Plejehjemmet Nørrevænget

Transkript

1 STS+ Plejehjemmet Nørrevænget Certificeringsrapport Tilsynet er gennemført den 12. oktober 2016 Rapporten af udarbejdet af: Annette Blynel & Lena Birch Christiansen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende certificeringsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af plejehjemmet ud fra den certificeringsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering af tilsendt og udleveret materiale. Certificeringsrapporten drøftes mellem STS+, plejehjemsleder og aftaleholder og munder ud i en handleplan, som aftales mellem plejehjemsleder og aftaleholder. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn Plejehjemmet Nørrevænget *Adresse Nørrevænget Gislev Interviewede Ledelse: Leder af plejehjemmet. Medarbejdere: To medarbejdere i gruppeinterview. Beboere: To borgere i enkeltinterviews. Pårørende: Tre pårørende i gruppeinterview. Observation Observation af de fysiske rammer og deres anvendelse ved rundvisning på fællesarealer og udendørs arealer. Observation af de fysiske rammer ved besøg i tre beboeres lejligheder. Observation af personale og leders tilgang til beboerne under besøget på plejehjemmet herunder ved frokost sammen med beboere og personale i to teams. Pladser i alt 46 Tilsynsrapporten er Lena Birch Christiansen & Annette Blynel. udarbejdet af 2. Oplysninger om datakilder Dokumenter - Hjemmesiden: - Brand og beredskabsplan på Plejecenter Nørrevænget. - Indflytningssamtale (oversigt over indhold). - Døgnrytmeplaner (2 eksempler). - Livshistorier (2 eksempler). - Arbejdsplaner (for hver af de 5 afdelinger samt for tværgående personale). - Principper for arbejdsplanlægning. Side 1 af

3 - Oversigt over alle ansatte. - Referat fra TRIO møde 11. oktober Referater fra seneste to teamsmøder i to teams. Tusindfryd d. 1. september og 4. oktober Solsikken d. 5. september og 5. oktober Beskrivelse af psykisk førstehjælp. - Lokal politik for verbal vold, trusler og seksuelle krænkelser. Retningslinjer for hvordan der arbejdes med: Ernæring. Utilsigtede hændelser. Faldforebyggelse. Tryksår. Er generelle retningslinjer der ligger i Care, oplyser leder. 3. og vurdering af kvalitet '' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad 4. i høj grad 3. i middel grad 2. i lav grad 1 i meget lav grad Kort resume Plejehjemmet Nørrevænget, er et plejehjem beliggende i Gislev med 46 boliger fordelt med både etrums og to-rums lejligheder. Plejehjemmet er opdelt i fem mindre afdelinger, hvor der til hver afdeling er selvstændigt køkken. Den daglige madlavning i de fem køkkener understøtter plejehjemmets personcentrerede tilgang samt bidrager til sansestimulering og beboernes inddragelse, ligesom områderne omkring køkkenerne fungerer som sociale samlingspunkter. Plejehjemmet har en venneforening, der laver forskellige arrangementer, og der samarbejdes på flere forskellige måder med lokalområdet. F.eks. spiller den lokale pensionistforening kort på plejehjemmet ugentligt. Plejehjemmet har et ønske om at opnå certificering i både den almene og specifikke del. Side 2 af

4 Samlet vurdering Almen del Det vurderes, at plejehjemmet Nørrevænget har et stort fokus på sikkerhed bl.a. gennem etablering af GPS ordning, brandalarmer, og nedskrevne beredskabsplaner. Det vurderes, at der bl.a. gennem en åbenhed til lokalområdet, et samarbejde med en frivilligforening og samarbejde og dialog med pårørende arbejdes med samskabelse. Der afholdes to årlige dialogmøder med deltagelse af pårørende og beboer, men der er ikke møder med lokalområdet eller samarbejdsaftale med frivilligforeningen. Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på at arrangere hverdagsaktiviteter som fælles aktiviteter og en-til en aktiviteter, og at aktivitetsniveauet tilpasses den enkelte beboers ressourcer og ønsker. Det vurderes, at der på plejehjemmet generelt ikke er fokus på it-løsninger og teknologi. Det vurderes, vedrørende miljø, at der på plejehjemmet arbejdes bevidst og samstemmende med koordinerede retningslinjer for indflytning, kontaktpersonrollen, beboernes sidste tid og det gode måltid, men at retningslinjerne ikke er nedskrevne. Det vurderes, at de fysiske rammer, med opdelingen af plejehjemmet i fem mindre afdelinger, hvor der til hver afdeling er selvstændigt køkken, bidrager til at øge beboernes mulighed for at overskue miljøet; understøtter plejehjemmets personcentrerede tilgang og appellerer til beboernes aktive eller mere passiv deltagelse i madlavningen. Desuden vurderes det, at aktiviteterne i køkkenerne har meget stor betydning for beboerne i forhold til sansestimulering, inddragelse i madlavning og det sociale samvær i køkken-alrummet. Det vurderes, at den personcentreret tilgang er implementeret. Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og vaner, hvor pårørende inddrages i forhold til livshistoriefortælling. Der er relevante planer om at sætte fokus på udvikling af livshistorieformen, herunder at arbejde med en kobling mellem udarbejdelse af livshistorier og Blomstringsmodellen. Det vurderes, at der på plejehjemmet er relevante kompetencer, og at der er et tværfagligt udviklings- og læringsmiljø, hvor der trygt videndeles, og hvor der er fokus på, at medarbejdergruppen er opdateret i forhold til demens og nænsom nødværge. Det vurderes, at der er etableret et godt udviklings- og læringsmiljø, hvor der er fokus på personalets opkvalificering i forhold til demens. Det vurderes, at der fremover vil blive arbejdet med fokus på videndeling for facilitatorer og demensvejledere gennem bl.a. netværksdannelse og strukturerede møder. Det vurderes, at der arbejdes efter kommunens overordnede retningslinjer i forhold til, hvordan der arbejdes med elementer, der forebygger indlæggelser. Specifik del Det vurderes, at plejehjemmet har et stort fokus på sikkerhed. Der er ikke etableret usynligt hegn, der alarmerer, men for at øge tryghed, er der etableret hegn omkring flere udendørsarealer. Side 3 af

5 Det vurderes, at plejehjemmet, i nogen grad inviterer hverdagslivet ind på plejehjemmet, og at der gennem kendskabet til plejehjemmet i lokalsamfundet er en omsorg for beboere, der færdes uden for plejehjemmet grund. Det vurderes, at der arbejdes med at arrangere aktiviteter med udgangspunkt i beboernes livshistorie og livsstil, men at der kan være et øget fokus på inddragelse af de pårørende til dette. Det vurderes, at plejehjemmet har anskaffet relevante og specielle teknologiske aktivitetshjælpemidler, som ikke anvendes optimalt. Det vurderes at, at der i udeomgivelserne er etableret få sansestimulerende tiltag, og at der ikke er etableret døgnrytmelys. Det vurderes, at der i beboernes s lejligheder og i alrummet er mulighed for mental ro, og at personalet sikrer, at beboernes behov for at føle sig i et beskyttet miljø opfyldes. Det vurderes, at en del medarbejderne mangler uddannelse i demens , og at personalet mangler viden om demensgyngestol og Play and touch skærm. Udviklingspunkter Det anbefales at plejehjemmet arbejder med: At udeomgivelserne i højere grad motiverer til bevægelse og aktivitet og er sansestimulerende. At livshistorier udbygges og skrives ud fra en personcentreret tilgang. At retningslinjer og samarbejdsaftaler skriftliggøres for fortsat at sikre størst mulig koordineret forståelse i implementeringen. Et øget fokus på anvendelse af It- løsninger og teknologi. At balancegangen mellem fleksibilitet, spontane aktiviteter og afledning contra beboernes behov for genkendelighed, tryghed og orden, drøftes. Tema 1 - Sikkerhed Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet generelt er fokus på beboernes sikkerhed, med etablering af GPS ordning, brandalarmer, og nedskrevne beredskabsplaner. I forhold til den specifikke del vurderes det, at der under hensyntagen til beboernes behov for at føle sig sikre er etableret fysiske hegn frem for usynlige hegn. Det vurderes, at der er gjort tiltag for at motivere beboerne til at bevæge sig i haven ved at beplante med krydderurter, men at udeomgivelserne derud over ikke motiverer til bevægelse eller til at blive på plejehjemmets grund. Almen del Side 4 af

6 1. Der er etableret en GPS ordning 2. Der er etableret optiske røgalarmer 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at der er etableret en GPS ordning, der mest bruges om natten. Den bruges også til beboere med faldtendens, fortæller leder. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad Der er lagt vægt på, at leder oplyser, at der er røgalarmer. 3. Der er en beredskabsplan så beboere og personale kan alarmeres 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af udleveret materiale, at der er beredskabsplan, der indeholder beskrivelse af, hvordan personalet skal handle i tilfælde af brand og katastrofer samt telefonliste. Det bemærkes, at beredskabsplanen ikke konkret beskriver, hvordan f.eks. immobile beboere evakueres. Specifik del 4. Der er etableret usynligt hegn, som alarmerer personalet ved dørsøgende beboere 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation ved rundvisning samt interview med leder og pårørende, at der er opsat hegn omkring store dele af plejehjemmet, hvorfor der ikke er etableret usynligt hegn. Leder fortæller, at hegnet har skabt tryghed for beboere, fordi de ved, at de ikke kan blive væk, og pårørende fortæller, at de er trygge ved, at der er hegn, så beboerne ikke kommer uden for plejehjemmets grund alene. Leder og pårørende fortæller samstemmende, at der fortsat er døre, hvorfra beboerne kan komme uden for plejehjemmets grund. Leder fortæller under rundvisning, at der er beplantet foran hegnet, med henblik på at gøre hegnet mindre synligt, og pårørende nævner, at hegnet falder godt ind i miljøet. Spørgsmålet om hegnet har været på pårørendemøde, fortæller pårørende. Side 5 af

7 5. Udeomgivelserne motiverer til bevægelse og aktivitet 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at der i udeomgivelserne er opsat højbede med krydderurter, og at der specielt ud for den ene afdeling er farvestrålende udsmykket, men at udeomgivelserne der ud over ikke motiverer til bevægelse. Tema 2 - Samskabelse Temavurdering Det vurderes, at plejehjemmet har stort fokus på at arbejde arbejder med samskabelse. Der lægges vægt på, at der er etableret venneforening, der arrangerer arrangementer, og at der er et samarbejde med andre frivillige, der underholder og hjælper ved aktiviteter. Det bemærkes, at der ikke er udarbejdet samarbejdsaftale om samarbejdet. Der lægges vægt på, at plejehjemmet på flere forskellige måder samarbejder med lokalområdet, hvorved der i lokalområdet er et kendskab til plejehjemmet og en opmærksom og omsorg for beboere, der færdes i lokalområdet. Det bemærkes, at samarbejdet ikke er formaliseret i form af møder med lokalområdet. Der lægges vægt på, at der er fast struktur for dialogmøder med pårørende. I forhold til den specifikke del vurderes det, at plejehjemmet, i form af faste aftaler med skoler, der kommer årligt på besøg, i nogen grad inviterer hverdagslivet ind på plejehjemmet, og at der gennem kendskabet til plejehjemmet i lokalsamfundet er en omsorg for beboere, der færdes uden for plejehjemmet grund, men at der ikke er etableret aftaler med lokalområdet om borgere med demens, der færdes uden for plejehjemmet. Almel del 1. Der er etableret samarbejde med de frivillige og/eller lokale foreninger 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad Det fremgår af plejehjemmets hjemmeside og interview med leder, at der til plejehjemmet er knyttet en frivilliggruppe, Nørrevængets venner, der laver underholdning og forskellige arrangementer. En beboer viser under interview en liste med planlagte arrangementer fra Nørrevængets venner. Der ud over kommer frivillige, der hjælper med bankospil, og der kommer en frivillig, der spiller for beboerne en gang om ugen, fortæller leder. 2. Der er udarbejdet samarbejdsaftal e omkring samarbejdet 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad leder, at der ikke er lavet en samarbejdsaftale om samarbejdet, men at beskrivelse af, hvad Nørrevængets venner laver samt aktuelt arrangementskalender findes på Side 6 af

8 plejehjemmets hjemmeside. Der er også lagt vægt på, at leder oplyser, at der Nørrevængets venner er en forening med vedtægter, hvori rammer for samarbejde er bekrevet. 3. Plejehjemmet tager initiativ til et årligt møde med lokalområdet. 4. Samarbejdet med lokalområdet skaber nye kvaliteter for både beboere og lokalområdet. 5. Der afholdes årligt 2-3 dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad leder, at plejehjemmet ikke afholder årlige møder, med lokalområdet. Der er dog også lagt vægt på, at leder beskriver, at lokalområdet kender plejehjemmet, da det er et åbent hus : - Beboerne færdes i lokalområdet og handler i den lokale Brugs. - En lokal pensionistforening spiller kort ugentlig på plejehjemmet. Beboerne kan komme og spille med eller betragte, hvad der sker, og beboere og personale inviteres med til kortklubbens jule- og sommerafslutning. - Det er folk fra lokalområdet, der er med i Nørrevængets venner, og de er med til, ved mund til mund metoden, at udbrede kendskabet til plejehjemmet. Leder fortæller desuden, at leder, for at udbrede kendskabet til plejehjemmet, har skrevet artikel i lokalbladet Vækst om en aktivitet beboerne lavede på plejehjemmet, og at leder har overvejet at skrive artikel om skæve eksistenser med det bagvedliggende budskab at de er her, og de skal også være her. 5 Indikatoren er bedømt til at være i meget høj grad Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at lokalområdets kendskab til plejehjemmet medfører, at der er en opmærksomhed i lokalområdet på beboerne, idet plejehjemmet kan blive ringet op om, at en beboer færdes i lokalområdet. Desuden fremgår det af interviewet med leder, at samarbejdet med lokalområdet giver beboerne oplevelsesmuligheder. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad leder og fremsendt beskrivelse af indflytningssamtale, at der holdes to samtaler om året (maj og november) mellem beboere, pårørende og kontaktperson. Side 7 af

9 Specifik del 6. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet 7. Der etableres aftaler i lokalområdet, så opmærksomhed en på borgere med demens, der færdes i lokalområdet styrkes. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad leder, at der er traditioner med lokale skoler bl.a. om Luciaoptog. Tidligere kom dagplejen, hvilket er stoppet, fortæller leder. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad leder, at der ikke etableres aftaler i lokalområdet, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. Det bemærkes dog, at leder beskriver, at der pga. lokalområdets generelle kendskab til plejehjemmet er opmærksomhed i lokalområdet, når borgere færdes uden for plejehjemmet. Tema 3 - Hverdagsaktiviteter Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet er fokus på at arrangere aktiviteter, der er tilpasset beboernes behov og interesser. Der arrangeres fælles aktiviteter og en-til-en aktiviteter, og det bemærkes, at specielt et team har aktiviteter herunder en-til-en aktiviteter, og at der er fokus på, at dette også foregår i de øvrige teams. Der lægges vægt på, at interviewede beboere udtrykker tilfredshed med aktivitetsniveauet, og at pårørende også overordnet er tilfreds med aktivitetsniveauet. Køkkenets funktion som oplevelsesrum fremhæves af de pårørende, og nogle pårørende udtrykker ønske om flere aktiviteter i de enkelte teams. Der lægges vægt på, at der på plejehjemmet er en bus, der benyttes til oplevelsesture. Hvad angår den specifikke del, vurderes det, at personalet arbejder på at arrangere aktiviteter med udgangspunkt i beboernes livshistorie og livsstil, men at der ikke er fokus på inddragelse af de pårørende til dette. Almen del 1. Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at det er det enkelte team, der arrangerer aktiviteter, og at leder nævner eksempler på aktiviteter: at læse avisen; køre i byen at handle; at lave julepynt. Et team har pyntet haven med bånd og kugler, og beboerne har været meget optaget af dette, fortæller leder Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at nogle grupper er meget gode til at ind tænke aktiviteter og at lave entil-en aktiviteter, og at der er fokus på, at alle bliver gode til det. Leder supplerer, at det ligger i kulturen, at der er plads til, at den enkelte medarbejder laver en-til-en aktiviteter. Side 8 af

10 Ovenstående er samstemmende med, at det observeres, at der på en afdeling er mere farvestrålende pyntet, at der har været aktivitet med græskarsyltning, og at der på en tavle fremgår, at der er planlagt tid til en-til-en aktiviteter. Leder fortæller i interview, at en aktivitet kan være at køre en tur i plejehjemmets bus. Der er lagt vægt på, at begge interviewede beboere udtrykker, at der arrangeres aktiviteter. Den ene interviewede beboer fortæller, at personalet er gode til at finde på noget, og at beboeren er med til alt muligt f.eks. altid med til banko. Desuden kommer personalet og tager beboerne med, så de kan gå en tur eller køre en tur med bussen. Beboeren fortæller i den forbindelse om en tur til Langeland, da dronningen var på besøg. Beboer går selv ud, hvis det er vejr til det, og Tiden går som ingenting, siger beboer. Den anden interviewede beboer fortæller, at beboer er med til arrangementer fra Nørrevængets venner og viser programmet frem. Beboeren tilbringer tid med at læse i lejligheden og fravælger banko. Der er lagt vægt på, at personalet fortæller, at bussen benyttes til ture for at se skift i årstiderne, og at der har være to ture til Bakken for at se Korsbæk. Der er lagt vægt på, at pårørende påpeger køkkenernes store betydning i forhold til sanseindtryk og i forhold til det sociale samvær i køkken-alrummet, og en pårørende fortæller om den pårørende beboer, at beboeren ikke kan magte, at være med til at tilberede mad, men deltager ved at fortælle, hvordan en ret skal tilberedes. Der er lagt vægt på, at pårørende udtrykker ønske om flere aktiviteter, såsom flere gåture, men også udtrykker vigtigheden af ikke at bygge en hel masse flere aktiviteter på, da nogle beboere ikke magter mere, end det der i forvejen tilbydes. En pårørende udtrykker ønske om, at der skete mere i teamet. En pårørende nævner, at der er ture med bussen, medens en anden pårørende har indtryk af, at bussen ikke bruges. 2. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at personalet fortæller, at de griber nuet og laver spontane aktiviteter med beboerne. Personalet nævner eksempel med Side 9 af

11 stjernestunder. Specifik del 3. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgerne med udgangspunkt i livshistorie og livsstil beboer, der gerne vil danse, eller at personale masserer beboerne, når de sidder i opholdsstuen. Der er lagt vægt på, at personalet fortæller, at de arbejder hen mod stjernestunder, og at der er en kollegial kultur, hvor det er stjernestunder, personalet skal prøve at være medskabere af. Det er sjældent en borger med demens tager initiativ, og derfor bliver det vigtigt, at personalet er initiativtagende, siger medarbejderne. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at det af interview med medarbejdere fremgår, at personalet forsøger at tænke livshistorie og livsstil ind i individuelle hverdagsaktiviteter. Det bemærkes, at personale og pårørende ikke i interview fortæller om, at de pårørende inddrages i aktiviteterne. Tema 4 - IT løsninger og teknologi Temavurdering Det vurderes, at plejehjemmet i forhold til den almene del generelt i lav grad anvender It-løsninger og teknologi. Der lægges vægt på, at der ikke er opsat elektroniske info- eller opgavestyringstavler, men det bemærkes, at der er mulighed for teknologisk overvågning af beboer i forbindelse med fald, eller hvis en beboer forlader området. I forhold til den specifikke del vurderes det, at hjælpemidlerne forefindes, men at der ikke er stor fokus på anvendelsen. Almen del 1. Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. 2. Der er på alle lejligheder etableret skærme til opgavestyring. 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation ved rundvisning, at der ikke er opsat infotavler, der informerer om plejehjemmet. 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation ved besøg i beboeres lejligheder og af interview med leder, at der ikke er etableret skærme til opgavestyring i beboernes lejligheder. Side 10 af

12 3. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. Specifik del 4. Der forefindes og anvendes en demensgyngestol 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad leder og ved rundvisning, at der kan opstilles alarm, der angiver, hvornår en beboer forlader et givent område. Leder fortæller, at alarmen på besøgstidspunktet hovedsageligt benyttes om natten. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad leder og medarbejdere samt af observation ved rundvisning, at der forefindes demensgyngestol. Der er lagt vægt på at det fremgår af interview med personale, at gyngestolen anvendes under personaleopsyn, og at den ikke benyttes dagligt, bl.a. fordi den er tung at flytte. Den benyttes mest om aftenen, fortæller medarbejderne. 5. Der forefindes og anvendes en Touch and play tavle til kognitiv og fysisk stimulation 6. Der forefindes og anvendes musik og lys til kognitiv stimulation 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad medarbejdere, at der forefindes Touch and play tavle, men at den stort set ikke benyttes. Medarbejderne fortæller, at det var planlagt, at to medarbejdere skulle læres op i anvendelse af tavlen, men at det ikke er sket 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad medarbejdere, at der anvendes musik i fællesrum til stimulation, men at der ikke derud over anvendes musik og lys til kognitiv stimulation. Tema 5 - Miljø Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet arbejdes koordineret og samstemmende efter fyldestgørende retningslinjer for indflytning på plejehjemmet; kontaktpersoner og rammerne for beboernes sidste tid, men at retningslinjerne ikke er nedskrevet. Det vurderes, at plejehjemmet i meget høj grad tilbereder frokost- og aftensmåltider på plejehjemmet, og at beboerne i meget høj grad inddrages i fællesskabet omkring tilberedningen. Det vurderes, at der er stort fokus på, hvordan måltidet gøres til en god oplevelse for hver enkelt beboer. I forhold til den specifikke del vurderes det, at der i udeomgivelserne er etableret få Side 11 af

13 sansestimulerende tiltag, og at der ikke er etableret døgnrytmelys. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboernes indflytning på plejehjemmet. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af fremsendt materiale og interview med leder, at der er udarbejdet retningslinjer for indflytningssamtale, som afholdes inden indflytning. Det fremgår af interview med leder og medarbejdere, at der er retningslinjer for, hvornår, hvor og med hvem indflytningssamtalen holdes. Det fremgår af interview med pårørende, at indflytningssamtalerne afholdes. 2. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner 3. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad leder, at der er ikke nedskrevne retningslinjer for kontaktpersonernes opgaver, men at kontaktpersonerne kender deres rolle. Lederen påpeger, at selv om der er kontaktpersonordning, er det et teamarbejde, hvor alle i teamet skal kunne varetage alle opgaverne. Kontaktpersonens opgaver omhandler ifølge leder pårørendesamarbejde. Herunder hjemmebesøg inden indflytning og samarbejdsmøde to gange årligt. Leder fortæller, at hvis en beboer ønskeren anden kontaktperson, imødekommes dette ønske. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at kontaktpersonopgaver er: Post til de pårørende; orientering til de pårørende om sygehus, læge, sygdom; købe gave til fødselsdage; handle ind til beboerne. Samstemmende med leders udtalelse, udtaler medarbejderne, at kontaktpersonopgaver mest er knyttet til pårørendesamarbejdet, og de tilføjer, at beboerne måske ikke er klar over, hvem der er deres kontaktperson. Dette er overensstemmende med beboers udtalelse i interview om, at beboer ikke ved, om beboer har kontaktperson, men at beboeren kan snakke med alle. Det bemærkes, at pårørende udtaler, at de ikke bruger kontaktpersonen. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad Side 12 af

14 plejehjemmet i fællesskab med beboerne. Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation og interview med leder, at alle måltider tilberedes på plejehjemmet. beboere og pårørende, at beboerne kan være deltagende i tilberedningen, hvis de ønsker det. Der er lagt vægt på, at det af observation og interview med leder fremgår, at der er køkken til hvert team, og at køkkenerne er åbne, således at beboerne kan se og evt. deltage i madtilberedningen. Der er lagt vægt på, at det fremgår af samtale med ernæringsassistent, at beboerne deltager i menuplanlægningen. 4. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad leder og af observation, at der er rammer for det gode måltid, der dog ikke er nedskrevet: Det fremgår af fremsendt materiale, at der er ansat fem kostfaglige eneansvarlige, og at leder under rundvisning fortæller, at der er ansat èn i hver af de 5 teams. Det fremgår af observation under deltagelse i frokost, at der er fokus på, at måltidet indtages i en rolig og afslappet atmosfære, hvor medarbejderne deltager og støtter beboerne i en anerkendende tilgang. Det fremgår under rundvisningen, at der laves separate retter i hvert af de 5 køkkener. På certificeringsbesøgsdagen var det den ugentlige fiskedag, hvor der blev serveret fisk i alle teams, men fisken blev tilberedt på fem forskellige måder. pårørende, at kvaliteten af maden er god, og pårørende påpeger det positive i, at det ikke er storkøkkenmad. 5. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid skal være beskrevet og anvendes i dagligdagen. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der lægges vægt på, at det fremgår interview med medarbejdere, at de er meget bevidste om, hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid. Hvis der ikke kan være pårørende, så er vi gode til at skiftes til at være der. Vi kan ikke sidde der hele tiden, men vi er meget opmærksomme, udtaler medarbejderne. Leder fortæller, at der forgæves har været søgt efter vågekoner. Side 13 af

15 Leder fortæller, at de kender det sidste ønske fra mange beboere, men at nogle beboere ikke vil snakke om det. Der har været forslag om, at ønsker for den sidste tid skulle ligge i indflytningssamtalen. Det har være drøftet på pårørende/beboermøder, der ikke syntes det var passende at lægge det på det tidspunkt, fortæller leder. Det bemærkes, at leder fortæller, at det nogen gange er muligt at tilkalde afløser, så en fast medarbejder kan sidde ved beboeren i den sidste tid, samt at en fra Nørrevængets venner også kan sidde ved en beboer en gang imellem. Det er fast procedure, at kontaktpersonerne deltager i bisættelsen, fortæller leder og medarbejdere. Der lægges vægt på, at personalet fortæller, at pårørende kan bo på plejehjemmet i beboerens sidste tid. Pårørende får fuld forplejning, og der stilles en gæsteseng til rådighed. Specifik del 6. Der er etableret (eller påbegyndt etableret) en sansehave 7. Der er etableret døgnrytmelys der følger den naturlige belysning i intensitet. 8. Ude omgivelserne er etableret (eller påbegyndt etableret) så de virker stimulerende for beboerne. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation ved rundvisning, at der ikke er etableret sansehave, men at der i de enkelte gårdmiljøer er plantet højbede med krydderurter. 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad leder, at der ikke er etableret døgnrytmelys. 3 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad Der er lagt vægt på, at udeomgivelserne er etableret med grønne områder og beplantede højbede. Der er lagt vægt på, at det observeres, at der på den ene afdeling er opsat farvestrålende pynt i haven. Der er lagt vægt på, at hver beboer har egen lille terrasse, hvor flere har indrettet sig med havemøbler. Der er lagt vægt på, at udeomgivelserne der derud over ikke er etableret, så de virker stimulerende på beboerne, men at leder oplyser, at det er et ønske, at der lægges fliser, så beboerne lettere kan færdes i udeomgivelserne. Side 14 af

16 Tema 6 - Fysiske rammer Temavurdering Det vurderes, at plejehjemmets fysiske rammer er indrettet, så hverdagslivet kan leves, og der er mulighed for personcentreret tilgang. Der lægges vægt på, at beboerne har egne lejligheder, der er indrettet med beboernes private ting og afspejler deres interesser og smag og afspejler beboerens liv. Der lægges vægt på, at plejehjemmet er opdelt i mindre teams, hvortil er indrettet køkken-alrum, hvilket medvirker til overskuelighed i forhold til de fysiske rammer og den sociale referenceramme. I forhold til de specifikke del, vurderes det, at de fysiske rammer, hovedsageligt i beboernes egne lejligheder, understøtter beboernes forskellige livsstile. Det vurderes, at køkkenerne har en central rolle i forhold til aktiviteter, idet beboerne har mulighed for deltagelse i forhold til, hvad de har lyst og kræfter til. I egne lejligheder og i alrummet er der mulighed for mental ro, og personalet sikrer, at beboernes behov for at føle sig i et beskyttet miljø opfyldes. Almen del 1. De fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for personcentret omsorg 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af rundvisning, at plejehjemmet er en stor bygning med lange gange, men at det af interview med leder fremgår, at plejehjemmet er opdelt i 5 teams med 11 borgere i hvert team (inkl. beboere fra otte nærliggende ældreboliger). Der er lagt vægt på, at det fremgår af rundvisning, at hver team er en mindre enhed med egen køkken alrum. Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation samt ved interview med beboere, at beboernes lejligheder er personligt indrettede og afspejler den enkelte beboers interesser og smag. Specifik del 2. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgerens forskellige livsstile Det konstateres ved interview med leder, at det ene team er demensafdeling, hvor beboere ved indflytning skal have demensdiagnose, og at den fysiske adskillelse mellem demensteam og øvrige teams foregår med flytbare skærme. Leder fortæller, at der har været tale om, at en eller to afdelinger afskærmes for beboere med særlige behov, men at dette vil gøre indflytning mindre fleksibelt i forhold til, at beoerne nu flytter ind, hvor der er en ledig bolig (bortset fra i eksisterende demensafsnit). 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad beboere, at de benytter egen lejligheder til ro og Side 15 af

17 og appellere til såvel aktiviteter som mental ro individuelle aktiviteter, medens fællesarealer benyttes til socialt samvær bl.a. i spisesituationerne samt ved arrangementer. Beboernes udtalelser matcher observationer fra certificeringsbesøgsdagen, hvor det observeres, at beboerne mødes til spise- og kaffetid i fællesarealerne. Der er lagt vægt på, at det fremgår ved rundvisning, at de fysiske rammer omkring køkkenenerne er indrettet, så beboerne har mulighed for at være/følge med i de aktiviteter, der foregår i køkkenet. medarbejdere, at fysiske rammer drøftes på husmøderne med henblik på, om der er mulighed for aktivitet. 3. Borgerens behov for et beskyttet miljø skal kunne tilgodeses Leder bemærker, at der måske kan virke rodet i fællesarealerne, men at dette er bevidst, idet det kan aflede en beboer med demens, hvis beboeren lige får øje på noget, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at en del af opholdsstuen bruges til depot for bl.a. lift og demensgyngestol, og at dette bidrager til uroligt indtryk af opholdsstuen. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Det konstateres, at det fremgår af interview med leder, at der i målgruppen for plejehjemmet beboere også er indeholdt beboere med særlige behov, herunder også beboere, der kan blive urolige. leder og personale, at beboere, der kan blive urolige, ikke adskilles fra øvrige beboere, men at det fremgår af interview med beboere, at deres behov for et beskyttet miljø tilgodeses. Begge interviewede beboere svarer bekræftende, adspurgt om andre beboere kan være urolige, men beboerne fortæller samtidig, at de ikke bliver nervøse, når det sker. Den ene beboer fortæller, at beboer kan blive irriteret, når andre bliver urolige, men at personalet altid hjælper i situationen. Den anden beboer fortæller, at det er temmelig irriterende, men at beboeren holder sig væk i situationen. Tema 7 - Personcentreret tilgang Temavurdering Det vurderes, at der i høj grad arbejdes med personcentreret tilgang. Plejen og plejemiljøet er personligt og individuelt, og plejehjemmet har en meget stor forståelse for Side 16 af

18 den enkelte beboers adfærd. Hverdagen søges tilpasset efter den enkelte beboers behov og med plejehjemmets 5 køkkener som omdrejningspunkt, inddrages beboerne i madtilberedningen efter den enkelte beboers ønsker og ressourcer. Det konstateres, at der arbejdes med en relevant udvikling af Livshistoriekonceptet. Der arbejdes med facilitering, der danne baggrund for den individuelle tilgang til beboerne. Der er fokus på, at arbejdsplaner skal laves ud fra et beboerperspektiv, og pårørende inddrages relevant i hverdagen. Almen del 1. Døgnrytmeplaner skal være udformet i jeg form og udgangspunktet skal være det borgeren ser og oplever 2. Plejen og plejemiljøet skal være personligt og individuelt, og der skal udvises forståelse for adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra beboerens perspektiv 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af fremsendte eksempler på døgnrytmeplaner, at de ikke er udarbejdet i Jegform. Der er dog også lagt vægt på, at planerne konsekvent er udformet, så det er beboerens navn, der skrives, og at personligt stedord ikke anvendes. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at plejehjemmet er det specielle plejehjem, der modtager beboere, der ikke kan indordne sig i at være andre steder. De er velkomne på plejehjemmet så indordner vi os efter dem, siger leder. Vi er gode til de skæve eksistenser. Der er ikke hele tiden nogen, der render rundt og ændrer på noget, der ikke kan ændres, siger leder. Det forudsætter stor fleksibilitet. Det er et hus, der ikke er ret meget struktur i, fortæller leder. Ulempen er, at der er uro og uorden, og det er en udfordring, hvis nogle beboere ønsker ro og struktur, fortæller leder og tilføjer, at det kan være nødvendigt at sætte faste vagter på de urolige beboere for at skabe ro. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at omdrejningspunktet for at holde fast i den personcentrerede tilgang er plejehjemmets egne køkkener, der giver stor livskvalitet for beboerne. Maden laves fra grunden, og beboerne kan lugte maden, og de kan se den blive tilberedt samt deltage i f.eks. at skrælle kartofler eller andet efter lyst og formåen, så køkkenet er et godt samlingssted, fortæller leder og pårørende samstemmende. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at det er muligt at tilpasse hverdagen efter beboernes behov. Side 17 af

19 Beboerne bestemmer selv, hvornår de står op, og der er beboere, der vender op og ned på dag og nat. Den personlige pleje kan fordeles over hele dagen, fortæller medarbejderne. Interviewet beboer fortæller, at beboer nogenlunde selv kan bestemme tidspunktet for at stå op og gå i seng, men også skal indordne sig under personalet. Beboeren fortæller videre, at beboer kan blive gjort klar til at komme i seng, når det passer ind i personalets rytme og så senere selv gå i seng. Anden interviewet beboer fortæller, at beboer bliver kaldt på kl. 8. Adspurgt svarer beboer, at beboer ikke er kar over, hvorfor beboer skal op kl. 8. Beboeren deltager i måltider i fællesstuen til morgenmad kl kl. 15 kl. 18. Der er lagt vægt på, at pårørende i interview fortæller, at plejehjemmet er et godt sted, hvor personalet formår at se beboerne som individer, og ikke bare som én med demens, som en pårørende udtrykker det. Personalet har en god måde at tage beboerne på, hvor individet formår at komme frem. F.eks. kan beboerne være med at skrælle kartofler, hvis de vil, og de bliver spurgt, hvad de gerne vil have at spise. Endelig fremhæver de pårørende, at personalet er gode til at snakke med beboerne. Der er lagt vægt på, at det observeres under rundvisning, at der i det ene team på ugeplanen er planlagt tid til en-til-en samtale, og at personalet fortæller, at en-til-en tid kan indeholde at spise sammen med en beboer, en samtale eller at læse et blad sammen. Der er lagt vægt på, at den ene interviewede beboer fortæller, at beboer får den hjælp beboer beder om, og at personalet er søde og rare. Det observeres, at personalet går i arbejdstøj og adspurgt til dette svarer medarbejderne, at de har arbejdstøj på, da der ikke længere er beklædningstilskud. Medarbejderne tilføjer, at de gerne ville gå i privat tøj, da det virker mere ligeværdigt og familiært. 3. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboerens livshistorie, vaner, værdier, behov, 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at livshistorier laves om, så de tilpasses Blomstringsmodellen. Side 18 af

20 ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Det fremgår af de fremsendte to eksempler på livshistorier, at livshistorier er meget overordnede. Det fremgår desuden, at der er to måder at indsamle livshistorier på: Den ene er udelukkende fortællende den anden er beskrevet ud fra vejledende spørgsmål. medarbejdere, at pårørende altid bliver bedt om at skrive livshistorie, men at de ikke i alle tilfælde gør det, og medarbejderne finder det relevant, hvis pårørende får nogle punkter at skrive ud fra. Medarbejderne tilføjer, at billeder fra beboernes liv kan være gode udgangspunkter for indsigt i beboerens liv og en samtale med beboeren. Der er lagt vægt på, at pårørende har forskellige erfaringer med hensyn til livshistorier. To pårørende fortæller, at de har været med til at skrive livshistorie, medens den tredje pårørende ikke har skrevet livshistorie. En pårørende har erfaring med, at livshistorierne bruges til at spørge ind til beboeren og til at motivere. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interviews med leder og medarbejdere, at der arbejdes med facilitering ud fra Blomstringsmodellen. Der laves en stor facilitering på tre timer ved indflytning, samt hvis der er beboere, der udfordrer, og dette kræver en særlig indsats, fortæller leder og medarbejdere samstemmende i interviews. Derud over er der lavet en lille faciliteringsmodel, der bruges, fortæller leder, og det observeres, at modellen er synlig på leder kontor. Medarbejderne fortæller, at facilitering bruges til at skabe forståelse for beboeren, og at resultater af facilitering nedskrives i døgnrytmeplan og handleplan. Der er lagt vægt på, at personalet fortæller, at en god oplevelse videndeles ved at beskrive den i dagbogen. Viden om beboerne skrives i beboernes journal i dokumentationssystemet Care, hvor også beboerens døgnrytme står. 4. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at beboerne får en øl, snaps eller et glas vin til maden, hvis de ønsker det. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad Der er lagt vægt på, at leder fortæller at de 5 teams er meget selvstændige i forhold til arbejdsplanlægning: Hvert team laver vagtplan, og alle er gode til at lave dem ud fra borgerperspektivet, hvilket leder har fokus på, fortæller leder. Personalet udviser stor fleksibilitet i Side 19 af

21 forhold til at skubbe mødetid og dag ved behov, fortæller leder. 5. Pårørende tænkes ind som en vigtig medspiller i dagligdagen 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at de pårørende udtrykker tilfredshed med inddragelsen i hverdagen. En pårørende fremhæver positivt, at pårørende inddrages ved, at de en gang imellem bliver spurgt om et eller andet. To af de pårørende fortæller, at beboeren har en kontaktbog, der bruges til at skrive i, når den pårørende har været på besøg, og også beboerens dagsform beskrives. Kontaktbogen bruges til at tale med beboeren ud fra. leder, at de pårørende altid er velkomne til at kontakte lederen på dennes kontor, og at leder ofte møder de pårørende på gangene. Leder fortæller, at leder altid går en runde, inden leder går hjem om eftermiddagen for at ønske god aften. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der er fokus på dialog med de pårørende, og at leder prioriterer at være til stede i forbindelse med en beboers indflytning. Der er ikke nogen der flytter ind, uden at jeg har hilst på de pårørende, fortæller leder. Leder fortæller, at leder er er involveret i samtaler med de pårørende, hvis der er konflikter. Tema 8 - Kompetencer Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet generelt er relevante og nødvendige kompetencer. Hovedparten af medarbejderne er uddannet som enten SSH; SSA eller sygeplejerske. Der er proces i gang med at uddanne nye demenskoordinatorer og demensvejledere. Lederen har gennem mange år anvendt viden om Blomstringsuniverset og videreformidler sin viden bl.a. i form af supervision af medarbejderne. Personalet har de nødvendige kompetencer i forhold til pleje af døende beboere, og der er et samarbejde med praktiserende læger og kommunens demenskoordinatorer. I forhold til den specifikke del mangler medarbejderne uddannelse i demens , og personalet mangler viden om demensgyngestol og Play and touch skærm. Almen del 1) 85% af 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Side 20 af

22 personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske 2) 85% af personalet skal have gennemgået et 2 dages Blomstringskurs us 3) Lederen skal have om Blomstringsunive rset og anvende denne viden i tilgangen til beboere, personalet og sig selv. 4) Der skal være mindst én uddannet facilitator ansat 5) 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Omsorg for personer med demens og Personer med demenssygdomskendska b. 6) Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse Leder oplyser i interview, at der er i alt 51 medarbejdere inkl. pedel. Af fremsendt oversigt over medarbejdere fremgår der, at der er 53 medarbejdere, inkl. 3 tekniske servicemedarbejdere, 4 husassistenter og 5 kostfaglige eneansvarlige. (53 er ifølge leder inkl. to medarbejdere i fleksjob). I bedømmelsen er der lagt vægt på at: 1) Det af fremsendt medarbejderoversigt fremgår, at 40 ud af 43 har en uddannelse som enten SSH, SSA eller sygeplejerske. Det betyder, at mere end 85 procent har en faglig uddannelse som enten SSH, SSA eller sygeplejerske. Det fremgår af medarbejderoversigten, at der er ansat 4 som kostfaglig eneansvarlig, og det fremgår af rundvisning, at det er ernæringsassistenter. 2) Blomstringskursus. Det fremgår af interview med leder, at 48 medarbejdere har gennemgået 2 dages Blomstringskursus, og at nyansatte tilmeldes kurset til foråret. Det betyder, at mere end 85 procent har gennemgået et to dages Blomstringskursus. 3) Det fremgår af interview med leder, at leder har stor viden om Blomstringsuniverset, og at leder anvender denne viden i praksis bl.a. gennem supervision af personalet. Lederen fortæller, at den personcentrerede tilgang er indført med lederen, der har været leder siden 2000, hvor det var besluttet, at der fysisk skulle bygges om og dannes leve-/ bomiljøer i modsætning til rundepleje. Medarbejderne blev klædt på til den nye tilgang, og da byggeriet var færdigt i slutningen af 2003 var alle medarbejdere blevet undervist i Tom Keedwoods tilgang og metode og var indstillet på at arbejde efter den personcentrerede tilgang/blomstringsteorien, fortæller leder. Side 21 af

23 7) 85% af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere 8) Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunens demenskoordinat orer og praktiserende læger. 4) Det fremgår af interview med leder, at der er proces i gang med at få uddannet facilitator. Den tidligere facilietator, der også var demensvejleder er gået på efterløn, fortæller leder. 5) 11 medarbejdere har kursus demens Det betyder, at mindre end 85 procent har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens. 6) Leder oplyser, at der lige er er uddannet 4 demensvejledere. Første møde mellem dem og leder er i begyndelsen af november. 7) Medarbejderne udtrykker i interview, at de har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere. 8) Leder oplyser, at der samarbejdes med beboernes praktiserende læger og kommunens demenskoordinatorer. Kommunens demenskoordinatorer bruges, hvis der er myndighedsmæssige spørgsmål. F.eks. i forbindelse med magtanvendelsesspørgsmål, fortæller leder. Specifik del 9. 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens % af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavle og anvendelse af musik som stimulation og Der er desuden lagt vægt på, at leder oplyser, at leder i forbindelse med kommende MUS samtaler har planer om at lave en kompetenceplan. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad Det fremgår af udleveret medarbejderoversigt, at 3 medarbejdere har kursus demens Det betyder at mindre end 85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende 4 kurser om demens. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Det fremgår af interview med medarbejdere, at demensgyngestol anvendes i hverdagen. Det fremgår af interview af medarbejdere, at medarbejderne mangler viden om anvendelse af Touch and playtavle. Side 22 af

24 kan anvende denne viden i dagligdagen. Det fremgår af interview med medarbejdere, at der anvendes musik som stimulation i form af afslapning. Tema 9 - Personale Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet er et godt udvikling- og læringsmiljø, hvor der er et ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejderne opkvalificeres i forhold til demenskurser, hvor der kontinuerligt arbejdes med blomstring og personcentreret indsats, og hvor medarbejderne er bevidste om, hvilke personlig og faglige kvalifikationer arbejdet kræver. Almen del og specifik del 1. Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger om, hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet 2. Der skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad leder, at Blomstring og personcentreret tilgang har været en del af kulturen på plejehjemmet i flere år, og at der kontinuerligt arbejdes på dette. Det konstateres, at medarbejderne fortæller, at der ikke kræves særlige kompetencer for at arbejde på demensafdelingen, og at den skærmede afdeling ikke nødvendigvis er den mest arbejdsbelastede. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at alle medarbejdere på et tidspunkt havde demenskursus, og at det er målet, at alle medarbejdere har demenskursus inden for de næste par år. Der er ikke lavet kompetenceplan i forhold til dette mål. leder, at medarbejderne tilbydes supervision af demensvejlederene eller leder. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interviews med leder og medarbejdere, at Gerontopsykiatri giver god faglig supervision og vejledning. Gerontopsykiatrisk team kommer fast i huset månedlig og efter behov, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at leder oplyser, at det på stormøder besluttes, hvem der skal komme og holde Side 23 af

25 foredrag. Gunnar Ørskov har to gange holdt foredrag i personalegruppen, hvilket har bidraget til rummelighed i personalegruppen og et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at alle medarbejdere fremover skal have demenskursus 1-2 og kursus i nænsom nødværge. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at vigtige kompetencer er rummelighed og at kunne lade beboerne komme fysisk tæt på. Det bemærkes, at adspurgt hvilke kurser medarbejderne kunne ønske, nævnes genopfriskning af nænsom nødværge. Medarbejderne påpeger, at viden om nænsom nødværge er godt for egen sikkerheds skyld samt af hensyn til beboerne. 3. Certificeringen og dens elementer skal indgå i TRIO- og personalemøder 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad Det fremgår af referat fra TRIO møde , at det kommende certificeringsbesøg har været drøftet. Tema 10 - Videndeling Temavurdering Det vurderes, at leder videndeler med kollegaer og indgår i relevante netværk. Det vurderes at der fremover, når koordinationsgruppen er etableret, vil blive afholdt møder i koordinationsgruppen og blive netværket med andre plejehjem. Der sker ikke videndeling gennem E-learning og videokonferencer. Almen og specifik del 1. Der afholdes mindst et månedligt møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af lederen, sygeplejersken og demensvejleder. 2. Facilitatorer, demensvejledere 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at pga. personale fratræden er der ved at blive uddannet nye demensvejledere og facilitator. Desuden er der stillingsopslag på sygeplejerskestillingen. Når stillinger er besat og medarbejderne er uddannede facilitator og demenskoordinatorer vil møder i den lokale koordinationsgruppe starte op, fortæller leder. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Side 24 af