GEOLOGISK PROFILTEGNING

Transkript

1 Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen på stranden anbefaler vi drikkevand, solbriller og hat, da solen kan stå skarpt. Husk altid praktisk tøj der kan blive beskidt. Klinten er levende, og vi tager højde for sikkerhed først. Forløbet udføres i mdr. mellem april og oktober, af hensyn til nedfaldsrisiko BESTILLING E: museum@ oesm.dk På klinten arbejder vi med feltmetoden profiltegning. Vi arbejder konkret med geologiske observationer og bjergartsundersøgelser. Eleverne indføres i metoden og arbejder derefter selvstændigt med at skitsere klinten, opmålingen af de geologiske lag og indtegningen af dem på rigtige profiler. Den geologiske tidsskala konkretiseres, når lag fra forskellige tidsperioder markeres på profilet. Vi undersøger lagenes bjergarter og kobler dem sammen med profilet hvorefter vi diskuterer metoden. Denne PDF er et forslag til, hvordan Geologisk Profiltegning kan indgå i et undervisningsforløb for udskoling eller ungdomsuddannelser. MÅLGRUPPE OG FAG: Undervisningen i Geologisk profiltegning retter sig mod elever på folkeskolens øverste trin (udskoling) samt ungdomsuddannelser med fagene Naturgeografi, Geografi og Geovidenskab. Overordnet set bringer forløbet en introduktion til praksis arbejde, hvor eleverne arbejder med en naturfaglig metode. Undervisning kan tilpasses en bestemt vinkling, da vi har et stort fagligt personale til rådighed. Kontakt os for nærmere info. Tlf:

2 Færdigheds- og Vidensmål for Naturfag Efter 9.klasse: Eleven har viden om: - Undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger - Karakteristika ved modeller i naturfag - Metoder til at formidle naturfaglige forhold - Ord og begreber i naturfag Eleven kan: - Indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag - Vælge modeller efter formål - Vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger Færdigheds- og Vidensmål for Biologi Efter 9.klasse: Eleven har viden om: - Faktorers medbetydning for arters opståen og udvikling - Miljøpåvirkning og genmanipulations mulige indflydelse på evolution - Biologiske, geografiske og fysik-kemiske forholds påvirkning af økosystemer Eleven kan: - Med modeller forklare miljøforandringers påvirkning af arters udvikling Færdigheds- og Vidensmål for Geografi Efter 9.klasse: Eleven har viden om: - Dannelsen af danske landskabstyper 2

3 Færdigheds- og Vidensmål for Fysik/Kemi Efter 9.klasse: Eleven har viden om: - Udvikling i forståelsen af Jordens og Universets opbygning Eleven kan: - Forklare, hvordan ny viden har ført til ændringer i forståelse af Jorden og Universet Faglige mål for naturgeografi (C), geografi (C) samt geovidenskab (A) Eleverne skal kunne: - Benytte fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt - Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten - Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer - Forstå og kritisk anvende geofaglige modeller [ ] som repræsentationer af virkeligheden - Demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder - Observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater - Udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling - Forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed - Analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer herunder enkle matematiske modeller - Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers konsekvenser - Udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med fag- 3

4 begreber og fagets repræsentationsformer - Forholde sig til aktuelle geovidenskabelige problemstillinger inden for kernestofområdet - Identificere, klassificere og fortolke rumlige og tidslige mønstre i geovidenskabelige sammenhænge blandt andet på baggrund af kort, geografiske informationssystemer og satellitdata - Tilrettelægge, beskrive og udføre observationer og eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet - Analysere og fortolke strukturer og udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser - Opstille og anvende et bredt udvalg af modeller til kvalitativ eller kvantitativ forklaring af geovidenskabelige fænomener samt diskutere modellers gyldighedsområde og forholde sig kritisk til deres samfundsmæssige anvendelse - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder 4

5 GEOLOGISK PROFILTEGNING Før besøget på Stevns Klint 2 lektioner á 45 minutter (5 ) INTRODUKTION: FORLØBET SKAL HANDLE OM VIDENSKABELIG METODE OG EVOLUTION/JORDENS UDVIKLING Eleverne skal lave gruppearbejde, hvor de hver især skal arbejde med et nøglebegreb der skal afklares. Brug ipad/puter/fagbog - Profiltegning Målestok Kalk// Kridt Massedød Kridt-tertiær grænsen Walter Alvarez Fiskeler Eleverne inddeles i nye grupper, hvor de vidensdeler og forklarer hinanden, hvad deres nøglebegreb betyder 5

6 (15.min) OPLÆG VED UNDERVISER OM VIDENSKABELIG METODE: Hvor adskiller den sig fra andre metoder? Hvad er det? Klassesamtale om, hvad Geologisk Profiltegning er (eleverne kommer med forslag og sammen afklarer I svaret). Spørgsmål: hvorfor stadig bruge geologisk profiltegning, når vi har enormt højopløselige kameraer? (20.min) I SELVVALGTE GRUPPER Eleverne skal lave en kort biografi om Walter Alvarez, brug gerne putere/bøger. KLASSESAMTALE Hvorfor tror vi på Walter Alvarez? Hvad fandt han ud af? (15 min) I SELVVALGTE GRUPPER VIDEN TIL EKSKURSIO- NEN. Grupperne skal skrive en kort beskrivelse af livet på jorden for 66 mio. år siden, som skal bruges til arbejde efter ekskursionen, og som samtidig gør dem bevidste om tidsperioden. AFRUNDING God tur til Stevns Klint! 6

7 Geologisk Profiltegning på Stevns Klint 2 timers varighed INDHOLD I modtager ved klinten en introduktion til en banebrydende teori der i 1980 rystede den videnskabelige verden. Der foreslog Luis og Walter Alvarez en revolutionerende idé, som brød frem gennem geologisk feltarbejde. Herefter bevæger I jer ned på stranden og arbejder med den geologiske feltmetode: Geologisk Profiltegning. I vil få fortællingen om, hvordan Stevns Klint blev en international nøglelokalitet for teorien om livets udvikling. Sammen diskuterer vi meteorteorien og ser stedet, hvor Walters tog sin verdensberømte prøve af fiskeler med astoroidestøv. Læreren indsamler elevernes profiltegninger med navn påført. TAK FOR I DAG Når feltarbejdet er gennemført har eleverne hver især produceret en individuel profiltegning, samt en opmålt profiltegning lavet i grupper. I kan bede om at låne museets prøvesæt af klintens bjergarter med hjem. Denne kan indgå i jeres eget planlagte forløb, eller I kan vælge at følge vores undervisningsforslag. 7

8 Efter besøget på Stevns Klint 2 lektioner á 45 minutter Eleverne skal medbringe deres geologiske profiltegninger OPSAMLING Hvad fik vi ud af turen? Hvad kan geologisk profiltegning bruges til? (30 ) Samme grupper som tegnede profiltegning sammen på Klinten. Skaler tegningen op i målestoksforhold, placer naturhistoriske begivenheder ind på den. Placer kendetegn såsom specifikke dyr, der levede i en periode, Alvarez opdagelse, elevernes egne fødselsår. OPLÆG FRA UNDERVISER OM STEVNS KLINT OG BJERGARTER Lån evt. museets model af bjergarter med hjem KLASSESAMTALE Om bjergarters betydning for landskabet i Danmark (15 ) Klassen inddeles i grupper á min 3. (gerne mere) Gruppe X arbejder med Danmarks geologiske kendetegn Gruppe Y arbejder med Sveriges geologiske kendetegn Gruppe Z arbejder med Norges geologiske kendetegn Grupperne sættes sammen igen, således at hver gruppe består á 1 XYZ er, i disse grupper forklarer eleverne deres fund. 8

9 OPSAMLING OG AFRUNDING VED UNDERVISER arbejd evt. videre med geologiske kendetegn og deres betydning for levevilkår. 9