Befolkningsprognose Haderslev Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Haderslev Kommune August 2011

2 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger Resultattabeller Skoledistrikter Lokalområder Boligbyggeprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Haderslev Kommune, juni-juli 2011 Kontaktpersoner: Martin Aunsborg, Haderslev Kommune, tlf Mads Laursen, COWI, tlf Haderslev befolkningsprognose

3 Resume Prognosens hovedresultater Haderslev Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder fra 2011 frem til Prognosen viser, at folketallet ventes at falde fra personer pr. 1. januar 2011 til personer pr. 1. januar Dette svarer til en nedgang i folketallet på 576 personer eller 1,0 % over de 12 år. De faktiske folketal i Haderslev Kommune pr. 1. januar samt prognosens forventninger til befolkningsudviklingen frem til 1. januar Udgangspunkt og tendenser Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i været år med vækst og år med fald i befolkningstallet. År med vækst var 2006 til 2008, mens der de resterende år har været fald eller omtrent status quo. Udviklingen er grunder primært i flyttebalancen, mens fødselsoverskuddet også i nogle år har haft udsving med indflydelse på udviklingen. Med forventninger om en forholdsvist stabil boligudbygning, vil flyttebalancen i prognoseårene frem til 2021 kunne holdes omkring status quo. Sammen med et lille fødselsunderskud, vil det betyde et fald i befolkningstallet i de fleste prognoseår. Den almindelige aldersudvikling vil føre til forandringer i befolkningens alderssammensætning. Forholdsvis store generationer er på vej op i de ældste aldersgrupper, og kombineret med en stigende levealder, vil disse aldersgrupper vokse kraftigt. Omvendt vil små årgange slå igennem på størrelserne af andre aldersgrupper. Antallet af fødedygtige kvinder vil falde i løbet af prognoseperioden - dels på grund af små årgange, der kommer op i den fødedygtige alder og dels på grund af fraflytning. Antallet af fødsler forventes derfor at blive lavere i prognoseårene, end i de historiske år. Alt i alt forventes der i prognosen en fastholdelse eller fald i befolkningstallet i alle prognoseår, ud fra en omtrentlig neutral flyttebalance og et lille fødselsunderskud. Haderslev befolkningsprognose

4 Indledning og hovedforudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Derfor er der udarbejdet en befolkningsprognose for Haderslev Kommune, der viser den sandsynlige befolkningsudvikling i perioden Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning om at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: - Haderslev Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 183 basisområder, der tilsammen danner storkommunens 14 lokalområder og 9 skoledistrikter, jævnfør afsnittet om områdeinddeling. - Fra det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Haderslev Kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Haderslev Kommune i de sidste otte år ( ) samt folketallet pr (dette sidestilles med folketallet pr ). - For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med 10 parameterområder for flytning samt 19 parameterområder for fertilitet. - Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder samt forventninger om stigende levealder over tid. - Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnitstal for fødselshyppigheden i Haderslev Kommune i perioden , hvilket svarer til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 2,03 fødte pr. kvinde. I parameterområderne justeres i forhold til de faktiske fødsler i og fertilitetsniveauet varierer således fra 0 (ældrecentre og kollegier) til 2,66 (områder med høj fertilitet) - se også afsnittet datagrundlag og forudsætninger. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb. - Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden ligesom det forventede boligbyggeri i årene er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling, afsnittet datagrundlag og forudsætninger samt bilaget med boligbyggeprogrammet. Haderslev befolkningsprognose

5 Områdeinddeling Haderslev Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 183 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter og lokalområder, således at blandt andet by og land er skilt fra hinanden. Desuden er udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller kollegier. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Haderslev Kommune fremgår af figuren nedenfor. Basisområdeinddeling af Haderslev Kommune. Haderslev befolkningsprognose

6 Skoledistrikter- og lokalområder Haderslev Kommune er inddelt i skoledistrikter og lokalområder som vist nedenfor: Skoledistrikter i Haderslev Kommune. Lokalområder i Haderslev Kommune. Haderslev befolkningsprognose

7 Bolig- & befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Haderslev Kommune har i varieret fra 83 til 227 boliger pr. år (gennemsnitligt 163 boliger pr. år). I perioden ventes opført i alt boliger svarende til gennemsnitligt 150 boliger pr. år - altså en smule færre end i de historiske år, der ligger til grund for prognosen. Det er særligt i de 'fjerne' prognoseår, at antallet af boliger er mindre. Cirka 50 % af de nyopførte boliger ventes at blive parcelhuse, 20 % rækkehuse og 20 % etageboliger. Denne fordeling svarer omtrent til typefordelingen blandt nyopførte boliger i årene , med færre etageboliger i prognoseårene som den største forskel. Nyopførte Program for boligudbygning Boligtype Sum Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype Boliger i alt Det realiserede boligbyggeri i perioden samt det forventede boligbyggeri i årene , fordelt på boligtyper i henhold til det fastsatte boligbyggeprogram Haderslev befolkningsprognose

8 Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de sidste otte års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med 2022 ventes folketallet at falde fra personer pr. 1. i til personer pr. 1. i Dette svarer til en nedgang i folketallet på 576 eller 1,0 % over de 12 år Fremskrivning af antal indbyggere i Haderslev Kommune, absolutte tal samt indekseret (2011=100). I de otte historiske år er folketallet først faldet og dernæst steget, så der er stort set uændret folketal set over perioden I de seneste år, har der været fald i folketallet, særligt i I prognoseårene ventes fortsat fald i folketallet. I de førstkommende prognoseår er der overordnet tale om mindre fald eller omtrent en fastholdelse af folketallet, mens der i de sidste prognoseår ventes et større fald. Befolkningstal Mænd Kvinder Folketal ultimo året Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere* Eksterne tilflyttere* Andel eksterne Tilflytning pr. bolig 2,28 2,39 2,54 2,32 2,48 2,53 2,23 1,88 2,19 2,26 2,25 2,37 2,33 2,40 2,36 2,55 2,67 2,69 *Opgørelserne over interne og eksterne tilflyttere gælder de der er flyttet i en nyopført bolig det pågældende år Udtynding Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Udtynding Procent -0,8% -0,8% -0,5% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,8% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,7% -0,6% Nøgletal for befolkningsudviklingen, boligudviklingen samt udtyndingen i Haderslev Kommune år samt prognoseårene Haderslev befolkningsprognose

9 - Antallet af kvinder ventes at falde over prognoseperioden, mens antallet af mænd vil stige i starten af perioden, og derefter følge udviklingen i antallet af kvinder. Det skyldes, at der er færre kvinder end mænd blandt tilflytterne til Haderslev. Dette mønster er det samme, som er oplevet i de historiske år. - Den generelle nedgang i antallet af kvinder får også betydning for antallet af fødsler, som ventes at falde fra et gennemsnit på cirka 600 nyfødte pr. år i til omkring 540 nyfødte i Omvendt vil antallet af døde stige fra et årligt niveau på cirka 600 til cirka 620 i Forskellen mellem antal nyfødte og antal døde vil øges over hele prognoseperioden og vil i år 2022 betyde, at der vil være cirka 75 færre fødsler end dødsfald, altså et underskud på fødselsbalancen. - Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere har, på trods af opførelsen af nye boliger, været negativ i de historiske år under ét; der er i gennemsnit flyttet 17 flere personer ud af kommunen end ind hvert år, omend det dækker over store udsving i flyttebalancen fra år til år. Flyttebalancen ventes generelt i prognoseårene at være positiv, og særligt i de førstkommende år, hvor der forventes opførelse af mange boliger. - Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at blive cirka 14%. Resten af tilflytterne til de nye boliger vil være interne tilflyttere det vil sige, de vil komme fra Haderslev Kommune selv. - Tilflytningen til nye boliger er hvert år større end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en udtynding i den gamle boligmasse. Udtyndingen hænger blandt andet sammen med flytteaktiviteten og er derfor størst i de år, hvor der opføres flest nye boliger. Der ventes en årlig udtynding på cirka 0,7 %. Nøgletal for flyttebalance, fødselsoverskud samt årets udvikling. Haderslev befolkningsprognose

10 Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes folketallet at falde med 1,0 % frem til 2023, men den samlede udvikling dækker over store forskelle mellem aldersgruppernes individuelle udvikling. Der forventes relativt store fald i antallet af børn op til 16 år samt i aldersgruppen år. Omvendt forventes de 70+ årige at stige kraftigt. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange på vej op i denne aldersgruppe. Alder Forskel %-udv. 0 år ,0% 1-5 år ,1% 6-16 år ,1% år ,2% år ,9% år ,1% år ,3% år ,0% år ,8% år ,4% år ,4% 90+ år ,6% Total ,0% Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Antallet af 0 årige ventes at falde til et niveau omkring 550 Haderslev befolkningsprognose

11 Antallet af 1-5 årige ventes at falde fra cirka til Antallet af 6-16 årige ventes at falde fra cirka til et under Antallet af årige ventes at stige fra cirka til knap og herefter falde igen til cirka Haderslev befolkningsprognose

12 Antallet af årige ventes at falde fra ca til cirka over prognoseperioden Antallet af årige ventes at falde fra ca til cirka Antallet af årige ventes at stige fra godt til over og derefter falde igen Haderslev befolkningsprognose

13 Antallet af årige ventes at ligge mellem og i hele prognoseperioden Antallet af årige ventes at stige fra cirka til godt i 2014 og ligge omkring Antallet af årige ventes at stige kraftigt - fra godt til Haderslev befolkningsprognose

14 Antallet af årige ventes at stige fra godt Antallet af 90+ årige ventes at stige fra 380 til cirka 550 Forskydningen i alderssammensætningen er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af børn og unge samt de årige vil falde, mens aldersgruppen over 65 år kommer til at udgøre en betydelig større andel af befolkningen. Sammenlignet med den landsdækkende aldersfordeling har Haderslev Kommune relativt mange årige, få årige og relativt mange 60+ årige. Haderslev befolkningsprognose

15 Den relative aldersfordeling i henholdsvis 2011 og 2023 for Haderslev samt Danmark 2011 Delområdernes udvikling Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper gør den det også mellem delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Ser man på udviklingen i de enkelte skoledistrikter og lokalområder er der relativt store forskelle, idet nogle områder ventes at blive kraftigt udtyndet, mens andre ventes at få et stigende folketal. Ud over forskelle i fødselstal er den væsentligste årsag til disse forskelle, at der kan ventes befolkningsvækst i de områder, hvor der bygges flest nye boliger, mens områder med ringe eller slet ingen boligudbygning må ventes at opleve fald i folketallet. Udvikling Skoledistrikt Favrdal ,7% Nustrup ,0% Gram ,5% Hammelev ,6% Hertug Hans ,8% Starup ,6% Hoptrup ,5% Bevtoft ,6% Bregnbjerg ,3% Ukendte adresser ,9% I alt ,0% Befolkningsudviklingen i Haderslev Kommune fordelt efter skoledistrikter Udvikling Lokalområde Haderslev lokalområde ,2% 11 - Vojens lokalområde ,4% 12 - Gram lokalområde ,5% 13 - Over Jerstal lokalområde ,3% 14 - Sommersted lokalområde ,7% 15 - Hammelev lokalområde ,2% 16 - Bevtoft lokalområde ,3% 17 - Marstrup lokalområde ,3% 18 - Hoptrup lokalområde ,0% 19 - Arnum lokalområde ,2% 20 - Nustrup lokalområde ,9% 21 - Fjelstrup lokalområde ,6% 22 - Halk lokalområde ,9% 23 - Vilstrup lokalområde ,8% Ukendte adresser ,9% I alt ,0% Befolkningsudviklingen i Haderslev Kommune fordelt efter lokalområder Haderslev befolkningsprognose

16 Forskellen i områdernes udvikling kan også ses på landdistriktsniveau på nedenstående kort. Det er især Haderslev og omegn, hvor væksten er sket. Befolkningsudviklingen i Haderslev Kommune fordelt på landdistrikter fra 2006 til Farven viser væksten i procent. Som tekst står vækst som antal personer, og herunder væksten i procent.. Den relative vækst kan naturligvis være meget høj i områder der har et lavt befolkningstal. Udviklingen kan mere detaljeret fordeles efter lokalområderne, og herunder landområder, landsbyer og de større byer. Disse har haft forskellig udvikling, ligesom det fremgår, at de forskellige aldersgrupper udvikler sig forskelligt fra område til område. For eksempel har der i Starup været en stigning af 0-6 årige, selvom der på kommuneniveau, og dermed i de fleste andre områder, har været et fald. Haderslev befolkningsprognose

17 Alle aldre Befolkning, total Udvikling pr år Lokalområde Delområde Tilvækst Fald Arnum Landområde Arnum Bevtoft Landområde Bevtoft Fjelstrup Landområde Fjelstrup Gram Landområde Gram Landsbyer Haderslev Landområde Haderslev by Moltrup Starup Halk Landområde Landsbyer Hammelev Landområde Landsbyer Hoptrup Landområde Hoptrup Marstrup Landområde Marstrup Nustrup Landområde Nustrup Over Jerstal Landområde Landsbyer Sommersted Landområde Landsbyer Vilstrup Landområde Sønder Vilstrup Vojens Landområde Landsbyer Vojens Haderslev Kommune Udviklingen fordelt på lokalområder og delområder, for alle aldersgrupper. Befolkningstallet er for primo 2006 og 2011, mens udviklingen viser, hvor mange personer der er kommet til henholdsvis har forladt området i gennemsnit over de fem år (fra primo 2006 til ultimo 2010). Tilvæksten består af fødsler og tilflytninger (fra andre områder, andre kommuner eller udlandet), mens faldet består af dødsfald og fraflytninger. De to tal viser ikke samme nettoresultat, idet udviklingen handler om de bevægelser der er sket, og ikke tager hensyn til at årgangene skifter aldersgruppe. Den geografiske opdeling er baseret på basisområdernes inddeling i lokal- og delområder, hvor byer over 150 indbyggere er lagt ind som landsbyer, og mindre byer er medtaget under landområderne. Haderslev befolkningsprognose

18 0-6 årige 7-15 årige Befolkning Udvikling pr år Befolkning Udvikling pr år Lokalområde Delområde Tilvækst Fald Tilvækst Fald Arnum Landområde Arnum Bevtoft Landområde Bevtoft Fjelstrup Landområde Fjelstrup Gram Landområde Gram Landsbyer Haderslev Landområde Haderslev by Moltrup Starup Halk Landområde Landsbyer Hammelev Landområde Landsbyer Hoptrup Landområde Hoptrup Marstrup Landområde Marstrup Nustrup Landområde Nustrup Over Jerstal Landområde Landsbyer Sommersted Landområde Landsbyer Vilstrup Landområde Sønder Vilstrup Vojens Landområde Landsbyer Vojens Haderslev Kommune Udviklingen fordelt på lokalområder og delområder, for de 0-6 og 7-15 årige Haderslev befolkningsprognose

19 16-20 årige årige Befolkning Udvikling pr år Befolkning Udvikling pr år Lokalområde Delområde Tilvækst Fald Tilvækst Fald Arnum Landområde Arnum Bevtoft Landområde Bevtoft Fjelstrup Landområde Fjelstrup Gram Landområde Gram Landsbyer Haderslev Landområde Haderslev by Moltrup Starup Halk Landområde Landsbyer Hammelev Landområde Landsbyer Hoptrup Landområde Hoptrup Marstrup Landområde Marstrup Nustrup Landområde Nustrup Over Jerstal Landområde Landsbyer Sommersted Landområde Landsbyer Vilstrup Landområde Sønder Vilstrup Vojens Landområde Landsbyer Vojens Haderslev Kommune Udviklingen fordelt på lokalområder og delområder, for de og årige Haderslev befolkningsprognose

20 66-79 årige 80+ årige Befolkning Udvikling pr år Befolkning Udvikling pr år Lokalområde Delområde Tilvækst Fald Tilvækst Fald Arnum Landområde Arnum Bevtoft Landområde Bevtoft Fjelstrup Landområde Fjelstrup Gram Landområde Gram Landsbyer Haderslev Landområde Haderslev by Moltrup Starup Halk Landområde Landsbyer Hammelev Landområde Landsbyer Hoptrup Landområde Hoptrup Marstrup Landområde Marstrup Nustrup Landområde Nustrup Over Jerstal Landområde Landsbyer Sommersted Landområde Landsbyer Vilstrup Landområde Sønder Vilstrup Vojens Landområde Landsbyer Vojens Haderslev Kommune Udviklingen fordelt på lokalområder og delområder, for de og 80+ årige Haderslev befolkningsprognose

21 Datagrundlag og forudsætninger Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen år). For Haderslev Kommune benyttes det gennemsnitlige fertilitetsniveau for årene Det gennemsnitlige fertilitetsniveau var her 2,03. Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommune, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. I Haderslev varierer fertilitetsniveauet fra 0,0 (i plejecentrene) til ca. 2,66 (i delområder med særlig stor fødselshyppighed). Endvidere regnes med 2,5 % vækst i fertilitetsniveauet i perioden hvilket svarer til den udvikling Danmarks Statistik kalder "hovedforløb". Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på tal for perioden Tallene er korrigeret for det lokale dødshyppighedsniveau som er knap 7 % under landsgennemsnittet. Der er desuden indregnet forventninger omkring faldende dødshyppigheder på 1,6 % og 1,8 % årligt for henholdsvis mænd og kvinder. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. Haderslev befolkningsprognose

22 Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Haderslev Kommune. Antal tilflyttere til nye boliger i Haderslev Kommune. Grafen viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel forudsættes det, at der til 100 nyopførte parcelhuse vil flytte cirka fem 8-årige ind, mens der til 100 nyopførte etageboliger forventes cirka en 8-årig tilflytter I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Haderslev Kommune: Parcelhuse: 2,93 tilflyttere pr. ny bolig Rækkehuse: 1,66 tilflyttere pr. ny bolig Etageboliger: 1,69 tilflyttere pr. ny bolig Ungdomsboliger: 1,08 tilflyttere pr. ny bolig Ældreboliger: 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. Haderslev) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. Ud fra analyser af historiske data, er det valgt at arbejde med forskellige splitfaktorer i fht. de gamle kommuner: Gram: Haderslev: Vojens: Øvrige: 6 % antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 94 % er fra Haderslev selv 15 % antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 85 % er fra Haderslev selv 12 % antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 88 % er fra Haderslev selv 15 % antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 85 % er fra Haderslev selv For ældreboliger er splitfaktoren sat til 5%, da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. I delområdet Haderslev bymidte, hvor der opføres mange etageboliger, regnes med en splitfaktor på 20%, idet etageboliger har vist sig at have en højere grad af eksterne tilflyttere end parcel- og rækkehuse. Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra de flyttemønstre, som er konstateret i de historiske år Haderslev befolkningsprognose

23 I de historiske år har der i gennemsnit været en årlig ekstern tilflytning på personer mens den eksterne fraflytning i samme periode har været personer pr. år. Dette giver et gennemsnitligt tilflytningsunderskud på 9 personer pr. år. Eksterne flytninger Snit Tilflyttere Indenlandske flytninger Heraf indvandring Andel indvandring 13% 14% 16% 16% 16% 21% 19% 19% 16% Fraflyttere Indenlandske flytninger Heraf udvandring Andel udvandring 10% 10% 10% 10% 8% 10% 11% 11% 10% Nettotilflytning indland Netto-ind/udvandring Nettotilflytning Årlige flyttebalancer i forhold til andre kommuner og udlandet samt total Ind- og udvandring står for henholdsvis 16% og 10% af de samlede til- og fraflytninger, og har spillet en vigtig rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen i forhold til udlandet har således givet Haderslev Kommune cirka 190 ekstra borgere om året, mens flytninger til/fra andre kommuner hvert år har "kostet" kommunen cirka 200 indbyggere. Der har været en tendens til at nettoindvandringen i forhold til udlandet har været højere i de senere år end de tidlige. Årlige flyttebalancer i forhold til andre kommuner og udlandet samt total. Århus, København og Odense er de kommuner som netto har "taget" flest personer fra Haderslev Kommune mens flyttebalancen stort set kun har været positiv i forhold til Tønder. Til- og fraflytninger til Haderslev Kommune Nettotilflytning Nr Kommune Tilflyttere Fraflyttere Snit Kolding Aabenraa Tønder Vejen Århus Sønderborg Esbjerg Haderslev befolkningsprognose

24 8 København Odense Vejle Fredericia Aalborg Herning Horsens Varde Silkeborg Viborg Billund Svendborg Middelfart Top-20 over kommuner med størst antal flytninger i forhold til Haderslev Aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere viser, at Haderslev har et lille tilflytningsoverskud af børn og unge op til 17 år samt årige men et stort underskud i aldersgruppen år. Årligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit for perioden ). Haderslev befolkningsprognose

25 Befolkningsvæksten 2010 sammenlignet med andre kommuner Haderslev Kommune har i 2007 haft en befolkningsvækst på -0,4 %. Landsgennemsnittet var til sammenligning 0,5 %, og var kendetegnet ved at væksten i meget høj grad fandt sted i de store byer. Kommunernes befolkningsvækst i 2010 Haderslev befolkningsprognose

26 Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter. Hvis der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. Haderslev befolkningsprognose

27 CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Haderslev. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. Det er valgt, at give de historiske år forskellig vægt i fremskrivningen, ud fra en formodning om, hvilke af de historiske år, der viser mønstre, som formodes at gentage sig i prognoseårene. Fødsler og dødsfald er baseret på hændelserne i 2007 til I de førstkommende prognoseår, bruges 2007 til 2010 også som beregningsgrundlag for flytningerne. På længere sigt bruges alle de historiske år som grundlag for flytningerne, med en glidende overgang i Parameterområder i forhold til flytninger Alle historiske befolkningsdata er samlet i de 183 basisområder, som er beskrevet tidligere. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen, er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke, flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. I Haderslev Kommune er det valgt at arbejde med ti parameterområder i fht. flytninger, jvænfør kortet nedenfor. Inddelingen af Haderslev Kommune i parameterområder i forhold til flytninger Haderslev befolkningsprognose

28 Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de normale år for eksempel med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Haderslev Kommune er baseret på tal fra otte år ( ), hvoraf primært de seneste fire er lagt til grund for fremskrivningen. Resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år". Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og for eksempel fødselstallet stiger eller falder voldsomt, eller der bliver bygget mere eller mindre end forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Haderslev befolkningsprognose

29 Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Haderslev Kommune, tabeller for de gamle kommuneinddelinger samt kommunernes skoledistrikter og lokalområder - jævnfør afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor befolkningen pr. 1. i er lig indeks 100. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Haderslev befolkningsprognose

30 Haderslev Kommune 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Indeks (2011=100) 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Haderslev befolkningsprognose

31 Skoledistrikt - Favrdal Skole 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Indeks (2011=100) 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Haderslev befolkningsprognose

32 Skoledistrikt - Bevtoft 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Indeks (2011=100) 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år år Haderslev befolkningsprognose