1. semester Bioanalyse og professionskendskab

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 1. semester Bioanalyse og professionskendskab Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik Odense Efterår 2018

2 1. semester Bioanalyse og professionskendskab Indhold 1. Semesterets fokus og temaer Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang og fordeling af ECTS Semestrets fag Studieaktiviteter Læringsudbytte for teoretisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Studiestartsprøve Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve Læringsudbytte for klinisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve Semesterprøve Bedømmelseskriterier Prøveform Produktkrav Bedømmelsesgrundlag Bedømmelse Prøvetid Prøvested Censur Krav til opnåelse af karaktererne 02 og Omprøve Bilag

3 3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er professionskendskab, som opnås gennem arbejde med bioanalyse og laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Den studerende arbejder teoretisk og praktisk med prøvemateriale, identifikation og måling af og med stoffer i et biologisk system. Der introduceres til sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger samt kvalitetstænkning og kommunikation i alle processer, som indgår i laboratoriemedicinsk arbejde fra prøvetagning til det færdige analyseresultat. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i nedenstående 6 temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På semester 1 indgår alle temaer i undervisningen. Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesterets afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og sikkerhed. Har viden om professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og- metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Har viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed

4 4 Har viden om og kan reflektere over metoder til formulering af professionsrelevante problemstillinger Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Kan anvende og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring Kompetencer Den studerende: Kan håndtere udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 22,5 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS samt 7,5 kliniske ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første 15 uger af semesteret og det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de sidste 5 uger af semesteret.

5 5 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 15 ECTS ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 3,5 2,0 Kvalitetssikring og udvikling 1,5 1,0 Bioanalytisk diagnostik 1,0 1,0 Biomedicin 4,0 Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 0,5 Naturvidenskab 10 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,0 2,0 Biostatistik 1,0 Humanbiologi 4,0 Humanvidenskab 2 ECTS, heraf tværprofessionelle elementer 0,75 ECTS Kommunikation 0,5 0,25 Etik og professionsetik 0,5 Samfundsvidenskab 3 ECTS hvoraf 1,25 er tværprofessionelle Jura 0,25 Socialpsykologi og samarbejde 0,25 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 skabsteori og forskningsmetodologi 0,25 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Semestrets aktiviteter er nærmere beskrevet i planerne for de enkelte emner på Itslearning. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Udgangspunktet er den studerendes arbejde; selvstændigt og i samspil med undervisere, vejledere, praksisfeltet og medstuderende.

6 6 Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier fremgår af semesters planer på itsleaning. Holdundervisning Forelæsning Simulationstræning i undervisningslaboratorium Klinisk undervisning Temadag Trivselsdag Semesterprøve Feedback Peer feedback Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Arbejde med e- læringsopbjekter Journal- og rapportskrivning Deltagelse i klinisk praksis Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på studieopgaver Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams Litteratursøgning Studiecafé

7 7 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes studieplaner til de enkelte emner, hvor detaljerede læringsmål, -aktiviteter og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Emner Mål for læringsudbytte Alle Identificere egne læringsbehov Identificere og anvende professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Kompetencer Evaluere og udvikle egne indsatser i læreprocesser 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag - Underemner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 3,5 ECTS Analyse- og måleprincipper: - Mikroskopering - Centrifugering - Fotometri - Histokemi - EKG Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer Forklare principper i fiksering og HE-farvning Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Anvende mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer til udvalgte laboratoriemedicinske metoder Udføre vævsfiksering samt vurdere fiksativets indvirkning på proteiner og væv Udføre en HE-farvning

8 8 - Underemner Mål for læringsudbytte Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1,5 ECTS Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Biomedicin 4 ECTS Sundhedsvæsnet: - Kvalitet i sundhedsvæsnet Analyse- og måleprincipper: - Kontrol og kalibrering - Fotometri - Histokemi - Hjerte og kredsløb - EKG Teknologi: - Blodprøvetagning Fysiologiske systemer: - Nervesystemet - Hjerte og kredsløb Teknologi: - Blodprøvetagning - Venflon og injektion Sundhedsvæsnet: - Intro Klinisk mikrobiologi - Intro til Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved fotometri, elektrofysiologiske undersøgelser og blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsmetoder og -regler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Forklare procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Udføre en korrekt blodtryksmåling Under vejledning udføre korrekt EKG, blodtryksmåling og blodprøvetagning samt anlægge venflon og give injektioner Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til

9 9 - Underemner Mål for læringsudbytte nuklearmedicin Fysiologiske systemer: - Leukemi og Anæni - Almen histologi - Homeostase - Special histologi - Immunologi I - Hjerte og kredsløb Teknologi: - Blodprøvetagning deres funktion Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive forskellige typer af antikoagulans og deres betydning for prøvematerialets egenskaber Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Overordnet beskrive udvalgte udstyr, analyser og deres anvendelse inden for det klinisk mikrobiologiske og nuklearmedicinske laboratoriespeciale Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Studiestart: Beskrive bioanalytikeres professionsidentitet og kernefaglighed ved at identificere professionens genstandsfelt og grundlæggende værdier og særlige kendetegn Reflektere over bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder 5.3 Naturvidenskabelige fag - Underemner Mål for læringsudbytte - Bioanalytikerprofessionen Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS Studiestart: - Intro til laboratoriet - Biosikkerhed Kemi/Biokemi: - Kemi I Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af

10 10 - Underemner Mål for læringsudbytte ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Biostatistik 1 ECTS Humanbiologi 4 ECTS Biostatistik: - Biostatistik I Fysiologiske systemer: - Cellebiologi - Immunilogi I - Hæmatologi - Hæmostase - Nervesystem - Hjerte og kredsløb Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusion Forklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets

11 11 - Underemner Mål for læringsudbytte anatomiske opbygning og fysiologiske funktion Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion

12 Humanistiske fag Kommunikation 0,5 ECTS - Underemner Mål for læringsudbytte Kommunikation/Sa marb: - kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Fysiologiske systemer: - Hjerte og kredsløb Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Kommunikation/Sa marb: - Etik - Professionsetik Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Socialpsykologi og samarbejde 0,25 ECTS Kommunikation/Sa marb: - Teori om samarbejde - Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teorier samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Anvende viden om udvalgte teorier i samarbejdet med medstuderende og kommende kolleger i en kulturel mangfoldighed Anvende viden om kulturbegreber og kulturteorier i mødet med patient og pårørende

13 13 Emner Mål for læringsudbytte skabsteori og forsknings metodologi 0,25 ECTS Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 ECTS skab, Forskning og Innovation: - Studieteknik - Skriftlige opgaver - Mundtlig formidling - Intro til Bibliotek Sundhedsvæsnet: - Informationssystemer i sundhedsvæsnet Beskrive metoder til mundligt at formidle bioanalytikerfaglig viden Identificere fordele samt udfordringer ved at arbejde i teams Forklare simple værktøjer til konfliktforebyggelse og -håndtering Angive forhold og adfærd, som kan påvirke studiet og/eller et kollegialt fællesskab positivt eller negativ for den enkle og/eller andre Selvstændigt udarbejde laboratoriejournaler over laboratorieøvelser Kan mundligt formidle bioanalytikerfaglig viden samt reflektere over kvaliteten af formidlingen Reflektere over Belbins grupperoller i forbindelse med etableringen af nye teams samt i det fortløbende samarbejde Udarbejde teamkontrakter Anvende Fronter og stud.ucl.dk til at søge information ift. studiet Anvende bibliotekets ressourcer til søgning af viden Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet Anvende Infonet og hjemmesider til søgning af informationer som har relevans for deres læring og kliniske arbejde

14 Studiestartsprøve Formålet med prøven at sikre, at ikke studieaktive studerende udskrives og erstattes af nye studerende fra uddannelens standby-pladser. Studiestartsprøven iværksættes som obligatorisk tilstedeværelse i semestrets første studieuge (uge 36). Dokumentation af tilstedeværelse indhentes ved hjælp af tre stikprøvekontroller, hvor det registreres og dokumenteres, om den studerende deltager ved tilstedeværelse i undervisning. Dokumentationen foretages af den semesteransvarlige underviser, som møder op i begyndelsen af en tilfældig K1 eller K4 studieaktivitet med underskriftsedler, som de tilstedeværende studerende underskriver. For at bestå studiestartsprøven skal en studerende have været til stede ved alle stikprøvekontroller. Ved sygdom kan der dispenseres ved fremsendelse af lægeerklæring. Semesteransvarlig sender besked, via mail, til studerende, der ikke har bestået studiestartsprøven. Omprøve afvikles som to stikprøvekontroller i 2. studieuge (uge 37). For at bestå omprøven skal en studerende have været til stede ved begge stikprøvekontroller. Ved sygdom kan der dispenseres ved fremsendelse af lægeerklæring. Ved ikke bestået studiestartsprøve udskrives den studerende af studiet med øjeblikkelig virkning. 5.7 Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve Der er mødepligt og krav om aktiv deltagelse i den teoretiske undervisning. Fremmødet kontrolleres ved 20 stikprøver, der gennemføres løbende i uge (inkl.) Manglende fremmøde ved 3 stikprøver medfører indkaldelse til samtale med uddannelsesleder Manglende fremmøde ved 5 stikprøver medfører at den studerende ikke kan indstilles til ordinær semesterprøve. I praksis kan den studerende deltage ved semesterprøven, men har allerede brugt et prøveforsøg. Der er mødepligt og krav om aktiv deltagelse til holdmøder. Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Øvrige forudsætninger for deltagelse i semesterprøven: Deltagelse i 9 ud af 11 af øvelser, herunder godkendelse af evt. produkt 100 % fremmøde og aktiv deltagelse i den teoretisk del af grundforløbet i blodprøvetagning, Opfyldes dette ikke, skal dette gennemføres ved næste afholdelse af teoretisk grundforløb i blodprøvetagning. Deltagelse af forløbet er også forudsætning for

15 15 at kunne deltage i den kliniske del af grundforløbet i blodprøvetagning, der foregår under klinikforløbet, Se 6.6. Aktiv deltagelse i workshop omkring etik og blodprøvetagning i uge 49 Aflevering af fotometrijournalen og aktiv deltagelse i peer review Aflevering og godkendelse af kemi opgave omhandlende blandbarhed Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende, med mindre andet er angivet, få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 1 uge efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Hvis den studerende ikke har truffet aftale om afløsningsopgave eller ved anden grov overtrædelse får den studerende ikke denne mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 1 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Generelle læringsudbytter Emner Mål for læringsudbytte Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processser Opgaveskrivning Færdighed Identificere egne læringsbehov Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner

16 Sundhedsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 2 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan præsenteres for: Mikroskopering Centrifugering Afpipettering Volumetri Den studerende skal præsenteres for: Kvalitetssikring Den studerende kan præsenteres for: Kvalitetssystemer Beskrive relevant prøve og/eller patient/donor håndtering Håndtere, præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Definere forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling Beskrive de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og beskrive hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med resultatvurdering Kompetencer Vurdere og reflektere over egne læringsbehov i forhold til udførelse af bioanalytiske procedurer

17 17 Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af understående emner: Nuklearmedicinsk diagnostik Klinisk fysiologiske undersøgelser Histologisk diagnostik Mikrobiologisk diagnostik Biokemisk diagnostiske undersøgelser Klinisk immunologiske undersøgelser Blodprøvetagning Den studerende skal præsenteres for: Professionsidentitet terminologi Beskrive præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Beskrive procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive etiske problemstillinger Under vejledning udføre korrekt blodprøvetagning Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer Under vejledning vurdere udvalgte resultater Definere bioanalytikerens professionsidentitet og kernefaglighed Beskrive elementer af bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder Anvende korrekt faglig terminologi 6.3 Naturvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Kemi Biokemi Immunologi Fotometri Anatomi Fysiologi Strålefysik Beskrive analyse-/undersøgelsesprincipper Beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved bioanalytiske procedurer Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger Kompetencer Under vejledning håndtere udvalgt sundheds- og

18 18 Emner Mål for læringsudbytte Scintilationsprincip Kromatografi Histokemi Cytologi Identifikation af mikroorganismer Blodkomponentfremstilling Resistensbestemmelse Molekylærbiologi Kemikaliesikkerhed Arbejdsmiljø Etik Strålehygiejne og affaldshåndtering Biosikkerhed informationsteknologi i relation til bioanalytisk diagnostik 6.4 Humanistiske fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Beskrive betydningen af kommunikationen i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende Demonstrere situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende 6.5 Samfundsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Jura 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Sundhedsloven Angive patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder i sundhedsvæsenet Søge relevant viden om patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder

19 19 Emner Mål for læringsudbytte Socialpsykologi og samarbejde 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Mødet med patient, donor og/eller pårørende Tværfagligt og professionelt samarbejde Den studerende kan præsenteres for: Gruppeprocesser og konflikthåndtering Beskrive betydningen af kommunikationen og samarbejde i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle Demonstrere samarbejde med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende 6.6 Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve 100 % fremmøde og aktiv deltagelse er en forudsætning for godkendelse af den kliniske del af grundforløbet i blodprøvetagning. Forløbet er obligatoriske for alle studerende. - På KBF er det 4 morgener fra kl til ca På KBA er det 4 dage fra kl til ca Ved manglende opfyldelse, skal forløbet gennemføres ved næste afholdelse af klinisk grundforløb i blodprøvetagning. Obligatorisk aktiv deltagelse i praktik fra uge 51 til og med 4. Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10 % af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. Godkendelse af skriftlig klinikopgave. Deadline for aflevering af opgaven i wiseflow er mandag i uge 5. Opgavebeskrivelsen fremgår af bilag 1. De konkrete tidspunkter for mødepligt aftales og beskrives i en individuel studieplan. Hvis obligatorisk aktiv deltagelse i praktikforløbet ikke er opfyldt, kan den studerende, med mindre andet er angivet, få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semesteransvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve.

20 20 7. Semesterprøve Semestret afsluttes med en individuel teoretisk prøve. 7.1 Bedømmelseskriterier Den studerende kan udprøves inden for alle fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. Prøven sammensættes af opgaver, der tager afsæt i nedenstående bedømmelseskriterier, hvor udvalg, antal og sammensætning vil variere fra prøve til prøve. Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse - Underemner Bedømmelseskriterie Analyse- og måleprincipper: - Mikroskopering - Centrifugering - Fotometri - Histokemi Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer Forklare principper i fiksering og HE-farvning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Sundhedsvæsnet: - Kvalitet i sundhedsvæsnet Analyse- og måleprincipper: - Kontrol og kalibrering -Fotometri - Histokemi - Hjerte og kredsløb Teknologi: - Blodprøvetagning Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved elektrofysiologiske undersøgelser, blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsregler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater

21 21 Bioanalytisk diagnostik - Underemner Bedømmelseskriterie Fysiologiske systemer: - Nervesystemet - Hjerte og kredsløb Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Biomedicin Sundhedsvæsnet: - Intro Klinisk mikrobiologi Intro til nuklearmedicin Fysiologiske systemer: - Leukemi og Anæni - Almen histologi - Homeostase - Special histologi - Immunologi I - Hjerte og kredsløb Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til deres funktion Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet

22 22 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser - Underemner Bedømmelseskriterie Kemi/Biokemi: - Kemi I Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Biostatistik Biostatistik: - Biostatistik I Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation

23 23 Humanbiologi Humanistiske fag Kommunikation - Underemner Bedømmelseskriterie Fysiologiske systemer: - Cellebiologi - Immunilogi I - Hæmatologi - Hæmostase - Nervesystem - Hjerte og kredsløb Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusionforklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets anatomiske opbygning og fysiologiske funktion - Underemner Bedømmelseskriterie Kommunikation/Sa marb: - kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Fysiologiske systemer: - Hjerte og kredsløb Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Etik og Professionsetik Kommunikation/Sa marb: - Etik - Professionsetik Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke

24 24 - Underemner Bedømmelseskriterie Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger Samfundsvidenskabelige fag Socialpsykologi og samarbejde - Underemner Bedømmelseskriterie Kommunikation/Sa marb: - Teori om samarbejde - Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teori samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Informations- og kommunikationsteknologi Sundhedsvæsnet: - Informationssystemer i sundhedsvæsnet Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet 7.2 Prøveform Det teoretiske forløb afsluttes med en skriftlig tilstedeværelsesprøve i uge 50, dato og tidspunkt vil fremgå af skema for semestret. Alle hjælpemidler er tilladt ved prøven, dog er kommunikation af en hver art IKKE tilladt. 7.3 Produktkrav Der udleveres et prøvesæt ved prøvens begyndelse. I prøvesættet angives vægtningen af de enkelte opgaver. Der kan samlet gives maksimalt 100 point. Elektronisk besvarelse af udleveret prøvesæt uploades som pdf-fil i WISEflow.

25 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes skriftlige besvarelser ved prøven. 7.5 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. For at bestå prøven, skal der som minimum opnås 50 point. 7.6 Prøvetid Prøven varer 4 timer. 7.7 Prøvested University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 7.8 Censur Prøven bedømmes internt uden ekstern censur. 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved prøven kan den studerende maksimalt opnå 100 point. For at opnå karakteren 02, skal den studerende opnå minimum 50 point. For at opnå karakteren 12, skal den studerende opnå minimum 90 point. I øvrigt gælder følgende sammenhæng mellem point og karakter: Point , ,5-79, , Karakter Omprøve Teoretisk del af prøve: 1. omprøve finder sted fredag i uge omprøve finder sted ved næste ordinære prøve

26 26 Bilag 1 Klinikopgave 1. semester Den kliniske del af 1. semester afsluttes med en individuel skriftlig opgave, som tager udgangspunkt i en analyse/procedure eller undersøgelse, som den studerende har arbejdet med i klinikperioden. Opgaven må maksimalt være på 4 normalsider (1 normalside = 2400 tegn med mellemrum) og max. 5 siders bilag. Indhold I opgaven skal følgende elementer beskrives: Kort indledning med beskrivelse af analysens/procedurens eller undersøgelsens anvendelsesområde. Præanalytiske forhold, f.eks. identifikation/opsamling/valg af prøvemateriale samt forbehandling/forberedelse. Analytiske forhold, f.eks. beskrivelse af måle-, analyse-, undersøgelsesprincipper eller procedurer. Resultater, herunder f.eks. behandling af resultater, acceptgrænser, angivelse af reference interval mm. Postanalytiske forhold, f.eks. svarafgivelse, kvalitetssikring, kvalitetskontrol og mulige fejlkilder. Sikkerhed, hygiejne og affaldshåndtering. Professionsetik i forbindelse med analysen/proceduren eller undersøgelsen. Aflevering Opgaven skal overholde de Formmæssige krav til skriftlige opgaver i UCL på stud.ucl.dk (skal dog ikke indeholde abstract). Opgaven uploades som pdf-fil i Wiseflow senest mandag i uge 5 kl. 12. Bedømmelse Opgaven bedømmes som godkendt/ikke godkendt, herudover gives skriftlig feedback i Wiseflow med evt. forbedringsmuligheder.