Fremtidens samfund, velfærd systemer, mega-tech og de unge i de nordiske lande

Transkript

1 Fremtidens samfund, velfærd systemer, mega-tech og de unge i de nordiske lande Fremtidsforsker Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning #fremforsk

2 Forventningernes samfund I de nordiske lande forventer vi konstant fremgang helst med omkring 2,6% hvert år Hvis vi ikke rykker opad, men blot står stille, opleves det som tilbagegang Det gælder uddannelse de unge forventer, at det mere interessant og større faglighed Den samme service som sidste år er lig tilbagegang.. De unge store forventninger skuffelse!

3 Demografi i de nordiske lande

4 Trends de næste 10 år Voksende befolkninger undtagen på Grønland Øget vækst i Norge, Sverige og Island pga. indvandring og flygtninge Vi er ramt af den sølvgrå Tsunami i de nordiske lande pga. høj gennemsnitlig levealder Konsekvens stort pres på sundhedsudgifter i vores velfærdssystemer Tilbagegang i antallet af unge mellem 20 og 30 år, Nogle lande også mellem 10 og 19 år.

5 Demografi Danmark Absolutte tal ca. 5, 7 til 6 mio 2018, pers 2028, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Denmark, 2018

6 Demografi Grønland Absolutte tal fra ca til , pers 2027, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Greenland, 2017

7 Demografi Færøerne Absolutte tal fra ca til , pers 2027, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Faroe Islands, 2017

8

9 Demografi Finland Absolutte tal fra ca. 5,5 til 5,7 mio 2017, pers 2027, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Finland, 2015

10 Demografi Island Absolutte tal fra ca til , pers 2027, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Iceland, 2017

11 Demografi Sverige Absolutte tal fra ca. 10 til 11 mio. 2018, pers 2028, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Sweden, 2018

12 Demografi Norge Absolutte tal fra ca. 5,2 til 5,7 mio 2017, pers 2027, pers. Ændring I alt Kilde: Statistics Norway, 2016

13

14 Den skandinaviske model efter 2. verdenskrig tog fart især i 1970 og frem Universel rettigheder dvs. alle lige adgang til offentlige ydelser uanset køn, socio- økonomisk baggrund Folkepension i 50 årene, boligstøtte Sundhedsydelser, børnepasning og skoler Uddannelsesstøtte i 1970erne Arbejdsmarked arbejdsmiljø - arbejdsskade Den første social reform i DK Socialsystemer som sikrer folk ved sygdom, handicap mv. Et støtte og sikkerhedsnet som beundres worldwide

15 Velfærdsstaten udvikling over tid! Gået fra enkelt love og sikringer Til et kompleks offentlig system med mange tilbud og ydelser, som stort set alle borgere nyder godt af og modtager fra det offentlige I dag tager vi systemet for givet Det må det offentlige tage sig af Hvem har ansvaret? Et stort og kompliceret system med mange veje og afveje - hvor det kan være svært at orientere sig både som borger og ansat!

16 De mange reformer for at styre udgifterne! Et vildtvoksen system, hvor de offentlige udgifter næsten vokser af sig selv. Derfor de mange reformer og ændringer af sociale, uddannelse og arbejdsmarkedssystemer Flere krav, kontrol og opfølgning Sikring at kun de, som er berettiget får adgang til de offentlige kasser

17 Fremtidens velfærd systemer Politisk enighed om velfærd staten og velfærdssystemet og sikkerhedsnet fremover Dog Lang flere skal forsørge sig selv og det uendelige udgiftspres fra alle områder tvinger politikere og embedsmænd til hele tiden at overvåge potentielle besparelsesområder De unge og uddannelsesstøtten vil komme i søgelyset også i fremtiden Da de ikke er svage, ældre eller syge..

18 Politiske organisationer Politikere forgår og embedsværket består (Sir Humphrey Yes minister) Krydsfeltet/lyskrydset mellem brugere, organisation og politikere/lovgivere er ikke altid nemt. Man skal lære og sno sig og forsøge at forbedre og udvikle systemer, hvor man har indflydelse og mulighed Der vil også i fremtiden blive udarbejdet analyser, nedsat kommissioner og så sker der måske alligevel ikke ret meget set i lyset af den indsats embedsværket har lagt for dagen.

19 Disruptive technology Mega Tech 2030

20 Det 3. led af den digitale revolution Teknologi og digitale systemer styrer drift, kommunikation, salg og kunderelation Teknologi, nye software som forbinder og integrerer, tracker systemer, produkter og services Automatisering og optimering af alle sektor og brancher Målet med mere teknologi i branchen skal være større effektivitet og kvalitet i produkt og service til borgere! Vi lever i en mega - bølge af nye teknologier, som smelter sammen og bruges på kryds og tværs af brancher og sektorer så vær åben og nysgerrig

21 3D print

22 Big Data Hvad, hvorfor og hvordan? Data (Volume) vokser eksplosivt i disse år Hastigheden (Velocity) behandle og systematisere De mange datakilder (Variety) struktureret internt eksternt, GPS-tracking fra smartsphones mv. Brug af eksisterende data estimeres (OECD): Nedbringe offentlige udgifter med 15 til 20 % Bedre viden om borgere, indgange, og arbejdsgange og hvor man kan gøre det bedre og mere effektivt! Kombineret med bloc chain systemer, som sikrer, at data på en krypteret vis flyder de rette steder hen. I dag mange lukkede datasiloer

23 Industriproduktion 4.0 Øget automatisering og robotter med intelligente systemer på vej ind alle steder Oftest Machine Learning Revolution på drift og servicen - bogholderi, løn, standardviden, f.eks. Advokat Formål øget produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen og service Vi kommer alle til at trimme organisation, opgaver, arbejdsgange mv.

24 Demokratisering af viden og service Kunstig intelligens Robotter med avanceret intelligent teknologi Valideret og kontrolleret forskningsdata koblet til konkret tilfælde som Dr. Watson Bedre og lang mere service Dr. Watson Jill Reel demokratisering af viden - Give ansatte og borger den bedste viden indenfor et område Fra MOOCS til personlig tilpasset læringssystemer for borger og ansat - Area9

25 Interface mellem myndighed og borger Uber, AirBnb og GoMore Tidligere Amazon, Apple og Google Tech branchen vil søge at sætte sig på alt De er rigtig gode til kundeservice og kundebetjening 24/7 what ever when ever Reel borgerservice forkorte og forenkle vej og kontakt mellem myndighed og borger Hvilke teknologier og udviklingsarbejder kan gøre det nemmere at være borger og ansat En digital indgang frem for flere på hvert område drømmescenarie f.eks.

26 3. led af den digitale revolution Chips og digital kraft er til stede overalt Teknologi og digitale systemer styrer produktion, kommunikation, salg, indkøb og kunderelationen Teknologien bliver moden det betyder, at den forsvinder som noget synligt. Digital = normalt DE UNGE Teknologi, nye software som forbinder og integrerer, tracker systemer og forbindelser er vejen frem Ny teknologi skal udvikles i virksomhed, marked, og situation, ellers giver det ikke mening.. Teknologi, robotter, automatisering, software Årsagen til at produktion kommer tilbage i DK og USA. JYSK

27 De løbske mennesker og generationer i samfundet Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født

28 De digitale indfødte (Y) og Z Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie

29 Karakteristika Emma er vant til at være i centrum og den individuelle tilgang fra hjem og professionelle Løbende feedback på styrker og svagheder Sofie er god til indgå i mange forskellige situationer og skifte roller og værdier afhængig af, hvem hun er sammen med Mads er selvstændig og selvsikker på noget Mathilde gider ikke flere regler og politikker, når hun selv kan bestemme.

30 Hverdagen som ung i dag Materielt og indflydelse på liv langt større Uddannelse, arbejde, venner og sociale medier i gang hele tiden De er meget opmærksomme på at måle sig og sammenligne med de andre unge på mange områder fagligt, socialt og fysisk..konstant De mange valg bange for false valg! Egen skyld jeg drømmer at finde ud af, Hvad jeg drømmer om Pige på 18 år.

31 Venner = at lykkes Fælleskaber Uden venner føler man sig ensom og ikke have noget at lave Bindeleddet for venskabet er ofte en fælles historie, dele oplevelser, og dermed fortiden og fremtiden Venner og venskab er del af socialisering og identitetsdannelse ofte via sociale medier. Universitet, Høgskole, arbejdsplads, fritid, Frivillige fællesskaber og rammer de vil helst hjælpes og forstås af peers dvs. andre unge Hvordan skaber man det bedste miljø for unge!

32 Digitale indfødte

33 Digital Natives Sharing is caring = dyrke venskaber og føle i live Twitter mv. Nutiden og fremtidens unge skræddersyer egne lukkede kredsløb på sociale medier Gaming og next level Belønning hele tiden, når de gør det rigtige Glad for provinsen i DK, SE, NO, FI, IS og Grønland men verden venter

34 De yngre og service Det har jeg ret til! Hurtig, nem, lækker og smart design 24/7 What ever When ever Interaktiv og intuitiv m.a.o. noget man nemt kan se og røre, følge og finde frem til uden besvær Den visuelle ikke den tekstnære tilgang Engageret og god attitude Når man endelig bevæger sig ud i den fysiske verden

35 De unge og forventninger til uddannelse SYNLIGE Muligheder for faglig og personlig udvikling - gerne med flere stationer og udviklingstrin Medskaber på uddannelse og projekter egen signatur En uddannelse som jeg kan være stolt af fag og identitet! Engagerede og fagligt dygtige undervisere som viser vejen - rollemodeller Ros se mig hele tiden og hver dag! Og tilgiv mig!

36 Drømme

37

38 Marianne Levinsen E: T: M:

39 Befolkningsudviklingen Danmark % -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Statistics Denmark, 2018

40 Befolkningsudviklingen Sverige % -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Statistics Sweden, 2018

41 Befolkningsudviklingen Grønland % -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Statistics Greenland, 2017

42 Befolkningsudviklingen Island % -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Statistics Iceland, 2017

43 Befolkningsudviklingen Norge % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Statistics Norway, 2016

44 Befolkningsudviklingen Færøerne % -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Statistics Faroe Islands, 2017

45 Befolkningsudviklingen Finland % -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Statistics Finland, 2015