Dimittendundersøgelse 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse 2016"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Master of Public Health Pia Lassen Ulrik Bak Kirk Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2

3 Indholdsfortegnelse 1: INDLEDNING... 4 Formålet med undersøgelsen... 4 Datagrundlag... 4 Læsevejledning... 4 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger : SAMMENFATNING : DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE SAMT VURDERING AF UDDANNELSEN MOTIVATION FOR AT TAGE EN MASTERUDDANNELSE... 9 Dimittendernes baggrund... 9 Motivation DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE Nuværende jobsituation Fakta om dimittendernes nuværende job Lever beskæftigelsen op til karriereforventningerne SAMMENHÆNG MELLEM MASTERUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF MPH-UDDANNELSEN Vurdering af uddannelsens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Muligheden for at kombinere masteruddannelse, arbejdsliv og privatliv Samlet vurdering af MPH-uddannelsen : METODE OG DATAGRUNDLAG...26 Fakta om dataindsamling Frafald Repræsentativitet på baggrundsoplysninger : BILAG A

4 Kapitel 1. Indledning 1: Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra Master of Public Health-uddannelsen, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september Data er indsamlet i perioden 27. oktober - 8. december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt har 22 af de 39 inviterede dimittender fra Master of Public Health-uddannelsen besvaret dimittendundersøgelsen. Én af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 56,4% (beregnet inkl. delvise besvarelser). Tabel 1 viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1: Oversigt over dataindsamling på MPH-uddannelsen: MPH-dimittender Fuldstændig besvarelse 53,8% (21) Delvis besvarelse 2,6% (1) Respondenter i alt 56,4% (22) Ønsker ikke at deltage 7,7% (3) Har ikke svaret 35,9% (14) Antal inviterede i alt 39 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen. Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag. Læsevejledning Rapporten er inddelt i en række kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, kapitel 3 beskriver resultaterne for undersøgelsen, kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag og kapitel 5 indeholder bilag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor: 4

5 Kapitel 1. Indledning Kapitel 3 Resultater: I denne del af rapporten fokuseres, hvor det er muligt via det indsamlede data, på dimittendernes jobmæssige situation samt deres retrospektive vurdering af uddannelsen minimum 1 år efter afsluttet masteruddannelse. I kapitel 3.1 redegøres for dimittendernes baggrund for at søge ind på masteruddannelsen, herunder forudgående uddannelsesmæssig baggrund samt motivation. I kapitel 3.2 ser vi på dimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job, samt om forventningerne til uddannelsen indfries. I kapitel 3.3 ser vi på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse, herunder om uddannelsen ruster dimittenderne til at indfri de muligheder, de nyerhvervede kompetencer giver dem mulighed for. I kapitel 3.4 præsenteres dimittendernes retrospektive vurdering af masteruddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, samt muligheden for at opnå balance mellem studie og henholdsvis arbejdsliv og privatliv. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål, og i anmærkningerne til rapportens figurer er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået stillet spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud for formuleringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover er det ikke stringent, hvorvidt ph.d.-studerende har modtaget de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum 3 svar fra en respondentgruppe, før data fra udvalgte spørgsmål må offentliggøres. Dette er dog ikke relevant at tage højde for i datasættet for denne uddannelse. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige sub-populationer (f.eks. ansættelse inden for den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge, hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 5

6 Kapitel 2. Sammenfatning 2: Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelsen for Master of Public Health. Sammenfatningen følger opbygningsmæssigt beskrivelsen af data i kapitel 3. Den samlede svarprocent for dimittendundersøgelsen er 56%, hvilket indebærer, at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt over halvdelen af de inviterede dimittender. Da populationen er meget lille, skal alle konklusioner dog tages med et vist forbehold. Dimittenderne har søgt ind på MPH-uddannelsen for at opnå udfordringer og jobskifte Master of Public Health (MPH) er en masteruddannelse, som specielt henvender sig til personer, der arbejder med folkesundhed, og som ønsker at opnå en videnskabeligt funderet viden om folkesundhed på universitetsniveau. Som en del af undersøgelsen er dimittenderne blevet spurgt om deres motivation for at søge ind på uddannelsen. De årsager, som dimittenderne især vægter som motivationsfremmende, er et ønske om flere udfordringer i arbejdslivet samt at øge mulighederne for jobskifte. Dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 91% af dimittenderne. Dertil kommer mulighederne for at opnå en bedre løn, der i høj grad eller i nogen grad er en motivationsfaktor for 50% af dimittenderne. Det er relativt få, der søger uddannelsen for at blive bedre kvalificeret til det job, de havde, da de påbegyndte uddannelsen dette er således kun tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 23% af dimittenderne. MPH-uddannelsen er attraktiv på grund af dens længde og value for money Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorfor de har valgt at søge ind på MPH-uddannelsen ved KU. Noget af det, der kendetegner MPH-uddannelsen er, at den er på 90 ECTS-point og dermed et halvt år længere end de fleste øvrige masteruddannelser. Netop uddannelsens længde er da også et parameter, der vægtes højt af dimittenderne, men også oplevelsen af value for money vurderes højt. Disse to udsagn vurderes som relevante i høj gad eller i nogen grad for 68% af dimittenderne, mens det sidste udsagn om uddannelsens fleksible program er årsagen til at ansøgning er relevant for 41% af dimittenderne. Dimittenderne er i job eller i gang med en ph.d.-uddannelse kun meget få er arbejdsløse Undersøgelsen viser, at dimittenderne fra MPH-uddannelsen enten er i beskæftigelse (77%) eller i gang med en ph.d.-uddannelse (18%). Kun en enkelt dimittend er uden beskæftigelse. 82% af de dimittender, der er i arbejde, er fastansatte, mens 18% er projektansatte eller ansatte i tidsbegrænsede stillinger. 41% er ansat inden for den kommunale sektor, men også hospitalsvæsenet og private virksomheder er brancher, som dimittenderne er beskæftiget indenfor, idet henholdsvis 24% og 18% er ansat her. Geografisk set befinder hovedparten (76%) af arbejdspladserne sig inden for Region Hovedstaden, mens 12% er placeret inden for Region Sjælland. Beskæftigelsen efter afsluttet MPH-uddannelse lever op til forventningerne Dimittenderne oplever at have fået udbytte af deres uddannelse. Det udbytte, de fleste har oplevet at have fået i høj grad eller i nogen grad, er henholdsvis jobskifte (71%), en bedre løn (48%), at blive bedre kvalificeret til ens job (43%) samt at være forfremmet (38%). Gruppen har gennemsnitligt set oplevet en lønstigning på 10%, og samlet set vurderer 90% af dimittenderne, at deres nuværende beskæftigelse i høj grad eller i nogen grad lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen. 6

7 Kapitel 2. Sammenfatning Der er god sammenhæng mellem MPH-uddannelsen og efterfølgende job Dimittenderne har oplevet, at der er god sammenhæng mellem uddannelse og job. Dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 58% af dimittenderne. Andre 35% angiver, at jobbet kræver generelle/faglige kompetencer fra uddannelsen, men ligger uden for det traditionelle fagområde for uddannelsen. MPH-uddannelsen ruster dimittenderne til deres fortsatte arbejdsliv MPH-uddannelsen anvendes primært inden for sundhedsvæsenet, både i forhold til undervisning, sundhedsvæsenets organisation og ledelse samt forebyggelse og forskning. Derfor har det været et specifikt ønske fra studieledelsen at dimittenderne, som del af undersøgelsen, skulle spørges om, hvorvidt de har fået en øget interesse for forebyggelse og sundhedsfremme. Dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 90% af dimittenderne. Dimittenderne er derudover blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet at uddannelsen har rustet dem til deres fortsatte arbejdsliv. Dette er tilfældet for 91% af dimittenderne. Dimittenderne ønsker en mere praksis-orienteret uddannelse Som del af dimittendundersøgelsen har dimittenderne haft mulighed for at indikere, hvad der skal til, for at der opnås endnu bedre sammenhæng mellem uddannelse og det videre arbejdsliv. Her viser såvel kvantitative som kvalitative data et ønske om en mere omverdensorienteret uddannelse. Dertil kommer, at enkelte studerende ønsker flere metode- og redskabsfag. Dette er dog noget, som studienævnet allerede har handlet på ved f.eks. at give faget i kvalitativ metode en større ECTS-vægtning. Dimittenderne anvender især generelle akademiske kompetencer efter afsluttet uddannelse Undersøgelsen viser, at MHP-dimittenderne anvender de akademiske kompetencer, som det er formålet med uddannelsen at give dem, hvilket er meget positivt. Da spørgsmålet vedrører en række generelle kompetencer for alle masteruddannelser på hele KU, er der ikke belæg for at give de kompetencer, der ikke tilegnes, speciel opmærksomhed. Uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau ift. forudgående viden og kompetencer Det har været en vigtig del af dimittendundersøgelsen at indhente dimittendernes retrospektive vurdering af MPH-uddannelsen, herunder oplevelsen af, om der er sammenhæng mellem formålsbeskrivelsen og det faktiske indhold af uddannelsen. Dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 95% af dimittendernes vedkommende. Dette positive indtryk underbygges af en vurdering af, at uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til den adgangsgivende uddannelse. Dette har 95% af dimittenderne vurderet er tilfældet i høj grad eller i nogen grad. 75% af dimittenderne mener, at deres forudgående viden og kompetencer i høj grad eller i nogen grad bliver brugt som afsæt for undervisningen på MPHuddannelsen. Det faglige indhold, som dimittenderne på baggrund af deres erfaringer efter afsluttet uddannelse gerne ser mere af, er projektledelse, økonomi, sundhedsstrategi, forvaltning, primær sektor, arbejdsmiljø samt brugerinddragelse. God indre sammenhæng i MPH-uddannelsen Dimittendernes retrospektive vurdering af uddannelsen omfatter også en vurdering af uddannelsens struktur og enkelte kurser i forhold til at understøtte det samlede mål for læringsudbyttet, samt om der er en god sammenhæng mellem de enkelte kurser på uddannelsen. 95% af dimittenderne vurderer, at strukturen i høj grad eller i nogen grad har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet, mens 79% oplever, at 7

8 Kapitel 2. Sammenfatning de obligatoriske kurser har medvirket til dette. 95% af dimittenderne fandt endvidere, at der var god sammenhæng mellem enkelt-elementerne på uddannelsen. Arbejdsbelastningen på MPH-uddannelsen er jævnt fordelt 90% af dimittenderne har i høj grad eller i nogen grad fundet arbejdsbelastningen på uddannelsen (bortset fra i eksamensperioder) jævnt fordelt. Af kommentarerne ses det dog, at dimittenderne finder studiet hårdt, hvilket dog snarere handler om at være i gang med en efter-/videreuddannelse ved siden af arbejdsliv og privatliv, end om dårlig planlægning på uddannelsen. Meget positiv vurdering af undervisernes kompetencer Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer vurderer generelt meget højt. Interessant er det dog, at de faglige kompetencer i høj grad vurderes som tilstrækkelige af 95% af dimittenderne og i nogen grad af 5% af dimittenderne, mens de pædagogiske kompetencer vurderes som tiltrækkelige i høj grad af 33% af dimittenderne og i nogen grad af 57% af dimittenderne, mens 10% vurderer de pædagogiske kompetencer til at være tilstrækkelige i mindre grad. Af de få kommentarer fremgår det, at det er undervisernes evne til at koble teori med praksis, der efterspørges, samt bedre engelskkundskaber på kurser, hvor undervisningen kun udbydes på engelsk. Svært at kombinere studie med arbejdsliv og privatliv Som flere af kommentarerne til de øvrige spørgsmål i undersøgelsen peger på, har det været hårdt for dimittenderne at være i gang med MPH-uddannelsen ved siden af deres job og at have en familie. Dette underbygges af spørgsmål omkring balancen mellem studie og henholdsvis arbejdsliv/privatliv, hvor undersøgelsens resultater viser, at 36% af dimittenderne ikke har fået fri til at deltage i uddannelsen. Vi må dog forvente, at disse dimittender har været indskrevet på det fleksible masterforløb. 72% af dimittenderne har vurderet, at der er balance mellem studie og arbejdsliv i høj grad eller i nogen grad, mens 71% vurderer, at dette har været tilfældet i forholdet til privatlivet. Af kommentarerne fremgår det, at det især er det halve år med at skrive afhandling, der har været hårdt, og at dette skyldes den forhandling, de oplever at have ift. hvad der skal prioriteres. Dimittenderne kan anbefale uddannelsen til deres netværk 90% af dimittenderne angiver at kunne anbefale uddannelsen til deres netværk i høj grad eller i nogen grad. Kun en enkelt person mener ikke, at uddannelsen kan anbefales. Denne samlede vurdering er særdeles tilfredsstillende og understøtter de øvrige positive vurderinger af uddannelsen. 8

9 3: Dimittendernes beskæftigelse samt vurdering af uddannelsen 3.1. Motivation for at tage en masteruddannelse Dette kapitel ser på dimittendernes motivation for at påbegynde en masteruddannelse. Motivationen har betydning for, om dimittenderne har en oplevelse af at have fået indfriet deres forventninger efter afsluttet uddannelse. Det er for MPH-uddannelsens vedkommende i denne sammenhæng relevant at sammenligne tendenser med den i 2012 foretagne undersøgelse af tre årgange af studerendes forventninger til uddannelser og deres oplevelse af, hvorvidt disse indfries 1. Dimittendernes baggrund Som det ses af figur 1, har lidt mere end halvdelen en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse som den adgangsgivende uddannelse (55%). 27% har en kandidatuddannelse. De dimittender, der anfører at have en 'anden' adgangsgivende eksamen/uddannelse, angiver alle den gamle sygeplejeuddannelse (for en enkelt dimittends vedkommende kombineret med en diplomuddannelse) som deres baggrund. Figur 1: Hvilken adgangsgivende eksamen/uddannelse har du? (n=22) Motivation Dimittenderne er blevet præsenteret for en længere række mulige årsager til, at de har ønsket at tage en masteruddannelse, og de er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt det enkelte udsagn er aktuelt for dem. Kategorierne er ikke specifikke for MPH-uddannelsen, men generelle for alle masteruddannelser på Københavns Universitet. Af figur 2 (næste side) ses at især ønsket om at opnå et mere udfordrende arbejdsliv samt at øge mulighederne for jobskifte som attraktivt, idet 91% har svaret i høj grad eller i nogen grad som deres vurdering af, om dette udsagn er relevant for begge disse spørgsmål. Dernæst kommer muligheden for at få en bedre løn, som 50% af dimittenderne har vurderet som svarende til deres motivation i høj grad eller i nogen grad. Interessant er det, at relativt få (23%) angiver, at de tog en masteruddannelse for at blive bedre kvalificeret til deres daværende job. Undersøgelsens retrospektive karakter kan selvfølge- 1 Undersøgelsens resultater er samlet i denne rapport: Lassen (2012): Master of Public Health anno 2012 et kvalitativt studie af MPH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende, der kan ses her: 9

10 lig medvirke til at give et andet perspektiv på motivationen, men hvis vi tager udsagnene for pålydende, peger de på et klart ønske om at opnå en ændring af indholdet af den enkeltes arbejdsliv. Dette underbygges til dels af kommentarerne, der er indsat nedenunder tabellen. Figur 2: I hvilken grad var følgende årsager medvirkende til, at du søgte ind på masteruddannelsen? (n=22) Af de syv dimittender, der har anført andet som en aktuel svarkategori, er følgende blevet nævnt: Mere viden, international anerkendt uddannelse fremfor blot at være speciallæge i samfundsmedicin I håb om spændende undervisning og blive klogere Revalidering Interesse for at blive klogere For uddannelser inden for efter- og videreuddannelsesområdet er det derudover vigtigt at vide, hvad der er attraktivt ved netop den enkelte uddannelse frem for andre tilsvarende uddannelser. Dette er et aspekt, der blev spurgt ind til i forbindelse med den tidligere nævnte undersøgelse af tre årgange af MPHstuderendes forventninger til uddannelsen. MPH-uddannelsen har i den aktuelle dimittendundersøgelse derfor valgt at få dette belyst yderligere, ved at bede dimittenderne om at vurderes deres enighed om tre udsagn om MPH-uddannelsen (inspireret af hvad der tidligere er blevet fremhævet som attraktivt ved uddannelsen). Figur 3: I hvilken grad var følgende årsager medvirkende til, at du valgte MPH-uddannelsen på Københavns Universitet frem for andre sundhedsrelaterede uddannelser? (n=22) 10

11 Af figur 3 ses, at de årsager, som tidligere dimittender har haft ift. at søge uddannelsen, fortsat gør sig gældende. Både uddannelsens længde samt oplevelsen af sammenhæng mellem uddannelsens udbytte og pris bliver vurderet højt, idet 68% vurderer disse to udsagn som aktuelle i høj grad eller i nogen grad, mens uddannelsens fleksible program ikke vurderes lige så højt, idet den tilsvarende værdi for dette udsagn er 41%. Af øvrige årsager til at dimittenderne har valgt netop MPH-uddannelsen på Københavns Universitet frem for andre sundhedsrelaterede masterprogrammer, nævner dimittenderne disse: Et godt ry om kvalitet og international anerkendelse Nærhed, ækvivalent til speciallæge i samf.med. internationalt Ledelsesmodul KU plejer at borge for kvalitet De forskellige fag Ikke direkte adgang til øvrige oplagte kandidatuddannelser Da jeg startede på uddannelsen var den adgangsgivende til ph.d. Det blev desværre lavet om undervejs. Fordi det var Københavns Universitet Uddannelsen lød meget ambitiøs og målrettet til erhvervslivet I stedet for det meste af speciallægekurset til samfundsmediciner Da jeg ønskede at kvalificere mig til udviklingsstillinger med fokus på forebyggelse, valgte jeg MPHuddannelsen. 11

12 3.2 Dimittendernes beskæftigelse Dette kapitel ser nærmere på dimittendernes beskæftigelse efter afsluttet masteruddannelse, herunder overgangsfrekvensen til ph.d.-uddannelse, samt i hvilken grad at dimittendernes forventninger om videre karriere indfries. Nuværende jobsituation Blandt de dimittender, der har afsluttet deres MPH-uddannelse for mere end et år siden, er 77% (svarende til 17 personer) i arbejde, mens 18% (svarende til 4 personer) er i gang med en ph.d.-uddannelse. Kun en enkelt dimittend er uden job. Se figur 4. Figur 4: Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse. (n=22) Dimittenderne har også angivet deres nuværende stillingsbetegnelse og arbejdssted. En liste over disse kan ses af bilag A (på side X) for de dimittender, der har givet deres samtykke til offentliggørelse. Fakta om dimittendernes nuværende job Ser vi først på dimittendernes ansættelsesforhold (figur 5), så er 82% af dimittendernes fastansatte, mens 18% er projektansatte eller ansat i en anden form for tidsbegrænset stilling. Det relativt høje antal tidsbegrænsede stillinger kan ikke forklares ved at flere af dimittenderne er i gang med en ph.d.-uddannelse, da spørgsmålet ikke er stillet til denne gruppe af dimittender. Figur 5: Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (n=17) Anm.: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde 12

13 Figur 6 viser en oversigt over i hvilken region, dimittenderne er blevet ansat efter afsluttet uddannelse. Langt de fleste dimittender arbejder i Region Hovedstaden (76%). Da vi ikke ved, hvilken region dimittenderne var ansat i inden de startede på MPH-uddannelsen, viser tabellen dog ikke noget om dimittendernes mobilitet. Figur 6: Hvor ligger din arbejdsplads? (n=17) Anm.: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde Ser vi på hvilken branche, dimittenderne har fundet beskæftigelse inden for efter afsluttet uddannelse, ses det af figur 7, at mere end en tredjedel er blevet ansat inden for den kommunale sektor, mens også hospitalsvæsenet og private virksomheder er interessante for den nyuddannede MPH-dimittend. Interessant er det, at flere af de brancher, der var en forudgående forventning om, at dimittenderne ville være beskæftiget inden for, ikke er aktuelle. Da populationen er så lille, som det er tilfældet, er resultatet dog ikke signifikant. Figur 7: Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (n=17) Anm.: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde 13

14 Fire af dimittenderne fra MPH-uddannelse er, som tidligere nævnt, i gang med en ph.d.-uddannelse. Tre af disse er indskrevet ved Københavns Universitet, mens en enkelt dimittend er indskrevet ved Lunds Universitet. Lever beskæftigelsen op til karriereforventningerne Dimittenderne er blevet spurgt, hvilket konkret udbytte af uddannelsen, de har opnået. Svarene ses i figur 8. Dimittenderne har kunnet vælge flere svarmuligheder, og det udbytte, som flest mener at have oplevet, er henholdsvis jobskifte (71%), at opnå en bedre løn (48%), at blive bedre kvalificeret til ens job (43%), samt at være blevet forfremmet (38%). Figur 8: Hvilket konkret udbytte af uddannelsen har du opnået? (n=22) Adspurgt om hvorvidt dimittenderne har oplevet andre former for udbytte, end de opstillede svarkategorier, er svarene følgende: Jeg er endnu bredere funderet, hvilket har givet mere mod til at søge nuværende job Spændende job funktioner Jeg er startet ph.d. forløb Dimittenderne er derudover blevet spurgt om, hvor meget de procentuelt er steget i løn, og om de har oplevet at få en større interesse for det forebyggende og sundhedsfremmende område. 16 af dimittenderne har opgivet at have oplevet en lønstigning, der gennemsnitligt svarer til 33% (se tabel 2). Tabel 2: Hvor meget er du procentuelt steget i løn? (n=16) Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter Hvor meget er du procentuelt steget i løn? 0,00 33,00 10,

15 Denne oplevelse af en tilfredsstillende udvikling underbygges af vurderingen af hvorvidt dimittendernes nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen. dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad for 90% af dimittendernes vedkommende (se figur 9). Figur 9: I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n= 21) Anm.: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde Årsager til at den nuværende beskæftigelse ikke lever op til forventningerne er: Arbejdsopgaverne i min nuværende stilling giver mig kun i begrænset omfang mulighed for at bruge mine kompetencer Forsknings og evidensgenereringsdelen mangler. Jeg vil gerne starte et PhD forløb, det kan jeg ikke på min nuværende arbejdsplads. Ikke alle arbejdstimer er relateret til det sundhedsmæssige arbejde. Projektansættelse ville gerne have længerevarende kontrakt 15

16 3.3. Sammenhæng mellem masteruddannelse og arbejdsmarked Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område. I dette kapitel ser vi derfor nærmere på, hvordan dimittenderne oplever sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked, herunder om de anvender de nyerhvervede kompetencer. Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Dimittendundersøgelsen for Master of Public Health-uddannelsen peger på, at den faglige sammenhæng mellem masteruddannelsen og det efterfølgende job er relativt høj, idet 58% af dimittenderne angiver, at jobbet ligger enten i direkte forlængelse af deres masterprojekt eller inden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (se figur 10). Det at 35% af dimittenderne vurderer, at jobbet ligger uden for det traditionelle fagområde kan muligvis forklares ved en uklarhed ift. hvordan begrebet fag skal opfattes: Om det er fagområdet inden påbegyndt masteruddannelse eller det forventede fagområde efter masteruddannelsen. Der er således usikkerhed i forhold til fortolkningen af dette spørgsmål. Figur 10: Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din masteruddannelse og dit job? (n=17) Anm.: spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Som det ses af figur 11 mener 91% af dimittenderne, at masteruddannelsen i høj grad eller i nogen grad har rustet dem til deres fortsatte arbejdsliv. Adspurgt om de har oplevet at have fået større interesse for det forebyggende og sundhedsfremmende område, der er MPH-uddannelsens særlige fokusområde (figur 12 på næste side), svarer 91%, at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet. Figur 11: I hvilken grad mener du, at din masteruddannelse har rustet dig godt til dit fortsatte arbejdsliv? (n=22) 16

17 Figur 12: I hvilken grad har du oplevet at have fået større interesse for det forebyggende og sundhedsfremmende område efter du har gennemført din MPH-uddannelse? (n=22) Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, at Københavns Universitet kan blive endnu bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figur 13 viser hvilke kompetencer, som dimittenderne især efterlyser. Figur 13: Hvordan mener du, at universitetet kan gøre uddannelsen bedre i forhold til arbejdsmarkedets behov? (n=22). Vær opmærksom på, at dimittenderne har kunnet vælge flere svar. Som det ses, efterlyser dimittenderne især elementer, der omhandler kontakt til omverden, som noget, der vil kunne ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Dog er elementet 'flere metode/redskabsfag' også et element, der efterlyses. De dimittender, der har efterlyst noget andet end KU s generelle kategorier giver mulighed for at svare på, har uddybet med disse kommentarer: uddannelsen var meget fint fagligt afbalanceret med mulighed for at specialisere sig Mere operationelt 120ECTS få inddraget primær sektor mere samt mere fokus på den kvalitative forskning 17

18 Endelig er dimittenderne blevet spurgt om, i hvor høj grad de anvender en række specifikke kompetencer i deres nuværende job. Oversigten over deres vurdering fremgår af figur 14. Det ses af figuren, at de tilegnede akademiske kompetencer fra uddannelsen anvendes i høj grad, hvilket er meget positivt. De kompetencer, der er blevet vurderet som mindre relevante, er irrelevante i.f.t. MPH-uddannelsen og er derfor ikke medtages i denne datafremstilling. Figur 14: I hvilken grad anvender du kompetencer fra uddannelsen i dit nuværende job? (n=22) (ved en fejl også til dimittender uden job) Det bør bemærkes, at de kompetencer, som dimittenderne har kunnet vælge imellem, er generelle for alle masteruddannelser på Københavns Universitet, hvilket er vigtigt at tage højde for fortolkningsmæssigt. Ligeledes det faktum, at dimittenderne ikke er blevet bedt om at vurdere, om kompetencer er relevante for dem jobmæssigt. Endelig kan der være en vis usikkerhed omkring, hvorvidt dimittenderne rent faktisk har tilegnet sig kompetencerne som en del af masteruddannelser eller forudgående, hvilket nedenstående kommentarer indikerer: Epidemiologisk MPH adskiller sig væsentligt fra IT sundhedsfaglig projektledelse Lidt skæve spørgsmål - jeg havde også meget med i bagagen inden uddannelsen, så at jeg f.eks. har svaret "Slet ikke" på "Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper", er ikke det samme som at jeg ikke gør det, men et udtryk for, at den kompetence havde jeg allerede inden min MPH. 18

19 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af MPH-uddannelsen I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelse samt den indre sammenhæng i uddannelsen. I dimittendundersøgelsen er dimittenderne derfor blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra den adgangsgivende uddannelse til masteruddannelsen i Public Health. I forhold til de indre sammenhænge i uddannelsen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere forhold, som fx faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen samt undervisernes kompetencer. Endelig er de blevet bedt om at forholde sig til balancen mellem masteruddannelsen og henholdsvis deres arbejdsliv og deres privatliv, samt hvorvidt de kan anbefale uddannelser til deres netværk. Vurdering af uddannelsens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittenderne mener i høj grad, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen. 95% af dimittenderne svarer således, at dette er tilfældet i høj grad eller i nogen grad (se figur 15). Figur 15: I hvilken grad vurderer du, at der er overensstemmelse mellem uddannelses formålsbeskrivelse og det faktiske indhold af uddannelsen? Dimittenderne har haft mulighed for at kommentere på, hvor de har oplevet uoverensstemmelser mellem uddannelsens formålsbeskrivelse og uddannelsens faktiske indhold. Her fremkom følgende kommentarer: [ ] så vidt jeg husker, vil jeg mene at beskrivelsen er mere lovende end det faktiske indhold. Indhold er også noget forskningsrettet fremfor mere operationelt orienteret fx ift. projektledelse af bl.a. forskningsprojekter, men dette er vist ikke lovet i formålsbeskrivelsen, men jeg skønner det relevant. Det er meget svært at koble helt konkrete stillingsmuligheder med det teoretiske fundament - uddannelsen har bred appel, men jeg har oplevet, at den er FOR bred. Adspurgt om i hvilket omfang undervisningen har været tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget, er dimittendernes vurdering (se figur 1 på næste side), at dette i høj grad eller i nogen grad er tilfældet for 95% s vedkommende. Det er dog relativt færre dimittender, der har oplevet, at deres forudgående uddannelse og kravet om relevant erhvervserfaring, er blevet anvendt i undervisningen (figur 17 på næste side). Her svarer 76% af dimittenderne, at dette har været tilfældet i høj grad eller i nogen grad. Her er der således udviklingsmuligheder for uddannelsen. 19

20 Figur 16: I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din masteruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsvidende uddannelse? (n=21) Figur 17: I hvilken grad oplevede du, at din adgangsgivende uddannelse og evt. krav om relevant erhvervserfaring blev brug som afsæt for den videre undervisning? (n=21) Dimittenderne har derudover haft mulighed for at angive, om der var fagligt indhold på uddannelsen, som de enten savnede, eller som der var for meget af. Dimittenderne fra MPH-uddannelsen har angivet, at de savnede følgende faglige indhold: Projektledelse Økonomi, sundhedsstrategi, forvaltning Mere om primær sektor i sundhedsvæsenet Undervisning fra private arbejdspladser, fx i arbejdsmiljø Gerne mere fokus på sundhedsfremme og rehabilitering, samt på primær sektor og brugerinddragelse Dimittenderne vurderer retrospektivt, at der har været rigeligt af følgende faglige indhold: Mest fokus på det kvantitative - savnede noget mere kvalitativ forskning Hvorfor tropesygdomme? Så mange andre emner som ville have været mere relevant. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 18 (på næste side) viser i hvilken grad dimittenderne har vurderet, at masteruddannelsens struktur har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet, samt i hvilken grad de vurderer, at de obligatoriske kurser har bidraget til dette mål. 95% af dimittenderne vurderer, at MPH-uddannelsens struktur har understøttet det samlede mål for læringsudbyttet i høj grad eller i nogen grad, mens det er færre dimittender, nemlig 79%, der vurderer, at de obligatoriske kurser har medvirket til dette. 20

21 Figur 18: I hvilken grad vurderer du, at masteruddannelsens struktur (sammensætning af obligatoriske og valgfrie moduler/kurser og afslutningsprojekt) understøttede det samlede mål for læringsudbyttet? (n=21) samt I hvilken grad vurderer du, at de obligatoriske kurser bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=21) Adspurgt om eksempler på moduler/kurser, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, har en enkelt dimittend svaret følgende: Husker ikke specifikt... men flere af undervisningsseancerne var en spændende sludder for en sladder. - Altså teoretisk hypotetisk diskussion, der ikke har hold i virkeligheden. Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorvidt de oplevede en god faglig sammenhæng mellem de forskellige moduler/kurser på uddannelsen. 95% af dimittenderne fandt, at dette var tilfældet i høj grad eller i nogen grad (se nedenstående figur 19). Figur 19: I hvilken grad oplevede du en god faglig sammenhæng mellem din masteruddannelses moduler/kurser? (n=21) Også her er der en enkeltstående kommentarer fra en af dimittenderne: Fint sammenhængende forløb, jeg havde svært ved de matematiske fag, da jeg ikke har gået på gymnasiet og havde en kort videregående uddannelse Endelig er dimittenderne blevet bedt om at vurdere, om arbejdsbelastningen på uddannelsen har været jævnt fordelt, bortset fra i perioder med eksamener. Dette mener 90% af dimittenderne er tilfældet i høj grad eller i nogen grad (se figur 20 på næste side). 21

22 Figur 20: I hvilken grad var arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder og evt. internater) på masteruddannelsens moduler/kurser jævnt fordelt? (n=21) Vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Dimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Der ses her en mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske kompetencer. Samtlige dimittender mener, at underviserne i høj grad eller i nogen grad har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens det er 33% af dimittenderne, der i høj grad og 57%, der i nogen grad vurderer de pædagogiske kompetencer som værende tilstrækkelige (se figur 21). Figur 21: I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din masteruddannelse havde tilstrækkelige faglige og pædagogiske kompetencer? (n=21) De kompetencer, der efterlyses fra undervisergruppen, er disse: Evne til at lære fra sig, komme ud af teoriverden Noget undervisning blev kun udbudt på engelsk, men underviseren var svær at forstå. Muligheden for at kombinere masteruddannelse, arbejdsliv og privatliv Noget af det, der er et særkende ved masteruddannelserne er, at der er tale om efter- og videreuddannelse, der har som formål at videreuddanne voksne mennesker, der allerede har taget en videregående uddannelse på minimum bachelor- eller professionsbachelorniveau. Dimittenderne har således været i job samtidig med, at de har deltaget i MPH-uddannelsen, og mange af dem har ligeledes stiftet familie. De rammer for at deltage i uddannelsen, som den enkelte studerende har kunnet aftale med sin arbejdsgiver, er selvsagt forskellige, hvilket der skal tages højde for i forbindelse med fortolkningen af nedenstående data. 36% af dimittenderne har ikke kunnet få fri fra deres arbejdsgiver til at deltage i masteruddannelsen. 57% af dimittenderne har oplyst, at de har haft fri i et vist omfang om det har været til forberedelse, undervisning eller eksamen er dog forskelligt, som det fremgår af figur 22 på næste side. 22

23 Figur 22: Har du fået fri af din arbejdsgiver til at tage din masteruddannelse? (n=21). Vær opmærksom på at dimittenderne har kunnet vælge flere svarmuligheder under ja. Adspurgt om i hvilket grad dimittenderne har oplevet, at der var balance mellem masteruddannelsen og deres arbejdsliv, har 72% vurderet, at dette var tilfældet i høj grad eller i nogen grad. 14% af dimittenderne (svarende til tre personer) vurderer, at dette er tilfældet i mindre grad, mens kun en enkelt oplyser at det slet ikke har været muligt (se figur 23). Figur 23: I hvilken grad har du oplevet, at der var balance mellem din masteruddannelse og dit arbejdsliv? (n=21). Når vi ser på de kommentarer, som dimittenderne har uddybet deres vurdering med, fremstår det tydeligt, at det er en udfordring at skulle forhandle deltagelsen på uddannelsen med sin arbejdsplads - og ikke mindst med sig selv i forhold til prioritering af tid: Svært at arbejde deltids samtidig med at skulle skrive masterafhandling. Ikke stor forståelse fra arbejdspladsens side for, at det krævede hele fridage, og ikke bare en fri time her og der. Dejligt med et års fuldtidsstudie og derfor måske også hårdt året efter at skulle kombinere arbejde med masterskrivning (og et familieliv). Det ville have været godt med halvandet år fuld studie. Der var en stor arbejdsbyrde på studiet, men jeg hang i, læste lektier i bussen til/fra skole plus om aftenen næsten hver dag. Det var hårdt, men undervisningen var så spændende og engagerende, at jeg gjorde det af lyst og ikke pligt. Master kombineret med arbejde var virkelig hårdt. Som fuldtidsstuderende det første år, oplevede jeg spidsbelastninger omkring eksamen, men det er et naturligt vilkår. Jeg oplevede ved flere lejligheder at afleveringsopgaver blev prioriteret af de studerende (med supplerende arbejde), og dermed deltog de ikke, eller var uforberedte til andre kurser. Afleveringer sikrer at man kommer igennem stoffet. Et statistik-modul blev syltet af flere grundet skriftlig og mundlig eksamensforberedelse af flere. Mange forberedte sig dårligt til kurserne, havde ikke læst tilstrækkeligt til at kunne deltage i diskussioner, endsige fremlægge fornuftigt. Ris til egen røv, men det ødelægger lidt niveauet i samspillet mellem underviser og elever. 23

24 I forhold til balancen mellem studie og privatliv vurderer 71% i høj grad eller i nogen grad, at denne har været tilfredsstillende (se figur 24). Det er dog værd at bemærke, at markant flere finder balancen mellem uddannelse og privatliv i høj grad tilfredsstillende end balancen mellem uddannelse og arbejde. Figur 24: I hvilken grad har du oplevet, at der var balance mellem din masteruddannelse og privatliv? (n=21). Også her viser kommentarerne, at det er forhandlingen, der er svær at håndtere: Fuldtidsjob, børn og MPH er en vanskelig cocktail I perioder blev privatlivet sat på stand by, men det tror jeg er generelt for universitetsuddannelser. Jeg havde fuld forståelse og opbakning fra både familie og venner. Jeg tænker det er et vilkår. Min ægtefælle har selv en universitetsuddannelse, det hjalp på forståelsen. Jeg oplevede at andre par var langt mere udfordrede. Det kunne være en god idé med info til ægtepar der har meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund, om at der vil være udfordringer undervejs, fordi den ene rykker sig fagligt og personligt undervejs i forløbet, og at det er godt at vente med de store beslutninger til efter uddannelsen, hvor man igen får en mere "almindelig" hverdag sammen. Det er meget tidspresset i perioden hvor man både arbejder og skriver på sin afhandling. Der er behov for en vis økonomi for at få privatøkonomien til at hænge sammen, men også få arbejdstimer, hvis der skal være plads til privatlivet samtidig med man skriver afhandling Masteruddannelsen henvender sig til færdiguddannede, der har et etableret liv. Derfor er det virkelig noget møg (rent ud sagt) at lægge prøver i december og januar. - Så hellere en hurdle i november og februar. Indtil jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle holde fri sammen med familien i de fleste weekender og indtil børnene sov, var det stressende. Den evige dårlige samvittighed over ikke rigtig at kunne holde fri. Ikke noget studiet kan gøre noget ved. Måske blot vejlede om at lave studiekontrakter med sig selv. Super med mulighed for deltid. Men 37 timers arbejde, to børn hus og mand samtidig med MPH er meget at se til Ovenstående svarer til de resultater, som fremgik af undersøgelsen i 2012, hvor dette også var et tema. Samlet vurdering af MPH-uddannelsen Dimittenderne er afsluttende blevet bedt om at angive, om de vil anbefale uddannelsen til andre i deres (faglige eller private) netværk. Her svarer 90% af dimittenderne, at dette er tilfældet. Kun en enkelt person svarer, at vedkommende ikke ønsker at anbefale uddannelsen i sit netværk (se figur 25 på næste side). 24

25 Figur 24: Vil du anbefale uddannelsen i dit netværk?. Denne meget positive vurdering underbygges af kommentarer som denne: MPH har åbne mange døre for mig. Uddannelsens undervisere er i verdensklasse og jeg fik i den grad value for Money. Vil sige, at uddannelsen har ændret mit liv og ændret den måde jeg tænker sundhed, samfund og forebyggelse på. 25

26 Kapitel 4. Metode og datagrundlag 4: Metode og datagrundlag Fakta om dataindsamling Fra 2015 anvender alle fakulteter på Københavns Universitet samme spørgeskema til dataindsamling i forbindelse med dimittendundersøgelser på masteruddannelser for at give mulighed for sammenligning af resultater på tværs af uddannelser og fakulteter. Den enkelte uddannelse har dog mulighed for at få tilføjet et begrænset antal specifikke spørgsmål. Data til denne dimittendrapport er indsamlet i forbindelse med den årlige indsamling af dimittenddata i efteråret Spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen er udviklet af en tværfakultær arbejdsgruppe i samarbejde med Rambøll Management. Spørgeskemaet kan tilgås via dette link. Dataindsamlingen er gennemført af Københavns Universitet i samarbejde med Rambøll Management i perioden 27. oktober-8. december Den er foregået via websurveys. Dimittender, der er bosat i Danmark, er blevet inviteret til dimittendundersøgelsen via et digitalt brev i e-boks samt via sendt til deres KU-alumne adresse. Dimittender bosat i udlandet, der ikke har e-boks, har modtaget et fysisk brev med invitationen til undersøgelsen på den postadresse, der er oplyst til det danske folkeregister, samt en til deres KU-alumne adresse. Alle invitationer til dimittendundersøgelsen indeholder et unikt link til undersøgelsen, og der udsendes remindere om at deltage i dimittendundersøgelsen til de dimittender, der ikke har besvaret undersøgelsen. Der er anvendt to forskellige former for remindere til non-respondenter. I første omgang er der udsendt skriftlig reminder via e-boks og til danske dimittender, og brev og til dimittender bosat i udlandet. Dernæst har Rambøll Management foretaget en ringerunde til dimittender, der fortsat ikke har svaret, i fald der fandtes eller kunne fremsøges et telefonnummer på vedkommende. Udover de direkte henvendelser til dimittender har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjort reklame for dimittendundersøgelsen via de for uddannelsen relevante kanaler, herunder distribution til dimittendernes private -adresser samt opslag via sociale medier. Frafald Svarprocenten for dimittendgruppen ligger på 56,4%. 8% af populationens 36 dimittender har oplyst til Rambøll, at de ikke ønsker at deltage i dimittendundersøgelsen, og 36% af dimittenderne har ikke direkte afvist at deltage, men de har dog ikke besvaret undersøgelsen. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor dimittenderne ikke har deltaget i undersøgelsen. En årsag er allerede beskrevet; de, der ikke ønsker at deltage (også uden at oplyse dette til Rambøll). En anden mulig årsag til frafald er, at dimittenderne ikke nødvendigvis har set invitationen til undersøgelsen. Hvis dimittenderne ikke har indstillet deres e-boks til at sende dem en notifikationer om ny post, så er det ikke sikkert, at målgruppen har tjekket deres e-boks inden for dataindsamlingsperioden på knap en måned. Og erfaringen fra andre undersøgelser udsendt via KU-alumne adresser er, at svarprocenten er lav ved denne kontaktkanal, hvilket kan indikere, at mange dimittender ikke tjekker denne regelmæssigt. Personer bosat uden for Danmark skal selv opdatere deres udenlandske postadresse ifald de flytter, så det må også forventes, at en del af de udenlandske postadresser i det danske folkeregister ikke længere er aktuelle. Alle tre forhold kan give non-kontakt. I det følgende afsnit ses på respondenternes repræsentativitet på baggrundsvariable. Her diskuteres det, om der kan ses et mønster i hvilke dimittender, der ikke har besvaret dimittendundersøgelsen. 26

27 Kapitel 4. Metode og datagrundlag Repræsentativitet på baggrundsoplysninger Tabel 2 viser et overblik over dimittenderne for masteruddannelsen i Public Health: Tabel 2: Nøgletal for dimittenderne i henholdsvis totalpopulation og undersøgelsespopulation: Totalpopulation (n=39) Undersøgelsespopulation (n=22) Andel kvinder 90% 80% Andel udenlandske statsborgere 8% 5% Gennemsnitsalder ved dimission 39,3 (min: 28 / max: 56,1) 40,2 (min: 28 / max: 56,1) Gennemførselstid (gennemsnit) 3 (min: 1.3 / max: 12,4) 3 (min: 1,8 / max: 12,4) Karakter for masterafhandling 9,3 (min: 4 / max: 12) 9,5 (min: 9,5 / max: 12) De dimittender, der har besvaret undersøgelsen, er overordnet set repræsentative for de inviterede dimittender. Der ses dog en mindre underrepræsentation af kvinder og udenlandske statsborgere. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar i dimittendundersøgelsen, og om der derfor er behov for korrektion af data for de påviste skævheder. At udenlandske studerende er underrepræsenteret i undersøgelsen er ikke overraskende med de valgte distributionskanaler til denne gruppe dimittender. Erfaringer fra andre undersøgelser 2 viser, at det er sværere at få respondenter til at besvare onlinespørgeskemaer, når de inviteres via fysiske breve, da der er flere opgaver forbundet med besvarelsen; respondenten skal først tilgå en enhed, der kan gå på internettet, derefter finde en hjemmeside og så logge sig ind med en personlig kode, før de kan gå i gang med besvarelsen. For potentielle respondenter er der langt færre opgaver forbundet med online invitationer, idet de læses på enheder, der er på internettet, og indeholder et link, der sender respondenten direkte til undersøgelsen. 2 Kilde: Saul, C. (2014): Frafald på kommunale brugertilfredshedsmålinger - Hvorfor svarer brugerne ikke? Og hvad betyder frafaldet for resultaterne?. Kan ses via dette link. 27

28 Kapitel 5. Bilag A: Åbne svar om stillingsbetegnelse og arbejdsplads 5: Bilag A: Stillingsbetegnelse og arbejdsplads I dette bilag vises en oversigt over stillingsbetegnelser og arbejdsplads for dimittenderne fra MPHuddannelsen. I listerne er kun medtaget svar fra dimittender, der har givet samtykke til, at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres. Stillingsbetegnelse Clinical Safety Associate Forskningsassistent Fysioterapeut forløbskoordinator Klinisk Sygeplejespecialist Klinisk Sygeplejespecialist Koordinator for personlig træning og kostvejledning & HR Kvalitets- og Udviklingssygeplejerske Overradiograf Projekt/Udviklingssygeplejerske Projektleder, læge Sundhedskonsulent (Udviklingsopgaver) SVP EHS Partner Udviklingssygeplejerske Undervisningsassistent Videnskabelig assistent Arbejdsplads Novo Nordisk A/S Rigshospitalet, Glostrup Albertslund Kommune Gentofte Hospital Odense Universitetshospital Fitness World Lyngby Tårbæk Kommune Regionshospitalet Randers, Billeddiagnostisk Afdeling Hillerød Kommune Ældre & Sundhed Sundhedsplatformen Stevns Kommune Novo Nordisk A/S Tårnby Kommune Skolen for Klinik Assistenter og Tandplejere Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 28

Dimittendundersøgelse 2018

Dimittendundersøgelse 2018 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2018 Master of Public Health Iben Wilhjelm Raskmark Afdeling for Uddannelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017

Dimittendundersøgelse 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Kristine Bak Jørgensen Ulrik

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Friluftsvejleder Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Akademiuddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbacheloruddannelsen i tandpleje Pia Lassen Ulrik Bak Kirk

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2019

Dimittendundersøgelse 2019 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2019 Kandidatuddannelsen i Farmaceutisk videnskab Jørgen Willadsen Afdeling

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Kandidatuddannelsen i Farmaceutisk videnskab Ulrik Bak Kirk Kristine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2017 Velkommen til dimittendundersøgelsen for akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse,

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Moderne Indien og Sydasienstudier Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Odontologi Ulrik Bak Kirk Pia Lassen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik

Dimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2018

Dimittendundersøgelse 2018 Det Tekniske Fakultet Dimittendundersøgelse 2018 (dækkende årgangene 2015-2017) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Juli 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, juli 2018.

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

Socialpædagogers efterog videreuddannelse Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Uddannelse & Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dimittendundersøgelsen er gennemfør i december-januar og omhandler i alt 129 respondenter, der alle

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler Side 1 af 6 Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler LØNFORHANDLING Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Unge bliver i højere grad stresset af lønforhandling... 3 Metode... 6 Hovedkonklusioner Fire ud af

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2016 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Farmaci Kristine Bak Jørgensen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017

Dimittendundersøgelse 2017 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2017 Kandidatuddannelsen i Animal Science Pia Lassen Afdeling for Uddannelse

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse

Beskæftigelsesundersøgelse Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Respondenter er dimittender fra januar 2015 og juni 2015 August 2016 Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes resultater... 4 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017

Dimittendundersøgelse 2017 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2017 Kandidatuddannelsen i Medicinalkemi Pia Lassen Afdeling for Uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015

Dimittendundersøgelse 2015 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2015 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Cæcilie

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC

RAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S ) MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OG PUBLIC GOVERNANCE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S 2 0 1 8 ) MASTER I OFFENTLIG LEDELSE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Fremmedsprogspædagogik Master, Diplom

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Fremmedsprogspædagogik Master, Diplom AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Fremmedsprogspædagogik Master, Diplom Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning...

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Parkvirksomhed

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Parkvirksomhed AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Parkvirksomhed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Nuværende

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium

Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium Dimittendundersøgelse 2017 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Datagrundlag... 4 Dataindsamling... 4 Dimittendernes uddannelse... 5 Dimittendernes lønnede arbejde/job...

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016 Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere