Målsætning og kontinuitet for højbælteholdet
|
|
- Niels Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målsætning og kontinuitet for højbælteholdet Bjarke Follin Larsen, 3. Dan Aalborg taekwondoklub Soo Bak Afhandling til 4. Dan Set af Kaj Østergaard, 6. Dan, Ikast taekwondo klub
2 Dansk Taekwondo Forbund Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 2 Eksempler og inkluderede pointer fra dataindsamling... 2 Problemformulering... 3 Kontinuitet og målsætning på højbælteholdet... 3 Højbælteholdet... 4 Målsætning... 4 Instruktørens og udøverens mål... 6 Inspirationen... 6 Kontinuitet... 7 Selvtænkning... 8 Instruktørteam... 8 Træningsplanen udarbejdelse og refleksion Diskussion Konklusion Litteraturliste Læsevejledning Følgende afhandling er primært skrevet efter subjektive observationer og overvejelser, og når der udledes konklusioner fra erfaringer, skal det derfor ses som et udtryk for undertegnedes egen holdning. Kilderne er brugt som understøttelse af vigtige generelle pointer og metoder. For ikke at blande kildernes udsagn med det indsamlede materiale, er kildehenvisningerne placeret efter det afsnit som er taget derfra. Eksempler og inkluderede pointer fra dataindsamling For at øge forståelsen af afhandlingen, vil jeg ved hvert underemne hvor det er relevant, bruge et eksempel. For at skabe sammenhæng i afhandlingen, og forhåbentligt skabe større forståelse for de opstillede principper, har jeg valgt at anvende min nuværende træningsplan for højbælteholdet i Aalborg taekwondo klub. Under databehandlingen af de indsamlede spørgeskemaer blev det klart for mig, at jeg ikke havde formuleret mig godt nok til at alle havde fuld forståelse for emnet. Derfor er besvarelserne, som ellers skulle have været brugt som kvantitativ undersøgelse af klubbernes målsætninger, ikke inkluderet i afhandlingen. Til gengæld er der fra det sidste spørgsmål om personens holdning til målsætning i selvstændig idræt kommet nogle rigtigt gode pointer som er inkluderet og diskuteret undervejs. Dette er stillet op i en boks som hedder fra dataindsamling. Dermed bliver en del af 2
3 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak diskussionen også fordelt på passende steder i afhandlingen, og den sidste diskussion indeholder derfor kun diskussioner om pointer som ikke hænger sammen med overskrifterne. Problemformulering Jeg har valgt at skrive om emnet Målsætning og kontinuitet for højbælteholdet, da jeg gennem en del års træning har erfaret, at der ofte ikke bliver stillet tilstrækkelige mål for dette hold. Med målsætning mener jeg mål som er sideløbende med gradueringer, og som dermed til stadighed stiller nye krav til selv de højestgraduerede på holdet. Hvis der ikke er noget mål at arbejde frem imod, er der heller ingen grund til at træningerne hænger sammen, og derfor medfører den ringe målsætning også ringe kontinuitet mellem træningerne. Overvejelserne har givet mig følgende opstillede spørgsmål, som dermed også bliver afhandlingens problemformulering: Hvorfor er målsætning og kontinuitet sideløbende med pensum vigtigt for danske taekwondoklubber? Er det noget klubberne benytter og hvordan er de forskellige instruktørers holdning til det? Hvordan opstiller man brugbare mål for højbælteholdet? Målsætning og kontinuitet på højbælteholdet Det må være enhver instruktørs ambition at fremdyrke dygtige taekwondoudøvere, og helst mange af dem og så dygtige som muligt. For at dette er muligt, må man fastholde dem, og få lært dem så meget som muligt på den begrænsede tid man har med dem. Motivationen er udøverens fundament for at lære. De to vigtigste faktorer for motivationen er 1) at have det sjovt 2) at forbedre sine færdigheder For børn og unge er det på længere sigt også vigtigt med succesoplevelser, og det sociale er vigtigt for alle, men uden de to førstnævnte faktorer, vil selv ikke en eliteudøver fortsætte med sporten.[1] For at blive dygtig til noget, må man gentage det mange gange. Når der trænes med det mål at lære en bestemt teknik eller et princip, bliver den samme teknik eller det samme princip trænet over flere sammenhængende træninger, og det skaber kontinuitet da det får træningerne til at hænge sammen. Indtil man rykker op på et højbæltehold, er der sikret kontinuitet i træningen, i og med at målet for holdet er fremtidige gradueringer. Her er kontinuiteten kommet i form af det officielle pensum. Det samme kan ikke gælde for højbælteholdet, da der for de fleste klubbers vedkommende optræder flere sortbælter. Her går der længere tid mellem gradueringerne, og for at blive ved med at udfordre udøverne og dermed bevare deres motivation, må man som instruktør finde på sideløbende 3
4 Dansk Taekwondo Forbund mål. Selvfølgelig skal der stadig trænes pensum, men der skal også trænes med fokus på andet og mere end blot at lære og huske teknikkerne. Når man er på dette hold burde man kunne rumme mere til de enkelte træninger, hvorfor instruktørens tilgang til undervisningen bør følge med. Højbælteholdet Som nævnt er en af de vigtigste faktorer for motivationen hos udøverne, at de har det sjovt, men det er ikke instruktørens opgave at please eleverne ved kun at undervise i den del af taekwondo, som udøverne finder sjovest. Der er en generel tendens til at bestemte træningsmetoder tiltrækker bestemte typer elever; den klub som kun træner grundteknik får én type elever, og den klub som kun træner kamp får en anden. Hvis man har et hold hvor flertallet tilhører én bestemt type, er det let at få god energi til træningen ved at undervise i det de bedst kan lide. Det er problematisk, da træningerne på denne måde bliver ensformige, og til sidst ikke udfordrer udøverne tilstrækkeligt til at det stadig er sjovt. Grundtræningsholdene skal favne bredere end det, de skal implementere alle pensumelementer og det er instruktørens opgave at gøre de forskellige dele af pensum sjove og udfordrende. Hvis udøverne har specifikke præferencer, bør de have mulighed for at tilmelde sig et specialhold. Målsætning Et mål er en mental forestilling om, hvad man konkret stiler mod inden for en given tidsramme. Det er nemmere at opnå noget, hvis man har defineret det som et specifikt mål; jo tydeligere mål, des bedre præstationer. [2] Det er derfor instruktøren skal opstille mål for sine udøvere; for at udvikle dem så meget som muligt. Tidsrammen kan, alt efter målets størrelse og omfang, strække sig fra et par træninger til over flere måneder. Den periode som de sammenhængende træninger ligger i, bliver dermed en slags kursus inden for det gældende tema. Varigheden skal derfor passe til den tid instruktøren formoder det tager udøverne at tilegne sig principperne eller øvelserne. Efter denne kursusperiode kan instruktøren så gå videre med et andet mål osv. De tidligere mål kan blive aktuelle igen, hvis flere på holdet har glemt principperne, eller der er kommet tilstrækkeligt mange nye på holdet. I sidstnævnte tilfælde, vil det være en fordel at undervise de som har styr på det, i noget mere avanceret inden for samme emne (såfremt man som instruktør ved nok om emnet). Et mål som kan opnås inden for én træning, kalder jeg et delmål til at nå noget større, hvilket der gives et eksempel på sidst i afsnittet. 4
5 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak Det hjælper meget hvis man skriver sine målsætninger ned. I nedskrivningsprocessen får man nemlig formuleret og bearbejdet målet mere i hovedet, og hvis man er opmærksom på sine tanker undervejs, vil man finde ud af om målene virker realistiske eller uden for rækkevidde. [2] Fra dataindsamling: Der var flere af de adspurgte som syntes det var en god idé med målsætning for holdet, men som ikke syntes det var nødvendigt at skrive målene ned. Det man risikerer ved ikke at skrive målene ned, er at de ikke bliver bearbejdet tilstrækkeligt, og derfor måske enten bliver for diffuse eller ikke passende til holdets standard. Målet skal ikke være altoverskyggende og må ikke tage al træningstiden og fokus på holdet. Det er enten nogle nye øvelser som skal hjælpe på udførelsen af andre, eller noget som der skal være fokus på mens der trænet pensum. Man bør derfor opstille en sideløbende plan for hvad holdet ellers skal igennem, hvilket er beskrevet i afsnittet Instruktørteam. Når man opstiller målene, er der en række ting man skal tage højde for. En af metoderne til at checke om målene er passende, er SCCAMP: S Specific (specifikke) C in the Control of the athlete (udøveren skal kunne styre målet, tilpasse det) C Challenging (udfordrende) A Attainable (opnåelige) M Measurable (målbare) P Personal (personlige) [3] Dette gælder for alle mål, også de mindre som kan dækkes i løbet af få træninger. For bedst at nå et langsigtet mål, hvilket et kvartal er i træningssammenhæng, bør man sætte delmål. Delmål kan være det mål man har med den enkelte træning. På denne måde ved man hvad der bør stræbes efter i hver enkelt træning, og hvor det passer ind i den større helhed. Eksempel: Udøverne havde svært ved at anvende rotation i skulder og hofte i håndteknikker, og når det lykkedes dem, gik det ud over standen. Det langsigtede mål her, var at få udøvernes bevægelser til at blive mere flydende, så de kunne anvende hofte, skulder og håndled i deres håndteknikker uden at hakke, og delmålet for en af træningerne i denne periode var, at få udøverne til at fokusere på smallere stande, så de ikke endte for bredt når de brugte kroppen rigtigt under udførelse af teknikkerne. 5
6 Dansk Taekwondo Forbund Instruktørens og udøverens mål Det er fint at instruktøren har et mål med sit hold, og laver målrettet træning efter dette, men hvad med udøverne? Hvis udøverne ikke er klar over målene, kan det være svært for dem at udføre øvelserne med det rigtige fokus, imens de prøver at gætte sig til hvad instruktøren tænker. Målene bør således forklares kort til hver træning, så udøverne ved hvad de skal fokusere på. En fælles dialog mellem instruktør og udøver kan både hjælpe instruktøren til at sætte mål for holdet, og udøveren til at reflektere over hvad vedkommende vil opnå. Der gælder det samme for udøveren som for instruktøren, at mål som man selv skal formulere og reflektere over, bliver nemmere at arbejde hen imod. Herfra er det en fælles opgave at prøve at opfylde målene. Der bør evalueres undervejs, så udøveren ved hvor langt instruktøren mener de er fra målet, og omvendt. Hvis de næsten har opfyldt målet, kan der også sættes nye mål. [1] Fra dataindsamling: Nogle mente ikke det var muligt med klart definerede mål for hele holdet, da der altid vil være niveauforskel, og der ikke er regelmæssigt fremmøde blandt alle udøverne. Derudover var det også en pointe at hvis instruktørens målsætning kun var at en bestemt procentdel af holdet skulle mestre de nye principper eller øvelser, havde man på forhånd tabt resten. Alt dette er ganske rigtigt, og det er derfor man som instruktør skal have nogle mål for holdet som helhed, og tilpasse disse mål til den enkelte udøver, både med hensyn til evne, mødeprocent og udøverens egne mål. Der var også tilbagemeldinger som netop beskrev dette, nemlig at det er vigtigt at instruktøren hjælper udøveren gennem samtale med selv at definere mål. En måde man kan opstille disse mål på er, at bruge et par minutter i enerum med udøveren og diskutere hinandens mål. Dialogen bør ikke være et krav for at være på holdet, men et tilbud. Ved at kombinere udøverens personlige mål med instruktørens mål for holdet, kan begge arbejde målbevidst og dermed få mest muligt ud af træningerne. Inspirationen For at definere et mål på holdets vegne, er man nødt til at være inspireret af noget. Det kan være en speciel måde man har set en højeregradueret udføre en teknik på, eller det kan være træningsprincipper man har anvendt i en tidligere klub. Hvis man ikke ved hvordan man skal angribe målet med hensyn til øvelser osv., er der masser af inspiration at finde på internettet, så hvis man har lyst til at udfordre holdet med nye præcisionsøvelser, kan man som regel bare søge på det på google.dk, og derved finde dem. Inspirationen, mener jeg, bør tage udgangspunkt i noget som 6
7 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak holdet generelt har problemer med, der er derfor ingen grund til at køre et længerevarende forløb med fokus på spring teknikker, hvis holdet er formidable til dette. Eksempel: Min kickstarter var, at mange på holdet hakkede med i deres bevægelser, når de udførte teknikker. Jeg mindes min gamle klub (Herning), hvor vi trænede meget slag på puder, som i boksning, og hvor praktisk talt alle på holdet var mere flydende i deres bevægelser. Den flydende bevægelse er nødvendig for at udføre teknikker med maksimal kraft, hvilket jeg bl.a. har lært på tekniklandsholdet, og derfra har jeg også fået øvelser til hvordan man bedst anvender rotation til at udvikle kraft i teknikkerne. På denne måde havde jeg masser af øvelser til træning for at opnå målet. Kontinuitet Det kan næppe være et emne til diskussion, at en teknik eller et princip skal indøves ved gentagelser, for at kroppen lærer bevægelserne. Kontinuiteten kommer idet man følger op på de ting, man i forvejen har lært eleverne. Dette kan også gøres for meget, ved at bruge næsten hele træningen hver gang på at træne de samme principper. Man kan godt have træninger som hænger sammen, uden at man har defineret et mål. Det betyder blot at man har en idé om hvad holdet skal lære, og ved ca. hvor langt de er i processen. Jeg synes det er flot at nogle trænere kan overskue dette i hovedet, men jeg mener samtidig at sandsynligheden for at hele holdet lærer materialet, og for at træneren kan opstille en plan som giver eleverne mest muligt udbytte hver gang, forøges ved at have et nedskrevet klart defineret mål. Hvis holdet er i en periode med et bestemt emne, bør instruktøren kort repetere det foregående materiale, for dernæst at sætte mere på. Det er samme metode vi underviser i taegeuk/poomse (elementmetoden [1]), blot over flere træninger. På denne måde får udøverne øvelserne ind i kroppen igen, og de som ikke har været der til nogle foregående træninger bliver introduceret til principperne, hvorefter instruktøren kan vurdere om de skal fortsætte med det. De på hinanden følgende træningers delmål hænger således sammen, så man som instruktør har en fast struktur fra starten af forløbet (og kan gå videre hvis holdet har lært materialet hurtigere end forventet), og så udøverne kan se en sammenhæng hen mod slutningen af forløbet, og er i stand til at bruge det. Det smukke ved taekwondo i denne sammenhæng er, at de principper som kan anvendes i én del af pensum, også kan anvendes i de fleste andre dele. De første træninger skal bruges til at skabe et grundlag for forståelse af de nye principper eller teknikker, og derefter kan man som regel brede 7
8 Dansk Taekwondo Forbund principperne fra f.eks. grundteknik til taegeuk og videre igen til hanbon, hosinsul eller kamp. Dette gør det nemmere at lave en samlet træningskalender, hvor det overordnede indhold af træningerne er bestemt lang tid i forvejen, og koordineret instruktørerne imellem. (se afsnittet Instruktørteam ) Eksempel: 1. træning: principper i at slå på puder med bokseslag, og i kun at rotere horisontalt, og udnytte kraften herfra. Overfør den horisontale rotation til pensumblokeringer på pude. 2. træning: fokus på rotation i sammenhæng og sammensætning af teknikker. Byg videre på slagkombinationer, kør blokeringer kort. Styr på stande i forhold til rotation. Overfør principper til taegeuk. 3. træning: samme principper i hanbon kireugi. Slagkombinationer med spark, og teknikker i fri luft før hanbon. Selvtænkning For at udøverne ikke blot kun lærer det som de bliver undervist i, og dermed mister evnen til at tænke kreativt og udvikle sig selv, bør nogle træninger lægge op til udøvernes kognitive evner. [1] Hvis en træning skal lede op til selvtænkning, må den være meget åben. Dvs. at instruktøren stiller nogle rammer op, og udøverne selv tænker situationen videre. Denne form for åbenhed i træningen vil naturligt skabe et afbræk i kontinuiteten, hvilket er helt fint. Man skal huske ikke at blive så bundet af ambitioner, at man glemmer at have det sjovt i processen, og de åbne træninger kan godt flettes lidt sammen med målene. Her skal træningens delmål være temmelig simple for at udøverne både kan tænke situationen videre, og samtidig forholde sig til yderligere krav. Eksempel: Fri hanbon kireugi træning rette mod show er en af de træninger som kræver kreativitet af udøverne. Man kan evt. køre sådan en træning i sammenhæng med et præcisions tema, så alle teknikker i hovedet skal ind og ramme en hånd placeret lige ved makkerens kind. På denne måde begrænser man ikke kreativiteten for meget, og får samtidig trænet udøvernes præcision til det yderste. Instruktørteam Som oftest er der flere instruktører om samme hold. Dette skaber en naturlig afveksling træningerne imellem, men kan også resultere i at holdet bliver præsenteret for næsten samme indhold flere træninger i træk, pga. manglende kommunikation mellem holdets instruktører. Et andet måske kendt problem i klubberne er, at instruktørerne har forskellige meninger om f.eks. udførelsen af 8
9 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak samme teknik, hvilket skaber forvirring hos eleverne. Instruktørmøder er til for at undgå disse scenarier, skabe en bedre afveksling på ugebasis, sikre at alle dele af pensum bliver trænet og ensrette måden hvorpå de enkelte teknikker udføres. Hvis instruktørerne ansvarlige for samme hold brugte en halv time af disse møder på at koordinere en fælles træningsplan for holdet, ville man kunne sætte det overordnede indhold i fremtidige træninger ind i et skema, og få overblik over hvilke datoer de bestemte dele af pensummet blev trænet. Således er der mulighed for nemt at skabe overblik og få sikkerhed om alle dele af pensum bliver trænet. Et eksempel på en sådan plan i form af en kalender kan ses på figur 1. Uge 3 Instruktør 1 13-jan Tirsdag Kamp Instruktør 2 15-jan Torsdag Spark på puder + stande Instruktør 3 Uge 4 20-jan Tirsdag Hånd- og benteknikker i kombinationer 22-jan Torsdag Hanbon + taegeuk Uge 5 27-jan Tirsdag Kamp 29-jan Torsdag Selvforsvar Uge 6 03-jan Tirsdag Flyvespark 05-jan Torsdag Hånd- og benteknikker Uge 7 10-feb Tirsdag Taegeuk 12-feb Torsdag Puder i kombinationer Uge 8 17-feb Tirsdag Benteknikker i kombinationer 19-feb Torsdag Kamp Uge 9 24-feb Tirsdag Puder, hårde spark 26-feb Torsdag Håndteknikker + taegeuk Mht. ensrettelse af teknikker, kan dette ikke ordnes ved blot at lave en koordineret træningsplan. Her må instruktørerne tage den relevante diskussion og opnå enighed. Det ideelle instruktørteam kan koordinere de enkelte instruktørers mål for holdet, sørge for at holdet bliver undervist i alle dele af pensum, samt den måde pensummet bliver gennemgået på passer til de mål instruktørerne har sat for holdet. Ved at kombinere dette med udøvernes egen mål, får de træningerne til at gå op i en højere enhed som burde give mere til udøvere både i form af alsidighed og indsigt. 9
10 Dansk Taekwondo Forbund Fra dataindsamling: Der var flere som havde svaret at de brugte instruktørmøderne til at koordinere træningsplaner og mål for holdet, hvilket er den metode jeg synes er bedst. Mht. træningskalenderen, var der nogle som gjorde den tilgængelig for udøverne, så de vidste hvad de skulle lave når de kom. Der kan tales for denne metode ved at de som ikke er fysisk i stand til springspark, kamp etc., kunne undgå disse træninger, men omvendt vil det også gøre udøverne i stand til at vælge og fravælge træninger, og dermed misse dele af pensum. Derudover var der nogle som i stedet for kalenderen anvendte referater fra træningen skrevet af instruktøren, så de andre instruktører kunne se hvad der var blevet undervist i. Dette er en ok metode til at se detaljer om træningen, men kan vel næppe bruges i forbindelse med planlægning på længere sigt. Til sidst skal nævnes at der var flere som gav udtryk for, at instruktørerne ikke var i stand til at lave en samlet træningsplan. De nævnte årsager var, at de enkelte instruktører var for meget individualister til at lave en fælles plan, eller at der ikke var disciplin og motivation nok til det. Som tidligere nævnt, behøver det ikke at tage mere end en halv time at planlægge det overordnede indhold i træningerne for de følgende par måneder. Det er derfor det absolut mindste en instruktør kan gøre i forbindelse med fælles planlægning, og for at undgå nogle af de tidligere omtalte fejl. Hvis man er ansvarlig for et hold sammen med en sådan instruktør kan man i stedet for at spilde tid på at diskutere med vedkommende, aflevere sin egen træningskalender til vedkommende, og så lade det være op til hans/hendes samvittighed at køre en træning som passer nogenlunde ind. Træningsplanen udarbejdelse og refleksion Når man klargør en træningsplan kan man med fordel anvende følgende model: 1) samle information: inspirationen og søgning efter relevante øvelser. 2) overordnede træningsplan i tid (uger, mdr.): den tid man som instruktør vurderer det tager udøverne at lære de nye principper/øvelser. 3) begivenheder i denne periode (gradueriner, opvisninger): ved at tage begivenhederne med i planen, bliver det f.eks. lettere at se hvor meget man enten skal holde sig til pensum eller lege rundt til de enkelte træninger. De sidste skal naturligvis ikke ligge lige før gradueringen. 10
11 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak 4) planen (træninger/uge, intensitet, perioder, blokke): kalenderen med hvilke dele af pensum som skal dækkes hvornår. Helst kun et layout så den senere kan tilpasses efter følgende punkter er blevet gennemgået. 5) lav træninger så de passer til planen: med passende indhold af emne-relevante øvelser i hver træning. Træningen behøver ikke at blive planlagt ned til mindste detalje, men blot de overordnede øvelser. 6) gruppér træninger så de passer kronologisk ind i planen: de indledende øvelser skal være foregående for de sværere øvelser, hvilket medfører kontinuitet og opbygning af udøvernes kompetencer indenfor emnet. (opstillingen med punkter er taget fra [3] og er herefter tilpasset emnet af undertegnede) Når et tema er overstået og man skal i gang med et nyt, er det en fordel at reflektere over den overståede periode. En måde at gøre dette på, er SWOT: S Strenghts (styrker): hvad var godt ved programmet og hvorfor? W Weaknesses (svagheder): hvad var ikke så godt ved programmet? O Opportunaties (muligheder): hvilke muligheder er der for forbedring, så udøverne får mere ud af det? T Threats (trusler): hvad har evt. forhindret/eller kan fremtidigt hindre udøverne i at nå de fastlagte mål? [3] Ved at gøre dette kan man tage højde for de begåede fejl i træningsperioden, og sikre at udøverne får endnu mere ud af det næste gang. Diskussion Jeg synes klart at det er nødvendigt med sideløbende mål for højbælteholdet, for at blive ved med at udfordre dem. Jeg mener det er en faktor som desværre bliver overset eller undervurderet. Fra dataindsamlingen var der flere som var enige med mig, som blandt andet skrev: Det er absolut nødvendigt, det er afgørende for at lave varierende træninger mens man holder fokus, og man bliver sjældent god uden mål. Jeg mener godt man kan blive god uden at instruktøren sætter mål for én, det kræver bare mere af udøveren da vedkommende selv skal finde på sine mål. Hvis udøveren vil blive ved med at udvikle sig, sætter det derfor vedkommende på en ordentlig prøve, da der hele tiden skal opstilles nye mål. Her er det måske nemmere at have en udefra (instruktøren) til at vurdere fejl og mangler, og komme med input til evt. træningsmål. Instruktøren har som regel også mere taekwondo erfaring end udøveren, og har dermed større baggrund for at finde på mål. En 11
12 Dansk Taekwondo Forbund af de andre pointer, nemlig at mål er afgørende for at lave varierende træninger mens man holder fokus, kan jeg tilslutte mig 100 %, hvilket også har været min pointe gennem hele afhandlingen. Herudover var der en som skrev at målsætningen kunne bidrage til sammenhold, da udøverne har fælles ansvar om det. Jeg mener kun at dette er tilfældet for den enkelte træning, da det mere er instruktørens delmål som er fokus her. Ideen med at de langsigtede mål skal være personlige er jo netop at udøveren kan tilpasse dem til sit eget ambitionsniveau. Det kan blive et problem hvis vedkommende føler sig presset af holdet til at møde op til træning, eller til at lave øvelser vedkommende ikke er tryg ved. I den enkelte træning er jeg derimod enig. Her mener jeg at holdet kan få en fælles ansvarsfølelse, hvis målet for træningen præsenteres for udøverne i begyndelsen. Der var nogle få instruktører som ikke syntes om målsætning, og mente at pensum var tilstrækkeligt. Jeg mener ikke at det udfordrer de højbælter som har gået i klubben i mange år. Det kan derimod give en følelse af ligegyldighed, hvis man går og træner præcis det samme som man har gjort de sidste 15år. Som en garvet sortbælte sagde, da jeg snakkede med vedkommende om emnet: Det var sådan noget som målsætning som kunne få mig til at begynde for alvor igen. Når jeg i længere sammenhængende perioder har været nede i klubben til grundtræning, har jeg følt at jeg har trænet det samme som jeg gjorde for 10år siden. Udover de få som slet ikke syntes om målsætning, var der nogle som syntes det var en god idé, men stadig var forbeholdne. En af pointerne var at målsætning var vigtigst for den uerfarne instruktør, som ikke var god til at lave motiverende træninger. Det er rigtigt at det bliver lettere at lave gode og motiverende træninger, efterhånden som man bliver mere erfaren som instruktør. Det som jeg gerne vil væk fra, og som en af de andre skrev tilbage er, at de erfarne instruktører begynder at undervise på rutinen. Selvfølgelig skal de bruge deres store viden om taekwondo til noget, men jeg mener det er uheldigt hvis man ikke strukturerer det. På den måde mister man nemlig kontinuiteten, og så kan udøverne ikke huske alle de guldkorn som instruktøren har delt ud. En anden pointe fra dataindsamlingen som støtter op om dette var, at nogle instruktører blot befinder sig i klubben fordi de har gjort det i mange år, og undervejs har de glemt målet at lære videre. Det skal siges at jeg er meget glad for de mange rutinerede instruktører rundt omkring i klubberne, og jeg mener virkelig at de har meget at byde på pga. deres store viden om taekwondo. Jeg mener derfor også at det er tilsvarende synd hvis meget af denne viden ikke bliver videregivet, enten fordi instruktøren ikke er 12
13 Bjarke Follin Larsen Aalborg Soo Bak tilstrækkeligt struktureret eller fordi instruktørrollen er blevet en rutine mere end en opgave/udfordring.. Der var flere instruktører fra dataindsamlingen som syntes at målsætning og planlægning var gode idéer, men at de ikke havde den fornødne tid til det. Det er et argument jeg til dels godt kan følge, og som jeg tror, mange instruktører vil bruge som undskyldning for ikke at opstille mål for holdet. Det kan også godt lyde på denne afhandling, som om man ikke skal have andet i livet end at være instruktør. Det er derfor vigtigt at have i mente at alle processerne er meget udpenslede i denne afhandling. De fleste ting sker i hovedet meget hurtigt; inspirationen kan komme i løbet af én træning i klubben, og delmålene og de nødvendige øvelser samt sammenfletningen med andre dele af pensum kan gøres på en time eller to. Dertil kommer træningskalenderen som (som tidligere nævnt) ikke behøver tage mere end en halv time i forbindelse med et instruktørmøde. Dermed kan grundlaget for et kvartals træninger laves på meget kort tid. Det mest tidskrævende er samtalerne med udøverne for at høre deres mål, men det er enten: 1) langsigtede mål så man ikke behøver samtalerne tit 2) mål som man kan dække med en serie træninger, hvorefter man kan samle op på om målet er nået, samt evt. opstille nye mål. Det er desuden ikke kun indenfor udviklingen af de enkelte udøvere man med fordel kan lave målsætninger. Der var en instruktør fra dataindsamlingen som skrev, at de ikke havde mål for de enkelte udøvere, men derimod på klubbens vegne mht. holdets størrelse, deltagelse til stævner osv. Konklusion Der er delte meninger rundt omkring i forbundet, om hvorvidt det er nødvendigt og/eller overskueligt for træneren at opstille mål for sit hold. Jeg mener at det er essentielt for at kunne vedblive at udfordre vores højbælter, og dermed beholde dem og udvikle dem. Derudover mener jeg også det er nødvendigt for en ordentlig kontinuitet i træningerne, hvilket også gerne skulle motivere udøverne til højere mødeprocent. Det er imidlertid vigtigt at man ikke glemmer at have det sjovt, og at udøverne også skal have plads til selv at udvikle sig. Dvs. at mere åbne træninger som lægger op til f.eks. opvisnings sjov med spring og kreative hanbon kireugies, er nødvendige for også at udvikle selvstændige udøvere. 13
14 Dansk Taekwondo Forbund Litteraturliste [1] Idræt og træning, Bundgaard et al., Danmarks Idræts-Forbund, 2006, 3. udgave [2] Den nye bedst når det gælder, Willi Railo, NNF, 1996, 1. udgave [3] Stor tak til alle som deltog i spørgeskemaundersøgelsen! 14
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs merePersonlige mål. Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier på jobbet?
Personlige mål Vil du tabe dig 8 kg? Vil du løbe en maraton? Vil du gerne have mere gennemslagskraft? Vil du gerne være projektleder? Vil du gerne gennemføre bedre møder? Vil du gerne have tydeligere succeskriterier
Læs mereTak for et godt år jeg ser frem til det næste.
Formandens beretning Jeg skal nu holde en beretning som formand. Da jeg sammen med Mette (nuværende næstformand) hørte at klubben stod tæt for at stoppe var vi begge ærgerlige. På det tidspunkt gik Birte
Læs mereHan bon og Saebon kireugi
Han bon og Saebon kireugi Hanbon og Saebon kireugi er øvelser i at bruge og sammensætte nogle af de teknikker, vi til daglig træner i klubben over for en makker. Man kan betragte denne milde sparringsform
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereSPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS
SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.
Læs mereDILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE
Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.
Læs mereboks dig i form Kom i kampform på 12 uger Chrissie Gallagher-Mundy ATELIER
boks dig i form boks dig i form Kom i kampform på 12 uger Chrissie Gallagher-Mundy ATELIER An Hachette Livre UK Company First published in Great Britain in 2009 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing
Læs mereKURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND
KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereNår du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig
Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereNÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING
NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative
Læs mereUdvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )
BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereKLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS
KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå
Læs mereUddannelse vejen til den gode træning
Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereEvaluering af TeenFit, foråret 2015
Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereForening skræddersyr forløb
Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereKLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS
KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå
Læs mereStraffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?
Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereProgrammering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen
Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereDILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.
DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen
Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen Anne-Merete Kissow, Konsulent og Seniorforsker, Ph.d. Handicapidrættens Videnscenter, Danmark, og Nasjonal Kompetansetjeneste for Barn og Unge med Funksjonsnedsettelser,
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereVend bøtten på hovedet!
BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereNavn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!
Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereVEJLEDNING TIL DANGRADUERING FORESTÅET AF TEKNISK UDVALG - DTaF
VEJLEDNING TIL DANGRADUERING FORESTÅET AF TEKNISK UDVALG - DTaF Revideret februar 2016 INDHOLD GENNERELT SPECIELT FOR ASPIRANTER TIL 1. DAN/POOM, 2. DAN/POOM OG 3. DAN/POOM SPECIELT FOR ASPIRANTER TIL
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereGØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling
GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereNye kupgraduerede i klubben
Årgang 40 nr. 4 April / Maj 2015 Nyhedsbrev Månedens citat: Nye kupgraduerede i klubben It s not about Being the best It s about Being better Than you were yesterday På billedet ses Kaj, Brian, Bruno og
Læs mereProjekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune
Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse.
Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt
Læs mereAmerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser
Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold
Læs mereQuestion Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%
Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereHoldbeskrivelse og tider / sæson 2016
Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.
Læs mereAnalyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv
Analyse af fejringen af frivillighed og foreningsliv PART 1 Tilfredshed med fejringen 98 har gennemført spørgeskemaet Spørgeskemaet er besvaret af følgende: - Aftenskoler (6 besvarelser) - Frivillig-social
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs merePositiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereSådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!
Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereFormanden orienterer
Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereElevens egen vurdering /evaluering
Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereIdeer til undervisningsmetoder
Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse
Læs mereVejledning ersion 2010 V
Version 2010 2 DKF PaddlePower PaddlePower er et system målrettet undervisningen af børn og unge i kano og kajaksporten. Det er udviklet med henblik på at inspirere og hjælpe klubbernes ungdomstrænere
Læs mereMichael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,
Michael Hartvig Fra: Risskov Taekwondo Klub [ChungMoo@klub-modul.dk] Sendt: 3. april 2013 11:17 Emne: Nyhedsbrev april 2013 Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub, Foråret ser langsomt ud til også at være
Læs mereVi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!
BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs mereHoldnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse
Minispring 0. 2. klasse Hallen kl. 17:00-18:15 Kitt og Henriette Sacha Laila Tlf. 22874776 På dette hold skal vi lære at springe de mest grundlæggende ting indenfor springgymnastik. Vi skal bl.a. lære
Læs mere