Sagsnr.: 2013/ Dato: 24. februar 2014

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 24. februar 2014 Titel: Baggrundsnotat Sagsbehandler: Lena Søgaard Dagtilbudschef Kapacitetstilpasninger 2014 Børnetallet falder fortsat. Den pasningsprognose der hvert år udarbejdes på baggrund af tal trukket i maj måned det pågældende år, danner grundlag for Området for Dagpleje og Daginstitutions budget det efterfølgende år. For at opretholde den budgetmæssige balance betyder det, at administrationen løbende lukker de pladser, der ikke er efterspørgsel til. I 2014 er der således indarbejdet et underskud på 8 mio. kr. der skal modsvares af økonomiske reduktioner på det samlede område. I praksis foregår dette ved hjælp af pengene følger barnet princippet hvor virksomhederne får reduceret deres budget hvis de har haft for få børn. Og ved administrativt at afvikle tomme dagplejepladser. I relation til dagpleje pladser er der en forsinkelse på mellem 9 og 12 måneder fra pladserne opsiges til den økonomiske reduktion får budgetmæssige konsekvenser på grund af opsigelsesvarsler. I forhold til pengene følger barnet princippet, har denne model tendens til at ramme skævt, og kan derved komme til at undergrave bæredygtigheden i den enkelte institution. Specielt i en situation som vi ser lige nu, hvor efterspørgslen på pladser fordeler sig så skævt geografisk. Der er derfor et behov for, at der politisk tages stilling til en revision af den nuværende struktur. Om strukturen på dagtilbudsområdet Halsnæs Kommune har gennem de sidste tre år gennemført større strukturelle og ledelsesmæssige ændringer på dagtilbudsområdet. Udgangspunktet for ændringerne har dels været at tilpasse kapaciteten til det faldende børnetal og dels at sikre en faglig og økonomisk bæredygtighed for de institutioner der kom ud af tilpasningerne. I perioden er der også bygget nyt, og bygget ud. Institutioner i Hundested Spodsbjerg Børnehus- sammenlagt af Spodsbjerg Børnehus og Lynæs Børnehave ved udbygningen af Spodsbjerg i Hundested Børnehus- sammenlægges nov af Hundested Børnehus afd. Vibehus og afd. Højbjerg og Lerbjerg Børnehus. Hundested Børnehave er tidligere sammenlagt af Hundested Børnehave, Højbjerg Børnehave og Vibehus Børnehave. Lerbjerg Børnehus er tidligere sammenlagt af Lerbjerg Børnehave og Lerbjerg Vuggestue.

2 Institutioner i Frederiksværk Nord Børnehuset Melby- sammenlagt af Kastaniehuset og Asserbo Vuggestue og Asserbo Børnehave. Her nedlægges Asserbo vuggestue fra sommeren Børnehuset Baggersvej- sammenlagt af Enghaven og Æblehuset Frederiksværk Børnehus- Nybygget i 2012 sammenlagt af Torvets Børnehus og specialgruppen fra Elefanten Torup Børnehave- puljeinstitution uændret struktur Syd Børnehuset Arresø- sammenlagt af Skovfogedlodden og Skovknolden Børnehuset Skaaninggaardsvej- sammenlagt af Elefanten og Troldehøjen Børnehuset Kregme- sammenlagt af Ebbedal og Børnehuset Kregme (nybygget 2010) Børnehuset Ølsted- sammenlagt af Børnehuset Ølsted og Gydebakken (både Børnehuset Ølsted og Gydebakken udbygget med vuggestue i 2009/2010) Nedlagte institutioner Vinderød Naturbørnehave Torvets Børnehus- flyttet til Frederiksværk Børnehus Musereden- opsagt driftsoverenskomst med den selvejende institution. Prognose Nedenstående prognose er udarbejdet pr. januar Tabellen viser det gennemsnitslige antal normerede pladser og den gennemsnitslige behov for pladser i hele kommunen behov pladser behov pladser Tabel udvikling i prognosetal Prognosen viser et behov for i 2014 at nedlægge års og års pladser, og fra årspladser. Tallene for g 2017 er behæftet med en relativ høj usikkerhed, men viser en fortsat faldende tendens på 0-6 års området. Status Hundested: Her passer antallet af pladser med efterspørgslen med en svag stigning i efterspørgslen på vuggestuepladser. Der vil fra 2015 være et mindre fald i efterspørgslen på børnehavepladser.

3 Status Frederiksværk: I forhold til de planer der blev vedtaget i 2012 omkring tilpasningen af kapaciteten, er der sket den ændring, at Musereden startede op som privat institution. De har pt. indskrevet 12 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. Denne ekstrakapacitet er der kompenseret for ved nedlæggelse af dagplejepladser og ved lukning af 40 enheder i forbindelse med nedlæggelsen af Asserbo vuggestue. Prognosetallene er behæftede med den usikkerhed der ligger i forhold til at den baserer sig på den vedtagne befolkningsprognose for Vurderingen bliver at der med udgangen af 2014 vil være behov for at nedlægge års pladser og års pladser og fra sommeren 2015 yderligere yderligere års pladser og års pladser. Der kan derudover fortsat være behov for en mindre kapacitetstilpasning indenfor de givne rammer. Disse løses administrativt. Strategier til overvejelse Der er umiddelbart tre veje at gå hvis vi bliver i det spor der tidligere er lagt i forhold til strukturtilpasninger. Der kan også ske en kombination af disse. 1. Den ene er at lukke institutionspladser der hvor efterspørgslen er mindst. Her kunne en mulighed være først at lukke den ene halvdel af den institution der udvælges til lukning og fra 2015 lukke den andel halvdel. Fordelen ved denne model er, at man lukker pladser i det område hvor efterspørgslen er lavest og derved berører færrest mulige forældre og børn. Det giverfor medarbejderne et fælles vilkår for alle at institutionen lukkes, og det giver mulighed for en mere glidende afvikling. 2. Den anden vej er at nedlægge dagplejen i Frederiksværk og flytte børnene til de tomme pladser i institutionerne og dermed udnytte den ledige institutionskapacitet. 3. Den tredje vej er at bryde med det geografiske princip og betragte kommunen som et stort distrikt. Løsningen her ville være løbende at nedlægge de små og mindre rentable enheder, herunder dagplejen i takt med at børnetallet falder og at bryde ledelsesstrukturen op i takt med at enheder nedlægges. Der bliver i bilag 2 peget på konkrete løsningsforslag til løsning af den kapacitetsmæssige udfordring i Opmærksomhedspunkter Af driftshensyn vil den mest optimale strategi derfor være at lukke de mindste institutioner først. I forhold til kapacitetsbehovet for 2015 er der to ubekendte faktorer, der på sin vis er sammenhængende. Den ene er resultatet af Folkeskolereformen, her tænkes på MiniSfo. Det andet er størrelsen af vippekapaciteten. Vippekapaciteten er den ekstra kapacitet der fysisk er tilstede i alle institutioner. Den er etableret for periodevis at kunne indskrive flere børn end grundnormeringen dels for at kunne overholde pasningsgarantien på 6 uger og dels for at give plads til tage børn ind i løbet af året. Det giver en ekstrakapacitet i institutionerne på ca. 100 pladser afhængigt af årgangsstørrelser. Fjerner vi vippemulighederne ved fast at indskrive de ekstra børn som normalt kun er

4 indskrevet når vi vipper op, gør vi institutionerne mere robuste økonomisk, men mister muligheden for at skaffe ekstrapladser ved mindre udsving. Vi vil heller ikke have pladser nok hvis efterspørgslen ændrer sig. Efterspørgselsprocenten er for børnehavebørn pt. 95 %, men har tidligere ligget omkring de 100 %. I forhold til de kommende beslutninger i relation til folkeskolereformen, vil der ske en transformation af begreberne undervisning og fritidstilbud. Disse vil smelte sammen til én enhed, og dermed vil SFO som begreb være omdannet til en anden enhed. Dermed forsvinder grundlaget for at etablere Mini-SFO pladser. Mini-SFO har tidligere været brugt som mulighed for kapacitetsudvidelse på børnehaveområdet. Vurderingen er, at nedlæggelse af Mini-SFO pladser ikke kapacitetsmæssigt vil være et stort problem for dagtilbudsområdet, så længe vippekapaciteten fastholdes, og institutionslukninger foretages fra sommeren, hvor en årgang forlader institutionen for at gå i skole. Dog kan er blive lokale geografiske udfordringer som de enkelte institutioner må løse ved periodevise indskrivninger. I optikken med en ny folkeskolereform, skal der arbejdes med overgange mellem børnehaven og skolen, og kapaciteten Mini-SFO skal redefineres til at matche folkeskolens behov, f. eks. i form af rullende skolestart. Vælges en sådan løsning vil det i relation til kapacitet betyde at behovet for vippe - og børnehavepladser skal revurderes. Særligt for dagplejen Med hensyn til dagplejen, har strategien hidtil været at kapaciteten justeres løbende i forhold til efterspørgslen. Dagplejen er halveret de seneste 4 år fra 110 til 62 dagplejere. I Hundested kan vi ikke imødekomme pasningsbehovet uden de dagplejepladser vi i dag har til rådighed. I Frederiksværk vil vi i slutningen af perioden kunne nedlægge dagplejen, hvis vi inddrager samtlige vippepladser i institutionerne og ikke nedlægger nogle af de forslåede enheder. Der er i forbindelse med de sager vi tidligere har behandlet omkring strukturtilpasninger, blandt forældre både fra vuggestue og dagpleje, udtrykt ønske om at dagplejen også fortsat er en del af tilbudsviften. Økonomi Dagpleje kontra vuggestue Dagplejen i Frederiksværk er pr. dagplejeplads kr. dyrere end en institutionsplads om året. For hver dagplejeplads der nedlægges vil der være en driftsmæssig besparelse forbundet med det svarende til ca kr. pr. dagplejer. Det drejer sig om udgiften til det 4 barn i dagplejen der ikke anvendes til fast indskrivning, fordi pladsen står tom til omplaceringer, tillagt differencen mellem vuggestue og dagplejepladsen. Denne økonomiske difference er dog et udtryk for de ekstraomkostninger der er forbundet med lønomkostningerne for dagplejen i en periode hvor kapaciteten reduceres. Det forholder sig sådan, at i hovedparten af afskedigelserne mistes pladserne i forbindelse med afskedigelserne, men lønudgiften fortsætter i 9-12 måneder afhængigt af dagplejerens anciennitet. Fratages denne ekstraomkostning, ligger dagplejen økonomisk på niveau med vuggestue når dagplejen er fyldt op som i Hundested.

5 Forudsætningen for at kunne nedlægge dagplejen er, at der fysisk er kapacitet til det antal børn der pt. passes i dagplejen. Det vil dreje sig om ca vuggestuegrupper af 10 børn der skal etableres. Af disse vil de 6 til 7 kunne etableres fra sommeren Det drejer sig om tre til fire grupper i den matrikel der nedlægges samt tre i Frederiksværk Børnehus der benyttes af dagplejen. Det er ikke vurderet hvad en sådan ombygning vil koste, da det afhænger af matriklens bygningsmæssige forhold. Til sammenligning har prisen for en tilsvarende ombygning i Asserbo kostet 2,6 mio. kr. De øvrige 4-6 grupper kan først etableres når der nedlægges yderligere børnehavepladser i Ulempen ved at lukke dagplejen vil være at der bliver en markant forskel på tilbudsviften i Hundested og Frederiksværk, at antal pladser i dagplejen ikke matcher efterspørgslen, at der ikke findes alternativer til børn der ikke trives i institutionsmiljøer og at der med stor sandsynlighed vil blive etableret flere private pasningsordninger. Derudover vil en nedlæggelse betyde at vippekapaciteten forsvinder, hvilket vil give problemer i de perioder hvor der er spidsbelastning i institutionerne. Det vurderes at en total nedlæggelse af dagplejen i Frederiksværk tidligst ville kunne have virkning fra Generelt omkring struktur på dagtilbudsområdet Den mest rentable drift fås ved at drive dagtilbuddene i så store enheder som muligt. Det kan tale for, at man på sigt udbygger de i forvejen store institutioner og nedlægger de mindre enheder. Nedlægges matrikler og institutioner halveres, skal de af hensyn til bæredygtigheden tilknyttes nye samarbejdspartnere. I de tilfælde skal man være opmærksom på, at man starter en ny personale-og organisationstilpasningsproces med den usikkerhed det indebærer for forældre, børn og medarbejdere. Undtaget herfor er Børnehuset Ølsted, der siden et lederskifte i februar 2013 har været sammendrevet, men ikke formelt sammenlagt med Børnehuset Kregme. Der lægges ikke på nuværende tidspunkt op til en ny områdestruktur. Dels på grund af den forestående kapacitetstilpasningsproces, dels fordi vi ikke kender den endelige fordeling af kapaciteten. Dog kan det ovevejes for område SYD, hvor det afhængigt af hvilke matrikler der lukkes, kan give en bedre ledelses og kapacitetsmæssig styring at samle de resterende institutioner under et. Det vil på sigt være muligt at udbygge på institutionerne Baggersvej, Frederiksværk Børnehus og Kregme Børnehus og derved give mulighed for at nedlæge nogle af de mindre enheder. Der vil derudover kunne ændres på anvendelse af de enkelte institutioner. F.eks. vil der være mulighed for at fraskille specialbørnene og flersprogsgruppen til en ledig matrikel eller lokalitet, og indskrive flere børn i Frederiksværk Børnehus. Man kan også overveje et opgør med distriktstankegangen, og betragte Halsnæs Kommune som et stort distrikt i relation til pasningstilbud. I praksis fungerer det sådan i dag i mindre omfang idet enkelte forældre benytter tilbud i et andet bysamfund end det de bor i.

6 Det er vurderingen at der vil være marginal økonomisk gevinst ved der er at tilpasse kapaciteten i forhold til af se Halsnæs Kommune som et stort distrikt. Dog under forudsætning af, at der ikke forudsætte fuld dækning til alle de børn der bor i hvert af de tre distrikter.