Restaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398. Statens Vandplan 1

Transkript

1 Restaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398 Statens Vandplan 1 Indsatsen i Børgebirkerenden er omfattet af Statens Vandplan 1. Bøgebirkerenden udspringer nord for Esbønderup i nordkanten af Lunden, som er en del af Gribskov. Bøgebirkerenden løber mod nord indtil passagen af Sodemarksvej, hvorefter den drejer mod nordøst og løber sammen med Esrum Å i Snævret Skov. Bøgebirkerenden kaldes nogle steder for Bøgegrøften, det regulativmæssige navn er dog Bøgebirkerenden, som anvendes i nærværende restaureringsforslag. Bøgebirkerenden er et tilløb til Esrum Å, der har udløb i det nordlige Øresund ved Dronningmølle. Bøgebirkerenden er således en del af Hovedvandopland 2.3 Øresund. Bøgebirkerenden med angivelse af restaureringsstrækningen ROS-398 (markeret med pink).

2 Vest for Sodemarksvej 27 og 29, er Bøgebirkerenden rørlagt over en kortere strækning. Strækningen er i Statens Vandplan 1 udpeget til at skulle genåbnes for at genskabe kontinuiteten i vandløbet. Rørlægningens længde og fald gør, at den nuværende rørlagte strækning fungerer som faunaspærring. Rørlægningen har indsats nr. ROS-398. Indsatsen er omfattet af Gribskov Kommunes Vandhandleplan, vedtaget af byrådet d. 22. juni Målsætningen for vandløbet og hensigten med restaureringsforslaget Indsats ROS-398 omfatter delstrækningerne ROS39015, ROS29557 og ROS39014, svarende til strækningen fra st til i regulativet for Bøgebirkerenden, i alt 52 meter. Strækningen vil efter åbningen af rørlægningen blive ca. 83 m. Der er jf. Miljøministeriets MiljøGIS, 747 meter målsat vandløb op-strøms den rørlagte strækning. Hele strækningen er målsat til god økologisk tilstand med krav om DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) klasse 5. Forundersøgelser, der danner grundlag for projektet Niras A/S har for Gribskov Kommune udarbejdet en forundersøgelse forud for udarbejdelsen af restaureringsforslaget. Forundersøgelsen er sammenfattet i en rapport. Forundersøgelsen lever op til kriterierne i Bekendtgørelse nr. 954 af 27. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Rapporten kan rekvireres hos kommunen. Projektforslag En genåbning skal ske med udgangspunkt i de eksisterende bundkoter. De faktiske forhold på stedet afviger dog fra regulativet i dag. Grundet overkørslen nedstrøms rørlægningen (ved st. 1518, se detailkort) er der opstuvning på hele strækningen, som ønskes genåbnet. Denne overkørsel skal derfor renoveres og sænkes så det regulativmæssige fald på strækningen kan genskabes. På hele den rørlagte strækning opgraves og bortkøres rør og brønde. Der efterlades en strækning på ca. 6 meter ved den nuværende markvejs passage af rørledningen, således at passagen af vandløbet på dette sted opretholdes. Denne overkørsel skal samtidig opbygges i et forløb på ca. 50 meter mod øst (i lavningen) således at en fast bund opnås til brug for landbrugsmaskiner og som fæ-gang for kreaturer.

3 Eventuelle dræn der påtræffes gives nye udløb til vandløbet. Vandløbet gives en gennemsnitlig bundbredde på 0,6 meter svarende til det eksisterende rør. Vandløbet udgraves dog med en varierende bundbredde mellem 0,4 og 1,0 meter for at skabe breddevariation i vandløbet. Vandløbet udgraves med et varierende skråningsanlæg omkring 1:1,5. Oven-bredden af udgravningen af det retablerede vandløb bliver på denne måde mellem 2 og 4 meter, gennemsnitligt 3 meter, og vil optage et areal på ca. 260 m2. Arealet omkring den del af rørlægningen, der efterlades til overkørsel, er ikke fraregnet dette areal. Samlet set vil der skulle udgraves ca. 150 m3 jord. Den opgravede jord skal indbygges lokalt vest for vandløbet i op til 1 meters højde. Muldlaget afrømmes inden genindbygning af jorden såfremt der er tale om råjord i det opgravede materiale og retableres efterfølgende. På hele den genåbnede strækning udlægges enkelte marksten Ø mm samt skjulesten Ø mm langs brinkerne (ikke i midten af vandløbet) samt stryg af gydegrus for at skabe varierende bundsubstrat og strømforhold. Stryg udlægges i en tykkelse af 0,2-0,3 meter, over en strækning af 3-10 meter med top af stryg svarende til den regulativmæssige bundkote. I sving og nedstrøms stryg udgraves høller som skålformede fordybninger i vandløbsbunden, et pr. ca meter. Høller etableres til en dybde af 0,5 meter under regulativmæssig bund. Høllerne er vigtige for at skabe refugier for fisk ved lave vandføringer. Konsekvensvurdering Den nuværende rørledning er ikke et passende habitat for ret mange smådyrsarter og helt uegnet for vandløbsfloraen. Ved at genskabe et åbent vandløb med varieret bund-substrat og strømhastighed skabes der levesteder for en varieret smådyrsfauna og flora. Det forventes således også, at denne strækning inden for et par år kan opnå DVFI faunaklasse 5 og god økologisk tilstand. Der er allerede ørred på strækningen, og den restaurerede strækning vil have mange skjul og standpladser, hvilket vil skabe basis for en tæt population af ørred på strækningen. Udlægning af stryg af gydegrus i forbindelse med restaureringen, vil skabe mulighed for gydning på strækningen, noget der allerede sker på strækningen nedstrøms rørlægningen, og derfor forventes at ville ske, allerede det førstkommende efterår efter restaureringen.

4 Afvanding Genskabelse af det regulativmæssige fald nedstrøms rørlægningen vil forbedre afvandingen på projektstrækningen. Vandløbet er desuden kraftigt beskygget af udhængende brinkvegetation og grødevæksten er derfor begrænset. Udlæg af sten og grus på den genåbnede strækning vurderes derfor ikke, at ændre på den nuværende afvandingstilstand. Eksisterende dræn, der måtte påtræffes, føres til det åbne vandløb, og dræningen af de tilstødende arealer ændres således ikke. Samlet set vurderes afvandingen at være uændret eller svagt forbedret. Fredninger Der er ingen fredninger af betydning for projektets gennemførelse Beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3 Afvandingen af de vandløbsnære arealer forventes at være uændret eller svagt forbedret. En evt. ændring forventes at være så lille, at der ikke ændres på naturtilstanden i engene øst for vandløbet. Den nedstrøms vandløbsstrækning forventes at få forbedret vandkvalitet og fauna/flora ved genskabelse af faldet på strækningen ved renovering af røroverkørslen. Strækningen opstrøms rørlægningen vil få reduceret faldet, men det vurderes, at der stadig vil være et tilstrækkeligt fald til, at strækningen kan opretholde en varieret vandløbsfauna. Natura 2000 og artsbeskyttelse Der er ikke kendskab til observationer af arter oplistet på Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5, og der er således ingen konsekvenser for disse arter. Det samme gælder snæbel og laks. Bøgebirkerenden løber sammen med Esrum Å i Snævret skov, og udspringer i kanten af Gribskov. Begge områder er del af samme Natura2000 område. Snævret skov ligger afskåret fra Gribskov, men bindes sammen med denne af Esrum Å, der således fungerer som en korridor i Natura2000 området. Ved at genåbne Bøgebirkerenden forøges muligheden for at Bøgebirkerenden kan virke som spredningskorridor for plante- og dyrearter inden for Natura2000 området lige som Esrum Å. Der kan på sigt således være en stor økologisk gevinst ved en sådan genåbning, ikke kun målt som DVFI faunaklasse 5.

5 Landskabelige og rekreative konsekvenser Vandløbet er så lille at det ikke vil have væsentlige landskabelige konsekvenser at genåbne det. Indbygningen af jorden vurderes tillige at være af så begrænset omfang, at det ikke vil ændre på det landskabelige udtryk Vandløbet vil selv efter genåbning have begrænset rekreativ værdi, da de vandløbsnære arealer er privatejede, og vandløbet ikke er umiddelbart tilgængeligt. Bygninger og tekniske anlæg Der er ikke kendskab til tekniske anlæg af betydning for en evt. gennemførsel af projektet. Tilladelser og myndighedsbehandling Restaureringsindsatsen er vurderet til ikke at kræve tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens 3.

6 Detailkort

7 Tidsplan for arbejdets udførelse Anlægsarbejdet i forbindelse med restaureringsindsatsen er vurderet til ca. 2 uger. Arbejdet iværksættes efter endt klagefrist og efter eventuel behandling af klager. Økonomi Restaureringsindsatser som er udpeget i Statens Vandplaner er 100 % finansieret af tilskud fra NaturErhvervstyrelsens tilskudsordning. Høring Restaureringsforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Samtidig sendes forslaget til berørte myndigheder, som ligeledes har 8 uger til at afgive høringssvar. Restaureringsforslaget er sendt direkte til berørte bredejere, Gribskov Vandløbslaug, Esrum Å-laug, Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan indgives til vandløbsmyndigheden inden høringsfristen d. 13. februar 2017 via mail: tms@gribskov.dk eller via brev til: Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge. Både mail og brev skal stiles til Vandløbsmyndigheden. Spørgsmål i forbindelse med restaureringsforslaget kan rettes til mail: basoe@gribskov.dk eller telefon: Herefter vil vandløbsmyndigheden gennemgå eventuelle indkomne høringssvar, og i det omfang det findes relevant, indarbejde rettelser eller ændringer i forslaget forud for afgørelsen.