Elmehuset Alléen København N Tlf

Transkript

1 Den lille hvide

2 Elmehuset Alléen København N Tlf

3 Indhold Elmehuset 04 Kom indenfor i Elmehuset 08 Hvordan vi arbejder 10 Vores mål og værdier 12 Vores pædagogik 14 Forældre i Elmehuset 20 Hverdagen 22 Hvad arbejder vi med 28 Arbejdsglæde i Elmehuset 32 Ny medarbejder i Elmehuset 36 Baggrundsmateriale 38

4 Elmehuset krav, der klæder unge på 4

5 I Elmehuset stiller vi krav til børn og unge. Krav der matcher den virkelighed de skal være deltagere i i nær fremtid. Man har i mange år anset den socialpædagogiske praksis som en form for afskærmning fra virkelighedens mange krav. I Elmehuset forsøger vi at udsætte børn og unge for talrige påvirkninger, så deres liv i Elmehuset kommer så tæt på at matche den virkelighed, vi forventer at de kommer til at stå i, når de flytter. Således bliver Elmehuset en base, hvor børn og unge kan prøve kræfter, deltage i det omkringliggende bymiljø og blive guidet til frihed under ansvar, som er en udfordring for de fleste teenagere. Målet er at børnene og de unge bliver bedre til at mestre eget liv. Der er særlig fokus på de områder, som forskningen viser, kan have en betydning for deres livskvalitet og fremtidsmuligheder. Målet med vores arbejde er, dels at sætte rammerne for en sund livsstil, dels at støtte de unge i at komme så langt som muligt i uddannelsessystemet, så de får mulighed for at udnytte deres individuelle potentialer, hvilket samlet set vil styrke deres handlekompetencer. Som medarbejdere i Elmehuset arbejder vi ud fra et fælles værdigrundlag, men tager de nødvendige individuelle hensyn. Vi tager afsæt i eksisterende lovgivning og kommunens mange hensigtserklæringer. At imødekomme behovet for kærlighed På mange måder tager vi afstand fra den traditionelle anbringelse ved at inddrage både børn, unge og deres forældre, samt vores egen person i arbejdet. Vores fælles erfaringsgrundlag er de mange personlige skildringer, tidligere og nuværende anbragte har bragt til Elmehuset. Hver historie er unik, men fortæller samlet en historie om, at den anbragte gerne vil tættere på de professionelle. Der er en efterspørgsel efter kærlighed, som vi som professionelle ikke kan honorere. Alligevel vil vi i Elmehuset gerne komme så tæt på det ønske som muligt og skabe rammer, hvor både de unges forældre og pårørende får mulighed for at give de unge den kærlighed, de efterspørger. Samtidig inviterer vi de unge ind i vores ikke-faglige liv. For nogle medarbejdere betyder det, at de unge besøger dem i deres hjem. For andre, at de unge deltager i dele af deres fritidsliv. De unge har også i nogle tilfælde medarbejdernes telefonnumre, og enkelte medarbejdere ringer til de unge i deres fritid. Det er ikke et krav, at en medarbejder i Elmehuset investerer sin fritid og sit privatliv Elmehuset 5

6

7 i Elmehusets unge, men en mulighed, hvis medarbejderen har lyst, og hvis vedkommendes fritids- og privatliv er gearet til det. Ofte inddrages medarbejdernes familier ved Elmehusets særlige arrangementer og på ture. De frivillige familiemedlemmer giver Elmehusets børn og unge en fornemmelse af, hvordan forskellige familier kan fungere og samarbejde og familiemedlemmerne får ofte en funktion af et ekstra netværk på ture ud ad huset. I Elmehuset rekrutteres også andre frivillige, primært unge studerende, som arrangerer og deltager i forskellige aktiviteter (fx ridning, cykling og værkstedsaktiviteter). De frivillige tilfører huset noget særligt, da de bidrager til at skabe ligeværdige relationer med interessefællesskabet som omdrejningspunkt. De frivillige præsenterer, med deres engagement, Elmehusets børn og unge for nye aktiviteter og viser dermed også, hvordan et ungeliv kan tage sig ud uden for institutionen. Mødet med medarbejdernes familier og de øvrige frivillige er værdifuldt for børnene og de unge og har et tydeligt læringsperspektiv, da inddragelsen af frivillige giver mulighed for i højere grad at åbne institutionen mod omverdenen. Langt de fleste af de unge, der bor i Elmehuset, kommer fra familier med begrænsede resurser. Det hører til sjældenhederne, at de kommer fra et hjem, hvor både mor og far er til stede. Som oftest er de børn af enlige forsørgere, der selv slås med diagnoser, dårlig økonomi og mangel på overskud. Mange har boet på døgninstitution før, og flere har været på forskellige institutioner. Ved at give de unge indblik i andre familiekulturer og livsformer får de unge mere viden om, hvordan en familie også kan se ud og fungere. Denne indsigt skal senere i livet give dem mulighed for selv at skabe en familie i et billede, der er inspireret af flere forskellige indtryk. Vi arbejder også på at skærpe inddragelsen af børnenes og de unges egne familier. Vores langsigtede mål er, at vi får en kultur, hvor medarbejderne også besøger familierne, ligeså naturligt som familierne i dag kan besøge Elmehuset og deres børn, så ofte de har lyst og overskud til. Endeligt vil vi bygge bro mellem de unges hverdag i Elmehuset og deres fremtidige liv i en anden boform, og vi vil følge de unge i årene efter deres anbringelse. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi tilrettelægger hverdagen og arbejdet. Rigtig god fornøjelse Sine Mørkøv Poulsen Forstander i Elmehuset 7

8 Kom indenfor i Elmehuset Historie - fra plejehjem til moderne døgninstitution Københavns Kommune har i mange år drevet et plejehjem for aktive alkoholikere. Plejehjemmet lå i De Gamles By i E-huset, og bygningen var til sidst svært ramponeret. I 2009 besluttede kommunen at flytte E-huset til Thorsgade på Nørrebro og gennemrenovere bygningen til en ny brugergruppe, normaltbegavede børn og unge med autisme. Alt blev udskiftet og det eneste der i dag står tilbage er de gamle ydermure. Inden ombygningen gik i gang inviterede Københavns Ejendomme, der stod for projektet, forskellige interessenter. På adskillige byggemøder fik alle mulighed for at diskutere materialer, støjdæmpning, lysindfald mm. Resultatet blev de bedst gennemtænkte fysiske rammer for en døgninstitution for børn og unge i Københavns Kommune. 8

9 Huset stod klar til brug primo januar 2011 og allerede i de først dage af året rykkede børn, unge og medarbejdere ind og Elmehuset var en realitet. Elmehusets formål støtte til børn og unge med særlige behov Elmehuset er en institution i Center for Børn med Handicap (CBH) under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en døgninstitution med både døgn- og aflastningspladser for børn og unge. I henhold til Servicelovens 46 er det Elmehusets formål at yde støtte til børn og unge med handicap. Elmehusets målgruppe er typisk normaltbegavede børn og unge med diagnoser inden for autismespektret, samt med eventuelle følgediagnoser. Der visiteres primært til Elmehuset gennem Handicap Center København. Andre interessenter er velkomne til at kontakte Elmehuset. Området midt i byen Elmehuset er placeret tilbagetrukket i trygge og indbydende rammer i De Gamles By ved Nørre Allé. Området har i de sidste 100 år været hjemsted for mange københavnske plejehjem, men er for tiden under opbrydning, så der åbnes op for andre institutioner og for lokalbefolkningen. Dette vil skabe et Nørrebro nærmiljø, som børn og unge i Elmehuset også kommer til at nyde godt af. Elmehuset er velplaceret i bymiljøet. Børnene og de unge færdes i størst mulig omfang på egen hånd i byen, og vi bruger aktivt byens mange kulturtilbud såsom koncerter, parker, restauranter, biografer og cafeer. Huset nyt og hjemligt på samme tid Fra Elmehusets begyndelse har vi været meget bevidste om det miljø, der omgiver børn, unge, forældre og medarbejdere. Vi har udvalgt elementer, der fremmer trivsel og velvære. Huset er designet med henblik på at blive så hjemligt som muligt. De nyrenoverede rum i den ældre bygning er indrettet med nye og ældre møbler, malerier, billeder og nipsting, som alle fortæller mange forskellige historier, som kan opleves og anvendes i det daglige. Hensigten er at ophæve det institutionelle miljø, hvor et upersonligt og anonymt præg ofte tilskynder til ødelæggelser, graffiti mv. Vi ønsker at give børn, unge, forældre og medarbejdere en oplevelse af at være i et ganske almindeligt hjem, hvor der bor lidt flere børn end i en gennemsnitsfamilie. Huset er praktisk og rummeligt og skal give en følelse af hygge, så alle får lyst til at værne om huset i fællesskab. Elmehuset har ligeledes afskaffet de fleste af de symboler og redskaber, der ofte er forbundet med autisme i form af visualisering med tavler, farver, tal osv. Dette er bl.a. sket på baggrund af de unges reaktioner imod disse institutionelle symboler. Bygningen rummer tre afdelinger: Toppen, som er en aflastningsafdeling, samt Rampen og Hyblerne, der begge er døgnafdelinger. Elmehuset deler tag med CBHs ledelse og administration, der bor på 3. sal. CBH står for driften af de fem døgninstitutioner, der modtager børn og unge med handicap i Københavns Kommune. Elmehuset er den ene, de andre hedder Nærumgård, Skovhusene, Baunegård og Svanehuset. Elmehusets fællesdel er indrettet med motionsrum, spa, biograf, øvelokale, kreativt værksted, computercafé, stort fællesrum, billard og bordtennis. Der er vaskerum på alle etager. På 3.sal, side om side med CBH, ligger Elmehusets produktionskøkken. Der er trådløst internet i hele huset. Internettet lukkes kl. 24 alle dage før en skoledag og kl. 02 øvrige dage. Kom indenfor i Elmehuset 9

10 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger 10

11 Elmehusets afdelinger, Toppen, Rampen og Hyblerne arbejder tæt sammen. Hver afdeling har sit eget lønbudget, men deles om aktivitetsbudget og andre driftsudgifter samt vikarkontoen. Ledelsen i Elmehuset består af en forstander og to mellemledere. De to mellemledere refererer til Elmehusets forstander, som igen refererer til Centerchefen i CBH. Medarbejdergruppen er en tværfaglig sammensat gruppe med forskellige specialer og erfaringer. Vi har blandt andet ansat pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende, nattevagter, udviklingskonsulent, kok, pedel, rengøringspersonale, en personlig assistent, samt medarbejdere med særlig viden inden for sundhedsfremme og læring. I CBH er der øvrige fagligheder, vi trækker på efter behov, herunder økonom, arbejdsmiljøkoordinator, HR-konsulent, psykolog og sygeplejerske. Toppen aflastning med kendte ansigter Afdelingen Toppen er en aflastningsafdeling for børn og unge i alderen 0-17 år. Her bliver børn og unge tilbudt 90 døgns aflastning årligt. Døgnene ligger på en fast hverdag, samt hver fjerde weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Der er plads til 24 børn og unge fordelt på fire hverdage, med seks børn og unge i hver gruppe. På Toppen er der faste medarbejdere som følger to af de i alt fire børnegrupper. Der er tre pædagogiske medarbejdere og en vågen nattevagt tilknyttet hver gruppe. På den måde sikrer vi, at det altid er de samme medarbejdere og den samme børnegruppe, som møder hinanden. Værelserne på Toppen er mindre værelser, og alle deler bad og toiletter. Toppen har en meget stor fællesstue, der kan opdeles i to, samt spisekøkken og en lille spisestue. Børn og unge til Toppen visiteres efter følgende paragraffer; 52, 84. Rampen i egne værelser med opbakning Afdelingen Rampen er en døgnafdeling for unge i alderen år. På Rampen er der plads til 10 unge. Afdelingen har fast tilknyttet vågne nattevagter og morgenvækkere. Unge, der bor på Rampen, har eget værelse. Værelserne er enten store med delebadeværelse på gangen, eller i en god størrelse med eget badeværelse. Rampen råder over to stuer og to spisekøkkener. Unge til Rampen visiteres efter følgende paragraffer; 52 og 76 Hyblerne lejligheder og lav bemanding Afdelingen Hyblerne er en døgnafdeling for unge i alderen år med lav medarbejderbemanding. Der er i alt seks hybellejligheder. Unge, der bor på Hyblerne, har egen hybellejlighed. Lejligheden er en lille etværelses med tekøkken og eget badeværelse. Hyblerne har en fællesstue og et fælles spisekøkken. Unge til Hyblerne visiteres efter følgende paragraffer; 52 og 76. Som udgangspunkt betaler unge over 18 år for kost, logi m.v. når de bor i Elmehuset. Hvordan vi arbejder 11

12 Vores mål og værdier 12

13 Målsætning styrke til liv og livskvalitet Elmehuset ønsker at støtte og styrke børnene og de unges personlige udvikling, så de opnår en høj grad af livskvalitet. Målet er et så selvstændigt liv som muligt sammen med andre borgere i samfundet. Vi ønsker, at Elmehusets børn og unge får et realistisk billede af virkeligheden og egne evner i forbindelse med deres skolegang og arbejdsliv. Sammen med børnene og de unge taler vi om det at være selvforsørgende, at stifte familie og at indgå i forskellige fællesskaber. Vi vil ikke bestemme, hvad livskvalitet er for den enkelte. Det er den enkeltes egne mål og valg, og vores opgave er alene at give børn og unge så megen kontrol over deres eget liv og livsomstændigheder, at de kan forfølge deres egne mål med flere handlemuligheder. Livskvalitet er i Elmehusets forståelse således individuelt. Forskningen viser, at folkeskolens afgangsbevis er en væsentlig nøgle til at blive inkluderet i det omgivende samfund, og vi arbejder derfor med at forberede børn og unge til de læreprocesser, der sker i deres respektive skoler, samt følger op på den uddannelse, de er eller skal i gang med. Vores værdier rummelighed, ligeværdighed og respekt I Elmehuset har medarbejdere og ledelse forpligtet sig til, i samarbejde med hinanden, at arbejde ud fra tre bærende værdier i alt hvad der vedrører arbejdet med børnene, de unge, deres forældre, det indbyrdes samarbejde og samarbejdet udadtil. Rummelighed, ligeværdighed og respekt er værdier som Elmehuset styrer efter. Disse tre værdier er grundlæggende i det pædagogiske arbejde, men omfatter også al anden mellemmenneskelig kommunikation og tilgangen i Elmehuset. Kort fortalt betyder værdierne, at vi møder den enkelte i øjenhøjde og anerkender forskellighed. Vi forudsætter at alle mennesker har samme værdi, at livskvalitet er en individuel størrelse og at vi har alle ret til vor egen virkelighed. Vores mål og værdier 13

14 Vores pædagogik mellem normalitet, autisme og livshistorie 14

15 Vores tre værdier er grundlaget for pædagogikken i huset. Rummelighed Ligeværdighed Respekt ASF Specialpædagogik Normalitet Opdragelse Livshistorie Motivation & omsorg Udgangspunktet for Elmehusets praksis er, at der er tale om børn og unge der er omfattet af følgende karakteristika: ASF: Børnene og de unge har forskellige diagnoser indenfor ASF (autismespektrumforstyrrelser). Normalitet: Børnenes og de unges udvikling er på mange områder alderssvarende; derfor kan der i mange sammenhænge stilles helt almindelige krav til dem. Livshistorie: Børnene og de unge har ofte oplevet svigt eller vanskelige livsvilkår. Elmehusets opgave er således at møde barnet eller den unge med en pædagogisk praksis der adresserer de særlige træk der gør sig gældende, samtidigt med at der tages de nødvendige individuelle hensyn. ASF: Her handler det om at møde barnet eller den unge med særlige specialpædagogiske redskaber for at fremme den mest optimale udvikling. Der arbejdes med at skabe struktur og overblik. Forventninger og krav skal afbalanceres, så stress og andre uhensigtsmæssige reaktioner ikke fremmes. Normalitet: Her gælder det om at møde børnene og de unge med helt almindelige udviklings- og opdragelsesmæssige forventninger. Børnene og de unge skal så vidt muligt møde de krav, der gør sig gældende for andre børn og unge på samme alder. Livshistorie: Vi skal møde barnet eller den unge med en motiverende og omsorgsfuld tilgang. Her er fokus rettet mod socialisering, samt udviklingen af alderssvarende kompetencer. Elmehusets opgave er at møde barnet eller den unge med en pædagogisk praksis, der adresserer den enkeltes livshistorie og erfaring. En pædagogik, der indeholder disse tre grundopfattelser i mødet med børnene og de unge, kræver en veludviklet pædagogisk praksis. En praksis, der hviler på mange forskellige teoretiske overvejelser tillige med praktiske erfaringer. Mange af de symptomer og reaktioner man vil møde hos børnene og de unge vil være blandet sammen, og der er flydende overgange imellem de forskellige karakteristika. Elmehusets udgangspunkt er at der stilles krav til børn og unge, der ligger tæt på de krav, som stilles til børn og unge i almindelighed. Dog under hensyn til at børnene og de unge har særlige udfordringer i deres hverdag. Vores pædagogik 15

16 Anerkendelse og fokus på resurser og løsninger understøtter disse målsætninger. Vi bruger en nysgerrig åbenhed til at etablere en sammenhæng, hvor børn og unge kan leve et liv ud fra deres drømme, ønsker og forestillinger. På den måde bliver der plads både til udvikling og til selvbestemmelse. I Elmehuset vil vi gerne tale om færdigheder og resurser med spørgsmål som: Hvad kan du i forvejen? Hvordan kommer du videre? Udgangspunktet er, hvad der lykkes, og den deraf øgede selvtillid. Den faglige sammensætning af personalet på institutionen skal bidrage til, at den enkelte får mulighed for at leve et fuldt og helt liv. I det lys ses det som en særlig resurse, da det tværfaglige professionelle miljø kan tilbyde en bred vifte af tilbud og tilgange, som både rummer diversitet og specialisering, hvilket synes at have en positiv indvirkning på barnets eller den unges muligheder og trivsel. Kontakt og dialog at skabe de afgørende relationer Det at skabe relationer er omdrejningspunktet for alt socialt og pædagogisk arbejde. Grundlæggende er alle mennesker, uanset omfanget af handicap eller funktionsnedsættelser, født med muligheder for udvikling. Men for at udvikle sig skal alle vores grundlæggende behov dækkes. Det vil sige, at vi udover de mest basale behov som mad og søvn, alle har behov for omsorg, kontakt, nærvær samt samspil og kommunikation med andre mennesker. I arbejdet med børn og unge med autisme er relationen, der bygger på kommunikation, følelser og gensidighed, samtidigt en af de mere sårbare størrelser. I Elmehuset er grundlaget for at skabe en relation værdierne rummelighed, ligeværdighed og respekt. Selve relationen er grundlaget for den videre dialog og samarbejdet omkring alle forhold i tilværelsen. Ved at skabe personlige relationer til hver enkelt kan vi finde frem til de indsatsområder, den enkelte kan anvende og udvikle sig på baggrund af. Megen af vores pædagogik i Elmehuset bygger på en individuel og differentieret tilgang til børnene og de unge, fordi de har mange forskellige interesser, symptomer og reaktionsmønstre. Sagt med andre ord, så kan medarbejderne ikke anvende manualer og generelle metodiske tilgange, men må udvikle et nuanceret arsenal af pædagogiske metoder. Bl.a. vil en systematisering af viden, der bygger på evidensbaseret forskning omkring virkningsfulde metoder indenfor autismespektret samt opsamlede praksiserfaringer, danne baggrund for udviklingen af det daglige arbejde. Teori og metode fælles om at finde løsninger Pædagogikken i Elmehuset tager udgangspunkt i den helhedsorienterede, løsningsorienterede og anerkendende metodik. Det betyder, at børn og unge altid skal opfattes i en større sammenhæng, hvor det enkelte problem 16

17 ikke kan ses isoleret, men som et samspil af mange forskellige omstændigheder. Systemisk tilgang ikke én sandhed At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Den systemiske tilgang handler om, hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden. Systemisk teori er en erkendelsesteori. En teori om, hvordan vi ved, det vi ved. Den tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens mere lineære tænkning. Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt, at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Virkeligheden tænkes mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden. Man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers. Anerkendelse at kunne reflektere over sig selv At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. For os som professionelle betyder det, at man må forstå og acceptere, at vi ikke altid ser tingene på samme måde som barnet eller den unge. For at kunne være anerkendende er det vigtigt at vide, hvem vi selv er, at forstå andre mennesker og acceptere, at vi ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd. At være anerkendende i en dialog med et barn eller en ung tager udgangspunkt i at give barnet eller den unge rum til egne synspunkter samt fortolkninger, for herefter at have mulighed for at handle derudfra. De professionelle forpligter sig til at være opmærksomme på metakommunikationen: Det, der ikke nødvendigvis bliver sagt med ord, at tilvejebringe sin fulde opmærksomhed og tydeligt vise, at vi lytter og er interesseret i at høre, hvad barnet eller den unge har brug for at fortælle. Det betyder ikke, at professionelle i Elmehuset ikke sætter grænser, hvis der forekommer uacceptable handlinger, men vi forpligter os til at lytte til barnets eller den unges oplevelse og forklaring i forhold til handlingen. Efterfølgende bruger vi dialog til at uddybe, hvorfor handlingen ikke er acceptabel, også selvom barnet eller den unge ikke altid er enig i den professionelles udlægninger og tolkninger. NUZO blik for de spirende muligheder Vygotsky, som er ophavsmanden bag teorien, mente at alt læres på to niveauer. Først gennem samspil med andre og derefter ved en integration i individets mentale struktur. På den baggrund skabte han begrebet NUZO, den nærmeste udviklingszone. Når barnet eller den unge er i en bestemt zone for udvikling, kan man iagttage hvad barnet eller den unge kan på egen hånd. Imidlertid vil der altid i den aktuelle udviklingszone være en række nye områder, som er under udvikling. Man skal altså også interessere sig for de gryende udviklingsmuligheder - den nærmeste udviklingszone - og se hvad den peger hen imod. 17

18

19 Det centrale i dette perspektiv er, at vi på ethvert tidspunkt i vores liv kan noget på egen hånd og noget med hjælp fra andre. Det, vi med hjælp kan i dag, har vi fokus på, at barnet eller den unge senere skal kunne håndtere selv. Empowerment at sikre at inddrage barnet eller den unge Filosofien sigter mod at give mennesker med særlige behov og udfordringer en stemme og handlekraft. Det er også en metodik der anvendes i Elmehusets pædagogik, som en tilgang, der konstant stiller spørgsmålstegn ved de professionelles praksis. Har vi sikret os, at barnet eller den unge er inddraget og har haft mulighed for selv at bestemme retninger og mål? Vi lægger stor vægt på, at de unge tager ansvar for eget liv, fordi de senere i livet selv skal kunne planlægge mål og retning ud fra egne ønsker, lyster og færdigheder. Stilladsering stilladset der på sigt skal væk Kernen i den stilladsbaserede læring er, at der etableres et støttende stillads i zonen for nærmeste udvikling, relateret til de lærings- og udviklingsprojekter som barnet eller den unge er engageret i. Stilladset er en støtte til det, barnet eller den unge er i færd med (barnets/den unges projekt) og det involverer egne mål og motiver. Samtidig er det væsentligt, at den støtte man som professionel etablerer, er på vej mod sin egen afvikling. På den måde kan barnet eller den unge til sidst håndtere sit eget liv uden stilladset. Stilladset er altid individuelt tilrettelagt og kan indeholde morgenvækning, lektiehjælp, hjælp til rengøring, samtaler om fremtiden, støtte til at udvikle og have sociale relationer og meget andet. Specialpædagogik hensynet til de medfødte udfordringer Børn og unge i Elmehuset har medfødte udfordringer, der kræver en særlig udviklet pædagogik. Hjælperedskaber kan være nyttige og inddrages, når det er relevant. Eksempelvis erfaringer og redskaber fra TEACCH med visualisering, farvekoder, piktogrammer og dagsskemaer. Eller Social Stories, som er et redskab, der hjælper børn og unge med autisme til bedre at forstå nuancer i en social kontekst. Ved hjælp af tegninger og egne historier øges deres evne til at kommunikere mere hensigtsmæssigt. Low Arousal-pædagogik, er et system, der kan være en hjælp til at imødegå især udadreagerende adfærd. Igennem analyser af adfærden bliver krav og forventninger ift. den enkelte løbende tilpasset. IT-udviklingen og det digitale samfund åbner også nye døre. Elmehuset er på døgnafdelinger begyndt at bruge ipads og anden teknologi som personlige hjælpemidler. ipads benyttes også som internt kommunikationsmiddel. Dette kan hjælpe børnene og de unge med at strukturere og motivere dem i deres hverdag, herunder i forhold til deres skolegang. ipads kan afhjælpe nogle af de specifikke vanskeligheder børnene og de unge har. Målet er, at de kan se det positive i kalenderfunktion, huskesedler, påmindelser, vaskemaskine instruktioner, madopskrifter m.m. Teknologien kan hjælpe til at give struktur, overblik og adgang til viden, som alle med eller uden diagnoser har brug for i en kompleks og udfordrende verden. 19

20 Forældre i Elmehuset en central del af hverdagen 20

21 Elmehuset arbejder på at varetage børnenes og de unges behov på følgende områder: Udvikling, læring, livskvalitet, selvstændighed og sundhed. Vi har brug for forældre og pårørende for at lykkes med dette. I Elmehuset lægger vi vægt på en tæt dialog med forældre. Vi arbejder på, at forældrene forbliver barnets eller den unges primære netværk. Og vi ønsker at have forældrene med i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om børnenes og de unges måde at fungere på, og dermed holde fokus på deres muligheder for at udvikle sig. Forældre er altid velkomne til at deltage i børnenes og de unges hverdag. Vi vil gerne tage børnene og de unge til lægebesøg, på tøjindkøb, til forskellige aktiviteter og aftaler. Men som udgangspunkt er det forældrenes valg, og vi har en forventning om at de forældre der har mulighed for det, deltager i videst mulig omfang. Forældre kan til enhver tid komme i Elmehuset, ringe og skrive. På samme måde vil vi rigtig gerne besøge dem, invitere dem til vores arrangementer og have tætte relationer. Forældre og pårørende udgør børnenes og de unges netværk, og Elmehuset vil på enhver måde bakke op om at et sådant netværk fungerer både nu og i deres fremtidige liv. I nærmeste fremtid håber vi at kunne etablere et gæsteværelse, så forældre, pårørende og andre får mulighed for at overnatte i Elmehuset. Arrangementer Elmehuset afholder årligt arrangementer for børn, unge, medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre. Hvis forældrene til et barn eller en ung ikke bor sammen, inviteres begge parter samt deres familier. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Daglig kommunikation Nogle forældre foretrækker, at vi holder kaffemøder jævnligt, mens andre gerne vil have besøg derhjemme indimellem. Nogle har ikke meget overskud til samarbejdet, og for dem kan en mail eller et telefonopkald være den foretrukne måde at kommunikere på. Men for alle gælder det at vi tilrettelægger det individuelt, således at alle får størst mulig udbytte af vores tid sammen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, hvordan og i hvilket omfang vi kommunikerer med vedkommendes forældre. Udviklingskonferencer En gang årligt afholder vi en udviklingskonference, der handler om indsatsen for den enkelte. Konferencerne er udelukkende for de børn og unge, der bor på døgnafdelingerne. Til konferencen inviterer Elmehuset barnet eller den unge, forældre, sagsbehandlere, lærere og evt. andre fagpersoner. Forud for konferencen udarbejder Elmehuset, i samarbejde med den unge, et udkast til en pædagogisk udviklingsplan. Før konferencen fremsendes denne til alle deltagere. Planen gennemgås og drøftes på konferencen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældreråd og forældremøder I Elmehuset arbejder vi med et åbent forældreråd. Vi holder forældremøder årligt, og efter hvert forældremøde bliver de forældre, som har lyst til at deltage i forældrerådsmødet, der ligger i forlængelse af forældremødet. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældre i Elmehuset 21

22 Hverdagen en stabil døgnrytme 22

23 Vi laver mange forskellige tiltag for at give børnene og de unge en stabil døgnrytme. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have et skoletilbud og for at kunne modtage læring er det vigtigt, at børnene og de unge bl.a. har fået sovet og har spist fornuftigt. Mange af de unge i Elmehuset er teenagere og har derfor modsatrettede lyster og behov der ikke nødvendigvis harmonerer med faste mødetider, renlighed eller sund kost. Enkelte af børnene på Toppen går i børnehave, men vores tiltag gælder også for dem, så de allerede som små får en stabil døgnrytme. At have en hverdag uden for Elmehuset er også en vigtig faktor i forhold til at den enkelte kan udvikle sine kompetencer. Uden for Elmehuset har børn og unge mulighed for at opbygge relationer med andre børn og unge, samt med andre professionelle. Nogle af disse relationer vil følge Elmehusets børn og unge og danne grundlag for et fremtidigt netværk. Vi bruger meget tid på at finde frem til de bedste aftaler og regler for, hvornår sengetider træder i kraft, hvordan den almindelige hygiejne håndteres og bliver til rutiner, hvordan man spiser ved bordet, hvilken mad man bør spise osv. Alle disse daglige udfordringer kræver, at de professionelle og de enkelte børn og unge i fællesskab finder en farbar vej sammen, som kan udvikle de forskellige kompetencer. Børns og unges selvbestemmelse og medbestemmelse er en vigtig faktor i hverdagen. De skal inddrages i så mange daglige forhold som muligt. Ligeværdighed forudsætter, at der bliver lyttet til børn og unge og at de tages med på råd i de fleste forhold. De unge på Rampen og Hyblerne har fastlagte beboermøder, hvor de selv er med til at fremsætte forslag til dagsorden og selv er med til at tage stilling til husregler, aktiviteter, madplan og meget andet. Ligeledes er de repræsenteret i Elmehusets Sundhedsudvalg. Børn og unge på Toppen har ikke faste beboermøder, men planlægger løbende deres ophold og aktiviteter sammen med medarbejderne. Toppen et hjemligt miljø Toppen er et aflastningstilbud. Det vil sige, at alle børn og unge bor hos deres forældre og kommer på Toppen en hverdag om ugen samt hver fjerde weekend. Medarbejderne på Toppen følger faste børnegrupper. Hver børnegruppe har blandt andet tilknyttet to pædagogiske medarbejdere på fuld tid. Disse medarbejdere er kontaktpersoner for børnene og de unge og har ansvaret for samarbejdet med forældre, skoler, socialrådgivere og andre interessenter. Kontaktpersonerne har desuden ansvaret for at beskrive børnenes og de unges udvikling i de statusbeskrivelser, som børnenes og de unges sagsbehandlere rekvirerer. Når børnene og de unge er på Toppen i hverdagene har de ofte behov for at kunne slappe af. Efter en dag med undervisning, aktiviteter og samvær tilbyder vi dem et overskueligt miljø uden mange krav og opgaver. Efter at børnene og de unge er ankommet og har pakket deres ting ud på deres værelse, laves der aftaler for resten af eftermiddagen og for aftenen. Nogle vælger selv at sammensætte deres Hverdagen 23

24 program og kan på eget initiativ gå fra og til aktiviteter, mens andre har faste skemaer, som er forberedt og opsat, inden de kommer. De fleste eftermiddage og aftener går med leg, elektroniske medier, samtaler og aktiviteter, der sigter mod at bevare og opbygge relationer. Haven og den lokale boldbane bliver også flittigt brugt. På nogle hverdage, men særligt i weekenderne, arrangeres der ture ud af huset. De fleste unge på Toppen færdes på egen hånd uden for huset og deltager i eventuelle fritidsaktiviteter. Vi spiser sammen, og nogle smører madpakker eller går i bad. Om aftenen har vi fokus på et fredeligt aktivitetsniveau, tv, historielæsning og hjælp til godnatritualer, da det for mange børn og unge kan være svært at falde til ro og få en god nats søvn. Der er tilknyttet en fast vågen nattevagt. Dette har vist sig at være en stor hjælp og støtte til børnene og de unge, da langt de fleste sover roligere, muligvis med lyset tændt og åben dør, når den vågne nattevagt pusler rundt på afdelingen. På hverdagsmorgener skal alle op og i tøjet, spise morgenmad, måske i bad, pakke deres taske og af sted i skole. Det er næsten altid nattevagten samt afdelingens rengøringsmedarbejder, der hjælper børn og unge ud ad døren. Rampen og Hyblerne tryghed og faste rammer Hyblerne og Rampen er begge døgnafdelinger. Det vil sige, at de unge bor fast på afdelingerne. Der er ansat medarbejdere med forskellig faglighed. Alle unge kan frit vælge, hvilken medarbejder de vil have fortrolige samtaler med. Alle unge har desuden en kontaktperson, som i samarbejde med den unge, følger op på praktiske opgaver og inddrager de unge, når dokumentation og officielle dokumenter skal udarbejdes. Ofte er det kontaktpersonen som hjælper med at holde kontakt med myndigheder og uddannelssteder, men andre medarbejdere kan også træde til, når der skal afholdes møder med skolen, aftales læge- eller tandlægebesøg m.v. Hverdagsmorgenerne kører efter et stramt program, med fast vækning til de fleste og gentagne remindere, støtte til hygiejne og fælles morgenmad i køkkenet. Nogle af de unge bliver fulgt i skole i de perioder, hvor det virker uoverkommeligt selv at komme af sted. Efter endt skoledag forsøger medarbejderne så vidt muligt at imødekomme de unges fritidsinteresser, så de på sigt selv kan håndtere deres fritidsliv. De gode rammer i Elmehuset med musikrum, kreativitetsrum, træningslokale, PC cafe, biograf og andre tilbud lægger op til, at de unge kan udnytte deres fritid på forskellig vis. De fleste unge er trætte, når de kommer hjem efter en skoledag, og meget af deres fritid i hverdagene foregår foran en eller anden form for skærm. Enten på deres eget værelse, hos en af de andre unge, i vores fællesstue, i køkkenet eller i computercafeen. Enkelte af de unge har et klub- eller idrætstilbud, som de benytter nogle hverdagsaftener, og nogle af de unge hænger ud i nærmiljøet. 24

25 Hvis medarbejdere og flere af de unge har lyst, og det passer ind, går vi indimellem i biografen eller på café. Der er også nogle, der besøger deres forældre og venner eller selv har gæster. Enkelte eftermiddage og aftener er der lektiecafe til dem, der har brug for det. Endvidere afholdes der temaaftener eller aktiviteter med husets frivillige. Mange hverdagsaftener går med lange snakke med de medarbejdere, der er på arbejde. Om livet, fremtiden og hverdagen, og hvad der ellers er at dele af udfordringer og oplevelser. Alle hverdage har husets kok forberedt aftensmåltidet, så der kun er begrænset arbejde med tilberedning af måltidet. Madpakker er de unges eget ansvar, de fleste har dog brug for at blive husket på opgaven. De unge har som oftest brug for støtte til oprydning og rengøring af egne værelser eller for en påmindelse om, at de skal rydde op efter sig, når de eksempelvis har været i køkkenet eller hygget sig i de øvrige fællesarealer. Det er i sig selv en pædagogisk opgave, at finde balancen mellem at respektere de unges privatliv på værelserne og samtidigt sikre, at der ryddes op og gøres rent, så de unge også får en fornemmelse af hvad der er sundhedsmæssigt og hygiejnisk acceptabelt. Der er faste sengetider i hverdagene. Dette foregår i praksis ved, at de unge skal opholde sig på eget værelse efter dette tidspunkt. Mange der bor i Elmehuset har svært ved at sove. De føler sig utrygge og angste, og vi arbejder på at give dem en tryg oplevelse ved at være i eget selskab med visheden om, at afdelingens faste vågne nattevagter våger over dem lige på den anden side af døren. Og nattevagterne husker de små aftaler, der hjælper den enkelte til en bedre nattesøvn. Weekenderne er en smule anderledes. I modsætning til hverdagene kalder weekenderne på oplevelser som planlægges i fællesskab. Enkelte unge er hjemme hos deres forældre i weekenderne. Derudover er weekenderne i høj grad fokuseret på de sociale relationer, på oplevelser og på aktiviteter. Vi arbejder målrettet for at støtte op om børnenes relationer og hjælper med at sætte rammerne for hensigtsmæssig kommunikation og adfærd i fællesskabet. En typisk lørdag eller søndag indeholder ofte en tur ud af huset. Til skoven, stranden, parken, byen, biografen eller måske til et sports-, musik- eller andet kulturarrangement. Der kan være indlagt et læringsperspektiv i aktiviteterne, så de unge også får udviklet forskellige færdigheder. Weekendaftenerne er kendetegnet ved fællesskab, hygge, spil og film, mens mange af de unge også her har behov for tid for dem selv, som regel i selskab med en skærm. Sengetiderne er mere løse i weekenden, og de unge sover af og til på hinandens værelser. I weekenden tilberedes måltiderne af de faste medarbejdere og de unge inddrages, når det er muligt. Nogle af de unge, primært fra Hyblerne, står indimellem for egne indkøb og tilberedning af egen mad. Det er vores hensigt, at de unge oplever helt almindelige huslige arbejdsopgaver og på sigt bliver i stand til at klare sådanne opgaver selv. 25

26

27 Koloniophold Sommer I sommerferien rejser vi i ca. en uge enten i eller uden for Danmark. Hvert år tages en beslutning om, hvem der rejser sammen. I Elmehusets første to år var alle børn og unge, samt medarbejdere af sted sammen. Dette har været en udsøgt fornøjelse med mange gode oplevelser og mange udfordringer. Ved at blande børn og unge fra døgn- og aflastningsafdelingerne kan vi give dem en ny arena at indlede venskaber på. Det har konkret resulteret i mange venskaber blandt de ældste, der er i aflastning og de unge, der bor i Elmehuset. Dette tiltag har ligeledes givet de mindste børn i aflastningen et hav af store søskende og dermed en tryghed i at kunne færdes frit i alle kroge af Elmehuset. Vinter I vinterferien tager vi på skiferie. Turen skal være lystbetonet, og her inviteres særligt de unge fra døgnafdelingerne, som har lyst til at stå på ski. Ligeledes er det udelukkende medarbejdere, der ønsker at stå på ski, som tager med. På den årlige skitur opfordrer vi også enkelte medarbejdere til at tage deres familie med. Dette gør vi ud fra en overbevisning om, at det kan være lærerigt for de unge at opleve forskellige familier og deres mange facetter. Vi har også haft unge frivillige med på skitur, som både har kunnet agere skiinstruktører og som har indgået i det sociale fællesskab til gavn for Elmehusets børn og unge. Både de frivillige familiemedlemmer og de frivillige unge klædes grundigt på til det frivillige arbejde, de forventes at bidrage med. Vi har oplevet succes med dette forehavende. Kortere ture I løbet af året tager afdelingerne på et ikke fastlagt antal mindre koloniophold. Oftest er det Lalandia eller sommerhuse med poolafdeling der bliver valgt, men det kan også være campingture og overnatning i shelters. Disse ophold planlægges i afdelingerne alt efter ønsker og overskud. Det er også muligt at tage af sted med et enkelt barn eller en ung, hvis dette giver mening og er et særligt ønske for den enkelte. Udveksling Som et nyere tiltag har vi startet et udvekslingsprojekt med Elmehusets unge. I 2014 kom en gruppe unge fra Belgien på besøg i Danmark og blev indlogeret i Elmehuset. Følgende tog en gruppe af Elmehusets unge til Belgien, hvor de blev indlogeret privat. I udvekslingsprojektet lå et klart læringsperspektiv, både i forhold til udvikling af sproglige kompetencer og i forhold til at skulle agere henholdsvis værter og være gæster i et nyt land. Der arbejdes på at finde nye potentielle udvekslingslande, da både gæsterne og Elmehusets unge oplevede at profitere af arrangementet. 27

28 Hvad arbejder vi med 28

29 Medicin ensartet praksis Mange børn og unge i Elmehuset får medicin. Typisk er det medicin til afhjælpning af søvnproblemer eller medicin til behandling af ADHD, men der kan også være tale om andre præparater. Som professionelle arbejder vi som lægens delegerede og det er alene dennes anvisninger, vi må følge. For at kunne kvalitetssikre medicinhåndteringen er der udarbejdet et omfattende materiale med procedurer og instrukser, som alle medarbejdere i Elmehuset er forpligtet til at følge. Det kan for udenforstående virke omstændeligt. Men denne ufravigelige systematik er ikke kun et lovkrav, men også en nødvendighed, særligt da medicinen håndteres af flere og skiftende medarbejdere. Som udgangspunkt administreres medicinen af medarbejderne i Elmehuset, men enkelte unge har fra egen læge fået tilsagn om, at de selv må administrere deres medicin. I disse tilfælde skal der foreligge skriftlig dokumentation herfor fra en læge. For de børn og unge, som endnu ikke kan håndtere deres medicin selv, arbejdes der i videst muligt omfang på, at de får lært at huske deres medicin, således at de på sigt bliver mere selvhjulpne. Ved indskrivning i Elmehuset udfylder forældremyndighedsindehaveren en samtykkeerklæring, som giver Elmehuset lov til at kommunikere med relevante samarbejdspartnere - herunder med sundhedsvæsenet. Kvalitetssikring og dokumentation nøglen til at blive bedre De sundhedsfaglige indsatser dokumenteres løbende. I Elmehuset tager vi afsæt i 12 definerede sundhedsfaglige indsatsområder. Det er ikke alle områder, der er lige vedkommende for alle børn og unge, men næsten alle har særlige fokusområder i forhold til sundhed. Det kan være allergi, overvægt eller særlige seksuelle udfordringer. Sundhed er med andre ord et vidt begreb, og det er ofte en øjenåbner at gennemgå de 12 punkter, da vi på den måde kan følge op på indsatsområder, der trænger til at komme i fokus, Derudover dokumenterer Elmehuset indholdet af det praktiske arbejde i hverdagen samt effekten af forskellige indsatser. En del af dokumentationsopgaven er tilrettelagt, så det indgår i det daglige arbejde bl.a. ved udarbejdelse af daglige notater. Disse bruges både til pædagogiske refleksioner og til videreformidling af information. Unge, der bor i Elmehuset, får alle udarbejdet en pædagogisk udviklingsplan og et Forandringskompas, som revurderes med jævne mellemrum. Udviklingsplanen beskriver mål, arbejdsmetoder og udpeger de ansvarlige for indsatserne. Forandringskompasset er et redskab, der også visuelt kan vise, hvordan det går med udviklingen inden for udvalgte områder for den enkelte unge. Både den pædagogiske udviklingsplan og Forandringskompasset udarbejdes i samarbejde med de unge, såfremt de ønsker og magter at tage del i processen. Feedback fra de unge Elmehuset er i gang med at opbygge en feedback kultur, som skal medvirke til at kvalitetssikre arbejdet ved at følge effekten af det pædagogiske arbejde igennem en feedback proces fra de unge. Inspireret af det evidensbaserede F.I.T.-program (Feedback Informed Treatment), som er udviklet af den amerikanske psykolog, Ph.D. Scott Miller oa. vil Elmehuset tilpasse metoden til en døgninstitutionel kontekst, da F.I.T. oprindeligt blev udviklet med henblik på at evaluere terapisessioner. I det oprindelige F.I.T. koncept er der udviklet to enkle spørgeskemaer (SRS-skemaet, Session Rating Scale, der måler kvaliteten i relationen og ORS-skemaet, Outcome Rating Scale, der måler effekten af indsatsen. Skemaerne indeholder en skala fra 0 til 10). Elmehusets medarbejdere er på seminarer og work- Hvad arbejder vi med 29

30 shops blevet introduceret til F.I.T., ligesom Elmehusets ledelse har været til seminarer med Scott Miller. Formålet med en feedback kultur er, i højere grad end i dag, at kunne dokumentere at det vi gør virker for den enkelte unge. Og samtidigt kunne justere indsatsen, såfremt kvaliteten og effekten af relationen viser sig ikke at have den ønskede effekt. En mulig ændring kunne eksempelvis være en fornyelse eller en forandring af det eksisterende kontaktpersonsystem, hvis målingerne indikerer, at de ikke trives med det nuværende. Metoden er under udviklingen og forventes i første omgang at blive implementeret som et pilotprojekt i Elmehuset. Læring og uddannelse rammer og plads til at lære Det er Elmehusets målsætning, at alle børn og unge får en uddannelse i det almindelige skolesystem eller i en særlig tilrettelagt uddannelse. Konkret bestræber vi os på, at så mange som muligt tager en afgangseksamen (9. eller 10. klasse). En uddannelse vurderes som en af forudsætningerne for at forbedre ens muligheder i livet, og uddannelse kan øge den enkeltes livskvalitet afgørende. I Elmehuset har vi et særligt fokus på sammenhængen mellem pædagogik og læring. Vi inddrager og lader os inspirere af den tilgængelige forskning. Forskere har set på hvilke parametre, der har betydning for mulighederne for at blive selvforsørgende for børn og unge på døgninstitution. Forskningen viser blandt andet, at det utvetydigt drejer sig om områderne sundhed og uddannelse. Der er således belæg for, at disse områder har en særlig betydning for anbragte og udsatte børns videre livsforløb. Denne forskningsbaserede viden bruger Elmehuset i det fremadrettede arbejde med børnene og de unge, så de bedst muligt forberedes til voksenlivet. Samarbejde med skolerne Vi oplever, at mange af Elmehusets børn og unge har utilstrækkelige og ikke alderssvarende skolekundskaber. Der kan være tale om hyppige skoleskift, skoleværing eller tilbud, som ikke i tilstrækkelig grad har skabt rammerne for et ambitiøst fagligt indhold. Derfor tillægger Elmehuset samarbejdet med skolerne stor betydning. Vi skal i fællesskab definere en fælles retning for og en fælles forståelse af barnet og den unge. Elmehuset har ansat en medarbejder, der udelukkende har fokus på læring og samarbejdet med skolerne. Medarbejderen står for opfølgning på de tiltag skolerne igangsætter, således at de unge (primært på Rampen og i Hyblerne) om muligt kan opnå at få en afgangseksamen. Tillige har aflastningsafdelingen Toppen styrket deres fokus på læring. Toppen skal også sikre, at børnene og de unge møder undervisningsparate op. For nogle børn og unge vil der være behov for specialundervisning i specialklasse eller på en specialskole. Men uanset hvilket skoletilbud der benyttes, arbejdes der med at understøtte børnenes og de unges udviklings- og læringspotentialer. Elmehusets målsætningen er at børnene og de unge får en ordentlig skolegang, og dermed sikre dem de bedste muligheder for at nå så langt, som evnerne rækker, i uddannelsessystemet. Når læring, sundhed og uddannelse er i fokus betyder det, at pædagogikken særligt skal understøtte disse områder. Elmehuset skal gøre husets børn og unge læringsparate samt understøtte deres deltagelse i et relevant uddannelses- og fritidstilbud. For mange af de børn og unge der bor i Elmehuset, vil det øgede fokus på læring kunne resultere i en folkeskoleeksamen, og dermed give øgede muligheder for at komme videre i uddannel- 30

31 sessystemet. Samtidig ser vi læring på et mere generelt plan. Dannelse, uddannelse og udvikling af praktiske færdigheder vurderes samlet set at kunne øge livskvaliteten og gøre de unge klar til et så selvstændigt liv som muligt. Sundhed i Elmehuset et godt liv gælder alle Elmehusets sundhedsprofil og inddragelse af sundhedsprofessionelle i organisationen skal ses som et led i en udviklingsproces. Samtidig er sundhed, mentalt som fysisk, en størrelse der igennem forskning og undersøgelser har vist sig at være en af de vigtigste indikatorer for en positiv udvikling. Sundhed er med andre ord en grundlæggende faktor for at få et godt liv. Sundheden for den enkelte i Elmehuset forstås på en gang snævert og kortsigtet, fordi eksempelvis vægttab i forbindelse med overvægt øjeblikkeligt nedsætter risikoen for udvikling af livsstilssygdomme. Men samtidig tænker vi sundhed bredt og langsigtet, fordi der igennem de daglige aktiviteter er taget højde for, at der skal skabes øget livslyst og livsglæde, hvilket blandt andet kan have betydning for identitetsdannelsen. Identitetsdannelsen er væsentlig i de unge år. Og vi ved at vaner som indlæres systematisk og grundigt har større sandsynlighed for at blive vedvarende, særligt når vaner og rutiner er knyttet til fællesskaber. Det sociale netværk og valg af sundhedsfremmende aktiviteter spiller derved en rolle i Elmehusets tilgang. Sundhed er ikke et mål i sig selv. Derfor skal de forskellige sundhedsmæssige tiltag tænkes ind i en ramme, der vækker interesse og giver mening for Elmehuset børn og unge. Det er visionen og målene, der er de overordnede pejlemærker for Elmehusets sundhedspolitik og praksis. Den overordnede vision er at gøre Elmehuset til et forbillede for, hvordan en institution for børn og unge kan være ved at skabe rammerne for, at en sådan udvikling kan finde sted. Desuden ønsker vi at forbedre børnenes, de unges og medarbejderes evner til at varetage primært deres egen sundhed, subsidiært andres sundhed. I Elmehusets skaber vi i fællesskab en kultur, der kan fremme en sund livsstil. De unges sundhed og viden øges ved: Inddragelse af børn og unge i Elmehusets Sundhedsudvalg. Optimering af kosten i samarbejde med Elmehusets kok. Fysiske aktiviteter både i og uden for Elmehuset. Inddragelse af frivillige som igangsættere og rollemodeller i fysiske aktiviteter. Samtaler om livsstil samt fysisk og mentalt velvære. Udvikling af kompetencer ved at formidle temaer om egen og andres sundhed. I 2014 nedsatte Elmehuset et sundhedsudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter og unge. Sundhedsudvalgets opgave er at sikre at kommunens sundhedspolitik omsættes i Elmehusets pædagogiske praksis. Der vil være fokus på lighed i sundhed, sund og aktiv hverdag og bedre forebyggelse, pleje og behandling. Hensigten med sundhedsudvalget er at både unge og medarbejdere er idé genererende i forhold til forebyggende og sundhedsfremmende initiativer og aktiviteter både i og uden for Elmehuset. 31

32 Arbejdsglæde i Elmehuset 32

33 I Elmehuset arbejder vi med medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. Det gør vi naturligvis både af hensyn til medarbejderne, men mindst ligeså meget, fordi trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne er helt afgørende for trivslen for de børn og unge, vi har i vores varetægt. Arbejdet i Elmehuset kan sammenlignes med at skulle lægge et spændende og udfordrende puslespil. Løsning af puslespillet, altså skabelsen af pædagogiske resultater, sker ikke tilfældigt, men kræver at vi deler erfaringer og har et fælles fagsprog i medarbejdergruppen. Vi skal kunne skabe succeser og gøre en forskel hver dag. Vi arbejder med børnene og de unge ved at investere noget af os selv, og vores glæde ved arbejdet gør en forskel. Vi skal derfor dyrke og lære af hinandens succeser. Vi skal være gode kollegaer, men ikke nødvendigvis elske hinanden. En god kollega For at kunne skabe det bedst mulige pædagogiske arbejde af højest mulige kvalitet er vi bevidste om vores professionelle og personlige kompetencer. Vi er systematiske i brugen af dem og søger målrettet at bringe andres i spil. Den gode kollega i Elmehuset er i stand til at navigere mellem tre domæner: det professionelle, det personlige og det private. Samtidig bidrager og modtager den gode kollega ud fra et reflekteret grundlag, hvor professionelle overvejelser, feedback og nysgerrighed omkring brugen af andre kollegaers kompetencer fylder og inspirerer. Vi arbejder på at bruge: En professionel tilgang; høj faglighed, der bunder i fælles forståelse. En vidensbaseret tilgang. En refleksiv praksis, hvor vi kan fremstå troværdigt og fagligt opdateret overfor børnene, de unge og øvrige samarbejdspartnere. Vores personlige resurser; hvor vi bringer os selv og vores kollegaers egenskaber i spil og på den måde øger vores autenticitet i forhold til børnene, de unge og øvrige samarbejdspartnere. Det private med omtanke; det er ikke i børnene eller de unges tarv at dele for meget, men det private kan i reflekteret form være brugbart. Social kapital i Elmehuset Den sociale kapital består i denne kontekst af de sociale og professionelle relationer mellem mennesker, der bliver dannet i en organisation, når ledere og medarbejdere varetager kerneopgaven sammen. Den sociale kapital kan relateres til begreber som tillid, retfærdighed og samarbejdsevner, som samlet set har betydning for, hvordan man omgås hinanden. Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Den enkelte medarbejders subjektive vurdering af disse tre værdier i en organisation er afgørende for, om der er en høj Arbejdsglæde i Elmehuset 33