Prævalensundersøgelse af falsk positive resultater på dexamethason suppressionstesten om efteråret på klinisk raske heste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prævalensundersøgelse af falsk positive resultater på dexamethason suppressionstesten om efteråret på klinisk raske heste"

Transkript

1 Prævalensundersøgelse af falsk positive resultater på dexamethason suppressionstesten om efteråret på klinisk raske heste Anne Mette Have Lindberg, cand. med. vet., Kolding Dyrehospital. Summary Aims: The dexamethasone suppression test (DST) is an established method for diagnosing equine Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID, Equine Cushing s Disease). However, recent studies have reported incidences of false positive test results. These are mainly seen in late summer and early autumn and are believed to be a result of a naturally occurring increased activity in the hypothalamic-pituitary-adrenocortical axis at that time of year. The objective of this study was to investigate the prevalence of false positives on the DST in the autumn. Method: A modified over-night DST was applied to 39 clinically healthy Icelandic horses in October Blood samples were collected at time point 0 and 19 hours post-injection of dexamethasone. Samples were analyzed for concentrations of cortisol using a chemiluminescent immunoassay. Cut-off values were 1.0 g/dl. Results: In all 39 horses the cortisol levels were successfully suppressed after 19 hours. None of the horses were tested positive for PPID. Conclusion: In this population of 39 horses no test positive results were found on the DST and thus no false positives. Practical significance: Contrary to similar studies there were no false positive results in this population of horses. However, it is not believed that the possible occurrence of false positive test results should be ignored, and further studies are needed to establish the frequency of false positives in late summer and early autumn. It may be relevant to define a different set of cut-off values for a positive DST for that time of year. Sammendrag Formål: Dexamethason suppressionstesten (DST) er en velkendt testmetode til diagnosticering af equin Pituitaria Pars Intermedia Dysfunktion (PPID, Equint Cushings Syndrom). Nyere studier rapporterer imidlertid om falsk positive testresultater. Disse ses hovedsagligt i sensommeren og de tidlige efterårsmåneder og menes at være et resultat af en naturlig forøget aktivitet i den hypothalamo-hypofysealadrenocortikale akse på denne årstid. Formålet med nærværende studium var at undersøge prævalensen af falsk positive på DST om efteråret. Metode: 39 klinisk raske islandske heste blev undersøgt med en modificeret over-night DST i oktober Blodprøver blev udtaget til tiderne 0 og 19 timer efter injektion af dexamethason. Prøverne blev analyseret for cortisolkoncentrationen med et chemiluminescent immunoassay. Cut-off værdien var 1,0 g/dl. Resultater: Hos alle 39 heste sås en succesfuld suppression af cortisolkoncentrationen efter 19 timer. Ingen af hestene testede positivt for PPID. Konklusion: I denne population af 39 heste fandtes ingen test-positive på DST og dermed ingen falsk positive. Klinisk relevans: I modsætningen til lignende studier fandtes ingen falsk positive på DST i denne population af heste. Det menes imidlertid ikke, at den mulige forekomst af falsk positive testresultater kan ignoreres, og yderligere undersøgelser er påkrævet for at afdække prævalensen af falsk positive i sensommeren og det tidlige efterår. Det kunne være relevant at definere en specifik cut-off værdi for en positiv DST på denne årstid. Indledning Equin Pituitaria Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) er en neurodegenerativ lidelse i adenohypofysens pars intermedia (PI). Sygdommen, der også kaldes Equint Cushings Syndrom, er karakteriseret ved tilstedeværelse af adenomer og adenomatøs hyperplasi i PI (Glover et al., 2009; McFarlane et al., 2005). PPID er en af de hyppigste endokrine lidelser hos ældre heste og ponyer. Prævalensen under danske forhold estimeres til ca. 21% for heste fra 15 år og opefter (Christiansen, 2009). Heste, der lider af PPID, er i forøget risiko for en række alvorlige komplikationer som laminitis, sekundære infektioner, nedsat sårheling og kronisk hyperglykæmi. Andre typiske 1

2 symptomer er hirsutisme, abnormal fedtfordeling, hyperhidrose, polyuri/polydipsi (PU/PD), motionsintolerance, infertilitet og vægttab (Donaldson et al., 2002; McCue, 2002; Couëtil et al., 1996, Hillyer et al., 1992). Hirsutisme anses for værende næsten patognomisk for lidelsen men optræder først relativt sent i forløbet (Couëtil et al., 1996; McCue, 2002). I tilfælde af fremskreden PPID kan en sandsynlighedsdiagnose stilles på baggrund af anamnese og kliniske symptomer. Subkliniske tilfælde samt tilfælde, hvor det kliniske billede er uspecifikt, kræver imidlertid en objektiv test, før diagnosen kan stilles. PPID kan behandles med dopaminagonisten pergolid. Dette er en livslang behandling, der kræver en jævnlig justering af dosis (Donaldson et al., 2002). En pålidelig test til såvel diagnosticering som monitorering er derfor påkrævet, hvis denne gruppe af patienter skal behandles optimalt. Patofysiologi Adenohypofysen hos hest udgøres foruden PI af pars distalis (PD) og pars tuberalis. PD består af corticotrofe celler, mens PI består af melanotrofe celler. Corticotrofe og melanotrofe celler syntetiserer det samme precurserhormon, proopiomelanocortin (POMC), men kløver det efterfølgende til forskellige peptider. Hovedprodukterne af corticotroferne er ACTH og β- endorfin-relateret peptid (Wilson et al., 1982), mens hovedprodukterne af melanotroferne er α- melanocytstimulerende hormon (α-msh), β- endorfin-relateret peptid og corticotropin-lignende intermediært peptid (CLIP) (Millington et al., 1988). Der dannes desuden en mindre mængde ACTH i PI (Orth & Nicholson, 1982). Corticotrofernes sekretion styres via negativ feedback af glucocorticoider. Melanotroferne mangler glucocorticoide receptorer, og POMCexpressionen er her i stedet under lokal tonisk inhibitorisk kontrol af neurotransmitteren dopamin (Saland, 2001). Hos raske heste er den adrenocortikale steroidgenese hovedsagligt opretholdt af den corticotrofe sekretion af ACTH (Orth & Nicholson, 1982) (figur 1). PARS DISTALIS (PD) (corticotrofe celler) POMC PARS INTERMEDIA (PI) (melanotrofe celler) POMC ACTH β-end ACTH β-end - + GL. ADRENALIS glucocorticoider (+) α-msh CLIP Figur 1. Skematisk illustration af corticotrofernes og melanotrofernes sekretion af pro-opiomelanocortin (POMC)-deriverede peptider i henholdsvis PD og PI. I PD spaltes POMC til ACTH og β-endorfin-relateret pepid (β-end), mens POMC i PI spaltes til α- melanocytstimulerende hormon (α-msh), ACTH, corticotropin-lignende intermediært peptid (CLIP) og β-end. Hos raske heste stimuleres den adrenocortikale steroidgenese primært af corticotroft ACTH, der reguleres via glucocorticoidernes negative feedback (blå pile). Hos heste med PPID ses en markant stigning i syntetiseringen af POMC-deriverede peptider i PI som en følge af hyperplasi, adenomdannelse og nedsat lokal inhibitorisk dopaminerg kontrol. Disse peptider stimulerer den adrenocortikale steroidgenese (røde pile), hvilket resulterer i en melanotrof adrenocortikal glucocorticoid dysfunktion. En vigtig faktor for udviklingen af PPID er tab af dopaminerg inhibitorisk kontrol af melanotroferne. Heste med PPID er vist at have en otte gange lavere koncentration af dopamin og dopaminmetabolitter i PI end raske heste (Millington et al., 1988). Dopamin hæmmer ikke blot POMC-dannelsen men også proliferation af endokrine celler (Chronwall et al., 1987). Manglende inhibition fører derfor til hyperplasi af PI og en følgende markant stigning i syntetiseringen af bl.a. α-msh, β-endorfin-relateret peptid og CLIP samt en mindre stigning i dannelsen af ACTH (Wilson et al., 1982). Adenomer i PI ses hyppigt hos heste med PPID (Glover et al., 2009). Disse opstår pr. definition uafhængigt af kroppens signalstoffer, og det vides ikke, om tilstedeværelsen af adenomer eventuelt kan være medvirkende til udvikling af 2

3 dopaminerg neurodegeneration. Adenomerne i PI forårsager ofte en kompression af det omkringliggende væv (Glover et al., 2009). De er typisk hormonproducerende, men hormonet kan være biologisk inaktivt (Yoshikawa et al., 2001; Orth & Nicholson, 1982). Ændringen i sekretionen af de melanotrofe POMC-deriverede peptider påvirker den adrenale cortex s sekretion af cortisol. Dette sker ved mindst to mekanismer. Frigivelsen af ACTH fra PI hos heste med PPID er relativt større end hos raske heste, og denne stigning er nok til at stimulere adrenocortical steroidgenese (McFarlane et al., 2006). Dertil kommer, at de andre POMC-deriverede peptider potentiserer effekten af ACTH. Alpha-MSH og β-endorfin-relateret peptid er vist at kunne inducere op til en seksfoldig stigning i den steroidgene effekt af ACTH (Seger & Bennett, 1986; Shanker & Sharma, 1979). Derved kan en mindre stigning i ACTH sammen med en større stigning i de potentiserende peptider forårsage en melanotrofmedieret adrenocortikal glucocorticoid dysfunktion (figur 1). Det basale plasmacortisolniveau hos heste med PPID er både målt at ligge over og under basalniveauet hos raske dyr (Andrews et al., 1997; Dybdal et al., 1994; Eiler et al., 1997). Der er imidlertid tegn på, at den adrenale cortex s normale circadiane rytme for cortisolsekretionen brydes ved PPID, hvilket kan resultere i en stigende 24 timers akkumulativ cortisolkoncentration (Dybdal et al., 1994; Boujon et al., 1993). Traditionelt er de kliniske symptomer ved PPID forsøgt forklaret alene ud fra cortisol. Der er dog i et nyere studium fundet PPID-relaterede læsioner i organer som nyre, lever, lunge, hjerte og skjoldbruskkirtel, og det brede kliniske symptombillede skal derfor sandsynligvis ses som et kombineret resultat af øget POMC-sekretion, fysisk forstørrelse af PI samt patologiske forandringer i en stor del af kroppens vitale organer (Glover et al., 2009). Dexamethason suppressionstesten Den modificerede over-night dexamethasonsuppressionstest (DST), som beskrevet af Dybdal et al. (1994), betegnes traditionelt som gold standard for antemortem diagnostik af PPID under praksisforhold. Denne test tager udgangspunkt i de melanotrofe cellers insensitivitet for glucocorticoid negativ feedback. Ved tildeling af glucocorticoidet dexamethason (DEX) vil den melanotrofe adrenocorticosteroidgenese hos syge heste kunne differentieres fra den corticotrofe steroidgenese hos raske dyr, idet kun sidstnævnte vil respondere på testen ved suppression af cortisolfrigivelsen. DST blev oprindeligt tildelt en sensitivitet og specificitet på 100 (Dybdal et al., 1994), men senere studier har vist, at pålideligheden af testen her er overestimeret. Der er blandt andet flere nyere studier, der påpeger et problem med falsk positive på DST. Dette er specielt gældende i sensommeren og efteråret og menes at være en følge af en normalfysiologisk stigning i den hypothalamohypofyseal-adrenocortikale (HHA) akses aktivitet som et respons på faldende lysmængde. Donaldson et al. (2005) testede eksempelvis 39 klinisk raske dyr i januar og september og fandt, at kun 74% af dyrene havde en negativ test i september. Samtlige prøver havde været negative den foregående januar. Cut-off værdien for en positiv DST er en cortisolkoncentration højere end eller lig 1,0 g/dl. Blandt hestene med en positiv test blev der målt cortisolværdier op til 3,1 g/dl. I en anden undersøgelse viste dexamethasonsuppressionskomponenten af en kombineret DST/thyrotropin-releasing hormon (TRH)- stimulationstest, at i alt seks ud af 25 heste testede falsk positivt. Tre ud af de seks falsk positive blev fundet blandt syv testede heste i august, mens andre falsk positive blev detekteret i februar (1/4 heste), april (1/4 heste) og december (1/5 heste) (Frank et al., 2006). Der blev hos disse heste målt cortisolkoncentrationer op til 6,1 g/dl. Begge nævnte undersøgelser blev foretaget på det nordamerikanske kontinent i et klima med fire distinkte sæsoner. Hyppigheden af falsk positive må på baggrund af disse studier forventes at være højest omkring august og september måned på den nordlige halvkugle. En diagnostisk test ønskes at have en høj sensitivitet og specificitet, idet disse er et mål for, hvor godt testen korrekt identificerer henholdsvis syge og raske dyr. Hvis den ene eller begge er lav, har det betydning for diagnostikkens sikkerhed. Ud fra de omtalte fund af falsk positive kunne det tyde på, at DST har en nedsat specificitet i sensommeren og efteråret. Det er vigtigt at klarlægge problemets omfang, således at raske heste ikke fejldiagnosticeres med lidelsen PPID. 3

4 Formål Formålet med nærværende studium var at undersøge prævalensen af heste, der om efteråret får et falsk positivt testresultat på dexamethason suppressionstesten. Dette blev gjort ved at teste en population af klinisk raske islandske heste i oktober måned. Materialer og metoder Population Undersøgelsen blev foretaget på 39 tilfældigt udvalgte klinisk raske islandske heste. Hestene var mellem fem og 25 år gamle (mean 12,9) og havde en kønsfordeling på 18 hopper (46,2%), 19 vallakker (48,7%) og to hingste (5,1%). De var opstaldet på i alt seks forskellige lokaliteter i Sydjylland og på Fyn. Samtlige heste gik i løsdrift med naturligt læhegn eller med adgang til et skur. Alle hestene var vant til håndtering. Samtlige prøver blev foretaget i oktober Hestene blev vurderet uden almen sygdom på baggrund af ejerens oplysninger og ved inspektion umiddelbart før prøveudtagningen. Eksklusionskriterier var anamnese om drægtighed, nuværende eller historisk laminitis, kroniske infektioner, PU/PD og hirsutisme. Der blev ikke foretaget postmortemundersøgelser på hestene. Diagnostisk test Der blev udført en modificeret over-night DST som beskrevet af Dybdal et al. (1994) på alle hestene i deres vante omgivelser. Testen blev udført ved at sammenligne cortisolindholdet i serum henholdsvis før og efter en intramuskulær injektion af 40 g/kg dexamethason. Der blev brugt Dexadreson vet. 2 mg/ml. Hestenes vægt blev bestemt ved gjordmål. Den første blodprøve (0-prøven) blev udtaget umiddelbart før dexamethasoninjektionen i tidsrummet kl Den anden blodprøve (s-prøven) blev udtaget i tidrummet kl den følgende dag. Begge prøver blev udtaget fra vena jugularis. Prøverne blev nedkølet umiddelbart efter udtagningen. Serum blev centrifugeret fra inden for tre timer og holdt nedkølet, indtil laboratorieanalyserne blev foretaget. Alle cortisolværdierne blev bestemt med et humant chemiluminescent immunoassay valideret til heste og blev angivet i nmol/l. Den benyttede analysemetode havde en nedre detektionsgrænse på 27,6 nmol/l. Resultaterne blev efterfølgende omregnet til enheden g/dl ved at dividere den målte værdi med omregningsfaktoren 27,6 a. Testen blev betegnet som positiv, hvis cortisolindholdet i s-prøven var højere end eller lig 1,0 g/dl. Resultater Alle 39 prøver var negative, idet samtlige heste havde et cortisolindhold på s-prøven på under 1,0 g/dl. Cortisolkoncentrationen på 0-prøven var gennemsnitligt 2,7 ± 0,8 g/dl (tabel 1). Ingen af de undersøgte individer viste tegn på laminitis efter DST. Værdi Median ± sd Antal 39 Køn (hoppe/vallak/hingst) 18/19/2 Alder (år) ,9 ± 5,7 Cortisolkonc. 0-prøve ( g/dl) < 1,0 4,4 2,7 ± 0,8 Cortisolkonc. s-prøve ( g/dl) < 1,0 Tabel 1. Data for forsøgsindividerne og resultater af DST. Diskussion Der blev i nærværende undersøgelse ikke fundet falsk positive på DST. I andre studier er der fundet falsk positive på DST over store dele af året med en markant højere prævalens i sensommeren og efterårsmånederne (Frank et al., 2006; Donaldson et al., 2005). Donaldson et al. (2005) er det mest fremtrædende eksempel med 26% falsk positive i september måned. Sandsynligheden for at få falsk positive blandt 39 heste i oktober forventedes på baggrund af dette at være høj. Den manglende overensstemmelse med resultaterne i nævnte undersøgelse kan ikke umiddelbart forklares. Den benyttede testprotokol for DST er veldokumenteret, og suppressionen på s-værdierne i nærværende studium viser netop, at DEX-indgiften har haft den ønskede effekt. 4

5 Blodprøverne blev undersøgt med et chemiluminescent immunoassay valideret til heste, hvilket ligeledes var tilfældet i Donaldson et al. (2005). Normalområdet for det basale cortisolniveau hos rideheste er målt til 3,1 ± 1,2 g/dl for prøver udtaget mellem kl. 17 og 18 (Lindner et al., 1990). Den målte middelværdi i nærværende studium ligger på niveau med dette. De anvendte dyr blev holdt under ekstensive forhold, og opstaldningsformen, hvor dyrene kun udsættes for naturligt lys, er ligeledes sammenlignelig med Donaldson et al. (2005). Studiepopulationen i nærværende undersøgelse blev udgjort af islandske heste, og det kan ikke afvises, at racen er en faktor for forekomsten af falsk positive. Islandske heste formodes dog at være af samme type som hovedparten af forsøgsdyrene i Donaldson et al. (2005), hvor 29 ud af 39 testede heste var fritlevende dyr på åbne landområder. I modsætningen til i nærværende studium var alle fritlevende hopper her drægtige på testtidspunkterne. Dette bør ligeledes ikke være årsagen til den høje prævalens af falsk positive tests, idet der ikke blev fundet en forskel på plasma ACTH-koncentrationerne for disse i forhold til undersøgelsens øvrige dyr. Klimaet, dyrene holdes under i de to studier, er ligeledes sammenligneligt. Begge undersøgelser blev foretaget på den nordlige halvkugle i tempereret klima, hvor der ses fire distinkte sæsoner med både maksimal temperatur og nedbørsmængde i juli b. Årsagen til sensommerens og efterårsmånedernes øgede forekomst af falsk positive på DST menes at være en naturlig forøget aktivitet i HHA-aksen som et respons på årstidens faldende lysmængde. En høj sekretion af melanotrof POMC kan potentielt holde cortisolkoncentrationen over cut-off værdien for DST trods DEXs suppression af den corticotrofe steroidgenese. Teorien underbygges af, at der i adskillige studier på raske heste er fundet et forhøjet basalniveau af POMC-derivater i sensommeren og efteråret. Beech et al. (2009) påviste eksempelvis sæsonmæssige ændringer i plasmakoncentrationen af α-msh og ACTH, hvor begge begyndte at stige op til august, nåede den maksimale koncentration sidst i august til midt i september og faldt i oktober. McFarlane et al. (2004) har ligeledes fundet en signifikant sæsonvariation i α-msh-koncentrationen. Basalniveauet var her højest i september, og sammenlignet med forårsmånederne var stigningen henholdsvis 11 og to-foldig for ponyer og heste. Variationen mellem de enkelte dyr var desuden højest i efteråret. Nævnte to undersøgelser blev begge foretaget på dyr opstaldet i den mid-atlantiske region i USA og/eller i det sydøstlige Canada. Endelig har Donaldson et al. (2005) påvist en signifikant højere basal ACTH-koncentration i september i forhold til januar og maj. De målte værdier lå inden for referenceområdet for henholdsvis 97% og 100% af dyrene i januar og maj, mens dette kun var tilfældet for henholdsvis 5% og 8% i to på hinanden følgende septembermåneder. I overensstemmelse med dette fandt Beech et al. (2007) ligeledes, at den basale ACTHkoncentration blev påvirket af årstiden samt, at dette var mest udtalt i september. Hos adskillige andre dyrearter er der ligeledes påvist en sammenhæng mellem årstid og koncentration af cortisol eller POMC-derivater, her i blandt hos hamster (Mercer et al., 2000), egern (Boswell et al., 1994) og vædder (Ssewannyana et al., 1990). Hos mennesket er der en velkendt sammenhæng mellem lysmængden og produktionen af α-msh, idet α-msh vides at være ansvarlig for evnen til at danne melanin som et respons på sollys (Novales, 1972). Det virker på baggrund af dette sandsynligt, at en del af forklaringen på efterårsmånedernes overrepræsentation af falsk positive på DST kan findes i en sæsonbetinget variation i POMC-ekspressionen. Da der tilsyneladende er tale om en normalfysiologisk stigning, kunne det være relevant at definere en specifik cut-off værdi højere end 1,0 g/dl for en positiv DST på denne årstid. En sæsonkorrigeret cut-off værdi kunne eventuelt angives i forhold til det daglige antal timer med dagslys. Et andet forhold, der potentielt kunne forårsage falsk positive på DST, er en aldersbetinget nedsat negativ feedback af DEX på de corticotrofe celler. Herved vil den normale corticotrofe steroidgenese helt eller delvist være opretholdt på testens s-prøve. Der er fundet evidens for, at der netop sker en naturlig ændring i HHA-aksen i retning mod dette, idet der hos eksempelvis både rotter og aber ses en dårligere negativ feedback på indgift af DEX hos ældre end hos unge dyr (Hatzinger et al., 1996; Gust et al., 2000). Studiet af Donaldson et al. (2005) tyder på, at et lignende forhold gør sig gældende hos heste, 5

6 idet forsøgsheste, der testede falsk positivt på DST her var signifikant ældre end heste, der havde en s-prøve inden for normalområdet. I samme undersøgelse blev der desuden fundet en positiv korrelation mellem alder og basalniveau af henholdsvis ACTH og cortisol. Disse sammenhænge sås efterår og vinter for ACTH og efterår for cortisol, og det kan på baggrund af dette tænkes, at sæsonfaktoren i forhold til falsk positive forstærkes af høj alder. I nærværende undersøgelse testedes heste i alderen fem til 25 år. Da der ikke blev fundet falsk positive i denne population, kan teorien dog ikke umiddelbart understøttes. Ud over problemerne med falsk positive er der undersøgelser, der stiller spørgsmålstegn ved DSTs repetérbarhed. I et mindre studium blev syv heste testet på dag 0, 30 og 60. Alle heste testede positivt for PPID på den første test, men fem ud af syv heste havde et negativt testresultat på hver af de følgende tests. Kun en af hestene havde en positiv test på samtlige tre prøver c. Årstiden for prøveudførelsen blev ikke oplyst. Såfremt den første test blev foretaget om efteråret, kunne falsk positive på denne eventuelt forklare uoverensstemmelsen hos heste, der testede negativt på de to følgende tests. Det kan eventuelt ligeledes forklare to positive tests hos en enkelt hest før en negativ på dag 60, og dette specielt da cortisolkoncentrationen (1,1 g/dl) på testen efter 30 dage kun lige var over cut-off værdien på 1,0 g/dl c. Det er imidlertid sværere at forsvare resultater med en positiv, en negativ og en positiv test ud fra teorien om årstidsbestemte falsk positive. Ud over DST har adskillige andre testmetoder været afprøvet til diagnosticering af PPID. Der er blandt andet lavet statiske tests som plasmamålinger af den basale koncentration af cortisol (van der Kolk et al., 1995), ACTH (Perkins et al., 2002; Couëtil et al., 1996; van der Kolk et al., 1995), β-endorfin d og α-msh d. Dertil kommer dynamiske tests som eksempelvis målinger af plasmacortisol- eller ACTH-niveauet efter TRH-stimulation (Frank et al., 2006; Beech et al., 2007) og efter en kombineret DST/TRHstimulation (Frank et al., 2006; Eiler et al., 1997). De rapporterede minimale og maksimale sensitiviteter og specificiteter er angivet i tabel 2. I en del af undersøgelserne er disse ikke beregnet. Statiske tests / basalkoncentrationsmåling Se Sp ACTH 81, Cortisol 15 2 α-msh ,2 4 β-endorfin ,2 4 Dynamiske tests DST TRH-stim DST/TRH-stim Tabel 2. Oversigt over sensitiviteter (se) og specificiteter (sp) på statiske og dynamiske tests til diagnosticering af PPID. 1 Couëtil et al. (1996), 2 van der Kolk et al. (1995), 3 Perkins et al. (2002), 4d Horowitz et al. (2003), 5 Beech et al. (2007), 6 Dybdal et al. (1994), 7 Frank et al. (2006). En diagnostisk tests sensitivitet og specificitet er som tidligere nævnt et udtryk for, hvor godt testen er i stand til korrekt at identificere henholdsvis syge og raske dyr. Man skal være varsom med at sammenligne forskellige undersøgelser af en given tests sensitivitet og specificitet, idet der kan være variationer i de benyttede testprotokoller, der kan have betydning for resultaterne. En af de faktorer, der varierer mellem de enkelte undersøgelser af eksempelvis DST, er tidspunkterne for blodprøveudtagningerne. I de af Dybdal et al. (1994) beskrevne protokoller for både standard-24-timers DST og den modificerede over-night DST skal testen igangsættes i løbet af eftermiddagen og frem til midnat. Rationalet for dette er ACTHs circadiane udskillelsesrytme, idet suppressionen på de corticotrofe celler skal iværksættes før den naturligt øgede sekretion i løbet af natten og morgenen. I eksempelvis Beech et al. (2007) blev DEX indgivet mellem kl. 14 og 15, mens Frank et al. (2006) igangsatte DST-komponenten i en kombineret DST/TRH-stimulationstest om morgenen, hvor cortisolkoncentrationen teoretisk burde være på sit højeste. I den kombinerede test gives TRH desuden tre timer efter DEXadministrationen, og det vides ikke, hvorvidt indgift af de to hormoner umiddelbart efter 6

7 hinanden påvirker resultaterne. I nogle studier består kontrolgruppen derudover af raske heste, mens den i andre udgøres af heste med anden sygdom end PPID. I Frank et al. (2006) benyttedes eksempelvis kontrolheste med lidelser som kongestiv hjertesvigt og recidiverende luftvejsobstruktion (RAO). Da det vides, at ACTH udskilles ved stress, kan det tænkes, at kontrolheste som disse giver et anderledes testresultat end raske heste. Problemet i at sammenligne resultaterne fra de forskellige undersøgelser illustreres af variationen i de angivne værdier i tabel 2. Som nævnt er sensitiviteten og specificiteten ikke nødvendigvis beregnet i undersøgelserne af de diagnostiske metoders sikkerhed. Det er derfor vigtigt ikke kun at evaluere de tilgængelige tests ud fra disse. I eksempelvis McFarlane et al. (2006) vurderedes muligheden for at diagnosticere PPID ved TRH-stimulation i stedet ud fra antallet af falsk positive, og resultaterne herfra figurerer derfor ikke i en oversigt som tabel 2. I den nævnte undersøgelse indikerede TRH-stimulation at give 44-63% falsk positive, og TRH-stimulationstestens høje specificitet på 92 som angivet i Frank et al. (2006) kunne altså ikke genfindes her. For at kunne bestemme sensitiviteten og specificiteten af en testmetode er det nødvendigt at have en gold standard for, hvornår dyret skal klassificeres som værende sygt eller raskt. Et kritisk punkt for evalueringen af tests for PPID er netop definitionen af, hvorvidt en hest lider af PPID. Nogle studier grupperer forsøgsdyrene ud fra de kliniske symptomer, men med hirsutisme som en mulig undtagelse er ingen af de såkaldte klassiske symptomer på PPID patognomiske for lidelsen. En del af symptomerne ses ved helt almindelige aldersbetingede phenotypiske ændringer, og andre kan skyldes tilstedeværelsen af forskellige andre patologiske tilstande. En gruppe heste blev eksempelvis kategoriseret som syge, fordi de udviste to eller flere af følgende symptomer: laminitis, hirsutisme, abnormal fældning, abnormal fedtfordeling, nedstemthed, tab af epaxial muskelmasse og tilbagevendende infektioner (Beech et al., 2007). Det blev ikke angivet, hvor mange af hestene, der havde hirsutisme som det ene symptom. Med et udvælgelseskriterium som dette øges risikoen for negative testresultater på formodede positive heste, hvorved testen fejlagtigt konkluderes at have en lav sensitivitet. I omtalte undersøgelse blev DST netop tildelt en høj specificitet (100%) men en lav sensitivitet (23-66%). I flere af de øvrige undersøgelser benyttedes de kliniske symptomer ligeledes til at kategorisere alle eller en del af forsøgsdyrene som syge eller raske (Couëtil et al., 1996; McFarlane et al., 2006; Dybdal et al., 1994). Hirsutisme anses som nævnt for værende næsten patognomisk for PPID, men det menes først at optræde relativ sent i sygdomsforløbet. Hvis hirsutisme konsekvent bruges som kriterium, fås sandsynligvis en højere sensitivitet af de benyttede tests, men man er interesseret i at udvikle og evaluere undersøgelsesmetoder, der kan diagnosticere lidelsen i det subkliniske eller tidlige kliniske stadie. Histopatologiske forandringer i hypofysen er ligeledes blevet brugt som gold standard for tilstedeværelsen af PPID i forbindelse med evaluering af diagnostiske antemortem tests (Frank et al., 2006; van der Kolk et al., 1995). Ved at benytte histologi kan den årstidsbestemte bias muligvis undgåes, idet der eksempelvis ikke er fundet evidens for, at efterårets forøgede aktivitet i HHA-aksen er tilstrækkelig til at forårsage hyperplasi af de melanotrofe celler (Beech et al., 2007). Histologi har desuden den fordel, at PPID-heste med adenomer, der producerer inaktivt hormon, korrekt klassificeres som syge. Disse vil ikke kunne diagnosticeres på antemortem tests. Problemet med at klassificere syge heste ud fra de histopatologiske forandringer er imidlertid, at der hos raske heste sker en række aldersbetingede ændringer i hypofysen, der minder om de tidlige forandringer ved PPID. I et histopatologisk studium af 100 klinisk raske heste i alderen to til 28 år fandtes der en signifikant sammenhæng mellem alder og tilstedeværelsen af læsioner som cyster, hyperplasi og adenomer i både PI og PD. Blandt de 100 heste havde 6,5% ingen læsioner, 4,5% læsioner i PD, 26% læsioner i PI og 63% læsioner i både PD og PI. Kun 3% af hestene blev klassificeret som PPID-heste (van der Kolk et al., 2004). Det blev ikke oplyst, hvilke kriterier PPID blev diagnosticeret efter. Ved at bruge histopatologi som gold standard risikeres raske heste med normalfysiologiske aldersbetingede forandringer i PI altså at blive fejldiagnosticeret med PPID. Et studium som Beech et al. (2007) illustrerer problemet. Her blev DST blandt andet udført på ti klinisk raske heste med hyperplastiske forandringer. Der blev lavet i alt tolv tests, hvoraf syv var negative og fem var 7

8 positive. Den ene af de to heste, der blev dobbelttestet, havde en positiv og en negativ test, mens den anden havde to positive tests. På baggrund af ovenstående kan det ikke ud fra histologien vides, hvilke heste, der lider af PPID og hvilke, der blot har aldersbetingede hyperplastiske forandringer. Dette bevirker, at det er behæftet med meget stor usikkerhed at angive testens sensitivitet og specificitet. I Frank et al. (2006) blev histopatologiske forandringer ligeledes benyttet til at definere henholdsvis case og kontrolgruppe. Der vil tilsvarende Beech et al. (2007) være et potentielt problem med overestimering af falsk negative, hvorved både sensitiviteten og specificiteten af de evaluerede tests vil være angivet for lavt. Da PPID er en langsomt progredierende lidelse, vil overgangen fra almindelige aldersbetingede læsioner til de tidligere patologiske forandringer i PI være svær at definere. I et studium af McFarlane et al. (2005) vurderede syv forskellige patologer histologiske snit af PI fra ti heste med milde symptomer på PPID. Kappa-værdien blev udregnet som et mål for overensstemmelsen mellem patologerne. Kappa-værdier tolkes som meget god (0,81-1), god (0,61-0,8), moderat (0,41-0,6), rimelig (0,21-0,4) eller dårlig (under 0,2). Kappaværdien for denne undersøgelse var 0,34 ± 0,069, hvilket vil sige, at der kun var en rimelig overensstemmelse mellem patologerne om, hvorvidt hestene havde histologiske fund, der tydede på PPID. Samtlige patologer var vant til at vurdere endokrine forandringer. Der blev desuden udført antemortem tests for PPID på hestene i form af DST og sæsonkorrigeret α-mshkoncentrationsbestemmelse. I alt fire heste blev vurderet at have PPID ud fra en af de to tests. Den histologiske vurdering var i overensstemmelse med antemortem testresultater i 79% af tilfældene. Generelt mangler der konsensus omkring den histopatologiske definition af PPID. PPID er blevet diagnosticeret ud fra PI adenomer og adenomatøs hyperplasi (Glover et al., 2009; McFarlane et al, 2005), PI hyperplasi alene (Beech et al., 2007) samt PI/PD adenomer og PI cyster (Frank et al., 2006). Den høje prævalens af aldersbetingede hypofyselæsioner hos raske heste, den ringe overensstemmelse mellem patologers vurdering samt den manglende definition på en PPID-læsion viser begrænsningerne i at bruge histopatologi som gold standard. Som det fremgår af ovenstående, er både diagnosticeringen af PPID og evalueringen af de diagnostiske metoder problematisk. Der er mange faktorer, der potentielt kan påvirke resultaterne, og der findes ikke på nuværende tidspunkt en sand gold standard, som de forskellige tests kan evalueres imod. Samtlige forhold, der udgør en potentiel bias for testresultaterne, vil ligeledes være mulige fejlkilder i forhold til at finde den sande prævalens af sæsonbetingede falsk positive. Tests som DST og DST/TRH-stimulation har deres berettigelse i diagnostikken, men det er vigtigt, at klinikeren er bevidst om den valgte tests styrker og svagheder. Indtil problemet med falsk positive i sensommeren og om efteråret er bedre undersøgt, bør DST bruges med forsigtighed på denne tid af året. En negativ test vil med stor sandsynlighed betyde, at hesten er rask, mens et positivt resultat bør tilvejebringe en fornyet test i løbet af vinteren eller foråret. Risikoen for falsk positive i sensommer- og efterårsmånederne kan i øvrigt tænkes ligeledes at være forøget ved de øvrige tests, idet de alle er rettet mod at detektere en dysfunktionel eller hyperreaktiv PI. I nærværende undersøgelse blev der ikke fundet falsk positive på DST. Det er muligt, at dette havde forholdt sig anderledes, hvis studiet var blevet foretaget i august eller september. Den reelle risiko for falsk positive på grund af faldende lysmængde kunne sandsynligvis afdækkes bedre, hvis en forsøgsdyrspopulation blev fulgt med hyppigt gentagne tests fra sommer- til vintersolhverv. En sådan undersøgelse ville samtidig kunne bruges til at definere en sæsonjusteret cut-off værdi for en positiv DST, hvorved specificiteten af testen ville øges væsentligt. Diagnosticeringen af PPID i sensommeren og efterårsmånederne vil dog med al sandsynlighed vedblive at være problematisk, idet sekretionen af de POMC-deriverede peptider på denne årstid er vist at have en betydelig variation hos raske heste (McFarlane et al., 2004). Konklusion Formålet med nærværende studium var at undersøge prævalensen af raske heste, der om efteråret tester falsk positivt på dexamethason suppressionstesten. I den benyttede population af 39 klinisk raske islandske heste fandtes ingen testpositive og dermed ingen falsk positive. Da dette imidlertid ikke er i overensstemmelse med lignende undersøgelser, menes det ikke, at den 8

9 mulige forekomst af falsk positive testresultater kan ignoreres. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at afdække prævalensen af falsk positive i sensommeren og det tidlige efterår, og det kunne være relevant at definere en specifik cut-off værdi for en positiv dexamethason suppressionstest på denne årstid. Fodnoter a Umrechner.einheiten_umrechner.0.html b Klimadata for København, Danmark: Klimadata for Philadelphia, Pennsylvania, USA: country=usa&city= c Meisner, T.J., Beard, L.A., Schmall, S.M., Reed, S.M. (2003): Results of overnight dexamethasone suppression test repeated over time in horses suspected of having equine cushing's disease. Journal of Veterinary Internal Medicine, 17, p. 420 (abstract). d Horowitz, M.L., Neal, L., Watson, J.L. (2003): Characteristics of plasma adrenocorticotropin, β- endorphin and α-melanocyte stimulating hormone as diagnostic tests for pituitary pars intermedia dysfunction in the horse. Journal of Veterinary Internal Medicine, 17, p. 386 (abstract). Taksigelser Centrallaboratoriet KU-LIFE og Claus Stjernegaard takkes for velvillig assistance i forbindelse med de udførte laboratorieanalyser. Desuden takkes Hestens Værn samt Jubilæumsfonden for Kongeriget Danmarks Hesteforsikring for økonomisk støtte til projektet. Referencer Andrews, F.M., Eiler, H., Oliver, J.W., Fecteau, K.A., Green, E.M., McCracken, M. (1997): Diagnosis of pituitary adenoma by using a combined dexamethasone suppression and TRH stimulation test. Proceedings of the Annual Convention of the AAEP, 43, pp Beech, J., Boston, R.C., McFarlane, D., Lindborg, S. (2009): Evaluation of plasma ACTH, α- melanocyte-stimulating hormone, and insulin concentrations during various photoperiods in clinically normal horses and ponies and those with pituitary pars intermedia dysfunction. Journal of the American Veterinary Medical Association, 235(6), pp Beech, J., Boston, R., Lindborg, S., Russell, G.E. (2007): Adrenocorticotropin concentration following administration of thyrotropin-releasing hormone in healthy horses and those with pituitary pars intermedia dysfunction and pituitary gland hyperplasia. Journal of the American Veterinary Medical Association, 231(3), pp Boswell, T., Woods, S.C., Kenagy, G.J. (1994): Seasonal changes in body mass, insulin and glucocorticoids of free-living golden-mantled ground squirrels. General and Comparative Endocrinology, 96, pp Boujon, C.E., Bestetti, G.E., Meier, H.P., Straub, R., Junker, U., Rossi, G.L. (1993): Equine pituitary adenoma: a functional and morphological study. Journal of Comparative Pathology, 109, pp Christiansen, A. (2009): Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland. Dansk Veterinær Tidsskrift, 7, pp Couëtil, L., Paradis, M.R., Knoll, J. (1996): Plasma adrenocorticotropin concentration in healthy horses and in horses with clinical signs of hyperadrenocorticism. Journal of Veterinary Internal Medicine, 10(1), pp Chronwall, B.M, Millington, W.R., Griffin, W.S., Unnerstall, J.R., O Donuhue, T.L. (1987): Histological evaluation of the dopaminergic regulation of proopiomelanocortin gene expression in the intermediate lobe of the rat pituitary, involving in situ hybridization and [3H]thymidine uptake measurement. Endocrinology, 120, pp Donaldson, M.T., LaMonte, B.H., Morresey, P., Smith, G., Beech, J. (2002): Treatment with pergolide or cyproheptadine of pituitary pars intermedia dysfunction (Equine Cushing's 9

10 Disease). Journal of Veterinary Internal Medicine, 16, pp Donaldson, M.T., McDonnell, S.M., Schanbacher, B.J., Lamb, S.V., McFarlane, D., Beech, J. (2005): Variation in plasma adrenocorticotropic hormone concentration and dexamethasone suppression test results with season, age, and sex in healthy ponies and horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 19, pp Dybdal, N.O., Hargreaves, K.M., Madigan, J.E., Gribble, D.H., Kennedy, P.C., Stabenfeldt, G.H. (1994): Diagnostic testing for pituitary pars intermedia dysfunction in horses. Journal of the American Veterinary Medical Association, 204(4), pp Eiler, H., Oliver, J.W., Andrews, F.M., Fecteau, K.A., Green, E.M., McCracken, M. (1997): Results of a combined dexamethasone suppression/thyrotropin-releasing hormone stimulation test in healthy horses and horses suspected to have a pars intermedia adenoma. Journal of the American Veterinary Medical Association, 211(1), pp Frank, N., Andrews, F.M., Sommardahl, C.S., Eiler, H., Rohrbach, B.W., Donell, R.L. (2006): Evaluation of the combined dexamethasone suppression/thyrotropin-releasing hormone stimulation test for detection of pars intermedia pituitary adenomas in horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 20, pp Glover, C.M., Miller, L.M., Dybdal, N.O., Lopez, A., Duckett, W.M., McFarlane, D. (2009): Extrapituitary and pituitary pathological findings in horses with pituitary pars intermedia dysfunction: A retrospective study. Journal of Equine Veterinary Science, 29(3), pp Gust, D.A., Wilson, M.E., Stocker, T., Conrad, S., Plotsky, P.M., Gordon, T.P. (2000): Activity of the hypothalamic-pituitary-adrenal axis is altered by aging and exposure to social stress in female rhesus monkeys. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 85(7), pp Hatzinger, M., Reul, J.M.H.M., Landgraf, R., Holsboer, F., Neumann, I. (1996): Combined dexamethasone/crh test in rats: hypothalamopituitary-adrenocortical system alterations in aging. Neuroendocrinology, 64, pp Hillyer, M.H., Taylor, F.G.R., Mair, T.S., Murphy, D., Watson, T.D.G., Love, S. (1992): Diagnosis of hyperadrenocorticism in the horse. Equine Veterinary Education, 4(3), pp Lindner, A., Will, Y., Chrispeels, J. (1990): Reference values for cortisol, T 4 and T uptake in different groups of horses determined by fluorescence polarization immunoassay. Berliner und Munchener Tierarztliche Wochenschrift, 103(12), pp McCue, P.M. (2002): Equine Cushing s disease. In: The Veterinary Clinics of North America. Equine Practise, 18, pp McFarlane, D., Beech, J., Cricc, A. (2006): Α- melanocyte stimulating hormone release in response to thyrotropin releasing hormone in healthy horses, horses with pituitary pars intermedia dysfunction and equine pars intermedia explants. Domestic Animal Endocrinology, 30, pp McFarlane, D., Donaldson, M.T., McDonnell, S.M., Cribb, A.E. (2004): Effect of season and sample handling on measurement of plasma α- melanocyte-stimulating hormone concentrations in horses and ponies. American Journal of Veterinary Research, 65(10), pp McFarlane, D., Miller, L.M., Craig, L.E., Dybdal, N.O., Habecker, P.L., Miller, M.A., Patterson, J.S., Cribb, A.E. (2005): Agreement in histologic assessments of the pituitary pars intermedia in aged horses. American Journal of Veterinary Research, 66(12), pp Mercer, J.G., Moar, K.M., Ross, A.W., Hoggard, N., Morgan, P.J. (2000): Photoperiod regulates arcuate nucleus POMC, AGRP, and leptin receptor mrna in Siberian hamster hypothalamus. American Journal of Physiology Regulatory, Integrative and Comparative Physiology, 278(1), pp Millington, M.G., Dybdal, N.O., Dawson, Jr.R., Manzini, C., Mueller, G.P. (1988): Equine 10

11 Cushing s Disease: differential regulation of β- endorphin processing in tumors of the intermediate pituitary. Endocrinology, 123, pp Novales, R.R. (1972): Recent studies of the melanin-dispersing effect of MSH on melanophores. General and Comparative Endocrinology, 3, suppl. 1, pp Orth, D.N. & Nicholson, W.E. (1982): Bioactive and immunoreactive adrenocorticotropin in normal equine pituitary tumors of horses with Cushing s disease. Endocrinology, 111(2), pp Perkins, G.A., Lamb, S., Erb, H.N., Schanbacher, B., Nydam, D.V., Divers, T.J. (2002): Plasma adrenocorticotropin (ACTH) concentrations and clinical response in horses treated for equine Cushing's disease with cyproheptadine or pergolide. Equine Veterinary Journal, 34(7), pp adenoma. American Journal of Veterinary Research, 65(12), pp Van der Kolk, J.H., Wensing, T., Kalsbeek, H.C., Breukink, H.J. (1995): Laboratory diagnosis of equine pituitary pars intermedia adenoma. Domestic Animal Endocrinology, 12, pp Wilson, M.G., Nicholson, W.E., Holscher, M.A., Sherrell, B.J., Mount, C.D., Orth, D.N. (1982): Proopiolipomelanocortin peptides in normal pituitary, pituitary tumor, and plasma of normal and Cushing s horses. Endocrinology, 110(3), pp Yoshikawa, H., Oishi, H., Sumi, A., Ueki, H., Oyamada, T., Yoshikawa, T. (2001): Spontaneous pituitary adenomas of the pars intermedia in 5 aged horses: Histopathological, immunohistochemical and ultrastructural studies. Journal of Equine Science, 12(4), pp Saland, L.C. (2001): The mammalian pituitary intermediate lobe: an update on innervation and regulation. Brain Research Bulletin, 54(6), pp Seger, M. & Bennett, H. (1986): Structure and bioactivity of the amino-terminal of proopiomelanocortin. Journal of Steroid Biochemistry, 25, pp Shanker, G, & Sharma, A. (1979): Beta-endorphin stimulates corticosterone synthesis. Biochemical and Biophysical Research Communications, 86, pp Ssewannyana, E., Lincoln, G.A., Linton, E.A., Lowry, P.J. (1990): Regulation of the seasonal cycle of β-endorphin and ACTH secretion into the peripheral blood of rams. Journal of Endocrinology, 124, pp Van der Kolk, J.H., Heinrichs, M., van Amerongen, J.D., Stooker, R.C.J., in de Wal, L.J., van den Ingh, T.S.G.A.M. (2004): Evaluation of pituitary gland anatomy and histopathologic findings in clinically normal horses and horses and ponies with pituitary pars intermedia 11

Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland

Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland Anders Christiansen Dyrlæge, Næstvedegnens Dyrlæger Sammendrag Equint Cushings syndrom (ECS) er den hyppigst forekommende

Læs mere

Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland

Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland ORIGINALARTIKEL Prævalens af equint Cushings syndrom blandt ældre heste på Syd- og Vestsjælland Sammendrag Equint Cushings syndrom (ECS) er den hyppigst forekommende endokrine lidelse blandt heste. Hos

Læs mere

Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark

Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark En prævalensundersøgelse i forbindelse med et speciale af Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) blandt heste i alderen 15 år og opefter i Danmark viser,

Læs mere

Diagnostikken rundt på ½ time

Diagnostikken rundt på ½ time Diagnostikken rundt på ½ time af Charlotte Hoffmann-Timmol Nordic Manager, DVM Præanalytiske faktorer Hvor kan det gå galt? Patient forberedelse (faste, stress, motion) Blodprøvning (korrekt reagensglas,

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Cushing eller PPID. Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren

Cushing eller PPID. Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren Cushing eller PPID Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren Er min hest for gammel? Mange har opfattelsen af, at hesten er gammel, når passet viser, at den er fyldt

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Den ældre hest og velfærdssygdomme Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Hvornår er hesten gammel? Er det når passet viser 17 år? Er det når hesten ikke længere trives? Er det når den begynder

Læs mere

HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD

HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

ME naturvidenskabeligt set

ME naturvidenskabeligt set Myalgisk Encephalomyelitis (G93.3) ME naturvidenskabeligt set ME FORENINGEN Figur ref. 1 Tusindvis af naturvidenskabelige artikler viser, at ME er en kompleks fysisk sygdom, der påvirker adskillige områder

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan

Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Henrik L. Jørgensen Klinisk Biokemisk Afdeling Bispebjerg Hospital GUM - definitioner Standard uncertainty Uncertainty of the result of a measurement

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher Kursus 02323: Introducerende Statistik Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Prascend, tabletter 1 mg. Aktivt stof Hver tablet indeholder 1 mg pergolid (som 1,31 mg pergolidmesilat).

PRODUKTRESUMÉ. for. Prascend, tabletter 1 mg. Aktivt stof Hver tablet indeholder 1 mg pergolid (som 1,31 mg pergolidmesilat). 6. juli 2012 PRODUKTRESUMÉ for Prascend, tabletter 1 mg 0. D.SP.NR 28047 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Prascend 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Hver tablet indeholder 1 mg pergolid

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diagnostiske kompetencer

Diagnostiske kompetencer Diagnostiske kompetencer Særlige fokusområder 1. maj 2018 Den Fysioterapeutiske Grundundersøgelse Den systematiske undersøgelse består af: Anamnese Observationer (holdning og funktion) 1.Hypotesedannelse

Læs mere

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Endocrine System Hormones. AP Biology

Endocrine System Hormones. AP Biology Endocrine System Hormones 2007-2008 Regulation Why are hormones needed? chemical messages from one body part to another communication needed to coordinate whole body homeostasis & regulation metabolism

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017

Læs mere

Hestens mavesår. EGGD Risk factors Stress

Hestens mavesår. EGGD Risk factors Stress Mavesår hos heste - hvad ved vi i dag? Nanna Luthersson Dyrlæge, Hestedoktoren Hvorfor skal vi interessere os for? Hyppig årsag til nedsatte præstationer og dårlig trivsel 53% af danske heste havde 2 (Luthersson

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Sænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi

Sænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere