Feltkendetegn for klirer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feltkendetegn for klirer"

Transkript

1 Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke meget mere end oppe at runde, så snart de har gjort deres indsats. Klirerne er en af de grupper, og for nogle arters vedkommende f.eks. sortklirerne kan de første allerede ses i Danmark i juni på returtræk. Klirerne ses ved lavvandede områder, strandsøer og søbredder, hvor de går og fouragerer på smådyrene i mudderet. Klirerne vi kan se nu, er foruden vor egne ynglefugle (rødben (almindelig ved søer og strandsøer over hele landet), tinksmed (fåtallig i Jylland) og svaleklire (Nordsjælland). Tinksmed (fåtallig ynglefugl) Svaleklire (fåtallig ynglefugl) Mudderklire (almindelig trækgæst) Rødben (almindelig ynglefugl) Sortklire (almindelig trækgæst) Hvidklire (almindelig trækgæst) Desuden kan man, hvis man er meget meget heldig, støde på terrekklire og damklire og desuden de amerikanske arter plettet mudderklire og lille gulben. Tinksmed: Tinksmeden yngler som nævnt fåtalligt i jyske højmoser, men der hvor man ser dem er ved lavvandede bugter, strandsøer og søbredder, hvor trækgæsterne raster og fouragerer på hvirvelløse smådyr i mudderet. Tinksmeden yngler i højmoser og på heder fra Skandinavien og i et bælte ind over Rusland igennem Sibirien helt til Stillehavet. I Danmark ses den fra slut april til og medio august, med et lille hul fra slut maj til medio juni. De europæiske ynglefugle overvintrer i Afrika. De juvenile fugle begynder at dukke op fra slutningen af juli. Af størrelse er kroppen ca. som en stær, men den har lange gulliggrønne ben og et langt næb. Oversiden er mørk med lyse pletter (juvenile har lyst gyldne pletter) Brystet og flankerne er stribet/plettet (juvenile dog mest uplettet flanke). Undersiden er hvid og overgangen imellem det plettede bryst/flanker er uskarp. Hale og overgump er hvid med smalle striber yderst (svaleklire har også lys hale og overgump, men de mørke striber er bredere (bånd). Vingeundersiden er lys (svaleklire har mørk vingeunderside). 1

2 Tinksmedens kald er bløde jif-jif eller tjif-tjif Tydeligt lyst øjenbryn der går bag om øjet Lysplette overside Ungfugle har lyst gyldne pletter på oversiden. Det har dette individ delvist, men er dog i tvivl om det er en ad eller juv. Uskarp overgang imellem plettet/stribet bryst og lys bug. Plettet flanke. Gulgrønne ben I flugten stikker fødderne tydeligt ud bag halen Hvid overgump og hale med smalle tværstriber. Ingen markerede vingebånd Hvid overgump og hale med smalle tværstriber. Ingen markerede vingebånd 2

3 Lyse undervinger og armhule Lyse undervinger og armhule Tinksmed til venstre og mudderklire til højre. Bemærk størrelsesforskellen og den lyse kile imellem bryst og vinge hos mudderkliren. Mudderkliren har også ensfarvet overside Tinksmed øverst, sammen med svaleklire. Bemærk, at svaleklirens overside ikke er så spættet, mangler flamkepletterne samt mangler øjenbrynet. 3

4 Flugtbilleder af tinksmede, et rødben og en brushane. Bemærk de lyse vingeundersider og armhuler, men at lysindfaldet også har betydning for om de synes lyse eller mørke. Bemærk også at der ikke er tydelige lyse vingebånd. Rødben Rødben Svaleklire: Svalekliren yngler i skov med mindre moser. I Danmark fåtalligt, først og fremmest i Gribskov i Nordsjælland. Den anvender gamle drosselreder som rede. Den har stort set samme geografiske udbredelse fra Skandinavien og ind over Rusland og Sibirien Helt til Stillehavskysten. De europæiske svaleklirer overvintrer i Afrika fra sahelzonen og syd over. I Danmark ses den i april, og så igen fra juni til og med august. Det er som svalekliren ved lavvandede strandsøer, søbredder, men især om foråret også ved våde områder på marker og langs vandløb. Den er af samme størrelse og bygning som tinksmeden. Oversiden er meget mørk med mindre og pletter end hos tinksmeden (ungfuglenes pletter er brunlige). Brystet er stribet mørkt og danne en skarp kant til den lyse bug. På samme måde danner de mørke vinger en skarp kant til de uplettede flanker. Svalekliren er i forhold til tinksmeden kontrastrig med skarpe skillelinjer imellem lys og mørkt. Hale og overgump er hvid, og halen har yderst brede mørke bånd. Benene er grågrønne. Vingeundersiden og armhulen er mørk og danne i flugten en skarp kontrast til den lyse underside. 4

5 Kaldet er skarpt plyit-vit-vit, meget kraftigere, men lidt henad landsvalens skarpe advarselskald når den opdager en rovfugl. Mørk overside med små lyse pletter. Dette individ har dog ganske få pletter Mangler tinksmedens lyse øjenbrynstribe Mørk overside med små lyse pletter. Grågrønne ben Skarp Overgang fra bryst og vinge til den hvide underside Skarp Overgang fra bryst og vinge til den hvide underside Tinksmed til højre med uskarp overgng fra det mørker bryst til lys underside. Desuden har tinksmeden mørkplettede flanker. Svalekliren til venstre er mere kontrastrig med skarpe overgange imellem hvid underside, mørk overside og bryst. 5

6 Svalekliren har hvid overgump og hale, med brede mørke bånd yderst på halen Svaleklirens undervinger er mørge og står i tydelig kontrast til den hvide underside. Svalekliren er kontrastrig, mørk og lys. Den mørke vingerunderside kan anes på fuglen til højre. Svalekliren er kontrastrig, mørk og lys. Mudderklire: Mudderkliren er ikke fast ynglefugl i Danmark, men yngler sporadisk. Den yngler typisk ved vandløb og lavvandede søer. Den er udbredt i Europa fra Storbritannien ind over Europa inkl. Skandinavien, og videre i et bredt bælte igennem Rusland, Kaukasus og Sibirien til Stillehavet I Danmark ses den i maj, og igen fra juli til primo september. Den ses på mudderflader ved strandsøer og søbredder, men også ved kysten, især hvor der er stenet strandbred. Den har omkring samme kropsstørrelse som tinksmeden, men den har noget kortere ben. 6

7 Oversiden er mørk, med gyldent islæt og mørke pletter. Undersiden er hvid uden pletter med mørkt bryst, og den har en karakteristisk hvid kile imellem det mørke bryst og vingen. Den har et mere eller mindre tydeligt lysere øjenbryn. Den har tydelige lyse vingebånd, og vingeundersiden er lys. Overgumpen er hvid, men der går et mørkt bånd igennem og ned over halen. Benene er grønlige. Under fourageringen vipper den hele tiden med halen, som når et stykke bagud om vingerne. Den har en karakteristisk flugt med hurtige sitrende vingeslag efterfulgt af kort glideflugt. Når den flyver op, udstøder den sit karakteristiske hi-di-di-di kald. Den mørke overside i kontrast til hvid underside og kile imellem bryst og vinge Den brune overside med gyldene pletter/skær. Fuglen her er en ungfugl, med smalle gyldne striber. Underside og undervinge er hvide. Her er øjenbrynstriben tydelig, men den varierer. Det hvide vingebånd er antydet. Mudderklire til højre sammen med tinksmed. Forskllen er tydelig i den forholdsvis ensfarvede brune overside hos mudderkliren i forhold til tingsmedens plettede overside. 7

8 Her ses det hvide vingebånd og den hvide underside. Det hvide vingebånd og den gyldenbrune overside. Overgump og hale med mørk midterstribe og lyse sider/kanter Mørk overside med lyst vingebånd og bånd igennem overgump og hale. Lys underside, hvidt vingebånd og mørkt bryst. 8

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se

1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se Beskrivelse af observation af Sortterne sp. (Chlidonias niger sp.) med flere karakterer svarende til Amerikansk Sortterne (Chlidonias niger surinamensis) ved Hvide Sande d. 9. oktober 2006. Følgende beskrivelse

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Guide til køretur i Bordrup og Oksby Plantager søndag den 2. maj 2010

Guide til køretur i Bordrup og Oksby Plantager søndag den 2. maj 2010 Guide til køretur i Bordrup og Oksby Plantager søndag den 2. maj 2010 Skov-og Naturstyrelsen, Blåvandshuk har afmærket en ca. 9 km rute gennem plantagerne som du i dag må køre i egen bil. Undervejs på

Læs mere

Strandens og kystens fugle

Strandens og kystens fugle Strandens og kystens fugle Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen Strandens og kystens fugle Ved stranden kan du især møde mange forskellige slags måger, ænder og vadefugle. Ulvedybet og Vejlerne

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst)

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Kap Verde Øerne 14/11 20/11 2016 Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Rejsen var en chartertur købt gennem Star Tur, der undervejs blev omdøbt til Tui. I rejsen til ca. 6.500 kr. var inkluderet

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende

Læs mere

Gråanden Alberte MATERIALER:

Gråanden Alberte MATERIALER: Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018 GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

SMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen.

SMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen. SMØR - OG FEDTMOSEN Fugle - og planteliv En status Smør - og Fedtmosen som er beliggende i Herlev/Gladsaxe nord for København, er stærkt tilgroede moser med flere små tørvegrave, samt et tilstødende eng

Læs mere

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil

Læs mere

Photoshop tips: Få billedet til at fremstå bedre vha. et Soft Light-Layer

Photoshop tips: Få billedet til at fremstå bedre vha. et Soft Light-Layer Photoshop tips: Få billedet til at fremstå bedre vha. et Soft Light-Layer Selv om jeg er tilhænger af, at man skal forsøge at få sit billede så godt som muligt i kameraet ved at bruge en fornuftig eksponering

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt) Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

DISSEKTION AF EDDERFUGL

DISSEKTION AF EDDERFUGL DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Nationalpark Vadehavet hører til ét af de 10 vigtigste vådområder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene på Den Østatlantiske

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Kort og godt om dyr og planter

Kort og godt om dyr og planter Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov

Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov 2013 40 stk stenfigurer er placeret langs den ca. 400 meter lange sti, som omkranser boligenheden. Figurerne er fremstillet frit efter fantasinen

Læs mere

Feltbestemmelse af Humes Sanger

Feltbestemmelse af Humes Sanger Feltbestemmelse af Humes Sanger JAN HJORT CHRISTENSEN og MADS JENSEN BUNCH Farvetavler af CARL CHRISTIAN TOFTE Indledning Humes Sanger bliver normalt behandlet som en underart af Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

2016 Unkeldesign All rights reserved

2016 Unkeldesign All rights reserved Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere