Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer"

Transkript

1 Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for vejledningen Formål med vejledningen Lovgrundlag Formål med beskæftigelses- og rodemateriale ift. svins adfærd Særlige forhold Materialer, tildeling og mængde Materialer Tildeling Mængde Eksempler på materialer der opfylder kravene til beskæftigelsesmateriale, rodemateriale og en kombination af beskæftigelses- og rodemateriale Materialer som kan opfylde kravene om både beskæftigelses- og rodemateriale Materialer der alene kan opfylde kravet om rodemateriale (dvs. skal suppleres med beskæftigelsesmateriale) Materialer som alene kan opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale (dvs. skal suppleres med rodemateriale) Sammenfatning Ved udbrud af halebidning Generelt

2 1 Indledning 1.1 Baggrund for vejledningen I 2006 udstedte Justitsministeriet en vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. Baggrunden herfor var, at kravet i lovgivningen om rodematerialer havde givet anledning til en betydelig mængde indskærpelser, og at der havde været rejst tvivl om, hvordan kravet kunne opfyldes, herunder hvilke materialer der kunne anvendes, samt hvordan og i hvilken mængde materialerne kunne tildeles. Siden 2006 har kravet imidlertid fortsat givet anledning til et forholdsvis stort antal sanktioner. Fødevarestyrelsens gennemførte i 2011 en såkaldt nulpunktsundersøgelse, som viste, at bestemmelserne om beskæftigelses- og rodematerialer hører til de dyrevelfærdsmæssige krav i forbindelse med hold af svin, som stadigvæk hyppigt giver anledning til sanktioner. 1.2 Formål med vejledningen Denne vejledning har til formål at tydeliggøre og præcisere Fødevarestyrelsens tolkning af lovgivningen vedrørende beskæftigelses- og rodemateriale. Det skal dog understreges, at i en kontrolsituation vil vurderingen af det aktuelle materiale altid bero på en konkret faglig vurdering, om hvorvidt lovgivningens krav om beskæftigelses- og rodemateriale anses for overholdt. Det skal endvidere bemærkes, at den endelige afgørelse af, hvordan reglerne om beskæftigelses- og rodemateriale skal fortolkes, henhører under domstolene. I forbindelse med denne vejledning er der udarbejdet en positivliste med eksempler på, hvordan kravet til beskæftigelses- og rodemateriale kan imødekommes i de forskellige staldafsnit. Denne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Lovgrundlag Det fremgår af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (svinedirektivet), at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i. Det er imidlertid 2

3 Fødevarestyrelsens vurdering, at det må bero på en oversættelsesfejl, når der i den danske version af direktivet bruges ordet rode. I den engelske version tales om investigation and manipulation activities altså undersøgelse og manipulation, det der er omfattet af begrebet beskæftigelse. Der var dog krav om rodemateriale i dansk lovgivning inden direktivet trådte i kraft. I forbindelse med direktivets gennemførelse i dansk lovgivning, valgte man at opretholde kravet om rodemateriale. Kravet om beskæftigelses- og rodemateriale findes i følgende lovgivning: 5 i lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Heraf fremgår det, at smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. 9 i lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Denne paragraf medfører, at kravet også gælder for søer og gylte. 20 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (svinebekendtgørelsen). Denne paragraf medfører, at kravet også omfatter pattegrise og orner. 1.4 Formål med beskæftigelses- og rodemateriale ift. svins adfærd Det følger af bilaget til svinedirektivet, at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som svinene kan undersøge og manipulere. Dette krav omfatter i dansk lovgivning såvel beskæftigelses- som rodemateriale. Det følger endvidere af forarbejderne til 5 i lov om smågrise, avls- og slagtesvin 1 : at det manipulerbare materiale må antages at skulle tildeles på gulvet, hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale. På baggrund af ovenstående vurderer Fødevarestyrelsen, at følgende forhold skal være opfyldt for hhv. beskæftigelsesmateriale og rodemateriale: 1 Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. 3

4 Beskæftigelsesmateriale Materialer, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt). Svin undersøger deres omgivelser ved at udføre rode-, snuse-, bideog tyggebevægelser. For at opnå værdi som beskæftigelsesmateriale skal materialet være manipulerbart og deformerbart, men materialet, deformerbart skal ikke nødvendigvis tildes på gulvet. Rodemateriale Materialer, der opfylder svinenes behov for at udføre rodeadfærd, dvs. udføre rodebevægelser. Behovet for at udføre rodeadfærd anses for at være opfyldt, hvis svinet stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad kan rode med trynen i materialet. Materialet skal således være manipulerbart, deformerbart og placeret i gulvniveau for at kunne anvendes som rodemateriale. 1.5 Særlige forhold Vejledningens generelle indhold om materialer, mængde, tildeling samt eksempler er udarbejdet med henblik på de forskellige grupper af svin. Generelt er det de samme materialer og den samme tildelingsmetode som gælder for alle grupper af svin. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der for følgende grupper gælder særlige forhold: For løsgående søer og gylte i drægtighedsstalden er der krav om strøelse. Der benyttes derfor ofte materialer, som kan opfylde både kravet om strøelse og kravet om beskæftigelses- og rodemateriale. De materialer, der kan anvendes som både strøelse og beskæftigelses- og rodemateriale, er f.eks. halm, spåner og savsmuld. Hvis kravet om strøelse er opfyldt, så anses kravet om beskæftigelses- og rodemateriale også for opfyldt. Det modsatte er dog ikke altid tilfældet, da beskæftigelses- og rodemateriale ikke nødvendigvis skal fordeles ud over hele det faste eller drænede gulv. For smågrise og slagtesvin ved udbrud af halebidning. For uddybning se afsnit 5. For pattegrise frem til fravænning kan foder tildelt direkte på gulvet, anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale. (se ). 4

5 2 Materialer, tildeling og mængde I det følgende defineres hvilken slags materialer der ifølge Fødevarestyrelsens vurdering opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer. Desuden angives retningslinjer for mængde og tildelingsmåde. 2.1 Materialer Det fremgår, som tidligere nævnt af forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, at det må antages, at materialet skal være manipulerbart, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale. Som nævnt følger det af bilaget til svinedirektivet, at materiale eksempelvis kan bestå af halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. På baggrund af direktivets eksempler og forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin har Fødevarestyrelsen vurderet, at beskæftigelses- og rodemateriale er af naturmaterialer, og at følgende materialer, ud over de i direktivet nævnte eksempler kan betragtes som beskæftigelses- og rodemateriale: Andre manipulerbare og deformerbare materialer f.eks. reb (sisal og hamp). Naturmaterialer som f.eks. muld, kompost og pektinaffald kan også anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale. Foder, der tildeles i automater, som skal manipuleres for at få små mængder foder ud, kan anvendes som rodemateriale, men ikke som beskæftigelsesmateriale (se afsnit 2.2.) Følgende materialer kan, efter Fødevarestyrelsens vurdering, hverken anvendes til beskæftigelses- eller rodemateriale, uanset hvordan og i hvilken mængde de tildeles: Metalkæder, plastbolde, plastredskaber, kunstige gummigrisehaler, bildæk og lignende. Materiale, der er så tilsølet, at det er uinteressant for svinene, kan heller ikke opfylde kravet om beskæftigelses- eller rodemateriale. Materialer der størrelsesmæssigt ikke passer til svinene, f.eks. store trækævler til smågrise, da dyrene ikke på tilstrækkelig vis er i stand til at bide/tygge i det. 5

6 Materialer som kan bringe dyrenes sundhed i fare, jf. dyreværnslovens 1 2, og materialer som er til fare for fødevaresikkerheden, jf. gældende fødevarelovgivning. Dette indebærer, at f.eks. aviser og imprægneret eller på anden måde behandlet træ ikke kan anvendes som beskæftigelses- eller rodemateriale. 2.2 Tildeling Det fremgår, som tidligere nævnt, af forarbejderne til 5 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, at det må antages, at materialet skal tildeles på gulvet, hvor dyrene kan rode i det, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale. På gulvet må forstås sådan, at betingelsen i hvert fald er opfyldt, hvis beskæftigelses- og rodematerialet tildeles på gulvniveau, f.eks. en trækævle, der i hele sin udstrækning ligger på gulvet (fastgjort i kæde eller fritliggende) eller halm (evt. i sammenpressede blokke), der tildeles på gulvet. Desuden er det Fødevarestyrelsens vurdering, at lodrette holdere med tildeling af halm, spagnum eller andet materiale i sammenpressede blokke, der berører gulvet og hvor indholdet er tilgængeligt på gulvet, samt trælægter / trærafter, der berører gulvet, således at svinene kan manipulere materialet kan anses som både beskæftigelses og rodemateriale (se afsnit 3.1.8). På gulvet må endvidere anses for opfyldt, hvis halm tildeles i en automat eller hæk, hvorfra svinene kan hive halmen ud og rode i det. For at kravet om beskæftigelses- og rodemateriale kan opfyldes ved at tildele halm i en automat eller hæk, må automaten eller hækken være indstillet således, at svinene har mulighed for at hive halm ud. Halm fra halmautomater eller halmhække kan anses som beskæftigelses- og rodemateriale uafhængigt af gulvets udformning. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at såfremt der anvendes reb af naturmaterialer som beskæftigelses- og rodemateriale, skal det som udgangspunkt tildeles på en måde, så hele rebet eller dele deraf ligger på gulvet, så svinene kan rode i det på gulvniveau. Det er endvidere Fødevarestyrelsens vurdering, at reb, der hænger og ikke rører gulvet, kun kan anses som beskæftigelsesmateriale. Der skal derudover tildeles rodemateriale for, at kravet om beskæftigelses- og rodemateriale kan anses som opfyldt. Antagelsen om, at rodemateriale skal tildeles på gulvet, må anses for at være respekteret, hvis der er permanent adgang til tørfoder tildelt i en automat, som svinene skal manipulere med for at få 2 Dyreværnsloven nr. 386 af 6. juni

7 foderet ud, og såfremt automaten kun frigiver tilpas små mængder foder ad gangen, således, at de næste grise skal manipulere med automaten igen for at få foder ud. Foderet tildeles på en flade i eller lidt over gulvhøjde, så svinet stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad kan rode i foderet. Det accepteres, at den del af automaten som grisene skal manipulere for at få foderet ud, er hævet et stykke over gulvet. Foder alene kan dog efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke anses som beskæftigelsesmateriale. Foder fra automaten må derfor altid anvendes sammen med et materiale, der kan opfylde svinets behov for beskæftigelse, jf. dog afsnit Mængde Det fremgår af lovene om indendørs hold af drægtige søer og gylte og om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt svinebekendtgørelsen, at svinene skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodematerialer. Kravet om permanent adgang indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at det til enhver tid er tydeligt, at der anvendes materiale, dog skal mængden vurderes ud fra tildelingstidspunktet. Desuden skal der være så meget beskæftigelses- og rodemateriale i stien, at en passende andel af svinene kan rode i det og beskæftige sig med det samtidigt. Dette skyldes, at de svin, der befinder sig i umiddelbar nærhed af, et svin der eksempelvis roder, på grund af social facilitering, vil blive motiveret til at udføre den samme adfærd. Der er efter Fødevarestyrelsens vurdering derimod ikke krav om, at der til enhver tid skal være tilstrækkeligt materiale til, at samtlige svin i stier med flere dyr kan rode m.v. på én gang. Dyr som opstaldes enkeltvis skal ligeledes tildeles materiale, således at det enkelte dyr permanent har adgang til det. Fødevarestyrelsens vurdering af, hvilken mængde beskæftigelses- og rodematerialet der bør gives for at leve op til lovens krav fremgår af nedenstående. Det skal præciseres, at mængdeangivelsen alene er vejledende, og at den ikke må erstatte en konkret faglig vurdering: I en typisk sti med 18 dyr anses eksempelvis to stykker træ, to grene, to blokke af sammenpresset materiale (f.eks. halm, savsmuld eller spagnum), to lodrette holdere, to reb eller to Spanske ryttere tildelt på gulvet for at være tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale. Dette gør sig også gældende, når der kun er tale om beskæftigelsesmateriale. Hvis der derimod i en sti er en tørfoderautomat, som kun frigiver tilpas små mængder foder af gangen, og på den måde fungerer som rodemateriale, bør der som minimum derudover være to elementer, der udgør det for beskæftigelsesmateriale. 7

8 Hvis der er færre end 18 dyr i en sti, kan der efter Fødevarestyrelsens vurdering, under hensynstagen til stiudformningen og ved en vurdering af adfærd, herunder aggression og halebidning i stien, i mindre grad fraviges fra de angivne mængder, således at der som udgangspunkt kan anvendes eksempelvis et stykke træ, en gren, en blok af sammenpresset materiale (f.eks. halm, savsmuld eller spagnum), en holder, et reb eller en spansk rytter til 9 grise. Ved flere end 18 grise i stien tilpasses mængden af materiale i stien under hensynstagen til stiudformningen og ved en vurdering af adfærd, herunder aggression og halebidning i stien. Afstanden mellem materialerne (eksempelvis to træklodser eller lodrette holdere til træ) bør være således, at to grupper dyr kan beskæftiges samtidig, uden at der opstår konflikter om adgang til ressourcerne. Dette indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt mindst bør være 40 cm mellem to stykker materiale. 3 Eksempler på materialer der opfylder kravene til beskæftigelsesmateriale, rodemateriale og en kombination af beskæftigelses- og rodemateriale I det følgende anføres en række eksempler på, hvordan kravet om beskæftigelses- og rodemateriale, efter Fødevarestyrelsens vurdering opfyldes. De forskellige materialer kan kombineres på forskellige måder. Som nævnt indledningsvis beror vurderingen altid på et konkret fagligt skøn, og den endelige afgørelse af, om kravet konkret er opfyldt, henhører under domstolene. Det er imidlertid Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet som udgangspunkt må anses som opfyldt i nedenstående situationer. 3.1 Materialer som kan opfylde kravene om både beskæftigelses- og rodemateriale Der findes mange forskellige typer af beskæftigelses- og rodemateriale til svin, men i og med, at materialet anses for at være mest stimulerende, hvis det er varieret, manipulerbart, kan tygges i stykker og evt. ædes, så anser Fødevarestyrelsen halm som værende et af de beskæftigelses- og rodematerialer, som anvendes pt., der har de bedste egenskaber Dybstrøelse Dybstrøelse vil som udgangspunkt altid opfylde kravet om beskæftigelses- og rodemateriale. Strøelsen må dog ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for at rode i det. 8

9 3.1.2 Halmhæk Ved en halmhæk forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af halm, hvor svinene kan trække halm ud, og hvor den del af halmen, som grisene ikke umiddelbart æder, falder direkte på gulvet eller ned i foderkrybben i gulvniveau. Der skal altid være halm i hækken. Halmhækken er konstrueret/indstillet, så der kan trækkes så meget halm ud, at en passende andel af grisene kan være beskæftiget med det samtidig. Brugen af halmhæk som beskæftigelses- og rodemateriale er uafhængig af gulvets udformning Halmautomat Ved en halmautomat forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af halm, hvor svinene kan trække halmen ud og hvor den del af halmen som grisene ikke umiddelbart æder, falder ned i bunden af automaten. For at en passende andel af grise har adgang til halmautomaten, bør automaten som udgangspunkt være mindst 60 cm bred. Der skal altid være halm i halmautomaten, og den skal være indstillet, så svinene kan trække halmen ud. Hvis automaten er placeret i et hjørne eller i nærheden af andet inventar, som kan forhindre adgang til automaten fra 3 sider, bør den som udgangspunkt være mindst 80 cm bred Dispenser til snittet halm, halm-, træpiller e.l. Ved en dispenser forstås i denne vejledning en indretning til tildeling af snittet halm, halmpiller, træpiller e.l. Dispenseren er udstyret med en lille udløser som, når den bliver manipuleret, doserer tilstrækkelige portioner af materiale ud. Dispenseren kan efter Fødevarestyrelsens vurdering opfylde kravet om både beskæftigelses- og rodemateriale, hvis der er en krybbe, en plade eller fast gulv under, hvorpå grisene kan rode med materialet Tildeling på gulvet af løst materiale i form af f.eks. halm, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald. Materialet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke er interesserede i at rode i det. 9

10 3.1.6 Halm, spagnum, savsmuld eller lignende i sammenpressede blokke, fritliggende træ eller grene, herunder fx Spanske ryttere eller lignende tildelt på gulvet Materialet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for at rode med det (vedr. mængde se afsnit 2.3). Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse og hvis der anvendes træ, skal det være blødt træ (f.eks. gran, birk, fyr, poppel). Træsorter som f.eks. eg, ask og eksotiske træsorter anses ikke som bløde Træklods eller gren i kæde eller i vippeanordning mellem to stier samt træklodser fastgjort på inventar Klodserne skal være af blødt træ (f.eks. gran, birk, fyr, poppel). Hvis træet ophænges i en kæde, evt. i vippeanordning mellem to stier, skal træet kunne ligge på gulvet i begge stier samtidigt, for at det kan udgøre både beskæftigelses- og rodemateriale. Træet må ikke være så tilsølet, at svinene ikke har interesse for det (vedr. mængde se afsnit 2.3). Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse. Klodser, som er fastgjort på inventaret, har mindre bevægelighed ift. løstliggende klodser. Derfor, bør klodserne have en bevægelighed, udformning og en størrelse, så grisene kan få fat på klodsen og deformere den ved at tygge i den Lodret holder med tildeling af halm, spagnum eller andet i sammenpressede blokke eller trælægter/trærafter Materialet skal kunne bevæges rundt på gulvniveau. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet om både beskæftigelses- og rodemateriale er opfyldt, hvis følgende er tilgodeset (se også afsnit ): Holderens diameter eller korteste side bør som udgangspunkt mindst være 10 cm. Når et træstykke (en trælægte eller trærafte) anvendes, bør træstykket som udgangspunkt have en bevægelsesfrihed svarende til, at der ville kunne placeres 3 tilsvarende stykker træ i holderen på en gang Når der er placeret et stykke træ i holderen, skal dette kunne roteres rundt i holderen Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse, og hvis der anvendes træ, skal det være blødt.(f.eks. gran, birk, fyr, poppel). 10

11 Holderens underside bør som udgangspunkt være placeret mindst 25 cm over gulvniveau uanset om der benyttes spiraler, rør, jernholdere eller andet. Afstanden mellem to lodrette holdere bør være således, at to grupper dyr kan beskæftiges samtidig, uden at der opstår konflikter om adgang til ressourcerne. Dette indebærer efter Fødevarestyrelsens vurdering, at der som udgangspunkt mindst bør være 40 cm mellem to holdere Reb Reb skal ophænges eller tildeles på anden måde, så en del af eller hele rebet ligger på gulvet. Rebene må dog ikke være så tilsølede, at svinene ikke har interesse for at rode med dem. Rebets levetid kan evt. forlænges ved at binde knuder på det (vedr. mængde se afsnit 2.3) Foder på gulv Fødevarestyrelsen vurdere, at alene ved pattegrise, og som udgangspunkt kun frem til fravænning, kan foder på gulvet anses som beskæftigelses- og rodemateriale. Dette skyldes, at grisene på dette stadie endnu ikke har fuldt udviklet fødesøgnings- og undersøgelsesadfærd. Undersøgelser har vist, at pattegrise allerede fra første leveuge er motiverede for at udføre rodeadfærd, og at denne motivation stiger over de følgende leveuger. Dermed stiger også kravet til beskæftigelses- og rodematerialets kompleksitet, idet svinene ikke alene undersøger omgivelserne for at finde føde, men også for at indhente oplysninger om deres omgivende miljø og lære dette at kende. 3.2 Materialer der alene kan opfylde kravet om rodemateriale (dvs. skal suppleres med beskæftigelsesmateriale) Tørfoder Tørfoder tildelt i automat kan udgøre det for rodemateriale, hvis det tildeles som beskrevet i afsnit 2.2. Foder alene anses ikke for at kunne opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale, dog undtaget jf. afsnit

12 3.3 Materialer som alene kan opfylde kravet om beskæftigelsesmateriale (dvs. skal suppleres med rodemateriale) Reb Hvis reb ophænges, så det ikke rører gulvet anses rebet alene for beskæftigelsesmateriale (og ikke rodemateriale) Lodret holder med tildeling af halm, spagnum eller andet i sammenpressede blokke eller trælægter/trærafter En holder med lodret tildeling af halm, spagnum eller andet naturmateriale i sammenpressede blokke eller træ, der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 3.1.8, anses alene som beskæftigelsesmateriale. Der skal altid være blokke eller rimelige rester (vurderet ud fra tildelingstidspunktet) heraf i automaten. Materialet skal være tilpasset dyrenes størrelse Træ eller grene, der ikke ligger på gulvet (f.eks. i vippeanordning med kort kæde eller ophængt) Der skal anvendes blødt træ, som dyrene kan bide i stykker. Materialets dimensioner og beskaffenhed skal tilpasses dyrenes størrelse. 4 Sammenfatning Nedenfor er en oversigt over materialer, der af Fødevarestyrelsen anses henholdsvis for at kunne udgøre beskæftigelses- og rodemateriale, kun beskæftigelsesmateriale eller kun rodemateriale. Dvs. at i de to sidstnævnte tilfælde vil materialerne skulle suppleres med andet materiale, så svinets behov for såvel fødesøgnings- som beskæftigelsesadfærd opfyldes. Om materialer, tildeling og mængde se afsnit 2. 12

13 Rodemateriale Beskæftigelsesmateriale Behov for supplering Dybstrøelse Halm i halmhæk Automatisk tildeling af halm eller lignende materiale, eks. halmautomat Manuel tildeling af løst materiale på gulvet, eks.: halm, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald Automat med materiale i små piller eller i snittet form, eks.: snittet halm, halmpiller eller træpiller Materiale i sammenpressede blokke tildelt på gulvet, eks.: sammenpresset halm, spagnum og savsmuld Fritliggende træklodser/grene tildelt på gulvet, eks.: Spanske ryttere, træklodser i kæde eller vippeanordning og træklodser fastgjort til inventar Holder med sammenpresset materiale eller træ der er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i afsnit Reb ligger på gulvet Tørfoder i automat Reb - ligger ikke på gulvet Holder med sammenpresset naturmateriale eller træ der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i afsnit Træklodser/grene - ligger ikke på gulvet 13

14 5 Ved udbrud af halebidning Ved udbrud af halebidning er især 20 i bekendtgørelsen om beskyttelse af svin relevant. Af denne paragraf fremgår det, at ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. De omstændigheder, der bevirker, at det enkelte fravænnings- eller slagtesvin udvikler halebidningsadfærd, er relateret til dens aktuelle motivationelle tilstand, som igen er influeret af faktorer, der vedrører både det enkelte svin (såsom race, køn og alder), og faktorer der vedrører det omgivende miljø som f.eks. mangel på beskæftigelses- og rodemateriale, træk, temperatur, belægningsgrad m.m.. Er svinene opstaldet i et miljø der ikke er optimalt, eksempelvis fordi svinene mangler mulighed for at udføre undersøgende adfærd eller regulere deres kropstemperatur, kan det enkelte svin opleve frustration og som følge deraf udvikle halebidningsadfærd. Ofte vil der være mere end én enkelt årsag til et udbrud af halebid, men hvis belastningen af en enkeltstående faktor er stor nok, kan den formentlig alene udløse halebidning. Således peger flere undersøgelser på, at mangel på beskæftigelses- og rodemateriale er en af de udslagsgivende faktorer i forbindelse med udvikling af halebidning. Ved udbrud af halebid skal årsagen forsøges fastlagt og problemet eller problemerne skal søges løst hurtigst muligt. Følgende bør overvejes af besætningsejeren i forbindelse med et udbrud: Er der træk i stien? Er der fodringsfejl? Belægningen i stien? Har der været sygdom i stien? Er der utilstrækkelig vandforsyning? Mangler dyrene mulighed for temperaturregulering? Mangler dyrene beskæftigelses- og rodemateriale? 14

15 Det skal endvidere overvejes af den besætningsansvarlige, om det beskæftigelsesmateriale, der er tildelt i stien er tilstrækkeligt, eller om yderligere (eller andet) beskæftigelses- og rodemateriale kan afhjælpe problemet. Tildeling af nye typer af beskæftigelses- og rodemateriale kan med sin nyhedsværdi være med til at dæmme op for et udbrud af halebid, da fokus flyttes fra halerne. Vigtigst er det dog at reagere med det samme, så er der en større chance for succes. Endelig skal den besætningsansvarlige sørge for at skille halebider og halebidte svin ad. Samt straks tage stilling til hvorvidt det halebidte svin skal i behandling og / eller eventuelt flyttes til sygesti. 6 Generelt Billedeksempler som er optaget i Fødevarestyrelsens positivliste kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: 15

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for vejledningen... 2 1.2 Formål med vejledningen... 2 1.3 Lovgrundlag... 3 1.4

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden

Læs mere

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE

PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE NOTAT NR. 1338 Der findes et bredt udvalg af beskæftigelses- og rodematerialer

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Arbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin

Arbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin Arbejdsgruppen om hold af svin Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin September 2007 Dok.: ERK40060 1. Indledning 1.1. Baggrund I januar 1998 nedsatte fødevareministeren og justitsministeren

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning

Læs mere

Adfærdsforskning hos svin

Adfærdsforskning hos svin Intern rapport Adfærdsforskning hos svin Rodematerialer til slagtesvin og løsgående søer i farestalden Margit Bak Jensen og Lene Juul Pedersen (red.) Nr. 228 September 2005 Intern rapport nr. 228 September

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 143 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse) 1 I lov nr. 173 af

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny husdyrlov Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny lov om husdyrgodkendelse Loven træder i kraft 1. august 2017 Kun anlægget skal godkendes arealer udgår Begrebet DE forsvinder Godkendelse gives til

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Velfærdsproblemer. hos de danske søer

Velfærdsproblemer. hos de danske søer Velfærdsproblemer hos de danske søer Rapporten er udarbejdet af Oktober 2004 Oplag: 500 Layout: Sanne Kjall Egeberg Forsidefoto: Scanpix Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Statusseddel. Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N

Statusseddel. Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Statusseddel side 1 Statusseddel Tomme ejendomme 500-1999 Periode: 01.01.11-30.06.11 Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Status pr. 30.06.2011 Denne statusseddel kan ikke indberettes via internet. For

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

Temagruppeseminar 2011

Temagruppeseminar 2011 Temagruppeseminar 2011 Grundlag for anmeldeordningen MKN rapport fra ekspertudvalg Bent Ib Hansen 1 Lovforslag L12 - anmeldeordning Dyrevelfærd (2013) Dyrehold kan forblive uændret Kun ændringer som relaterer

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

JERES BEHOV VORES LØSNING

JERES BEHOV VORES LØSNING JERES BEHOV VORES LØSNING 2013 Ikadan tradition for at tænke fremadrettet Navnet Ikadan er en sammentrækning af Ikast og Danmark. Vi holder stædigt fast i vores innovation, udvikling, kundekontakt, salg

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013. til Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013 Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere