Indhold. 10 år. Jubilæumsskrift for Det Midtjyske Netværk Fakta...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 10 år. Jubilæumsskrift for Det Midtjyske Netværk 1997-2007. Fakta...3"

Transkript

1

2 10 år Jubilæumsskrift for Det Midtjyske Netværk Indhold Det Midtjyske Netværk Det Midtjyske Netværk er et netværk for virksomhedsledere og personaleansvarlige, som ønsker at videndele om virksomhedernes sociale engagement. Netværket arbejder ud fra virksomhedernes forskellige behov og kulturer - og på deres præmisser. Det Midtjyske Netværk arbejder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser og er uafhængigt af partipolitik og interesseorganisationer. Netværket er organiseret enkelt og ubureaukratisk, og virksomhederne - private som offentlige - deltager gratis og på frivillig basis. Netværket har ansat en inspirator, som understøtter arbejdet i den enkelte virksomhed og skaber rammerne for erfaringsudveksling virksomhederne imellem. Desuden har Netværket en baggrundsgruppe af medlemsvirksomheder, som er med til at udstikke kursen for inspiratorens arbejde. Det Midtjyske Netværk er et ud af syv regionale netværk, som er fordelt ud over landet. Geografisk dækker Netværket området svarende til Region Midtjylland. Fakta Baggrund og fremtidsvisioner Inspiratoren Netværkets dynamo Sideproduktioner i private virksomheder Socialt medansvar i selvfungerende arbejdsgrupper Oversigt over værktøjer Værktøj til mindre virksomheder Hjemmesiden - det vigtigste redskab Projekter i Det Midtjyske Netværk De Regionale Netværk er på Finansloven, og tilskuddet anvendes til at aflønne inspiratoren og igangsætte forskellige aktiviteter. Herudover yder flere virksomheder fra Det Midtjyske Netværk støtte til driften. Udgivet af Det Midtjyske Netværk Oplag: 300 Tekst: Bifrost Layout: Griff Design Tryk: Digitaltrykkeriet 2

3 Fra 37 til 280 medlemsvirksomheder. Så meget er antallet af medlemsvirksomheder steget i løbet af de ti år, som Det Midtjyske Netværk har eksisteret. De første år var der tale om jævne stigningstakter. I 2004 eksploderede medlemstallet fra 127 til 211. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen etablerede i 2003 et virksomhedspanel, hvor en række virksomheder blev inviteret til at tilkendegive deres meninger. De virksomheder, der deltog i panelet, blev spurgt, om de ønskede kontakt med et af De Regionale Netværk. Mange virksomheder ønskede en sådan kontakt, og det førte til den kraftige stigning. Stigning i andelen af små virksomheder De nye medlemsvirksomheder var især virksomheder med færre end 100 ansatte. Der findes ikke datamateriale om medlemsvirksomhedernes størrelse fra Netværkets første levetid, men det skønnes, at grupper af virksomheder med under 100, mellem 100 og 500 og over 500 ansatte var lige store. Efter 2004 er andelen af virksomheder med under 100 ansatte vokset. I dag udgør de 57 % af alle medlemsvirksomhederne. Mere end 90 % af alle offentlige og private virksomheder i Danmark har under 100 ansatte, så på den baggrund er de mindre virksomheder underrepræsenteret. FAKTA Udover medlemmer har Netværket også en række dialogpartnere. Det er folk med en ekspertviden ofte personer fra konsulentfirmaer eller offentlige myndigheder. Dialogpartnerne giver medlemmerne sparring via det digitale dialogforum. Antallet af dialogpartnere er steget fra 18 til 60 i løbet af de ti år Udvikling i antallet af medlemsvirksomheder Det Midtjyske Netværk har haft en konstant og støt stigning i antallet af medlemsvirksomheder. Den kraftige stigning fra 2003 til 2004 skyldes det virksomhedspanel, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tog initiativ til. Bredt netværk Netværket blev til på initiativ af private virksomhedsledere, men har fra starten også været åbent for offentlige virksomheder og organisationer. I 2006 udgjorde de private virksomheder 75% af alle medlemsvirksomhederne. 100% 80% 60% 40% Fordeling af medlemsvirksomheder Organisationer Offentlige Alle brancher er repræsenteret i Netværket. Industrien er klart den største branche. 20% 0% Private

4 Baggrund og fremtidsvisioner Hvorfor blev Det Midtjyske Netværk dannet? Hvordan er det gået? og Hvad er fremtidsvisionerne? Det var de områder, som Det Midtjyske Netværks baggrundsgruppe blev bedt om at besvare. Vision for det Midtjyske Netværk Vores vision for Det Midtjyske Netværk er, at der i virksomhederne skabes og forankres rummelighed, der afspejler samfundets mangfoldighed af mennesker og deres ressourcer i et forretningsmæssigt perspektiv. Mission for det Midtjyske Netværk. Vores mission er, at virksomhederne i Det Midtjyske Netværk inspireres til at udvikle og praktisere rummelighed og socialt ansvar på egne betingelser og ad frivillighedens vej. Strategiske hovedmålsætninger Det Midtjyske Netværk arbejder for: 1. At virksomhederne praktiserer en personalepolitik, der udvikler medarbejderne og forebygger nedslidning og udstødelse fra arbejdsmarkedet. 2. At virksomhederne integrerer mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der har været stor kontinuitet i baggrundsgruppen. I de ti år, som Netværket har eksisteret, har der kun været få udskiftninger. Flere fra baggrundsgruppen har således været med til at arrangere den regionale konference i 1997, som dannede baggrund for etableringen af et regionalt netværk for virksomheder i Midtjylland. Historien bag I midten af halvfemserne, hvor Karen Jespersen var socialminister første gang, blev det diskuteret, hvorvidt man skulle indføre kvoter, som forpligtede virksomheder til at tage et antal medarbejdere, der var funktionshæmmede, eller indføre en afgift for virksomheder. Debatten fik en række virksomhedsledere til at reagere, bl.a. Niels Due Jensen, Grundfos A/S, og Mogens Boyter, Pressalit A/S. I maj 1996 blev Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere oprettet på Socialministerens foranledning. Der blev i alt udpeget 16 virksomhedsledere med Lars Kolind fra Oticon som formand. Netværkets opgave var dels at virke som et rådgivende organ for Socialministeren og dels at medvirke til at inspirere virksomheder til at tage initiativer, der fremmer den sociale trivsel hos såvel medarbejdere som i virksomheders omgivende lokalsamfund. Virksomheder i Det Nationale Netværk tog initiativer til regionale konferencer. Den blev den første regionale konference i Midtjylland holdt på Grundfos. Initiativtagerne var Neckelmann A/S, Pressalit A/S, Jamo A/S, Aktieselskabet Horsens Gummivarefabrik og Grundfos A/S. Det var virksomheder, der allerede praktiserede en personalepolitik præget af social ansvarlighed. Intensionen med konferencen var også at skabe et regionalt netværk med det formål at udbrede det sociale medansvar og kendskab hertil i virksomhederne.i Midtjyllands Avis er Niels Due Jensen citeret for at sige at virksomhederne står derfor i en valgsituation: Enten bliver vi tvunget, eller vi kan frivilligt sige ja til at være med. Det Midtjyske Netværks formål var således fra starten at undgå kvoter og sætte fokus på socialt medansvar. Netværket skulle ikke kun inspirere virksomhederne men samtidig synliggøre, at der rent faktisk skete en del på virksomhederne og dermed vise, at resultater kunne nås via frivillighedens vej. Her ti år efter svarer baggrundsgruppens medlemmer på spørgsmålet om formålet blev opnået både ja fuldstændigt og delvist. Der er ikke længere nogen, der taler om kvoter, så den del af formålet er opnået. Om det skyldes Netværkets arbejde, eller det blot er en del af samfundets udvikling, det er svært at sige, men man har dog lov at mene at Netværket har gjort en forskel, konkluderer baggrundsgruppen. En positiv forskel Mette Rønnau fremhæver at, der hvor Netværket har gjort en forskel, er i selve opsamlingen af viden og udvikling af værktøjer. Nogle virksomheder afleverer den viden, som de har udviklet og afprøvet, og den kan andre virksomheder trække på og få gavn af. Det har stor betydning, at det sker på tværs af brancher og virksomhedernes størrelse. Det gør erfaringerne mere almene og brede. Arbejdet i virksomhederne viser, hvad der kan lade sig gøre. Netop her er, ifølge Yvonne Qvist, forskellen på Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere og De Regionale Netværk. De Regionale Netværk viser de gode eksempler og er med til at sprede viden til medlemsvirksomhederne, hvorimod Det Nationale Netværk arbejder mere overordnet og politisk. De Regionale Netværk er på den måde med til at skaffe viden om de praktiske muligheder for socialt medansvar i virksomhederne. Netværkets tilbud til medlemsvirksomhederne bygger på hjælp til selvhjælp princippet, hvor man selv skal være aktiv ved at stille spørgsmål og søge viden eller gennem deltagelse i en erfagruppe. Der kommer ikke en konsulent ud på virksomheden og fortæller, hvad man skal gøre, men der er inspiration og et netværk at trække på. Synligheden og muligheden for at skaffe sig viden er væsentlig - ikke mindst netværksportalen, som ikke findes tilsvarende i de andre netværk. 4

5 Når baggrundsgruppen skal vurdere, hvor tingene ikke fungerer optimalt, fokuserer de især på vanskeligheder ved at få virksomheder til at udnytte Netværkets tilbud. Dialogforummet på nettet er unikt, men endnu bliver det ikke udnyttet fuldt ud. Et andet problemfelt er at få medlemmerne til at komme til arrangementer. Der har været afprøvet forskellige tidspunkter og former, men der er så mange forskellige tilbud til virksomhederne, at det er svært at tiltrække folk. De kommende ti år Netværket er startet af ildsjæle. 'Fra at være en projektorganisation er det nu blevet til en institution i en samlet national indsats for udbredelse og praksis for socialt ansvar. Det gør, at vi skal have mere bevågenhed på det politiske system', siger Leo Lykke og understreger Her bliver samspillet med Det Nationale Netværk også vigtigt. Samtidig skal Netværket stadig fokusere på at udbrede praksis for socialt ansvar på private og offentlige arbejdspladser regionalt og lokalt. Alle i baggrundsgruppen arbejder med personalepolitik og socialt ansvar. Yvonne Qvist mener, det er en vigtigt forudsætning for Netværkets arbejde, at have fingeren på pulsen, så man ved hvad der rører sig i samfundet. Kun derved kan Netværket inspirere og bidrage til udviklingen. Baggrundsgruppen udstikker sammen med inspiratoren rammer og strategier for udviklingen. En gang om året afholder de en visionsdag og diskuterer strategier og rammer for det fremtidige arbejde. De udarbejder ikke tiårsplaner, så baggrundsgruppen lagde hovederne i blød, da de skulle komme med et bud på, hvad netværket skal arbejde med i de næste ti år. Ifølge baggrundsgruppen er der nok at tage fat på. Situationen ændrer sig til stadighed, og der er behov for at opdatere viden og videreudvikle værktøjer. Interessen fra virksomhedernes side er langt højere end tidligere. Virksomhederne har visioner om at indgå i løsningen af samfundsmæssige problemer både på lokalt, nationalt og Baggrundsgruppen for Det Midtjyske Netværk Fra venstre: Leo Lykke, Danfoss, Mette Rønnau, Grundfos, Inger Lautrup, Pressalit, Jette Skylvad, Det Midtjyske Netværk, Yvonne Qvist, Siemens Wind Power, Bodil Vibe Rasmussen, Viborg Kommune, Mogens Lindhard, Grundfos globalt plan. Jette Skylvad mener, det er væsentligt, at Netværket imødekommer virksomhedernes ønsker om information om CSR. Netværkets fokus vil være den sociale del af CSR og eksempelvis ikke det ydre fysiske miljø og forurening, selv om det også er vigtigt. Det er også nødvendigt løbende at ajourføre den viden, der allerede ligger i Netværkets erfaringsdatabase. Sygefraværet ikke mindst i den offentlige sektor er stigende, men også seniorpolitikken er højaktuel. Den demografiske struktur taler sit eget sprog. Det er en uundgåelig udfordring, så der skal fortsat arbejdes med udvikling af seniorpolitikker. Der vil også fortsat være behov for at udvikle redskaber til at få svage grupper ind på arbejdsmarkedet. Netværket er klar til fremtidens udfordringer, og medlemsvirksomhederne er parate til at tage ansvar for de samfundsmæssige sammenhænge, som de er en del af. 5

6 Inspiratoren - Netværkets dynamo De syv regionale netværk har alle en inspirator ansat - men hvad er en inspirator? Og hvad laver en inspirator? Jette Porsmose Skylvad, der er Det Midtjyske Netværks inspirator, griner. Ja det spurgte jeg også om, da jeg var til ansættelsessamtale for snart otte år siden. Netværkets primære formål er at skabe rammer for videndeling og inspiration mellem virksomhederne, og det er min opgave at skabe disse rammer, og at inspirere virksomhederne og støtte op om deres idéer. Samtidig er jeg som eneste ansat i Netværket nødt til at være en slags blæksprutte, der kan klare alle de praktiske opgaver også. Videndelingen sker inden for forebyggelse, fastholdelse og integration. Kompetenceudvikling er også en del af fastholdelsesområdet, især hvor det drejer sig om at fastholde medarbejdere, der har problemer med at klare de stigende krav på arbejdsmarkedet. Inspiratorens vigtigste funktion er at opfange, hvad der rører sig i virksomhederne og sørge for at formidle viden om det. Det er langt fra altid, der er viden om de konkrete problemstillinger, som virksomhederne er optaget af. Derfor er formålet med mange af de projekter, der er sat i gang i Netværkets regi, at afprøve og genere ny viden, som dernæst kan formidles ud til de øvrige medlemsvirksomheder. En udvikling ikke hvorfor men hvordan Arbejdsopgaverne i Netværket har udviklet sig i de forløbne ti år. Udviklingen følger nøje samfundsudviklingen. I en periode, hvor virksomhederne havde store opsigelsesrunder, var det det, der havde fokus. Netværket afholdt bl.a. en konference om opsigelser med en social dimension. Sådan en konference kunne vi ikke drømme om at holde i dag. På den måde følger vi, hvad der måtte være af udfordringer i tiden.et andet eksempel er brobygning mellem virksomheder og kommuner. I starten brugte Netværkets inspirator meget tid på at rådgive om partnerskabsaftaler. Det er der ikke længere brug for. Virksomheder og kommuner har fundet rammer for samarbejdet. Det er kun blandt de virksomheder, der ikke har prøvet at samarbejde med kommuner, der kan være brug for støtte til udarbejdelse af partnerskabsaftaler. Da jeg startede, handlede det meget om at motivere virksomhederne til at samarbejde med kommunerne og tage et socialt ansvar. Det gør det ikke længere. Det har ændret sig fra, hvorfor skal vi påtage os et socialt ansvar? til hvordan kan vi påtage os et socialt ansvar? Virksomhederne har flyttet sig meget langt. Jette Skylvad mener ikke, at det bare kan tilskrives Netværkets arbejde. Der er postet milliarder i information og projekter og kampagner fra statens side, men vi er ikke i mål, så længe der er virksomheder, der ikke gør noget. Det er ikke kun arbejdsområderne, der ændrer sig. Det gør Netværkets aktiviteter også. I starten foregik videndelingen ofte via erfagrupper og konferencer. Sådan er det ikke længere. Der er travlhed på virksomhederne. Man har brug for svar med det samme og har ikke tid til at vente på svar via en konference eller erfagruppe om et halvt år. Hjemmesiden er derfor det nye medie til kommunikation mellem virksomhederne. Hvem bestemmer? Det Midtjyske Netværk er et frivilligt netværk af virksomheder, så det kan ikke være mere uforpligtende. Men hvem beslutter egentlig hvilke opgaver, Netværket tager op? På det spørgsmål svarer Jette Skylvad. Baggrundsgruppen og jeg beslutter hvilke veje vi skal gå, men vi gør det med afsæt i, hvad virksomhederne ønsker. Derfor er det en af mine vigtigste opgaver at lytte efter, hvad der er behov for. Selvom Arbejdsmarkedsstyrelsen støtter os økonomisk, er vi uafhængige på det felt. Den eneste betingelse er, at vi skal bevæge os inden for det område, der vedrører virksomhedernes sociale engagement. Et af de seneste eksempler er et ønske fra virksomhederne om konkret viden om, hvordan man kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er masser af rapporter om det, 6

7 men det er svært og uoverskueligt for virksomhederne at finde ud af, hvad der faktisk virker i praksis. Det er et kolossalt område at skabe overblik over, og her er det nødvendigt med samarbejdspartnere og eksterne midler for at kunne løfte en sådan opgave. For et par år siden fik Netværket lavet en undersøgelse af medlemsvirksomhedernes ønsker til Netværkets arbejde. De små virksomheder ønskede konkret rådgivning og værktøjer til at håndtere den sociale indsats i virksomhederne. De mellemstore virksomheder ville gerne udveksle erfaringer med virksomheder, der havde samme type erfaringer. De var ikke interesseret i at være sammen med virksomheder, som eksempelvis var meget større. De store virksomheder kunne selv og var i langt højere grad interesseret i, at Netværket fungerede som et talerør, der kunne være med til at forbedre uhensigtsmæssig praksis fra det offentliges side. Medlemsvirksomhederne har således forskellige ønsker og forventninger. For at imødekomme de mindre virksomheders ønsker, iværksatte Netværket i samarbejde med Discus A/S en række fyraftensmøder for virksomhedsledere. På baggrund af møderne blev der udarbejdet en rapport med en række konkrete værktøjer til små og mellemstore virksomheder. For at efterkomme de større virksomheders ønsker er Netværket gået i gang med at lave meningsmålinger i samarbejde med CABI og de øvrige regionale netværk. Ud fra disse målinger udarbejdes artikler, der formidler virksomhedernes synspunkter. Samarbejde på mange planer Det Midtjyske Netværk er ikke blot et netværk mellem virksomheder i det midtjyske. Netværket samarbejder også med Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere og de øvrige seks regionale netværk. De Regionale Netværk udgiver fælles nyhedsbreve. Formålet med samarbejdet er ikke kun at samle de sparsomme ressourcer men også at formidle idéer fra andre dele af landet. Man har også haft fælles projekter som en sundhedsfremmekampagne og udvikling af dilemmaspillet Ansvar på Tværs. Netværket har medvirket til oprettelse af lokale netværk i eksempelvis Odder, Randers, Viborg, Skive og Århus. Der har for nylig været henvendelse fra Lemvig og Hedensted, hvor man også ønsker inspiration til lokalt samarbejde mellem virksomhederne. Det sker ofte i tæt samarbejde med de lokale beskæftigelsesråd eller erhvervsråd. Selvom Netværkets medlemmer er virksomheder, har man også et tæt samarbejde med det offentlige. En række kommuner, jobcentre og forskellige konsulentvirksomheder indgår som dialogpartnere, som via Netværkets hjemmeside hjælper med at svare på medlemsvirksomhedernes spørgsmål. På ledelsesplan har det også ført til, at en af baggrundsgruppens medlemmer er en kommunal repræsentant. Hvordan kan virksomhederne bruge Netværkets inspirator? Indhente inspiration eller viden på området, blandt andet gennem arrangementer og nyhedsbreve Få hjælp til at sætte det sociale engagement på dagsordenen, for eksempel via oplæg på samarbejdsudvalgsmøder eller for andre interessegrupper i organisationen Få hjælp til samarbejde med de offentlige myndigheder Få hjælp til at få sat fokus på egne interesseområder Få lettere adgang til erfaringsudvekslingen mellem virksomheder Få hjælp til at fastholde eller fremme udviklingen på området Få overblik over aktører og muligheder i forhold til socialt engagement 7

8 Sideproduktioner i private virksomheder Et af de områder, hvor Netværkets baggrundsgruppe og inspirator vurderede, at der var behov for mere viden, var i forhold til sideproduktioner. Kun fire af medlemsvirksomhederne havde erfaringer hermed. Ofte var virksomhedernes holdninger sort/hvide, hvor nogle mente, at der ikke skulle oprettes specielle afdelinger i virksomhederne, men at folk skulle integreres i virksomhederne, og andre mente, det var nødvendigt med sådanne værksteder inden for virksomhedens rammer, hvis svagere grupper skulle kunne indsluses på arbejdsmarkedet. Med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og praktisk bistand fra konsulentfirmaet Discus A/S iværksatte Netværket i projekt Etablering af sideproduktioner i private virksomheder. Første trin i projektet var erfaringsopsamling med afdækning af den viden, som fandtes på de fire medlemsvirksomheder: Naturgas Midt-Nord, Trevira Neckelmann, DAFA og Grundfos. Pressalit var i samarbejde med Ry Kommune i gang med at overflytte et kommunalt værksted for psykisk syge til Pressalit. Dette projekt blev også inddraget i erfaringsopsamlingen. Der blev uddannet et korps af ambassadører fra de 4 virksomheder, som havde erfaring med sideproduktion, der skulle inspirere nye pilotvirksomheder. Næste trin var at starte sideproduktion op i disse pilotvirksomheder. Trevira Neckelmann A/S deltog også i anden runde, da de havde planer om at starte sideproduktion op for nye målgrupper. De øvrige virksomheder var Nordisk Wavin A/S, Tvilum-Scanbirk A/S, York Refrigeration A/S og Pressalit A/S. Tom Olsen fra det tidligere York Refrigeration, nu Johnson Controls, fortæller, at de havde erfaringer med produktion og sidemandsoplæring i lærlingeafdelingen. Det var erfaringerne herfra, som var udgangspunktet for sideproduktion for en gruppe revalidender, der blev visiteret fra et offentligt revalideringscenter. Det gik rigtig godt med at integrere revalidenderne enten til jobs i virksomheden eller til andre jobs. Det var selvfølgelig ikke alle. Der var nogen, hvor det ikke var muligt. Men generelt var resultaterne gode. Tom fortæller at de, der ville være med og var motiveret, dem kunne vi godt flytte. De er nu ansat enten her eller andre steder rundt omkring i det pulserende liv. Det er vi stolte af, vil jeg godt indrømme. Ifølge Tom er det vigtigste ikke at starte med at spørge om, hvad de ikke kan, men bare starte prøve. Simpelthen give dem en chance for at vise, hvad de kan. På York havde man på et tidspunkt en, der aldrig kunne passe tiden. Han kom ud på lageret og fik et ansvar. Pludselig kunne han. Han fik selvtillid, der var nogen, som var afhængige af, at han klarede tingene til tiden. Nu kører han rundt med mad til de ældre,forklarer Tom. Fem gode grunde til at etablere en sideproduktion 1. Mangel på arbejdskraft 2. Mange virksomheder har uløste opgaver 3. Virksomhederne kan gavne lokalområdet 4. De flest mennesker har brug for et job 5. Andre gør det med succes 8

9 Kan man bruge andres erfaringer? Ja svarer Tom Olsen på det spørgsmål Vi kan sagtens gå og tro, at det er det eneste rigtige, vi gør, men så hører man noget andet og får øjnene op for, at sådan kan det også gøres. Man kan sagtens gro fast og tro, det man selv laver, er det eneste rigtige. Mange gange har man brug for at forny sig og prøve noget andet. Man skal ikke tro, at det man går og laver, det er de vises sten, for det er det ikke. Tom foretrækker den personlige kontakt, når erfaringerne skal formidles. Rapporter og mails giver han ikke så meget for. Det er bedst, når man besøger hinanden, og ser hvordan en sideproduktion foregår, og hører hvordan man løser forskellige problemer. Tom Olsen har også været med til en evalueringsweekend med erfaringsopsamling og diskussion. Det var meget interessant. Internt er det vigtigt, at der er flere, der har ansvaret, så man har nogen at snakke med. På York sørgede man også for at spørge ind til, hvad man gjorde for at få tingene til at fungere. For eksempel i forhold til en, der havde været meget ustabil, hvad var det, der gjorde, at han udviklede sig til en stabil arbejdskraft? Pilotvirksomhederne var også med til at formidle erfaringerne til andre. York Refrigeration og Tvilum-Scanbirk deltog således på et møde med byrådsmedlemmer fra Gjern Kommune, hvor de fortalte om sideproduktion. Den personlige kontakt er vigtig - men Nok er den personlige kontakt vigtig i en erfaringsudveksling men den er også meget sårbar. Meget udviklingsarbejde er båret af ildsjæle, men omstrukturering af virksomheder, udflytning af produktion og personaleudskiftninger har stor indflydelse på arbejdet med det sociale engagement. York blev opkøbt af Johnson Controls. Store dele af produktionen blev flyttet til Kina og Brasilien. I den tid var det vanskeligere at finde forståelse for sideproduktion og indslusning af svagere grupper. Meget af arbejdet er gået i stå. Tom mener dog, at nu hvor tingene er faldet til ro i en fastere gænge igen, vil det være muligt at genoptage sideproduktionen, som har ligget stille i en periode. Erfaringerne med sideproduktion er fastholdt og videregivet. Der blev udarbejdet en spændende rapport med erfaringer fra de fem pilotvirksomheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen gav en ekstra bevilling så der i dag også er oprettet en hjemmeside, hvor de fem firmaers erfaringer gengives. Der er også en lille test, hvor den interesserede virksomhed kan teste om den er parat til at starte en sideproduktion. Der er i dag oprettet en lang række sideproduktioner blandt Netværkets medlemsvirksomheder. Inspirator Jette Skylvad er ikke i tvivl om, at udviklingsarbejdet har medvirket til, at flere virksomheder har haft mod på at oprette sideproduktioner. Det er ikke altid, at Netværket har tilstrækkelig viden inden for områder, hvor den efterspørges. Hvad kan man så gøre? Det er primært lettere manuelle opgaver, der egner sig til sideproduktionen. Oftest opgaver, som det ikke kan lade sig gøre eller ikke kan betale sig for virksomhederne at automatisere. Genanvendelse af fejlproduktion Genanvendelse af emballage Montageopgaver Pakning af særleverancer og mindre ordrer Reparationsopgaver for øvrige afdelinger i virksomheden Serviceopgaver for den øvrige virksomhed Produktion af dele til kerneproduktionen På kan du teste, om din virksomhed er parat til en sideproduktion 9

10 Socialt medansvar i selvfungerende arbejdsgrupper Rent konkret fik vi nogle gode redskaber til at arbejde med individet i grupperne og til stresshåndtering. Vi lærte at se på mennesket i teamet Arbejdets organisering har ændret sig i såvel private som offentlige virksomheder. Fra at være hierarkisk opbygget har organisationsformen ændret sig til en mere flad struktur med selvfungerende teams. Det forventes, at de selvstyrende grupper selv løser problemer i gruppen. Men det er ikke altid det lykkes. Hvornår skal ledelsen gribe ind? Og hvordan kan ledere og tillidsmænd understøtte gruppernes arbejde? Projektet Socialt medansvar i selvfungerende grupper havde til formål at kvalificere ledere og tillidsmænd til at varetage deres nye roller i forhold til arbejdsgrupperne. Med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte Det Midtjyske Netværk projektet med praktisk bistand fra konsulentfirmaet Discus A/S og en klinisk organisations- og arbejdspsykolog fra Ålborg Universitet. Projektet var tilrettelagt med en række temadage med gruppearbejde og oplæg. Ni medlemsvirksomheder fra Det Midtjyske Netværk deltog i i projektet. Fokus på mennesket i teamet Helle E. Clausen, Teammanager fra Østjyllands Postcenter, var en af de mellemledere og tillidsfolk, som deltog i projektet. Østjyllands Postcenter, som er en del af Post Danmark, organiserede på et tidligt tidspunkt arbejdet med selvstyrende teams, men ledelsen havde behov for at høre om erfaringer fra andre steder og få inspiration til fortsat udvikling. Helle Clausen fortæller, at der også var eksempler på samarbejdskonflikter og stress i grupperne, og her forventede hun, at Netværkets initiativ kunne medvirke til, at de fik taget fat på de problemstillinger. Helle Clausens forventninger blev indfriet Vi fik utroligt meget ud af det. Rent konkret nogle gode redskaber til at arbejde med individet i grupperne og til stresshåndtering. Vi lærte at se på mennesket i teamet, fortæller Helle Clausen, Vi lærte at fokusere meget mere på det sociale liv, hvor vi tidligere udelukkende havde set på, om arbejdet blev udført. Nu skulle vi også arbejde med, at medarbejderne havde det godt i selve teamet. En af de ting, som Helle Clausen er blevet opmærksom på, er samspillet mellem privatliv og arbejdsliv. Der har været eksempler på, at medarbejderne ikke har været åbne om problemer. Men i de tilfælde hvor en kollega står frem og siger, at han har det svært, har kollegaerne i teamet støttet op om ham. Helle Clausen fremhæver, at netværksarbejdet har været med til at give nogle redskaber, så man overhovedet kan tale om den slags. Selvom det er to år siden projektet blev afsluttet, har Helle fortsat glæde af de redskaber hun blev introduceret til i projektet. På de årlige udviklingsmøder med produktionslederne i de forskellige teams anvender hun spørgeskemaer om arbejdsmiljøet, som deltagerne i projektet fik udleveret. I spørgeskemaerne skal medarbejderne vurdere det sociale arbejdsmiljø i de forskellige teams. Den efterfølgende diskussion kan åbne for en ellers meget ømtålelig diskussion om samarbejdsproblemer. Deltagende virksomheder Bilka A/S Tilst Brødrene Dahl A/S Centrallager Vest Hammel Kommune, Ældreplejen Presselit Group A/S R82 A/S Them Kommune, Ældreplejen Trevira Neckelmann A/S Skive Kommune, Ældreplejen Østjyllands Postcenter 10

11 Er selvfungerende grupper intolerante? På det spørgsmål svarer Helle Clausen: Tværtimod, der er større tolerance i selvstyrende grupper, end hvis man blot med hierarkisk styring fordeler opgaverne. Men det kræver, at du arbejder med dem som team. Helle Clausen oplever, at hvis der er konflikter, er grupperne meget ansvarlige og holder hånden over hinanden. De selvstyrende grupper er, ifølge Helle Clausen, helt sikkert med til at udvikle en større tolerance. Men det forudsætter, at ledelsen er opmærksom på, at der kan opstå konflikter. Her er det vigtigt, at ledelsen er åben om problemstillingerne, så man kan arbejde med det. Ledelsen skal også turde tage konflikten med teamet. Som afslutning på projektet blev der afholdt en konference på Pressalit, hvor de virksomheder, der havde deltaget i projektet, videregav deres erfaringer til de øvrige virksomheder i Det Midtjyske Netværk. Desuden blev der udarbejdet et inspirationskatalog om socialt ansvar i selvfungerende grupper, som blev distribueret til alle Netværkets medlemsvirksomheder. Værktøjer udviklet af Det Midtjyske Netværk Organisationsudvikling i et seniorpolitisk perspektiv. En beskrivelse af seniorinitiativer i 10 virksomheder i Det Midtjyske Netværk Eksempelsamling om rekruttering og indslusning med en social dimension i private virksomheder Pjece med 20 spørgsmål om sideproduktioner Inspirationskatalog om socialt ansvar i selvfungerende grupper Værktøj til lederskab og socialt engagement i små virksomheder Værktøj til håndtering af sygefravær i mindre virksomheder Værktøj til rekruttering med en social dimension i små virksomheder Værktøjer udviklet i samarbejde med De Regionale Netværk Ansvar på tværs et dialogspil om virksomhedernes sociale ansvar Idékatalog til en sundere arbejdsplads Sådan kan virksomheden sammentænke livsstil, arbejdsmiljø og det sociale ansvar, for at skabe mere sundhed og trivsel Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder. Sund på jobbet sådan kommer du i gang med en sundere hverdag (til medarbejderen) Sundhedsfremme på arbejdspladsen et aktiv i virksomheden (til direktionen) Værktøj til senioraftaler og seniorpraksis i små virksomheder Værktøj til den svære samtale Alle værktøjer kan downloades på netværkets hjemmeside 11

12 Det betyder noget, at vi hele tiden bliver beskudt med inspiration Værktøj til mindre virksomheder Jeg kan ikke konkret sige, at det her har jeg brugt, men det er et godt brugerorienteret værktøj, der er en hjælp som opslagsbog. De fleste er små I Danmark er erhvervsstrukturen præget af små og mellemstore virksomheder. Mere end 90 % af alle offentlige og private virksomheder har under 100 ansatte. De mindre virksomheder udgør også en voksende gruppe blandt Det Midtjyske Netværks medlemmer. I en lille virksomhed, hvor lederen kender alle medarbejderne, er rummeligheden ofte en del af den daglige praksis, men når virksomheden vokser, kan det være nødvendigt at fastlægge rammer og retningslinier for en personalepolitik, der kan imødekomme konkrete problemstillinger. En undersøgelse fra 2004 viste, at de små og mellemstore virksomheder i Det Midtjyske Netværk ønskede hjælpeværktøjer til at håndtere det sociale ansvar. Netværket igangsatte derfor i et projekt målrettet de små og mellemstore virksomheder. Projektet blev gennemført med økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og praktisk bistand fra konsulentfirmaet Discus A/S. Målet var at udvikle konkrete værktøjer inden for en række områder, hvor virksomhederne selv havde vurderet et behov. Projektet var organiseret med fire mininetværk. Gennem projektperioden deltog lokale virksomheder i fyraftensmøder. Metoden indebar såvel indsamling og udvikling af konkrete værktøjer som etablering af netværk mellem virksomheder og opkvalificering af ledere og tillidsrepræsentanter. Det håndgribelige resultat af projektet er rapporten Socialt engagement i mindre virksomheder. Rapporten består af fem mindre værktøjshæfter. Peter Kruse, leder af tæppeskrædderiet Fraster, deltog ikke i projektet, men han har stor gavn af rapporten. De tre ledende medarbejdere i virksomheden har alle fået et eksemplar. Peter Kruse siger, at den er let og overskuelig. Jeg kan ikke konkret sige, at det her har jeg brugt, men det er et godt brugerorienteret værktøj, der er en hjælp som opslagsbog. Peter Kruse påpeger, at det er vigtigt, at udgangspunktet er de små virksomheders erfaringer. Hvis man hører om nogle ting, som det for eksempel er ved Arla eller APV, så er det svært at skalere det ned. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de små virksomheder, så er der også chance for, at andre små virksomheder kan bruge det. På vej til en formaliseret politik På Fraster, hvor der er knap 20 ansatte, har de siden virksomhedens start i 1993 haft en personalepolitik, hvor de tager hensyn til medarbejderne. Personalepolitikken har indtil for et par år siden ikke været nedskrevet. Nu har man fået nedskrevet en seniorpolitik. Der har været meget i pressen om problemstillinger vedrørende seniorer, og da der også var et ønske fra medarbejderside, takkede ledelsen ja, da et konsulentfirma fra Viborg tilbød oplæg om seniorordninger. Peter Kruse kan se både fordele og ulemper ved at få en formaliseret personalepolitik på seniorområdet. På den ene side kan man risikere at behandle medarbejder A og B forskelligt, hvis man ikke har nedskrevne regler, på den anden side er det muligt at udarbejde mere individuelle ordninger, hvis der ikke er for faste regler. Peter Kruse tror, virksomhedsstørrelsen spiller ind på behovet for formelle regler. Han har ambitioner om, at virksomheden skal blive større med årene, og han tror, at jo før de får formuleret en personalepolitik, jo nemmere er det at vokse. Mange af de tiltag virksomheden har taget, er med henblik på at kunne ekspandere. Peter Kruse beskriver det, som en investering i ekspansionen. 12

13 Beskudt med inspiration Peter Kruse er glad for de mails og breve, han får fra Det Midtjyske Netværk. Det betyder noget, at vi hele tiden bliver beskudt med inspiration. Selvfølgeligt skal det være målrettet til min virksomhed for, at det er relevant. Hvis der kommer for mange mails, ryger de bare ud uden at blive læst. Der er tilbud om mange kurser og arrangementer. Vi er en lille virksomhed, der ikke kan overkomme at komme til det hele, men vi spotter det vigtigste for os og deltager i det. Peter Kruse mener, at den koordinerende person i et netværk er grundlaget for, at et netværk kan fungere. Han vurderer, at det er en væsentlig, men også en afsindig svær opgave at vide, hvad der foregår ude på virksomhederne, så man ved, hvor der er hjælp at hente. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Fordeling på virksomhedsstørrelse >500 ansatte ansatte <100 ansatte Indsamling af virksomhedernes erfaringer og formidling heraf er hjørnestenen i Netværkets arbejde. Ikke mindst små virksomheder, hvor ressourcerne er begrænsede, har glæde af værktøjer i en dagligdag med mange gøremål. Socialt engagement i mindre virksomheder: Der er udviklet værktøjer til: Lederskab og socialt engagement Sygefravær Rekruttering Senioraftaler Den svære samtale Værktøjerne kan downloades fra Det Midtjyske Netværks hjemmeside Indsamling af virksomhedernes erfaringer og formidling heraf er hjørnestenen i Netværkets arbejde. Af netværkets 120 små virksomheder har godt halvdelen deltaget i møder under projektet. 13

14 Hjemmesiden -Det vigtigste redskab Det Midtjyske Netværks formål er videndeling, men hvordan kan det foregå i en travl hverdag? I begyndelsen af Netværkets levetid, sad inspiratoren som edderkoppen i midten og samlede alle trådene. Hun kendte alle virksomhederne, og den personlige kontakt udgjorde nettet til medlemmerne. Det gjorde Netværket meget personafhængigt og sårbart. Da Netværket voksede, var det nødvendigt med nye former. Som inspirator Jette Skylvad udtrykker det, harddisken var ikke stor nok til at rumme det hele. For cirka fem år siden fik Netværket, som så mange andre, en hjemmeside. Men den store forandring i kommunikationsformen begyndte i 2005, hvor Netværket, som det eneste af de syv regionale netværk, fik en interaktiv brugerflade på hjemmesiden. Målet er, at medlemmerne skal kunne finde oplysninger og kommunikere direkte med hinanden. Hjemmesiden er godt besøgt. Der er mellem 2000 og 4000 besøg hver måned. Den gennemsnitlige bruger anvender tre klik. Database med Netværkets samlede viden Via hjemmesiden er der adgang til en stor database. Databasen samler og organiserer al Netværkets viden inden for temaet: Virksomhedernes sociale engagement. Ét klik giver adgang til den samlede viden i hele Netværket. Det er især de mange artikler og beskrivelser fra virksomheder, der er velbesøgt. Under temaerne Forebyggelse, Fastholdelse og Integration er en række underordnede temaer, hvor alle kan gå ind og søge informationer. Hvis man for eksempel gerne vil have ideer til fastholdelse af ældre medarbejdere, kan man få inspiration til elementer i en seniorpolitik og få konkrete eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort. Jette Skylvad fortæller, at virksomhederne gerne vil dele ud af deres erfaringer. Det er derfor, de har valgt at være med i Netværket. Hvis man vil vide mere om de overordnede lovgivningsmæssige rammer og sociale ordninger, er der inden for alle temaer links til relevante hjemmesider. Hvis man derimod hellere vil have direkte kontakt med en anden virksomhed, der er svarende til en selv, kan det også lade sig gøre. Via hjemmesidens Erfaringsudveksling er alle medlemsvirksomhederne registreret efter brancher, størrelse og organisationsform. Man vælger blot et tema og derefter en virksomhedstype svarende til ens egen virksomhed og vupti så er der angivet en liste med virksomheder og kontaktpersoner. Med et klik eller et telefonopkald er den direkte kontakt mulig. Det er den moderne form for videndeling, hvor trådene knyttes direkte og i det mest hensigtsmæssige mønster. Denne service er dog kun tilgængelig for medlemsvirksomheder og dialogpartnere, da det forudsætter et kodeord til at logge sig ind med. Direkte dialog Hvis man som virksomhedsleder har et konkret spørgsmål, er det også muligt via hjemmesidens dialogfunktioner at sende spørgsmålet rundt til de øvrige medlemsvirksomheder. Også denne service kræver adgangskode. Netværkets dialogpartnere, som eksempelvis er myndigheder og konsulentvirksomheder, er ofte dem, der besvarer spørgsmål inden for deres arbejdsfelt. 14

15 Hjemmesidens mange muligheder udnyttes endnu ikke fuldt ud. Eksempelvis kunne den også bruges til at formidle jobs, eller medlemsvirksomhederne kunne hjælpe hinanden med at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet, som den enkelte virksomhed ikke selv er i stand til at fastholde. Måske har en anden virksomhed i Netværket jobbet, der matcher. Hjemmesiden og dens mange faciliteter har ændret Netværkets videndeling. Jette Skylvad fortæller, at telefonen tidligere kimede uafbrudt, nu foregår kontakten mest via mails eller hjemmesiden. Hun vurderer, at hjemmesiden er det vigtigste redskab, som Netværket har udviklet. Den giver en suveræn mulighed for dialog og videndeling. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke havde den siger Jette Skylvad. Hjemmesiden giver en suveræn mulighed for dialog og videndeling 15

16 Projekter i Det Midtjyske Netværk Det Midtjyske Netværk har siden opstarten udviklet og afviklet en del projekter. Formålet med projekterne har været at afprøve og generere ny viden, som dernæst er blevet formidlet ud til de øvrige medlemsvirksomheder Seniorpolitik i Det Midtjyske Netværk Afviklet i samarbejde med Discus A/S og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekruttering og indslusning med en social dimension Afviklet i samarbejde med Discus A/S og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Fastholdelse af flygtninge og indvandrere i ordinær beskæftigelse Afviklet i samarbejde med SBK Scandinavia og med finansiel støtte fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Århus Helhedsorienteret integration af flygtninge og indvandrere i Ry Kommune Vinder af Integrationsprisen 2003 Afviklet i samarbejde med Pressalit Group A/S, Akva Waterbeds ApS og Ry Kommune med finansiel støtte fra Integrationsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen Etablering af sideproduktioner i private virksomheder Afviklet i samarbejde med Discus A/S og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Socialt ansvar i selvfungerende grupper Afviklet i samarbejde med Klinisk Organisations- og arbejdspsykologi, Ålborg Universitet, Discus A/S og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Afviklet i et samarbejde mellem De Regionale Netværk og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og med finansiel støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen Udvikling af den sociale indsats på små virksomheder Afviklet i samarbejde med Discus A/S og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Praktisk seniorpolitik i Det Midtjyske Netværk Afvikles i samarbejde med Raabo Kommunikation og med finansiel støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 16

DISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk

DISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk EVALUERING Kursusdage i Det Midtjyske Netværk December 2003 Indhold Deltagerne 3 1. kursusforløb 3 2. kursusforløb 4 Ressourceforbruget 5 Deltagernes evaluering 5 Tovholders erfaring 7 Rekruttering...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Delpolitik om Seniorinitiativer

Delpolitik om Seniorinitiativer Delpolitik om Seniorinitiativer 1. Formålet med seniorinitiativerne Gentofte Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Vi har brug for ældre medarbejderes erfaring, viden, engagement og

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark

Læs mere

Manual til gruppearbejde

Manual til gruppearbejde Manual til gruppearbejde Personalepolitisk arbejdskonference 26. marts 2007 1 Personalepolitisk arbejdskonference Gruppearbejde 1 A: Region Midtjyllands værdier Forslaget til Ledelses og Styringsgrundlaget

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Erfaringer fra projekt. Kattunneq Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Kommunikations- politik. December 2017

Kommunikations- politik. December 2017 Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere