Vandløbsrestaurering i Kollerød Å Forundersøgelse inkl. detailprojektering

Transkript

1 Vandløbsrestaurering i Kollerød Å Forundersøgelse inkl. detailprojektering April 2017

2 Vandløbsrestaurering i Kollerød Å Forundersøgelse inkl. detailprojektering Projektnummer: April 2017 Side 2 af 28

3 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: TSJ JRR RBA Side 3 af 28

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning og baggrund Mindre strækningsbaserede restaureringer:... 8 a. Udlægning af groft materiale... 8 b. Udlægning af groft materiale og træplantning c. Udskiftning af bundmateriale d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning e. Etablering af træer langs vandløb Større strækningsbaserede restaureringer:... 8 a. Genslyngning b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale Punktbaserede restaureringer:... 8 a. Fjernelse af fysiske spærringer b. Sandfang c. Okkerrensningsanlæg Formål Beskrivelse af indsatsen Nuværende forhold Jordbundsforhold og arealanvendelse Fysiske og hydrologiske forhold Biologiske forhold i vandløbet Smådyr Fisk Planter Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter Tekniske forhold Kulturhistoriske værdier og fredninger Ejerforhold Detailprojektering Side 4 af 28

5 4.1 Projektforslag Anlægsteknisk beskrivelse Genslyngning i eksisterende tracé Udlægning af skjulesten Etablering af gydebanker Projekterede tiltag Adgangsforhold Genslyngning i eksisterende tracé Udlægning af skjulesten Etablering af gydebanker Konsekvensvurdering Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Smådyr Planter Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Kulturhistoriske forhold Afværgeforanstaltninger Lovgivning og myndighedsbehandling Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven VVM-pligt Museumsloven Realisering af projektet Forventede resultater Lodsejerholdning Projektøkonomi Tidsplan Omkostningseffektivitet Mulighed for erstatning Referencer Side 5 af 28

6 Bilagsoversigt Bilagsnr. Bilagstitel 1 Længdeprofil, nuværende forhold 2 Projekterede tiltag Side 6 af 28

7 1 Resumé Indsats O08590_g omfatter Kollerød Å og er beliggende øst for Gørløse i Hillerød Kommune. Den udpegede indsats inkluderer etablering af sandfang, udlægning af groft substrat samt genslyngning og omfatter en ca. 4 km langs strækning i Kollerød Å. Formålet med forundersøgelsen er, at belyse mulighederne for at restaurere vandløbet, og derigennem forbedre de fysiske forhold, så der kan opnås god økologisk tilstand og dermed målopfyldelse. Formålet med detailprojekteringen er, at belyse de foreslåede tiltag i en sådan grad, at de kan danne grundlag for udbud af opgaverne. I nærværende rapport præsenteres et projektforslag, som med de tilgængelige virkemidler forbedrer vandløbets fysiske forhold, og dermed leve- og skjulesteder for vandløbets fauna. Projektet omfatter en restaurering i form af genslyngning af Kollerød Å i eget trace langs i alt 605 m fordelt på 5 strækninger, udlægning af variationsskabende sten langs 4 strækninger samt etablering af gydebanker på 3 strækninger. Det forventes, at de projekterede tiltag vil have en positiv effekt på fisk og smådyr i vandløbet. Om tiltagene er tilstrækkelige til at opnå god økologisk tilstand er uklart, da der under de nuværende forhold allerede flere steder findes fine fysiske forhold, og der således kan være andre faktorer, der begrænser både fisk og smådyr. De projekterede tiltag forventes ikke at ændre på den økologiske tilstand for planter. Der er beregnet et overslag på anlægsomkostninger på kr. Dette holder sig fint indenfor referenceværdien for indsatsen som er kr., når der ikke regnes med etablering af sandfang. Projektet vurderes i forlængelse heraf at være omkostningseffektivt. Side 7 af 28

8 2 Indledning og baggrund Som led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper med en række undertyper: 1. Mindre strækningsbaserede restaureringer: a. Udlægning af groft materiale b. Udlægning af groft materiale og træplantning. c. Udskiftning af bundmateriale. d. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning. e. Etablering af træer langs vandløb. 2. Større strækningsbaserede restaureringer: a. Genslyngning. b. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning. c. Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale. 3. Punktbaserede restaureringer: a. Fjernelse af fysiske spærringer. b. Sandfang. c. Okkerrensningsanlæg Vandområde o08590_g, Kollerød Å, er beliggende i Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og er i vandområdeplanen udpeget med en samlet indsats, der omfatter udlægning af groft materiale, genslyngning og etablering af sandfang. I nærværende forundersøgelse er der fokus på de krav der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt på jf. bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering 5. Rapporten indeholder en beskrivelse af de nuværende forhold, en beskrivelse af projekterede tiltag for indsatsen samt en konsekvensvurdering af tiltagene. 2.1 Formål Formålet med forundersøgelsen er, at belyse de tekniske, biologiske og økonomiske muligheder for at realisere et projekt, der forbedrer de fysiske forhold langs indsatsstrækningen. Detailprojekteringen har til formål at beskrive de projekterede tiltag med en sådan detaljegrad, at dokumentet kan danne grundlag for udbud af opgaverne og desuden vurdere konsekvenserne ved gennemførelse af de foreslåede tiltag og de forventede omkostninger i forbindelse med realisering heraf. Nærværende rapport beskriver de informationer, der er nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt. Side 8 af 28

9 2.2 Beskrivelse af indsatsen Indsatsen omfatter en strækning i vandløbet Kollerød Å, som er udpeget i vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Sjælland. Beskrivelse af indsatsen fremgår af Tabel 2-1, mens den nærmere beliggenhed fremgår af Figur 2-1. Tabel 2-1 Beskrivelse af nærværende indsats. MiljøGIS Indsatstitel og omfang ref. Kollerød Å, vandløbsstrækning på O08590_g m. Indsatstype Strækningen er udpeget til etablering af sandfang, genslyngning samt udlægning af groft materiale Figur 2-1 Oversigtskort, der viser beliggenheden af den pågældende indsatsstrækning. Kilde: MiljøGIS. Side 9 af 28

10 3 Nuværende forhold Det følgende afsnit beskriver de nuværende tekniske, hydrologiske og miljømæssige forhold i området. Kollerød Å er et offentligt vandløb, og der foreligger et gældende regulativ vedtaget af Hillerød Kommune i Jordbundsforhold og arealanvendelse Størstedelen af indsatsen er beliggende i et område, hvor jordbundsforholdene er domineret af lerblandet sandjord, mens den resterende del er beliggende i et område domineret af sandblandet lerjord. Hele indsatsstrækningen er desuden beliggende i et område uden okkerklassificering. Størstedelen af den samlede indsatsstrækning løber igennem landbrugsland og er omkranset af dyrkede marker. Ned mod Hanebjergvej, udgøres de helt vandløbsnære arealer af naturområder Fysiske og hydrologiske forhold Kollerød Å er ca. 6 km langt med en gennemsnitlig bundbredde på 2 m og en dybde, der ved besigtigelsen varierede mellem cm. Det topografiske opland til vandløbet er ved sammenløbet med Havelse Å bestemt til ca. 55,5 km 2. Vandføringen i åen er bestemt ved oplandsvægtning af data fra målestation ved Uvelse Bro. De karakteristiske afstrømninger og vandføringer fremgår af Tabel 3-1. Tabel 3-1: Karakteristiske afstrømninger og vandføringer for Kollerød Å baseret på data fra målestation ved Uvelse Bro Hændelse Afstrømning [L/s*km 2 ] Vandføring sammenløb [L/s] Sommermedian min Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Vintermedian maks Størstedelen af indsatsstrækningen i Kollerød Å løber igennem landbrugsland. De efterfølgende strækningsbetegnelser henviser til nummereringen på nedenstående Figur 3-1 og billedeksempler fra de enkelte strækninger fremgår af Figur 3-2. Side 10 af 28

11 Figur 3-1 Strækningsinddeling af indsatsen i Kollerød Å. Delstrækning 1 (st m) fra Lyngevej til Enghaven/Uvelsevej bærer præg af regulering og ligger mange steder nedskåret i terrænet, med tydeligt definerede brinkanlæg (billede 1, Figur 3-2). Strækningen er generelt karakteriseret ved gode faldforhold og med stedvis fin gruset bund. Delstrækning 2 (st m) fra Enghaven/Uvelsevej til Hanebjergvej varierer i karakter langs med strækningen. I den opstrøms ende er forholdene meget lig delstrækning 1 med tydelige præg af regulering og et tracé, der ligger nedskåret i terræn (billede 2, Figur 3-2). Længere nedstrøms mod Hanebjergvej løber vandløbet igennem et moseområde, hvor brinkerne flader noget ud. Særligt på den nedstrøms del af strækningen, er der mere strømningsvariation, og vandløbet fremstår ikke reguleret i samme grad som længere opstrøms (billede 3, Figur 3-2). Der findes på den nedre del også flere variationsskabende sten i vandløbet. Ligesom langs delstrækning 1 findes der lokalt fin gruset vandløbsbund, og der er flere steder etableret gydebanker. Delstrækning 3 (st m) fra Hanebjergvej til sammenløbet med Havelse Å fremstår hovedsageligt som en reguleret strækning med begrænsede faldforhold og en mindre grad af fysisk variation (billede 4, Figur 3-2). Vandløbet er på denne strækning mere terrænnært end det er tilfældet længere opstrøms. Vandløbsbunden er overvejende fast, men er flere steder præget af sandvandring. Nedstrøms på strækningen er der etableret et sandfang til at afhjælpe dette. Side 11 af 28

12 Figur 3-2 Variation ned igennem indsatsstrækningen i Kollerød Å. Se afsnit for uddybning. Et længdeprofil, der viser de overordnede faldforhold for hele indsatsstrækningen, er vedlagt som Bilag Biologiske forhold i vandløbet Der er i vandområdeplanen fastsat et miljømål om god økologisk tilstand i Kollerød Å. I vandområdeplanen for er vandløbenes tilstand vurderet ud fra tre tilstandsparametre (smådyr, fisk og planter), som alle spiller en rolle for den samlede vurdering af den økologiske tilstand. Vandløbet lever i dag ikke op til målsætningen om god økologisk tilstand Smådyr Der findes ifølge Danmarks Miljøportal hhv. 3 stationer til smådyr (DVFI) i Kollerød Å. Side 12 af 28

13 Tabel 3-2 Oversigt over DVFI stationer langs indsatsstrækningen ID Vandløb Lokalitet Sidst tilset DVFI NST1283 ( ) NST1286 ( ) NST1287 ( ) Kollerød Å Kollerød Å Kollerød Å Uvelse Bro noget forringet biologisk kvalitet Hanebjerg noget forringet biologisk kvalitet Vest for god biologisk kvalitet Attemose Som det fremgår af ovenstående tabel, er der langs den øvre del af indsatsstrækningen registret en DVFI score på 4, der indikerer en noget forringet biologisk kvalitet. Langs den nedre del af indsatsen er der registreret en bedre score på 5, som er målsætningen for vandløbet og som indikerer en god biologisk kvalitet på baggrund af smådyrssammensætningen Fisk Fiskebestanden i Kollerød Å er på hele projektstrækningen registreret som værende ringe i vandområdeplanerne, hvilket formentlig skyldes mangel på ørredyngel. Der er generelt registreret god gydeaktivitet fra ørred i Kollerød Å, hvor lokale sportsfiskere gennem en årrække har etableret gydebanker, særligt langs den nedre del af indsatsen, og moniteret aktiviteten på disse. Meget tyder dog på, at der er en ringe overlevelse af æg og/eller yngel, hvilket kan skyldes sandvandring, eller dårlig vandkvalitet. Vandløbet blev befisket ved DTU Aquas fiskeriundersøgeler i 2005 (udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord). Her blev der registreret en selvreproducerende bestand af ørreder i vandløbet på den nedre del af vandløbet, men der udsættes alligevel årligt stk. ½-års fisk. En sedimentundersøgelse foretaget i vinteren 2016/2017 viste god overlevelse af ørredæg i gydebanker Ved Kollerød Bro (opstrøms projektområdet) og Lynge Bro (start af projektstrækningen). Ved Uvelse Bro (midt på projektstrækningen) var der dog kun ringe overlevelse af æggene, hvilket kan skyldes tilsanding og deraf manglende ilttilførsel Planter Status for plantesammensætningen i vandløbet er ikke undersøgt. Ved besigtigelsen, der blev foretaget i januar, var der kun få vandplanter, men der blev konstateret både vandstjerne, vandranunkel og smalbladet mærke, der typisk vil være de mest almindelige vandplanter i et vandløb af denne type. Af udsætningsplanen fremgår, at grødeskæringen i åen foretages på en miljøvenlig måde, hvor der tages hensyn til vandløbets flora og bl.a. vandranunkel får lov at stå urørt tilbage Biologiske forhold omkring vandløbet Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 langs hele indsatsstrækningen. Der findes endvidere flere steder langs med delstrækning 2 og 3 områder, som ligeledes er omfattet af naturbeskyttelsesloven 3, herunder eng-, mose- og engområder. Den nedre del af delstrækning 3 samt den øvre del af delstrækning 2, i området omkring Enghaven/Uvelsevej, forløber langs områder med fredskov. Side 13 af 28

14 3.2 International naturbeskyttelse Indsatsstrækningen er ikke beliggende inden for et internationalt beskyttet natura2000 område Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller i nærheden af et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3-arter. De danske arter er bl.a. beskrevet i Søgaard & Asferg (Søgaard & Asferg, 2007). Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Med udgangspunkt i håndbogen af Søgaard & Asferg (Søgaard & Asferg, 2007), er der sandsynlighed for at træffe nogle arter af flagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø inden for eller i nærhed af det kvadrat, der omfatter indsatsen Tekniske forhold Der findes flere steder langs med indsatsstrækningen, hvor vandløbet krydser tekniske anlæg i form af vejbroer. Disse vurderes at være af en karakter, der ikke har negativ påvirkning på vandløbet, da vandløbsbunden generelt føres ubrudt gennem broerne. Desuden findes der flere steder langs indsatsstrækningen udløb af drænledninger fra markarealer. 3.3 Kulturhistoriske værdier og fredninger Der findes ingen fredede fortidsminder eller arealfredninger langs indsatsstrækningen. Den nedre halvdel af delstrækning 3 er dog beliggende indenfor et kulturarvsareal af national betydning. Området har sted- og lokalitetsnummer og omfatter palæolitiske, mesolitiske og neolitiske bopladser i Attemose. 3.4 Ejerforhold Indsatsen støder op til i alt 34 matrikler. Lodsejere, som berøres af det følgende projektforslag, behandles i afsnit 6.2 Side 14 af 28

15 4 Detailprojektering Ved besigtigelsen blev hele indsatsstrækningen gennemgået med henblik på at fastlægge, hvor de udpegede virkemidler kan bidrage til forbedring af de økologiske forhold i vandløbet i forhold til ørredbestand og smådyrssammensætning. De tilgængelige virkemidler for indsatsstrækningen er etablering af sandfang, udlægning af groft materiale samt genslyngning. Andre virkemidler kan dog anvendes, hvis det vurderes, fordelagtigt i forhold til at opnå vandløbets målsætning. 4.1 Projektforslag Det beskrevne projekt er valgt, da det med udgangspunkt i de tilgængelige muligheder samt kommunens og lodsejernes ønsker forventes at have den største positive effekt på de biologiske forhold i vandløbet. Forslaget indebærer kun mindre lokale ændringer af afvandingsforholdene, og der forventes at være opbakning til projektet fra de berørte lodsejere. I det skitserede forslag slynges Kollerød Å i det eksisterende tracé på 5 strækninger, mens der på 4 strækninger udlægges skjulesten. Desuden etableres der to gydebanker umiddelbart nedstrøms Uvelsevej/Enghaven samt én nedstrøms broen ved Hanebjergvej. De projekterede tiltag fremgår af Figur 4-1 og er desuden mere detaljeret beskrevet i de følgende afsnit. Figur 4-1 Projekterede tiltag langs med indsatsstrækningen i Kollerød Å. Tiltagene fremgår ligeledes af Bilag 1. Side 15 af 28

16 Der er ikke projekteret etablering af sandfang trods dette er et af de udpegede virkemidler. Baggrunden for dette er, at der i forvejen findes sandfang i både Kollerød Å og tilløbet Lynge Å opstrøms projektstrækningen. Desuden var der ved besigtigelsen ikke tydelige tegn på sand på strækningen formentlig som følge af de gode faldforhold. Det anbefales derfor, at der frem for etablering af yderligere sandfang kigges på udformning og drift af de eksisterende sandfang, hvis der vurderes at være problemer med sandvandring i vandløbet. Eventuelt kan det være fordelagtigt at udvide eksisterende sandfang for at bremse vandet og forbedre udfældningen af de fine partikler Anlægsteknisk beskrivelse Det skitserede projekt omfatter følgende anlægstekniske tiltag: Genslyngning i eksisterende tracé Udlægning af skjulesten Etablering af gydebanker 4.2 Projekterede tiltag Adgangsforhold Indsatserne er planlagt på strækninger, hvor der generelt er gode adgangsforhold. Adgang sker som udgangspunkt via vejbroerne, og det forventes, at kørsel kan begrænses til at omfatte vandløbsmyndighedens arbejdsbælter langs med vandløbet. Til de nederste strækninger kan der opnås adgang via Kurreholmvej ved Gørløse flyveplads. Det vurderes desuden, at tiltagene kan gennemføres uden brug af køreplader, da der er gode faste køreforhold de fleste steder Genslyngning i eksisterende tracé Flere steder langs indsatsstrækningen løber Kollerød dybt nedskåret i terræn og i et profil der har karakter af et dobbeltprofil. Dette giver mulighed for at slynge vandløbet i det allerede eksisterende profil, og skabe variation i forløbet med minimal påvirkning af de tilstødende arealer. På nedenstående figur ses et eksempel fra et af Hillerød Kommunes andre vandløb, hvor samme metode er brugt med gode resultater (Figur 4-2). Som det ses, er genslyngningen skabt ved at materiale fra vandløbets ene brink trækkes over i den modsatte brink, og dermed skaber et vandløb med mere variation i strøm, dybde og substrat. Dette skaber variation i vandløbet, som igen danner grundlag for en mere alsidig bestand af smådyr og et bedre grundlag med føde og skjulesteder for ørreden. Side 16 af 28

17 Figur 4-2 Eksempel på genslyngning af vandløb i eksisterende profil. Slyngene i vandløbet etableres således, at der er ca. 5-7 gange vandløbets bredde mellem meanderbuerne, hvilket i Kollerød Å svarer til ca. 15 m (Figur 4-3). Det skal dog tilstræbes, at der laves variation i både krumningen af de enkelte sving samt længden mellem slyngningerne, så der skabes et mere naturligt udtryk. Ligeledes skal det tilstræbes, at der ikke ændres på eksisterende gydebanker og stryg. Disse kan eventuelt udbredes en smule og indgå som stryg mellem de nye sving og høller. Ved arbejdet skal der være opmærksomhed for eventuelt forekommende dræntilløb, og det skal sikres, at der fortsat vil være frit udløb fra disse gerne ved at vandløbet drejes ind mod dræntilløbet således at dette friholdes for aflejringer. Der ændres ikke på vandløbets bundkoter ved denne type restaurering, og der forventes således ingen forandringer i afvandingen som følge af genslyngningen. Ligeledes forventes det ikke, at arbejde vil medføre overskud af jord, da dette blot flyttes fra den ene brink til den anden. Side 17 af 28

18 Figur 4-3 Skitsetegning af hvor langt der projekteres mellem meanderne langs de strækninger, der genslynges. Genslyngning i eksisterende tracé foretages på i alt på fem strækninger, der fremgår med gult på Figur 4-1. Den samlede strækning med genslyngning er ca. 605 m. På strækningerne, hvor der foretages genslyngning, udlægges desuden variationsskabende sten. Der regnes med, at der på strækningerne udlægges sten i en tæthed på ca. 1 sten per 4-6 m vandløb. De største sten udlægges fortrinsvist i sving og høller, hvor store fisk vil tage plads, mens de mindre sten udlægges på strækningerne mellem svingene. Stenene udlægges fortrinsvist i vandløbets sider. Det estimeres, at der til denne opgave skal anvendes 4 m 3 sten i størrelsen mm. Stationering og længde af strækningerne ud fra det gældende regulativ, er som følger: Tabel 4-1 Strækninger hvor Kollerød Å genslynges i eksisterende profil. Strækning Stationering (m) Længde (m) Max. antal slyng Sten (estimeret antal/m 3 ) Udlægning af skjulesten På fire strækninger vurderes det, at udlægning af større sten vil yde et godt bidrag til de allerede eksisterende gydebanker og medvirke til forbedre forholdene for fisk og smådyr gennem øget variation og flere skjulesteder. Der anbefales udlægning af en kombination af skjulesten i en stor dimension samt bunker af mindre sten, der vil fungere som strømkoncentratorer (Figur 4-4). Der regnes med udlægning af skjulesten og strømkoncentratorer i forholdet 1:1, jf. Tabel 4-2. Side 18 af 28

19 Figur 4-4 Eksempel på en strømkoncentrator, opbygget af sten. De store sten udlægges primært i vandløbets sider, med enkelte sten placeret i midten af strømrenden. Strømkoncentratorerne placeres udelukkende langs med vandløbets sider. For både skjulesten og strømkoncentratorer gælder det, at de skal placeres således, at de ikke påvirker afstrømning fra drænudløb. Så vidt muligt udlægges stenene på den opstrøms side af drænudløb og på en sådan måde, at de ændrede strømningsforhold vil medvirke til at holde udløbene fritlagte. Der udlægges ca. én stor sten/strømkoncentrator for hver 3-5 m vandløb, men tætheden må gerne være højere på stryg og ved gydebanker. Der projekteres med skjulesten af størrelsen mm, mens strømkoncentratorerne opbygges af 50 % singels (32-64 mm) og 50 % håndsten ( mm). Hver strømkoncentrator opbygges af ca håndsten ( mm) som pakkes med singels (32-64 mm). Som i afsnittet ovenfor placeres de største sten og strømkoncentratorer ved sving og høller, hvor store fisk forventes at tage ophold, mens de mindre sten og små strømkoncentratorer placeres på de mellemliggende strækninger. Tabel 4-2 Strækninger hvor der udlægges skjulesten. Strækning Stationering (m) Længde (m) Sten (antal/m 3 ) Strømkoncentrator (antal/m 3 ) Det estimeres, at der til opgaven i alt skal anvendes 3 m 3 skjulesten og 2 m 3 stenblanding (50% singles og 50% håndsten) Etablering af gydebanker Der er allerede under de nuværende forhold registreret mange aktive gydebanker på indsatsstrækningen og der vurderes derfor ikke at være noget stort behov for at etablere yderligere. Ved besigtigelsen blev der dog observeret to steder langs med indsatsstrækningen, hvor eksisterende gydebanker med fordel kan suppleres. Dette drejer sig om ca. st og st umiddelbart nedstrøms Uvelsevej/Enghaven samt nedstrøms broen ved Hanebjergvej i st Placeringerne er markeret med rødt på Figur 4-1. Side 19 af 28

20 Da faldet på de udvalgte strækninger allerede er ideelle for gydende ørreder etableres gydebankerne blot ved at udlægge cm grus over en ca. 10 m lang strækning. Med udgangspunkt i vandløbets størrelse skal gydebankerne opbygges af en grusblanding bestående af 85 % nøddesten (16-32 mm) og 15 % singles (32-64 mm). Det anslås, at der skal anvendes ca. 12 m 3 grusblanding til opbygning af alle 3 gydebanker. Eventuelt overskydende grus bruges til at forlænge bankerne. På gydebankerne udlægges desuden variationsskabende sten i en tæthed på ca. 1 sten per løbende meter. Til dette forventes at skulle bruges 0,5 m 3 marksten i størrelsen mm. Ved etablering af bankerne skal det sikres, at disse ikke vil påvirke eventuelt forekommende dræntilløb, der ikke er registreret ved opmåling og besigtigelse. Figur 4-5: Principskitse af gydebanke på strækning med favorable faldforhold, hvor der ikke skal skabes yderligere fald over banken Side 20 af 28

21 5 Konsekvensvurdering Dette afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne, såfremt det skitserede projekt gennemføres. 5.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold De projekterede tiltag omfatter genslyngning i eksisterende tracé uden ændring af bundkoter på 605 m vandløbsstrækning samt udlægning af 3 gydebanker og udlægning af variationsskabende sten på yderligere 700 m. Genslyngning og udlægning af sten ventes som udgangspunkt ikke at ændre på vandløbets vandføringsevne, da der ikke ændres på vandløbets dimensioner eller bundkoter. Ved genslyngningen flyttes blot materiale fra én brink til den anden og bør således ikke give anledning til ændret afvanding. De udlagte sten vil til en start medføre en let forøget modstand i vandløbet (lavere Manningtal), men erfaringsmæssigt vil vandløbet i løbet af kort tid grave sig dybere rundt om de udlagte sten, således at det vandførende areal i realiteten vil være uændret. Ved gydebankerne hæves vandløbets bund cm ved udlægning af gydegrus. Dette vil give anledning til en lokal hævning af vandspejlet, der ved et fald på 4-5, som det er tilfældet på de pågældende strækninger, teoretisk kan at strække m opstrøms. Erfaringsmæssigt vil udlægning af en gydebanke på cm højde dog ikke føre til en tilsvarende stigning i vandspejlet. Dels fordi vandløbets profil bliver bredere, når bunden hæves, og dels fordi en del af vandet vil løbe gennem grusbanken. Det ventes derfor, at etablering af gydebankerne vil føre til en lokal vandspejlsstigning på cm, der gradvist aftager over en strækning på m opstrøms for den udlagte banke. 5.2 Tekniske forhold Gennemførelse af de projekterede tiltag vurderes ikke at påvirke tekniske anlæg i form af vejbroerne ved Enghaven/Uvlesevej og Hanebjergvej eller ledninger beliggende i området. Ved udførsel af anlægsarbejderne skal det sikres, at arbejderne udføres så disse ikke vil påvirke dræntilløb til vandløbet. 5.3 Biologiske forhold i vandløbet Nogle steder langs indsatsstrækningen findes der allerede under de nuværende forhold udmærkede fysiske forhold, og lokale sportsfiskere har gjort et stort arbejde med etablering af en række gydebanker. På trods af dette lever hverken fisk eller smådyr op til målsætningen om god økologisk tilstand. Der er derfor i de projekterede tiltag fokuseret på forbedring af forholdene for både fisk og smådyr Smådyr De projekterede tiltag vil medføre bedre forhold for smådyrene i vandløbet i form af flere skjul og et mere varieret strømningsmønster. Da de fysiske forhold i forvejen vurderes som værende gode er det dog usikkert, om tiltagene vil medføre en målbar forbedring i smådyrssammensætningen, da der kan være andre begrænsende faktorer, som f.eks. sandvandring og overløb med opspædet spildevand længere opstrøms i vandløbet. Side 21 af 28

22 Fisk Under de nuværende forhold er der registreret en del aktivitet fra gydende ørreder, og der findes langs med indsatsstrækningen en del gydebanker med mere eller mindre registreret aktivitet. Ligeledes har fiskeundersøgelsen fra 2005 registreret en selvreproducerende bestand, men på trods af dette er fiskebestanden registreret som Ringe i vandområdeplanerne, der har nyere data. Enkelte steder blev der efter besigtigelsen vurderet at etablering af supplering med grus på eksisterende gydebanker vil medføre en gavnlig effekt for ørrederne i vandløbet. Foruden gydebanker forbedres forholdene for fisk i vandløbet gennem genslyngning og udlægning af skjulesten, som vil medføre et mere varierende strømningsmønster og skabe flere skjulesteder for yngel. Stenene har desuden den funktion, at de skaber strømninger, der kan være med til at holde gydebanker fri for sand. De projekterede tiltag vil forbedre forholdene fisk ørred i Kollerød Å. Om dette er tilstrækkeligt til at opnå vandløbets målsætning for fisk er dog fortsat usikkert, da der fortsat kan være andre faktorer som sandvandring og vandkvalitet, der kan begrænse overlevelsen af æg og yngel. Det anbefales, at der kigges nærmere på funktionen af de eksisterende sandfang opstrøms for projektstrækningen Planter Kollerød Å er et type 2 vandløb, og der er således en målsætning for planterne i vandløbet. Under de nuværende forhold er den økologiske tilstand for planter i vandløbet ukendt. Forholdene for planter vurderes generelt som gode med mange lysåbne strækninger og fast bund. Desuden blev der ved besigtigelsen konstateret tilstedeværelsen af flere ægte vandplanter. De projekterede tiltag ventes ikke at medføre målbare forandringer i plantesammensætningen i Kollerød Å. 5.4 Biologiske forhold omkring vandløbet De projekterede tiltag vurderes ikke at påvirke de omkringliggende områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og ej heller eventuelt forekommende Bilag IV-arter negativt 5.5 International naturbeskyttelse Indsatsstrækningen er ikke beliggende i eller i nærheden af et område, der er omfattet af international naturbeskyttelse, og vil således ikke give anledning til negativ påvirkning af disse. 5.6 Kulturhistoriske forhold De kulturhistoriske udpegninger, der findes i området omkring indsatsen vil ikke blive påvirket ved gennemførelse af de projekterede tiltag. 5.7 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med gennemførelse af de projekterede tiltag. Der skal dog i forbindelse med anlægsarbejdet være opmærksomhed på udmunding af dræntilløb, således at der kan tages højde for at disse ikke må blive påvirkede i negativ retning. Side 22 af 28

23 5.8 Lovgivning og myndighedsbehandling Det følgende afsnit vurderer det lovgivningsmæssige grundlag, der er nødvendigt for at den beskrevne indsats kan realiseres. Under realiseringen af projektet kan det desuden være nødvendigt med skiltning i henhold til krav fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vandløbsloven Projektet er iht. 37 i vandløbsloven en restaurering og skal således behandles og godkendes iht. Kapitel 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering (BEK 834 af 27. juni 2016) Naturbeskyttelsesloven Da Kollerød Å langs en strækning er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, vurderes projektet at kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven VVM-pligt Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 10 f, Infrastrukturanlæg, anlæg af vandveje, kanalbygning og regulering af vandløb i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK 448 af 10. maj 2017). Der skal derfor forud for projektets gennemførelse laves en VVM-screening for at vurdere om projektet er VVM-pligtigt Museumsloven Såfremt der under anlægsarbejdet træffes fortidsminder i området, der kræver behandling efter museumslovens 27, stk.2, skal arbejdet indstilles og det lokale museum kontaktes vedrørende det videre forløb. Side 23 af 28

24 6 Realisering af projektet 6.1 Forventede resultater Det skitserede projekt vil forbedre forholdene for fisk og smådyrsfauna i vandløbet, da der skabes forbedrede skjul og gydemuligheder samt et mere varieret strømningsmønster i vandløbet. Under de nuværende forhold findes der allerede langs nogle strækninger af Kollerød Å gode fysiske forhold for fisk og smådyr. Der kan derfor være andre faktorer, som begrænser både fisk og smådyr, og det er derfor usikkert, om de projekterede tiltag vil være tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse. 6.2 Lodsejerholdning I Tabel 6-1 herunder er angivet de lodsejere, der berøres af de projekterede tiltag. Tabel 6-1 Berørte lodsejere Matrikel Ejer Tiltag Holdning 1 Herlev By, Nr. Herlev 13a Uvelse By, Uvelse 3t, Herlev By, Nr. Herlev 8æ, Herlev By, Nr. Herlev 9bæ, Herlev By, Nr. Herlev 5b Uvelse By, Uvelse 2a Herlev By, Nr. Herlev 3b Uvelse By, Uvelse 9a Uvelse By, Uvelse 29 Herlev By, Nr. Herlev Claes Karsten Falkentoft Lyngevej 16 Michael Stig Nielsen Enghaven 5 Christian Klüwer-Johansen Hanebjergvej 2 Genslyngning i eget tracé (strækning 1 + 2) Udlægning af skjulesten (strækning 3) Genslyngning i eget tracé (strækning 3) Udlægning af skjulesten (strækning 1) Udlægning af grus (strækning 1 + 2), udlægning af skjulesten (strækning 2), genslyngning i eget tracé (strækning 4 + 5) Udlægning af skjulesten (strækning 1) Side 24 af 28

25 15c Herlev By, Nr. Herlev Udlægning af grus (strækning 1 + 2) 9b, Herlev By, Nr. Herlev Udlægning af skjulesten (strækning 3) 16c Herlev By, Nr. Herlev Egehøjgaard ApS Hanebjergvej 4 Udlægning af skjulesten (strækning 2), genslyngning i eget tracé (strækning 4 + 5) Neutral 17h Herlev By, Nr. Herlev Skydebaneforeningen Nordsjælland Udlægning af grus (strækning 3) Hanebjergvej 6 8bl Uvelse BY, Uvelse 34b Gørløse By, Gørløse Hillerød Kommune Kurreholmvej 53 Udlægning af grus (strækning 3), udlægning af skjulesten (strækning 3) 20e Gørløse By, Gørløse Ingen indsats 7000f, Uvelse By, Uvelse 35 Gørløse By, Gørløse Kristian Elmquist Kurreholmvej 51 Udlægning af skjulesten (strækning 3) 17f Herlev By, Nr. Herlev Gunnar Meelby Brødeskovvej 62A Udlægning af skjulesten (strækning 3) 17b, Gørløse By, Gørløse Peter Rasmussen Kurreholmvej 31A Ingen indsats 17g, Gørløse By, Gørløse Naturstyrelsen Kurreholmvej 47 Udlægning af skjulesten (strækning 3) 16f, Gørløse By, Gørløse Gert T. Engedal Hansen Kurreholmvej 43 Ingen indsats 17a, Herlev By, Herlev DGI Nordsjælland Hanebjergvej 0 Ingen indsats 5bc, Gørløse By, Gørløse Nordsjællands Svæveflyveklub Udlægning af skjulesten (strækning 3) Side 25 af 28

26 14e, Herlev By, Nr. Herlev 4b, Herlev By, Nr. Herlev 31b, Herlev By, Nr. Herlev 30 Herlev By, Nr. Herlev 17g, Herlev By, Nr. Herlev 31a, Herlev By, Nr. Herlev 8a, Uvelse By, Uvelse 77b Gørløse By, Gørløse Kurreholmvej 39 Marie Nikoline Heilskov Madsen Hanebjergvej 1 Boet efter Ruth Margit Lundin Hanebjergvej 5 Henning Dahlen Petersen Hanebjergvej 3 Jens Christian Nilsen Lystrupvej 49a HOFOR Udlægning af skjulesten (strækning 3) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 6.3 Projektøkonomi Nedenfor er angivet et økonomisk overslag for anlægsomkostningerne ved realisering af den skitserede indsats. Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret på erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms. Tabel 6-2 Overslag på omkostninger ved realisering af det skitserede projekt. Aktivitet Antal Enheder Pris (DKK) Etablering af arbejdsplads og adgangsveje Genslyngning af 605 m vandløb i eget tracé, fordelt på strækninger Levering og udlægning af marksten ( mm) 7,5 m Levering og udlægning af grus (50 % nøddesten, 50 % 2 m håndsten mm) Levering og udlægning af gydegrus (85 % nøddesten m mm, 15 % singels mm) Samlede anlægsudgifter Ovenstående prisoverslag er udelukkende anlægsarbejderne. Der er ikke medregnet kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter til licitation og byggeledelse 6.4 Tidsplan Side 26 af 28

27 Det forventes, at det planlagte anlægsarbejde kan udføres indenfor en periode på 1-2 uger når alle aftaler og myndighedsbehandling er på plads. Det anbefales at arbejdet udføres i en tør periode for at lette færdsel med maskiner. 6.5 Omkostningseffektivitet I er omkostningseffektiviteten beregnet på baggrund af den vejledende referenceværdi. Referenceværdien er et udtryk for hvilke tiltag, der gennemføres langs med indsatsen, indsatsstrækningens længde samt vandløbets typologi. De projekterede tiltag i Kollerød Å omfatter udlægning af groft materiale samt genslyngning og kategoriseres således som en middel restaurering. Øvrige relevante oplysninger for indsatsstrækningen fremgår af nedenstående Tabel 6-3 Omkostningseffektivitet Strækning, km Vandløbs type Reference kr./km Ref.beløb, kr. Omkostningseffektivitet (1,5*referencebeløb), kr. Økonomisk overslag, kr Indsatsen anses som værende omkostningseffektiv, da det økonomiske overslag på anlægsomkostningerne er mindre end 1,5 x referenceværdien. 6.6 Mulighed for erstatning Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. Erstatningen søges ved Naturstyrelsen ud fra de kriterier som er angivet i vejledningen. Erstatningens størrelse kan fastsættes ved aftale mellem kommune og lodsejer eller ved afgørelse fra taksationskommissionen, hvis erstatningen aftales mellem kommune og lodsejer, ansøges om tilskud på baggrund af et udkast til aftale. Der kan som udgangspunkt ansøges om erstatning for arealafståelse, markskader, forringet afvanding og andre ulemper, som fx opdeling af jord ved genåbning af rørlagte vandløb, som vil gøre det vanskeligt eller umuligt at dyrke rentabelt. Det forventes ikke, at der ved denne indsats ikke vil være grundlag for at søge erstatning i forbindelse med realiseringen, da tiltagene er af mindre omfang, og påvirkningen som følge af disse er meget begrænsede. Såfremt anlægsarbejdet ikke kan begrænses til vandløbsmyndighedens arbejdsbælte langs med vandløbet og arbejdet ikke kan tilrettelægges uden at gøre skade på afgrøder, kan der dog være grundlag for at søge om erstatning for markskader. Side 27 af 28

28 6.7 Referencer Arealinfo. (u.d.). Danmarks Miljøportal, Data om miljøet i Danmark. Hentet fra Kortforsyningen. (u.d.). Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Hentet fra Retsinformation. (u.d.). Retsinformation. Hentet fra Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Vandområdeplaner. (u.d.). Basisanalyse for Vandområdeplaner Hentet fra Miljø- og Fødevareministeriet: Side 28 af 28