Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer

Transkript

1 Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer Resumé over kommentarer til Model 1 giver med de treårige forløb mulighed for faglig kontinuitet og progression for Der er dog mange høringssvar der udtrykker bekymring for, at elever i 6. klasse skal vælge en linje, der har konsekvenser for dem i de næste 3 år. Bekymringen går blandt andet på, at eleverne fastlåses i et bestemt tema. Hvis de efterfølgende hellere vil vælge en anden linje, vil det betyde et klasseskift. Bekymringerne går også på, hvad eleverne reelt vil ønske linje ud fra. Fx ønske om at blive på matriklen, blive med kammerater osv. Der er også bekymring for elevernes motivation, hvis ikke de får deres ønske opfyldt. Bekymring for at elevernes linjevalg bliver afgørende for klassedannelsen. Klasserne bør dannes på baggrund af elevernes sociale og faglige kompetencer. Resumé over kommentarer til Model 2 giver mulighed for fleksibilitet i forhold til elevernes ønsker, der måske ænder sig i løbet af udskolingen. Der peges desuden på, at modellen giver gode muligheder for harmonisk klassedannelse. Der er i flere svar en bekymring for om skoleåret deles for meget op, da der udover linjeforløbene også skal være plads til andre forhold fx brobygning og lejrskoler. Nogle høringssvar peger også på, at det bliver et tungt administrativt arbejde at håndtere hvert linjeforløb. Der udtrykkes også bekymring for mulighed for faglig progression inden for linjer, når der skiftes linje tit. Der er en særlig bekymring for de elever, der har ekstra brug for forudsigelige rammer. Øvrige kommentarer Flere høringssvar efterlyser mere mulighed for lokal indflydelse. Der foreslås blandt andet at der vedtages overordnede rammer, som skolerne kan udvikle deres egen model inden for. Der peges på, at medarbejderne skal have mulighed for at blive opkvalificeret og have tid til at forberede linjerne Flere foreslår, at der laves en indfasning fra 7. klasse, så de nuværende klasser fortsætter uændret. Der peges på, at der bør opstilles mål og succeskriterier, og at der bør evalueres efter et år. Bekymring for fast ny klassedannelse efter 6. klasse fordi nogle klasser på det tidspunkt allerede har været gennem klassesammenlægning. Der efterspørges mere tid til processen. Der efterspørges også mere medarbejderindflydelse. Der er også bekymring for at både elever og matrikler skal være på mere end én matrikel. Hedegårdsskolen ønsker, at bevare deres egen model

2 Baltorpskolen MED-udvalg Bekymring for at elever på 12 år, skal vælge en linje, der har konsekvenser for dem i de næste 3 år. Hvad vælger eleverne linje ud fra? eleverne fastlåses i en linje. Bekymring for elevernes motivation, hvis ikke de får deres ønske opfyldt. Bekymring for klassekulturen, hvis en matrikels elever bliver en minoritet i en klasse. Baltorpskolen Skolebestyrelsen Udfordring at eleverne skal vælge linje allerede i 6. klasse. Klasserne bør ikke dannes ud fra elevernes faglige forudsætninger. linjerne passer til lærernes kompetencer? Er der nogen begrænsninger på holdstørrelsen? Medarbejderne skal have mulighed for at blive opkvalificeret og have tid til at forberede linjerne Projektet bør udskydes endnu et år, for at forberede det godt. Behov for at blive fredet fra andre projekter. Indfasning fra 7. klasse, så de nuværende klasser fortsætter uændret. Overordnet spændende med gode muligheder for at skabe sammenhæng til virkeligheden Bakker ikke op om nogen af modellerne, men foretrækker model 2. Eleverne bliver i deres nuværende klasser. Linjedag en gang om ugen en hel dag. Linjedagen kan være på tværs af matriklerne. Valg af linje for ½-1 år ad gangen Oprettelse af en linje der rummer den praktiske/musiske dimension. Meget kort involveringsproces. Der bør gives mere tid også i lyset af, at skolestrukturen lige er trådt i kraft. Bekymring for hvad eleverne vælger linjer på baggrund af. Der opstilles konkrete succeskriterier.

3 Hedegårdsskolen MED-udvalg skoleåret deles for meget op, da der også skal være plads til andre forhold fx brobygning og lejrskoler. Hedegårdsskolen Skolebestyrelsen skoleåret deles for meget op, da der også skal være plads til andre forhold fx brobygning og lejrskoler. Måløvhøj Skole MED-udvalg Enig med skolebestyrelsen Måløvhøj Skole Skolebestyrelsen Mulighed for faglig kontinuitet og progression for Bekymring for de regelmæssige opbrud. Særlig bekymring for de elever, der har ekstra brug for forudsigelige rammer. Hvis der sker klassesammenlægninger bør den økonomiske tildeling fastholdes. Positivt formål Behov for særlige vilkår på Hedegårdsskolen pga. den nuværende idrætsprofil og at skolen har færre spor end de øvrige. Bekymring for fast ny klassedannelse efter 6. kl. Nogle klasser har på det tidspunkt lige været igennem klassesammenlægning. Medarbejderne burde have været inddraget fra starten. Formålet med udskolingslinjerne er positivt. Tilfredshed med, at Hedegårdsskolen skal have særlige vilkår. Foreslår model 3, hvor stamklasserne bibeholdes og der laves linjehold, der fx ligger på en dag om ugen. Det vil skabe mulighed for at skabe sammenhæng mellem linjen og de øvrige fag og på at linjerne er Model 1. Eleverne skal have mulighed for at være med til at udvikle linjerne. Model 1. Eleverne skal have mulighed for at være med til at udvikle linjerne. Model 1

4 præget af de kompetencer, der er i lærergruppen og de ønsker der er hos Foreslår en indfasningsmodel fra den kommende 7. klasse, hvor stamklasser fastholdes. Dvs. linje hold i stedet for linje klasser. Foreslår at modellen testes et år. Der skal være en løsning med opbakning hos lærere og elever. Skovvejens Skole MED-udvalg Bekymring for at det er faste klasser, da det vil betyde klasseskift, hvis en elev vil skifte linje. Bekymring for A- og B- hold (boglige og ikkeboglige). elever i 6. klasse kan træffe så stort et valg. Bekymring for de logistiske udfordringer. Bekymring for mulighed for faglig progression, når der skiftes linje tit. Der skal være fokus på, at elever vælger linje af faglige årsager. Ønske mulighed for lokaltolkning og udførelse ligegyldig hvilken model, der vælges. Foreslår en model, hvor eleverne har en stamklasse og så vælger en linje, de har med andre elever på årgangen. Linjen kan ligge på en hel dag, eller det kan ligge som et bånd hen over ugen. Fordelen vil være, at et evt. linjeskift vil være mindre problematisk, logistikken er enklere end i, og desuden vil der være en større interaktion mellem eleverne end i

5 . Skovvejens Skole Skolebestyrelsen 3 år giver plads til fordybelse Bekymring for valg af linje allerede i 6. klasse kræver grundig vejledning Mere fleksibel for Bekymring for mulighed for progression og specialisering inden for linjen. Savner materiale fra andre skoler med erfaringer. Bør implementeres nedefra med de nuværende 6.klasser. Skolens ledelse anbefaler Foretrækker ikke en model frem for den anden. Bekymring for det administrative arbejde. Hvad med muligheden for at lave en profilskole, når alle skal have samme temaer? Alle elever bør kunne få et af sine to højeste ønsker opfyldt på egen distriktsskole. Skovlunde Skole MED-udvalg Bekymring for at elevernes linjevalg bliver afgørende for klassedannelsen. Klasserne bør dannes på baggrund af elevernes sociale og faglige kompetencer. eleverne vælger linje på baggrund af matrikel og ikke tema. eleverne kan tage så stor en beslutning allerede i 6.kl. Gode muligheder for harmonisk klassedannelse. Fleksibilitet i forhold til elevønsker mv. Bekymring for muligheden for at skabe progression og kontinuitet i linjerne. Linjen kunne i stedet vælges for ét år ad gangen. Ordningen bør evalueres Det er vigtigt, at den enkelte skole har et reelt og selvstændigt råderum for skolens konkrete udmøntning af en udskolingslinjemodel. linjer vil betyde, at medarbejderne i højere grad vil skulle arbejde på to matrikler. Modellen skal være fleksibel, så eleverne kan prøve sig af i mange sammenhænge. Anbefaler, at der vedtages nogle overordnede rammer for udskolingen. Når der ligger konkrete erfaringer kan laves mere tydelige rammer for struktur, form og indhold på den enkelte skole. Model 2 fordi der ved klassedannelsen tages højde for at der kan dannes harmoniske klasser og som kan gennemføres i april-maj. Det giver mulighed for

6 Bekymring for de elever som ikke får imødekommet deres første ønske og med dem, som ikke har en særlig præference. Skovlunde Skole Skolebestyrelsen Bekymring for at elevernes linjevalg bliver afgørende for klassedannelsen. Klasserne bør dannes på baggrund af elevernes sociale og faglige kompetencer. Bekymring for de elever som ikke får imødekommet deres første ønske og med dem, som ikke har en særlig præference. Bekymring for at modellen er for låst, så eleverne bindes af de valg de træffer i 6. kl. Gode muligheder for harmonisk klassedannelse. Bestyrelsen har gode erfaringer med ny klassedannelse i udskolingen. Bekymring for muligheden for at skabe progression og kontinuitet i linjerne. Linjen kunne i stedet vælges for ét år ad gangen. Det er vigtigt, at den enkelte skole har et reelt og selvstændigt råderum for skolens konkrete udmøntning af en udskolingslinjemodel. Modellen skal være fleksibel, så eleverne kan prøve sig af i mange sammenhænge. medarbejder- og elevinddragelse til at lave inspirerende og motiverende linjeforløb. Det bør være faste linjer som eleverne melder sig ind på for et år ad gangen og hvor den faglige progression øges i takt med kravene til de forskellige klassetrin stiger. Så er der både mulighed for fordybelse og omvalg. Forslag til fælleskommunale temaer: sprog, naturfag og praktiske/musisk. Anbefaler, at der vedtages nogle overordnede rammer for udskolingen. Når der ligger konkrete erfaringer kan laves mere tydelige rammer for struktur, form og indhold på den enkelte skole. Model 2 fordi det skaber mulighed for klassedannelse på baggrund af sammensætningen af Foreslår et-årlige valg. Forslag til fælleskommunale temaer: sprog, naturfag og praktiske/musisk.

7 Ballerup Lærerforening Hvad er udskolingslinjer svaret på? Kritiserer at hverken lærerne eller lærerforening har ikke været inddraget i processen. matriklerne har mulighed for at løfte opgaven. Foreslår ny proces, som lærerne har mulighed for at opleve reelt medarbejderskab til. Processen bør have mere tid og der bør være god tid til implementering.