Mariendal børnehave i Jyderup:

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE af Mariendal børnehave i Jyderup: Husk at man ikke behøves at være fjollet for at arbejde med børn, men det hjælper. Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 1

2 Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Mariendal børnehave Adresse: Holbækvej 102 Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Kl Fredag Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Lisbeth Jensen Børnehaven har til huse i en stor gammel bygning fra 1937, et tidligere plejehjem der blev lavet om til børnehave i Børnehavens indretning. Børnene er fordelt på 3 stuer. Rød, gul og grøn stue. Hjertet af vores hus er køkkenet og fællesrummet. Fællesrummet er til fri leg eller til fælleslege, hvor der er plads til de store bevægelser. Bruges også til fælles arrangementer, såsom fællesspisning, Eid-fest, juletræsfest, forældrekaffe m.m. I glasburet starter dagen i ro og mag med morgenmad og hygge. Resten af dagen bruges det mest til møder. Blå stue bruges til sprogstimulation, arbejde med børn i mindre grupper eller fri leg. Legepladsen. Vi har en stor dejlig legeplads, der er delt op i to, gården og den store legeplads. Gården består af en sandkasse, et skib og et område til hængekøjer. Den store legeplads har en fodboldbane, en bakke med rutsjebane, 4 legehuse, skur til cykler m.m., bål område, et stort blomsterbed, masser af frugttræer, en kæmpe sandkasse hvori der er 6 gynger og et klatrestativ Se billeder m.m. om huset og legepladsen på hjemmesiden under børnehavens indretning 2

3 Antal børn: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Lokalområdet. Vi ligger tæt på skolen og hallen, hvor vi kan benytte lokaliteterne. I den anden ende af byen ligger biblioteket, Skarridsø og skoven. Ca.68 børn. (2.11) 3-6 år Lokalområdets børn. Hvert år vælger vi forskellige temaer vi gerne vil have mere viden omkring. Ofte tager vi udgangspunkt i børnegruppen og de behov de har. Læs mere om dette på vores hjemmeside under årsplan. Vi arbejder med De pædagogiske læreplaner, som omfatter følgende temaer: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER KROP OG BEVÆGELSE SPROG NATUR OG NATURFÆNOMENER- SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER Læs meget, meget mere om disse temaer og hvordan vi arbejder med disse på vores hjemmeside. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Desuden er vi altid interesseret i nye og spændende temaer eller projekter. Så vi anbefaler ofte den studerende til at tage udgangspunkt i sine egne interesser og kompetencer, så spillerummet for den studerende er ret stort hvis der er ønske om at prøve noget af i den pædagogiske praksis. Vi arbejder fast med vores værdigrundlag: Forskellighed vores styrke; alle børnene skal kunne fremtræde og anerkendes, som de personligheder de er, i såvel lette som vanskelige situationer. Vi voksne lærer af hinandens forskellighed og giver hinanden plads til at afprøve og udvikle netop det vi brænder for. Den gode stemning er vores fundament; såvel i den pædagogiske praksis, som i vores 3

4 samarbejde med hinanden, forældre og andre samarbejdspartnere Nærvær i børnehøjde kendetegner vores pædagogiske praksis. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og forsøger at møde børn så vel som voksne positivt og anerkendende. Vores pædagogiske arbejde er altid med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Vi arbejder med at børnene får et kendskab til computer, derfor har vi en computer stående på hver stue. Vi ser det som et redskab til læring og til at give dem et indblik i et redskab som de skal kunne håndtere i fremtiden. Børnehaven er en Distriktsinstitution i Jyderup, bestående af 4 børnehuse som dækker førskoleområdet. Vi udveksler erfaringer, holder møder og kurser sammen. Vi samarbejder med dagplejere, SFO og børnehaveklasse om børns overgange fra og til en ny institution. Vi samarbejder med Børnekonsulentcentret, hvor der er tilknyttet talepædagog, sundhedsplejerske og psykologer. Personalegruppens sammensætning: Lige nu har vi kun kvindelige ansatte til det pædagogiske arbejde. Nogen af os har arbejdet sammen i 20 år, andre er lige ansat. Aldersgruppen fra år er repræsenteret. 1 leder, 5 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, vikarer, 1 dele pedel og rengøringsassistenter. Vi ønsker at have en bred vifte af kompetencer, derfor er vores pædagogiske personalegruppe en flok med forskellige pædagogiske uddannelser og efteruddannelser, så som integrationsmedarbejder, massage, musik, teater, motorik. 4

5 Fælles for alle praktikperioder: Praktisk orientering: Du skal arbejde det anviste time tal fra seminaret. Husk at informere om indkalds dagene på seminaret, hurtigst muligt. Du skal deltage i personalemøder, forældremøder, forældrearrangement(som sommerfest, arbejdsdag og klippe/klisterdag), personalekursus og stuemøder. Alle disse ting medregnes i dine timer, så du ikke får mere end anviste timetal i gennemsnit i perioden. Du har tavshedspligt jf. forvaltningsloven Du skal selv have praktisk tøj og fodtøj med. Vi spiser vores egen medbragte madpakke sammen med børnene. Ferie: du har ret til at afholde ferie i de lønnede praktikker. Ansættelsen sker efter overenskomst for studerende. Inden opstart indhentes en straffeattest og børneattest. Individuel og fælles praksis. Som personale hører man til på sin stue, men er åben og indstillet på at samarbejde med andre stuer. Vi vil, at tolerance og arbejdsglæde præger vores og den studerendes arbejde. Den individuelle pædagogiske praksis bygger dels på den enkeltes teoretiske baggrund, dels på de erfaringer vi hver især har gjort os i vores pædagogiske arbejde i Mariendal og efteruddannelse, samt livserfaringer i almindelighed. Udgangspunktet er til enhver tid de børn, vi arbejder med. Vi forventer at den studerende tager initiativer og er deltagende i hverdagen, at de er nygerrige, observerende, reflekterende, undrende og spørgende. Klar til at samarbejde og loyal overfor arbejdspladsen. Specielle regler: Der er altid 2 medarbejdere der åbner og lukker sammen, det kan også være den studerende (2. & 3. praktikperiode.) CKF Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 5

6 Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende. 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Uddannelsesplan første praktikperiode 6

7 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer a) Den studerende skal være en del af praksis, ved at sætte sig selv i spil. For at komme i samspil med børnene og skabe relationer må man være nærværende og vise dem at man har lyst til at være en del af deres verden. b) Det vi gør for barnet, som det kan i forvejen, hæmmer deres udvikling.. For at kunne styrke og udvikle et barns udvikling bliver den studerende nødtil at skabe et kendskab til barnets behov og evner, så man kan tage barnet til næste udviklings zone. Og der findes ikke en bedre voksen end en der tror på og ser det man kan. c) Kommunikation, herunder kropssprog, tonen i stemmen og de ord man siger, er et redskab vi hele tiden bruger i vores arbejde, det skal den studerende være bevidst om, et barn kan hurtigt aflæse om den voksne mener det de siger. Derfor arbejder vi meget med Den gode stemning, da vi mener at den positive holdning rykker barnets udvikling mest og samspillet mellem barn/voksen. Konflikter er for os ikke en farlig ting, men et udtryk for at barnet vil noget andet end det modparten vil, eller at en grænse hos barnet er nået. Dette er ikke ensbetydende med at barnet ikke skal tage støvler på når det skal ud i snevejr. Men man kan godt være anerkendende overfor den følelse barnet har i øjeblikket, og samtidig holde fast i at det skal det alligevel fordi vi vil dem det bedste. At barnet bliver en god konfliktløser, er en stærk kompetence at give barnet, så det ikke i fremtiden løber fra konflikterne eller handler kropsligt i situationer. Derfor er det vigtigt for os at den studerende tør gå ind i konflikter og vejlede dem og selv være gode forbilleder. d) At sige til et barn det SKAL have støvler på i snevejr, er jo at bruge magt mod barnet. Men her er der næppe mange der af etiske grunde vil modsige den voksne. Som studerende skal man kunne forholde sig kritisk og undrende overfor praksis, turde sætte spørgsmålstegn ved om det den oplever og udfører. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? - At deltage i en aktiv hverdag sammen med børnene, som både indeholder praktiske og pædagogiske opgaver. - At følge børnene idéer og selv i gangsætte aktiviteter sammen med børnene. - At værne om børnenes gode lege. - Skabe kontakt til børnene og være opmærksom på deres forskelligheder. - At indgå aktivt i samarbejdet med vejleder og det øvrige personale - At udvikle viden om den pædagogiske praksis gennem 7

8 iagttagelse og observationer. - At tilegne sig en praktisk viden om 3-6 års børns udvikling - At handle på baggrund af egne vurderinger og iagttagelser - at vise initiativ og selvstændighed i det pædagogiske arbejde - At selv skabe kontakt til børnene. Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion At arbejde med 3-6 årige børn giver utallige muligheder for at sætte fokus på forskellige pædagogiske områder (fx børns udvikling, legerelationer, samvær, bevægelse, sprog, De Pædagogiske Læreplaner m.m.). De ting som står ovenover, er ting som øvelses praktikanten kommer i berøring med indenfor de 10 uger, gennem aktiv deltagelse i perioden. Hvilke personlige læringsmål praktikanten sætter sig som mål udarbejdes i starten af praktikken. Ved aktivt at tage del i vores hverdag, er der rig mulighed for at den studerende kan reflektere over den teori/viden som han/hun på nuværende tidspunkt har tilegnet sig gennem praksis. Tilegne sig indsigt i egne styrker og svagheder i det pædagogiske arbejde i en børnehave. Praktikanten tager hurtigst muligt kontakt med Mariendal børnehave for at aftale snarest mulige før forbesøg. Det første møde mellem den studerende og Mariendal børnehave: - præsentation af institutionen og praktikvejleder. - virksomhedsplan/årsplan udleveres. - mødetid aftales. - praktikanten medbringer sine forventninger og delvis målsætning i nedskreven stand til praktikvejlederen. Opstart: Praktikanten er på samme stue som vejlederen, og i den første tid vil praktikanten følge sin praktikvejleder. Vejledning: Vi har vejledning hver 14 dag i to timer, hvor refleksioner, undren og spørgsmål fra praktikanten kan debatteres/besvares. Planlægning og dagsordenen til vejledningstimerne tilrettelægges af praktikanten(evt. i samarbejde med praktikvejlederen i opstarten). Inden for de første uger udarbejdes praktikantens læringsmål og færdiggøres til seminariets fastsatte dato. Læringsmålene vil løbende blive taget op til evaluering. Det forventes at praktikanten skriver logbog gennem hele 8

9 Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) praktikperioden, om det der nu undrer eller skaber spørgsmål hos praktikanten. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Undervisningsmateriale fra: Styrelse for Social Service og Ministeriet for Familie- og forbrugsanliggender. På vej i en anerkendende retning. / Voksnes definitionsmagt og voksnes selvoplevelse. Af Berit Bae fra Social kritik. (Forefindes på institutionen.) Vi har et pænt udsnit af faglitteratur stående med relevant emner, men det skal tilpasses læringsmålerne om andet kommer i spil. Ledelsen har det overordnede ansvar for praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse i institutionen. Praktikvejleder er den pædagog, der i institutionen har den daglige vejledning af den studerende. Det er vejledernes opgave at afsætte tid (skemalægge) til vejledningen. Den studerende er velkommen til at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for at få den bedste faglige viden(fx besidder lederen det bedste overblik over økonomien, sikkerhedsrep. regler om sikkerhed m.v.) 9

10 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår Uddannelsesplan anden praktikperiode Vi forventer at den studerende efterlever kravene fra første praktiskperiode. a) Som pædagog i børnehaven er der mange samarbejdspartnere, med meget forskellige behov - børnene, forældrene, forældrebestyrelser, nære kolleger, tværfaglig samarbejdspartnere, MED-udvalg og politikkerne. Dette gør at det er et alsidigt job, hvor vi ofte bliver konfronteret med forældrenes og samfundets opfattelse af og holdning til børneopdragelse og omsorg, samt statens og forældrenes forventninger til børnehaven. Derfor skal kommunikationen og samværet foregå på mange forskellige niveauer, for at opnå det bedste samarbejde. Derfor skal den studerende være deltagende i det daglige arbejde og samarbejde både med forældre og kollegaer. Men også forholde sig til de politiske beslutninger, retningslinjer og vedtagelser for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet(så som læreplaner, sprogpakke m.m.) b)vi skal skabe tryghed og tillid, kunne sætte krav og hjælpe børnene med at blive selvhjulpen. Udvikle børnene ved spændende aktiviteter og give dem troen på sig selv. Den studerende opnår dette i praksis arbejde. Den studerende skal selvstændigt kunne tilbyde sig som voksen og havde lyst til at gå ind i relationer med forståelse for rollen som professionel. c) Kulturen på stedet er summen af vores forskellige kompetencer og livserfaringer. Vi arbejder på at have en personalegruppe med en bred viden. Hvert år kommer nye børn(plus forældre) og dette gør at vi skal være forandringsklare efter de behov børnene har. Dette gør også at vores arbejde med tværfaglige grupper varierer efter hvilken 10

11 d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme børnegruppe vi har og at vi tager kurser/uddannelse efter tidens behov. Den studerende skal kunne reflektere og forholde sig kritisk over hvilken betydning vores pædagogik har for børnenes fremtid. Samt forholde sig reflekterende over hvilken betydning det har for børns liv at det domineres af institutionslivets normer og rammer. d) Vores arbejdsgiver er Holbæk kommune og vi er et distrikt bestående af 4 børnehuse, som har vi en distriktsleder, hun kan defineres som binde ledet mellem kommunen og børnehusene. I huset arbejder vores leder, som har det overordnede overblik for det pædagogiske, personalemæssige og økonomi. Den studerende kan lære om praktikstedets ledelse gennem samtale med husets leder. e) Samarbejdspartner udenfor huset er talepædagoger, sundhedsplejersker, psykologer m.m. Det er os der kontakter dem når vi har brug for vejledning til vores arbejde. Andre eksterne samarbejdsformer er MED-udvalg, fælles institutions møder, fælles kursus. Internt holder vi personalemøder, stuemøder, planlægnings møder, forældre møder, forældresamtaler. Som studerende deltager man i møderne. Her har den studerende mulighed for at deltage aktivt. Både ved at deltage i de pædagogiske diskussioner og kollektive beslutninger. f) vi forholder os til gældende regler om tavshedspligt og magtanvendelse og det samme skal den studerende. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? - At deltage i en aktiv hverdag sammen med børnene, som både indeholder praktiske og pædagogiske opgaver. - At følge børnene idéer og selv i gang sætte aktiviteter sammen med børnene. - At værne om børnenes gode lege. - Skabe kontakt til børnene, og være opmærksom på deres forskelligheder. - At indgå aktivt i samarbejdet med vejleder og det øvrige personale - At udvikle viden om den pædagogiske praksis gennem iagttagelse og observationer. - At kunne reflektere og undre dig over den pædagogiske praksis, både med den indflydelse pædagogen, forældrene, samfundet og institutionens kultur har for barnet og dens udvikling. - At tilegne sig en praktisk viden om 3-6 års børns udvikling - At handle på baggrund af egne vurderinger og iagttagelser - at vise initiativer og selvstændighed i det pædagogiske arbejde 11

12 Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion - At selv skabe kontakt til børnene og deres forældre. - Få indblik i det tværfaglige samarbejde. Ved aktivt at tage del i vores hverdag, er der rig mulighed for at den studerende kan reflektere over den teori/viden som han/hun på nyværende tidspunkt er tilegnet med praksis. Og tilegne sig indsigt i egne styrker og svagheder i det pædagogiske arbejde i en børnehave. Som praktikant i andet praktikforløb, indgår man i normering på lige fod med de fastansatte, derfor forventes der også, at stedets arbejdsopgaver bliver varetaget på samme måde. Sker det kan overstående læres i perioden. Hvilke personlige læringsmål praktikanten sætter sig som mål, udarbejdes i starten af praktikken. Praktikanten tager hurtigst muligt kontakt med Mariendal børnehave for at aftale snarest mulige forbesøg. Det første møde mellem den studerende og Mariendal Børnehave: - præsentation af institutionen og praktikvejleder. - virksomhedsplan/årsplan udleveres. - mødetid aftales. - praktikanten medbringer sine forventninger og delvis målsætning i nedskreven stand til praktikvejlederen. Opstart: Praktikanten er på samme stue som vejlederen, og i den første tid vil praktikanten følge sin praktikvejleder. Vejledning: Vi har vejledning hver 14 dag, 2 timer, hvor refleksioner, undren og spørgsmål fra praktikanten kan debatteres/besvares. Planlægning og dagsorden til vejledningstimerne tilrettelægges af praktikanten. Inden for de første uger udarbejdes praktikantens læringsmål og færdiggøres til seminariets fastsatte dato. Læringsmålene vil løbende blive taget op til evaluering. Anbefaling af faglitteratur Det forventes at praktikanten skriver logbog gennem hele praktikperioden om det, der nu undrer eller skaber spørgsmål hos praktikanten. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. undervisningsmateriale fra: Styrelse for Social Service og Ministeriet for Familie- og forbrugsanliggender. På vej i en anerkendende retning. / Voksnes definitionsmagt og voksnes selvoplevelse. Af Berit Bae fra Social kritik. 12

13 Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Udvalget afsnit i Den pædagogiske kultur. Grundbog i kommunikation, organisation og ledelse. Af Susanne Idun Mørch, fra Systime Academic. (Forefindes på institutionen.) Vi har et pænt udsnit af faglitteratur stående med relevant emner, men det skal tilpasses læringsmålerne om andet kommer i spil. Ledelsen har det overordnede ansvar for praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse i institutionen. Praktikvejleder er den pædagog, der i institutionen har den daglige vejledning af den studerende. Det er vejledernes opgave at afsætte tid (skemalægge) til vejledningen. Den studerende er velkommen til at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for at få den bedste faglige viden(fx besidder lederen med bedste overblik over økonomien, sikkerhedsrep. Regler om sikkerhed m.v.) Praktikanten skal efter en måned i praktikken aftale et møde med lederen, for at få et indblik i Mariendals organisation. 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Uddannelsesplan tredje praktikperiode 13

14 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Det forventes at den studerende gør brug af de erfaringer der er gjort i de sidste to praktikker. Vi forventer at den studerende vil være i stand til at arbejde selvstændigt. Den studerende skal indgå i arbejdet på lige fod med det øvrige personale, bruge sin indflydelse og er ansvarlig for de opgaver, der skal løses i forhold til børnene, samt forældre og andre samarbejdspartnere. a) Den studerende skal undersøge hvad er professionens arbejdsområde og opgavefelt b)at barnet er en stor del af sin tid i børnehaven, betyder at vi, som pædagoger, har stor del i barnets udvikling og læring af selvforståelse, empatisk forståelse, socialisering, opdagelse og m.m. Derfor er det vigtigt at barnet er i centrum og udgangspunkt for vores pædagogiske arbejde og i samarbejdet med forældrene. Når et barn får det svært, laves en handleplan med en metode for hvordan barnet kan hjælpes. Handleplanen sættes i gang og senere tages den op igen for at evaluere om metoden virkede. Derfor skal den studerende reflektere og undersøge om der er samklang i samspillet, om der leves op til de pædagogiske forventningerne og arbejdsopgaverne. c) Den studende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluere de pædagogiske processer og undersøge tegn på læring/udvikling. d) Den studerende skal tilegne sig viden om børnehavens historiske og kulturelle udvikling, det kan ske via interview med personale som har være længere tid på stedet. e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis. Begynde at skabe sig et billede af hvilken form for pædagogik og pædagogiske arbejdsmetoder som den studerende står for. Blive bevidst om sin egen rolle og kende sine styrker og svagheder. f) Den studerende skal deltage i aktivt tværsamarbejdet. Turde komme med observationer, løsnings forslag og meninger. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? - At deltage i en aktiv hverdag sammen med børnene, som både indeholder praktiske og pædagogiske opgaver. - At følge børnene idéer og selv i gang sætte aktiviteter 14

15 - At følge børnene idéer og selv i gang sætte aktiviteter sammen med børnene. - At værne om børnenes gode lege. - Skabe kontakt til børnene og være opmærksom på deres forskelligheder. - At indgå aktivt i samarbejdet med vejleder og det øvrige personale - At udvikle viden om den pædagogiske praksis gennem iagttagelse og observationer. - At tilegne sig en praktisk viden om 3-6 åriges udvikling. - At lave planlægningen af det daglige arbejde - At vise faglig kompetence og selvstændighed i det pædagogiske arbejde - At gå aktivt ind i forældresamarbejdet - At indgå i et dynamisk samspil med børnene og de øvrige medarbejdere - At udvikle viden om den pædagogiske praksis gennem iagttagelse - At selvstændigt kunne beskrive, analysere og handle pædagogisk. - At vise pædagogisk refleksion og videre udvikle den pædagogiske praksis - At vise ansvarlighed og modenhed i det pædagogiske arbejde - Få indblik i det tværfaglige samarbejde. Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Ved aktivt at tage del i vores hverdag, er der rig mulighed for at den studerende kan reflektere over den teori/viden som han/hun på nuværende tidspunkt er tilegnet med praksis. Og tilegne sig indsigt i egne styrker og svagheder i det pædagogiske arbejde i en børnehave. Som praktikant i tredje praktikforløb, indgår man i normering som en fastansat, derfor forventes det også at stedets arbejdsopgaver bliver varetaget på samme måde. Sker det kan ovenstående læres i perioden. Hvilken personlige læringsmål praktikanten sætter sig som mål udarbejdes i starten af praktikken. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af Praktikanten tager hurtigst muligt kontakt med Mariendal børnehave for at aftale snarest mulige før forbesøg. Det første møde mellem den studerende og Mariendal Børnehave: - præsentation af institutionen og praktikvejleder. - virksomhedsplan/årsplan udleveres. - mødetid aftales. 15

16 praktikdokument, skriftlighed og refleksion - praktikanten medbringer sine forventninger og delvise målsætninger i nedskreven stand til praktikvejlederen. Opstart: Praktikanten er på samme stue som vejlederen, og i den første tid vil praktikanten følge sin praktikvejleder. Vejledning: Vi har vejledning hver 14 dag i 2 timer, hvor refleksioner, undren og spørgsmål fra praktikanten kan debatteres/besvares. Planlægning og dagsordenen til vejledningstimerne tilrettelægges af praktikanten. Inden for de første uger udarbejdes praktikantens læringsmål og færdiggøres til seminariets fastsatte dato. Læringsmålene vil løbende blive taget op til evaluering. Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Det forventes at praktikanten skriver logbog gennem hele praktik perioden, om det der nu undrer eller skaber spørgsmål hos praktikanten. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Undervisningsmateriale, fra Styrelse for Social Service og Ministeriet for Familie- og forbrugsanliggender. På vej i en anerkendende retning./ Voksnes definitionsmagt og voksnes selvoplevelse. Af Berit Bae fra Social kritik. Udvalget afsnit i Børnepsykologi. Af H. Rudolph Schaffer fra Gyldendals Bogklub. (Alle Forefindes på institutionen.) Vi har et pænt udsnit af faglitteratur stående med relevant emner, men det skal tilpasses læringsmålerne om andet kommer i spil. Ledelsen har det overordnede ansvar for praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse i institutionen. Praktikvejleder er den pædagog, der i institutionen har den daglige vejledning af den studerende. Det er vejledernes opgave at afsætte tid (skemalægge) til vejledningen. Den studerende er velkommen til at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for at få den bedste faglige viden(fx besidder lederen det bedste overblik over økonomien, sikkerhedsrep. regler om sikkerhed m.v.) Praktikanten skal efter en måned i praktikken aftale et møde med lederen, for at få et indblik i Mariendals organisation. 16

17 Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. Bilag Fra bekendtgørelsens bilag 7: Signalement af praktikuddannelsen Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 17

18 18