Øvrige bemærkninger til udspil til indhold i Sundhedsaftalen

Transkript

1 Øvrige bemærkninger til udspil til indhold i Sundhedsaftalen Part Bemærkninger Dansk Sygeplejeråd - Kreds Midtjylland Det udarbejdede Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale fra Sundhedskoordinationsudvalget og DEFACTUMS Fortællinger om sektorovergang til brug for udarbejdelsen af 4. generation af sundhedsaftalen har efter vores opfattelse været god inspiration til rammesætning af den kommende sundhedsaftales fokusområder og prioriteringer. Visionerne om mere lighed i sundhed, på borgerens præmisser, sundhedsløsninger tæt på borgeren og mere sundhed for pengene er både relevante og nødvendige pejlemærker for fremtidens tværsektorielle og tværfaglige arbejde. Det samme gælder de tre forslag til indsatsområder vedr. fælles investering i forebyggelse, sammen om ældre borgere og den nære psykiatri. Sundhedskoordinationsudvalgets tre prioriterede indsatsområder er samtidig områder, hvor den sygeplejefaglige indsats fylder rigtig meget. For at vi som sygeplejersker kan understøtte ambitionerne i den kommende sundhedsaftale, mener vi, at der er behov for at sætte fokus på følgende temaer: Kommunikation herunder udvikling af deling af relevant data mellem sektorer. Indblik herunder indsatsen for at skabe indblik i og gensidig forståelse for forskellige faggruppers fagligheder, sektorer og rammevilkår. Kompetencer herunder nødvendigheden af kontinuerlig kompetenceudvikling mhp. at imødekomme borgere, patienter og pårørendes krav og behov. Integration herunder udviklingen af arbejdsgange og samarbejdsaftaler, der muliggør smidige og effektive pleje-, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Kapacitet herunder sikringen af, at borgere, patienter og pårørende har adgang til såvel de fysiske rammer som de faglige kompetencer, der kræves. Kommunikation For at sikre effektive og sammenhængende sundhedsforløb, der eksempelvis understøtter opsporing og forebyggelse af sygdom somatiske såvel som psykisk er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle har velfungerende kommunikationsveje og -systemer til rådighed. Som det fremgår af DE-FACTUMS Fortællinger om sektorovergange drejer det sig både om skriftlig og mundtlig kommunikation og om deling af relevante data. Desværre opleves der i dag alt for mange barrierer, der kommer i vejen for den sundhedsfaglige indsats uagtet hvilken sektor man befinder sig i. Behovet for mere præcis og velfungerende kommunikation bliver bestemt ikke mindre af, at eksempelvis behandlingsforløb skal accelereres, at borgerne og patienters sygdomsbillede bliver mere og mere komplekst (uagtet om der er tale om eksempelvis en ældre multisyg kroniker eller en borger med psykisk sygdom og samtidige somatiske- og/eller misbrugsproblemer), og at pårørende helt berettiget stiller stadig større krav til at blive inddraget. 1

2 Indblik Til trods for at størstedelen af alle sundhedsforløb indebærer kontakter og indsatser i flere sektorer, er der blandt de sundhedsprofessionelle stadig en mangelfuld indsigt i, hvilke tilbud og muligheder der er til rådighed på tværs af sundhedsvæsenet. Dette kan være en hindring for, at sundhedsforløb tilrettelægges mest hensigtsmæssigt og nært for borgerne, der ikke får fuldt udbytte af de muligheder, der faktiske er tilstede. Årsagerne til det begrænsede kendskab kan være mange, men skyldes uden tvivl bl.a. at, at de politiske og faglige prioriteringer skifter eksempelvis fra kommune til kommune. Her er der behov for en ledelsesmæssig indsats ift. at skabe synlighed om og struktur på enkelte arbejdspladsers og sektorers sundhedstilbud, så det bliver mere gennemskueligt, hvad den enkelte borger kan tilbydes og hvor. Endelig skaber et stærkt kendskab til hinanden som fagpersoner og individer større tillid, samarbejdsvilje og imødekommenhed mellem sundhedsvæsenets aktører. Alle aspekter der bidrager til, at vi samlet set får mere sundhed for pengene. Kompetencer Borgere, patienter og pårørendes muligheder, krav og behov ændrer sig konstant og derfor er det også nødvendigt, at de sundhedsprofessionelles kompetencer løbende udvikles og tilpasses. Hvis ambitionen om fælles investering i forebyggelse eksempelvis skal realiseres, er det nødvendigt at investere i at give medarbejderne faglige kompetencer, der understøtter en opsporende og forebyggende tilgang. Det gælder ikke mindst ift. den nære psykiatri indsats for at forebygge psykisk sygdom og forebygge somatisk sygdom hos borgere med psykiske lidelser. En central forudsætning for at medarbejdernes kompetencer udvikles, så de matcher borgere, patienter og pårørendes behov er, at der investeres i den sundhedsfaglige forskning også på andre områder end den lægefaglige forskning. Det gælder ikke mindst ift. forskning om, hvordan sygeplejen bedst understøtter ældre borgeres akutte og tværsektorielle forløb. Integration Ambitionen om, at midtjyderne skal modtage sammenhængende sundhedsforløb, har efterhånden nogle år på bagen. Men der er tydeligvis stadig væsentlige udfordringer ift. rent faktisk at lykkes med at skabe et nært og sammenhængende sundhedsvæsen både inden for somatikken og psykiatrien. En udfordring er en stadigt manglende integration af sundhedsindsatserne på tværs af fagligheder, specialer og sektorer. Der er behov for en større grad af fælles økonomi, fælles ansvar og fælles ledelse, der eksempelvis kan bidrage til, at alle parter tager et konkret ansvar for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Sygeplejersker oplever, at de i stigende grad får en koordinerende rolle i borgernes sundhedsforløb, fordi et stadigt stigende antal aktører, systemer og sektorer er involverede i sundhedsforløbene. Det beskrives bl.a. i rapporten "Kompleksitet i den kommunale sygepleje". I et mere integreret sundhedsvæsen kunne disse ressourcer bruges på den sundhedsfaglige kerneopgave frem for koordinerings-opgaver ved skrivebordet. Kapacitet I DEFACTUMS Fortællinger om sektorovergange understreges det indledningsvist, at gode resultater kræver, at kapaciteten er til stede i alle led på tværs af sektorerne, samt at der ifølge interview-personer ikke er tilstrækkelig kapacitet til altid at skabe gode resultater. Kapacitet bliver beskrevet som, at sundhedsvæsenet tilbyder både tilstrækkelig viden og tilstrækkelig volumen. Mange års spare-, omstillings- og effektiviseringstiltag har medført et stadig mere strømlinet sundhedsvæsen, hvor det er blevet en

3 målsætning i sig selv, at der ikke er overskudskapacitet til stede. Erfaringer fra alle sektorer eksempelvis overbelægningsproblemer i det regionale, flaskehalse når kommunerne skal modtage udskrevne borgere og tilgængelighedsudfordringer i praksissektoren vidner dog også om, at kapaciteten er reduceret for meget. Selv om vi kan præstere mange frem-skrivninger og prognoser på borgere og patienters behov, vil sundhedsvæsenet altid være præget af en betydelig grad af usikkerhed. Den usikkerhed skal der nødvendigvis tages højde for eksempelvis når de sygeplejefaglige fremmødeprofiler fastlægges Danske Bioanalytikere Sundhedskoordinatsudvalget efterlyser forventninger og bemærkninger til udarbejdelse af ny Sundhedsaftale. Danske Bioanalytikere, dbio har én stor forventning: flere sundhedsfaglige grupper involveres endnu mere i arbejdet med en ny Sundhedsaftale. Praktiserende læger er en naturlig faggruppe, hvorfor ikke bioanalytikere? Udover denne involvering ville det være nytænkning, at give dbio en plads i Sundhedsstyregruppen i lighed med PLO. Bioanalytikere er en ny faggruppe i det tværsektorielle og vil helt sikkert kunne bidrage med anderledes input og perspektiver. Hvorfor bioanalytikere? Bioanalytikere kunne være svaret på flg. fra oplæg til aftalen: nye modeller for samarbejde - sundhedsløsninger i det nære - kvalitet i ydelser - sammen om den ældre borger - udvikle tilbud samarbejdsaftaler og prøvehandlinger Danske Bioanalytikere vil gerne give et konkret eksempel: I et år er der udført en prøvehandling, hvor opgaven har været at finde en løsning, der sikrer, at blod- og urinprøver analyseret i kommunalt regi kan opfylde Sundhedsstyrelsens krav til kvalitet, jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Det er Klinisk Biokemisk afdeling, KBA Hospitalsenheden Vest, HEV og Holstebro/ Struer kommune, der umiddelbart før sommerferien 2018 præsenterede rapporten Diagnostisk indsats i det borgernære sundhedsvæsen og indgik samarbejdsaftaler. En lignende prøvehandling er startet op primo 2018 mellem Blodprøver og Biokemi, Hospitalsenhed Midt, HEM og Silkeborg, Viborg og Skive kommuner. Hvordan kan sådanne prøvehandlinger blive udbredt til alle kommuner i Region Midtjylland? Er det ikke netop som en del af en ny Sundhedsaftale? Nytænkningen fra disse prøvehandlinger giver kvalitet og borgerne kan blive hjemme. Læger fra henholdsvis praksis og hospital får korrekte og kvalitetssikrede analysesvar, der kan anvendes til opstart, monitorering samt stop af behandlinger og borgerne bliver hjemme. Hvis ovenstående skaber nysgerrighed, kan ledende bioanalytikere Karina Willemoes, HEV, Torben Hansen, HEM og Jens Bejer, sundhedschef Holstebro kommune give yderligere information om projekterne og resultaterne. 3

4 Danske Bioanalytikere er ligeledes klar til at blive involveret og give sparring og ideer til de gode patientforløb og en ny Sundhedsaftale. Regionsældrerådet Vi anbefaler, at det i forbindelse med den kommende sundhedsaftale sikres, at der ikke opkræves brugerbetaling i kommunalt regi som følge af, at stadig flere sygeplejeopgaver, som tidligere blev varetaget på sygehusene, overføres til kommunerne. De ydelser, der tidligere var regionale og nu bliver kommunale, bør fortsat være vederlagsfri for borgerne, så Den Nære Sundhed ikke bliver en uventet merudgift. Vedrørende kvalitetsstandarder for akutfunktioner, anbefales det, at alle kommuner får udarbejdet en specifik kvalitetsstandard for den kommunale akutfunktion og for denne alene således at såvel kommunen som hospitalet og den praktiserende læge har klar viden om, hvilke opgaver kommunen med sikkerhed kan udføre. Hvis det ikke klart fremgår, om en kommune kan varetage en sygeplejeopgave på betryggende vis, risikerer man, at sygehuslæge og/eller praktiserende læge ikke henviser patienter til den kommunale plads. Det skal sikres, at der i kommunerne er tilstrækkeligt personale med de nødvendige særlige kompetencer til at arbejde i akutfunktionerne. Kommuner skal sørge for, at visitatorerne bliver klædt bedre på til at rådgive borgerne, ikke mindst fordi flere og flere opgaver bliver lagt ud til kommunerne. Der skal afsættes tilstrækkelige økonomiske midler af til at opretholde et fagligt og etisk forsvarligt serviceniveau Generelt: Det sammenhængende patientforløb for ældre borgere indskrives og aftales med den rette tyngde i sundhedsaftalerne for Der skal overføres x-antal relevant information mellem sygehus og kommunal indsats på akutområdet for at sikre gode patientforløb, samt udpeges en patientansvarlig læge. Rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud skal fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal blandet andet afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud Henvisende læge skal telefonisk tage kontakt med akutfunktionen og udforme en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet Læger på sygehuse og i almen praksis skal sikre de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om patientens behandling Patientansvarlig læge At behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtiden og vagtlæge uden for åbningstid At behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge i tilfælde, hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, skal aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale 4

5 med praktiserende læge At intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion At den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes. Med hensyn til at inddrage pårørende, netværk, frivillige og foreninger i opgaveløsningen, kan det være godt og nødvendigt bl.a. i forhold til at forebygge rygning og overvægt. Dog skal pårørende ikke varetage plejeopgaver. Man skal være varsom med at pålægge pårørende for mange opgaver. Vi ser, at pårørende selv risikerer at blive syge, når de bliver tynget af overbelastning ved at tage sig af syge familiemedlemmer. Der bør være stort fokus på overvægt og konsekvenserne så som Diabetes 2, hjerte/kar sygdomme, begrænsninger i mobilitet og psykisk habitus. Der opstår en problematik omkring lovgivningen sundhedslov og lov om social service, når fysisk og psykisk handicappede overgår til folkepension. Denne problematik bør ind tænkes, da borgeren ikke nødvendigvis bliver rask som folkepensionist. Handicaprådet, Syddjurs Kommune Handicaprådet besluttede på deres møde d. 30. august at afgive følgende høringssvar til udspillet til Sundhedsaftalen og rammeaftalen på det specialiserede socialområde: Handicaprådet efterlyser, at udspillet til Sundhedsaftalen og rammeaftalen nævner: En speciel og bred indsats tværfagligt for gruppen af udviklingshæmmede og kronikere med co-morbiditet. Midler, metoder eller fremgangsmåder til hurtig opsporing af sygdom eller ny sygdom i de ovenstående grupper. Midler der effektivt fremmer den tværsektorielle handling i forhold til de grupper, der er mest truede - herunder f. eks. hjemmeboende kronikkere og udviklingshæmmede. Ældrerådet, Syddjurs Kommune Nedenstående høringssvar vedrørende sundhedsaftaleudspillet er ligeledes sendt til Patientinddragelsesudvalget via Regionsældrerådet. Hørringssvar Kommunerne skal sikres den nødvendige økonomi til at overtage stadig flere opgaver fra sygehusene. I forhold til at inddrage pårørende, netværk, frivillige og foreninger i opgaveløsningen, kan det være godt og nødvendigt bl.a. i forhold til at forebygge rygning og overvægt, men disse instanser, ikke mindst pårørende, skal ikke varetage plejeopgaver. Man skal være varsom med at pålægge pårørende for meget. Vi ser, at pårørende selv risikerer at blive syge, når de bliver tynget af 5

6 overbelastning ved at tage sig af syge familiemedlemmer. Hvordan sikrer man sig, at patienterne, især ældre, ikke kommer til at betale regningen for at stadig flere sygeplejeopgaver lægges ud i kommunerne? Det frygtes, at borgerne mødes med krav om brugerbetaling for ydelserne i den forbindelse. Det kan også formuleres på denne måde: Vi anbefaler, at der i forbindelse med den kommende sundhedsaftale sikres, at der ikke opkræves brugerbetaling i kommunalt regi som følge af, at stadig flere sygeplejeopgaver, som tidligere blev varetaget på sygehusene, overføres til kommunerne. Vedrørende kvalitetsstandarder for akutfunktioner, anbefales det, at alle kommuner får udarbejdet en specifik kvalitetsstandard for den kommunale akutfunktion og for denne alene således at såvel kommunen som hospitalet og den praktiserende læge har klar viden om, hvilke opgaver kommunen med sikkerhed kan udføre. Hvis det ikke klart fremgår, om en kommune kan varetage en sygeplejeopgave på betryggende vis, risikerer man, at sygehuslæge og/eller praktiserende læge ikke henviser patienter til den kommunale plads. Det skal sikres, at der i kommunerne er tilstrækkeligt personale med de nødvendige særlige kompetencer til at arbejde i akutfunktionerne. Sundhedskoordinationsudvalget har endvidere den 20. august 2018 fået fremsendt input fra Forældre og Fødsel samt Osteoporoseforeningen