Kapitel 1. Regnskab & årsberetning 2011

Transkript

1 Kapitel 1 Regnskab & årsberetning

2 INDHOLD Side Borgmesterens forord 4 Ledelsens påtegning 5 Kommunens årsberetning Serviceniveau og rammevilkår 6 Budget og regnskab 6 Økonomiske målsætninger 8 Effektiv økonomistyring 8 Befolkning 9 Udviklingstrategi 10 Brugertilfredshed 11 Løn og personale 11 Trivsel og fremmøde 12 Politikerne er blevet digitale 13 Selvforsikring 13 Kvalitetskontrakt 13 Borgerservice 13 Undervisning 14 Dagtilbud børn 16 Plan og kultur 19 Beskæftigelse og arbejdsmarked 21 Det specialiserede socialområde 23 Sundhed 24 Pleje og Omsorg 26 Teknik 28 Driftsregnskab på aftaleniveau 31 Driftsregnskab på udvalgsniveau 32 Balance Aktiver 33 Balance Passiver 34 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Skatter, tilskud og udligning 35 Note 2 Pleje og omsorg 35 Note 3 Social og arbejdsmarked 36 Note 4 Børn Dagtilbud 36 Note 5 Børn Undervisning 37 Note 6 Børn og Unge Rådgivning 37 Note 7 Plan og Kultur 38 Note 8 Teknik 39 Note 9 Borgerservice 40 Note 10 Sundhed og Handicap 40 Note 11 HR & Innovation 41 Note 12 Økonomistaben 41 Note 13 - Fællessekretariatet 41 Note 14 Personaleoversigt 42 Note 15 Anlægsudgifter 42 Note 16 Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. 43 Note 17 Jordforsyning 45 Note 18 Overførte bevillinger og rådighedsbeløb 46 Note 19 Anlægsoversigt 47 Note 20 Aktier, andelsbeviser og ejerandele 48 Note 21 Langfristede tilgodehavender 48 Årsberetning Side 2

3 Note 22 Kortfristede tilgodehavender 49 Note 23 Finansieringsoversigt 49 Note 24 Udvikling i egenkapital 50 Note 25 Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger 50 Note 26 Langfristede gæld 51 Note 27 Kortfristet gæld 51 Note 28 Kautions- og garantiforpligtigelser 52 Note 29 SWAP-aftaler 53 Anvendt regnskabspraksis Generelt 54 Driftsregnskabet 54 Balancen 55 Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand samt madservice 58 Opgaver udført for andre myndigheder 59 Årsberetning Side 3

4 Borgmesterens forord Årsberetningen for sætter fokus på den overordnede udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune inden for områderne: Serviceniveau og rammevilkår Budget og regnskab Økonomiske målsætninger og økonomistyring Befolkning Udviklingsstrategi Brugertilfredshed Løn og personale Trivsel og fremmøde Kvalitetskontrakt Digitalisering og selvforsikring Det er min bedste overbevisning, at Faaborg- Midtfyn Kommune står godt rustet til fremtidens udfordringer med en aldrende befolkning, stadig færre indbyggere i den erhvervsaktive alder og en øget efterspørgsel efter kommunale serviceydelser af høj kvalitet. Der skal samtidig sættes massivt ind på at få vendt de senere års tilbagegang i indbyggertallet. Med kommunens udviklingsstrategi, masterplaner for Faaborg, Ringe og Årslev, en række nye udstykningsplaner samt et professionelt og serviceorienteret personale, er jeg sikker på det nok skal lykkes. Endvidere beskrives udviklingen inden for de enkelte sektorområder. Der er i sektorbeskrivelserne lagt særlig vægt på nye indsatsområder og særlige resultater. Som eksempel modtog Faaborg-Midtfyn Kommune i prisen som årets friluftskommune. Der har herudover været arbejdet målrettet på at gennemføre en række vigtige strukturelle ændringer på især daginstitutions- og skoleområdet med fokus på kvalitet, effektivitet og brugerinddragelse. Der er investeret massivt i kommunens bygninger og den kommunale infrastruktur, i byplanlægning og byforskønnelse, i erhvervsfremme, i velfærdsteknologi, i digitalisering og meget mere. Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune indfriet kommunalbestyrelsens målsætninger om en forbedret likviditet og ultimobeholdning. At det har været muligt at gennemføre alle disse tiltag midt i en krisetid, skyldes en effektiv økonomistyring og en bred politisk opbakning til at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor nødvendige tillægsbevillinger er finansieret krone for krone. Siden 2010 har kommunalbestyrelsen vedtaget omstillings- og effektiviseringstiltag for 130 mio. kr. Størstedelen af tiltagene er nu gennemført og der er i taget initiativer til en øget åbenhed og medarbejderinvolvering. Der mangler nu kun 20 mio. kr. for at indfri målsætningerne i kommunalbestyrelsens strategi om at finde 150 mio. kr. via omstilling, effektivisering og innovation inden udgangen af Sideløbende med de mange nye tiltag er det lykkedes at knække udgiftskurven på det specialiserede socialområde. Socialministeriet har i den forbindelse inviteret kommunens børne-/ungerådgivning til at deltage i et udviklingsarbejde på forebyggelsesområdet. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 29. april 2012 Borgmester Hans Jørgensen Årsberetning Side 4

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har d. 4. juni 2012 aflagt årsregnskab for for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 4. juni 2012 Borgmester Kommunaldirektør Årsberetning Side 5

6 Serviceniveau og rammevilkår Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger og et udgiftsbehov pr. indbygger under landsgennemsnittet. Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder (hele landet = indeks 100) Sundhedsvæsen Børnepasning Folkeskolen 80 Kr. pr. indbygger Udskrivningsgrundlag Faaborg- Midtfyn Region SydDK Hele landet Udgiftsbehov Administration mv. Vejvæsen Tilbud til ældre/handicap. Kontanthjælp og arb.mrk. Kilde: ECO-nøgletal Fritid og kultur mv. Sygedagpenge Kommunernes og Regionernes Evaluerings Institut (KREVI) opgør hvert år den økonomiske basisbalance som udtryk for kommunernes rammevilkår. Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske basisbalance er opgjort til kr. pr. borger i 2010, hvilket er den fjerde laveste blandt landets 98 kommuner. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune tilbød et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitlig effektiv og opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent svarer det til, at kommunen har ca. 200 mio. kr. mindre til kommunal service end en gennemsnitskommune. En del af forklaringen på de vanskelige rammevilkår er, at det kommunale udligningssystem ikke kompenserer kommunerne tilstrækkeligt for forskelle i de sociale udgifter. Regeringen har nedsat en kommission, der i marts 2012 fremlagde et forslag til en justering af udligningssystemet. Forslaget er ikke endeligt vedtaget. En ændring af det mellemkommunale udligningssystem forventes at få virkning fra Voksne med særlige behov Børn og unge med særlige behov Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning, folkeskole, ældre og handicap samt vejvæsen. Omvendt har kommunen et højt udgiftsniveau på områderne voksne med særlige behov, sygedagpenge og førtidspensioner, som delvist modsvares af mindreudgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Budget og regnskab Førtidspensioner Faab.Midtf. Kommune Smnl.gruppen Region Syddanm. Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune har i budgetteret med et positivt driftsresultat på kr. pr. indbygger. Der var samtidig vedtaget et omfattende anlægsprogram, ligesom der var afsat midler til køb af jord til bolig- og erhvervsformål. Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår har Faaborg-Midtfyn Kommune et beskatningsniveau på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan. Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt udgiftsniveau inden for de store serviceområder. Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KREVI Årsberetning side 6

7 Det samlede resultat inkl. jordforsyning var budgetteret til et underskud på -966 kr. pr. indbygger, svarende til et samlet underskud på 50 mio. kr. Faaborg-Midtfyn Kommunes driftsregnskab for viser et samlet forbrug på mio. kr. fordelt på service- og overførselsudgifter. Det samlede skattefinansierede resultat inkl. anlæg og jordpulje viser et samlet overskud på 18 mio. kr. Det positive resultat skyldes bl.a., at der har været afholdt færre udgifter til både drift og anlæg. Direktion og stabe Sundhed og Handicp Borgerservice Pleje og omsorg Social og arbejdsmarked Dagtilbud, børn Undervisning, børn Herunder vises forbruget fordelt på de politiske udvalg. Teknik Børn og Unge Rådgivning Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg Plan og Kultur Budgetoverholdelse Afvigelse i pct. (Opr. Budget) Afvigelse i pct. (Korr. Budget) Beskæftig. og Arbejsmark. 3% Social 44% Økonomi 11% Erhverv og Planlægning 0% Teknik og Miljø 4% Sundhed 7% Børn og Undervisning 29% Kultur og Fritid 2% Socialudvalget og Børn- og Undervisningsudvalget tegner sig for 73 pct. af det samlede forbrug. Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til mio. kr. i. Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 54 mio. kr. eller 2,6 pct. Det samlede mindreforbrug ligger på niveau med mindreforbruget i landets øvrige kommuner. Til trods for et betydeligt mindreforbrug er der områder, som har overskredet budgettet. Diagrammet på omstående side viser de procentvise budgetoverskridelser på 10 udvalgte driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede budgetter. Der har været et merforbrug inden for Teknik i forhold til det oprindelige budget på 7,5 mio. kr. eller 9,1 pct. Det skyldes først og fremmest overførsel af et større underskud fra 2010 som følge af en hård vinter. Merudgifter under Borgerservice udgør 10,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, svarende til 3,5 pct. Merforbruget skyldes primært flere tilkendte førtidspensioner end forventet. Social- og arbejdsmarkedsområdet adskiller sig ved, at have haft et betydeligt merforbrug i forhold til det oprindelige budget og et betydeligt mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Der har generelt været stor usikkerhed på området. Bl.a. begrundet i en omfattende refusionsomlægning efter budgetvedtagelsen. Hertil kommer usikkerhed i forhold til afregning til staten for de forsikrede ledige. Områderne Plan og Kultur, direktion og stabe samt Børn- og Ungerådgivningen har alle haft et større mindreforbrug. Plan og Kultur fik overført et større mindreforbrug fra 2010 til på 9,7 mio. kr. Overførslerne vedrørte bl.a. den eksterne udviklingspulje, driftspuljen vedrørende udviklingsstrategien, breddeidrætskommuneprojektet samt tidsforskydninger i betalingerne til FynBus. Det samlede overskud i videreføres stort set uændret til Direktionens og stabenes mindre forbrug skyldes færre udgifter til diverse tværgående projekter for hele organisationen. Herudover har IT-staben et opsparet overskud, som vil blive anvendt i 2012 til teknologisikring. Endelig har direktionen et mindre forbrug under direktionens udviklingspulje. Årsberetning side 7

8 Børne-/Ungerådgivningens mindre forbrug skyldes en markant nedgang i antallet af anbragte børn og unge. Bl.a. som følge af tre velfungerende børnehuse og en øget kvalitet i det forebyggende arbejde. For en nærmere beskrivelse af afvigelser mellem regnskab og budget henvises til bemærkningerne i regnskabet. Anlægssiden viser et mindre forbrug på 15,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til en forbrugsprocent på 92,2. Oversigt over anlægsbudget og forbrug fordelt på jordpulje, udviklingsstrategi og øvrige anlæg Økonomiske målsætninger Kommunalbestyrelsen har vedtaget fire økonomiske målsætninger for årene : Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen skal ved udgangen af 2014 være minimum 175 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo året skal ved udgangen af 2014 udgøre 75 mio. kr. Kommunens langfristede gæld må maksimalt udgøre 500 mio. kr. Der skal afsættes en brutto anlægsramme på max 140 mio. kr. pr. år i 2010 priser (ekskl. overførsler og jordpulje). Mio. kr Jordpulje Udviklingsstrategi Øvrige anlæg Budget Korr. Budget Forbrug Budgetkorrektioner på anlægssiden skyldes dels overførsel af uforbrugte midler fra 2010, dels beslutning om at udskyde flere anlægsinvesteringer til Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning og erhverv. Jordpuljen skal finansiere sig selv over tid ved salg af byggegrunde. Siden finanskrisen har der dog været et begrænset salg og i er der reelt ikke solgt nogle. Der blev i anvendt 13,7 mio. kr. til byggemodning og renter og afdrag på lån, der har finansieret tidligere års jordkøb. Blandt de udskudte anlægsprojekter til 2012 var: Modernisering af aktivitetscentre Nyt indgangsparti Svanninge Skole Ændring af busterminal Faaborg Dele af Broskolens nye indskolingsfløj Ombygning af Pontoppidanskolen Renovering af Toftegårdsskolen Ombygning af Gislev Skole til aktiverings- og revacenter Kommunens gennemsnitlige likviditet er løbende forbedret gennem hele året og har sideb august levet op til kommunens målsætning. Målsætningen om en ultimo beholdning på 75 mio. kr. er ligeledes opfyldt ved årets udgang. Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning Mio. kr Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Faktisk ultimo Målsætning ultimo Kommunens langfristede gæld ultimo (ekskl. ældreboliger) er opgjort til 346 mio. kr., hvilket svarer til ca kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca kr. pr. indbygger. Der har været et samlet forbrug på anlægssiden på 172 mio. kr. (ekskl. jordpuljen). Til sammenligning blev der overført 80,8 mio. kr. i uforbrugte anlægsmidler fra 2010 til. Effektiv økonomistyring 12 mdr. gns. Målsætning 12 mdr. gns. Kommunalbestyrelsen har siden januar 2007 haft fokus på en effektiv økonomistyring. Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger. Formålet er at registrere et forventet merforbrug Årsberetning side 8

9 tilpas tidligt, så der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger finansieret via kompenserende besparelser på andre områder. Det er nu lykkedes for tredje år i træk. Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug mellem årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud. Enkelte aftaleområder er kommet ud af med et merforbrug på over 4 pct. Der er godkendt handleplaner for de pågældende aftaleholdere, som skal sikre en fremtidig budgetoverholdelse. Generelt har flertallet af aftaleholderne haft en markant større opsparing i end i de foregående år. Udviklingen i de akkumulerede over- og underskud samt nettooverførsler for aftaleholderne under ét Mio. kr Der overføres 86,3 mio. kr. til 2012, svarende til 3,2 pct. af det oprindelige budget. Til sammenligning blev der overført 49,9 mio. kr. året før. Der er fortsat udfordringer med at anvende de afsatte anlægsmidler. Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2010 to køreplaner for anlægsprojekter. De nye køreplaner skal sikre en bedre planlægning og en større gennemførselsprocent. Samtidig har kommunens It-stab og Økonomistab udviklet en ny anlægsdatabase i sidste halvdel af, som skal sikre en mere effektiv anlægsstyring. Befolkning Underskud Overskud I alt Indbyggertallet pr. 1. januar var Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose for de kommende år. Samtidig følges den faktiske udvikling uge for uge. Prognosen for var vanskelig at udarbejde, på grund af finanskrisen og den usikkerhed som er en følge af den fastlåste situation på boligmarkedet. Der var derfor indlagt et konservativt skøn over antal nyopførte boliger. Den samlede forventning til befolkningsudviklingen var et fald på 172 indbyggere eller 0,3 pct. Pr udgjorde indbyggertallet svarende til et fald på 281 personer eller 0,6 pct. Faldet har dermed været større end forventet. Faktisk og prognosticeret befolkningsudvikling Faktisk befolkningsudvikling Det samlede fald fordeler sig på en fødselsbalance på -163 indbyggere og en flyttebalance på -90 indbyggere. Den negative fødselsbalance skyldes bl.a., at antal fødsler er faldet med 18 pct. i forhold til gennemsnittet for de seneste fire år. Der blev i alt født 410 børn i. Til sammenligning er 573 indbyggere afgået ved døden. Her ses flyttebalancen fordelt på kommuner og ind- og udland. Flyttebalancen Uge Befolkningsprognose Gns. Assens Kerteminde København Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Århus Øvrige kommuner Subtotal Ind- og udland I alt Årsberetning side 9

10 Den indenlandske flyttebalance har været negativ alle år. Der sker en naturlig fraflytning af unge som påbegynder en uddannelse i Odense, Århus og København. De seneste tre år er karakteriseret ved, at der ikke har været den samme tilgang af børnefamilier fra især Odense. Herudover har Faaborg-Midtfyn haft en netto fraflytning til flere omegnskommuner. Herunder Assens, Kerteminde, Nordfyn, Nyborg og Svendborg Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist ved en positiv nettoindvandring fra udlandet. Udviklingsstrategi Kommunalbestyrelsen har i revideret kommunens overordnede udviklingsstrategi "Forestil dig et moderne dansk Toscana". Strategien indeholder en række overordnede mål og visioner for udviklingen af Faaborg-Midtfyn som en attraktiv egn for bosætning og erhverv. Ændringerne er sket på baggrund af en succesfuld evaluering af strategien for Mange udviklingsprojekter er gennemført eller igangsat og strategien har bl.a. resulteret i en omfattende ekstern medfinansiering fra statslige puljer, fonde m.v. Pr drejer det sig om mere end 168 mio. kr. På baggrund af den positive evaluering og behovet for at igangsætte nye udviklingstiltag, som kan positionere kommunen i konkurrencen om at tiltrække nye borgere og erhverv, har kommunalbestyrelsen fastholdt udviklingsstrategiens visioner og hovedmål. Tilsvarende er strategiens overordnede indsatsområder fastholdt for de kommende år. Et par af indsatsområderne er dog slået sammen. I lyset af ændringerne i de økonomiske vilkår er der tilføjet et nyt indsatsområde "Vækst i erhverv og turisme" med henblik på at understøtte udviklingen af fremtidens jobs. Eksempler på projekter inden for udviklingsstrategien Udarbejdelse af masterplaner for Faaborg, Ringe og Årslev/Sdr. Nærå. Nyt havnebad i Faaborg Byfornyelse i Ryslinge Nedrivning af faldefærdige bygninger Oprettelse af en filmuddannelse på Faaborg Gymnasium Understøttelse af kommunen som Science kommune Etablering af ny ungdomsklub i Ringe Modernisering af idrætsanlæg og fritidstilbud Det mobile sundhedscenter Ny sti på jernbanestrækningen Ringe Korinth Naturudbygning ved Bøjden Nor Årets friluftskommune Faaborg-Midtfyn har siden 2008 arbejdet målrettet med en særlig friluftsstrategi. Værdierne skal gøres bedre tilgængelige for oplevelser, og de særlige natur- og landskabsværdier skal beskyttes og udbygges. Denne indsats var baggrunden for, at Faaborg- Midtfyn i blev kåret til årets Friluftskommune med en pris på kr. Mange konkrete indsatser lå bag kåringen. Bl.a. indvielsen af en 75 km. ny riderute i det sydfynske skov- og bakkeland i sommeren. En unik rute etableret i tæt samarbejde med de store skovejere i området og med mulighed for at købe både dags- og ugekort til at benytte stien og skovene til ridning. Der vil ske en justering af de fastlagte indsatsområder, som vil blive fulgt op med nye projekter. Det forventes bl.a., at der vil komme mere fokus på klima, energiforbrug og erhvervsudvikling. Endelig skal der som en vigtig del af den fremtidige planlægning tages højde for det nye sygehusbyggeri i Odense SØ. Årsberetning side 10

11 Strategi for omstilling, effektivisering og innovation Kommunalbestyrelsen vedtog i 2010 en strategi for omstilling, effektivisering og innovation. Formålet er at skabe et økonomisk råderum på 150 mio. kr., uden at reducere serviceniveauet. Råderummet skal bl.a. skærme kommunens borgere for de besparelser, der er en følge af statens restriktive finanspolitik. Samtidig skal kommunens likviditet styrkes, og der skal investeres i energirigtige og digitale løsninger mv., der kan understøtte en effektiv drift Ved budgetforhandlingerne i vedtog kommunalbestyrelsen 39 konkrete omstillings- og effektiviseringsprojekter til en samlet værdi af 24 mio. kr. i Når alle tiltagene er realiseret fuldt ud vil de frigøre 45 mio. kr. Sammen med de omstillings- og effektiviseringsforslag der blev vedtaget det foregående år er der fundet 120 mio. kr. De resterende 30 mio. kr. forventes at blive vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober Brugertilfredshed Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation af indsatsen er en forudsætning for at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet på de store serviceområder. Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke gennemført større og systematiske undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet i. Kommunalbestyrelsen har imidlertid besluttet, at der skal gennemføreres brugertilfredshedsundersøgelser over en treårig periode inden for følgende områder: 2012: Folkeskoler, SFO og botilbud 2013: Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge 2014: Hjemmehjælp og plejeboliger til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til kommunens egne kvalitetsstandarder. Løn og personale Det fremgår af personaleoversigten, at Faaborg- Midtfyn Kommune i har ansatte inkl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der er tale om et fald på 127 fuldtidsstillinger eller 3,4 pct. i forhold til året før. Hvis der alene fokuseres på de ordinært ansatte fås et fald på 3,7 pct. Herunder vises udviklingen i ordinært ansatte fra 2010 til opdelt på det administrative personale og øvrige medarbejdere. Det administrative personale er opgjort på baggrund af Kommunernes Landsforenings definition af administrative ansatte, som omfatter administrativt ACpersonale, kontor- og it-personale samt chefer. Ordinært ansatte 2010 Udvikling Adm. personale ,7 pct. Øvrigt personale ,8 pct. I alt ,7 pct. Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor, Lokale løndata KL og regeringen har aftalt, at kommunernes samlede udgifter til administration skal reduceres med 1½ mia. kr. i perioden Faaborg- Midtfyn Kommunes andel udgør 14,2 mio. kr. Med et fald på 2,7 pct. i, svarende til en gennemsnitlig besparelse på 4,6 mio. kr., er Faaborg- Midtfyn Kommune godt på vej. Det er for størstedelens vedkommende lykkedes at reducere personalet ved naturlig afgang. Dette har kunnet lade sig gøre via en omhyggelig planlægning og en høj personaleomsætning. Den eksterne personaleomsætning er opgjort til 17 pct. Her vises lønudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune og i hele landet. Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen af Målsætningen er, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal levere en brugeroplevet kvalitet, som svarer Årsberetning side 11

12 Lønudviklingen for ordinært ansatte i Faaborg- Midtfyn Kommune og for kommunerne under ét. En vigtig forudsætning for et højt fremmøde er et lavt fravær. Et lavt fravær er samtidig en god indikator for god trivsel og 2010 udgjorde det samlede fravær 6,9 pct. og 6,4 pct. I er det lykkedes at reducere det samlede fravær yderligere til 5,8 pct. Pct Sygefravær Andet fravær Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor Note 1. Ved ordinært ansatte forstås tjenestemænd og overenskomstansatte ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Note 2. Cirklernes centrum viser den gennemsnitlige bruttoløn i 2010 aflæst på x-aksen, og den gennemsnitlige bruttoløn i aflæst på y- aksen. Cirklernes diameter viser lønstigningen i kr. Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden 2010 til haft en beskeden lønstigning på 0,7 pct. mod 0,9 pct. blandt kommunerne i hele landet. Samtidig er lønniveauet marginalt lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune end landsgennemsnittet. De kvindelige ansattes gennemsnitsløn er generelt lavere end mændenes gennemsnitsløn, hvilket bl.a. kan forklares ved kønnenes forskellige uddannelsesmæssige baggrund og overenskomstmæssige indplacering. Der er stor forskel på udviklingen det samlede fravær på de enkelte områder. I varierer det opgjorte fravær fra 7,5 pct. på social- og arbejdsmarkedsområdet til ca. 2,0 pct. blandt stabsmedarbejderne. I har der været iværksat en målrettet indsats inden for områderne Børne-/Ungerådgivningen samt Pleje og omsorg. De to områder har reduceret det samlede fravær med henholdsvis 2,7 og 1,3 procentpoint. Det er generelt vanskeligt at dokumentere årsags-/virkningssammenhænge på fraværsområdet. På det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside er det muligt at se kommunernes årlige sygefravær. Den senest aktuelle opgørelse er fra Her havde Faaborg-Midtfyn Kommune et samlet fravær (opgjort i dagsværk), der var ca. 0,2 procentpoint lavere end for kommunerne under ét. Generelt er sygefraværet i det offentlige højere end i det private. Det skyldes bl.a. kønssammensætningen i kommunerne, jobfunktionerne, alderssammensætningen samt andelen af medarbejdere i fleks- og skånejob. Trivsel og fremmøde Faaborg-Midtfyn Kommune er en videnstung arbejdsplads, hvor medarbejderne udgør den vigtigste ressource og hvor de samlede lønudgifter udgør 66 pct. af det samlede budget. Det er derfor naturligt, at der er stor fokus på trivsel og fremmøde blandt de ansatte. Trivsel og fremmøde som koncernmål Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2010 en målsætning for institutionernes arbejde med trivsel og fremmøde. Målsætningen var bl.a. motiveret af, at kommunens ledere og medarbejderne i stadig højere grad skal håndtere borgernes øgede efterspørgsel efter differentierede ydelser. Årsberetning side 12

13 Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at der bliver færre hænder til at kunne levere den ønskede service til den ønskede kvalitet. Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere og ledere. Der skal derfor være fokus på trivsel og fremmøde på arbejdspladserne. Politikerne er blevet digitale Både lokalt og nationalt er digitalisering et væsentligt element i at skabe fremtidens velfærdssamfund. Digitalisering skal effektivisere sagsbehandlingen og reducere brugen af papir. I tog kommunalbestyrelsen et vigtigt symbolsk skridt ind i fremtiden, da de selv blev digitale. Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen har fået udleveret en ipad, som nu skal bruges i arbejdet i de faglige udvalg og kommunalbestyrelsen. De får ikke længere tilsendt dagsordner og bilag i papir. Materialet findes nu via edagsorden, som giver politikerne et bedre og hurtigere overblik over de enkelte punkter og de tilhørende bilag. Indførelsen af edagsorden sparer store mængder papir, dyr porto og arbejdstimer ved kopimaskinen. Til gavn for kommunens økonomi og naturen. Selvforsikring Faaborg-Midtfyn Kommune har gode erfaringer med selvforsikring. Faaborg-Midtfyn Kommune tog allerede fra starten en del forsikringsopgaver hjem. Siden den 1.1. har kommunen stort set været selvforsikret. Det er kun i tilfælde af store brande eller stormskader, der er tegnet forsikring. Der har været forsikringsudbetalinger på 10 mio. kr. i. Det er udgifter til skader og skadebehandling, gebyrer til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, arbejdsmiljøafgift samt udgifter til risikostyring. En forsigtig vurdering vil være, at det ville have kostet 22 mio. kr. at tegne de traditionelle forsikringer. Hertil kommer udgiften til risikostyring. Selvforsikring må aldrig stå alene. Det skal altid følges af en proaktiv risikostyring. Med den rigtige indsats kan der forebygges mange store skader. Det har ikke alene indvirkning på skaderegnskabet, men også på sygefravær og medarbejdernes trivsel. På arbejdsskadeområdet har der især været fokus på forebyggelse af skader i bevægeapparatet. På tingskadeområdet har fokus især være rettet på indbrud, hærværk og brand. Der etableres pt. videoovervågning på alle større lokaliteter og brandalarmeringsanlæg på alle skoler. Kvalitetskontrakt Kommunerne har siden den udarbejdet en kvalitetskontrakt, der indeholder nogle få overordnede kvantitative mål for hvert serviceområde. Borgerne får dermed information om, hvilket serviceniveau kommunalbestyrelsen har fastsat samt mulighed for at følge udviklingen gennem den årlige opfølgning på kontrakten. Kvalitetskontrakten kan ses på brugerinformation.dk eller via kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen har i alt vedtaget 24 kvalitetskontraktmål. For eksempel inklusion på dagtilbudsområdet, elevfravær og et øget antal unge i ungdomsuddannelsen. De enkelte kvalitetskontraktmål er nævnt under de enkelte fagområder. Borgerservice Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at betjene kommunens borgere effektivt og korrekt gennem Borgerservice. Borgerservice er placeret i Faaborg og Ringe. Der arbejdes kontinuerligt på at betjene en stadig større andel af borgerne digitalt via selvbetjeningsløsninger mv. Borgerservice har i indgået i arbejdet om udarbejdelse af en ny kanalstrategi og der arbejdes løbende på at fremme borgernes brug af selvbetjeningsløsninger. I april blev der installeret en ny pasløsning. Det er nu muligt at optage foto og oversende dette elektronisk til producenten. Årsberetning side 13

14 Fra januar 2012 optages der også fingeraftryk til pasudstedelsen. Der blev tilbage i 2009 etableret en midlertidig kontrolgruppe til indsats mod misbrug af sociale ydelser. Gruppen er i efteråret gjort permanent. Resultaterne af gruppens arbejde har for betydet en samlet besparelse på 4,4 mio. kr. Heraf udgør den kommunale andel 2,2 mio. kr. Efter fradrag for personaleomkostninger mv. fås et samlet overskud på 1,4 mio. kr. Ud over det økonomiske resultat bidrager gruppens arbejde generelt til imødegåelse af misbrug af offentlige ydelser. Der er udarbejdet en særskilt årsberetning og et særskilt regnskab for Kontrolgruppen. Den tidligere regering og KL aftalte tilbage i 2010, at administrationen vedrørende boligstøtte, udbetaling af førtids- og folkepension, barselsdagpenge og børnefamilieydelser skal samles under ATP i en ny enhed - Udbetaling Danmark. Følgende områder overgår til Udbetaling Danmark i perioden oktober 2012 til marts 2013: Børnefamilieydelser Oktober 2012 Barselsdagpenge December 2012 Pension Marts 2013 Boligstøtte Marts 2013 Personale overdrages efter lov om virksomhedsoverdragelse Til sammenligning var der i skoleåret 2010/ indmeldt elever i privatskoler, svarende til ca. 30 pct. af det samlede elevtal. Faaborg-Midtfyn Kommune hører til de kommuner i landet, der har den højeste privatskolefrekvens. Implementering af ny skolestruktur I 2010 vedtog kommunalbestyrelsen en ny skolestruktur. har i høj grad været præget af arbejdet med at implementere den nye skolestruktur. Der har været tale om en struktureret og vellykket proces, hvor den helt overvejende del af eleverne fulgte med til deres nye skole. En række elevinterviews gennemført af Fagsekretariatet Undervisning viser, at eleverne føler sig rigtig godt modtaget og trives på deres nye skoler. Skolelederne tilkendegiver ligeledes, at de oplever, at forældrene generelt er tilfredse med deres børns nye skole. De vedtagne bygningsanlæg som følge af strukturændringerne er blevet gennemført i henhold til tidsplanerne og de nye lokaler på Tingagerskolen i Ringe og Brobyskolen i Brobyværk er taget i brug, til stor glæde for elever og ansatte. Desuden er den nye tilbygning på Broskolen, afdeling Bøgehøj, i Årslev taget i brug. Det blev markeret i samarbejde med lærere, elever og forældre. Undervisning Der er i skoleåret /2012 indskrevet elever på årgang fordelt på 13 skoler. Der er tale om et fald på 171 elever i forhold til året før. I første halvår har den enkelte skole/afdeling i gennemsnit haft 16,3 klasser og en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever. I andet halvår har den enkelte skole/afdeling i gennemsnit haft 16,1 klasse og en gennemsnitlig klassekvotient på 20,3 elever. Kommunen har herudover 2 heldagsklasser normeret med hver 24 elever samt flere specialklasser med i alt 109 elever. Hertil kommer betaling for elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler. Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig udgift til elever i privatskoler. Der er i skoleåret /2012 indmeldt elever i privatskoler, svarende til 31 pct. af det samlede elevtal. I forbindelse med ændringerne i dagtilbudsstrukturen er der desuden påbegyndt etablering af landsbyordninger på en række skoler. Den resterende del af strukturændringerne vedrørende flytningen af overbygningseleverne fra landsbyskolerne til de to byskoler i Faaborgområdet er planlagt og vil blive gennemført op til sommerferien Årsberetning side 14

15 De faldende elevtal i Faaborg-området samt behovet for renovering af Faaborg Sundskole har betydet, at fagsekretariatet og de berørte ledere og skolebestyrelser har påbegyndt en visions- og scenarieproces om den fremtidige organisering. Resultatet af arbejdet vil blive fremlagt for kommunalbestyrelsen i maj Det inkluderende arbejde på skolerne har igen i udviklet sig positivt. Faldet i antal indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning falder fortsat, hvilket giver mulighed for at anvende mere tid på det konsultative og forebyggende arbejde. Der visiteres samtidig færre elever til undervisningstilbud i andre kommuner, idet flere af opgaverne løses på den enkelte skole eller i kommunens egne specialafdelinger. Aftaler og kvalitetskontrakt På undervisningsområdet er der i arbejdet med følgende flerårige indsatsområder: implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) flere elever i ungdomsuddannelserne nedbringelse af elevfravær udvikling af den almene specialundervisning med henblik på øget inklusion engelsk i børnehaveklassen. Elevfravær Det er vigtigt, at eleverne følger det undervisningsforløb folkeskolen tilbyder. Det er her grundstenene for den videre lærdom lægges. Derfor har skolerne arbejdet videre med at nedbringe fraværet. Oversigt over det gennemsnitlige fravær (dage pr. elev pr. skoleår) Skoleår Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Samlet fravær 2009/10 6,3 0,9 2,6 9,8 2010/11 6,5 0,8 2,4 9,7 Implementering af LP-modellen Formålet med LP - modellen er: at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau fælles sprog blandt det pædagogiske personale som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til udnyttelse af elevernes læringspotentiale optimere læringsmiljøet for såvel stærke som svage elever og derved opnå øgede faglige præstationer øget arbejdsglæde for lærere og elever. Det samlede antal fraværsdage pr. elev er faldet marginalt fra skoleåret 2009/10 til skoleåret /. Eleverne er mest fraværende i overbygningen, derefter mellemtrinnet og mindst i indskolingen. Der har været behov for at præcisere forståelsen af fravær i forbindelse med skolernes indberetning. Denne præcisering betyder, at tallene fra før ikke er medtaget. Tallene for de enkelte skoler viser, at flere skoler har haft succes med at nedbringe det ulovlige fravær. Der er samtidig behov for, at forældrene i højere grad forholder sig til det lovlige fravær, herunder sygdom. I kvalitetsrapporten for skoleåret og fremgår oplysningerne om elevfravær for de enkelte skoler. Herunder hvad den enkelte skole har gjort for at nedbringe fraværet. Skolerne har udarbejdet implementeringsplan for LP-modellen på egen skole, og uddannelsesforløbet for alt pædagogisk personale er gennemført. Skolerne skal i -12 anvende LP-modellen i praksis, og i skoleåret vil LP-modellen være implementeret på alle folkeskoler i Faaborg- Midtfyn Kommune. Flere elever i ungdomsuddannelserne Undervisningsområdet har arbejdet på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. Der har været lagt særlig vægt på at ruste elever med svage forudsætninger for uddannelse, da det erfaringsmæssigt er disse elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne indsats foregår bl.a. ved LP-arbejdet, ved at skolerne og fagsekretariatet følger op på fravær og sikrer, at Årsberetning side 15

16 alle elever modtager undervisning. Herudover indgår skolevæsenet i et tværgående samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne-/Ungerådgivningen om de særligt udsatte børn. Antal unge der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Middelfart Nordfyns Drenge Nyborg Odense Piger Svendborg Syddanmark Hele landet Tallene viser hvor mange unge der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2009, vil komme gennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 84 pct. af drengene og 89 pct. af pigerne i Faaborg-Midtfyn Kommune forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der foreligger ikke tilsvarende tal for tidligere år. Skolevæsnets tætte samarbejde med kommunens to gymnasier er i blevet yderligere styrket. Der er i dag således et unikt samarbejde med de to gymnasier på en lang række områder og fag: science, naturfag, sprog og samfundsfag, hvorved eleverne får et langt tættere indblik i og interesse for gymnasiet og dets muligheder. Desuden er der etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne og gymnasierne, så der opleves en langt højere grad af vidensdeling mellem de to skoleformer. Faaborg-Midtfyn Kommune har desværre ikke en erhvervsskole i kommunen. Dette er der i rådet delvis bod på, idet der nu er påbegyndt et samarbejde mellem skolevæsnet og Svendborg Erhvervsskole, som er sammenlignelig med gymnasiesamarbejdet. Dermed for skolerne nu mulighed for at indgå i samarbejdsprojekter inden for hele erhvervsskolespektret, hvor de mere praktiske fag, innovation og handel er på skemaet. Engelsk fra børnehaveklassen Som eksempel på Udviklingsstrategien: Det videnskabende undervisningsområde vil den nye børnehaveklasse på Espe Skole som den første i kommunen få undervisning i engelsk fra den første skoledag. Undervisningen i engelsk i de små klasser foregår gennem leg og bevægelse på engelsk, og aktiviteterne har til formål at styrke elevernes kendskab til og fortrolighed med det engelske sprog og den engelske kultur. Projektet vil blive fulgt løbende, og det vil på baggrund af erfaringer og resultater bliver vurderet om initiativet skal udbredes til alle skoler. Dagtilbud-børn I har Faaborg-Midtfyn Kommune på årsbasis passet 899 børn i dagplejen, 143 børn i vuggestuer samt børn i børnehaver. Hertil kommer betaling for 87 børn i privat dagpleje og 323 børn i privat børnehave. Ny dagtilbudsstruktur I oktober 2010 besluttede kommunalbestyrelsen at se på den samlede dagtilbudsstruktur. Som et element i strategien for omstilling, effektivisering og innovation var det nødvendigt at drøfte, hvordan dagtilbudsstrukturen fremadrettet kunne understøtte og bidrage til et reduceret driftsbudget, så vidt muligt uden at reducere serviceniveauet. På den baggrund iværksatte fagsekretariatet Dagtilbud-Børn en proces omkring den fremadrettede struktur på dagtilbudsområdet. Målet var at styrke bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk samt bidrage til at løse en række af de udfordringer, dagtilbudsområdet står overfor. Årsberetning side 16

17 Midlet var en proces karakteriseret ved en høj grad af involvering af en bred kreds af interessenter for opnå forståelse for og ejerskab til dagtilbudsstrukturen. Den 2.2. var der kick-off på den involverende proces vedrørende dagtilbudsstrukturen. Over 300 mennesker deltog i et borgermøde sammen med kommunalbestyrelsen under overskriften Politiker for en aften. Dialogen denne aften gav input til, at Børne- og undervisningsudvalget udarbejdede principper for den fremadrettede dagtilbudsstruktur, og at kommunalbestyrelsen afholdt en temadrøftelse om emnet. I april afholdt Børne- og undervisningsudvalget dialogmøde med udvalgte interessenter fra lokalområderne. På baggrund af dialogmødet blev der nedsat 13 følgegrupper et for hvert skoledistrikt med deltagelse af lokalråd, skole- og forældrebestyrelser samt institutions- og skoleledere. I de efterfølgende måneder mødtes følgegrupperne gentagne gange for at kvalificere og drøfte forskellige forslag og idéer. En proces, der vekslede mellem input fra interessenter, politiske udvalgsmøder og oplæg fra administrationen. I september blev følgegruppernes arbejde formelt afsluttet, da de på et dialogmøde på Broskolen kunne fremlægge deres overvejelser og idéer for Børne- og undervisningsudvalget. Herefter var det overladt til Børne- og undervisningsvalget, at træffe beslutning om hvilke forslag til ny dagtilbudsstruktur, som skulle sendes i høring. Efter høringsfasen vedtog en enig Kommunalbestyrelse den en ny dagtilbudsstruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgerdialogpris På baggrund af den omfattende borger- og brugerinddragelse blev Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med tre andre kommuner nomineret til borgerinddragelsesprisen. Ikast-Brande Kommune vandt prisen, men Faaborg-Midtfyn Kommune blev fremhævet for at arbejde med at inddrage borgere i en af de vanskeligste discipliner inden for borgerdialog: At inddrage borgerne i omlægninger og nedskæringer. Læs yderligere om borgerdialogprisen og baggrunden for nomineringen af Faaborg-Midtfyn Kommune på Reorganisering af støtteressourcer og inklusionsraketten Vedtagelsen af Budget indeholdt en beslutning om at ændre organiseringen af støtteressourcerne til børn i dagtilbud fra 1. august. Reorganiseringen betød i praksis, at kommunens støttepædagogkorps blev nedlagt og ressourcerne fordelt til de kommunale og selvejende daginstitutioner. Derved blev der sat fokus på ansvaret for inklusion i barnets almindelige dagtilbud og skabt rammer for en tidlig og forebyggende indsats - uden ventetid og bureaukratiske visitationsprocedurer. Samtidig blev der skabt rammer for, at støtten kommer den samlede børnegruppe til gode, som Dagtilbudsloven foreskriver. Den ny organisering, hvor støtten er forankret i det lokale dagtilbud, skal i høj grad ses i sammenhæng med, at daginstitutionerne igennem to år har arbejdet med inklusionsraketten. Et projekt som intensivt har sat fokus på mere inklusion og etablering af mere systematik i arbejdet med støttekrævende børn i daginstitutionerne. I januar måned 2012 udarbejdede Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn en midtvejsevaluering af reorganiseringen. I evalueringen blev bestyrelsesformænd og ledere spurgt om de foreløbige erfaringer med omorganiseringen. Undersøgelsen tegner et billede af, at institutionerne er godt i gang med at anvende de udlagte ressourcer på at styrke den tidlige, inkluderende indsats. Dette sker dels igennem uddannelse af personalet og styrkelse af forældresamarbejdet og dels igennem støtte til enkeltbørn og grupper af børn. Der tages i undersøgelsen forbehold for, at erfaringerne stadig er få, da ordningen kun har virket et ½ år. På baggrund af arbejdet med inklusionsraketten og udlægning af støtteressourcer har samtlige daginstitutioner skrevet en god historie om arbejdet med inklusion i dagligdagen. Fagsekretariat Dagtilbud-Børn har samlet alle historierne i pjecen den gode historie om inklusion, som ligger på hjemmesiden under børn i alderen 0-6 år. Sammenlægning af dagplejen Som en del af budgetaftalen for budget blev det besluttet at ændre ledelsesstrukturen på dagplejeområdet. Baggrunden var, at økonomien i de tidligere dagplejeområder havde vist sig meget sårbar, og at det er vanskeligt at tilpasse kapaciteten til et faldende børnetal indenfor det enkelte Årsberetning side 17

18 område. Dagplejen havde derfor igennem flere år fungeret med underskud. En ny struktur trådte i kraft den 1.6., hvor de tre tidligere distrikter blev slået sammen til ét aftaleområde med en dagplejeleder og en souschef. Som grundlag for opstart af den ny dagpleje lå et grundigt stykke forarbejde foretaget af syv arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere og ledere i den gamle dagpleje. dannet udgangspunkt for dagplejens arbejde med at skabe økonomisk bæredygtighed. Udviklingen af dagplejen kan følges på den ny hjemmeside: Etablering af områdeledelse Som en del af budgetaftalen igangsatte Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn et projekt vedrørende opstart af områdeledelse i fem daginstitutioner i og omkring Ringe. Områdeledelsen startede op den 1.6., hvor den nye områdeleder tiltrådte. Målsætningerne med at indføre områdeledelse er: øget faglig/pædagogisk udvikling mindre sårbarhed over for udsving i antal børn styrket ledelse mere effektiv opgaveløsning. Beskrivelserne fra disse arbejdsgrupper dannede grundlag for arbejdet med at implementere den nye struktur. Helt overordnet var formålet med den nye struktur, at: Skabe grundlag for en styrket faglig udvikling og professionalisering af dagplejen Skabe ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed Siden sammenlægningen i juni har dagplejens ledelse arbejdet på at iværksætte initiativer i forhold til disse to områder. For at sikre faglig udvikling og professionalisering har der samtidig været arbejdet med en ny struktur hos dagplejepædagogerne. De arbejder fremadrettet i tre nye teams i tre dagplejecentre, og skal være med til at skabe øget synlighed hos dagplejerne. De skal samtidig understøtte arbejdet med, at legestueaktiviteterne kan danne fundament for fagligt fællesskab og udvikling. For at understøtte arbejdet med at sikre ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed har BDO Kommunernes Revision i samarbejde med Økonomistaben gennemført en analyse af dagplejens økonomi. Denne analyse har efterfølgende Fokus i implementeringsfasen har været: 1. Etablering af det nye ledelsesteam bestående af områdelederen og de daglige ledere 2. Etablering af en samarbejdsstruktur mellem medarbejderne på områdets institutioner 3. Etablering af den nye forældrebestyrelses arbejdsgrundlag og samarbejdet mellem bestyrelsen og forældrerådene på de enkelte institutioner 4. Indførelse af en samlet plan for områdets arbejde med inklusionsraketten 5. Etablering af tværfaglige samarbejdsrelationer mellem området og Børne- og Ungerådgivningen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning m.fl. Områdeinstitutionen har arbejdet intenst med implementeringen af disse indsatser, som vil blive evalueret i Årsberetning side 18

19 Kollektiv trafik Nye buskøreplaner og herunder en ny teletaxaordning fra august 2010 er generelt blevet godt modtaget i omverdenen. Enkelte planer er blevet efterjusteres. Hovedudfordringen i var omlægninger af busdriften som følge af ny skolestruktur, som har krævet tilførsel af ekstra midler til den kollektive trafik. Fra august 2012 sker der yderligere omlægninger i busdriften som konsekvens af yderligere ændringer i skolestrukturen. Kvalitetskontrakten I forhold til det Dagtilbud-Børn indeholder Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetskontrakt mål inden for følgende delområder: Inklusion Forældretilfredshed. Opfølgning på de enkelte kvalitetskontraktmål kan ses på Plan og kultur Erhvervsfremme I blev der truffet endelig beslutning om dannelse af et fælles selskab for en fynsk erhvervsfremmeindsats i form af Udvikling Fyn A/S. Dette samarbejde skal styrke fynsk erhvervsudvikling gennem en mere koordineret, fokuseret og rationel indsats. Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Odense og Svendborg kommuner, som udgør 75 pct. af indbyggerne på Fyn, står bag samarbejdet. Det er intentionen, at flere kommuner vil tilslutte sig med tiden. Samarbejdet omfatter både erhvervs- og turismeservice til virksomheder samt en række fælles udviklingsprojekter. Selskabet trådte i kraft pr Faaborg-Midtfyn betaler på årsplan ca. 7,5 mio. kr. til selskabet, herunder videreførelse af udgifter til et sammensmeltet lokalt erhvervs- og turistkontor samt til en række projekter, herunder FilmFyn. Planlægning I 2010 blev der vedtaget en Masterplan for Ringe, som angiver de overordnede rammer for byens udvikling de kommende år. Det skete efter en vellykket proces med inddragelse af aktive grupper af borgere og med bred enighed om de mest centrale spørgsmål. Byen står dermed planmæssigt godt rustet til fremtidig vækst, herunder en satsning på at udnytte de muligheder, som et nyt sygehus samt udbygninger af universitet og forskerpark i Odense syd vil give i de kommende år. Med tilskud fra Transportministeriet satses der bl.a. på omdannelse af de stationsnære arealer i Ringe de kommende år. Også byens kulturliv, handelsliv og andre bokvaliteter skal udvikles med afsæt i planen. Kommunalbestyrelsen har ligeledes vedtaget en vigtig helhedsplan for de kommende års udvikling af Årslev/Sdr. Nærå også her med god opbakning fra borgerne. Byforskønnelse Byforskønnelsesprojektet i Ryslinge nærmer sig sin afslutning efter en fokuseret og vellykket indsats over 3 år. Mange nedrivnings- og oprydningsprojekter omkring faldefærdige ejendomme i landsbyer og åbent land er afsluttet i. Der er fortsat gang i mange projekter, som afsluttes i Det er ønsket, at der igen i 2013 og frem vil komme statslige tilskudsmidler til sådanne projekter, da behovet fortsat er stort i mange år frem. Særlige ressourcer har bl.a. været anvendt på Korinth Kros fremtid. Kroen er nu blevet solgt og vil efter planen blive genrejst som restaurant og overnatningssted. Årsberetning side 19

20 Kultur og Fritid Der har været arbejdet meget med udformning af en ny kulturstrategi. Med en analyse af nuværende tilbud og udfordringer som baggrund, har der været afholdt en række workshops med diverse kulturaktører og potentielle målgrupper om fremtidens kulturtilbud. Fx. drenge og børnefamilier. En kulturstrategi ventes endelig vedtaget i 1. halvdel af Kommunen er udnævnt til breddeidrætskommune i med støtte fra staten og Nordea. 20 breddeidrætsprojekter er afviklet med væsentlige resultater på mange områder. De sidste projekter afsluttes i foråret Der er bl.a. arbejdet med udviklingsplaner og konkrete udviklingstiltag i flere af kommunens idrætsanlæg, herunder med nye idrætstilbud bl.a. for unge samt med sund kost. Der er udarbejdet og vedtaget en ny haltilskudsmodel, som lægger op til at understøtte og belønne øget aktivitet. Sund kost er indført i tre haller og flere er på vej. Der arbejdes med fortsat udvikling af fritidsportalen, en ny skolebookingportal og ungdomsportalen UngiFMK. Der er ligeledes gjort en indsats for at understøtte indførelse af online booking og administrationssystem i alle kommunens haller og et antal foreninger. Det er dog en omfattende proces, der fortsætter fremadrettet. Biblioteket Biblioteket oplever fortsat vækst i antal lånere og udlån. Der er arbejdet med at forberede Årslev bibliotek til at blive et åbent bibliotek. Biblioteket har i tråd med dets folkeoplysende formål bl.a. prioriteret en stor indsats for udvikling af det digitale Danmark. Borgere skal rustes til at klare sig og søge viden i den digitale verden. 40 pct. af borgerne i Danmark er stadig svage it-brugere. Der har bl.a. være afholdt 148 korte kurser inden for Borger.dk, Nemid, internetbrug generelt, Picassa og downloads. Desuden har der været kurser i diverse mobiltjenester mv. Bibliotekets teaterskole Spektaklet er blevet en stor succes. I fællesskab med Musikskolen og Plan & Kultur er Teaterskolen for børn og unge nu gjort til et fast tilbud inden for børne-/ungekulturen. Faaborg-Midtfyn Kommune er samtidig den eneste kommune, der har denne samarbejdende konstellation. Der arbejdes bevidst med at inddrage børn og unge i skabende processer. Ambitionen er, at børn og unge med interesse for litteratur, musik, dans, film og andre performative kunstformer kan mødes på tværs af geografi, alder og baggrund. Spektaklet kan således udvides med flere kunstarter. Musikskolen Musikskolen oplever fortsat stor tilslutning og når mange unge sammenlignet med andre kommuner. I afholdt musikskolen "Nordiske Sammenspilsdage. Faaborg Midtfyn Musikskole har igennem en del år, i samarbejde med musikskoler i Island, Norge og Sverige, afholdt Nordiske Sammenspilsdage. De tre dages musikalske samvær i Faaborg Midtfyn blev afsluttet med en stor koncert. Musikskolen ønskede med dette arrangement, at give eleverne muligheden for at knytte mellemfolkelige forbindelser gennem musikalske aktiviteter og udveksling. Musikskolen arbejder desuden med at styrke samarbejde på tværs af institutioner i kommunen. Dette skete for eksempel gennem en Børnemusikfestival for børnehaver i den nordlige del af kommunen i samarbejde med Musikskolen. Ca. 60 børn deltog i et forløb over to måneder. Under overskriften Musikraketter er der etableret et succesfuldt samarbejde mellem SFO/skoler og Musikskolen om forskellige musiktilbud (musik og bevægelse, miniband, musikkarussel mv.). I deltog 4 skoler. Samarbejdet er en vifte af billige musikintrotilbud til børnene i indskolingen. Årsberetning side 20