Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Odense Universitetshospital Øre-, næse-, hals afd. F Speciale/specialer: Oto-, rhino-, laryngologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 4/4) 7/8 (1'res 1/1, kursus 2/3, intro B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Centerchef Center-/afdelingsledelsen: Adm.overlæge, oversygeplejerske Uddannelsesansvarlig overlæge: udd.ansvarlig overlæge Øvrige speciallæger: 4 afdelingslæger, heraf 1 uddannelsesansvarlig yngre læge, alle vejledere Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 3 uddannelsessøgende læger (UL) (R1, kursus, intro) Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion De uddannelsessøgende læger (UL), synes, at de blev modtaget godt af alle personalegrupper, og at de fik en god introduktion såvel til de praktiske ting som i det faglige. Et omfattende introduktionsmateriale udsendes før ansættelsen, hvor navnet på vejlederen er angivet. I den senere tid har enkelte været til ansættelsessamtale, hvor man har kunnet justere forventningerne og hilse på hinanden allerede på et meget tidligt tidspunkt. Det er indtrykket, at det er en god ide, som man vil følge op på fremover. Rundvisning på afdelingen foregår skematisk efter en gennemarbejdet checkliste. Den foretages sjældent af vejlederen, men af en kollega, der er kendt med forholdende. Såvel selve afdelingen som modtagelse og skadestue gennemgåes. De næste dage følger nye læger ældre kollegaer, men ikke nødvendigvis vejlederen. Der medfølger en invitation til fælles introduktion for alt nyansat sygehuspersonale. Der er dog ikke opfølgning på, hvor mange, der rent faktisk tilmelder sig, og man sikrer ikke fra administrationens side, at alle har været igennem introduktionen. Således havde 2 af UL ikke deltaget - og var vist ikke helt klar over, at det fandt sted. UL er vagtfri de første 2 uger, med mindre de kender afdelingen på forhånd. For de helt uøvedes vedkommende er der mulighed for een eller 2 betalte følgevagter, men det er dog sjældent nødvendigt at bruge denne mulighed. De yngre læger var dog ikke ganske på det rene med, at denne mulighed forelå. Endelig har man planlagt at indføre en ekstra samtale, en "14 dages samtale", for at være på forkant med eventuelle problemer eller justeringer. 1

3 Der forligger en omfattende instruksbog. Den er dog delvis forældet og erstattet af en elektronisk metodebog, der er udlagt på afdelingens hjemmeside, hvor den er frit tilgængelig. Den er netop revideret. Kun i mindre omfang deltager UL i udformningen af instrukser, men man ser gerne initiativer i denne retning fra UL og er interesseret i anvisninger om ændringer, hvorfor der på hjemmesiden er et link til tilbagemelding til afdelingen. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Afdelingen angiver at have uddannelsesprogrammer. Ingen af UL kendte den officielle otologiske målbeskrivelse eller vidste, hvor den befandt sig, og der findes ingen formuleret uddannelsesbeskrivelse på afdelingen. Derimod anvendes adskillige checklister indrettet efter stillingsniveau, og for ½ år siden er der af den uddannelsesansvarlige YL indført kompetancekort, som skal føres af de uddannelsesgivende læger. De har vist sig at have lidt svært ved at slå an, men man er indstillet på at alle parter skal presses noget, for at få dem udfyldt. UL opfordres til at sørge for at føre logbøger. På Op findes en anden form for kompetenceliste, som hjælper i planlægningen ved at angive, hvilke operationer de enkelte læger aktuelt behersker. Denne liste føres rimelig hyppigt ajour. Afdelingen forsøger i uddannelsen bevidst at tage hensyn til indivduelle kliniske og forskningsmæssige forudsætninger og justere uddannelsen i henhold til den enkeltes ønsker og behov efter evalueringssamtalerne. B 3.3. Evalueringssystemet Der afholdes systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler under anvendelse af de officielle vejledninger. Slutevalueringer fremsendes til centerledelsen. UL angiver tilfredshed med form og resultat af disse samtaler. Samtalerne afholdes med vejlederen, men i den senere tid deltager den uddannelsessøgendes vejleder så vidt muligt i slutevalueringssamtalen, hvilket optages postivt fra begge sider. Samtalerne aftales nogen tid i forvejen, så der er forberedelsestid for begge parter, selv om tidspunktet ikke er absolut fixeret på forhånd. B 3.4. Vejledning De kliniske vejledere er vejledere for een, højst 2 UL. De har ikke været på vejlederkursus - undtagen en af UL, som selv var vejleder for en I-læge. Det betragtes ikke som meriterende at være vejleder, snarere som en helt naturlig del af arbejdet. Vejlederne angiver at føle et særligt ansvar for "deres" uddannelsessøgende læger. De sørger f.eks. for at booke dem til operationer og de holder øje med, at uddannelsen forløber tilfredsstillende. UL føler tilsvarende en tilknytning til deres vejleder, men det erkendes dog fra bege sider, at der sjældent er lejlighed til at sidde i 5 minutter og gå lidt i dybden omkring forløb og problemer i det daglige. Supervision i ambulatoriet er til stede i tilstrækkeligt omfang, selv om der altid er travlt. Der er således altid en specialist til stede i ambulatoriet, og vejledning gives her i det omfang de uddannelsessøgende læger efterspørger det. Det er også reglen, at UL får mulighed for at være i foniatri-laboratoriet et antal gange. På operationsgangen, hvor der de fleste dage opereres på 3 stuer, er der som regel allokeret 4-5 læger, så der er gode muligheder for at assistere eller blive superviseret under oplæring. Der er også ofte mulighed for, at de UL får lov at begynde og afslutte en mere avanceret operation. B 3.5. Konferencer Der er røntgenkonference efterfulgt af morgenkonference til kl Ved afdelingskonferencen kl 14, på hvilket tidspunkt der ikke er planlagt arbejde i ambulatoriet, planlægges næste dags arbejde, og der kan tages indviduelle uddannelsesmæssige hensyn under hensyntagen til arbejdsplanen. Konferencen er ikke undervisningsorienteret, og da der som regel er nogen tid til overs efter konferencens afslutning, kunne der blive plads til kortvarige akademiske diskussioner eller forelæggelse af vanskelige eller spændende cases. Det erkendes, at der foregår for lidt i denne retning, men det er fra ledelsen anført, at UL opfordres til at fremlægge sådanne problemer, men der er ikke særlig interesse derfor fra den side heller. UL deltager i onkologi-konferencer, men ikke i lungekonferencen. 2

4 B 3.6. Undervisning Hver onsdag morgen er der ½ times undervisning. Indholdet er varierende, kan være tværfaglige eller teknisk betonede (instruktion i anvendelse af EDB-programpakker eller fælles staff-meeting for alle afdelinger. Lejlighedsvis afholder den administrerende overlæge disse onsdagsmøder alene med UL og kun med organisatorisk eller administrativt indhold. UL deltager ret sjældent aktivt i undervisningen. Ledelsen - såvel den administrerende som den uddannelsesansvarlige overlæge - mener, at det er vanskeligt at motivere UL dertil. Undervisningen er skemalagt en måneds tid i forvejen. Det anføres, at undervisning af ½ times varighed er i underkanten. Desuden afholdes særdeles velbesøgte aftenmøder såvel med øreafdelingen i Svendborg som med de praktiserende otologer i amtet. Her fremlægger UL sjældent materiale. Afdelingen har et rimeligt kursusbudget og anvender desuden andre midler til kurser og møder. UL har derfor gode muligheder for at få tjenestefri med løn og dækning af udgifter til kurser og rejser. Det er obligatorisk efter hjemkomsten at forelægge den erhvervede viden ved morgenundervisning på afdelingen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen har en forskningsansvarlig overlæge, der i et vist omfang forsøger at inddrage UL i afdelingens projekter (kliniske databaser, kvalitetsopfølgning). UL synes dog ikke særligt motiverede for forskning, og afdelingen føler ikke nogen tilskyndelse til at lægge særlig markant pres på dem, såfremt de ikke selv viser vilje dertil. Afdeligen er dog meget positiv overfor eventuelle ønsker fra forskningsaktive UL og har dannet en lægegruppe med det formål at støtte og stimulere forskningen i afdelingen. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdsplanen udarbejdes for de 2 vagtlag for sig, og der er således ikke mulighed for at tage hensyn til, at UL og vejleder bør have samme tjenestested et antal gange eller have vagt sammen. Skemaet lægges 2-3 måneder frem, således at UL har mulighed for selv at sætte patienter til forundersøgelse og derefter selv foretage operationen, om nødvendigt med planlagt supervision. Under fase 2 - ansætttelsen er res.lægen vagtfri i en 3 mdr. periode, i hvilken han kan gå ind i et accellereret uddannelsesforløb med mange op.dage. Til de 3 op.stuer er der allokeret 4 eller 5 læger, så der er gode muligheder for at se nye operationer. På sengeafdelingen går man kun stuegang hos egne patienter, Patienter, der "hører til" læger, der ikke er til stede, fordeles ved morgenkonferencen. Afdelingen ønsker i endnu højere grad at overgå til "kontaktlægeprincippet". Det aktuelle system giver gode muligheder for den enkelte UL til at planlægge sine operationer også i samarbejde med en bestemt overlæge. Vagterne er travle. Forvagten møder først ved vagtens begyndelse og har fri næste dag. Der er ved behov god supervision i vagttiden. På skadestuen er der en særlig stue med otologisk udersøgelsesplads, mikroskop og instrumenter. Samarbejdet med skadestuen opleves som velfungerende. B 3.9. Uddannelsesmiljø Opleves af såvel UL som afdelingslægegruppen som overordentligt godt. Alle UL føler sig velkomne i afdelingen og føler at have god kontakt til de ældre læger. Den gode lægelige bemanding giver også mulighed for en rigtig god kirurgisk uddannelse både med supervisering af de operationstyper man selv skal lære at udføre, og i deltagelse i de lidt større operationstyper man bør have kendskab til. Der er således god mulighed for at stige planmæssigt i kompetenceniveau under ansættelsen. UL havde ikke oplevet problemer i forhold til andre arbejdsgrupper, f.eks. i form af tilkendegivelser om at man var for langsom til arbejdet under uddannelsesfasen. Der fokuseres ikke særligt på "de bløde værdier" i uddannelsen. UL skal ikke sjældent have vanskelige samtaler med patienter efter biopsitagning, og medens der ikke er tvivl om det faglige indhold i beskeden, er der ikke fokusering på, hvorledes den afleveres. 3

5 Kontorfaciliteterne var ikke tilfredsstillende for UL. De havde hver en hylde i sekretariatet. Der var kun et enkelt skrivebord, og en enkelt PC til rådighed uden skabs- eller skuffeplads. Bøgerne i det righoldige bibliotek kan lånes med hjem (mod kvittering), men biblioteket er ikke anvendeligt til kontorarbejde. B Andet En af 1' reservelægerne har fået orlov med løn til en uges ophold hos en praktiserende otolog. På afdelingen forefindes et ældre, lidt brugt rum med velfungerende udstyr til tindingebensøvelser. Desuden er sygehuset netop i gang med at starte et nybygget færdighedslaboratorium, hvortil instrumenter til FESS-kirurgi er indkøbt. Stedet bliver også indrettet med PC til træningsprogrammer mv. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Tema 1: Introduktionen: Er god. Der er generel tilfredshed med det tilsendte materiale og med sygehusets og afdelingens introduktion af nye læger. Der mangler dog sikkerhed for deltagelse i den centrale introduktion. Centerchefen er allerede ved at se på dette. Tema 2: Uddannelsesprogrammer og checkliste: De formelle uddannelsesprogrammer er ikke tilgængelige. Der er godt udarbejdede checklister og der er et spændende initiativ med kompetencekort, som peger frem mod den evaluering af de enkelte kompetencer, som er en væsentlig del af den kommende speciallægeuddannelse, så hverken ledelsen eller UL føler et savn af egentlige uddannelsesprogrammer. Tema 3: Evalueringssystemet: Afdelingen følger retningslinierne, og overholder disse. Alle samtaler gennemføres med den uddannelsesansvarlige overlæge. Yderligere er der planer om at fortsætte med ansættelsesamtaler og 14- dages samtaler i fremtiden, og ved slutevalueringen søger den uddannelsessøgendes vejleder at deltage. Tema 4: Vejledning: Kontakten mellem UL og vejleder er alt i alt velfungerende, men kunne være mere formaliseret i det daglige arbejde. Uddannelsen er dog særdeles velfungerende, idet der fra såvel speciallæger som UL gives udtryk for en god vejledning og mulighed for supervision i ambulatoriet og under operationer. Forslag: Styrkelse af vejlederrollen ved afholdelse af korte ad hoc samtaler i dagens løb. Tema 5: Konferencer: Afdelingen har ikke fokus på uddannelsen under afdelingskonferencerne. Der er tid til overs i forløbet af eftermiddagskonferencen til at tilføje kort case-relateret undervisning. UL bør udvise større interesse for at medbringe interessante eller vanskelige cases. Forslag: Aktiv indsats for at tilføre afdelingskonferencen en større uddannelsesmæssig værdi. Tema 6: Undervisning: Forslag: Aktiv inddragelse af UL med undervisningsopgaver, f.eks. i forbindelse med revision af kapitler i instruksbogen o.l. Forlængelse af undervisningstiden onsdag morgen. Tema 7: Forskning: 4

6 Det kniber med at få UL med. Væsentligt at fastslå den enkelte UL's eget ansvar for deltagelse i et projekt. Kontorfaciliteter mangler faktisk, og bedre IT adgang for UL ville måske bedre motivationen. Tema 8: Arbejdstilrettelæggelse: Afdelingen arbejder mere og mere frem mod "kontaktlægeprincippet". Der tages i vidt omfang hensyn til uddannelsesmuligheden for UL, herunder også gode mulighder for den kirurgiske uddannelse. Man tager i videst muligt omfang hensyn til UL s mulighed for at deltage i undervisning og møder. Tema 9: Uddannelsesmiljø: Afdelingen er i høj grad præget af et godt uddannelsesmiljø, hvor alle personalegrupper viser god forståelse for uddannelsesbehovet og deltager som en naturlig forpligtelse i underviserrollen. B 5. Konklusion En rigtig god afdeling med en god stemning blandt UL, som er glade for deres arbejdsplads. Der er interesse for et godt uddannelsesmiljø på afdelingen. Der er god daglig kontakt mellem UL og speciallægegruppen. Den samlede uddannelseskvalitet vurderes til at være høj, over gennemsnittet, ikke mindst takket være en god uddannelseskultur og tilstrækkelige lægelige resourcer til at prioritere god teoretisk, klinisk og håndværksmæssig oplæring højt. Der er usædvanlig gode muligheder for UL for at deltage i kurser og møder. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 5

7 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse 6

8 og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7