Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29

30 N O T A T Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post ellen.balleby@rksk.dk Dato 11. april 2016 Sagsnummer FagMED for Dagtilbud ogundervisning s budgetmøde med Børne- og Familieudvalget den 29. marts 2016 FOA: - Arbejdspres i dagplejen Der tages udgangspunkt i den mail, som er fremsendt til Børne- og Familieudvalgets medlemmer. Dagplejen ønsker sig en lavere normering således, at der er mere fleksibilitet i Dagplejen. For mange dagplejere synes, at de har 5. barn for stor en del af tiden. Lennart Qvist: Vi er stolte af dagplejen og vi vil dagplejen, og vi ved, at der er en udfordring. Det er naturligvis normeringen på 3,85, der skaber udfordringerne. - Uddannelsespolitik for ufaglærte pædagogmedhjælpere i Dagtilbud og Undervisning Der er ønske om at medhjælperne får koblet teori på deres praksis. Det skal ske af hensyn til børnene. Der ønskes en strategi fra Ringkøbing-Skjern Kommune om at uddanne medhjælperne til fremtidens behov. Lennart Qvist: Spændende informationer hvorfor gør man ikke bare det? Der skal gives orlov, og så skal man tilbage, og så skal de have mere i løn. - RKSK ejendomme Der er tale om en god proces denne gang, workshoppen er glimrende, og pedellerne/servivcemedarbejderne føler, at de bliver hørt. Workshop ene har været glimrende til at få informationerne ud af pedellerne, informationer, som er helt væsentlige. Processen går dog for hurtigt. Når lederne ikke har meldt sig til arbejdet, så skyldes det, at lederne mener det samme som sidst. De varme hænder er pedellerne, der er med til at gøre hverdagen god. Pedellerne skal være til rådighed hele tiden, og derfor skal det ikke være nogen, der kommer udefra. Det er pedellernes skole det giver engagement. Når der ansættes pedeller, er det folk med pædagogiske evner, og ikke bare gode håndværkere. Lennart Qvist: Positivt at der ses mere velvilligt på projektet. Fra politisk side vides ikke, hvad den optimale model er. Side 30

31 BUPL: - Ros til politikerne for god investering Godt med oprettelsen af vuggestuer, det er fint, at der arbejdes frem mod vuggestueafdelinger. Det har givet positivt løft i bredere forstand til daginsitutionerne. - Tværfaglighed Der er lang ventetid på den tværfaglige indsats fra Børn og Familie. Det virker hæmmende for udviklingen af børnene, at der ikke er en hurtig indsats. Der skal være en lettere adgang til ressourcerne. Sprogvejlederne central er opsagt, og det er problematisk, idet der ikke er sprogvejlederne alle steder. Lennart Qvist: Det er altid en diskussion om serviceniveau, skal der altid være en professionel parat?. Det er Børne- og Familiudvalgets forventning at den nye model for samarbejdet mellem Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie skal knytte tættere sammen. - SFO og skole Kvaliteten i SFO erne skal beholdes, og der skal være fokus på de svage børn, der falder ud af institutionerne. Der er behov for pædagoger. Lennart Qvist: Er der det dyk, som det beskrives? Det er ikke Børne- og Familieudvalgets oplevelse. - Efteruddannelse Det er problematisk, at pædagogerne ikke kommer på diplomkurser. Man kunne søge fra A.P. Møller. Lennart Qvist: Hvorfor gør vi ikke det. FOA og BUPL skal skrive et notat til Flemming Nielsen herom. DLF: Drift : Anlæg: - Folkeskolereformens 2020-målsætning Der oprettes ikke hold fra Efter- og videreuddannelsesudvalget, da der ikke er tilmeldinger. Det giver udfordringer i forhold til at opnå målsætningerne. I Skive Kommune har man opnormeret på lærersiden for at kunne efteruddanne. Lennart Qvist: Er ikke helt enig i, at der er en problemstilling. Er åben overfor Skive-modellen, hvorfor gør vi ikke det. Kirsten Busk: Kan vi garantere, at en lærer, der vurderes kompetenceegnet på én skole og kan anvendes på en anden skole. - Rekrutteringssituationen i Ringkøbing-Skjern Kommune Der skal kunne tiltrækkes lærere, der er bosat udenfor kommunen. Der kan måske ses problemer i forhold til rekrutteringen. Lennart Qvist: Der er tilsyneladende variation mellem de enkelte skoler, om der er vanskeligheder med rekruttering. Kirsten Busk: Vi vil gerne være den kommune, som lærerne søger til. Prisen pr. elev er faldet 15% grundet reformen. Vi vil være de bedste. Lennart Qvist: Vi hører ikke, at det er et generelt problem. Side 31

32 - Tim Ros for de 20 ekstra mio. kr. der er afsat, det kan ses, at midlerne er på vej ud på skolerne. Fint at der er afsat 20 mio kr. til Tim, men hvad med resten af den forventede anlægssum på godt 42 mio. kr. Lennart Qvist: Der skal ske noget i Tim, og de afsatte midler rækker ikke. Børnehave og vuggestue står først for. Og så skal vi se, hvad der ellers skal ske, og det ligger i Byrådet. Derfor er det muligt, at der først kommer flere midler i Skjern Hvor langt er man i Skjern? Lennart Qvist: Der er en procesplan på dagsordenen i dag. Men det er med det lange lys på. Tosprogsområdet: BUPL: Det bliver en stor udfordring, og det presser allerede institutionerne, specielt i Skjern og Ringkøbing. Der bør udarbejdes en handleplan for, hvorledes opgaven løses hvor kan man få råd og vejledning. Der skal være et forum, hvor der kan udveksles erfaringer en folder i samarbejde med Social og Integration. Personalet mangler flere ressourcer i hverdagen for at kunne rumme de mange tosprogede. DLF: Der ses handlemuligheder, der bedes om, at det er vigtigt, at der bliver tale om det nye undervisningstilbud også til de almindelige tosprogede. Der skal sikres en faglighed for alle. Der er konsekvenser for personalet, der arbejder med det. Hvis modtageklasserne afskaffes, skal fagligheden følge med. Der skal findes en finansiering til opgaven, der ikke skal tages fra normalområdet. Lennart Qvist: Vi skal finde ud af, hvordan vi arbejder med det børnetallet falder ikke mere. Punktet er på dagsordenen til i dag, og vi er i den indledende fase. Der afgives signaler til Dagtilbud og Undervisning til det videre arbejde. Vi skal ikke regne med, at der kommer penge til denne opgave, vi skal selv finde dem indenfor de eksisterende budgetter igennem prioriteringer. Side 32

33

34 FagMED for Børn og Families budgetmøde med Børne- og Familieudvalget den 29. marts 2016 Trivsel I Børn og Familie arbejder vi fortsat meget med at højne og bevare den gode trivsel. Vi tror på, at trivslen er en stor del af grundlaget for at vi lykkes med kerneopgaven. I FagMED vil vi derfor også følge op på opfordringen fra HovedMED om at arbejde med social kapital i løbet af året. Udfordringer Buffer i Socialrådgivningen o Den manglende buffer i Socialrådgivningen gør os meget sårbare overfor eksempelvis sygemeldinger. Der skal ikke meget til at vælte læsset, når der ingen buffer er. Lange ventelister o Ventelisterne tyder på, at vi ikke kan levere vores kerneopgaver til den forventede tid. Det kan tyde på, at der ikke er nok medarbejdere til at løse opgaverne. Dette giver bl.a. udslag i trivselsundersøgelsen, hvor medarbejderne også peger på, at vi har flere opgaver end vi har tid til. Normeringsmæssigt kører vi lige til kanten. Presset resulterer i sygemeldinger, der har en tendens til at generere flere sygemeldinger, da der så er endnu færre hænder til opgaverne. Nye typer af opgaver o Der er en tendens til, at der kommer nye typer af opgaver. Særligt i Sundhedsplejen bemærkes det, at der kommer nye tiltag, der er spændende og udfordrende, men som også kræver en høj grad af omstillingsparathed. Kompetenceudvikling o Kompetenceudvikling er højt prioriteret i Børn og Familie. Det skal være med til at højne både faglighed, kvalitet og trivsel. Desværre ses det ofte, at muligheden for kompetenceudvikling bremses af megen sygefravær. Når der er færre medarbejdere på job, er der ganske simpelt ikke tid til andet end at fokusere på kerneopgaven. Økonomi og ressourcer Udfordringer Fokus på forebyggelse o Børn og Familie er forebyggende via deres kerneopgave. Der skal fortsat være fokus på at være dette, også selv om det som udgangspunkt koster mere. Side 34

35 Dagsorden/referat FagMED Børn og Familie Ringkøbing-Skjern Kommune Anbringelser o Vi skal i Børn og Familie have et realistisk anbringelsesbudget. Vi kan ikke undgå anbringelser 100%. Flygtninge o Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, præcis hvor stor en udfordring det bliver for Børn og Familie, at der kommer et stigende antal flygtninge til kommunen. Dog er det et faktum, at vi leverer opgaver i flere af aftaleenhederne, som vi ikke kompenseres for. Derfor må det forventes at give et øget pres på ressourcerne hele vejen rundt. Løsning af kerneopgaven via tværfagligt samarbejde Udfordringer Inklusion o I Børn og Familie skal vi være med til at sikre de rette betingelser for de sårbare børn i forhold til inklusion i skolerne. Det er vigtigt med gode vilkår for netop disse børn. Det kræver mere af Børn og Familie, at skolerne satser så meget på inklusion. Vi ser det som vores opgave at hjælpe Dagtilbud og Undervisning, så man letter arbejdet med inklusion. ADHD og Autisme o Tværfagligt samarbejde kræves især i forhold til opgaver omkring børn med autisme og AHDH, hvor hele familien og netværket omkring disse børn særligt kommer i klemme. Fælles viden og rettidighed o Dette kræver ressourcer/tid. Vi lykkes i langt højere grad med sagerne, når vi netop har tiden til at sikre de gode forhold omkring det tværfaglige samarbejde. Socialrådgivningens koordinerende rolle o Den koordinerende rolle i Socialrådgivningen fungerer godt og giver god mening, men det er også enormt. Det kræver at nogen tager en tovholderrolle i hver sag, og denne rolle er meget tidskrævende at tage på sig. Generel opfordring til udvalget på baggrund af ovenstående udfordringer: Ved at hele Børn og Familie flytter sammen med Dagtilbud og Undervisning, vil man opnå det bedste udgangspunkt for et godt tværfagligt samarbejde. Desuden vil man med al sandsynlighed opnå en højere grad af indsigt, bedre mulighed for koordinering af opgaver og kortere vej mellem medarbejdere og ledere. Kommentarer/debat på mødet: Udvalget er rigtig glad for mødet, og sætter pris på FagMEDs godt forberedte oplæg. Det er et godt grundlag for udvalget til den kommende budgetkonference. Det kan desuden give en god gensidig forståelse for arbejdet indenfor Børn og Families område - både politisk og fagligt. 2 Side 35

36 Dagsorden/referat FagMED Børn og Familie Ringkøbing-Skjern Kommune Råderumspuljerne forsvandt, hvilket udvalget naturligvis er meget kede af. Det gør det vanskeligt i det daglige at arbejde ikke at have lidt ekstra at gøre med, så man er nødt til at køre lige til budgettet. Det er dog også lettere at få et imødekommende svar, når alle ved, vi ikke længere har en buffer, og vi overskrider budgettet. Vi skal overholde loven vi må ikke gå på kompromis med dette, og der er den fulde politiske opbakning til Børn og Families professionelle vurderinger i f.eks. anbringelsessager! Flygtningedebatten bølger. Det er et komplekst område, og der er en del opgaver, hvor der ikke følger midler med. Der skal være fokus på dette og udvalget tager netop dette emne op senere på dagens møde. Samling af Børn og Familie. Det vil skabe synergi at samle Børn og Familie. Fordele med f.eks. synligere ledelse. Mulighed for større faglig kompetence, når man har sine faglige kolleger tæt på sig. Langt bedre mulighed for tværfaglig koordinering, når ens kolleger sidder i samme bygning. Vi arbejder netop meget på tværs ind i konkrete opgaver i Børn og Familie, og er afhængige af tæt samarbejde med mange forskellige fagligheder. Vi skal skabe et Realistisk anbringelsesbudget : Hvordan kan vi gøre tingene billigere? Det realistiske budget til anbringelser er nok omkring det beløb, vi ligger på nu, men med det i mente, at vi kan tilgives, hvis dette overskrides. Ventelister: PPR ventelisten er indenfor den grænse vi har aftalt men også kun lige akkurat. Der er hele tiden nogen der sprænger listen, og måske også lidt for mange. Når man så får en enkelt sygemelding vælter læsset, fordi man ikke har mulighed for at bringe vikarer ind. Markante stigninger i indstillinger ind i PPR tyder på, at det også fremadrettet bliver vanskeligt at holde ventelisten. Det er lige så meget - måske mere - indvandrere fra østeuropæiske lande der er en massiv udfordring, som det er flygtningebørnene. Dette er ikke bare fordi sproget driller, men også fordi der er større kulturelle forskelle på hjemland og DK. I Socialrådgivningen er der ikke ventelister, men man når ikke altid det man skal, indenfor de lovmæssige rammer, der er sat. Nye Opgaver: De seneste 3-4 år i Sundhedsplejen, er der kommet mange nye opgaver som f.eks. PREP, KIFF, børnegrupper og forældrekurset. Der er stor forskel på den almindelige /oprindelige arbejdsgang som sundhedsplejerske og til det at skulle stå og f.eks. undervise forældre, eller have en børnegruppe. Det tyder på, der også bliver nye opgaver i forbindelse med flygtninge/indvandrer udfordringen. 3 Side 36

37

38 Side 38

39

40 Side 40

41

42 Udvikling i anbringelser 2016 Antal Gennemsnitsudgift Status pr 31. marts 2016: Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. kvartal Plejefamilier og opholdssteder Antal anbringelser i f.t. budget: 11, Plejefamilier Udgift pr anbringelse i f.t. til budget: < ,0 12,9 11,0 10,8 11,6 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total merudgift i forhold til budget: ,0 67,5 66,7 72,1 68,8 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### > ,0 14,2 15,8 13,9 14,6 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total 85,0 94,6 93,5 96,8 95,0 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Opholdssteder < ,0 6,0 5,1 5,1 5,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### ,0 9,2 9,2 10,0 9,5 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### > ,0 0,9 0,4 0,4 0,6 0,0 0,0 0, ########## ######### Total 19,0 16,1 14,7 15,5 15,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total plejefamilier og opholdsteder 104,0 110,7 108,2 112,3 110,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < ,0 7,5 7,5 5,0 6,7 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### > ,0 7,7 8,0 10,5 8,7 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total 14,0 15,2 15,5 15,5 15,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Social adfærdsproblemer < ,0 14,1 14,6 14,6 14,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### > ,0 0,0 0,0 0,0 0, ######### Total 13,0 14,1 14,6 14,6 14,4 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total Døgninstitutioner for børn og unge 27,0 29,3 30,1 30,1 29,8 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Grand total 131, ,3 142,4 140,2 0,0 0,0 0, ######## ########## ######### Total udgift Budget 31-jan 28-feb 31-mar 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal Plejefamilier og opholdssteder Plejefamilier < > Total Opholdssteder < > Total Total plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < > Total Social adfærdsproblemer < > Total Total Døgninstitutioner for børn og unge Grand total Side 42

43

44 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Orientering om implementering af vision og politikker i Dagtilbud og Undervisning Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 11. april 2016 Sagsnummer Implementering af vision og politikker i Dagtilbud og Undervisning april Baggrund og formål På Børne- og Familieudvalgets dagsorden til mødet den 26. april 2016 er medtaget et punkt om arbejdet med implementering af vision og politikker. Formålet med dette notat er at give en kort redegørelse for status for arbejdet i Dagtilbud og Undervisning. Arbejdet har fulgt to hovedspor: 1. Dialogbaseret aftalestyring 2. Implementering af Børne- og familiepolitikken 2.0 Dialogbaseret aftalestyring I Dagtilbud og Undervisning har fagchefen i 2015 indgået en dialogbaseret aftale (DBA) med alle enheds- og helhedsledere, det vil sige alle niveau 3 ledere. Det drejer sig om i alt 19 enhedsledere og 13 helhedsledere. Derudover er der indgået en DBA med de 5 selvejende daginstitutioner og administrationen. Hver DBA indeholder beskrivelse af indsatserne på de politiske målsætninger, direktionens strategiplan og lokale mål. Ved fastlæggelsen af de lokale mål og indsatser er der taget udgangspunkt i både lokale prioriteringer og i tilgængeligt datamateriale herunder resultaterne af de nationale test, trivselsundersøgelser mv. på skoleområdet og dialogvurderinger, lege- og læringsmiljøvurderinger mv. på dagtilbudsområdet. I slutningen af 2015 blev der gennemført en første opfølgning på dialogaftalerne. Side 44

45 Dialogaftalerne gælder for perioden 1. juli december Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at vurdere effekterne af de indgåede aftaler. Det er dog administrationens indtryk, at der arbejdes seriøst med aftalerne, og at disse har medvirket til at øge fokus på implementeringen af såvel de politiske mål som direktionens strategiplan. 3.0 Implementeringen af Børne- og familiepolitikken Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 24. marts 2015, at de 3 højst prioriterede indsatser i forbindelse med implementeringen af Børne og familiepolitikken er Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. 3.1 Indsatsen for at revitalisere Fælles børne og ungesyn Siden efteråret 2015 har en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning arbejdet med en strategi for revitalisering af Fælles børne- og ungesyn. Succeskriterierne for arbejdet er - At der udarbejdes et opdateret fagligt kompendium, med afsæt i Børne- og familiepolitikken, og en praksisnær version, som er formidlet til alle medarbejdere, forældre og børn. - At alle, som arbejder med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, er bekendt med kommunes fælles syn på børn og unge. - At der foreligger en plan for hvordan de enkelte skoler, institutioner og afdelinger arbejder efter Fælles børne- og ungesyn som en naturlig del af deres hverdag. Der gennemføres ikke denne gang fælles kursusvirksomhed omkring Fælles børne- og ungesyn for alle medarbejdere i Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning. Vægten i arbejdet ligger på målrettet kommunikation til medarbejdere, ledere og forældre. Som følge heraf bliver der blandt andet optaget nogle filmklip, som illustrerer praktiske pointer i Fælles børne- og ungesyn. Arbejdet med materialet skrider godt frem og vil snart kunne tages i brug. 3.2 Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde For dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune er der i de senere år taget en række initiativer, som alle medvirker til at skabe en fælles retning i det faglige arbejde. Det drejer sig blandet andet om - Målrettede og systematiske pædagogiske tilsyn med udgangspunkt i Fælles børne- og ungesyn - Udarbejdelse af dialogvurderinger, sprogvurderinger, lege- og læringsmiljøvurderinger mv. - Indførsel af den fælles kommunikationsplatform Hjernen og Hjertet Administrationen forventer desuden, at der i 2016 vil blive truffet beslutning om et særligt praksisudviklingsforløb for dagtilbudslederne, som vil sætte fokus på lederne som faglige ledere. Med folkeskolereformen blev der indført nogle få klare mål på skoleområdet og nogle muligheder for at følge op på målene ved hjælp af data vedrørende elevernes karakterer, testresultater, trivsel mv. 2 Side 45

46 Dagtilbud og Undervisning har valgt at indgå et samarbejde med konsulentfirmaet TEACH om et kompetenceudviklingsforløb for alle kommunens folkeskoler, hvor det overordnede mål er at udvikle skolerne som aktive læringsfællesskaber med henblik på at nå målene med folkeskolereformen. Praksisudviklingsforløbet involverer alle i skolevæsenet: lærere, pædagoger, ledere, konsulenter og fagchef og bygger på den idé, at intentionen om alle børns læring kun kan realiseres, hvis der i mindre grad fokuseres på aktiviteter, traditioner og personlige erfaringer og i højere grad på elevernes læringsudbytte. 3.3 Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagtilbud, skoler, Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har udarbejdet et forslag til retningslinjer for overgange, når børn skifter fra ét tilbud til ét andet hvad enten dette skyldes særlige begivenheder i barnets liv eller skyldes en naturlig aldersmæssig overgang fra f.eks. børnehave til børnehaveklasse. Overgangen kan bedst beskrives som en fase. Det vil sige et forløb udstrakt over tid, hvor barnet og dets forældre først forberedes på overgangen og efterfølgende introduceres til et nyt fællesskab i nye rammer. Arbejdet med overgange har et dobbelt sigte: Gennem forberedelse og introduktion sikres tryghed hos børn og forældre og gennem overdragelse af viden om barnet og dets forudsætninger får de professionelle mulighed for hurtigere at skabe læring og trivsel i de nye rammer. Arbejdsgruppens forslag udsendes i høring i foråret De nye retningslinjer vil være gældende fra og med skoleåret Side 46

47

48 Side 48

49

50 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Institutioner med godkendt gæsteplejeordning april 2016 Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 19. april 2016 Sagsnummer Institutioner med godkendt gæsteplejeaftale (for børn der er fyldt 2 år) Klittens Børnehus, Hvide Sande godkendt Mariehønen, Ølstrup godkendt Nr. Vium Børnehus - godkendt Ådum Børneunivers - godkendt Mariehønen Faster- godkendt Daginstitutionen Blomstergården godkendt Børne- og Familieudvalget godkendte den at 1. nye vuggestueafdelinger kan benyttes som gæstehuse for områdets dagplejebørn indtil det tidspunkt, hvor de nye vuggestueafdelinger helt har erstattet dagplejen, 2. et dagplejebarn i enkelte tilfælde kan tilbydes gæstepleje i en vuggestueafdeling efter en individuel aftale mellem Dagtilbud og Undervisning og lederen af den pågældende vuggestueafdeling, hvis der er ledig kapacitet i den pågældende vuggestueafdeling, og 3. der ydes et beløb til de pågældende vuggestueafdelinger for hvert gæstebarn svarende til gæsteplejevederlaget efter gældende retningslinjer. Side 50

51

52 Hover-Torsted Børnehus Att.: Lone Skulbøl d Hermed fremsendes ansøgningen om mulighed for, at vi kan blive godkendt til gæsteplads for dagpleje børn i alderen 0 2,10 år, for børn fra Spjald og Ølstrup området (også andre, hvis der er et behov). Med venlig hilsen Conni Degryrr Hover-Torsted Børnehus Hoverdalvej 2 Hover 6971 Spjald Tlf.: Ansøgning om mulighed for at have gæstebørn Side 52

53

54 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Ove Christensen og Jens Ole Koch Emne Folkeskoler, resultater og økonomi Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 10. april 2016 Sagsnummer Folkeskoler, resultater og økonomi 1.0 Baggrund og formål KL har udarbejdet en oversigt med nøgletal på folkeskoleområdet. Nøgletalsoversigten indeholder udvalgte nøgletal blandt andet vedrørende elevernes karakterer, trivsel og fravær foruden data vedrørende kompetencedækning, inklusionsgrad og ressourceforbrug pr. elev. Nøgletalsoversigten viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune på langt de fleste områder tilsyneladende klarer sig godt sammenlignet med landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet for afgangselever er kun lidt under landsgennemsnittet. Korrigeres der for forskelle i elevernes sociale baggrund er resultaterne i Ringkøbing-Skjern Kommune imidlertid lidt bedre end på landsplan. Ringkøbing-Skjern Kommune har forholdsvis gode resultater, når der gælder elevernes trivsel, overgang til ungdomsuddannelse og fravær. Der er også gode resultater vedrørende lærernes sygefravær og kompetencedækning. Inklusionsgraden er lidt lavere end på landsplan. De gode resultater skal ses på baggrund af, at nettodriftsudgiften pr. elev i Ringkøbing-Skjern Kommune er ca kr. eller ca. 8% lavere end på landsplan. Spørgsmålet er: Hvad er forklaringen på, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune klarer sig så relativt godt, når ressourcegrundlaget er så meget lavere end på landsplan? Man kunne også spørge, hvilken betydning det ville have, hvis forskellen i ressourcegrundlag var knap så stort? Side 54

55 Formålet med dette notat er - ved hjælp af tilgængelig statistik - at give en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem på den ene side økonomien på folkeskoleområdet og på den anden side de resultater, der opnås. Det viser sig, at der er flere faktorer, som har indflydelse på såvel elevernes resultater som kommunernes udgifter. Sammenligninger mellem kommuner skal derfor foretages med forsigtighed. Det er dog lykkedes KORA (Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) at dokumentere en positiv sammenhæng mellem elevernes karaktergennemsnit og udgifterne pr. elev om end sammenhængen mellem karaktergennemsnit og elevernes sociale baggrund er meget tydeligere. 2.0 Simple sammenhænge mellem skoleresultater og driftsudgifter pr. elev I dette afsnit anvendes data fra KL s benchmarkanalyse til at beskrive nogle simple sammenhænge mellem kommunernes udgiftsniveau og elevernes karaktergennemsnit og mellem udgiftsniveau og segregeringsgrad. 1 Det vil sige sammenhænge, som ikke er korrigeret for forskelle i elevernes sociale baggrund og kommunernes udgiftsbehov. I figur 1 er der gjort et forsøg på at beskrive sammenhængen mellem kommunernes driftsudgifter pr. elev og elevernes gennemsnitlige afgangskarakterer. Hver prik repræsenterer en kommune. Den røde prik repræsenterer Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 1: Nettodriftsudgift i forhold til karaktergennemsnit ,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 Kilde: KL 1 Ved segregeringsgrad forstås andelen af elever, som modtager undervisning i specialskoler eller specialcentre. 2 Side 55

56 Det er tydeligt, at der er mange kommuner, som har langt højere driftsudgifter pr. elev end Ringkøbing-Skjern. Det er også klart, at eleverne i mange af disse kommuner ikke har højere karaktergennemsnit end eleverne i Ringkøbing-Skjern. I det hele taget er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem udgiftsniveauet og karaktergennemsnittet. Dette resultat er ikke specielt overraskende. Der er nemlig en række forhold, som har betydning for elevernes faglige resultater og/eller for udgiftsbehovene på skoleområdet. I udgiften pr. elev indgår også udgifter til specialundervisning og ekstraudgifter vedrørende inklusion af eleverne med særlige behov. Kommuner med mange elever med behov for specialundervisning eller mange to-sprogede elever har således behov for at bruge flere ressourcer på skoleområdet samtidigt med, at disse kommuner har sværere ved at løfte karaktergennemsnittet for afgangseleverne. Dette giver umiddelbart en negativ sammenhæng mellem udgiftsniveau og karaktergennemsnit. Der er en sammenhæng mellem behovet for specialundervisning og elevernes sociale baggrund, men der er også en mere generel sammenhæng mellem elevernes resultater og deres sociale baggrund. Selv hvis det havde været muligt at udskille udgifter til specialundervisning mv., vil det kunne blive svært at dokumentere en sammenhæng mellem udgiftsniveau og karakterer på grund af forskellene i elevernes sociale baggrund Figur 2 : Nettodriftsudgift i forhold til karaktergennemsnit Ringkøbing-Skjern Kommune, og nabokommunerne ,6 6,7 6,8 6,9 7 7,1 7,2 7,3 Kilde: KL 2 Der er store forskelle i kommunernes konteringspraksis og i deres praktiske tilrettelæggelse af inklusionsindsatsen og specialundervisningen. Nogle kommuner vælger således at decentralisere ressourcerne til specialundervisning til de enkelte skoler, mens andre beholder ressourcerne på centrale konti. Som følge heraf kan den bedste løsning være at sammenligne de samlede udgifter til skoleområdet, dvs. incl. udgifter til specialundervisning. 3 Side 56

57 Figur 2 viser den samme sammenhæng som i figur 1. Blot er der denne gang kun medtaget kommunerne i Midt- og Vestjylland: Holstebro, Herning, Varde, Billund, Lemvig, Struer, Silkeborg, Ikast-Brande, Skive og Viborg. I denne sammenligning placerer Ringkøbing-Skjern Kommune sig midt i feltet. I figur 3 er kommunerne plottet efter segregeringsgrad og driftsudgifter pr. elev. Igen er det svært at aflæse en entydig sammenhæng, og i den udstrækning der er en sammenhæng, synes denne at være positiv. Det vil sige jo højere udgiftsniveau jo højere segregeringsgrad. Dette kunne tolkes således, at det er de kommuner, som bruger færrest ressourcer på skoleområdet, som er bedst til at inkludere. Men forklaringen på mønstret er formentlig, at kommuner med mange elever med behov for specialundervisning er nødt til at bruge flere ressourcer på deres skolevæsen Figur 3: Nettodriftsudgift i forhold til segregeringsgrad Kilde: KL Ringkøbing-Skjern Kommune hører til de kommuner, som bruger færrest ressourcer på skoleområdet men har en placering i midten i forhold til segregeringsgrad. 3.0 Sammenhæng mellem skoleresultater og udgiftsniveau med korrektion for elevbaggrund og kommunale udgiftsbehov. Det er svært at drage meningsfulde konklusioner alene på baggrund af en simpel analyse af sammenhængene mellem resultater og udgiftsniveau. Det skyldes, at såvel resultater og udgiftsniveau er påvirket af en række faktorer. Elevernes afgangskarakterer vil således være påvirket af 1. Deres sociale og etniske baggrund 2. Forskelle i lokale prioriteringer og serviceniveau 4 Side 57

58 3. Forskelle i skolernes produktivitet Mange undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes sociale og etniske baggrund og deres afgangskarakterer. Der kan være forskel på, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på deres skolevæsen, og på om ressourcerne f.eks. bruges på timer i dansk og/eller matematik eller på kreative og musiske fag. Eller kan der være forskel på, hvor effektiv en skolestruktur kommunerne har, og på hvor dygtigt ledere og medarbejdere løser deres opgaver. På tilsvarende vis kan forskelle i kommunernes ressourceforbrug skyldes tre forskellige forhold: 1. Forskelle i udgiftsbehov (f.eks. som følge spredt bosætning og elevernes sociale baggrund og læringsforudsætninger) 2. Forskelle i produktivitet 3. Forskelle i lokale prioriteringer og serviceniveau (mere udbredt brug af f.eks. tolærerordninger mv.) 3.1 KORA s benchmarking- og effektivitetsanalyse Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har forsøgt at lave en analyse 3 af sammenhængen mellem afgangskarakterer i dansk og matematik og kommunale udgifter pr. elev, hvor der i videst mulig omfang korrigeres for forskelle i elevbaggrund og kommunale udgiftsbehov. Analysen omfatter folkeskoleelever, der er gået op til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i perioden: Analysen viser blandt andet: Øgede grundundervisningsudgifter 4 har positiv betydning for afgangskaraktererne i folkeskolen, når der tages højde for forskellene i elevernes sociale baggrund og kommunernes udgiftsbehov. Den positive sammenhæng er beskeden og findes i den nedre halvdel af udgiftsfordelingen. Grundundervisningsudgifter har især betydning for elever med svag social baggrund. Elevernes sociale og familiemæssige baggrund har stor betydning for de faglige resultater. Resultaterne påvirkes mere af udgifterne over hele skolegangen end udgifterne i afgangsåret. Stor variation i kommunernes prioritering af grundundervisning i forhold til specialundervisning og støttefunktioner. Større variation i de faglige resultater mellem skoler end mellem kommuner. Behov for mere konsistente og valide udgiftsdata 3 Benchmarking- og effektivitetsanalyse på folkeskoleområdet, 4 Grundundervisningsudgifter er eksklusive udgifter til specialundervisning. 5 Side 58

59 I sammenfatningen tages der 3 væsentlige metodiske forbehold: Kommunerne kan have tillagt andre skoleformål end de faglige resultater forskellig vægt eller særligt prioriteret undervisningen i andre fag end dansk og matematik. Modellen indeholder ikke alle forhold, der kan have betydning for elevernes faglige resultater og/eller udgiftsbehovene på folkeskoleområdet. Organiserings- og konteringsforskelle mellem kommunerne betyder, at udgiftsdataene ikke er fuld sammenlignelige. En inkluderende skolepolitik vil således som udgangspunkt trække i retning af en negativ sammenhæng mellem udgifter og faglige resultater. 6 Side 59

60

61 Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Side 61

62 Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre ti obligatoriske nationale test. Skoleledere og kommuner får adgang til skolens testresultater, ligesom de får oplyst en socioøkonomisk reference, der tager højde for forskelle i skolernes elevgrundlag. Denne pjece informerer om, hvordan skoler og kommuner kan aflæse og bruge den socioøkonomiske reference i vurderingen af en skoles testresultater. Indhold 2 Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test 3 Hvad er den socioøkonomiske reference? 4 Hvordan læses den socioøkonomiske reference? 5 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? 6 Statistisk usikkerhed 7 Vurder resultaterne i det store perspektiv 7 Bag om den socioøkonomiske reference side 2 Side 62

63 Hvad er den socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede resultater. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater. side 3 Side 63

64 Hvordan læses den socioøkonomiske reference? Skolelederen og kommunens repræsentant har via deres personlige UNI-login adgang til den socioøkonomiske reference på I testsystemet findes den socioøkonomiske reference ved at klikke på Årsresultater i venstremenuen. Først ses en tabel (tabel 1) med skolens årsresultater for hver test. I tabellen indgår der også et resultat for hele landet og for kommunernes vedkommende et resultat for hele kommunen. For at komme videre til den socioøkonomiske reference skal man klikke på Se mere til højre i tabellen. Tabel 1 Dansk, læsning, 6. klasse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Samlet vurdering Antal Resultatfordeling Socioøkonomisk reference ABC Testskole Se grafik Se mere Hele kommunen Se grafik Hele landet Se grafik Resultaterne gives på en skala fra Tabel 2 Dansk, læsning, 6. klasse Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Samlet vurdering Antal ABC Testskole 8 årsresultater ABC Testskole 8 socioøkonomisk reference Forskel 11* Resultaterne gives på en skala fra Tabellen (tabel 2) viser tre tal for hvert profilområde og for testen samlet set: Årsresultater: Skolens gennemsnitsresultat (opgøres på en skala fra 1 til 100). Socioøkonomisk reference: Hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testen. Det opgøres også på en skala fra 1 til 100 og kan derfor sammenlignes med årsresultatet. Forskel: Forskellen mellem skolens årsresultater og den socioøkonomiske reference. Vær opmærksom på, at forskellen kun er statistisk sikker, hvis der er en stjerne (*) ud for tallet. side 4 Side 64

65 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret testen på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). Hvis skolens årsresultat er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. (Forskellen er statistisk signifikant). Hvis skolens årsresultat er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en stjerne (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret testen ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. (Forskellen er statistisk signifikant). Hvis der er en forskel mellem skolens socioøkonomiske reference og årsresultatet, som der ikke er en stjerne (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret testen bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Vær opmærksom på, at oplysninger om socioøkonomisk reference er fortrolige ligesom andre resultater fra de nationale test. Eksempel: Opfølgning fra kommunen på matematikniveauet i 3. klasse En kommune har lagt mærke til, at en af skolerne i området har et årsresultat på 45 og derfor ligger noget under landsgennemsnittet for matematik i 3. klasse, som i år er 51. Skolen mener selv, at det går godt, og lederen har haft særlig fokus på matematik i de små klasser med god feedback fra både lærere og forældre. Leder og kommune ser derfor sammen nærmere på den socioøkonomiske reference for at vurdere, om det relativt dårlige årsresultat kan hænge sammen med elevgrundlaget på skolen. Den socioøkonomiske reference for matematiktesten i 3. klasse viser sig at være 35, så forskellen fra årsresultatet er 10. Der er en stjerne (*) ved siden af tallet, så forskellen er statistisk sikker. Skolens elever har altså klaret testen bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Skolens fokus på matematik i de små klasser tyder altså på at have en positiv indflydelse på elevernes præstationer, men skolens årsresultat er stadig under landsgennemsnittet. side 5 Side 65

66 Statistisk usikkerhed I beregningen af den socioøkonomiske reference vil der altid være en vis statistisk usikkerhed, og det vil der også være ved forskellen mellem referencen og skolens årsresultat. Usikkerheden opgøres som et interval for den socioøkonomiske reference (figur 1 markeret med en sort linje). Figur 1 Sprogforståelse Afkodning Årsresultat Socioøkonomisk reference Linjen angiver usikkerhedsintervallet for den socioøkonomiske reference *) Tekstforståelse Samlet vurdering Hvis skolens årsresultat ligger uden for intervallet for den socioøkonomiske reference, er forskellen sta tistisk signifikant, og det er markeret med en stjerne (*). Det betyder, at skolens elever med stor sandsynlighed har klaret sig bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens årsresultat ligger inden for intervallet for den socioøkonomiske reference, er forskellen ikke statistisk signifikant. Det betyder, at skolens elever sandsynligvis har klaret testen ligesom andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). Hvis forskellen på skolens resultat og den socioøkonomiske reference er signifikant, betyder det med andre ord, at forskellen med rimelig stor statistisk sikkerhed er reel og ikke blot et udtryk for tilfældig variation. Vær opmærksom på, at usikkerhedsintervallet kan være større eller mindre, afhængigt af hvor mange elever der går på skolen. For eksempel kan en forskel på 12 mellem årsresultatet og den socioøkonomiske reference være statistisk signifikant på en skole med mange elever, mens en tilsvarende forskel ikke nødvendigvis er statistisk signifikant på en skole med få elever. Det skyldes, at risikoen for tilfældig variation bliver større, jo færre elevers resultater der indgår i beregningerne. På figuren ovenfor er det således kun i sprogforståelse, at skolens årsresultat er statistisk signifikant bedre end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. side 6 Side 66

67 Vurder resultaterne i det store perspektiv En skoles testresultater kan variere fra år til år, og det samme gælder den socioøkonomiske reference. Derfor er det en god idé at holde øje med en skoles årsresultater og socioøkonomiske reference over en årrække for at få et mere nuanceret billede af skolens præstation på de områder, der bliver testet. Samtidig skal man være opmærksom på, at beregningen af den socioøkonomiske reference ikke tager højde for alle de forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Der kan være andre forhold, der har betydning for elevernes resultater, men som ikke er statistisk målbare eller registrerede for eksempel en sygdom eller et handicap. Derfor kan en statistisk signifikant forskel på årsresultatet og den socioøkonomiske reference ikke altid kun tilskrives skolens indflydelse. Dette kan for eksempel vise sig på en specialskole for ordblinde. Her vil et årsresultat, som er lavere end den socioøkonomiske reference, kunne forekomme, uden at det er et udtryk for skolens indsats, da den socioøkonomiske reference ikke tager højde for eksempelvis ordblindhed. Bag om den socioøkonomiske reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Etnicitet Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken I modellen analyseres sammenhængen mellem testresultaterne og de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med Skolestyrelsen og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. side 7 Side 67

68 Kolofon Titel: Undertitel: Udgiver: Institution: Artikelredaktion: Produktion: Andre bidragydere: Emneord: Sprog: URL: Den elektroniske udgaves ISBN: Pris for den elektroniske udgave: 0 kroner Version: 1,0 Versionsdato: Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Stine Sønberg Madsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Scanprint A/S (grafisk tilrettelæggelse) folkeskolen, nationale test, socioøkonomisk reference Dansk side 8 Side 68

69

70 Antal børn i SFO og SFO-klubber Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. Indm. 0-3 kl. 0-3 kl / /16 i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% i% Skolefritidsordninger Lem SFO Fjelstervang SFO Spjald SFO Vorgod SFO Videbæk SFO Rækker Mølle SFO Højmark SFO Nr. Vium SFO Faster SFO Troldhede SFO Stauning SFO Tarm SFO Ådum SFO Bork SFO Kirkeskolens SFO Amagerskolens SFO* Borris SFO Spiren SFO, Alkjærskolen Krummeluren SFO, Ringkøbing Tim SFO Hvide Sande SFO Holmsland SFO Hee SFO I alt Skjernåskolens SFO incl. 4.kl Aldersintegrerede institutioner Mariehønen, Ølstrup Hover-Torsted Børnehus I alt SFO-klubber Vorgod SFO-klub Spjald SFO-klub Tarm SFO-klub Skjern SFO-klub Rindum SFO-klub Side 70

71 Tim SFO-klub Ungdomsgården SFO-klub I alt Skjernåskolens SFO klub kl I alt * 85 skolebørn i privatinst. Katholt (Amagerskolens sfo) Side 71

Folkeskoler, resultater og økonomi

Folkeskoler, resultater og økonomi N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Ove Christensen og Jens Ole Koch Emne Folkeskoler, resultater og økonomi Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference...

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference... De socioøkonomiske referencer for grundskolekaraktererr 20100 en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 4 Bag om den

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Oplæg til Børn og Familieudvalget den 22. januar 2018 fra Dagtilbud og Undervisning og Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Opgørelse over børnepasning 2018 Inst. nr. Bygningsmæssig kapacitet Normering Gns. antal Belægn.

Læs mere

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017. Dagtilbud og Undervisning.

Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017. Dagtilbud og Undervisning. Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 Dagtilbud og Undervisning edoc 16-008675 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 7 S i d e 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Skabelon - Skoler. Dialogaftale mellem. Direktionen/Stabschef/fagchef. Fagchef/aftaleenhedsleder

Skabelon - Skoler. Dialogaftale mellem. Direktionen/Stabschef/fagchef. Fagchef/aftaleenhedsleder Skabelon - Skoler Dialogaftale mellem Direktionen/Stabschef/fagchef Fagchef/aftaleenhedsleder Aftalen gælder for perioden: 1. juli 2015 31. december 2016 Aftaler om opfølgning: 1 Indledning Indhold i DBA

Læs mere

Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og

Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og vuggestuepladser Revurdering af strategien for udbud af dagpleje- og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

NOTAT november Opfølgning på Børne- og familiepolitikken

NOTAT november Opfølgning på Børne- og familiepolitikken NOTAT 16-037987 14.november 2016 Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Forældre/børn bestiller og betaler via ForældreIntra hos Ejvinds Bageri Skolen har ingen udgifter til ordningen

Forældre/børn bestiller og betaler via ForældreIntra hos Ejvinds Bageri Skolen har ingen udgifter til ordningen Frokost/spiseordninger i skoler og dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune Mad leveret udefra Kirkeskolen Forældre/børn bestiller og betaler via nettet hos restauranten Pakhuset Skolen har ikke udgifter

Læs mere

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016

KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016 KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Introduktion til dagtilbudsområdet... 2 De politiske rammer... 2 Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim

Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim Modeller for dagpleje og vuggestue i Tim Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken

N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken N O T A T 16-0 3 7 9 8 7 2 4. o k t o b e r 2 0 1 7 Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet

Læs mere

Byrådet. Direktionen. Digital Udvikling. Planlægning. Kommunale Ejendomme. Byg og Miljø. Land og Vand. Autisme

Byrådet. Direktionen. Digital Udvikling. Planlægning. Kommunale Ejendomme. Byg og Miljø. Land og Vand. Autisme Organisationsdiagram Byrådet Direktionen Viden og Strategi Økonomi Politisk Administrativ Sekratariat Intern Udvikling og Personale HR-udvikling Service og Digitalisering Koncern-IT Kommunikation Ekstern

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Skabelon - Skoler. Dialogaftale mellem. Direktionen/Stabschef/fagchef. Fagchef/aftaleenhedsleder

Skabelon - Skoler. Dialogaftale mellem. Direktionen/Stabschef/fagchef. Fagchef/aftaleenhedsleder Skabelon - Skoler Dialogaftale mellem Direktionen/Stabschef/fagchef Fagchef/aftaleenhedsleder Aftalen gælder for perioden: 1. juli 2015 31. december 2016 Aftaler om opfølgning: 1 Indledning Ringkøbing-

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Hjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune

Hjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune Hjørring Kommune Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen 12-02-2019 Side 1. 00.30.00-Ø00-1-19 Kend din kommune I dette notat gennemgås KL nøgletal fra publikationen Kend din kommune - brug nøgletal

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET OPGAVER OG ØKONOMI Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Inklusionscenter og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole PPR og specialundervisning Skolefritidsordninger Tilskud til privat-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Organisering og ledelse af det samlede område

Organisering og ledelse af det samlede område edoc sagsnummer 15-042500 Organisering og ledelse af det samlede område 1. Januar 2018 Indledning Der er udarbejdet en organisationsplan for organisering og ledelse af det samlede område i Dagtilbud og

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Børne og Skoleudvalget mål for 2018 Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Organisering og ledelse af det samlede område

Organisering og ledelse af det samlede område 2013020133EA Organisering og ledelse af det samlede område 1. januar 2014 Indledning Der er udarbejdet en organisationsplan for organisering og ledelse af det samlede område i Dagtilbud og Undervisning.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere