GEMCITABIN TIL PATIENTER MED BUGSPYT- KIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEMCITABIN TIL PATIENTER MED BUGSPYT- KIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION"

Transkript

1 Enhed for Medicinsk Teknologivurdering MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER GEMCITABIN TIL PATIENTER MED BUGSPYT- KIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER 3. ÅRG. NR. 1 OK TO B E R 2007 Bemærk, der foreligger ingen markedsføringstilladelse til den pågældende indikation. Der forventes ingen ansøgning, da databeskyttelsestiden for lægemidlet er udløbet. Sammenfatning bugspytkirtelkræft er en relativ sjælden kræftsygdom med høj dødelighed gemcitabin er markedsført og standardbehandling til fremskreden bugspytkirtelkræft den årlige patientgruppe udgør ca. 120 patienter der er publiceret et fase III studie med 354 patienter randomiseret til to grupper opfølgning efter 22 mdr. viser en median overlevelse på 3,7 mdr. patienterne kan rummes i den nuværende organisation de årlige udgifter udgør ca. 8,8 mio.kr. for hele patientgruppen omkostninger pr. vundet leveår er estimeret til ,- kr./år Sygdommen Kræft i bugspytkirtlen (pancreas) udgør 2% af alle kræfttilfælde og har en høj dødelighed. Der diagnosticeres ca nye tilfælde årligt [1]. På diagnosetidspunktet har hovedparten af patienterne fremskreden sygdom, og kun ca % kan tilbydes at få svulsten fjernet ved operation. De fleste patienter har metastaser i lymfeknuderne på operationstidspunktet, og man taler om en seksmånederseller treårsoverlevelse. Median overlevelse efter operativ fjernelse af svulsten er 12 mdr. [2]. For de resterende 80-90% af patienterne er prognosen dårlig - den mediane overlevelse er ca. 6 måneder - og disse patienter behandles palliativt med kemoterapi og/eller stråleterapi. Lægemidlet Gemcitabin hæmmer kræftcellers vækst. Gives som infusion over 30 eller 100 minutter to gange på tre uger gennem seks måneder [3]. Terapeutiske indikationer Gemcitabin er godkendt til behandling af fremskreden bugspytkirtelkræft, men ikke som adjuverende behandling. Det er også godkendt til blære-, bryst-, æggestok- og ikkesmåcellet lungekræft i kombination med anden kemoterapi [3]. Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering MTV af kræftlægemidler har til formål at give Kræftstyregruppen og andre beslutningstagere et bredt og systematisk bidrag - baseret på den bedste, tilgængelige dokumentation - til beslutningstagning om lægemidlets anvendelse i standardbehandling i Danmark. Medicinsk teknologivurdering af kræftlægemidler er en vurdering af lægemidlets effektivitet og sikkerhed samt patientrelaterede, sundhedsøkonomiske og organisatoriske konsekvenser af en eventuel anvendelse af lægemidlet. Det er en forudsætning for en MTV, at der foreligger en godkendelse af lægemidlets anvendelse til den pågældende behandling (indikation) fra Lægemiddelstyrelsen i form af en markedsføringstilladelse. Kategori: Rådgivning ISSN (online) ISBN (online) Lægemiddelstyrelsen Axel Heidesgade København S Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax

2 Oktober 2007 MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER Gemcitabin til behandling af bugspytkirtelkræft efter radikal operation Patientgrundlaget Ca patienter får årligt diagnosticeret bugspytkirtelkræft og heraf vurderer de kliniske eksperter, at ca. 120 patienter (10-20%) årligt gennemgår radikal operation [1]. Onkologerne i Danmark overvejer nu at give en efterbehandling i form af kemoterapi eller strålebehandling og kemoterapi. Kemoterapi postoperativt kan enten gives som 5-flourouracil eller gemcitabin. Denne form for efterbehandling er nu standard i visse andre lande. Bivirkninger De beskrevne bivirkninger er set ved anvendelsen af lægemidlet til patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft. I første behandlingsdøgn kan der opstå åndenød og influenzalignende symptomer. Perifere ødemer og forbigående udslæt er andre bivirkninger. Der er beskrevet få tilfælde af akut nyresvigt forudgået af protein i urinen. Påvirkning af hud og nyrer samt åndenød og ødemtendens tyder på kortvarig endotelbeskadigelse. Mild til moderat knoglemarvssuppression der kræver, at behandlingen må styres under nøje kontrol af blodbilledet. Der kan forekomme kvalme, opkastning og betændelse i mundslimhinden. Hos 2/3 af patienter ses let stigning i leverenzymer, som kun sjældent medfører behandlingsophør [3]. Evidensen for lægemidlet Gemcitabin fik markedsføringstilladelse i Følgende studie ligger til grund for markedsføringstilladelsen for gemcitabin til fremskreden eller metastatisk bugspytkirtelkræft; i en randomiseret undersøgelse af 126 patienter med fremskreden eller metastaseret bugspytkirtelkræft havde gemcitabin en højere responsrate end 5-fluorouracil udtrykt ved klinisk forbedring (henholdsvis 23,8 % og 4,8 % ; p=0,0022). Desuden sås en forlængelse af tiden til progression fra 0,9 måneder til 2,3 måneder (Log-Rank p=0,0002) og en forlængelse af median overlevelse fra 4,4 måneder til 5,7 måneder (Log-Rank p=0,0024) hos gemcitabin-behandlede patienter i forhold til patienter behandlet med 5- fluorouracil [3]. CONKO-001 studiet (fase III studie) gennemført af Oettle et al., har undersøgt effekten af gemcitabin postoperativt [4]. Der blev inkluderet 354 patienter randomiseret til to grupper (behandlingsgruppe vs. ingen behandling). Studiet rapporterer om en øgning i 5-års overlevelsen fra 11,5 % til 22,5 % (gemcitabin versus ingen kemoterapi). I det såkaldte RTOG 9704 studie, hvor der endnu ikke er publiceret en artikel, sammenlignes 5-flourouracil og strålebehandling med gemcitabin og strålebehandling [5]. Her rapporteres der om en 3-års overlevelse på 21% i 5-flourouracil-gruppen og på 31% i gemcitabin-gruppen. Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) vurderer, at CONKO-001 studiet pt. er det bedst publicerede med en øgning i 5-års overlevelsen med 11% flere patienter, hvilket vurderes at skyldes, at færre patienter efter 2, 3 til 4 år får tilbagefald/recidiv. Derfor anbefaler DPCG på nuværende tidspunkt, at patienter, der er radikalt opererede for bugspytkirtelkræft, tilbydes adjuverende kemoterapi med 6 serier gemcitabin. Som nævnt, er der tale om ca. 120 patienter årligt. Patientperspektiver Et håb om en lang sygdomsfri periode og mulig overlevelse for disse patienter vil øge livskvaliteten for patienterne. I det studie, der er publiceret, er livskvalitet undersøgt, men viste ingen signifikante forskelle mellem de to grupper. Patienter i behandlingsgruppen øgede deres vægt i modsætning til patienter uden behandling, som havde vægttab [4]. Ved decentral behandlingsmulighed kan patienten blive på eget ambulatorium med kendt personale, hvilket er af stor betydning for patienten og de pårørende. Der er risiko for bivirkninger som skal monitoreres, da de kan være alvorlige og kræve indlæggelse. Patienten vil blive belastet af flere ambulatoriebesøg pga. i.v.-behandling, og mulige indlæggelser pga. bivirkninger. Organisation Behandlingen gives som infusion og vil derfor kræve ambulatorieplads, sygepleje- og lægetid. Patienten skal til infusionsbehandling i alt 15 gange på seks og en halv måned med en varighed på ½ -1½ time pr. gang. Tilbydes behandlingen decentralt fordelt på 11 onkologiske afdelinger, vil hver afdeling skulle behandle ca. 10 patienter årligt. Onkologer mener, at dette vil kunne rummes i den nuværende organisation. De mange nye lægemidler til behandling af kræftsygdomme i de sidste stadier vil blive en ressourcemæssig udfordring for den nuværende organisation pga. personale- og lokalemangel. For hvert nyt lægemiddel der indføres i standardbehandlingen, vil presset på de onkologiske afdelinger stige, da der ikke frigøres ressourcer fra andre behandlinger/patientgrupper. Økonomi - for uddybninger, se venligst bilag Som baggrund for de økonomiske beregninger er der taget udgangspunkt i, at 120 patienter årligt tilbydes behandlingen. Ved beregning af omkostninger er apotekernes indkøbspriser for medicin anvendt (AIP). Gemcitabin gives som i.v.-behandling 2 gange i løbet af 3 uger i dosis af 1000 mg/m2, i alt 18 gange i en behandlingsperiode af seks måneder. Da ikke alle patienter forventes at gennemføre fuld behandling, er antallet af behandlinger sat til 15. 2

3 Oktober 2007 MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER Gemcitabin til behandling af bugspytkirtelkræft efter radikal operation Medicinomkostninger Lægemidlet leveres i hætteglas med henholdsvis 1 gr. á kr. og 200 mg. á 335 kr. En gennemsnitpatients areal er 1,75 m2, dvs. at der pr. behandling anvendes 1750 mg svarende til et hætteglas á 1 gram og 4 hætteglas á 200 mg. En behandling vil koste 1 x kr. plus 4 x 335 kr. i alt kr. 15 behandlinger koster ,- kr. pr. patient. Behandlingsafledte omkostninger Patienterne er til ambulant behandling 15 gange i et seksmåneders behandlingsforløb. Som omkostningsestimat for ressourcetrækket i form af personaletid o.lign. er anvendt den ambulante takst (DAGS-takst) på kr. for et besøg på en onkologisk afdeling [6]. Ambulatorium besøgene koster i alt ,- kr. pr. patient. Samlede omkostninger vil, når både medicinomkostninger og ambulatorie-behandling inkluderes, udgøre ca ,- kr. pr. patient. For hele patientgruppen på 120 patienter vil de samlede omkostninger blive ca. 8,8 mio. kr. årligt. Besparelser Der forventes ingen besparelser, da behandlingen ikke afløser anden behandling. To-tredjedele af patienter med bugspytkirtelkræft er på diagnosetidspunktet >65 år [1]. Ingen af disse vil være erhvervsaktive, og der vil derfor ingen produktionsgevinst være for samfundet. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Informatik og sundhedsdata. Available at: Accessed 02.16, Hovendal CP, Jensen TS. Pancreatic cancer. Ugeskr.Laeger 2002 Jun 3;164(23): Lægemiddelstyrelsen. Produktresumeer. 2006; Available at: ds.py/view/collection-10. Accessed 02/16, Oettle H, Post S, Neuhaus P, Gellert K, Langrehr J, Ridwelski K, et al. Adjuvant Chemotherapy With Gemcitabine vs Observation in Patients Undergoing Curative- Intent Resection of Pancreatic Cancer: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007 January 17;297 (3),( ): Regine W, Winter K, Abrams R, Safran H, Hoffman J, Konski A, et al. RTOG 9704 a phase III study of adjuvant pre and post chemoradiation (CRT) 5-FU vs. gemcitabine (G) for resected pancreatic adenocarcinoma. J Clin Oncol 2006;24(18S): Sundhedsstyrelsen. DAGS takster ; Available at: DRG. Accessed 02/13, Cost-effectiveness Der foreligger ingen endelige overlevelsesdata, og principielt er det således ikke muligt at vurdere omkostningseffektiviteten ved behandlingen, da omkostningerne pr. vundet leveår ikke kan estimeres. Men studiet rapporterer om en signifikant forskel i den mediane overlevelse (overall survival) mellem gemcitabin-gruppen og kontrolgruppen svarende til en median levetidsgevinst på 3,7 måneder [4]. I sundhedsøkonomiske analyser er det relevante effektmål den gennemsnitlige gevinst i overlevelsestid, men såfremt det forudsættes, at den gennemsnitlige levetidsgevinst ligger tæt på den mediane levetidsgevinst er det muligt at estimere cost-effectiveness ratioen. Resultatet af denne beregning er omkostninger pr. vundet leveår på kr. pr. år. Levetidsgevinsten på 3,7 mdr. er estimeret efter 22,1 måneders opfølgning [4]. Udføres disse beregninger efter længere tids opfølgning, vil den gennemsnitlige levetidsgevinst ved gemcitabin behandling muligvis være større end 3,7 måneder. For yderligere oplysninger og følsomhedsanalyser - se følgende sundhedsøkonomisk notat. 3

4 August 2007 Sundhedsøkonomisk notat om gemcitabin Udarbejdet af Jens Olsen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) 1. Baggrund I forbindelse med Kræftplan II er det vedtaget, at der skal foretages en Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af nye kræftlægemidler, som det påtænkes at indføre som standardbehandling i Danmark (jf. bilag 9.2 A i Kræftplan II (1)). Dette arbejde er forankret i Enhed for MTV (EMTV) i Sundhedsstyrelsen. Et element med fokus i en MTV af et kræftlægemiddel er den sundhedsøkonomiske analyse, bl.a. fordi nye kræftlægemidler ofte er kendetegnet ved at være relativt dyre. På baggrund af en henvendelse fra Dansk Pancreascancergruppe (DPCG) har Kræftstyregruppen anbefalet, at der gennemføres en MTV af gemcitabin (Gemzar ) givet som adjuverende kemoterapi til radikalt opererede pancreascancer patienter (patienter med kræft i bugspytkirtlen). Notatet er udarbejdet af sundhedsøkonom Jens Olsen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet, med faglig bistand fra DPCG repræsenteret ved overlæge Per Pfeiffer, Odense Universitetshospital, som har ydet et væsentligt bidrag omkring patientpopulation, behandlingspraksis, kriterier for behandling etc. 2. Den årlige danske patientpopulation Den seneste validerede opgørelse fra Cancerregisteret viste, at der i 2001 konstateredes 775 nye tilfælde af pancreascancer dvs. knap nye 800 tilfælde (2). Der er tale om en alvorlig kræftsygdom, hvor den eneste kurative behandlingsmulighed er radikal operation, men det er kun muligt hos de % af patienterne, der har resektabel sygdom (R0 resektion 1 ). For de resterende % af patienterne er prognosen dårlig den mediane overlevelse er ca. 6 måneder og disse patienter behandles palliativt med kemoterapi og/eller stråleterapi. For de %, svarende til ca. 120 patienter årligt, hvor operation er mulig bør det i Danmark overvejes at give en efterbehandling i form af kemoterapi eller strålebehandling og kemoterapi. 1 R0 resektion defineres som histologisk verificeret tumor-fri kirurgiske margener (surgical margins). 1

5 Denne form for efterbehandling er nu standard i visse andre lande. Kemoterapi postoperativt kan enten gives som 5-flourouracil eller gemcitabin. Det såkaldte ESPAC-1 studie gennemført af Neoptolemos et al., 2004 (3), har undersøgt effekten af 5-flourouracil postoperativ, og der rapporteres om en øgning i 5-års overlevelsen fra 8 % til 21 % (p=0,009 5-flourouracil versus ingen kemoterapi). CONKO-001 studiet (fase 3 studie) gennemført af Oettle et al., 2007 (4), har undersøgt effekten af gemcitabin postoperativt. Oettle et al. rapporterer om en øgning i 5-års overlevelsen fra 11,5 % til 22,5 % (Gemcitabin versus ingen kemoterapi). I det såkaldte RTOG 9704 studie, hvor der endnu ikke er publiceret en artikel, sammenlignes 5-flourouracil og strålebehandling med gemcitabin og strålebehandling (5). Der rapporteres om en 3-års overlevelse på 21 % i 5-flourouracil-gruppen og på 31 % i gemcitabin-gruppen. Implikationen af øgningen i 5-års overlevelsen på 11 %-point (fra 11,5 % til 22,5 %), som estimeres i CONKO-001 studiet, er altså at 11 % flere patienter bliver raske, hvilket vurderes at skyldes at et færre antal patienter efter 2, 3 til 4 år får tilbagefald/recidiv. Da DPCG vurderer, at CONKO-001 studiet er bedre end ESPAC-1 studiet, og da der endnu ikke foreligger en artikel med resultaterne fra RTOG 9704 studiet, anbefaler DPCG derfor på nuværende tidspunkt at radikalt opererede pancreascancer patienter tilbydes adjuverende kemoterapi med 6 serier gemcitabin. Som nævnt, er der tale om ca. 120 patienter årligt. 3. Lægemidlet gemcitabin og behandlingseffekt Gemcitabin (handelsnavn Gemzar, pulver til infusionsvæske) er et produkt, som hæmmer kræftcellers vækst 2. Gemcitabin er godkendt til palliativ behandling af pancreascancer (6). I nærværende analyse, hvor der fokuseres på gemcitabin behandling postoperativ for radikalt opererede patienter, er det relevante studie således CONKO-001 studiet. Hér sammenlignes gemcitabin versus ingen kemoterapi postoperativt, idet patienterne i gemcitabin-gruppen modtog 6 serier hver 4. uge, hvor én serie bestod af 3 ugentlige doser (1.000 mg/m 2 ), mens patienterne i kontrolgruppen ikke modtog nogen form for postoperativ kemoterapi (4). Det skal dog bemærkes, at patienterne i kontrolgruppen ved tilbagefald blev behandlet med gemcitabin. 354 patienter inkluderedes i projektet (179 i gemcitabin-gruppen og 175 i kontrolgruppen), og der er gennemført en intention-to-treat analyse, hvor det primære effektmål var sygdomsfri overlevelse, men general overlevelse blev også analyseret. 2 Gemcitabin aktiveres intracellulært til de aktive metabolitter diphosphat-(dfdcdp)- og triphosphat-(dfdctp) nukleosider. Disse metabolitter inkorporeres i DNA og fører til DNA-skader og funktionel inaktivering. dfdcdp hæmmer endvidere ribonukleotidreduktase (6). 2

6 Patienterne blev fulgt i 53 måneder (mediant, variationsbredde: 9-96 måneder) og den mediane sygdomsfrie overlevelse blev estimeret til 13,4 måneder i gemcitabin-gruppen og til 6,9 måneder i kontrolgruppen (forskellen var signifikant, p<0,001). Samlet set var der ikke signifikant forskel i den generelle overlevelse (mediant 22,1 måneder i gemcitabingruppen og 20,2 måneder i kontrolgruppen, p=0,06). Overlevelseskurverne for henholdsvis sygdomsfri overlevelse og overlevelse generelt (overall survival) fremgår af Figure 2 nedenfor (4). Kilde: (4). I CONKO-001 studiet var der inkluderet patienter med R0 resektion (83 %) og patienter med R1 resektion (17 %). Ved indførelse af postoperativ behandling med gemcitabin i Danmark vil behandlingen kun blive tilbudt patienter med R0 resektion, og set i denne sammenhæng er det værd at bemærke, at Oettle et al. rapporterer en signifikant forskel i den mediane overlevelse (overall survival) mellem gemcitabin-gruppen og kontrolgruppen for patienter med R0 resektion i en såkaldt qualified analysis 3 (24,2 måneder versus 20,5 måneder - p=0,02). 4. Omkostninger 4.1. Enhedsomkostninger og behandlingsvarighed Såfremt gemcitabin indføres som behandling postoperativt i Danmark, er det forudsat, at en patient skal have 6 serier à 3 ugers varighed, svarende til i alt 18 behandlinger. Dvs. en serie består af 3 behandlinger (én hver uge) efterfulgt af en uges pause, hvorefter man påbegynder en ny behandlingsserie. Da det må forventes, at ikke alle patienter gennemfører alle 6 behandlingsserier, er det antaget at en patient gennemsnitligt gennemfører 5 serier. Behandlingen sker ambulant på en onkologisk afdeling ved i.v. infusion over 30 min. 3 Med qualified analysis menes en overlevelsesanalyse, hvori der kun indgår patienter, som i Gemcitabin-gruppen havde modtaget mindst én fuld behandlingsserie, og hvor patienterne slet ikke modtog kemoterapi eller strålebehandling. 3

7 Som omkostningsestimat for gemcitabin er anvendt apotekernes indkøbspris (AIP). På hjemmesiden medicin.dk er opgivet apotekernes udsalgspriser (ESP/AUP) for gemcitabin (7). AIP-prisen er udregnet vha. ESP/AUP ud fra de beregningsformler, der er angivet på Lægemiddelsstyrelsens hjemmeside ( Gemcitabin kommer i pakninger på henholdsvis mg og 200 mg, og der gives mg per m 2 kropsoverflade, og det er antaget at en patient gennemsnitlig har en kropsoverflade på 1,7 m 2. Da omkostningerne er opgjort pr. hele pakninger implicerer det at der skal bruges én pakning à mg og fire pakninger à 200 mg per behandling. Omkostninger til personale, utensilier og forbrug i øvrigt er indeholdt i den ambulante besøgstakst på kr., som skal tillægges hver behandling. Enhedsomkostningsestimaterne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Enhedsomkostningsestimater. Omkostningsestimat Kilde AIP pris for mg gemcitabin kr. (7) AIP pris for 200 mg gemcitabin 335 kr. (7) Ambulant besøgs takst, onkologisk afd kr. (8) Sengedagstakst onkologisk afd. ved komplikationer kr. (9) Prisniveau: Andre omkostninger og besparelser I forbindelse med behandling med gemcitabin må det forventes, at nogle patienter vil opleve bivirkninger (typisk influenza lignende symptomer), og i få tilfælde kan bivirkningerne være behandlingskrævende. Baseret på de erfaringer man har i Danmark med palliativ gemcitabin behandling, er det forventningen, at der kun vil være få tilfælde af behandlingskrævende bivirkninger, men i nærværende beregninger er det forudsat, at 5 % af patienterne vil være indlagt 2 dage på en onkologisk afdeling. Som omkostningsestimat er anvendt sengedagstaksten for Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital (jf. tabel 1). Efter en operation for pancreascancer vil patienten løbende skulle til kontrol, hvor der fx gennemføres en CT-scanning. Der er lidt variation i Danmark præcis for, hvordan sådanne kontrolforløb tilrettelægges, men i forhold til beregningerne hér er det forudsat, at der ikke vil ske væsentlige ændringer, selvom der gives gemcitabin postoperativt. Da over 80 % af patienterne i Danmark med pancreascancer er mere end 60 år på diagnosetidspunktet (2), vurderes det, at langt de fleste ikke er erhvervsaktive. Derfor er det ikke relevant at inddrage indirekte omkostninger i form af produktionstab/-gevinst for samfundet i analysen. For patienter og pårørende vil der opstå ekstra omkostninger, som følge af øgede tids- og transportomkostninger pga. af flere ambulante kontakter på hospitalet. Disse 4

8 omkostninger er ikke medtaget i analyserne, da det bl.a. vil kræve information om patienternes tidsforbrug samt afstanden fra eget hjem til hospitalet Resultater Tabel 2. Inkrementale omkostninger ved gemcitabin behandling postoperativt. Gennemsnitlige omk. pr. patientforløb Total inkrementale omk. årligt ved 120 patienter Total inkrementale omk. årligt ved 100 patienter Total Prisniveau: Total inkrementale omk. årligt ved 80 patienter Behandlingsomk., ekskl. komplikationer kr kr kr kr. Omkostninger pga. komplikationer 282 kr kr kr kr kr. kr. kr. kr. I tabel 2 er vist resultater af omkostningsanalysen. Det fremgår, at de gennemsnitlige omkostninger ved gemcitabin behandling postoperativt beløber sig til ca kr. pr. patientforløb givet de beregningsforudsætninger, der er anført i afsnit 4.1 & 4.2. Af behandlingsomkostninger på kr. udgør omkostninger til gemcitabin kr. svarende til 60 %. Ved 120 patienter årligt estimeres de totale ekstra omkostninger (inkrementale omkostninger) til ca. 8,9 mill. kr. pr. år i Danmark. Dette beløb falder såfremt, der er tale om et mindre antal patienter, jf. tabel 1 s to sidste kolonner. 5. Omkostningseffektivitet Som nævnt, viser studiet af Oettle et al. ikke nogen signifikant i forskel generel overlevelse mellem gemcitabin-gruppen og kontrolgruppen. Principielt er det således ikke muligt at vurdere omkostningseffektiviteten ved behandlingen, da det ikke er muligt at estimere cost-effectiveness ratioen dvs. omkostningerne pr. vundet leveår. Men som nævnt, rapporterer Oettle et al. en signifikant forskel i den mediane overlevelse (overall survival) mellem gemcitabin-gruppen og kontrolgruppen for patienter med R0 resektion i en såkaldt qualified analysis 24,2 måneder versus 20,5 måneder svarende til en median levetidsgevinst på 3,7 måneder. Netop patienter med R0 resektion er relevant i en dansk sammenhæng. I sundhedsøkonomiske analyser er det relevante effektmål imidlertid den gennemsnitlige gevinst i overlevelsestid, men såfremt det forudsættes, at den gennemsnitlige levetidsgevinst ligger tæt på den mediane levetidsgevinst er det muligt at estimere cost-effectiveness ratioen. Resultatet af denne beregning er præsenteret i tabel 3. 5

9 Tabel 3. Omkostninger, levetidsgevinst og omkostningseffektratio ved behandling med gemcitabin. Omkostning pr. vundet leveår (costeffectiveness Gennemsnitlige omk. Gns. levetidsgevinst ratio) Gns. patientforløb kr. 3,7 måneder/0,31 år kr./år Prisniveau: Givet de skitserede forudsætninger estimeres der inkrementale omkostninger per vundet leveår på ca kr./år. Man skal naturligvis være opmærksom på, at dette resultat bygger på en række mere eller mindre strenge antagelser. For det første forudsættes det at den gennemsnitlige gevinst i levetid er lig med den mediane gevinst i levetid. Dernæst overføres resultatet fra Oettle et al. s qualified analysis til en dansk kontekst, selvom behandlingsregimet i CONKO-001 studiet ikke er helt identisk med det som evt. indføres i Danmark (6 serier hver 4. uge, hvor én serie bestod af 3 ugentlige doser, versus 6 serier à 3 ugers varighed, hvor én serie implicer 1 ugentlig dosis). I et studie af Sargent et al. (2005), hvor der analyseredes på individuelle data for colon cancer patienter, er det vist, at der er høj korrelation mellem sygdomsfri overlevelse og overlevelse generelt (10). Med det forbehold at der var tale om colon cancer patienter, hvorfor det ikke vides om resultaterne kan overføres til andre cancerformer, så ligger det jo fast, at Oettle et al. konstaterer en signifikant forskel i sygdomsfri overlevelse mellem gemcitabin-gruppen og kontrolgruppen (p<0,001), og givet Sargent et al. s resultater så indikerer det altså, at gemcitabin behandling er forbundet med en gevinst i levetid generelt, hvilket understøtter det resultat, som er præsenteret i tabel Organisation Såfremt behandlingen med gemcitabin indføres i Danmark, vil behandlingen finde sted på alle afdelinger/centre i landet. Det vurderes altså, at behandlingen kan foregå på alle onkologiske afdelinger i Danmark dvs. decentralt. Gennemsnitligt betyder det, at hver afdeling vil få ekstra ambulante patientforløb årligt. Såfremt dette nye behandlingstilbud vil medføre kapacitets-/rekrutteringsproblemer på nogle afdelinger, så er omkostninger forbundet hermed ikke medtaget i analysen. 7. Diskussion Analyserne i dette notat præsenterer resultater for omkostninger og effekt for postoperativ gemcitabin behandling, som er præsenteret i CONKO-001 studiet, appliceret på danske forhold. Analyser baseret på kun et studie, udgør selvfølgelig i sig selv en begrænsning. Omkostningsestimaterne baserer sig på aktuelle markedspriser og danske takster, og må således anses for rimeligt præcist at afspejle de reelle omkostninger. I forhold til effekten så er usikkerheden lidt større, dels fordi det er usikkert, hvorvidt resultaterne fra CONKO- 6

10 001 studiet kan overføres direkte til danske forhold, og dels fordi det er antaget, at den gennemsnitlige levetidsgevinst er lig med den estimerede mediane levetidsgevinst. I forhold til det sidste er der således antaget en levetidsgevinst (overall survival) på 3,7 måneder svarende til en omkostnings-effekt ratio på kr. per vundet leveår. Denne levetidsgevinst er estimeret efter 22,1 måneders opfølgning, men som det fremgår af overlevelseskurverne (overall survival) i Figur 2, så øges afstanden mellem de to overlevelseskurver ved en længere opfølgningstid end 22,1 måneder, hvilket indikerer at den gennemsnitlige levetidsgevinst ved gemcitabin behandling muligvis er større end 3,7 måneder 4. Antages der fx en levetidsgevinst på 6 måneder estimeres omkostningerne per vundet leveår til kr./år. Men under alle omstændigheder er en omkostnings-effekt ratio på kr. per vundet leveår ikke højere end for andre kemoterapi-behandlinger der tilbydes kræftpatienter (se fx (11)). En alternativ måde at betragte omkostninger og effekt på er, at for en gennemsnitlig omkostning på ca kr. per patientforløb (jf. tabel 2) bliver godt 10 % flere patienter raske. 8. Referencer (1) Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen; (2) Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret Sundhedsstyrelsen. (3) Neoptolemos JP, Stocken DD, Friess H, Bassi C, Dunn JA, Hickey H, et al. A randomized trial of chemoradiotherapy and chemotherapy after resection of pancreatic cancer. N Engl J Med 2004 Mar 18;350(12): (4) Oettle H, Post S, Neuhaus P, Gellert K, Langrehr J, Ridwelski K, et al. Adjuvant chemotherapy with gemcitabine vs observation in patients undergoing curativeintent resection of pancreatic cancer: a randomized controlled trial. JAMA 2007 Jan 17;297(3): (5) Regine WF, Winter KW, Abrams R, Safran H, Hoffman JP, Konski A, et al. RTOG 9704 a phase III study of adjuvant pre and post chemoradiation (CRT) 5-FU vs. gemcitabin (G) for resected pancreatic adencarcinoma (oral presentation). Journal of Clinical Oncology, 2006 ASCO Annual Meeting Proceedings Part I. Vol 24, No. 18S (June 20 Supplement), 2006: 4007; (6) Lægemiddelstyrelsen. Produktresumé for Gemzar, pulver til infusionsvæske, opløsning Dec 20. Report No.: D.SP.NR (7) (8) Sundhedsstyrelsen. Takstsystem Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen; Formelt er det arealet mellem de to Kaplan-Meier kurver, som er det relevante at estimere. 7

11 (9) Odense Universitetshospital. Takstkatalog Takster for indlæggelse og ambulant behandling på Odense Universitetshospital i Økonomi- og Planlægningsafdeling, Odense Universitetshospital; (10) Sargent DJ, Wieand HS, Haller DG, Gray R, Benedetti JK, Buyse M, et al. Disease-free survival versus overall survival as a primary end point for adjuvant colon cancer studies: individual patient data from 20,898 patients on 18 randomized trials. J Clin Oncol 2005 Dec 1;23(34): (11) Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen. BEVACIZUMAB (AVASTIN) TIL BEHANDLING AF PATIENTER MED METASTASERENDE TARMKRÆFT Report No.: 1. årg. - Nr. 2 - November

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

BEVACIZUMAB (AVASTIN) TIL BEHANDLING AF PATIENTER MED METASTASERENDE TARMKRÆFT

BEVACIZUMAB (AVASTIN) TIL BEHANDLING AF PATIENTER MED METASTASERENDE TARMKRÆFT C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER BEVACIZUMAB (AVASTIN) TIL BEHANDLING AF PATIENTER MED METASTASERENDE

Læs mere

CETUXIMAB (ERBITUX) I KOMBINATIONSBEHANDLING TIL PATIENTER MED METASTATISK TARMKRÆFT

CETUXIMAB (ERBITUX) I KOMBINATIONSBEHANDLING TIL PATIENTER MED METASTATISK TARMKRÆFT C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER CETUXIMAB (ERBITUX) I KOMBINATIONSBEHANDLING TIL PATIENTER

Læs mere

Emneord: MTV, medicinsk teknologivurdering, kræft, lungekræft, kræftlægemidler, cancer, Avastin, Alimta

Emneord: MTV, medicinsk teknologivurdering, kræft, lungekræft, kræftlægemidler, cancer, Avastin, Alimta Ny medicinsk behandling med Bevacizumab (Avastin) og Pemetrexed (Alimta) til patienter med ikke-småcellet lungekræft - en MTV-baseret vurdering Sundhedsstyrelsen, Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen

Læs mere

CYTOREDUKTIV KIRURGI KOMBINERET MED HYPERTERM INTRAPERITONAL KEMOTERAPI (HIIC)

CYTOREDUKTIV KIRURGI KOMBINERET MED HYPERTERM INTRAPERITONAL KEMOTERAPI (HIIC) C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER CYTOREDUKTIV KIRURGI KOMBINERET MED HYPERTERM INTRAPERITONAL

Læs mere

SUNITINIB (SUTENT) TIL BEHANDLING AF NYRECELLEKRÆFT

SUNITINIB (SUTENT) TIL BEHANDLING AF NYRECELLEKRÆFT C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER SUNITINIB (SUTENT) TIL BEHANDLING AF NYRECELLEKRÆFT MEDICINSK

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål: Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

ØVRE GI CANCER. Post ASCO Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH. Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

ØVRE GI CANCER. Post ASCO Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH. Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital ØVRE GI CANCER Post ASCO 2017 Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC)

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 5 Onkologisk behandling (19.3.15) Page 1 of 8 Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) Resektabel PC Den eneste kurative behandling af patienter

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Dansk Selskab for Klinisk Onkologi 12. marts 2011 Ole Andersen, overlæge, dr.med. Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Kræftstyregruppen Nedsat i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Behandling af Pancreas Cancer. Behandlingsvejledning

Behandling af Pancreas Cancer. Behandlingsvejledning Behandling af Pancreas Cancer Behandlingsvejledning April 2012 Ansvarlig pancreas behandlingsvejledning: overlæge, ph.d. Ole Larsen, Herlev Hospital Sidst opdateret april 2012 1. Indledning... 3 2. Epidemiologi...

Læs mere

PEMBROLIZUMAB (KEYTRUDA ) ADJUVERENDE BEHANDLING AF MODERMÆRKEKRÆFT

PEMBROLIZUMAB (KEYTRUDA ) ADJUVERENDE BEHANDLING AF MODERMÆRKEKRÆFT PEMBROLIZUMAB (KEYTRUDA ) ADJUVERENDE BEHANDLING AF MODERMÆRKEKRÆFT AMGROS 22. februar 2019 OPSUMMERING Baggrund Pembrolizumab (Keytruda ) er som monoterapi indiceret til adjuverende behandling af voksne

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet lungekræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Gynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus

Gynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Gynækologiske tumorer Post-ASCO 2012 Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Cervix Ovarie Endometrie Vulva Sarkom Blandet gyn. Clinical science symposium Poster discussion session General poster

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ behandling af ikke-småcellet lungecancer

Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ behandling af ikke-småcellet lungecancer C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER Medicinsk teknologivurdering af erlotinib (Tarceva) til palliativ

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

VELMANASE ALFA (LAMZEDE) PATIENTER MED ALFA-MANNOSIDOSE

VELMANASE ALFA (LAMZEDE) PATIENTER MED ALFA-MANNOSIDOSE VELMANASE ALFA (LAMZEDE) PATIENTER MED ALFA-MANNOSIDOSE AMGROS 22-05-2018 Opsummering Baggrund Velmanase alfa (Lamzede) er som enzymerstatningsbehandling indiceret til behandling af ikke-neurologiske manifestationer

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved

Læs mere

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA 2. VURDERING Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 17. maj 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Sygdommen. Lægemidlet

Sygdommen. Lægemidlet Sygdommen Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med godt 4.000 nye tilfælde registreret i 2003 og årsag til godt 1.300 dødsfald årligt. Sygdommen rammer flest kvinder i alderen fra 50 år 70

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne.

6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja, af FDA, EMA samt forslagsstillerne. Mini-MTV (skema) Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.sst.dk/mtv under mini MTV til sygehusvæsenet Skema og felter kan justeres og

Læs mere

TIVOZANIB (FOTIVDA) RENALCELLEKARCINOM

TIVOZANIB (FOTIVDA) RENALCELLEKARCINOM TIVOZANIB (FOTIVDA) RENALCELLEKARCINOM AMGROS 19. februar 2019 OPSUMMERING Baggrund Tivozanib (Fotivda) er et lægemiddel, der er indiceret til 1.-linje behandling af voksne patienter med lokalavanceret

Læs mere

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Beslutningsgrundlag til Medicinrådet

Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros indstilling om anbefaling

Læs mere

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar

Læs mere

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG BIOLOGISKE LÆGEMIDLER TIL SVÆR EOSINOFIL ASTMA Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach Lianna Geertsen AMGROS 12. januar 2018 INDHOLD Omkostninger forbundet med biologiske

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

MORGENMØDE OM SUNDHEDSØKONOMI

MORGENMØDE OM SUNDHEDSØKONOMI MORGENMØDE OM SUNDHEDSØKONOMI Brug af omkostninger på terapiområder samt proces for indsendelse og vurdering af omkostningsanalyser af nye lægemidler Regionernes Hus 23. november 2017 MORGENENS PROGRAM

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren

Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer i hospitalssektoren Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Metodevejledning for omkostningsanalyser af nye lægemidler og indikationer

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere