1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning. der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi."

Transkript

1 1.0 Indledning Da finanskrisen ramte den vestlige verden i 2008, gik det hårdt ud over bankernes omdømme, da den generelle mening var, at bankerne bar en del af ansvaret for krisen (business.dk) i. Inden finanskrisen stod bankerne stærkt, og der var et generelt billede af bankerne som bund solide, succesfulde forretninger (business.dk) ii. Der herskede også en vis selvtilfredshed i branchen som bl.a. kom til udtryk gennem Danske Banks daværende slogan: Gør det du er bedst til. Det gør vi (information.dk) iii. Da finanskrisen ramte, begyndte bankernes velpolerede overflader at krakelere. Således dukkede den ene historie efter den anden frem om banker, der havde ført uansvarlig lånepolitik iv og foretaget risikable investeringer (finans.borsen.dk) v samt om bankrådgivere, der havde opført sig som sælgere og fremmet salget af bankernes egne aktier (m.business.dk) vi. Finanskrisen påvirkede bankernes økonomi meget negativt, og bl.a. gik Roskilde Bank konkurs under stor mediebevågenhed (nyhederne-dyn.tv2.dk) vii. For at begrænse antallet af banker der kollapsede og sikre finansiel stabilitet, måtte staten træde til med økonomisk hjælp i form af bankpakker, som flere af bankerne villigt tog i mod (information.dk) viii. Som følge af finanskrisen og de mange negative historier om bankverdenen, der fulgte i kølvandet, faldt bankernes image drastisk. Bankerne blev af omverdenen udpeget som uansvarlige og grådige syndebukke, der var medskyldige i det økonomiske kaos, der har præget verdenen siden finanskrisens start (business.dk) ix. Denne negative opfattelse gjaldt især Danske Bank, der som landets største bank var særlig kritiseret. Danske Banks image faldt i 2009 således fra en placering som nummer 6 i Berlingske Nyhedsmagasins imageundersøgelse til en 137. plads ud af 140 mulige placeringer (business.dk) x. Danske Bank har gennem de seneste år kæmpet for at styrke bankens image oven på finanskrisen gennem flere forskellige tiltag. Bl.a. droppede Danske Bank det kendte, men udskældte, slogan i 2009 med begrundelsen: "Vi føler, at det er et slogan, vi skal gøre os fortjent til, og der har været nogle sager, 1

2 der gør, at det er upassende at bruge for øjeblikket," fortalte Henrik Normann, der er direktør for Danske Bank i Danmark (borsen.dk) xi. Samtidig iværksatte Danske Bank kampagnen Din mening, hvor banken forsøgte at gå i dialog med kunderne. Her kunne kunderne udtrykke deres frustrationer, og banken kunne samtidig være lydhør over for nye forslag til forbedringer, som kunderne bidrog med. Kundernes input og bankens selvransagelse førte til en række interne ændringer i Danske Bank særligt inden for procedurerne for kundeservice. Ændringerne blev lanceret i den efterfølgende kampagne Bedre Bank. (danskebank.dk) xii De eksterne påvirkninger, Danske Bank har oplevet i forbindelse med finanskrisen, og de interne ændringer, som Danske Bank har foretaget, kan ikke undgå at have påvirket Danske Banks corporate brand 1, der netop består af sammenhængen mellem Danske Banks interne vision og kultur samt eksterne image (Hatch & Schultz, 2009 (a): 32). Det er vigtigt for en virksomhed som Danske Bank at have et stærkt corporate brand, da det er med til at differentiere Danske Bank fra dens konkurrenter og positionere banken strategisk på markedet. Samtidig knytter Danske Banks brand interessenterne til virksomheden hvis der altså er tale om et stærkt brand (Ibid.: 43). Set fra et brandmæssigt synspunkt er det interessant at undersøge, hvorvidt der er samhørighed eller kløfter i Danske Banks brand, eftersom banken har foretaget interne og eksterne ændringer. Det er netop en god sammenhæng mellem brandets tre dele vision, kultur og image der er forudsætningerne for at Danske Bank kan opnå et stærkt brand (Ibid.: 32). Danske Banks forsøg på at styrke sit image og brand er en proces, som banken stadig er i gang med bl.a. gennem en række tiltag. Et af disse nyere tiltag er oprettelsen af Danske Banks Facebook side i efteråret 2010 (facebook.com) xiii. Bankens oprettelse af Face- 1 Dette begreb vil blive uddybet i afsnittet 5.1 Corporate branding. 2

3 book siden kan anskues som en fortsættelse af kampagnerne Din mening og Bedre Bank, fordi Danske Bank på dens hjemmeside opfordrer kunderne til at fortsætte dialogen, som banken indledte under de førnævnte kampagner (danskebank.dk) xiv. Derfor er det interessant at undersøge, om Danske Banks Facebook side påvirker bankens brand og i så fald hvordan. Ovenstående problemfelt leder os frem til vores problemformulering: Hvordan er sammenhængen i Danske Banks corporate brand? Og hvordan påvirker Danske Banks brug af Facebook dette brand? I vores projekt ønsker vi således først at diagnosticere Danske Banks corporate brand ved at undersøge, hvordan sammenhængen er mellem bankens vision, kultur og image. Derefter vil vi undersøge, hvordan Danske Banks brug af Facebook påvirker bankens corporate brand, ved at se på om Facebook kan ændre ved nogle af de eventuelle svagheder, som vi finder frem til, at Danske Banks brand muligvis måtte have. 1.1 Emneafgrænsning I dette afsnit vil vi kort redegøre for, hvilke relevante emner vi afgrænser os fra at beskæftige os med i besvarelsen af vores problemformulering. Vores interessefelt indebærer Danske Bank i Danmark, og vi ser derfor ikke på hele Danske Bank koncernen, da koncernen også har finansielle aktiviteter i andre lande. Vi anvender dog Danske Bank koncernens formuleringer om deres kerneværdier. Vi har ikke haft mulighed for et samarbejde med Danske Bank og derfor ikke haft adgang til at undersøge Danske Bank indefra f.eks. gennem observationsstudier og interview med ledelsen. Gennem projektet vil vi til tider nævne Danske Opbakning, som er Danske Banks sponsorat af fodboldlandsholdet. Hertil skal det påpeges, at vi ikke beskæftiger os med forholdet mellem Danske Banks og dens sponsorater, og hvilken betydning det eventuelt har i forhold til bankens image. 3

4 I vores Facebook analyse bliver Danske Opbakning ofte nævnt, altså Danske Banks sponsorat til fodboldlandsholdet, fordi det er en del af Danske Banks hjemmeside, men vi beskæftiger os ellers ikke med dette sponsorat i opgaven. Danske Bank skriver i deres kerneværdier, at de ønsker ordentlighed i deres forretningsadfærd og som en del af samfundet. Derfor ville det være relevant at undersøge, hvordan Danske Bank udlever denne kerneværdi ved at se på bankens CSR-politik, da vi anerkender at CSR kan påvirke bankens position i samfundet og dens brand. Vi har dog valgt at afgrænse os fra Danske Banks CSR handlinger for at holde et skarpt fokus i projektet. Endnu et punkt i deres kerneværdier er værdiskabelse hvor de nævner interessentgrupperne kunder, medarbejdere og aktionærer. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke koncentrerer os om aktionærer eller andre ejerforhold, som kunne have været relevante for Danske Banks position i samfundet. Vi afgrænser os dermed fra at udarbejde en interessentanalyse, til trods for at alle Danske Banks interessenter, der er med til at skabe bankens image. Vi har dog valgt at fokusere på interessentgruppen privatkunder, da vi vurderer, at de er mest relevante i forhold til projektets problemstilling omkring Facebook, da bankens Facebook side primært henvender sig til privatkunder. Vi afgrænser os i projektet fra at lave en økonomisk analyse af Danske Bank, til trods for at Danske Banks økonomi har afgørende indflydelse på bankens handlinger. Vi undlader dog at foretage en økonomisk analyse, da vores branding teoretiske ramme, som ligger til grund for vores analyse, udelukkende beskæftiger sig med vision, kultur og image. 4

5 2.0 Projektdesign Projektets videnskabsteoretiske ståsted: I dette kapitel redegør vi for projektets videnskabsteori, socialkonstruktivisme, samt det virksomhedsperspektiv vi anskuer vores genstandsfelt ud fra. Metode: I dette kapitel redegør vi for vores overordnede metodiske ramme; casestudiet, samt vores valgte case Danske Bank. Vi vil endvidere redegøre for vores metodiske tilgang til indsamling af empiri samt validiteten af vores empiri. Teori: Vi vil i dette kapitel præsentere hovedtrækkene i de teorier vi anvender i analysen til at forstå vores empiri ud fra. Det drejer sig om de teoretiske tilgange: Corporate Branding, Strategisk Ledelseskommunikation, Legitimitetsteori og teoretiske perspektiver vedrørende Facebook. Analyse: Vi vil i dette kapitel forholde vores empiri til vores teori med det formål at komme nærmere en besvarelse af projektets problemformulering. Analysen består af to dele: Analysedel 1: I denne del analyserer vi problemformuleringens første led, hvor vi undersøger sammenhængen i Danske Banks corporate brand ud fra VKI-modellen. Analysedel 2: I denne del analyserer vi problemformuleringens andet led, hvor vi undersøger om Danske Banks Facebook side lever op til bankens formål med siden ifølge kundernes vurderinger. Diskuterende konklusion: I dette kapitel vil vi sammenholde pointerne fra de to analysedele med det formål at besvare projektets problemformulering. Perspektivering: Vi vil i dette kapitel diskutere fremtidsmæssige perspektiver for Danske Banks corporate brand. Efterrefleksion: I dette kapitel vil vi diskutere projektets validitet samt berøre metodiske tilgange, der kunne have styrket projektets validitet. 5

6 3.0 Projektets videnskabsteoretiske ståsted I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske ståsted, og hvilken betydning vores videnskabsteoretiske udgangspunkt har for vores opgave. Efterfølgende vil vi redegøre for, hvilket perspektiv vi har valgt at anskue virksomheden Danske Bank ud fra, da dette har betydning for, hvordan vi vælger at gribe analysen an. 3.1 Socialkonstruktivisme Denne opgave bygger på et socialkonstruktivistisk grundlag på grund af vores opfattelse af genstandsfeltet; Danske Banks brand. Et brand udspringer af en virksomhedsidentitet, og denne er kontekstafhængig og skabes både socialt og individuelt (Heding et al., 2009: 53). En virksomheds corporate brand bliver således socialt konstrueret. Derfor er det også et dynamisk begreb, der skifter over tid, i takt med at virksomhedens position i samfundet ændrer sig. Virksomheden kan endvidere ses som en socialt konstrueret institution, der udvikles over tid og understøttes af skiftende forestillinger om forholdet mellem samfund og virksomhed (Holmström, 2010: 218). Denne tilgang til corporate branding ligger i tråd med socialkonstruktivismen, fordi det centrale i denne videnskabsteori er, at virkeligheden formes eller præges af vores erkendelse af den. Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og foranderlige, men derimod er de blevet til via historiske og sociale fænomener (Rasborg, 2007: 349). Vi har derfor det ontologiske udgangspunkt, at sociale og samfundsmæssige fænomener såsom en virksomheds corporate brand er en konstruktion der sker gennem sproglig interaktion. Gennem sproget konstruerer og erkender vi sociale fænomener i samspil med andre (Ibid.: 250). Det er dog vigtigt at understrege, at vi mener, at der findes en verden uden for vores sproglige konstitution for eksempel naturgivne fænomener. Fordi vi ser vores genstandsfelt, Danske Banks corporate brand, som noget, der bliver konstrueret, har det betydning for den måde, vi vælger at besvare problemformuleringen på. Centralt for socialkonstruktivisme er, at man i analysen typisk vil fokusere på sociale dynamiske processer for at klarlægge, hvordan sociale fænomener bliver kon- 6

7 strueret (Ibid.:352). For at få en større forståelse for, hvordan Danske Banks corporate brand bliver konstrueret, og hvordan Facebook påvirker denne konstruktion, vil vi således i analysen fokusere på, hvordan kunder og medarbejdere tillægger symboler i Danske Bank forskellige betydninger jf. vores symbolsk fortolkende virksomhedsperspektiv som uddybes nedenfor. En socialkonstruktivistisk tilgang er også en ikke-realistisk tilgang. De konklusioner, vi når frem til i projektet, kan dermed ikke ses som en direkte afspejling af virkeligheden. Som forskere er vi heller ikke værdineutrale, og vores konklusion kan derfor forstås som en fortolkning af virkeligheden, der er præget af vores forforståelse og det teoretiske perspektiv, vi anskuer projektet ud fra (Rasborg, 2007: 351). 3.2 Projektets virksomhedsperspektiv Da projektets teoretiske omdrejningspunkt er Hatch og Schultz branding-teori, vælger vi at anskue Danske Bank ud fra Hatch og Schultz symbolsk fortolkende virksomhedsperspektiv. Vores symbolske tilgang til virksomheder ligger i tråd med vores socialkonstruktivistiske ståsted, da begge tilgange deler den antagelse, at virkeligheden konstrueres gennem vores erkendelse af den (Rasborg, 2007: 349; Hatch, 2006: 12). Det store debatemne, som forskellige virksomhedsperspektiver kredser om, er hvorvidt organisationens struktur eller menneskelig interaktion har størst betydning for forståelsen af organisationen. Det symbolsk fortolkende perspektiv tager udgangspunkt i den sidstnævnte antagelse (Hatch, 2006: 85). Det symbolsk fortolkende virksomhedsperspektiv har en antipositivistisk epistemologi, der har den antagelse, at man ikke kan opnå direkte viden om virkeligheden. Vi kan således kun opnå viden om, hvordan medarbejdere i Danske Bank og kunder fortolker deres oplevede virkelighed (Hatch, 2006: 13). Vores valgte virksomhedsperspektiv er bestemmende for vores ontologi antagelser om 7

8 det felt, vi undersøger (Hatch, 2006: 12). Symbolsk fortolkning har en subjektivistisk ontologi (Ibid.: 20). Det vil sige, at virkeligheden eksisterer i kraft af, at den bliver oplevet og givet mening. Symbolsk fortolkning anskuer virksomheden som et community af menneskelige interaktioner, som består af mange tråde af meninger som er forbundet, anerkendt og kommunikeret. Organisationer er ifølge den symbolske tilgang kontinuerligt konstrueret og rekonstrueret af organisationens medlemmer via symbolsk interaktion (Hatch, 2006: 20). Ud fra dette perspektiv vil Danske Banks medarbejdere og kunders fortolkninger og meningsskabelse blive set som virkelighedsskabende. Derfor vil respondenternes forståelser indgå i en teoretisk analyse for at komme frem til en større forståelse af, hvordan Danske Banks brand skabes gennem deres forskellige fortolkninger. I tråd med symbolsk fortolkning har Danske Banks brand således ændret sig i kraft af, at interne og eksterne interessenter har ændret opfattelse af virksomheden. Som symbolsk fortolkende forskere vil vi inddrage vores personlige erfaringer og tilgodese samt respektere andres forklaringer. Det er vigtigt at pointere, at vores forståelser af andres opfattelser er filtreret igennem vores egne erfaringer, og vi kan derfor aldrig være objektive i vores egne fortolkninger (Hatch 2006:13). For at sikre forskningen validitet, benytter symbolsk fortolkende forskere sig af begrebet verisimilitude som er forskerens ræsonnement over egne oplevelser i sammenligning med andres (Hatch 2006: 15). Igennem opgaven er vi således bevidste om, at vores egne erfaringer kan påvirke fortolkninger, men vi vil undervejs diskutere respondenternes udsagn for at reducere risikoen som dog aldrig kan være ikke-eksisterende. Som fortolkere forsøger vi netop at bygge bro mellem akademikerens erfaringer og erfaringerne fra respondenterne. 8

9 4.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive de metodiske tilgange, vi anvender til at opnå en besvarelse af vores problemformulering. Vores overordnede metodiske tilgang er kvalitativ, da vi gennem vores empiri ønsker at få en større forståelse af, hvordan Danske Banks brand og bankens Facebook side opfattes, og det kan vi bedst få et indblik i gennem respondenternes italesættelser og interaktion. Da den kvalitative metode desuden ligger i tråd med vores socialkonstruktivistiske ståsted. I afsnittet vil vi indlednings beskrive, hvordan vi anvender casestudiet til metode, og dernæst redegøre for vores valgte case. Herefter vil vi beskrive, hvordan vi anvender de kvalitative metoder; kvalitative interview og fokusgruppeinterview til indsamling af empiri. Afslutningsvis vil vi forholde os kritisk til vores respondenters validitet. 4.1 Casestudiet som metode Dette projekt er et casestudie i og med, at vi ønsker at undersøge, hvordan Danske Banks brug af Facebook påvirker bankens corporate brand. Vi anser et casestudie som oplagt, fordi det er en anvendelig metode til at undersøge forskellige problematikker inden for en konkret virksomhed og dermed opnå en dybere forståelse af virksomheden og dens kontekst. I dette afsnit vil vi derfor præsentere casestudiet som vores overordnede metodiske tilgang samt redegøre for, hvilken betydning et casestudie har for den viden, der produceres i dette projekt. Formålet med metoden er at give en konkret og praktisk illustration af nogle specifikke problematikker inden for studiet af virksomheder (Rendtorff, 2007: 242ff). Vi bruger altså Danske Bank som case til en illustration af, hvordan bankers brug af de sociale medier kan påvirke virksomhedens brand. I casestudiet er samspillet mellem praksis og teori centralt, og udgangspunktet for casestudiet er således, at virksomheden der undersøges, ses som et praktisk handlingsfelt, der afspejler og konkretiserer teoretiske problemstillinger. Ved at anskue vores genstandsfelt ud fra vores teori, kan vi dermed afdække virkeligheden og praksis i den pågældende virksomhed (Rendtorff, 2007: 246). Casestudiet er altså en metode, hvor teori 9

10 og praksis kombineres for at opnå håndterbar viden om en enkelt situation. Det tætte samspil mellem teori og praksis, der er centralt for casestudiet, ser vi som en fordel, da det giver os mulighed for at nå til en dybere erkendelse af, hvordan de sociale medier håndteres i virksomheden Danske Bank ud fra projektets teoretiske ramme (Rendtorff, 2007: 242f). Bent Flyvbjerg argumenterer for, at casestudiet kan bruges til en kritisk nuancering af viden vedrørende den kontekst, som et genstandsfelt er en del af. Casestudiets brugbarhed som metode hænger i høj grad sammen med valg af case. Ens case skal således ikke være for unik, hvis den skal kunne give en bredere forståelse af eksempelvis bankers mulighed for branding via de sociale medier (Ibid.: 250f). Vi mener, at vi med valget af Danske Bank som case, kan få en større forståelse for nogle generelle problemstillinger, som banker kan stå overfor. Flere og flere banker benytter sig af de sociale medier, og derfor er det et naturligt skridt at begynde at fokusere på, om brugen af de sociale medier kan styrke bankens brand. Ved at undersøge hvordan Danske Banks brug af Facebook påvirker bankens corporate brand, kan vi indsamle viden, der kan give os en forståelse af de udfordringer, som banker står overfor, når de vælger de sociale medier som kommunikationsplatform. Vi må dog også forholde os til det faktum, at de konklusioner vi når frem til ved, at bruge Danske Bank som case, er kontekstafhængige og afhænger af den branche Danske Bank er i, og de særlige karakteristika for Danske Bank som virksomhed. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive vores case Danske Bank med udgangspunkt i Danske Banks historie og den udvikling, som Danske Bank har været i gennem i de seneste par år. Da projektet har Danske Banks Facebook brug som omdrejningspunkt vil vi i casebeskrivelsen desuden gøre rede for indhold, udseende og brug m.m. af Danske Banks Facebook side. 10

11 4.2 Casebeskrivelse Danske Bank Danske Bank blev grundlagt i 1871, og er i dag den største aktør i den danske bankverden (danskebank.dk) xv. I 2011 var bankens resultat 1,7 mia. kr., og den havde en omsætning på 43,4 mia. kr. (danskebank.com) xvi. Banken er en koncern med aktiviteter i 15 lande og ansatte (danskebank.dk) xvii. Det er dog udelukkende Danske Bank i Danmark, der er en del af vores case jf. afsnittet emneafgrænsning 1.1. I Danmark har banken 300 afdelinger i hele landet, hvor 6000 medarbejdere betjener privatkunder og en væsentlig del af det danske erhvervsliv (danskebank.dk) xviii. I vores case er det privatkunderne i Danmark, vi fokuserer på. Finanskrisen, der startede i efteråret 2008, ramte bankverdenen hårdt i særdeleshed Danske Bank jf. afsnittet 1.0 Indledning (business.dk xix ). Finanskrisen blev et vendepunkt for Danske Banks kommunikation. Gennem de sidste par år har banken således forsøgt at genskabe tilliden til banken og styrke bankens brand gennem forskellige kommunikationstiltag. Et af disse tiltag var Sig din mening -kampagnen fra Danske Bank inviterede i Sig din mening kampagnen deres kunder til at indgå i dialog på bankens hjemmeside, om hvordan banken kunne forbedres. Det kom der 25 initiativer ud af, som Danske Bank lancerede i den opfølgende Bedre Bank -kampagne. Denne kampagne var præget af en stor ydmyghed. Banken erkendte, at de ikke havde været gode nok til at drive banken og med udgangspunkt i de 25 initiativer lovede de at arbejde på at blive en bedre bank. Disse kampagner er nu afsluttede, men på Danske Banks hjemmeside opfordrer banken deres kunder til fortsat at gå i dialog med banken på de sociale medier Facebook og Twitter (danskebank.dk) xx. I dag har Danske Bank lagt den meget ydmyge kommunikation til side fordel for sloganet Stå Stærkere. Banken kæmper dog fortsat med at styrke dens image (business.dk) xxi. Danske Banks nye adm. direktør Ejvind Kolding fremlagde d. 10. maj 2012 bankens nye strategi, som får stor betydning for hele organisationen internt såvel som eksternt. Dette vil bl.a. betyde lukninger af mange af bankens filialer rundt om i Danmark. 11

12 Det der specielt er interessant for vores projekt er, at banken vil styrke dens online kommunikation med bankens kunder. Ligeledes meldte Kolding ud, at banken vil satse mere på, at dens gode kunder, der vil få nogle flere tilbud (m.tv2.dk) xxii (borsen.dk) xxiii Danske Banks Facebook side Danske Bank kom på Facebook d. 13. september 2010 (facebook.com xxiv ). I en tale til kommunikationsforeningen fortalte Danske Banks daværende administrerende direktør Peter Straarup, hvordan banken ville styrke tilgængeligheden, og at de sociale medier i den forbindelse ville spille en stor rolle: Vi har også fortsat vores arbejde med sociale medier og bygger videre på de erfaringer, vi fik fra Mening og Bedre Bank. Her vil dialog på Facebook være en central del af aktiviteterne. (danskebank.dk) xxv Danske Banks brug af Facebook skal derfor ses, som et led i at forbedre omverdenens tillid til banken og på længere sigt styrke bankens brand. I det følgende afsnit vil vi beskrive udseende og indhold på Danske Banks Facebook side. Udseende Danske Banks profilbillede er med bankens skrevne logo i blå og hvide farver. Deres coverbillede er et billede med fodboldlandsholdsspilleren Christian Eriksen, der er en de store profiler på fodboldlandsholdet, som Danske Bank netop er hovedsponsor for ved det kommende EM. Midt på billedet står der Danske Opbakning, som er sloganet for deres sponsorat af det danske fodboldlandshold xxvi. Nedenfor coverbilledet er der oplyst, hvor mange brugere der har liket bankens side; bruger og 506 brugere taler om Danske Bank (Facebook.com xxvii ). Dette gør Danske Bank til den største Facebook bankside; den nærmeste konkurrent Nordea har blot 7325 likes (Facebook.com) xxviii. 12

13 Indhold Danske Bank omtaler selv bankens Facebook side som et forum, hvor banken kan uploade nyheder om banken og dens produkter, og informere dens kunder om, hvordan de skal forholde sig, og hvilke muligheder de har i forskellige situationer. Danske Bank postede f.eks. et indlæg d. 3. maj 2012, samme dag som Cimber Sterling gik konkurs, om nyttige oplysninger som omhandlede kundernes muligheder, såfremt de havde købt flybilletter hos det konkursramte flyselskab (Facebook.com) xxix. Brugerne har mulighed for at poste indlæg på siden, som banken eller andre brugere kan kommentere på. Derved er der lagt op til, at der kan foregå en åben dialog mellem banken og dens kunder. Danske bank gør dog opmærksom på, at siden ikke er en rådgivningsside, hvor brugerne kan diskutere deres private økonomi med banken. I stedet henviser Danske Bank til deres rådgivnings linje, der har døgnåbent. Ligeledes giver Danske Bank sig også ret til at slette ulovlige eller anstødelige indlæg for på den måde at bevare den gode tone. (facebook.com) xxx Danske Bank har valgt at kommunikere med et sprog, der ikke er alt for formelt, men et hverdagssprog, der ikke forsøger at lægge afstand til kunderne. I analysen om Danske Banks Facebook side vil vi analysere nærmere på, hvordan Danske Bank agerer inde på siden. 4.3 Empiri I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgange til empiriindsamling; fokusgruppeinterview, individuelle interviews samt validiteten af vores empiri Fokusgruppe som metode Til at opnå viden om Danske Banks image, og for at danne et indtryk af, hvordan Danske Banks kunder opfatter bankens Facebook side, har vi valgt at afholde en fokusgruppe. Vi har i den forbindelse valgt at tage udgangspunkt i Bente Halkiers forståelse af fo- 13

14 kusgruppeinterview i udarbejdelsen af metoden. Halkier definerer et fokusgruppeinterview således; (..) kombinationen af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emne-fokus er fokusgruppens kendetegn. (Halkier, 2008: 9). Derved er fokusgrupper som metode, velegnet til at producere empiriske data om et særligt emne i dette tilfælde Danske Bank samt bankens Facebook side. Valget af fokusgruppeinterview som vores primære metodiske tilgang hænger sammen med projektets socialkonstruktivistiske udgangspunkt som forudsætter, at menneskers individuelle erkendelse konstrueres og rekonstrueres i det sociale spillerum (Halkier, 2008: 13). Vi vil dermed forsøge at belyse, hvordan kunder i Danske Bank opfatter banken og bankens Facebook side gennem de beretninger, oplevelser og vurderinger som fokusgruppedeltagerne konstruerer i interaktionen med hinanden. Udvælgelse af deltagere I fokusgruppeinterviewet er der fire deltagere, da vi vurderede, at det var det antal mennesker, der minimum skulle være til stede for at sikre en god interaktion. Af hensyn til projektets problemfelt er alle deltagerne kunder i Danske Bank. Grunden til, at vi især er interesserede i kundernes mening om bankens Facebook side, er fordi vi formoder, at Facebook siden er mere relevant for mennesker, der har en tilknytning til banken som for eksempel kunder. Deltagerne i fokusgruppen bor i det samme geografiske område, da det gjorde det lettere at samle fokusgruppen. I analysen vil deltagerne blive benævnt som deltager 1-4. Aldersmæssigt spænder deltagerne fra 24 år til 51 år. Strukturering af fokusgruppen Ved afholdelsen af fokusgruppen præsenterede vi kort emnet for diskussionen og forklarede, hvad et fokusgruppeinterview gik ud på. Vi lagde stor vægt på at forklare deltagerne, at de ikke kunne sige noget der var forkert, fordi vi var interesserede i at høre deres personlige oplevelser, holdninger og vurderinger. Det gjorde vi for at sikre, at deltagerne følte sig trygge til at tale frit i diskussionen. 14

15 Inden afholdelsen af fokusgruppen udarbejdede vi en række spørgsmål, der fungerede som en semi-struktureret interviewguide, som er vedlagt som bilag 9. Dette havde til formål, at fokusgruppen kom omkring alle de emner, som vi ønskede deltagerne skulle diskutere (Kvale & Brinkmann, 2008:154f). Vores problemformulering var styrende for indholdet af de enkelte spørgsmål, og vi spurgte særligt ind til emner, der vedrører Danske Banks image, fordi fokusgruppedeltagerne som kunder er med til at konstruere bankens image. Alle spørgsmål er formuleret åbent og med det formål for øje, at de skal fremme en udbytterig diskussion blandt deltagerne, der kan give os indsigt i deltagernes oplevelser og syn på Danske Bank. I den første del af fokusgruppeinterviewet spurgte vi ind til deltagernes opfattelse af Danske Bank, samt faktorer der kunne påvirke denne opfattelse, såsom mødet med personalet, indretning af filialer og kommunikation med banken. Deltagerne fik ved afholdelse af fokusgruppen udleveret et kort spørgeskema, som havde til formål at indhente faktuelle oplysninger om respondenterne, da spørgsmål af denne karakter ikke egner sig til at starte en dialog (se bilag 6). Databehandling Vi har valgt at videofilme fokusgruppeinterviewet, da dette gjorde det lettere at skelne de forskellige stemmer fra hinanden, når vi kan se, hvem der taler. Samtidig har det den fordel, at vi kan se deltagernes ansigtsudtryk og gestikulation, som bidrager til forståelsen af det sagte Individuelle interviews For at opnå større viden om vores genstandsfelt har vi desuden valgt at benytte os af metoden kvalitative interviews med henholdsvis en medarbejder fra Danske Bank samt to danske bank kunder, som vi undervejs vil betegne som respondenter. Vi har valgt, at kombinere individuelle interview med fokusgruppeinterview for at få en nuanceret em- 15

16 piri, da den tættere relation til respondenterne kan bidrage med andre perspektiver end den empiri, som er resultatet af vores fokusgruppeinterview. Udvælgelse af interviewpersoner Vores to valgte kunder til enkeltinterviewene er med vilje valgt på baggrund af forskellighed på både køn, alder, geografisk bopæl og uddannelse. Dette valgte vi, fordi Danske Banks image bliver formet af alle dens kunder og interessenter jf. afsnittet Fokusgruppe som metode. Derfor fandt vi det vigtigt, at der så vidt muligt skulle være diversitet mellem vores respondenter for at opnå et nuanceret indtryk af kundernes opfattelse af Danske Bank. For uddybelse af respondenterne se bilag 6. Vi har valgt at interviewe en medarbejder i Danske Bank til at få en indsigt i kulturen i banken, hvorfor vores analyse af Danske Banks kultur baserer sig på medarbejderens forståelse og syn på Danske Bank som arbejdsplads. Vi har brugt vores netværk til at få kontakt til denne medarbejder, Strukturering af interviews Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede forskningsinterview som interviewform, da det gav os mulighed for at udarbejde nogle spørgsmål på forhånd i en interviewguide, og undervejs i interviewet kunne vi samtidig holde os åbne overfor nye perspektiver, som interviewpersonerne bidrog med (Justesen et. al., 2010: 55). Inden interviewene udformede vi to forskellige interviewguides til henholdsvis medarbejderen og til kunderne (se bilag 7 og 8). Interviewguiden til de individuelle interviews er struktureret på samme vis som interviewguiden til fokusgruppeinterviewet. På denne måde kunne vi bedre sammenholde respondenternes forskellige oplevelser med Danske Banks image i analysen. Som nævnt ønskede vi via medarbejderen at få en indsigt i kulturen i Danske bank, og derfor lod vi interviewpersonen tale frit om andre emner, end dem vi havde forberedt, fordi det ofte drejede sig om nye perspektiver ved Danske Banks kultur. Vi anser både image og kultur som begreber, der konstrueres af henholdsvis medarbejderen og kundernes erkendelse og italesættelse af dem jf. afsnittet 2.0 Projektets viden- 16

17 skabsteoretiske ståsted. Derfor var vi i interviewene også interesserede i, hvordan vores interviewpersoner italesatte begreberne i forhold til Danske Bank. Da begreberne image og kultur kan virke meget diffuse og komplekse, spurgte vi dog ikke direkte ind til kulturen i interviewet med medarbejderen, men i højere grad ind til arbejdsrutiner, forholdet mellem medarbejdere og kunder, det sociale samvær og lignende. Ligeledes spurgte vi mere ind til faktorer, såsom oplevelser med personalet og deres opfattelse af Danske Banks omdømme, der kunne påvirke kundernes syn på Danske Bank og dermed deres image. Vores interviews blev optaget med diktafon, så vi under forløbet kunne koncentrere os om selve samtalen (Kvale, 1997: 161). Herefter transskriberede vi interviewene til skrevne tekster med henblik på en senere analyse. Transskriberingen bærer præg af, at vi for at lette forståelsen har ændret udtalelsernes ordlyd til skriftsprog (Ibid.: 167) Validitet af empiri Medarbejderen fra Danske Bank Som nævnt i det forrige afsnit er medarbejderen anvendelige til at give os en større forståelse af Danske Banks kultur, fordi medarbejderen indtil for cirka to år siden har arbejdet i en anden bank jf. bilag 3. Derfor er det lettere for respondenten at italesætte kulturen i Danske Bank, fordi vedkommende som ny i banken har bemærket særlige træk ved kulturen i Danske Bank, og samtidig kan respondenten sammenligne kulturen i Danske Bank med sin tidligere arbejdsplads. Dette kan være positivt for vores studie, da medarbejderens oplevelser stadig er forholdsvis nye og friske i erindringen. Ifølge Schein i Hatch og Schultz (2009 (a)) får medarbejdere først fuldt udbytte af kulturen, når vedkommende har været ansat gennem længere tid (Hatch & Schultz, 2009 (a): 168f). Derfor får vi måske ikke den samme indsigt i Danske Banks kultur, som vi havde fået gennem et interview med en medarbejder med længere ansættelse. Idet vi har valgt en medarbejder, som stadig arbejder i Danske Bank, er vi klar over, at medarbejderen kan have en vis loyalitet overfor sin arbejdsplads, og at hun muligvis omtaler Danske Bank meget positivt. Ligeledes kan medarbejderen have holdt oplys- 17

18 ninger tilbage i loyalitet overfor sin arbejdsplads. Dette kan være tilfældet, selvom vi gjorde medarbejderens fulde anonymitet klar fra starten for hende. Vi har kun en enkelt medarbejder til at fortælle om hendes oplevelser og erfaringer med Danske Banks kultur. Det ville have højnet validiteten af kulturanalysen, hvis vi havde empiri fra flere medarbejdere gerne nogle der er ansat i andre filialer, har andre jobfunktioner og som har været ansat i en længere periode i Danske Bank Kunderne Fællesnævneren for både vores fokusgruppeinterview og vores enkeltinterview er, at alle vores respondenter er kunder i Danske Bank. Vi er klar over, at det at være kunde i en bank er en meget privat sag, da det er banken, der varetager ens økonomi. Det kan derfor tænkes, at vores respondenter ikke ville føle sig trygge eller være lige så ærlige og kritiske, hvis deres fulde navne fremgik i projektet. Derfor valgte vi ligesom ved interviewet med vores medarbejder at anonymisere deres navne og bopæl med det formål, at få dem til at føle sig mere trygge til at tale åbent og frit. Vi har forsøgt at finde respondenter i forskellige aldersgrupper og med forskellige uddannelser for at sikre os en forskellighed blandt vores respondenter. Vi er nemlig klar over, at der er stor forskel på, om en person er studerende og måske kun har et enkelt lån i form af en kassekredit i forhold til en person, der er færdiguddannet, som måske har flere lån i form af huslån, billån m.m. Dette vil nemlig have indflydelse på respondentens forhold til sin bank. Vi vil uddybe projektets validitet i afsnittet 10.0 Efterrefleksion. 18

19 5.0 Præsentation af projektets teorivalg Før vi bevæger os nærmere en præsentation af, hvordan vi analytisk går til værks i projektet, vil vi i det følgende afsnit præsentere de teoretiske tilgange, som danner rammen for dette projekt, og som bidrager til at forstå og analysere projektets case Danske Bank på Facebook. Vi vil præsentere kernen i de anvendte teorier i dette afsnit, men vil desuden også præsentere teoretiske perspektiver og pointer løbende i en relevant analytisk kontekst. Først vil vi præsentere Mary Jo Hatch og Majken Scultz tilgang til branding, da denne tilgang skaber den overordnede analytiske ramme for projektet. Dernæst vil vi præsentere Anders Bordum og Jacob Hansen, da vi anvender perspektiver fra deres bog Strategisk ledelseskommunikation til at supplere Hatch og Scultz teori. For at forstå udviklingen af Danske Banks værdigrundlag anvender vi Susanne Holmströms legitimitetsteori, som vil blive beskrevet efter præsentation af Strategisk ledelseskommunikation. Slutteligt vil vi præsentere de teoretiske perspektiver, der ligger til grund for måden, hvorpå vi anskuer Danske Banks Facebook brug. Dette vil være med udgangspunkt i Anna Ebbensen og Astrid Haug og Clara Shih. 5.1 Corporate branding Brand management er et felt, der indeholder et bredt spektrum af teoretiske tilgange og måder at anskue brands og brand management på (Heding et al., 2009: 3). I bogen Brand Management research, theory and practice af Heding, Knudtzen og Bjerre har forfatterne samlet de forskellige forskere og tilgange til brand management. Vi bruger således deres præsentation af branding feltet til at få en større forståelse af vores valgte branding tilgang udarbejdet af Hatch og Schultz, som er en af de dominerende teorier inden for identitetstilgangen til branding (Ibid.: 48). Fokus indenfor identitetstilgangen til branding er, at kunder tilføjer identitets karakteristika til virksomheden, som skabes ud fra kundens totale oplevelse. Vigtigheden af den totale oplevelse betyder samtidig, at virksomheden og medarbejderne spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe brand værdi. (Heding et al. 2009: 49). Ifølge Danske 19

20 Banks daværende administrerende direktør Peter Straarup var der tidligere ikke overensstemmelse mellem de kerneværdier, som ledelsen drev Danske Bank ud fra, og det billede som kunderne havde af banken (danskebank.com) xxxi. Danske Banks ledelse har derfor valgt at fokusere langt mere på kundeservice, hvilket dermed betyder, at medarbejderne har fået en central rolle i Danske Banks kerneværdier (Ibid.). Netop fordi Danske Bank har lavet ændringer i deres værdigrundlag som et led i at forbedre bankens image, er det relevant at anskue Danske Banks brand ud fra identitetstilgangen, da denne tilgang fokuserer på sammenhørighed mellem ledelsens strategiske visioner, virksomhedens kultur og virksomhedens image blandt interessenter. Disse tre dele illustreres i nedenstående VKI-model (Hatch & Schultz, 2009: 32). VKI-model (Hatch & Schultz 2009 (a):32) Organisationsidentiteten, som findes i midten af modellen, er summen af en virksomheds kultur, image og strategisk vision. Dermed skabes en organisations identitet i samspillet mellem organisationens selv og feedback fra dens omverden (Hatch & Schultz, 2009 (b):119). Corporate brands udspringer af organisationsidentitet, og ( )brands need to authentically express the identity of the firms they adorn. ( Hatch & Schultz, 2009 (b): 119; Hatch & Schultz, 2009 (a): 281). Derfor afhænger brandets styrke af 20

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål.

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål. !. "#$%&'(%! Vi har i dette projekt, ved hjælp af et casestudie, undersøgt det danske fitnessmarked og hvilke strategiske muligheder der er, for at Fitness World kan bibeholde deres position som markedsleder.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Sociale medier i den moderne virksomhed

Sociale medier i den moderne virksomhed Sociale medier i den moderne virksomhed Ask Hovmand Sørensen studienummer: 40548 Jonas Hastrup Oddermose studienummer: 45625 Mikkel Kruse studienummer: 45748 Vejleder: Göran Folke Serin Virksomhedsledelse

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere