Uddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse

Transkript

1 Uddannelsesberetning 2017 Socialfaglig Diplomuddannelse

2 Indhold Indhold 1. Målopfyldelse Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Trivsel (3.1) Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Prioritering af handletiltag Status på prioriterede tiltag Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet Vicedirektørens kommentarer til uddannelsesberetningen... 8

3 1. Målopfyldelse 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Opgøres via UCL s STÅ-indberetning samt data for sektorens samlede omsætning på uddannelsen. Målet er, at UCL s andel af sektorens samlede STÅ-produktion er højere end året før. I 2016 var UCL s andel af omsætningen 10,33 %. I 2017 var UCL s andel af omsætningen 4,61 % Målet er ikke opfyldt Der er et fald i forbindelse med åbent udbud af moduler indenfor den Sociale Diplomuddannelse. Årsagen til faldet skal bl.a. ses i forhold til, at arbejdspladserne er pressede på tid, hvilket medfører at det kan være svært for den enkelte arbejdsplads at afse medarbejdere til videreuddannelse. Yderligere er rammebetingelserne for den enkelte studerendes frikøb fra arbejdsforpligtigelser i forbindende med deltagelse i uddannelse strammet så en større andel dækkes af den studerende selv ved deltagelse på et diplommodul. Der har ikke været rekvirerede diplommoduler. 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (spørgsmål 2), praktiske forhold (spørgsmål 8) og digitalt læringsmiljø (spørgsmål 15). Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2, 8 og 15 angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet og kompetencemålene for modulet? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du tilfreds med de praktiske forhold omkring uddannelsen (Studieadministration, lokaler, kantineforhold, studiemiljø, biblioteksmuligheder mv)? Spørgsmål 15. I hvilken grad har det digitale læringsmiljø fungeret understøttende for din læring? 96,7 % 90 % 83,3 % Flere nye studerende har haft problemer med at orientere sig og koble sig på læringsplatformen Fronter. Der er med virkning pr implementeret en ny læringsplaform Itslearning, der er mere intuitiv og overskuelig. En vurdering af Itslearning som understøttende læringsplatform vil fremgå af evalueringerne ultimo

4 1.3 Trivsel (3.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om relationer (spørgsmål 4, spørgsmål 5 og spørgsmål 11) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 4,5 og 11, angivet i %): Spørgsmål 4.I hvilken grad oplever du, at feedback på spørgsmål, studiebidrag, produkter, opgaver eller lignende har støttet dig i din læring (feedback og inspiration fra underviser eller medstuderende)? Spørgsmål 5 Har modulet i tilstrækkelig grad givet mulighed for dialog om faglige emner med undervisere og medstuderende? Spørgsmål 11. I hvilken grad har du oplevet et udbytterigt samspil med dine medstuderende (dialog på holdet, opgaveløsning i grupper og lignende)? 90 % 93,3 % 93,3 % Ingen yderligere kommentarer 1.4 Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Antal videnprodukter i UC-viden er i 2017 opgjort samlet for hele området Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler og ikke i forhold til den enkelte uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med at videngrundlag (4.1: skema 1 og skema 2) ligeledes er udarbejdet for hele området. For Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler er 48 produkter registreret i UC Viden ved udgangen af Produkterne som er medtalt er publikationer, online artikler og konferencebidrag. 1.5 Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (spørgsmål 2), studieaktiviteter (spørgsmål 3) og litteratur og materialer (spørgsmål 7). Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2, 3 og 7, angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever Spørgsmål 7: I hvilken grad har valget af materialer, tekster og litteratur du, at modulets studieaktiviteter har været velvalgt til opnåelse af modulets understøttet dit læringsudbytte? læringsudbytte/mål? 96,7 % 96,7 % 100 % 4

5 På et afholdt forårsmodul er de studerendes konstruktive tilbagemeldinger inddraget i tilrettelæggelsen af samme modul i efteråret. Det har bl.a. drejet sig om vægtning af temaer og undervisernes kompetencer i forhold til balancen mellem teori og praksiskompetencer. På et modul, hvor indholdet delvis er foreskrevet af eksterne retningslinjer, er der stor divergens mellem besvarelserne om ét fastsat indholdselement. Grundet eksterne krav, er der ikke mulighed for at ændre indholdet, ligesom de studerende har baggrundsforudsætninger indenfor forskellige professioner, hvorved niveauet opfattes forskelligt blandt de studerende. 1.6 Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Opgøres via SIS og angives i gennemsnittet af samtlige afgivne karakterer for afgangsprojekter på uddannelsen. Målet er, at uddannelsen har et gennemsnit på mindst 7,0 I 2017 var gennemsnittet af de afgivne karakterer for afgangsprojektet: 9,3 1.7 Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75 % af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmålet om relevans for praksis (spørgsmål 6 og spørgsmål 12) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 6 og 12,angivet i %): Spørgsmål 6: I hvilken grad har forløbet styrket dine forudsætninger for at reflektere over og evt. ændre din praksis? Spørgsmål 12: I hvilken grad vurderer du, at modulet har været fagligt og personligt udviklende? 96,7 % 90 % Ingen yderligere kommentarer 5

6 2. Prioritering af handletiltag Jf. uddannelsesberetningen 2016 om personlig kontakt til aftagerfeltet, er dette fortsat en prioriteret indsats gældende fx for samarbejde i forbindelse med projekter, og opsøgende arbejde om relevante indholdselementer i forhold til de enkelte moduler på den Sociale Diplomuddannelse. Gennem udsendelse af nyhedsbrev fra KomU til aftagere gøres løbende opmærksom på de støttemuligheder, den enkelte arbejdsplads kan søge til videreuddannelse og/eller rekvirerede forløb. Der arbejdes endvidere med følgende: Modul i boligsocialt arbejde. Kontakt til boligsocialt hus i Odense samt to studerende fra Vollsmose og Sankt. Klements (boligsocialt arbejde i boligforeninger). Modul målrettet sundheds-socialrådgivere. Der er aftalt møde med forvaltninger i Fåborg Midtfyn, Nordfyn og Slagelse. 3. Status på prioriterede tiltag På tværs af enhederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler er der arbejdet hen mod en fælles standard for studieplaner i forbindelse med brug af Itslearning, som pr er taget i brug som læringsplatform. I den forbindelse vil studieplanen blive udfoldet i På baggrund af en kortlægning af studerende, der har deltaget på diplomuddannelse med tilskud fra Socialstyrelsen i perioden , er der rettet personlig henvendelse til de studerendes leder(e). Der er endvidere truffet aftale om personligt møde med leder og studerende i januar 2018 i forbindelse med lederevaluering af B&U diplomen for de sidst eksisterende hold. Der har ligeledes været afholdt møder med faglig organisation med henblik på at få kortlagt aftagernes specifikke behov og udfordringer i forhold til deltagelse på diplomuddannelsen. 4. Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet Uddannelseschefens begrundede helhedsvurdering ud fra opfyldelse af kvalitetssystemets mål og fri inddragelse af den kvalitative side af uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsernes attraktivitet UCL s andel af STÅ er halveret fra 16,68 i 2016 til 8,41 i Det samme fald ses ikke på sektorniveau, hvor STÅ samlet er øget fra 161,46 i 2016 til 182,3 i Det er derfor bekymrende og utilfredsstillende, at det ikke har været muligt at opretholde STÅ-niveau for Uddannelsens kvalitet vurderes positivt og der er i UCL hjemtaget tre forsknings- og udviklingsprojekter direkte relateret til at styrke 6

7 vidensniveau og relevans af undervisningsmateriale på uddannelsesretningen relateret til børn og unge. Uddannelsens vidensgrundlag og faglige miljø hvad angår undervisning, særligt inden for børn og unge området har et godt fagligt niveau, hvilket også fremgår af den positive evaluering. Udfordringen er, at dette ikke modsvares af ressourcer til en større aktivitet i forhold til opsøgende kontakt til praksis. Som det fremgår af status på handletiltag fra 2016 er der foregået et målrettet arbejde på at aftale rekvirerede moduler med aftagerfeltet men med begrænsede ressourcer i den socialfaglige gruppe i videreuddannelsen. Det er muligt at et fokus på samarbejde med aftager feltet om specialiserede enkeltmoduler, som f.eks. modul i boligsocialt arbejde kan være med til at skabe en positiv forandring. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Studerende har oplevet udfordringer med læringsplatformen Fronter. Der er nu etableret en ny LMS Itslearning som skulle fungere mere intuitivt. Det digitale læringsmiljø er fortsat et opmærksomhedspunkt og evalueringer fra 2018 vil vise om Itslearning fungerer bedre som læringsplatform. Oplevelsen af at det digitale læringsmiljø er understøttende for læring handler dels om de studerendes digitale forudsætninger og dels om en grundig introduktion til den anvendte læringsplatform. Læringsplatformens oplevede funktionalitet er betinget af, at underviserne er opdaterede og kompetente i brugen af denne og ligeledes arbejder didaktisk kompetent med anvendelse af varierende digitale læringsformer. Det bør være et fortsat fokus at underviserne vedligeholder og videreudvikler deres kompetencer i forhold til at facilitere et digitalt læringsmiljø af høj kvalitet. Trivsel Trivslen i læringsmiljøet er tilfredsstillende. Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Kvaliteten i studieaktiviteter vurderes overvejende positivt og det er ligeledes positivt at studerendes tilbagemeldinger fra et modul kvalificerer tilrettelæggelsen af et efterfølgende modul. Dette vil i 2018 understøttes yderligere ved fælles standard for studieplaner på tværs af KomU. Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans er tilfredsstillende og der føjes ikke yderligere til i de kvalitative kommentarer. Men det understreger samtidig, at det er utilfredsstillende, at der ikke er større søgning til uddannelsen. Status på implementeringen af kvalitetssystemet De årlige uddannelsesberetninger med analyse og prioriterede handletiltag identificerer udviklings behov og sikrer en systematik i forhold til at monitorere opfølgning på disse. Det er dog en mangel, at der ikke indgår data i forhold til hvor stor en del af de studerende som evaluerer. Dette skaber en usikkerhed i forhold til validiteten af de evalueringer, som analysen i uddannelsesberetningen baseres på. I forhold til uddannelsens videngrundlag er oplysninger om videnproduktion for hele området ikke et præcist billede på denne uddannelses videngrundlag. Det bør der findes en løsning på fremadrettet. 7

8 5. Vicedirektørens kommentarer til uddannelsesberetningen Der er sket et betydeligt fald på parameteren om uddannelsens attraktivitet. Det begrundes med, at arbejdspladserne er presset på tid samt med øvrige udfordringer for de studerendes rammebetingelser. Denne forklaring er ikke tilstrækkelig i forhold til at forklare, hvorfor UCL s andel af sektorens samlede udbud er faldet. Der bør fremadrettet kunne vurderes mere præcist, hvorfor UCL klarer sig dårligere og dårligere i forhold til sektoren generelt. Hvad angår opfølgning på beretningen for 2016 fremgår det, at der er aftalt møde med forvaltninger i Fåborg Midtfyn, Nordfyn og Slagelse. Det fremgår ikke, om disse møder er afholdt og hvad der er kommet ud af det. Jf. UCL s pressede markedsandel bør der følges konkret op på de nævnte initiativer. Jeg noterer med tilfredsstillelse, at uddannelseschefen har blik for ovenstående problemstilling og imødeser, at der arbejdes målrettet med en forbedring. I øvrigt giver beretningen anledning til en tilfredsstillende vurdering af uddannelsen. Hvad angår uddannelsens videngrundlag opgøres produkter i UC viden for hele KomU. Der bør arbejdes på i højere grad at koble videngrundlaget tættere til den konkrete uddannelse. Godkendelse af uddannelsesberetning 2017 for Den Socialfaglige Diplomuddannelse Dato: 29. april 2018 Poul Skov Dahl Vicedirektør 8