Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Transkript

1 Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan

2 Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Vkseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Bilag: Fælles mål 2

3 Den pædaggiske læreplan Indledning Du sidder nu med Faabrg-Midtfyn Kmmunes kravspecifikatin fr pædaggiske læreplaner. Denne kravspecifikatin sætter rammerne fr en helt ny måde at arbejde med den pædaggiske læreplan i Faabrg-Midtfyn Kmmune. Intentinen bag kravspecifikatinen er at frenkle det kmplicerede. Kravspecifikatinen er en skabeln fr den pædaggiske læreplan. En skabeln, der både fastsætter ngle rammer fr frmen såvel sm et niveau fr indhldet i den pædaggiske læreplan. Kravspecifikatinen fastsætter fælles læringsmål fr dagtilbudsmrådet i kmmunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål fr de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i verensstemmelse med intentinerne i dagtilbudslven g tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale sm frskere g eksperter har udviklet i frbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden g frskning på 0-6 års mrådet Fr institutiner bestående af flere matrikler giver læreplansdkumentet mulighed fr at vise det fælles værdigrundlag g de frskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikatinen skal der laves beskrivelser g dkumentatin af henhldsvis en vkseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur g en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser g dkumentatiner skal der bl.a. redegøres fr, hvrdan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsfrløbet vil netp fkusere på denne nye måde at arbejde med den pædaggiske læreplan. Dette er en elektrnisk udgave af kravspecifikatinen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dkumentet indehlder farvede felter med verskrifter g infrmatiner m dagtilbudsmrådet. Under disse felter skal der beskrives, hvrdan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Den pædaggiske læreplan Del 1. Lvgrundlag Lvgrundlaget er dagtilbudslvens Frmålet med den pædaggiske læreplan "Et af de centrale frmål fr dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring g udvikling af kmpetencer. Sm et værktøj hertil skal alle dagtilbud mfattet af dagtilbudslven udarbejde en pædaggisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i frhld til t aldersgrupper: 0-2 år g fra 3 år til barnets sklestart." Den pædaggiske læreplan danner grundlag fr en pædaggisk praksis, der lever p til lvgivningens intentiner m: At bidrage til at styrke børnenes læring g udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fkus på børn med særlige behv At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædaggiske arbejde At bidrage til en større synlighed g deraf følgende invlvering g dialg med frældre, fagsekretariat g plitikere At bidrage til at børnenes kmpetencer ved sklestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksin, der bygger på dkumentatin g evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses sm en vej til beskrivelse af den pædaggiske praksis sm dkumentatin fr frældre, fagsekretariat.a. 4

5 Den pædaggiske læreplan Del 2. Generelle plysninger Institutinens navn Børnecenter Vesterparken & Guldhøj Børnehave Fakta m institutinen Adresse g institutinstype: Børnecenter Vesterparken & Guldhøj er en kmmunal institutin under fælles ledelse. Institutinen består af t huse: Børnecenter Vesterparken & Guldhøj Børnehave Vesterparken 23 Odensevej Ringe 5750 Ringe Børnecenter Vesterparken er et integreret dagtilbud med vuggestue, børnehave g specialpædaggiske pladser til børn i børnehavealderen. Guldhøj Børnehave er en børnehave. Institutinens huse er beliggende med ca. 2 km.s afstand i Ringe by tæt på selve bykernen. Vi har dermed via et stisystem let adgang til f.eks. biblitek, bigraf g hallen med mliggende bldbaner. Der er mulighed fr at benytte ffentlige transprtmidler (tg g bus). Vi har Ringe sø, åen g grønne mråder med naturlegeplads at gå på naturpdagelse i. Åbningstider g lukkedage: Institutinen har åbent mandag - fredag fredag Der er mulighed fr at søge udvidet åbningstid fra 6.00 m mrgen g til m eftermiddagen. Udvidet åbningstid bevilges af Fagsekretariat Dagtilbud Børn. Ansøgningsskema fås i husene. Institutinen hlder lukket 5. juni g 24. december. Ugerne er efter kmmunalbestyrelsens beslutning lukkeuger med mulighed fr ved behv at få passet sit barn i enten Børnecenter Vesterparken eller i fællespasning i en anden nærliggende institutin. Frældrebestyrelsen har desuden besluttet, at vi i andre ferier (sklernes vinterferie, de 3 dage p til påske, efterårsferie g mellem jul g nytår), hvr en str del af børnene hlder ferie, har fællespasning i Børnecenter Vesterparken. Dette hus er valgt af hensyn til Vesterparkens vuggestuebørn g børn i det specialpædaggiske tilbud. Institutinens årsnrm det gennemsnitlige antal børn i institutinen i et budgetår: Børnecenter Vesterparken er nrmeret til 15 vuggestuebørn g 50 børnehavebørn, heraf 3 børn med behv fr en specialpædaggisk plads. 5

6 Den pædaggiske læreplan Guldhøj Børnehave er nrmeret til 45 børnehavebørn. Persnale: I Børnecenter Vesterparken er der ansat 9 pædagger, hvraf t er pædagger med specialpædaggisk viden g erfaring (bl.a. en Marte Me-uddannelse), en har en mtrik-uddannelse g en er sprgpædagg 1 pædaggisk assistent 1 pædaggmedhjælper 1 studerende fra UCL I Guldhøj Børnehave er der ansat 3 pædagger, hvraf en har en mtrik-uddannelse g en er sprgpædagg 3 pædaggmedhjælpere 1 studerende fra UCL 1 køkkenassistent Begge huse har derudver i perider praktikanter fra frskellige uddannelser g persner i jb med løntilskud. Fysiske rammer: Børnecenter Vesterparken er et 35 år gammelt hus. De rum, der benyttes til pædaggiske aktiviteter ligger i et plan. Bygningen består af en blanding af stre g små rum. De små rum er indrettet til frdybelseslege/-aktiviteter sm knstruktinsrum, dukkekrg, frtællerum g sprgrum, mens de stre rum er Fællesrummet med køkkenafdeling, spiseplads g legemråder Musehullet, der er vuggestuebørnenes grupperum Trldehøjen, der bruges til mtrik, musik g teater Rævehulen, der er base fr børn med specielle behv g desuden bruges til arbejde med børn i mindre grupper g stille aktiviteter sm f.eks.puslespil g brætspil Bjørnegrtten, sm er det kreative rum. Vi har en str legeplads med gamle frugttræer, en lille køkkenhave, mtrisk udfrdrende legeredskaber, sandkasser g legehuse samt en flisebelagt "kørebane". I frbindelse med vuggestuen har vi en lille afgrænset legeplads, hvr de mindste børn har mulighed fr at lege på egne præmisser. Guldhøj Børnehave er en del af Guldhøjkmplekset - en tidligere skle, sm gså bebs af Musiksklen, Hjemmeplejen, Dagplejens legestue g Fagsekretariater. Børnehaven blev indrettet fr 20 år siden. Indgangen til børnehaven nås via en trappe i hver ende af børnehaven, g vre rum ligger i t plan, idet vi har mtrikrum g grupperummet "Ubåden", sm benyttes af de største børnehavebørn i "høj kælder". I stueplan har vi Garderber i hver ende af huset Køkkenet med plads til spisning g kreative aktiviteter Larvestuen, der er indrettet med frskellige aktivitetsmråder. Aktiviteten er synliggjrt fr børnene via rganisering af legtøj/materialer g afgrænsede mråder ved hjælp af legetæpper g møblernes placering. Stuen har et lille Dubl-rum, et lille træhus til bl.a. sprglig frdybelse g "et legetårn", sm nås via en lille trappe i rummet. 6

7 Den pædaggiske læreplan Et lille rum indrettet med plads til leg-knstruktin g læsning/frtælling. Skrubtudsestuen, der er en bygningsmæssig pendant til Larvestuen, men indrettet med andre aktivitetsmråder, så stuerne supplerer hinanden. Her findes dukkekrgen, et knstrutinsmråde g et lille barbidukke-rum. I den høje kælder har vi Ubåden, sm er strebørns-/førsklebørnenes grupperum. Rummet er indrettet med brde g stle til stillesiddende aktiviteter g suppleres af Mtrikrummet, der gså hver mrgen i vinterhalvåret eller ved dårligt vejr i smmerhalvåret benyttes til mtriske aktiviteter med en mindre gruppe børn Legerum med barbidukker Legemråde afskærmet fra mtrikrummet ved hjælp af reler med actindukker g knstruktinslegetøj. Vres stre legeplads er i t niveauer. I nederste halvdel er der sandkasser g legehuse, gynger g andre mtrisk udfrdrende legeredskaber. Øverste del er indrettet med en flisebelagt "kørebane", en høj med rutchebane g bede med træer, buske g blmster. Vi har stre træer med frugt g nødder, sm børnene må klatre i. Legepladsen er indrettet, så der er en mtrikbane, der udfrdrer børnenes mtrik ptimalt. Det er et af vre mål, at alle børn klarer denne bane inden sklestart. Institutinens værdier Vi arbejder ud fra FaabrgMidtfyn Kmmunes grundlæggende værdier, sm fremgår af Den sammenhængende Børneplitik. (link) Alle børn har ret til en gd barndm med msrg, nærvær, leg g læring. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Alle børn har ret til ptimale udviklingsbetingelser. Det er vres ansvar at sørge fr, at børnene får adgang til disse rettigheder. Ethvert barn er unikt g udvikler sig i trin g eget temp gennem relatiner til andre (Daniel Stern). I samarbejde med barnets frældre, sm er de vigtigste vksne i barnets liv, støtter vi ud fra et ressurcerienteret menneskesyn p m det enkelte barns trivsel g udvikling. Det betyder gså, at vi sætter ind med særlige franstaltninger i frm af indsatsplaner, tværfagligt samarbejde med kmmunens knsulenter g særlig støtte til enkelte børn eller børnegrupper, når det er nødvendigt. Til at vurdere, hvrnår der er behv fr særlige franstaltninger bruger vi Vækstmdellen (Peter Lang/Marianne Grønkbæk) g Handleguidens trivselsskema. (Link) Ud ver at leve p til de grundlæggende kmmunale værdier har vi defineret flg. værdier Anerkendelse Vi indgår i anerkendende relatiner med børn, frældre, klleger g øvrige samarbejdspartnere fr at skabe de bedste betingelser fr det enkelte barn. Ligeværdighed Vi indgår i ligeværdige relatiner med børn, frældre g klleger, så vi hver især plever, at vi bliver set, hørt g taget alvrligt. Vi kan ikke det samme, men sammen kan vi meget. Nærvær Iflg. Daniel Sterns teri er betydningsfulde relatiner grundlaget fr udvikling. Betydningsfulde relatiner dannes når den vksne frstår at afstemme sig med barnet. Udvikling g læring. 7

8 Den pædaggiske læreplan Vi møder barnet ved dets øvre grænse g pmuntrer det til videreudvikling. (Lev Vygtsky). Vi skaber inspirerende læringsmiljøer, hvr børnene både på egen hånd g med persnalet sm guider kan udvikle sig g lære. De til en hver tid gældende aftalemål Vre aftalemål fr 2014: Overgange fra dagtilbud til skle Der er udarbejdet vergangsaftale med distriktssklerne Nrdagersklen g Tingagersklen. Skle g daginstitutiner mødes på ledelsesniveau i ktber måned, fr at evaluere sidste verlevering, udvikle vres samarbejde g vres kmmunikatin, udveksle fkus g værdier i de enkelte børnehaver g lave specifik tidsplan fr kmmende verlevering. (bilag: Overrdnet plan fr vergang mellem daginstitutin g skle) Inklusin Der er udarbejdet prcesplan fr det systematiske arbejde med inklusin g frebyggende arbejde. En medarbejder med særlige kmpetencer i arbejdet med børn med særlige behv er nøglepersn i frhld til det daglige arbejde i institutinen. Læreplaner g læringsmiljø Der skal i frældrebestyrelsen udarbejdes et kncept fr, hvrdan denne inddrages systematisk i udarbejdelse g evaluering af de pædaggiske lærepaner. Dette arbejde færdiggøres i efteråret Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet indgår i de fleste planlagte aktiviteter. Børnene er dagligt på legepladsen i ca. 2 timer, hvr aktiv bevægelse indgår. Vi leger lege, hvr børnene får pulsen p. I Tilsynsrapprten fr 2013 henstilles det, at den videre fusinsprces skal understøttes af mere tydelige udviklingsmål, sådan at der kan ske en klar frmidling til persnale g frældre. 12. september starter hele persnalet et udviklingsfrløb med knsulent Birgitte Kurup fra UKON, sm skal understøtte g speede fusinsprcessen p. (bilag) 1. ktber tiltræder en ny suschef g det bliver dermed gså et nyt ledelsesteam, der skal arbejde videre med fusinsprcessen. Børn med særlige behv I henhld til dagtilbudslvens 8 stk. 4 skal den pædaggiske læreplan beskrive relevante metder g aktiviteter samt eventuelle mål, der pstilles g iværksættes fr børn med særlige behv. En central intentin med de pædaggiske læreplaner er at styrke den pædaggiske indsats ver fr børn med særlige behv. I Faabrg-Midtfyn Kmmune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, g dermed til relatinerne mkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædaggiske læreplan er gældende fr alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metder g aktiviteter g ved iværksættelse af prcedure i henhld til Indsatsguide. Når det bserveres, at et barn har særlige behv, udarbejdes der i samarbejde med frældrene en indsatsplan fr barnets videre udvikling, g Indsatsguiden følges fr det videre frløb. 8

9 Den pædaggiske læreplan Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børneplitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn g unge i hverdagen. Handleguiden beskriver prcedurer, rller, ansvar g frventninger til alle, når løsning af prblemer kræver bidrag fra flere instanser i kmmunen. Sådan arbejder vi med indsatsplaner: Alle børn i vre huse har en kntaktpædagg, der laver en vækstmdel i frhld til barnets udvikling. Derudver indplaceres alle børn på Handleguidens børnelinie fr at vurdere barnets trivsel. Barnets vækstmdel g indplacering på børnelinien evalueres på ugentlige sparringsmøder med en pædaggkllega, således at alle børns udvikling vurderes minimum hver tredje måned. Vækstmdellen er arbejdsredskab ved de årlige frældresamtaler. Når et barns udvikling giver anledning til bekymring, enten frdi udviklingen ikke er alderssvarende prgressiv, eller frdi barnet falder i trivsel, er det kntaktpædaggens pgave at iværksætte g indsamle iagttagelser hs sine pædaggklleger. I samarbejde med sine kllegiale sparringspartnere revurderer hun derefter barnets vækstmdel. Herefter inddrages frældrene. Vækstmdellen bruges sm udgangspunkt i en samtale med frældrene. Under frældresamtalen byder frældrene ind med evt. yderligere ressurcer eller udviklingspunkter fr barnet. Pædaggen har før mødet påbegyndt udarbejdelsen af en indsatsplan i frhld til barnets udfrdring. Indsatsplanen færdiggøres i samarbejde med frældrene, g det aftales, hvad vi arbejder med i institutinen, g hvad frældrene arbejder med derhjemme. Det er vigtigt, at de tiltag, vi g frældrene skal fretage er målbare, fr at vi alle kan se en prgressin i barnets udvikling. Inden mødets afslutning aftales en dat fr et evalueringsmøde. Tidsrummet, der skal arbejdes i før evalueringen, vurderes i frhld til barnets udfrdring g tiltagene, men ligger nrmalt på 2-3 uger. På næste møde med frældrene evalueres, m målet eller evt. delmål er nået, g der pstilles evt. nye mål g tiltag. Såfremt der ikke er pnået fremskridt g/eller det vurderes, at det vil være til gavn fr barnet at inddrage en tværfaglig samarbejdspartner, sendes de udarbejdede indsatsplaner til institutinens tilknyttede kntaktpersn i BUR, sm herefter sørger fr at etablere det videre samarbejde mellem den relevante knsulent, frældre, pædagg g leder. Overgange Mdtagelse af nye børn Når et nyt barn skal starte i institutinen, beslutter vi, hvem der skal være barnets kntaktpædagg. Denne sender et lille velkmstbrev til barnet g pfrdrer til et besøg med mr g/eller far. Vi indbyder gså barnets dagplejer til at kmme på besøg sammen med barnet, hvis hun/han har mulighed fr det. Ved besøget tager kntaktpædaggen imd barn g frældre. Hun viser rundt i institutinen, frtæller m hverdagen g giver praktiske plysninger m madpakker, tøj.s.v. Det aftales, hvrdan indkøringen af barnet skal fregå. Vi giver s gd tid, så alle føler sig velkmne g barnet får lv til at udfrske g lege lidt. Der udleveres relevant materiale sm velkmstflder g kstplitik. Hvis barnet kmmer fra kmmunal dagpleje i kmmunen, sker der en verlevering i verensstemmelse med aftale m vergang fra dagpleje til institutin. Hvis barnet kmmer fra en anden institutin i kmmunen, fra en privat dagpleje eller institutin eller en institutin udenfr kmmunen, beder vi frældrene m lv til evt. at indhente relevant infrmatin fra barnets sidste dagtilbud. 9

10 Den pædaggiske læreplan I frbindelse med barnets start hldes en pstartsamtale med frældrene fr at få så gdt et kendskab til barnet sm muligt. Til denne samtale anvendes samtaleskema, der udleveres til frældrene på frhånd, så de er frberedte (bilag). Efter ca. 3 mdr. hldes en pfølgningssamtale, hvr vi taler m barnets reaktiner, hvrdan er barnet faldet til, frældrenes plevelse af starten, g er der nget, vi skal have ekstra fkus på fremver. Ved samtalen bruges skema til 3 mdr.s samtale (bilag). Den første tid i vuggestuen/børnehaven er det vigtigt, at barnet får ekstra pmærksmhed. Kntaktpædaggen er pmærksm på barnets eventuelle behv fr at hlde i hånd, sidde ved siden af hende g have sikkerhed fr, at en vksen er til rådighed fr netp ham/hende. Det er derfr vigtigt, at "verlevere" barnet til en anden vksen, når kntaktpædaggen frlader rummet/huset g frklare barnet, at det nu er den anden vksne, der passer på ham/hende. Overgange Intern vergang Vi har fælles mdtagelse af alle husets børn m mrgenen, ligesm vi samles før lukketid m eftermiddagen. Persnalet fra børnehaven har gså deres gang i vuggestuen g er med i det pædaggiske arbejde dér i det faste vuggestuepersnales fravær, så alle vuggestuebørn kender børnehavens persnale før vergangen til børnehave. De største børn i vuggestuen deltager desuden sammen med en pædagg fra vuggestuen i aktiviteterne i børnehaven, når det er relevant fr dem. Disse tiltag bevirker, at vergangen mellem vuggestue g børnehave lettes fr barnet g frældrene. I gd tid før barnets vergang til børnehave, aftales det, hvem der skal være barnets kmmende kntaktpædagg, så relatinen mellem barn g "ny" kntaktpædagg kan intensiveres. Frældrene rienteres m, hvem den nye kntaktpædagg er, g de får mulighed fr gså at intensivere samarbejdet. Børn med udfrdringer g særlige behv er i frvejen drøftet på persnalemøder, så det arbejde, der pågår i vuggestuen, kan frtsættes i børnehaven. Kntaktpædaggen er gså pmærksm på, at børn, der verflyttes internt, kan have samme behv fr ekstra pmærksmhed den første tid sm børn udefra. Desuden har barnet mulighed fr at søge tilbage til vuggestuen fr at "besøge" venner g persnale. Børnene har samme kntaktpædagg g basisgruppe i hele børnehavetiden, men deltager i såvel alderspdelte aktiviteter sm aktiviteter på tværs af alderstrin. Overgange Overgang til andre institutiner Overlevering af infrmatin m et barn til en anden institutin sker altid med frældrenes samtykke. Når et barn frlader institutinen fr at starte i en ny institutin, hlder vi derfr et møde med frældrene fr at aftale, hvrdan evt. indsatsplaner g anden infrmatin verleveres til den nye institutin. Hvis der har været etableret tværfagligt samarbejde m barnet, vil vi altid frsøge at hlde et vergangsmøde mellem alle invlverede parter (knsulenter, frældre, mdtagende institutin g s), hvr relevante arbejdspapirer verleveres. 10

11 Den pædaggiske læreplan Overgange Overgang til skle Frberedelse af børnene: Det sidste år før børnene starter i skle, har de sklefrberedende aktiviteter i en førsklegruppe. Frældresamarbejde m vergang til skle: I september/ktber måned hlder institutinen møde med de kmmende sklebørns frældre. Her er vækstmdellen grundlag fr en samtale m barnets ressurcer g udfrdringer i frhld til kmmende sklegang. Kntaktpædaggen kan ved tvivl m barnets skleparathed have lavet en skleparathedsvurdering, sm drøftes med frældrene. Der udarbejdes en indsatsplan i frhld til evt. udfrdringer fr barnet. Frældre kan, hvis institutinen er enig, søge skleudsættelse fr deres barn. Institutinen skal så lave en indsatsplan, der beskriver arbejdet med barnets udvikling frem md sklestart. Plan fr prces g pgaver vedr. visitatin af sklestartere følges. Frældresamarbejde m vergang til skle fr børn med særlige behv. Frældrene til et barn med særlige behv inddrages hurtigst muligt g senest i marts måned i året frud fr barnets sklestart i vervejelser g samarbejde m barnets vergang til skle med særlig støtte/særligt undervisningstilbud. Også her følges Plan fr prces g pgaver vedr. visitatin af sklestartere. Samarbejde med skler. Der er lavet skriftlig samarbejdsaftale med de t kmmunale skler i skledistriktet, Nrdagersklen g Tingagersklen (bilag). Vi tilbyder desuden Frisklerne i vres mråde verleveringsmøder m deres kmmende sklebørn. 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer Dkumentatin Ifølge dagtilbudslven er lederen ansvarlig fr at dkumentere, hvrdan g hvrvidt de metder g aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at pfylde de pstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dkumentatinen evalueres de pædaggiske tiltag. Dkumentatin g evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dkumentatinen. 3.1 Vkseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Sammenhæng Aktivitet. Samling. Samling giver en fællesskabsfølelse hs deltagerne. Samlingen er en relatin g en anerkendende dialg mellem nærværende vksne g en gruppe børn. Samtidig er samlingen en gd mulighed fr læring m frskellige emner. Med udgangspunkt i børnenes udviklingstrin/behv vælges en aktivitet/ et emne. 11

12 Den pædaggiske læreplan Dagtilbudslven siger verrdnet, at dagtilbud skal medvirke til at danne demkratiske mennesker, hvilket i høj grad sker i samlingen. Vres teretiske arbejdsgrundlag. Overrdnet bygger vres pædaggiske tilgang til børnene på, at trivsel, deltagelse g læring hænger uløseligt sammen g er hinandens frudsætning. Vi baserer vres pædaggiske praksis på Daniel Sterns udviklingsteri. Barnet fødes ifølge Stern med persnlighed, kmpetencer g frudsætninger til at kunne relatere til mgivelserne. Barnet får mulighed fr at udvikle de medfødte g ibende kmpetencer igennem samspil, dvs. relatiner til andre. Igennem relatinerne bliver dets selv tydeligt fr barnet g fr andre. Barnet plever, at være en del af nget samtidig med, at det er afgrænset sm persn. Stern pdeler udviklingen af barnets selv i fem dmæner, hvr barnet i hvert dmæne antager en ny plevelse af sig selv. De hidtidige erfaringer g plevelser bliver ikke irrelevante, de bruges i de nye dmæner i en udvidet kntekst. I dmænet "det subjektive selv" plever barnet, at der både findes et ydre samspil g et indre. Dette medfører en ny måde at relatere til mgivelserne på, hvr barnet plever at kunne dele dets indre følelse eller behv med et andet menneske uden rd. Barnet plever gså at kunne dele affektive stemninger, g at disse stemninger bliver besvaret. Denne affektive afstemning betyder, at barnet får en plevelse af få anerkendt g frstået sine følelser g behv, g de bliver derved mere knkrete fr barnet. De affektive stemninger, der ikke afstemmes, pleves derimd sm abstrakte g uvirkelige. Et barn er altså sårbart verfr g udvikles bl.a. ud fra, hvrledes der afstemmes, da den anden part i relatinens frventninger g grænser har indflydelse på, hvrnår der afstemmes. Barnet eksperimenterer løbende med at afprøve, hvad man kan dele med hvem, g hvrledes der afstemmes frskelligt alt efter, hvem der afstemmer g relatinens karakter. Yderligere beskæftiger Stern sig med barnets lagring af erfaringer g plevelser. Lagringen fregår ved at barnet samler episdiske samspilssituatiner g lagrer dem i en generaliseret frm. Dette kaldes RIG (Repræsentatiner af Interaktin der er blevet Generaliseret). Disse RIG- systemer kan både fremkalde negative g psitive frventninger til bl.a. samspil g relatiner med msrgspersner. (Marianne Brdin g Ingrid Hylander At blive sig selv Daniel Sterns teri i børnehavens hverdag ) Relatiner sm læringsfrudsætning Det, der er kendetegnende fr relatinen, skaber frudsætninger fr, hvad barnet lærer, både m fagstf g m sig selv.(berit Bae Vksnes definitinsmagt g børns selvplevelse) Kvaliteten af relatinen er altså afgørende fr barnets udviklings- g læringsmuligheder, da barnets kmpetencer g kapaciteter udvikles g stimuleres gennem scialt samspil. Fr at sikre barnets perspektiv skal pædaggen tænke udvikling af kmpetencer igennem deltagelse. Et barn udvikler sig ved at blive inddraget, bidrage til g få indflydelse på den kntekst, det er en del af. (Charltte Højhlt Kmpetence sm begreb kmpetent eller defensivt? ) Læring g udvikling af kmpetencer sker igennem interaktin g gensidigt frpligtende relatiner. Læring er derved karakteriseret ved et samspil mellem barn g pædagger eller andre børn, g altså et fællesanliggende mellem flere deltagere. Vi henter inspiratin til emner/aktiviteter fra kurser, bøger, artikler.l. samt fra det børnene p.t er ptaget af eller det, de vksne ser, børnene har brug fr. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Mål g Tegn Mål. Overrdnede mål: 0-2 år: - At børnene plever sig sm værdifulde deltagere i g medskabere af et scialt g kulturelt fællesskab - At børnene udvikler deres sprg 3-5 år: 12

13 Den pædaggiske læreplan - At børnene plever sig sm værdifulde deltagere i g medskabere af et scialt g kulturelt fællesskab - At børnene lærer at møde andre anerkendende g respektfuldt - At børnene lærer at samarbejde med andre g deltager i de demkratiske beslutningsprcesser - At børnene plever sig sm værdifulde deltagere i g medskabere af et scialt g kulturelt fællesskab - At børnene udvikler deres sprg - At børnene deltager i g får viden m kultur, kulturhistrie, g traditiner - At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, sciale g kulturelle mverden Tegn: 0-2 år - At børnene er aktivt deltagende - At børnene viser interesse, pmærksmhed g begejstring - At børnene udvikler evne til at vente på tur g give plads til andre - At børnene lærer nye rd g bruger dem i dagligdagen 3-5 år - At børnene er aktivt deltagende - At børnene viser interesse, pmærksmhed g begejstring - At børnene lærer nye rd g bruger dem i dagligdagen - At børnene taler indbyrdes eller med deres frældre m et emne - At børnene lærer nye rd g bruger dem i dagligdagen - At børnene kan vente på tur g give plads til andre - At børnene selv byder ind med input til et emne f.eks. vælge en sang/et emne eller ved at medbringe relevante ting Et eks.: I en samling snakker vi m årstiden frår, g ngle dage efter har et barn ngle fuglereder med. Dette medfører snak m fugle g fuglearter, g vi ser på fugle på Ipad Vi ønsker - At skabe gde relatiner barn-barn g barn vksen - At tage udgangspunkt i det enkelte barn ved at stå ved siden af, stå fran eller stå bagved. - At børnene plever tryghed, støtte g nærvær, så de er aktive g tør eksperimentere - At børnene er medbestemmende m, hvad der fregår i samlingen - At barnet udviser empati g lærer at tage hensyn til andre børn g vksne - At skabe læring gennem leg Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Tiltag Knkret aktivitet Samlingen indehlder alt efter alderstrin sange/sanglege, rim g remser, bgstav- g talkendskab, frm g farver, frtælling g dialg m frskellige emner. Planlægning af indhld/frmål. På stuemøder planlægges et frløb enten med udgangspunkt i årets gang eller i det, sm børnene er ptaget af i den givne peride. F.eks. kan børnene i smmerperiden være ptaget af, at ngle af dem har fået en kattekilling. Det er så den vksnes pgave at byde ind med sange, rim g remser, lege, viden m/ finde viden m katte eller kattedyr sammen med børnene på f.eks. ipad. Andre gange tages der udgangspunkt i det, de vksne plever, der er brug fr f.eks. venskaber g antimpning Frberedelse 13

14 Den pædaggiske læreplan Den vksne frbereder emnet, så børnene udfrdres i deres kmpetencer. Den vksne er samtidig lydhør i frhld til det, børnene byder ind med g kan følge deres retning. Det, børnene er/bliver ptaget af, tager de bedst læring af. Gennemførelse Et persnale er tvhlder, men der er et samspil mellem persnale g børn. Dkumentatin Børnene skal gså gennem dkumentatinen af aktiviteten/læringen have en psitiv, sjv g lærerig plevelse. Derfr dkumenterer vi fte ved hjælp af billeder/film g frtællinger, der får dem til at blive begejstrede, undre sig g stille nye spørgsmål, der fører til ny læring. Rammer generelt, tid, børnegruppe, gruppestørrelse. De 0-2-årige børn (ca. 15) samles på gulvet i vuggestuen med de 4 vksne mandag til trsdag. Fredag deltager vi i den fælles mrgensang. De mindste børn sidder på skød, de større sidder selv. Samlingen starter altid med, at vi synger en sang/leger en leg, hvr alle børn g vksne nævnes ved navn, g vi snakker m, hvem der ikke er kmmet i dag, så alle børn bliver set, g vi får sat navne på dem, vi savner. Derefter tager en af de vksne sangkufferten frem. I den ligger der små ting, der relaterer til en bestemt sang, g børnene vælger efter tur den sang, de gerne vil synge. Der laves fagter/bevægelser til alle sange. Ngle børn kan ikke rdene i sangene, men er med i bevægelserne. Samlingen varer minutter, alt efter dagsfrmen hs børnene. Fr de 3-5 årige i Vesterparken fregår samlingen mandag til trsdag i børnenes basisgruppe (4 grupper a børn). Vi siger gdmrgen til de børn, der er kmmet g snakker m, hvem der er fraværende, så alle bliver set. Vi synger 4 sange, sm er valgt af en af børnegrupperne, g sm vi øver s i at synge, fr at vi kan synge rigtig højt til fredagens fælles mrgensang. Der indgår ftest fagter eller bevægelse i sangene. Vi snakker m de mærkelige rd, der ngle gange er i sangene, g sm vi måske ikke helt frstår betydningen af. Vi kan gså tale m bgstaver, der er i et rd, eller det kan være en sang med tal i. Derefter taler vi sammen m et emne, sm enten udspringer af input fra børnene eller et emne, den vksne vælger, g sm evt. kan lægge p til de aktiviteter, der efter samlingen skal fregå i aktivitetsgrupperne. Snakken frtsætter, mens børnene spiser deres frugt g de deles til sidst i aktivitetsgrupper enten efter eget valg, efter alder eller efter behv. Samlingen varer ca. 35 minutter. Om fredagen samles hele huset til fælles mrgensang. Den gruppe, der har valgt ugens sange, præsenterer dem g sætter dem i gang. Vi slutter med at ønske hinanden gd weekend. Samlingerne frgår i de stre rum, så der er mulighed fr frskellige aktiviteter: siddende ved et brd/på gulvet eller sanglege/leg med bevægelse. Frugten spises af hygiejnehensyn altid siddende ved brdet. I Guldhøj fregår samling på 3 frskellige stuer mandag til trsdag g m fredagen fælles i køkken/alrum. Børnegrupperne er pdelt i 2 grupper med 3-5 årige g en gruppe med 5-6 årige g i perider i mindre grupper. Gruppestørrelsen er på børn. Der hldes samling i 45 minutter. Vi tager udgangspunkt i børnegruppens sammensætning g børnenes behv i valg af aktiviteten. I grupperne med de 3-5 årige hldes samlingen siddende på gulvet, således at alle kan se tavlen, der skrives på. Der snakkes m dag, dat, måned, år, vejr g årstider. Et barn tæller alle børnene, en anden tæller drengene g en tredje tæller pigerne. Der snakkes m hvilke børn, der ikke er kmmet i dag. Derudver har vi ugens rim g remse, sange g sanglege, frm g farver g et emne valgt af en vksen sm f.eks. Fri fr mbberi I samlingen tages gså udgangspunkt i, hvis et barn har nget med eller er ptaget af et emne. Hver mandag frtæller børnene på skift, hvad de har lavet i weekenden. Fr børn med særlige behv pfrdrer persnalet frældrene til at kmme med en seddel men stikrd til weekendens plevelser. I gruppen med de ældste børn mellem 5-6 år sidder børnene ved brde g på bestemte pladser. I alfabetisk rækkefølge efter børnenes navne har de deres dag. Dermed menes, at barnet hjælper den vksne med at frtælle g stave til dagens navn, dat, måned g årstal. Barnet frtæller, hvad det hedder til frnavn g efternavn, dets fødselsdat, hvr det br, g hvad deres frældre g søskende hedder. Barnet tæller alle børnene, g ved hjælp af en kugleramme finder det ud af, hvr mange børn, der mangler, g barnet frtæller, hvem der 14

15 Den pædaggiske læreplan mangler. Derudver vælger barnet rim-rd eller et rd, sm betyder t ting. De valgte rd skriver barnet på en frm (f.eks. trekant), sm hænges p. Der tages aktuelle emner p. Det kan være nget et barn har med, nget et barn har plevet, et pludseligt pstået emne eller et emne, sm den vksne har valgt. F.eks. har et barn en bg m vilde dyr med. Det kan medføre snak m vilde dyr, hvr de lever, hvad de spiser g efterfølgende bliver der lavet tegninger.l. Det vksenvalgte emne kan handle m krppen, g hvad vi spiser. Vi snakker m de frskellige krpsdele, g når vi spiser, snakker vi m sund g usund mad. Om mandagen frtæller børnene på skift, hvad de har lavet i weekenden, g de vælger selv et rd fra det, de har frtalt, sm skal skrives på tavlen. I fællessamlingen m fredagen synges bl.a. bevægelsessange, rim g remser, årstids- /højtidssange, g vi ønsker hinanden gd weekend med weekendsangen. Samlingen fregår i lyse rum med højt til lftet g med mulighed fr pdeling i 3 grupper. Fællesamlingen fregår i et strt lyst køkken/alrum. Der er mulighed fr spntant at lave bevægelseslege g musisk udfldelse, g fr at emnet kan udvikle sig til, at der laves kreative aktiviteter. Der er ligeledes mulighed fr at dele børnegruppen p i t grupper efter udviklingstrin g behv, da der sm udgangspunkt er t vksne i samlingen. I hver samling deltager 2 persnaler. På skrubtudsestuen g Larvestuen er der persnale, sm kan spille på guitar. Den, sm står fr samlingen, er bestemmende fr indhldet. Hvis et barn tager initiativ til input i samlingen følges det p, g kan vare ver en længere peride. Børn med særlige behv. Børn fra fødslen frskellige temperamenter, sm følger dem hele livet. Ngle børn tager bedst imd indtryk g registrerer deres mgivelser bedst, når de befinder sig i en rlig kncentreret tilstand, andre børn er helt med g har hørt alt, selv m de er urlige g tilsyneladende ukncentrerede, g atter andre hører ikke et rd, skønt de sidder stille g rligt, frdi de befinder sig i en døsende tilstand. (Daniel Stern) Det er pædaggernes pgave at identificere de frskellige børns temperamenter/læringsstile, sm kmmer til udtryk i samlingen. De urlige børn skal måske have en lille ting i hånden at "dimse" med eller en kuglepude at sidde på, de døsige skal have et lille klem af den vksne, der sidder ved siden af, eller vi skal lave nget med bevægelse fr at vække ham/hende. Samlingen varetages i Vesterparken af den pædagg, der er kntaktpædagg fr gruppen. Derudver har vi t "flyvere", der tager sig af et barn, der af den ene eller anden grund har brug fr at frlade samlingen, eller sm har brug fr ekstra fysisk støtte fra en vksen. I Guldhøj er der t persnaler i hver gruppe g dermed gså mulighed fr at give ekstra pmærksmhed til børn, der har brug fr det. Børn med særlige behv kan gså i en peride få tildelt særlig støtte til at deltage i f.eks. samlingen. Børnene i de specialpædaggiske pladser deltager i samlingen i en gruppe, såfremt det er til gavn fr deres udvikling. Barnet deltager altid sammen med en "sin" vksne, g der er derfr mulighed fr at trække sig ud af samlingen, hvis det bliver fr meget fr barnet. Regler. Alle børn deltager i samling. Børnene lytter til hinanden. Børnene taler pænt til g m hinanden g de vksne. 15

16 Den pædaggiske læreplan Børnene øver sig i at vente på tur. Børnene giver hinanden pmærksmhed. Børnene accepterer hinandens frskelligheder. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Evaluering Synliggørelse af praksis via dkumentatin i frhld til mål g tegn. På intra bliver der hver dag skrevet m samlingen g dens indhld til frældrene, g der bliver lagt billeder ind, sm relaterer til mål g tegn. Vi hænger materiale p m de emner/temaer, vi beskæftiger s med, så frældre g børn kan få en snak m, hvad barnet har plevet g lært. Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer I samlingen indgår flg. læreplanstemaer: Barnets alsidige persnlige udvikling Barnet bliver set g hørt g anerkendt. Barnet plever sig sm værdifuld i fællesskabet ved at blive nævnt ved navn, når han/hun er til stede g ønsket velkmmen tilbage, når han/hun har været fraværende. Barnet øves i at tage initiativ g psitinere sig i fællesskabet. Barnet øves i at være medbestemmende g stå frem g frtælle m egne plevelser. Krp g bevægelse Gennem sanglege g rytmer lærer barnet sin krp at kende. Barnet får kendskab til sund g usund kst via emnevalg. Sciale kmpetencer Sprg Barnet indgår i fællesskabets sciale spilleregler g lærer at anerkende g respektere andre. Barnet lærer at tage hensyn til andre ved bla.at lytte g vente på tur. Barnet lærer samarbejde g deltage i demkratiske prcesser. Barnet lærer frudsætningen fr venskaber - hvad er en gd ven, g hvrdan er jeg selv en gd ven. Med udgangspunkt i samtaler, rim g remser, sange g frtælling udvikler g styrker barnet sit sprg. Barnet udvikler nysgerrighed g interesse fr den sprglige verden, herunder bgstaver g tal. Naturen g naturfænmener. I samlingen snakkes m vejret, årstiderne, dyr, planter g naturfænmener så sm f.eks. strmvejr, vulkaner.s.v. Kulturelle udtryksfrmer g værdier. I samlingen snakkes m årstider/højtider g traditiner, der knytter sig dertil. Børnene synger årstidssange g sange, der hører til højtiderne. I samling vil det ver året være frskellige læreplanstemaer i spil, da samling bl.a. følger årstiderne g de ting, sm børn g persnale tager p. Ngle af læreplanstemaerne vil altid være i spil, g det er: barnets alsidige persnlige udvikling, sciale kmpetencer g sprg. De andre vil i perider kmme i spil, men når året er mme, vil alle 6 læreplanstemaerne have været i gang. 16

17 Den pædaggiske læreplan Praksisbeskrivelse af vkseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Børnemiljøet i frhld til den valgte aktivitet. Børnemiljøet i samlingen vurderes af de 3-5 årige via børneinterwievs. Det kan være i frhld til : "hvad er sjvt i samlingen - hvad er kedeligt", eller i frhld til en speciel situatin eller et bestemt emne. Når børnene plever, at det, de giver udtryk fr, tages alvrligt, vil de impulsivt give udtryk fr deres mening. De 0-2-årige børn aflæses via engagement g humør/stemning, g m de selv søger samlingen. Sådan arbejder vi med det fysiske, psykiske g æstetiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø Vi arbejder med variatin i samlingen: Der er plads til at børn g vksne kan lege frskellige lege i samlingen sm f.eks. sanglege med fagter g bevægelseslege, eller musikinstrumenterne kan tages frem g bruges. Der er mulighed fr at samlingen kan fregå både siddende ved brdet g på gulvet med mulighed fr, at børnene kan bevæge alle krpsdele. Vi vurderer, m der er et passende aktivitetsniveau i det tidsrum samlingen varer. Hvis det er fr udfrdrende fr et barn at deltage i samlingen, finder den vksne en metde, så barnet kan deltage. Det æstetiske børnemiljø Samling fregår i et lyst g farverigt /kunstnerisk miljø, hvr der bl.a. er tal, bgstaver g børnekunst på væggene, hvilket virker inspirerende børnene. Børnenes kunstværker hænges p på væggen sm ligeværdige kunstværker i frhld til det vksenprducerede læringsmateriale Vi sørger sammen med børnene fr, at rummet er ryddeligt g ikke flyder med ting g legetøj, sm ikke har relevans fr samlingen. Persnalet er nærværende, lyttende g anerkendende g udviser nysgerrighed, begejstring, interesse g pmærksmhed. Eks.: Et barn kmmer med 3 fuglereder, g persnalet viser str begejstring ved at tage emnet m fugle p. Hvr br de, hvrdan bygger de rede, g er det er en str eller lille fugl, der har bygget reden? Vi ser på Ipad hvilke fugle, vi trr der har bygget rederne, g vi hører, hvrdan fuglene synger. Til sidst synger vi: Jeg ved en lærkerede. Persnalet er pmærksmme på g respekterer både de børn, sm synes fuglereder er spændende, g de børn, sm synes, at fuglereder er ulækre. Det psykiske børnemiljø Samlingen er en aktivitet, hvr alle deltager, g sm i høj grad er inspireret af børnenes input. I samlingen er der frudsigelighed ved at den fregår på samme tid m frmiddagen, g at man samles på stuerne/ i basisgrupperne g m fredagen er der fællessamling. Dette bevirker at barnet er: Tryg ved at være i samlingen. Tryg ved den, man sidder ved siden af. Tryg ved de vksne Tryg ved gentagelser Tryg ved at kunne verskue situatinen, f. eks. kender barnet samlingens frløb. Tryg, når det skal rejse sig p/stå frem g sige nget. F. eks. Ved barnet, at den vksne støtter g hjælper, når det er svært. 17

18 Den pædaggiske læreplan I samling sker læring barn-barn vksen-barn i et dialgisk, udviklende g inspirerende miljø, sm til dels fregår på børnenes præmisser. Børnene føler ejerskab til samlingen, g deres selvværd vkser. Selve indhldet i samling er både frudsigeligt g varierende fra emne til emne bl.a. årtidsbestemt, emne bestemt af den vksne, eller hvis et barn har en ting med. Sådan handler vi, når vi bserverer, at et barn ikke trives i temaet. Når vi plever, at barnet ikke trives i samlingen, starter pædaggen en systematisk iagttagelse g refleksin i samarbejde med en pædaggkllega. Er det nget i rganiseringen, i miljøet, kammeratgruppen, der bevirker, at barnet ikke trives. Har barnet det svært i andre situatiner - eller er det netp dette tema, barnet har det svært med - altså en 180 grader undersøgelse af, hvad der kunne være årsagen til mistrivsel. Når årsagen er klarlagt, handles der på den. Hvrdan støtter den vksne barnet, hvis det f.eks. er temaet, der er årsag til at barnet ikke trives? Så skal barnet måske have tættere kntakt ved at den vksne sætter sig ved siden af, hlder i hånd g fkuserer på barnets stærke sider. Eks.: Et barn har svært ved at tælle alle børnene, men kan tælle til 3, så derfr får barnet hjælp til at tælle de vksne, hvr der er 2. Den vksne reagerer ligeledes på barnets temperament g kncentratin ved at sørge fr aktivitet eller hjælpemidler til barnet, hvis dette er årsagen. Dkumentatin af børnemiljøet Vi dkumenterer ved hjælp af kmmenterede fts g små praksisfrtællinger Den samlede vurdering af børnemiljøet i temae Den samlede vurdering er, at børnemiljøet er støttende g udviklende fr det enkelte barn. Vi må af hensyn til arbejdsmiljøet ikke have brde g stle i børnehøjde, hvilket efter vres vurdering ville være befrdrende fr et gdt fysisk børnemiljø. 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng En vigtig del af børnekulturen er den fri leg, g en str del af den indendørs frie leg frgår i dukkekrgen, hvad enten det drejer sig m de 0-2-åriges eller de 3-5 åriges leg. Der leges dagligt i dukkekrgen. Teretisk inspiratin: Dagtilbudslven siger verrdnet, at dagtilbud skal medvirke til at danne demkratiske mennesker, hvilket legen er medvirkende til. "Et af de steder, hvr vi gså kan være med til at skabe rammerne fr gd læring g et gdt læringsmiljø er gennem børns leg. Børn har altid leget, g uanset hvilket syn kulturen har haft på legen, frmår børn altid at skaffe sig rum g plads til at lege. Derfr må legen gså frstås sm en betydningsfuld g grundlæggende virksmhed, en suveræn livsytring Legen er særdeles vigtig, g børn bruger en str del af deres tid på leg. Legen er fr børn vigtig i sig selv, uden at have et specielt mål andet end at lege, frdi det er sjvt. Den har egenværdi g pleves sm lystbetnet g har grundlæggende værdi fr børns læring g udvikling." "Legen er gennem tiden tlket af mange, på lige så mange frskellige måder. Det der kendetegner legen er, at den er vanskelig fr en udenfrstående at frklare g beskrive. Man kan ikke pstille klare mål fr, hvad børn skal have ud af deres leg g derpå tilrettelægge lege, der sikrer læring. Så bryder man med legens særegne muligheder. Leg er læring, men det er børns selvinitierede læring. Legen har sin egen lgik, der ikke kan styres 18

19 af vksne. Det afgørende fr at erhverve sig legekmpetence er at deltage i legen. Legen trives kun i et gdt legemiljø. Ngle børn skal have støtte til at kmme med i en leg med andre børn. Fkus på at skabe situatiner, hvr børnenes ressurcer kmmer til udtryk, medvirker til at børnene bliver interesseret i hinanden g får anskueliggjrt, hvrledes de kan medvirke i legen." (Ole Frederik Lillemyr) Legen er fr det første en ramme, hvr børn kan afprøve identiteter. Man kan lege med frskellige rller g mærke, hvr langt man kan gå i relatinen med andre. Børnene bruger bl.a. legens rum til at afprøve det, de rienterer sig efter. Hvrdan kan en dreng, pige, mand g kvinde pføre sig? I legen kan de verskride alle grænser g være ekstremt drengede eller ekstremt pigede. På den måde lærer de deres territrium at kende. (Jan Kampmann på websiden legeskab ). Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål g Tegn Målet fr den pædaggiske praksis i børnekulturen: 0-2 år at børnene udvikler deres leg fra alene-/ parallelleg til rllelege at børnene udvikler deres sprg at børnene får erfaringer med knfliktløsning 3-5 år at børnene indgår i fællesskaber g knytter venskaber at børnene samarbejder g accepterer hinandens frskelligheder at børnene afprøver g udvikler deres sprg at børnene kan tage initiativ, sætte egne grænser g samtidig tlke g frstå andres signaler at børnene kan løser knflikter Tegn: 0-2 år at børnene begynder at lege sammen at børnene bruger nye rd at børnene appellerer til vksne m hjælp til knfliktløsning 3-5 år legen pstår uden vksnes internering en leg varer i længere tid (alt efter børnenes alder) børnene bruger sprget til at frmidle fantasi g frhandle der pstår venskaber g andre børn inviteres/lukkes ind i legen børnene lærer at løse knflikter med stadig mindre vksenhjælp Beskrivelse af leg. 0-2 år: En dreng leger i køkkenkrgen. Han finder gryder g mad frem, rører maden rundt i gryden, mens han småsnakker med sig selv. En pige bliver interesseret i hans leg g går hen g åbner skabet under køkkenbrdet g tager tallerkner g mad frem. Drengen prtesterer g tager tingene fra pigen, sm råber p. Pædaggen går ind i legen g siger: Mikkel laver mad, Frederikke. Måske kan du hjælpe ham med at dække brd, g så kmmer jeg g spiser maden er det i rden Mikkel? Drengen nikker glad g går i gang med at hjælpe pigen med at dække brd. Da de er færdige, g drengen har hældt maden p på tallerknerne, henter han pædaggen, g alle tre sætter sig til brds g spiser. Bagefter hjælper alle tre hinanden med at tage af brdet børnene vasker grinende p, begge med Side 19

20 begge hænder i pvaskebaljen, g tingene sætte i skabet. De løber sammen fra køkkenet g kaster sig på den stre madras g en tumleleg begynder. 3-5 år: T piger på 5 år aftaler ved mrgenbrdet at lege i dukkekrgen. De starter deres leg med at dække brd med kpper, tallerkner g kager. En pige på 3 år kmmer til, står g kikker på. Efter lidt tid sætter hun sig i sfaen, g snart har hun rllen sm baby. En fjerde pige på 4 år bliver inviteret med ind i legen, g hun g et andet barn i krgen taler i telefn med hinanden. Hun frlader dg legen ret hurtig igen. En dreng kmmer til g kmmer ligeledes med i legen. Han er fuld af gde ideer til, hvrdan maden skal laves, g hvem der skal være far g mr. Dette accepteres af de andre. Lidt efter kmmer en vksen med en genert pige på 4 år. Den vksne spørger, m pigen må være med i legen, g øjeblikkelig får hun af de andre en rlle sm hund i deres far- mr- børn- g- hund- leg. Legen varer i lang tid. Den fregår i en krg indrettet til dukkekrg med møbler, dukker g service. De børn sm leger i krgen har fred g r til deres leg g bliver ikke frstyrret af de andre børn. Fr de mindste børn, sm er ved at udvikle deres leg fra parallelleg til scial rlleleg, er det af betydning, at pædaggen guider børnene g kmmer med input til legens udvikling, fr at legen kan blive en succes. Derefter går legen ver i en tumleleg, sm børnene selv igangsætter g leger til ende. De større børn skaber selv legerelatinen. Det enkelte barn føler sig tryg g tør dermed gå ind i legen. Børnene er hver især medbestemmende i legen - ngle har flere ideer end andre, g ideerne mdtages psitivt. Der gives plads til, at der kan kmme andre børn ind i legen, både på eget initiativ g på de vksnes initiativ g selv m et barn frlader legen, frtsætter den. Børnene udviser empati g tager hensyn til hinanden i legen. Vi ønsker at fremme en kultur, hvr det fysiske miljø indbyder til børnenes egne fantasi- g rllelege, hvr børnene er trygge g kmmer hinanden i møde på en anerkendende måde. Vi pmuntrer børnene til at udviser empati g tage hensyn til hinanden, men samtidig skal de kende g sætte egne grænser. Vi hjælper børnene med at skabe legerelatiner hjælper dem ind i en igangværende leg men respekterer gså, at en leg smme tider er lukket. Så er det den vksnes pgave, at sætte en anden leg i gang fr det barn, der mangler en legerelatin. Børn med særlige behv Når et barn har svært ved at kmme i leg med de andre børn, laver vi vksenrganiserede legegrupper. Frmålet med legegruppen er at hjælpe barnet med at lære at afkde de sciale legekder g at få de andre børn til at få øje på det pågældende barns kmpetencer. Pædaggen indgår i legen g bestemmer i starten legen g børnenes rller fr på den måde at lære barnet at lege. Når pædaggen vurderer, at barnet er begyndt at ændre adfærd, får børnene lv til selv at bestemme rller, men pædaggen bestemmer stadig legen g deltager gså stadig selv i legen. På denne måde udvikles barnets legekmpetencer. Fr børnene i de specialpædaggiske pladser laves særlige frløb alt efter barnets behv g kmpetencer g med persnalet sm støtte. Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Sådan gør vi: Vi skaber rum g mulighed fr lege i vuggestuen g børnehaven. Vi skaber rammer, sm giver børnene mulighed fr at lave legeaftaler. Det sker bl.a. ved mrgenbrdet, i samling, ved frkstbrdet, i garderben. Side 20

21 Vi er pmærksmme på, at der er rum g tid til fri leg. Gennem indretning af legemiljøer skaber vi mulighed fr, at børnene leger g lærer af hinanden på tværs af alder g stuer/grupper. Den vksne hjælper sm mediatr barn/børn til at indgå i lege g hjælper med at løse knflikter, sm børnene ikke selv kan løse Børnene bestemmer selv gruppestørrelsen. Vi laver aktiviteter på tværs af stuerne/grupperne med det frmål at skabe frskellige legerelatiner. Vi er pmærksmme på, at alle børn har legerelatiner. Vi hjælper med at finde g skabe legerelatiner. Vi indkøber legetøj, der inspirerer børnene til leg. Vi hjælper børnene med prydning, så legemrådet indbyder til nye lege. De fysiske rammer, betydning g muligheder. Ved hjælp af små rum, reler g gulvtæpper til afgrænsning skaber vi rum til rlleleg. At dukkekrgen er placeret, så den ikke krydses af andre legebaner, nedsætter risiken fr knflikter g giver r til længerevarende leg. Samtidig er mrådet så åbent, at andre børn har mulighed fr på afstand at iagttage g lære af de legende børn - g måske blive inviteret ind i legen. Regler At legen fregår på en imødekmmende g anerkende måde At børnenes indbyrdes sprg er psitivt At legetøjet behandles på en rdentlig måde. At en gruppe børns ønske m ikke at lukke flere ind i en etableret leg respekteres. Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Vi dkumenterer ved hjælp af vide, billeder g praksisfrtællinger. Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Barnets alsidige persnlige udvikling. Barnet tager initiativer i legen. Barnet deltager aktivt g indgår i samspil med andre. Barnet kan sige til g fra i legen Krp g bevægelse Barnet bruger sin krp g sit krpssprg i de frskellige rllelege. Barnet styrker sin finmtrik i leg med dukker g materialer (giver dukkerne tøj på, dækker brd.s.v.) Sciale kmpetencer Sprg Barnet indgår i fællesskaber g møder andre på en anerkendende g respektfuld måde. Barnet knytter venskaber. Barnet kender g kan sætte egne grænser g tlke andres. Barnet lærer at løse knflikter. Side 21