U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

Transkript

1 U R B A N L A B Hvordan lærer vi af udfordringerne med udvikling af fremtidens planlægning? Hvordan lærer vi af hinandens fejl? Vi vil finde værktøjer til at skabe byrum, de både er interessante for borgerne at færdes i og skaber gode rammer for fælles liv K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

2 U R B A N L A B FRA PLAN TIL VIRKELIGHED BYLIV UDEN MENNESKER FREMTIDENS BYRUM SANSNING AF BYENS RUM DØR BUTIKKER UDEN BYLIV MIDLERTIDIGHED LYSET OG LYDEN

3 U R B A N L A B S L U T H V O R D A N S A M M E N F A T T E R V I?

4 U R B A N L A B H V O R D A N S A M M E N F A T T E R V I? K O N T E K S T U A L I S E R I N G E R S A M T A L E R

5 U R B A N L A B VELKOMST INTRO OG RAMMESÆTNING JENS KVORNING + SØREN MØLLER CHRISTENSEN SAMTALE 1 KUNSTNEREN OG ARKITEKTEN BYER FOR MENNESKER, SAMFUNDET FOR FREMTIDEN BJØRN NØRGAARD BYENS SKAL GIVE MERE END DEN TAGER KASPER EISTRUP AT FLETTE EN BY LENE TRANBERG SAMTALE 1 BJØRN NØRGAARD / KASPER EISTRUP / LENE TRANBERG B Y U D V I K L I N G S S P I L L E T SAMTALE 2 ARKITEKTEN OG DEVELOPEREN BYRUMMET BLIVER TIL CARSTEN RASMUSSEN BYUDVIKLING MED ALTERNATIV OG KREATIV TILGANG RUNE KILDEN BYRUMMET SOM EN UDVIDET DAGLIGSTUE DAN STUBBERGAARD SAMTALE 2 CARSTEN RASMUSSEN / RUNE KILDEN / DAN STUBBERGAARD OPSAMLING AFTENPROGRAM

6 FREMTIDENS BYRUM - flere stemmer

7 BY BYRUM BYUDVIKLING? KUNST KULTUR KULTURPOLITIK

8 BYKUNST BYRUMKULTUR BYUDVIKLINGKULTURPOLITIK

9 BY KUNST BYRUM KULTUR BYUDVIKLING KULTURPOLITIK

10 HVORFOR? TO SPOR BYENS OG KUNSTENS

11 Statens Kunstfond 1964 HVORFOR? TO SPOR BYENS OG KUNSTENS - Et demokratisk aspekt: Kunst for hele folket ikke kun borgerskabet. - Et dannende og aktivistisk aspekt: Inspirere, stimulere og kritisere. Kultur er forædling - Julius Bomholt

12 HVORFOR? TO SPOR BYENS OG KUNSTENS Fra 1970erne og frem opstår en ny situation, hvor planlæggernes, arkitekternes og ingeniørernes autoritet udfordres.

13 HVORFOR? TO SPOR BYENS OG KUNSTENS Den nye situation er både formet af en generel kritik af modernistisk byplanlægning og af nye opgaver fra ny by på bar mark til omdannelse af eksisterende by- og industriområder.

14 HVORFOR? TO SPOR BYENS OG KUNSTENS - Fra 1990erne og frem bliver byliv og branding centralt. - Kunst og kultur inddrages direkte i at løfte områder og løse problemer. - Erhvervslivet og dermed ejendomspriser får stor betydning.

15 HVOR STÅR VI I DAG? INDTRYK FRA ROADTRIP I URBANLAB-LAND Generelt set tænker alle i at koble byrum og byudvikling med kunst og kultur: Mental byggemodning, inddragelse og tiltrækning af investorer. Midlertidighed står stærkt kun ét ud af 8 projekter er permanent. Kunsten og kulturen står stærkt formentlig pga. kulturforvaltningernes meget aktive rolle i udviklingen af projekterne.

16 HOLSTEBRO: DAZZLE BRIDGE - synliggøre og skabe debat om nyt byområde

17 AARHUS: DE TRE BROER - varigt kunstværk, stedsspecifikt og rumskabende

18 HAMMEL: MIDLERTIDIG CYKELBANE - fritidsaktivitet som åbning af nyt byområde

19 RANDERS: WATERMUSIC - udendørs totalteater visuel iscenesættelse af nyt byområde

20 HERNING: KARAVANEN OG ULDJYDEN - midlertidige kunstværker som del af gadeløft

21 SILKEBORG: TONER I TORVEDYBET - koncert på usynlig scene, tilføje anden dimension end byggeplads

22 VIBORG: VÆGMALERI - visuel historie om den nye bydel

23 HORSENS: VEJEN IND, ER VEJEN UD - midlertidigt kunstværk, åbner et ingenmandsland

24 TIL DEBAT Hvilken betydning har relationen mellem kultur og byrum for stedet? - Er det alene et spørgsmål om at skabe bevidsthed og skubbe de økonomiske hjul i gang? - Blive byrummene bedre af at kunst og kultur er blevet inddraget? - Bliver vi klogere på, hvad borgerne ønsker eller kunne ønske sig? - Bliver vi klogere på, hvad stedet kan? Hvilken betydning har ægteskabet for kunsten og kulturen? - Er vi opmærksomme på, og vi har vi begreber til at vurdere kvaliteten? - Udvikles nye kunstneriske udtryksformer? - Styrkes kulturelle og kunstneriske institutioner?