HEDENSTED. LÆRERKREDS 116 En stille undren. Nr. 26. NOV årgang

Transkript

1 HEDENSTED, JUELSMINDE & TØRRING-ULDUM HEDENSTED LÆRERKREDS 116 En stille undren Af Edvin Gustafsson Kredsformand NOV årgang Nr. 26 Ifølge den store danske ordbog stammer ordet diskrepans fra diskrepant uoverensstemmende. Ordet bruges ofte i forbindelse med umiddelbart uforståelige modsætningsforhold. F.eks. For at nå fælles mål, anbefaler undervisningsministeriet at kommunerne tildeler fagene det vejledende timetal i stor udstrækning sparer kommunerne nu så meget på folkeskoleområdet, så det er minimumstimetallet, fagene får tildelt. Eleverne har ret til den rette undervisning. Men

2 INDHOLD Billeder i denne udgave er fra Kongressen samt kommunens og kredsens arrangement om arbejdsmiljø. Det nødvendige timetal... 4 Arbejdsmiljø... 6 Kursusudvalget... 9 Nye begreber om specialundervisning Konsulentens hjørne Nye regler ved sygdom Tjenestemandspension Projekt sress i skolen Medlemslån Næste nummer udkommer uge PPR har i flere situationer en ventetid på over et år? Ved skoler med flere end 9 fuldtidsansatte lærere udgør grundlønnen til en skoleleder grundløn og der skal ansættes en mellemleder I Hedensted kommune er der ikke ansat mellemledere på folkeskoler med mere end 9 fuldtidsansatte! Trivselsundersøgelsen i Hedensted kommune viser en dejlig 2

3 udvikling, hvorefter arbejdspladserne trives bedre og bedre. På kredskontoret får vi flere og flere sager, hvor lærernes psykiske arbejdsmiljø viser, at de mistrives. På landsplan er man stort set enige om, at eleverne i folkeskolen er den største resurse i det danske samfund, og potentialet skal derfor have en undervisning, der giver det bedste afkast hvorfor slagter man så år efter år denne guldkalv. Og år efter år går vi troskyldig i kirke for at høre Juleevangeliets udlægning om verdens frelse og fred på jord. Er verden blevet fredeligere? Med bare disse få eksempler på diskrepans kunne det udlægges, som om kredsformanden er blevet mavesur eller dyrker det modsætningsfyldte. Det gør han ikke julefreden indfinder sig altid - og det er i sig selv en diskrepans. God jul og godt nytår til alle!

4 Det nødvendige timetal Af Kenneth Reinholt Næstformand Ved DLF s kongres i Ålborg, som blev afholdt i uge 40, var et resolutionsforslag fra Mogens Clausen i Djurs, at der ikke burde være et vejledende og et minimumstimetal, men kun det nødvendige timetal. Baggrunden var, at Fælles mål er lavet udfra det vejledende timetal, men da det er en konstatering, at det oftest er mini-mumstimetallet, der gives i folkeskolen, harmonerer det ikke med kravene i Fælles mål, som lærerne skal undervise efter. Forskellen mellem vejledende og minimum svarer et års undervisning i løbet af en elevs skolegang. Når man så lægger de undervisningstimer til, der bliver aflyst eller læses af ikke læreruddannede personer, får man et billede af, hvor langt krav og ressourcer er fra hinanden. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra kredsens side har opponeret kraftigt mod, at lærerne blev pillet af den 29. undervisningstime til fordel for en pædagog. Oven i denne kvalitetsforringelse ser vi også en stigende tendens til, at skolelederne konsekvent vælger pædagoger og medhjælpere, når der skal vikardækkes. Senest påpegede jeg dette problem på Lokal-MED, skolechefen så det ikke som noget større problem, da han havde fuld tillid til, at skolelederne løste deres ansvar i forhold til undervisningen forsvarligt på de enkelte skoler under de svære økonomiske rammer. Men han påpegede dog også, at overenskomsten skal overholdes.

5 Her er vi tilbage ved nødvendige timetal. Mogens Clausen har fat i den pointe, at der må være et nødvendigt timetal for, at vores undervisning giver eleverne den viden og lærdom, der er nødvendig for, at de kan klare sig i fremtiden. Man kunne endog være så fræk at føre tanken videre, og mene at der skulle indføres et nødvendigt timetal, med undervisning af læreruddannet personale. Forslaget blev dog ikke vedtaget. DLF ville gerne kunne sikre alle elever det vejledende timetal, men det virker ikke realistisk, som den økonomiske situation er nu, og faren ville med Anders Bondo s ord være at Hvis man tog den dagsorden op, så er jeg ikke i tvivl om, at det nødvendige timetal kommer til at ligge uhyggeligt tæt på minimumstimetallet. Tilbage er der kun at sige, som bonden der går i banken under finanskrisen og beder om et lån til udsæd. Hvis I låner mig penge, så jeg kan så marken til, får I investeringen mange gange igen. Hvis I ikke låner mig penge, vil det koste Jer endnu mere når jeg går fallit.

6 Arbejdsmiljø Af Christian Steffensen Kredsstyrelsesmedlem Godt indeklima giver bedre lærdom Der tales utrolig meget i disse år om det vedligeholdelsesefterslæb, som der dokumenterbart, er i Folkeskolen anno Danmarks Lærerforening lancerede i samarbejde med Skole og Samfund, Skolelederne, Danske skoleelever og BUPL tidligere på året et fremstød for at forbedre indeklimaet for elever og ansatte i folkeskolen og SFO. Initiativet blev iværksat på baggrund af fornyet omtale af, at indlæringen kunne være nedsat med 20% på grund af for lidt ilt i lokalerne. Med bedre indeklima kan eleverne altså lære det samme på seks år som de i dag bruger syv år til. Det er et resultat som Center for Indeklima og Energi på DTU er kommet frem til ved at studere indeklimaet på Rungsted Skole. Lektor Pawel Wargocki der står for undersøgelsen sammen med professor David Wyon Udtaler: Indeklimaet på skolerne er betydeligt dårligere end det man ser på de fleste arbejdspladser for voksne. I øvrigt har de fleste voksne den mulighed at skifte arbejdsplads hvis man ikke tåler klimaet. Det kan børnene ikke. Han understreger desuden at Rungsted Skole ikke har et specielt dårligt indeklima, jeg citerer: Vi ønskede netop at få en typisk skole. Faktisk ligger Rungsted Skole ganske pænt, blandt andet fordi skolen har mekanisk ventilation. Noget langt fra alle har. Undersøgelsen har koncentreret sig om to problemer i indekli- 6

7 Teatergruppen»Spektrum«på kursus for tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og ledere maet. Dels bliver temperaturen i klasseværelset jævnligt for højt, specielt når solen står på vinduerne. Dels er kvaliteten af luften dårlig, fordi der er for lidt udluftning. Det kan man ofte måle som forhøjede koncentrationer af kuldioxid, der stammer fra udånding. Focus på indeklimaet for tiden Mandag d. 26. okt. bragte TV avisen et indslag, hvor man refererede til en nordisk undersøgelse som viste at indeklimaet i halvdelen af landets skoler er for dårligt. Over danske skoleelever har medvirket i et masseeksperiment og taget en prøve af luften i deres klasselokaler og sendt resultatet til Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Takket være elevernes indsamling af dette kæmpedatamateriale fra så mange forskellige folkeskoler i landet har forskerne på DTU for første gang et samlet billede

8 af luftkvaliteten i den danske folkeskole. Og det ser ikke godt ud. I hele 56% af de 734 klasser der deltog i eksperimentet, der var arrangeret af Dansk Naturvidenskabsfestival og DTU, var luften for dårlig. Grænseværdien for høj Her var CO2-niveauet i luften nemlig over 1000 ppm, der er den grænseværdi som Arbejdstilsynet anbefaler. CO2 er et simpelt mål for, hvor meget der ventileres i forhold til, hvor mange personer der er i et lokale. Når CO2 koncentrationen er for høj, betyder det, at ventilationen er utilstrækkelig. Lektor for indeklima og energi på DTU Geo Clausen siger at erfaringer viser, at børnene ikke trives. De føler sig uoplagte, trætte, de har svært ved at koncentrere sig, og så har det en stor effekt på indlæringen. Dårligere indlæring DR1 s undersøgelse Testen har tilsvarende tidligere i år også vist at børn kunne lære næsten 20% mere, hvis indeklimaet er i orden. DTU s undersøgelse viste desuden at i 6% af klasserne nåede CO2 værdierne helt op på 4000 ppm. Det var den maxværdi udstyret kunne måle. Undersøgelsen viste at det så værst ud i de lokaler, som ikke har anden mulighed end at åbne vinduer og døre. Næsten 70% af disse lokaler med naturlig ventilation havde for høje CO2- værdier. Tallet var på 36,8% blandt de lokaler, som havde mekanisk ventilation, hvor der både var indsugning og udblæsning. De skoler der ikke har mekanisk ventilation har ikke overraskende en højere koncentration af CO2 i lokalerne end der hvor man har mekanisk ventilation. Konklusionen må være at indeklimaet har høj prioritet, når der renoveres og ombygges. i de kommende år, hvor vi efter planerne må forvente at der kommer gang i skolerenoveringer i Kommunen.

9 Kursusudvalget Af Margit Mejdahl Kredsstyrelsesmedlem Rigtig mange af kommunens lærere har taget mod tilbuddene i kursuskataloget for indeværende skoleår og er i fuld gang med arbejdet. Ca.350 lærere deltager i projektet Den gode undervisning, som både er kursus og skoleudvikling. En dejlig varm augustdag var der fælles opstart i Hornsyld, hvor Ellen Grøn introducerede, hvad skoleudvikling er, og hvordan vi ser, det virker. Hun pegede på ledelsens ret til at sætte noget i gang, men sagde også, at de eneste, der kan ændre praksis i skolen, er lærerne og pædagogerne. Hun pointerede, at vi skal sætte realistiske mål, anerkende dem og gå efter dem. Er målet uopnåeligt, så lav det om eller om muligt så tag ekstra fat. Frans Ørsted Andersen redegjorde for sin forskning i forskellen mellem den danske og den finske folkeskole. Et eller andet sted giver det anledning til refleksioner over de ting, vi i den danske folkeskole gør, om vi er alt for fokuseret på individet i skolen, og om de krav, vi stiller til eleverne, er ambitiøse nok. Dette skal så også sammenholdes med de arbejdsbetingelser, vi har, og med det syn, der i almindelighed er på folkeskolen i samfundet. Mads Hermansen talte om at komme til rette med sit liv, om historien og eventyrets betydning og vort forhold dertil. I øjeblikket arbejdes der på de enkelte skoler eller i enkelte team med en række emner for Den gode undervisning. Resultatet skal på forskellig vis fremlægges i december, og flere steder vil arbejdet helt sikkert fortsætte og

10 udvikles i det /de kommende år. I kursusudvalget arbejdes der på at finde de rigtige arbejdsbeskrivelser til de ønsker, der nu i efteråret er fremsat fra skolerne samt gennem CFU at finde kompetente undervisere, så lærerne får den efteruddannelse, der skal til for at understøtte kvaliteten af undervisningen. Som noget interessant kan nævnes, at der i det kommende kursuskatalog vil være opslag om et grundkursus for naturfagene beregnet på, at man kan gå videre med et naturfagligt linjefag som f.eks. biologi, fysik/kemi og natur/teknik. Grundkurset kan også stå alene. Dette kursus skal ses i lyset af den opmærksomhed, der er på naturfagene og på manglen af linjefagsuddannede naturfagslærere. Til slut Anders Bondos ord til kongressen: Når vi nu ved, at lærernes fagdidaktiske kompetencer har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen, må vi nødvendigvis sikre en løbende opkvalificering af disse kompetencer. Skal vi kunne levere den undervisning, der forventes af os, må der være såvel ret som pligt til løbende efteruddannelse. Livslang læring skal være en realitet og ikke blot et slagord. 10

11 Nye begreber om specialundervisning Af Niels Chr. Sauer Hovedstyrelsesmedlem Maskerne i sikkerhedsnettet er blevet for store. Folkeskolens specialundervisning er i krise. Det skyldes ikke så meget, at den sluger en femtedel af skolens resurser. Det har den gjort i mindst en snes år plus/ minus et par procent, og det svarer i øvrigt til niveauet i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det, der kalder på ordet krise her, er det hastigt voksende, frustrerede behov for specialundervisning, der ikke imødekommes. Specialundervisningen skulle være et sikkerhedsnet under normalklassen, men maskerne i nettet er blevet så store, at omkring hver fjerde lærer melder, at han i klassen har elever, der er visiteret til specialundervisning, men ikke modtager den. Og samtidig mener op mod halvdelen, at de har elever i klassen, som under gunstigere forhold ville have været indstillet til specialundervisning. Specialundervisningens krise bliver dermed skolens krise. Disse elever modtager ikke den rette undervisning, og det bliver hele skolens problem, fordi de lægger voldsomt beslag på lærerens arbejdskraft i den almindelige undervisning, hvorved det rammer alle de andre elevers skolegang også. Desuden sætter det læreren på en umulig opgave, 11

12 og den slags bliver man ganske enkelt syg af. DLF s forslag om en omdefinering af specialundervisningsbegrebet [som i skrivende stund endnu ikke har været drøftet i kongressen] kan forhåbentlig løse en del af problemet. Forenklet sagt vil foreningen omdøbe alt det, der op til 2007 hed almindelig specialundervisning, til inkluderende støtteforanstaltninger [stadig omfattet af retskravet jf folkeskolelovens 3], hvorefter begrebet specialundervisning skal reserveres det, der foregår i specialskoler og klasser samt enkeltintegrerede elever, der modtager støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Dermed håber foreningen at opnå tre ting: En hurtig, dermed mere effektiv og således i sidste ende mere resursebevidst indsats overfor særlige behov i gruppen af elever, der kan inkluderes i den almindelige klasse, hvis de får hjælp, når det brænder på. Indsatsen besluttes af skolelederen på indstilling fra lærerne, og pengene hentes i skolens budget, der er tilpasset formålet. Hjælpen har karakter af en social og/eller faglig støtte i klassen eller udenfor klassen på hold eller 1:1. Ikke noget med lange, komplicerede sagsgange og inddragelse af PPR, hvor det ikke skønnes nødvendigt. Afgrænsning af den omfattende., nødvendige specialpædagogiske indsats overfor elever i svære, ikke-forbigående vanskeligheder, så disse alvorlige behov ikke som i nogen grad i dag - drukner i mængden af relativt trivielle og udramatiske behov. Her taler vi om segregerende foranstaltninger i den dyre ende og enkeltintegrerede elever med omfattende støttebehov. Såvel visitation som finansiering skal ske centralt på kommunalt niveau på baggrund af PPR s vurderinger. Det drejer sig ikke mindst om at opretholde og videreudvikle fagligheden og ekspertisen i det specialpædagogiske miljø. Generobring af ordet inklusion. Lærerstanden kan ikke længere leve med at være malet op i et hjørne, hvor vi gang på gang skal forsvare os 12

13 mod urimelige beskyldninger for ikke at være rummelige nok. Vi vil inklusionen. Derfor vil vi have inkluderende, specialpædagogiske støtteforanstaltninger til de almindelige klasser, så vi kan holde så mange elever som muligt indenbords, fagligt og socialt. Vi ønsker et opgør med det misbrug af Salamancaerklæringen, der finder sted, når det påstås, at specialundervisning pr. definition er ekskluderende. En inkluderende skole er en skole, der sikrer alle elever den rette undervisning. Det forudsætter jf. Salamancaerklæringen en velfungerende specialundervisningssektor, som den almindelige undervisning kan trække på, samt brug af segregerende foranstaltninger [citat] i de få tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisning i almindelige klasser ikke opfylder et barns uddannelsesmæssige eller sociale behov, eller når hensynet til barnet eller andre børn kræver det Det drejer sig om mellem 3 og 4% af eleverne. Nogle vil muligvis indvende, at DLF s forslag ikke sparer en krone. Dertil er kun at sige, at det er så sandelig heller ikke meningen. Vi ønsker at sikre resursen og få den til at række længere. Tilbage står så kroners spørgsmålet: Hvorfor er dette pres mod specialundervisningen opstået? Hvorfor vokser antallet af elever med socio-emtionelle diagnoser så voldsomt? Antallet af ADHD ere tredoblet på et par år? Hvad er det, vi gør, der får dette til at ske? Det findes der faktisk nogle bud på, men fælles for dem er, at de truer nogle hellige køer fra den ældre generations opgør med den sorte skole. Det handler om individualisering, autoritetsforfald og øget ansvar for egen læring. Mere herom en anden gang. 13

14 KONSULENTENS HJØRNE Af Jann Besenbacher Konsulent Ny løn Hedensted kommune Ved OK 2008 blev det besluttet, at der med lønnen den 1. april 2010 skal udmøntes 1,25% af de lønmidler, der er til rådighed for lærere og børnehaveklasseledere i Hedensted kommune. Der er aftalt et forhandlingsmøde med Hedensted kommune den 27. november Vi har netop modtaget en oversigt over, hvor mange lønmidler vi har til rådighed, og det beløb sig til knap 3 mio. kr. Kredsstyrelsen vil på møder i november drøfte hvilke ønsker, der skal fremsættes fra kredsens side til forhandlingsmødet. Det forventes, at vi på TR mødet i december 2009 kan fremlægge en ny forhåndsaftale til TR, idet der kun er aftalt et forhandlingsmøde. Ny løn Kildebjerget Her forhandlede vi allerede Ny løn midler i 2009, men skal forhandle igen nemlig 0,8% af lønsummen. Vi har ikke dags dato fået lønsummen herfra, men også her skal forhandlingen være afsluttet senest den 1. marts 2010, så pengene kan udmøntes pr. 1. april

15 Nye regler ved sygdom Af Jann Besenbacher Konsulent Så er lovområdet omkring sygdom igen blevet ændret. Beskæftigelsesministeren har udarbejdet ændringer i den gældende sygedagpengelov. Jeg har i skrivende stund ikke været på kursus i reglerne, men er da allerede nu bekendt med nogle af ændringerne. Den tidligere lægeerklæring, hvor man ved lægen fik en erklæring, der viste, hvor længe lægen forventede, at sygemeldingen skulle være er blevet erstattet af en mulighedserkæring. Mulighedserklæringen skal i første omgang udarbejdes af medarbejder og nærmeste leder, hvorefter medarbejderen skal til lægen, og han/hun skal så attestere og give sine vurderinger af det, som der i første omgang er skrevet på erklæringen. Lægen skal også vurdere, om det er en fuldtids- eller en delvissygemelding. Regeringens forventning er, at en tættere kontakt til den sygemeldte, betyder en hurtigere raskmelding og tilbagevenden til jobbet. Lærerkredsen opfordrer vore medlemmer, der er sygemeldte udover 14 dage, til at søge hjælp hos sin TR eller ved Lærerkredsens konsulent. Det er for os vigtigt, at medlemmerne føler sig sikre på, at de bliver behandlet korrekt. Nye opfølgningsregler også i Hedensted kommune Hedensted kommune har også mærket en stigning i antallet af fraværsdage på grund af sygdom. Det har betydet, at der pr. 1. september 2009 er blevet ansat 2 nye ressourcekonsulenter, der meget nøje skal følge op på og deltage i samtaler med sygemeldte medarbejdere. Ressourcekonsulenten skal i samtalen søge at afdække de ressourcer, den sygemeldte har i den situation, vedkommende nu er havnet i. 15

16 Konsulenten skal så søge at få medarbejderen tilbage til jobbet. Der er på temadage i uge 43 blevet gennemgået en ny model, der er startet her i kommunen. Modellen kaldes og henviser til, at skolens leder allerede, når en ansat har været syg i 7 dage skal holde samtale med den sygemeldte, udarbejde referat af samtalen og sende det i kopi til ressourcekonsulenten. Samtalen skal følges op efter 14 dage og igen, hvis der fortsat er sygemelding efter 28 dage. Lederen har mulighed for, at indkalde ressourcekonsulenten til at deltage i samtalerne, og det har vi på lærerområdet allerede oplevet. På det seneste TR møde drøftede vi denne nye praksis, og det er sådan, at TR altid vil være den første, der træder til og tilbyder en sygemeldt at være med ved samtalerne, men efter 14 dags sygdom vil TR altid skulle kontakte Lærerkredsens konsulent, og vi vil i samarbejde drøfte, hvad der skal ske. Typisk vil jeg blive koblet på samtalerne efter 28 dage, idet det her er væsentligt, at der skal indgås bindende aftaler for det videre forløb og ifølge Danmarks Lærerforenings sagsbehandlingsprocedure, er det Lærerkredsen, der har denne kompetence. Men husk Som sygemeldt vil du blive involveret i flere samtaler og møder, det er meget vigtigt, at du aldrig selv går til disse samtaler, men altid søger hjælp hos enten din TR eller direkte til mig. Udover det der er beskrevet ovenfor, vil sygemeldte, der har været syg i mere end 4 uger, blive kontaktet og indkaldt til møder med Jobcenter Hedensted eller Jobcenteret i hjemkommunen. Bliver du indkaldt til møder her, anbefaler vi, at du kontakter mig for 4 ører hører altid bedre end 2, og reglerne har man som sygemeldt svært ved at gennemskue. 16

17 Tjenestemandspension Af Jann Besenbacher Konsulent Din TR har selvfølgelig orienteret dig, og jeg har skrevet om det mange gange, men endnu engang en lille reminder. Er du fyldt 60 år, og overvejer du at gå på pension i 2010, kan du måske, hvis dine betingelser er i orden, blive pensioneret fra et højere løntrin, end det du aktuelt er på. Eneste krav er, at du fratræder senest den 1.april Det skyldes, at der pr. denne dato udløses lønstigninger på baggrund af OK 08 til både kommunalt- og statsansatte. Reglerne efter den 1. april 2010 kendes tidligst i starten af 2010, og her er det for sent at sige op, idet du som tjenestemand har 3 måneders opsigelse. Er du interesseret i en snak om din eventuelle pension, så kontakt mig før juleferien. Projekt stress i skolen I Hedensted kommune har der i 2008/09 været arbejdet med et projekt, der oprindeligt har den overskrift, jeg har sat på dette indlæg, men i daglig tale blot kaldes Luama rapporten opkaldt efter den rapport, som firmaet Luama i maj måned afleverede til Afd. for Undervisning og Lærerkredsen. Rapporten er nu blevet frigivet, og du kan finde den på kredsens hjemmeside under nyheder fra kredsen. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Afd. for Undervisning, 2 skoleledere og 3 personer fra Lærerkredsen. Styregruppen har den 19. januar 2010 indkaldt til stormøde i Daugård, hvor skoleledere, TR og SR af Gitte Daugård fra Luama vil blive præsenteret for nogle af rapportens hovedemner, og efterfølgende skal et gruppearbejde danne grundlag for det videre arbejde med rapporten ude på skolerne. Der er altså fortsat meget fokus på dette område. 17

18 Frederiksdalsvej Kgs. Lyngby Tlf Fax EKSKLUSIVT H TILBUD fra SINATUR HOTEL FREDERIKSDAL TIL ALLE DLF MEDLEMMER H Overnatning i dejligt dobbeltværelse H Stor morgenbuffet H 2 indgangsbilletter til tivolis julemarked Specialpris for alt dette: kr. 798,- for 2 personer Periode: Lørdag den 28. november - søndag den 29. november Søndag den 29. november - mandag den 30. november Fredag den 4. december - lørdag den 5. december Lørdag den 5. december-søndag den 6. december Søndag den 6. december- mandag den 7. december Ring og book på % eller send os en mail på frederiksdal@sinatur.dk 18

19 Medlemslån gennem Danmarks Lærerforening Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du søge lån 2 forskellige steder enten i Danmarks Lærerforenings låneafdeling eller i Statstjenestemændenes lånekasse. For begge lånemulighederne gælder, at betingelserne for at opnå medlemslån er at nedenstående er opfyldt: Medlemskab af Danmarks Lærerforening Medlem af DLF s frivillige gruppelivsforsikring At du medsender kopi af seneste lønseddel og årsopgørelse fra skattevæsenet Du skal være ansat i en varig tjenestemandsstilling, eller overenskomstansat i en ikke tidsbegrænset stilling. Som OK-ansat skal du have været ansat i 2 år. Hvis du er pensioneret fra en af de nævnte stillingskategorier er du ligeledes låneberettiget Sikkerheden består i, at der laves en såkaldt lånforskrivning så afbetalingen tages af ens løn/pension Danmarks Lærerforenings låneafdeling For lånet gennem Danmarks Lærerforenings låneafdeling gælder disse regler: Der kan lånes op til kr ,00, dog max. 50 % af årslønnen Der er et lånegebyr på max. Kr ,00 [afhængigt af lånesummen], som modregnes i det udbetalte lånebeløb Tilbagebetalingen kan ske over op til 8 år Afdragsbeløbet pr. måned må ikke udgøre mere end 1 /8 af årslønnen Du kan finde oplysninger om dette lån via rubrikken Medlem / Medlemsfordele på foreningens hjemmeside eller ved at ringe på og få Låneafdelingen Statstjenestemændenes lånekasse Reglerne for lån gennem Statstjenestemændenes lånekasse er nærmere beskrevet på denne hjemmeside: der er også et link til denne hjemmeside via Det skal bemærkes, at denne ordning trods lånekassens titel også gælder for overenskomstansatte medlemmer af Danmarks Lærerforening. 19

20 POSTBEFORDRET BLAD: Kredsstyrelsen: Formand Edvin Gustafsson, Tvedvej 71, 6000 Kolding Mail: Næstformand Kenneth Reinholt, Kokborgvej 4, 7323 Give Mail: Kredsstyrelsesmedlemmer: Margit Mejdahl, Birkeallé 14, 8722 Hedensted Mail: Lillian Bech Jensen, Bredalvej 83, 8722 Hedensted Mail: Christian Steffensen, præstevænget 14, 8732 Hovedgaard Mail: Træffetider HEDENSTED, JUELSMINDE & TØRRING-ULDUM LÆRERKREDS 116 Kredsformand Edvin Gustafsson træffes efter aftale Kredskontor: Niels Espesvej Hedensted fax Mail: Telefontider: Mandag - fredag kl. 8:30-13:30 Bladudgiver: Hedensted Lærerkreds REDAKTION & LAYOUT: Ling Døssing Mail: ling@ddsign.dk TRYK: Microforma Postbox Odense C Fotografier: Sikkerhedsrepræsentantmøde i Hedensted. Nr. 27 [Dead-line 22. februar 2010] uge Sagsbehandler Jann Besenbacher træffes tirsdag, torsdag og fredag fra 8:30 13:30 mandag og onsdag fra kl 10:00 13:30 - eller efter aftale. H e d e n s t e d L æ r e r k r e d s H EDENSTED, J UELSMINDE & T ØRRING-U LDUM Nørre Snede Brædstrup Gedved Tørring - Uldum Horsens Kreds 114 Give Jelling Vejle Kreds 113 Hedensted Juelsminde Egtved Børkop Fredericia Kreds 112 Lunderskov Kolding Kreds 111 Vamdrup