Skives ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu".

Transkript

1 Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Nærær og tryghed Ligeærdighed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er akti deltagende.

2 Indholdsfortegnelse Foraltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Særlige kendetegn Side 8 Status på fælles indsatsområder børneinteriew Side 12 Status på fælles indsatsområder IT-strategien Side 14 Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer Side 16 Skie Kommunes irksomhedsstrategi 2012 Side 19 Status på egne indsatsområder Side 21 Temaer Side 26 Sprog Side 26 - herunder generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti Sundhed krop, kost og beægelse Side 30 Gode oergange Side 32 Alsidig udikling Side 35 Sociale kompetencer Side 37 God samærskultur Side 39 Kultur Side 43 Natur Side 45 Indsatsområder fremadrettet Side 47 Orientering om økonomisk decentralisering Side 48 Underskrift Side 48 2

3 Forord Virksomhedsplanen 2012 er kendetegnet ed både at ende blikket tilbage mod perioden , og ealuere på indsatsområderne, og er samtidig også fremadrettet mod den næste toårige periode. Virksomhedsplanen tager sit pædagogiske afsæt i Politik for Dagtilbud , hor de pædagogiske læreplanstemaer indgår i sammenhæng med de fælles indsatsområder og politikker i Skie Kommune, herunder også Skie Kommunes irksomhedsstrategi. Virksomhedsplanen er struktureret med afsæt i to særlige indsatsområder i den forgangne periode; nemlig 1) Børnefællesskaber og uddannelse af personaler i alle daginstitutioner i at arbejde med systematiske børneinteriew 2) Fælles ansar for lokale løsninger, hor alle børn skal sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hor de okser op og hører til. Derfor er der i skabelonen lagt op til, at der arbejdes med de fælles temaer i Politik for Dagtilbud ud fra disse to perspektier. Samtidig har perioden fra æret præget af fokus på digitale medier i ores dagtilbud og uddannelse af sprogkoordinatorer, herunder implementering af Handleplan for Sprog og Læsning samt Sprogpakken. Disse temaer er derfor en del af nærærende irksomhedsplan. Fremadrettet il fælles ansar for lokale løsninger præge hele Børne- og familieforaltningen på tærs og den måde, dagtilbuddene fremoer indretter, tilretter og udikler den pædagogiske praksis på. Børnefællesskaberne og de oksnes professionelle tilgang til at arbejde med børnefællesskaber er ligeledes fremadrettet et af de helt centrale indsatsområder. Samtidig er også sprogarbejdet i dagtilbuddene et helt centralt tema, herunder implementering af Sprogpakken og Handleplan for sprog og læsning. De digitalt mediers understøttelse af dette arbejde er en stadig udfordring og fokuspunkt. Dagtilbuddene i Skie Kommune bindes sammen af en tyk rød tråd i forbindelse med ores fælles indsatsområder. Samtidig er ores dagtilbud forskellige og prioriterer ægtningen af indsatsområder forskelligt samtidigt med egne lokale indsatsområder og projekter. 3

4 Årsberetning Dette afsnit bruges til at reflektere oer de sidste to år ( ); had er der sket i institutionen, og had har der æret særlig fokus på? Perioden har ledelsesmæssigt æret en periode med mange forandringer. Inger Brauner, leder gennem 37 år, algte at gå på pension d. 30. juni 2009 Ny leder ble ansat d. 1. august 2009, men pga. sygdom ophørte ansættelsen d. 1. august 2010 Souschef Elsebeth Nagel ble derfor konstitueret leder pr. 22. februar 2010, indtil ny leder, Grethe Bach Jørgensen, startede d. 1. noember Perioden er kendetegnet ed, at plejer er bleet udfordret, italesat og meningsforhandlet i forhold til en ny ledelse. Perioden er kendetegnet ed, at pædagogisk praksis er bleet bearet og udiklet og efterfølgende er bleet skriftliggjort etablering af ny fælles kultur. Ledelsesteamet har med støtte fra HR afdelingen udarbejdet funktionsbeskrielser for ledelsesteamet leder og souschef, hilket har sikret oerblik og forståelse for ledelsesopgaerne. Stort set alle dokumenter er bleet reideret, bla. elkomstmateriale til nyt personale, elkomstfolder til nye forældre, praktikstedsbeskrielse, hjemmesiden. Lokal MED har udarbejdet lokal udmøntning af personalepolitikken Ud fra MUS samtaler i noember 2010 ble det besluttet, at lae nogle tiltag i forhold til intern planlægning og organisering: Udarbejde årsplan med traditioner, højtider, projekter og temaer Udarbejde oersigt oer ressourcepersoner i forhold til centrale områder ud fra medarbejder kompetencer. Nedsætte udalg i forhold til årsplan At lae 7-kanter oer alle aktiiteter i årsplanen 2011 Fokus på nyankomne (særligt pædagogmedhjælpere i løntilskud, irksomhedspraktik m..). Lae elkomstmateriale og indføre mentorordning. Til P-dag i januar 2011 ble det besluttet, at sætte fokus på flg. indsatsområder i perioden : Sprogrum implementering og udikling af sprogkoordinatorfunktionen. Etablering af sprogrum indrettet i henhold til stimulation og leg med sproget i fokus. Ealuering af planlagte aktiiteter hen oer året, samt ealuering af de 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan Læringsmiljøer & leg fokus på had børnene leger i de enkelte rum i huset og drøfte rammernes betydning for børnenes lege- og læringsmiljøer. ICDP+ børneinteriew fokus på relations- og ressourceorienteret pædagogik. Legepladsudalg - fokus på edligeholdelse, sikkerhed, pædagogik og nytænkning. 4

5 Ny tradition med arbejdsaften. idialog + smart board - Implementering af ny iden. Herudoer har flg. foraltningsmæssige initiatier optaget institutionen: Paradigmeskiftet edr. omlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn Deltagelse i projekt Social kapital sammen med HR afdelingen i perioden juni 2011 til juni 2012, herunder bla. udarbejdelse af funktionsbeskrielser for pædagogisk arbejde. Deltagelse i phd projekt Sammenhæng i den tidlige indsats, herunder udarbejdelse af arbejdspapirer til personalet i forbindelse med forberedelse og afholdelse af forældresamtaler. Initiatier edr. sprog: Uddannelse i sprogpakken, udarbejdelse af model til handleplan for 3-6 årige IT strategien Uddannelse i børneinteriew og implementering til herdagsredskab i det pædagogiske arbejde. Høringssar edr. samærskultur, god ledelse, politik for dagtilbud, sammenhængende børnepolitik, ny skabelon til irksomhedsplan. Til P-dag i januar 2012 ble der arbejdet med flg.: ICDP som menneskesyn og metode: Leder + to egne pædagoger, der er certificeret i ICDP metoden i juni 2011, ga oplæg om ICDP metoden, herunder præsentation af de 8 samspilstemaer og en uddybning af samspilstema 4 ros og anerkendelse. Social kapital: Udarbejdelse af ærdigrundlag for personalesamarbejdet. Til P-dag i juni 2012 ble der arbejdet med flg.: Børnehaens ærdigrundlag for det pædagogiske arbejde ble reideret. Processen med Omlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn ble indskreet i en 7-kant og i besluttede hordan i omsætter ores holdninger og ærdier til en praksis og kultur. Alt i alt en periode med mange aktiiteter og tiltag, hor kunsten har æret at gå samme ej, men ikke nødendigis i samme fart og skynde sig langsomt for at blie hurtig færdig En spændende tid med processer, hor i har truffet mange beslutninger og udarbejdet mange produkter. Til MUS samtaler i februar 2012 kan det konstateres, at personalet beskrier perioden som en tid med mange opgaer og tiltag men spændende. 5

6 Data Antal børn 0 år - 2,10 år (Vuggestue/Dagpleje) 2,11 år - skolestart (børnehae) Normeret til 50 fuldtidsbørn 52,6 i 2012 Ledelse Institutionsleder Souschef Grethe Bach Jørgensen Elsebeth Nagel Afdelingsleder Personale Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne- /fleksjob Andet (studerende, jobtræning m.m.) 3 pædagoger + souschef 1 lønnet studerende 1 pædagogmedhjælper 1 pædagogmedhjælper 1 pedel 2 pædagogmedhjælpere i løntilskud I perioder PAU ele og øelsesstuderende 6

7 Fysiske rammer M Kommentar Institutionens areal Bygningen er en spændende og smuk bygning i 2 etager fra m2 bebyggelse Stueplan: Indeholder 2 grupperum, en pejsestue, et nedsænket køkken, samt en spisesektion. Der er både små og store toiletter til børnene. Endidere er der et æksthus, en garderobe til børnene og en garderobe til personalet. Ydermere er der en grogarderobe til børnenes meget snasede ydertøj, og et rengøringsrum. Førstesalen: Indeholder et stort, dejligt og lyst motorikrum. Et atelier, toilet til børn og oksne, samt et kontor, AV rum, et sprogrum og en personalestue. 60 m2 uderum Uderum: Værksted, toilet samt depotrum/cykelskur. Ude-arealer 2570 m2 Legepladsen motierer og inspirerer til fysisk aktiitet. Den er beplantet med mange blomstrende buske, som kan tiltrække dyreli. Beplantninger er udformet således, at der er mange naturlige legerum. Andet Kolonihae En frodig hae med bjælkehus, beliggende i Haeforeningen Lærkeang, Lundhedeej, Skie. Vi tager på tur her uge fra tidlig forår til sen efterår Adgang til spejderhus Børnehaen har en brugsaftale med spejderhuset på Haneej, Skie. Vi bruger det til ture året rundt, samt fra marts til juli i forbindelse med et forløb for børnehaens kommende skolebørn. 7

8 Særlige kendetegn Institutionens særlige kendetegn Kort præsentation: Apoteker Norgaards Børnehae er en institution med en unik historie, idet den startede som asyl i 1882, og i dag er en selejende daginstitution i bygninger fra 2004 en institution hor før og nu mødes! Institutionen ligger centralt i Skie midtby og i nyder at gå på tur i nærmiljøet, hor der er mange muligheder for opleelser. Vi har en dejlig legeplads, egen kolonihae og i har ligeledes adgang til et spejderhus ed sko/fjord. Vi er optaget af naturens muligheder og processer. Vi har flaget fra de grønne spirer Institutionens indretning er en kombination af at ære stueopdelt og funktionsopdelt ud fra temaerne i den pædagogiske læreplan. Vi har børnefællesskaber stueis og i forhold til aldersgrupper på tærs af stuerne. Vi har en årsplan med højtider, traditioner og temaer / projekter og med plads til spontane opleelser og leg. Vi ægter betydningsfulde relationer mellem oksen og barn - og at kunne fordybes og forundres. Vi tager udgangspunkt i ressourcer hos oksne og børn og opfanger de gyldne øjeblikke Vi lægger ægt på en hyggelig atmosfære for alle børn, forældre og medarbejdere. Vi er optaget af anerkendelse ud fra ICDP metoden, børns fællesskaber og læringsmiljøer. Historik: Apoteker Norgaards børnehae er en selejende institution, oprettet som asyl i 1882 og i 1934 oergået til børnehae. Børnehaens grundlag er Fundatsen for Apoteker Gerhard Johan Nicolai Norgaards og hustru Pethrea Magdalene født Fellers børnehjem i Skie, hori der står at: Denne ejendom er af apoteker Norgaard og Skie kommune skænket og bestemt til altid og udelukkende at bruges som børnehjem eller til bedste både på sjæl og legeme for fattige småbørn i Skie. Der er i 1977 indgået driftsoerenskomst mellem institutionen og Skie Kommune. Børnehaen har siden 1882 haft bopæl på adressen Asylgade 4. I 2004 flyttede børnehaen i nye bygninger, opført til formålet, på adressen Jeppe Aakjærsej 18. Rammen for det pædagogiske arbejde: På nationalt nieau: dagtilbudsloen På kommunalt nieau: den sammenhængende børnepolitik i Skie Kommune 8

9 Politik for dagtilbud i Skie Kommune På lokalt nieau: De tidligste rammer er børnehaens fundats fra 1882 og børnehaens formål beskreet i edtægten fra I dag er disse rammer omskreet i ores ærdigrundlag, der er dannende for børnehaens kultur. Børnehaens ærdigrundlag er formuleret i et fælles fundament, der danner grundlag for flg. fundamenter: Pædagogisk arbejde forældresamarbejde Ledelse Personalesamarbejde Pædagogisk arbejde Forældresamarbejde Ledelse Personalesamarbejde Fælles fundament Fælles fundament: Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er aktie deltagere. Fundament for det pædagogiske arbejde: Vi har en herdag med børnene, der præges af: Ligeærdighed Nærær og tryghed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleleser (i heniser til ores hjemmeside for en uddybning) 9

10 Fundament for forældresamarbejdet i Apoteker Norgaards Børnehae. Forældre og personale er ligeærdige samarbejdspartnere med flg. ærdier: At støtte op om barnet og fællesskabet udise fleksibilitet og respekt for hinanden Være åbne oerfor hinanden, at turde tale sammen, også sel om det der er sært. Gensidig tillid at hae en gensidig tro på, at både forældre og personale il barnet det bedste. I fællesskab hae fokus på tidlig indsats. Rum og respekt at blie accepteret som den man er God kommunikation, opfølgning og løbende dialog i forhold til barnets trisel. At der på stuens tale orienteres om herdagsting (udformet af forældrebestyrelsen 2011/12) Fundament for ledelsen i Apoteker Norgaards Børnehae. Vi arbejder ressourceorienteret, relationelt og anerkendende, hor ligeærdighed ikke foreksles med at ære ligestillet. Vi er beidste om at ære selafgrænset og ikke begrænsende. Vi arbejder ud fra ledelsesgrundlaget i Skie Kommune. Fundament for personalesamarbejdet i Apoteker Norgaards Børnehae. Samarbejdet er baseret på tillid, ligeærd, tryghed, respekt og anerkendelse, hor i arbejder ud fra muligheder/ressourcer og tager aktit ansar for både os sel og fællesskabet. En rød tråd op igennem tiderne I 1966 ble der i edtægten for børnehaen beskreet, at børnehaens formål er: At gie børnene omsorg, passende beskæftigelse, pleje og opdragelse. Ordalget afspejler tiden fra dengang, men omskreet til nutidens sprogbrug og pædagogik er skriften stadig lige aktuel, hilket fremgår af nedenstående: I dagtilbudsloen fra 2007 hedder det: Børn i dagtilbud skal hae et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trisel, sundhed, udikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene gie børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udikling og selærd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udikling af kompetencer gennem opleelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiiteter, der gier børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal gie børn medbestemmelse, medansar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udikle børns selstændighed, ener til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. I den pædagogiske læreplan (indført allerede i 2004 i sericeloen) hedder det: Den pædagogiske læreplan skal gie rum for leg, læring og udikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens 10

11 sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrie dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor 6 indholdstemaer. og skal beskrie releante pædagogiske metoder og aktiiteter, der iærksættes for at nå målene og hilke releante pædagogiske metoder, aktiiteter og eentuelle mål, der opstilles og iærksættes for børn med særlige beho. En fundats fra 1882, et formål fra 1966, en dagtilbudslo fra 2007, herunder en pædagogisk læreplan fra 2004 og med en rød tråd op igennem tiderne, hor ærdierne altid har æret et stærkt fokus på, at oksne skal skabe de bedste betingelser for børns trisel og udikling før som nu! En rød tråd der forudsætter en kombination af et oksen-, børne- og inklusionsperspekti.. Kort præsentation af et oksen-, børne -, og inklusionsperspekti i Apoteker Norgaards Børnehae: Trygge rammer, betydningsfulde relationer og alsidige aktiiteter og opleelser, der understøtter, inspirerer og udfordrer barnet til at lære sig nye ting... Dette forudsætter pædagoger, der er beidste om børns udikling og kan tilrettelægge en herdag med opleelser/udfordringer/aktiiteter i forhold til det enkelte barns udikling. En herdag der hele tiden understøtter det udiklingstrin, hor barnet befinder sig og udfordrer det i forhold til hor det er på ej hen / had det næsten kan. For børnene er legen den irkelighed, hor barnet finder/glemmer sig sel, får afprøet sig sel, får afprøet grænser, får integreret det, som han/hun har erfaret i børnehaen eller i hjemmet. Alle lege / aktiiteter er betydningsfulde og ligeærdige. Børn har mange ressourcer og i bygger idere på det der lykkes og hered lærer børnene også det, som de finder mere anskeligt. Børnene skal oplee tryghed, at der er oksne, der passer på dem, holder af dem og il dem. At børnenes glæder og sorger blier taget alorligt af oksne, der lytter til dem og handler ud fra barnets perspekti. Barnet skal oplee at hae indflydelse på sit eget li, samtidig med at den oksne guider barnet. Barnet skal ære en del af en børnegruppe, et fællesskab, hor det enkelte barn kan afprøe sig sel. Børn skal drage erfaringer med at løse konflikter, og tilegne sig strategier for at løse disse. Kendskab kan udikle sig til enskab i fællesskaber Det er igtigt, at børnene får en almen dannende opdragelse, der beirker, at børnene har et forankret selærd, enen til at reflektere, situationsfornemmelse i forhold til forskellige kontekster og lyst og mod til at handle. Fællesskaber gier mulighed for at deltage i demokratiske processer, hor børnene erfarer, at de blier ærdsat og anerkendt. 11

12 Status på fælles indsatsområder børneinteriew Skie Kommune modtog i ,5 million kroner fra Socialministeriets 2. pulje, Kalitet i Dagtilbud, horefter projektet Så tæt på det usædanlige som muligt ble født. Projektet har tydeligt ist, at det for børn er helt essentielt at ære med for, at de tries i daginstitutionerne. Mangler der en adgang til fællesskabet, er det en barriere for børns læring og trisel. Børneinteriew er brugt som metode. Mål KID 2 projektet Så tæt på det usædanlige hade til formål at finde nye eje og redskaber i arbejdet hen imod at skabe en inkluderende pædagogisk praksis. En herdag hor alle børn opleer sig mødt og hjulpet frem til mangfoldige og anerkendende deltagelsesmuligheder (Charlotte Palludan). Denne forståelse peger på, at inklusion handler om barnets opleelse af herdagen, hilket nødendiggør børneperspektiet. Derudoer peges der på, at det pædagogiske arbejde med inklusion ligger i relationen mellem barnet og dets omgielser. Indhold Apoteker Norgaards Børnehae deltog ikke som en af de 9 pilotinstitutioner i projektperioden, men har efterfølgende forholdt sig til anbefalingerne fra projektrapporten i forhold til planlægning og beslutninger edr. pædagogik og herdag i børnehaen. +set+i+et+b%c3%b8rneperspekti Som en udløber af KID 2 projektet ble det besluttet, at alle daginstitutioner i Skie Kommune ille uddanne personale i børneinteriew som metode og hered sikre, at oksne kunne indtage et børneperspekti. I Apoteker Norgaards Børnehae har i algt, at udide dette perspekti til også at arbejde med egen relationskompetence. Vi har derfor algt at uddanne personalet i ICDP metoden. Rammer Forudsætninger Vi afsætter den nødendige tid i herdagen, når en pædagog il lae et børneinteriew. To pædagoger er bleet ressourcepersoner på Børneinteriew I alt 4 pædagoger har deltaget i de fælles kommunale kursusdage edr. børneinteriew som metode To pædagoger er (indtil idere) certificeret i ICDP metoden på nieau 1 Læs mere på Tegn Efter beho laer personalet børneinteriew i forbindelse med f.eks. forældresamtaler eller en særlig undren / problematik. Værdierne i børneinteriew (åbne spørgsmål, blie på egen banehaldel, ligeærdighed m..) præger ores herdagssamtaler med børnene. 12

13 Arbejdsformer Vi har prøet flere arbejdsformer i ores arbejde med børneinteriew: Udarbejde interiewguide, ideofilme interiew og efterfølgende analysere ud fra analyseguide Børneinteriew ud fra dialog, hor der tages udgangspunkt i foto som fælles tredje. Børneinteriew light hor i bruger redskaberne naturligt i herdagen Vist et børneinteriew på ideo til kollegaer og fået kollegial sparring I forbindelse med denne irksomhedsplan besluttet at lae interiew spørgmål til temaerne i den pædagogiske læreplan og opfange udsagn i herdagen med børnene hele personalegruppen er deltagende i denne proces. Ealuering 7-kanten ealueres 1 gang pr. år Tegn omformuleres til ealueringsspørgsmål 13

14 Status på fælles indsatsområder IT-strategien I Skie Kommune ble der i 2008 udarbejdet en it-strategi, hor der i alt ble afsat 3,8 millioner kroner. It-strategien er med til at sikre en implementering af forskellige digitale medier, hilket betyder, at medierne er bleet en naturlig del af børnenes li i daginstitutionen. Børnene får dermed en kritisk analytisk tilgang til medierne og samtidig skabes gode udiklings- og læringsmiljøer. Mål Indhold Rammer Forudsætninger Uddrag fra Skie.dk (børn og unge dagtilbud it strategi i daginstitutioner) It-strategi for daginstitutionerne i Skie Kommune skal sikre en implementering af it ud fra en praktisk og en pædagogisk tænkning og ære rammen om den fremtidige udikling og gie såel personale som børn optimale betingelser for at skabe gode arbejds-, lærings- og udiklingsmiljøer i tidssarende rammer. Udgangspunktet er, at it-teknologien er en igtig del af ores dagligdag og i institutionerne il der ære tre områder, hor teknologien har sin naturlige placering. 1. Administrationen, 2. pædagogernes administratie og pædagogiske arbejde 3. børnenes leg og læring. Ledelse bruger den administratie platform i al samarbejde med andre foraltninger, økonomi, indkøb, kommunikation, dokumenter os. Personalet bruger den bærbare pc til flere formål: idialog som en kommunikationsplatform i det pædagogiske arbejde, U dre til interne dokumenter, Stafetlog, Note book, billedbehandling og udskrining, forberedelse til samtaler, iagttagelser, 7-kanter m.. Personalet bruger den bærbare pc og den interaktie white board til det pædagogiske arbejde med børnene og inddrager teknologien i planlagte og spontane aktiiteter. Børnenes fremtid er med it som en naturlig del af herdagen og it indtænkes, hor det er muligt og releant. Ledelse har arbejdsplads med egen pc til leder og souschef. Pædagogisk personale har koder til bærbare pcér, der står på stuerne. Der arbejdes på pcérne i arbejdstiden enten på personslestuen eller sammen med børnene, afhængig af opgaen. Børnene har fri adgang til 2 spillemaskiner (fordelt på de 2 etager). Interakti whiteboard på 1.salen. tændes sammen med oksen. Ledelse deltager i di. kurser edr. nye administratie systemer (har ansat administrati hjælp 1,5 time pr. uge) Personalet er interesserede og lærer ed hjælp af learning by doing hor i trækker på egne ressourcepersoner og et. søger ejledning hos foraltningens pædagogiske/administartie medarbejder. Institutionen har en ressourceperson der er IT koordinator og deltager i netærksmøder og releant efteruddannelse Børnene er meget nysgerrige og bruger IT med stor appetit. 14

15 Personalet anser brug af it på lige fod med andre lege-, lærings-, og udiklingsmiljøer og skaber de bedste forudsætninger for alle børns deltagelse, hor der arbejdes ud fra det enkelte barns zone for nærmeste udikling. Tegn Arbejdsformer Børnene spørger om i skal bruge smart boardet i aktiiteterne Personalet har adgang til pc, så de kan komme på idialog Personalet laer releante Stafetlog måske i får indkøbt ipads?? Ledelsen kommunikerer ia netærk får kun få bree i den gammeldags postkasse. Vi tager udgangspunkt i de 8 samspilstemaer i det pædagogiske arbejde - også med it. Vi kan fremhæe samspilstema som centrale i forhold til implementering af ny iden fra nettet at den oksne kan fange børnenes opmærksomhed, samle den, fastholde den og udide den, ed at gie uddybninger og forklaringer. Barnet har brug for en oksen til at tolke og gie mening til de opleelser og indtryk der f.eks. kommer fra nettets hjemmesider. De 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan kan alle komme i spil afhængig af aktiiteten det der søges efter. Ealuering 7-kanten ealueres 1 gang pr. år Tegn omformuleres til ealueringsspørgsmål 15

16 Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer I Skie Kommune er der i løbet af 2010/2011 afiklet et 3-ugers kursus for alle kommunens sprogkoordinatorer. Målsætningen har æret at skabe forståelse og øget handlekompetence for den enkelte sprogkoordinator i forhold til ejlederfunktionen og sprogarbejdet i institutionen. Mål Sprogkoordinatorens rolle og funktion i forhold til sprogarbejdet i daginstitutionerne: Sprogkoordinatoren har en igtig rolle som rådgier og ejleder i de pædagogiske samt sproglige processer og aktiiteter. Sprogkoordinatoren har fået ansars og kompetenceområder og skal ses som en ressource i forhold til at finde de børn, der har sproglige problemer. Således sørger sprogkoordinatoren for, at den elektroniske administration af sprogurderingen anendes og for igangsættelse af en tidlig indsats i institutionen. Indhold Funktionsbeskrielse for sprogkoordinatorer i daginstitutioner i Skie kommune. Sprogkoordinatoren ejleder og rådgier kolleger om arbejdet med sprogudiklende aktiiteter ed at: 16

17 Sprede iden om børns sprogtilegnelse og sprogforståelse. Sikre, at der er iden hos alle oksne omkring børn med særlige beho, eentuelt som et punkt til dagordenen til stuemøderne. Inspirere kolleger til, horledes børn med særlige beho kan tænkes ind /tilgodeses i de almindelige aktiiteter. Være ansarlig for, at der hele tiden kommer nye idéer ind i Idébanken i Idialog. (ideer med forskellige sprogaktiiteter). Rådgie i forhold til, hordan resultater af anendt progurdering kan omsættes til pædagogisk praksis, herunder fokuspunkter. Had skal der ære særlig opmærksomhed omkring. Vejlede kolleger i forhold til arbejdet med barnets handleplan. Igangsætte pædagogiske processer. Sætte nye initiatier i gang. Iærksætte konkrete pædagogiske indsatser ift. det enkelte barn. Vise og iderebringe konkrete ideer og materialer på stue- og personalemøder. Implementere sproglige aktiiteter som eksempelis Hit med lyden. Egne udalgte fokusområder: Være inspirator og rådgie personalet i konkrete situationer og komme med ideer og eksempler i forhold til at udikle et nuanceret og stimulerende sprogmiljø i institutionen. Være rådgier edr. dialogisk oplæsning Etablere sprogrum og opbygge udlåns-bibliotek til personalet med sangposer, fortællerkufferter og spændende materialer. Rammer Sprogkordinatoren har 1½ time til arbejdet Sprogkoordinatornetærk i lokalområde 6 Deltagelse i det kommunale sprognetærk som omfatter 2 årlige sprogkoordinatormøder. Sprokoordinator har fysisk indrettet en reol på personalestuen hor alle materialer, sprogposer, fortælle-kufferter m.. er samlet til fri afbenyttelse for det pædagogiske personale. Forudsætninger 3 ugers efteruddannelse af sprogkoordinator Ørigt personale har deltaget i kurser edr. Sprogpakken og dialogisk oplæsning. 17

18 Tegn Arbejdsformer Personalet bruger ideer og materialer udarbejdet af sprogkoordinator Materialerne er synlige i institutionen. Personalet læser dialogisk med børnene. Børnene leger, synger og eksperimenterer med sproget på egen hånd og i børnefællesskaber. (går fra læringsrum 1 til 3) Personalet er opsøgende og interesserede i at få ny iden og arbejde med ny praksis. Sprogkoordinatoren inspirerer personalet Ørigt personale er opsøgende oerfor og samarbejder med sprogkoordinatoren. Personalet er i dialog med sprogkoordinatoren og der gies hurtig respons edr. drøftelser om børn, relationer eller tiltag. Ealuering 7-kanten ealueres 1 gang pr. år Tegn omformuleres til ealueringsspørgsmål 18

19 Skie Kommunes irksomhedsstrategi 2012 Virksomhedsstrategien er Skie Kommunes oerordnede fælles strategi for udikling af Skie Kommune som irksomhed og som arbejdsplads. Virksomhedsstrategien består dels af formuleringen af kommunens oerordnede mål samt ærdier og dels af en række indsatsområder for det aktuelle år. Indsatsområderne for 2012 er samlet under følgende fire oerordnede temaer som tager udgangspunkt i missionen, isionen og ærdigrundlaget. Effektiitet og kalitet Kompetencer: Vi har ressourcepersoner i forhold til nødendige fagområder. Der tilbydes kurser og efteruddannelse. Processer og arbejdsgange: Årsplan, udalg m.. Systemer, IT og ærktøjer: Alle medarbejdere er akti på idialog Trisel: I juni 2011 påbegyndte i projekt Social kapital sammen med HR hor fokus er samarbejde, tillid og retfærdighed (læs mere under egne indsatsområder) Serice og dialog: Forældrebestyrelsen og børnehaebestyrelsen er konstruktie samarbejdspartnere Opdateret hjemmeside Organisationskultur: Jænlige meningsforhandlinger der sikrer en fælles forståelse af ores praksis. Attraktie arbejdspladser Jobindhold: Vi har udiklet ores egne funktionsbeskrielser for det pædagogiske arbejde. Arbejdsilkår: Altid mulighed for at kontakte ledelsen edr. ønsker Ledelse og sociale relationer: Årlige MUS samtaler. Goder: Mulighed for hjælp ed sundhedsordning, ferieboliger. Laet lokal udmøntning af personalepolitikken hor egne goder er beskreet Omdømme: Lydhør oerfor hordan i omtales i offentligheden. Forholder sig konstruktit til dette. Værner om ores gode omdømme. God ledelse Lederealuering som redskab Udarbejdet ærdigrundlag for ledelsesteam Arbejder ud fra politik for god ledelse. Etablering af ledernetærk i lokalområdet Fast punkt til årlig MUS Ledelsesteam deltaget i HR uddannelse edr. konflikthåndtering 19

20 Kommunikation Åbenhed og dialog: Et relations- og ressourceorienteret forældresamarbejde Et tydeligt ærdigrundlag / fælles fundament for forældresamarbejdet. Nyttig information: Opdateret hjemmeside, taler, bree, dialog. Vidensdeling: Idialog Meningsforhandling om den pædagogiske praksis til personalemøder m.. Netærk på tærs af institutioner. Image: Tydelige ærdier. 20

21 Status på egne indsatsområder Egne indsatsområder Sprogrum Mål: Implementering og udikling af sprogkoordinatorfunktionen. Etablering af sprogrum indrettet i henhold til stimulation og leg med sproget i fokus. Status: Se sykant i denne irksomhedsplan edr. fælleskommunale indsatsområder sprogkoordinator. Sprogrummet et primært et rum til leg med fokus på sociale relationer, der er sprogudiklende, børnenes beho har æret og il ære styrende for indretningen. Processen i den periode, i har arbejdet med indsatsområdet sprog, afspejler at i har flyttet os fra at se på sprogstimulering som en særlig indsats bundet op på et fysisk rum til at ære en generel indsats i alle sammenhænge. Med henisning til temaet Sprog i denne irksomhedsplan, foregår sprogstimulering i alle sammenhænge i herdagen. Vi anskuer nu sprogrummet som en del af den fysiske ramme der understøtter det generelle sprogstimulerende arbejde. Ealuering Mål: Ealuering af planlagte aktiiteter hen oer året, samt ealuering af de 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan Status: De 6 indholdstemaer er ealueret i forbindelse med denne irksomhedsplan. Ealuering er et fast punkt på dagsordenen til P-møderne. Alle planlagte aktiiteter i årsplanen er ealueret i 7-kanter hen oer året. Herudoer har i udalgt andre indsatsområder, som i ønskede beskreet, drøftet og ealueret. Vi har brugt 7-kanten som redskab: Barnets bog, indkøring af nye børn, ældste børn og at spise en madpakke. Større aktiiteter ealueres i 7-kanter, mindre uden 7-kant. Læringsmiljøer & leg Mål: Fokus på had børnene leger i de enkelte rum i huset og drøfte rammernes betydning for børnenes lege- og læringsmiljøer. Status: Vi har algt at koble dette indsatsområde sammen med paradigmeskiftet og projekt Tidlig indsats. I forhold til sidstnænte, er i en af de 6 deltagende institutioner, hor der kommer en psykologistuderende ud og iagttager ores praksis. Vi forenter at kunne bruge disse iagttagelser i forhold til dette indsatsområde. 21

22 ICDP+ børneinteriew Mål: Fokus på relations- og ressourceorienteret pædagogik. Status. Vedr. Børneinteriew: se 7-kant i denne irksomhedsplan under fælleskommunale indsatsområder børneinteriew Vedr. ICDP: 2 pædagoger ble i juni 2010 certificeret i ICDP metoden nieau 1. Under deres uddannelse i ICDP opleede i at deres interesse og engagement hade en afsmittende irkning på den ørige personalegruppe. Hele personalegruppen er introduceret til de 8 samspilstemaer i ICDP ia opgaerne fra uddannelsen. Videosuperision er ed at inde indpas som et redskab i det pædagogiske arbejde. Personalegruppen har, til pædagogisk dag og personalemøder, drøftet og har fået en fælles forståelse for samspilstemaerne og de bærende principper i ICDP. Alle nyansatte blier introduceret ia ICDP-filmen. Vi er ed at opbygge en kultur, hor i spørger ind til hinandens pædagogiske praksis, ud fra et fagligt perspekti. Legepladsudalg Mål: Fokus på edligeholdelse, sikkerhed, pædagogik og nytænkning. Ny tradition med arbejdsaften. Status: Vi har et legepladsudalg og i har nu en årlig tradition med en arbejdsaften for forældre. idialog + smart board Mål: Implementering af ny iden i pædagogiske sammenhænge. Status: Se 7-kant i denne irksomhedsplan under fælleskommunale indsatsområder - IT strategien Personalet har deltaget i fælleskommunale kurser. Institutionen har en IT-koordinator. Paradigmeskiftet omlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn Mål: [ ] at alle børn skal sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hor de okser op og hører til. At der i samtlige dagtilbud eksisterer lige udiklingsmuligheder for alle børn og til gan for alle børn. At mulighederne skabes i det nærmiljø, hor barnet okser op og hører til. At fokus derfor er på de fællesskaber, barnet indgår i. At børn er oksnes ansar, og forældrene er de primært ansarlige for deres børn. At familierne og deres netærk er nøglepersoner i samarbejde om deres børn. At i møder familierne og deres netærk med åbenhed og respekt. At familierne og deres netærk inddrages som aktie dialog- og samarbejdspartnere. At indsatsen tager udgangspunkt i familiens/barnets ressourcer og i de nære relationer. 22

23 Status: Personalet, forældrebestyrelsen og børnehaebestyrelsen har i hele processen deltaget aktit og konstruktit, med henblik på at skabe en udiklende proces til gan for alle. Paradigmeskiftet har æret et fast punkt på alle dagsordener, både til personalemøder og bestyrelsesmøder, så i har sikret den nødendige refleksion og meningsforhandling i processen. Ud fra fælles oplæg med Anette Schultz, Bent Madsen, samt artikler og litteratur, har personalet, både til P-dag og til personalemøder, drøftet ores definition af anerkendelse, samt ores syn på inklusionsperspektiet. Ledelsesteamet har deltaget i 2 temadage hos henholdsis BUPL og VIA Vi har udarbejdet fælles høringssar for personale og forældrebestyrelse Lokalområde 6 har haft en høj grad af enighed edr. det pædagogiske perspekti i paradigmeskiftet. Blandt lederne og nyt personale til lokalområde 6, har der æret nedsat en styregruppe, der har arrangeret en temadag med HR afdelingen. Vi hade en spændende og udiklende dag med fokus på tiden efter d. 1/8-12. Ledergruppen har ansaret for at arbejde idere med de spænende in-put. Disse hade et stærkt fokus rettet mod idensdeling i netærk. Vi har arbejdet med temaet i projekt Social kapital Personalet har udarbejdet 7-kant oer processen. Denne 7-kant afdækkede ores forudsætninger, rammer og ærdier. Vi købte herefter sparring hos GR-psykologerne ang. at få 7-kanten omsat i konkret opgaebeskrielse (sammenhæng mellem ærdier og handlinger) Vi har laet en arbejdsmodel, hor det i gør afspejler ores ærdier og holdninger til inklusion. Arbejdsmodellen starter til august 2012 Essensen er, at de tilførte ressourcer ikke er knyttet til en enkelt person, men er en pulje. Til det månedlige stuemøde laer personalet en fokusplan sideløbende med aktiitetsplanen, hor de når til enighed om, hilke fokuspunkter der er releante i den kommende måned i forhold til arbejdet med en inkluderende kultur og tidlig indsats. Personalet beslutter hem der er den bedst egnede medarbejder til den gine indsats og hornår det kan lade sig gøre. Indsatsen kan ære enten iagttagelse, refleksion eller konkrete handlinger. Deltage i projekt Social kapital Mål: Apoteker Norgaards børnehae er en af de 6 udalgte institutioner der, i samarbejde med HR afdelingen, i perioden juni 2011 til juni 2012 il arbejde i pilotprojektet Virksomhedens sociale kapital. Social kapital er defineret som; Virksomhedens sociale kapital er den egenskab der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgae. For at kunne løse denne kerneopgae er det nødendigt at medlemmerne ener at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt nieau af tillid og retfærdighed. Ds. projektet handler om at øge medarbejdernes opleelse af tillid og retfærdighed og dermed øge samarbejdsenen for i sidste ende at skabe øget kalitet, effektiitet og trisel. 23

24 Der il blie arbejdet ud fra konkrete problemstillinger på den enkelte arbejdsplads. Der il blie foretaget en triselsmåling i begyndelsen og afslutningen på projektperioden. Status på ores konkrete problemstillinger: Spilleregler for måden i arbejder på, omgangstonen: Velkomstfolder til nyt personale, hor i beskrier de uskrene regler. Ledelsesteamet har deltaget i HRs grundkursus: Samarbejde og konflikthåndtering samt temadag om den nødendige samtale. Til pædagogisk dag har i reideret ores Fælles fundament for personalesamarbejde i Apoteker Norgaards Børnehae. Job-og ansarsbeskrielser: Funktionsbeskrielse for Ledelsesteam. Funktionsbeskrielse for det pædagogiske personale, herunder kontaktpædagogens ansar. Forældretilfredshed hordan finder i ud af det: Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der har samlet al iden om nuærende praksis i det formaliserede forældresamarbejde, ds. de faste forældresamtaler. Vi har samarbejdet med forældrebestyrelsen i processen, hor i har udarbejdet arbejdspapirer til forberedelse af samtalerne og forældreindbydelser til samtalerne. I rammen for alle samtalerne lægger i op til øget dialog og inddragelse af forældreperspektiet. Processen afspejler et skifte, hor i startede med et beho for at ide om forældrene ar tilfredse, til at hae mere fokus på et konstruktit samarbejde, hor målet er tidlig indsats og udikling af barnet Vi har samarbejdet med projektlederen i PHd projektet: Sammenhæng i den tidlig indsats der har rådgiet os i udarbejdelse af ores arbejdspapirer. Tænke samarbejdet ud oer ores eget lille hus, fx Lærkereden, Aakjærskolen, dagplejen (oergange), specialområdet. Hele personalegruppen er nu på idialog og i opleer, at dette gier en følelse af tættere samarbejde, da man nu let kan maile til hinanden. Vi har et årligt ealueringsmøde med Aakjærskolen som primær skole. Vi er bleet en del af hele processen omkring paradigmeskiftet, i har løbende drøftelser til ores personalemøder og forældrebestyrelsesmøder. Deltage i formaliserede netærk i lokalområdet og på kommuneplan. Løbe sammen med ores børn os pædagoger imellem med fx Lærkereden. Store fordele, enskaber ml. børnene, pædagogisk samarbejde og udeksling af ideer: Der er et spirende samarbejde omkring de ældste børn fra daginstitutionerne i lokalområde 6. Boblere på P-mødets dagorden: Personalet kontakter leder, his der er punkter til personalemødets dagsorden. Punkterne kan ære til næstkommende møde eller til ed lejlighed og her kommer 24

25 de på Boblelisten, hilket sikrer, at punkter ikke glemmes. Bygge bro mellem normal- og specialområdet: Se tidligere beskrielse. Opgørelse oer triselsmålinger: Deltage i phd projekt: Sammenhæng i den tidlig indsats Mål: At skabe en tærprofessionel og tærsektoriel tidlig indsats - der gør en forskel!!! Sammenhæng i opsporing, indsats og samarbejde mellem os som professionelle og med forældrene. At arbejde ud fra det arbejde, der allerede er igangsat med bl.a. stafet log. Status: Personalet har deltaget i dialogmøder m.. i forbindelse med projektet. I forbindelse med udarbejdelsen af standardiseret materiale til ores forældresamtaler har i haft en dialog med projektleder og fået sparring på ores udkast, hored i sikrede os at tankerne i projektet indgik i ores faste forældresamtaler. Institutionen har deltaget aktit i projekt Tidlig indsats, har bidraget til projektet, har modtaget feed back, er bleet interiewet 25

26 Temaer I Politik for Dagtilbud gør følgende 8 temaer sig gældende. Egen kommentar: Temaerne fletter sig ind i hinanden og sprog, personlig og alsidig kompetence, god samærskultur og sociale kompetencer er centrale i ethert tema. Sproglig opmærksomhed Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At forældre og ansatte i dagtilbud udikler beidsthed og iden om børns sprog- og læseudikling, herunder sammenhængen mellem taleog skriftsprog. At der er en tæt sammenhæng mellem børns sprogudikling i den kontekst, de befinder sig i i herdagen. At der er iden og faglighed til stede i dagtilbuddene om børns sprog og sprogudikling. At børn så tidligt som muligt stifter bekendtskab med skriftsprog og motieres til at lære at læse. Sikre at de 0 6-årige børn udikler et aldersarende og elfungerende talesprog samt iser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Øge sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ed at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gan for alle børn. Fortsat at prioritere, udikle og opkalificere sprogkoordinatorerne i dagtilbuddene. At oksne skaber rum, hor bøger og IT er i børnehøjde og er en naturlig del af herdagen. Ved at børn etablerer dialog med andre børn og oksne. Ved at børn bruger sprog til løsning af anskelige situationer sammen med andre. Ved at børn udikler deres sprog og sprogforståelse i heterogene fællesskaber. Ved at sprogkoordinatorerne fortsat mødes i netærk og indgår i faglig sparring og udiklingsforløb. Ved at der er fokus på sprog og læsning, mulighed for fordybelse, og ed at børn bruger IT og bøger i herdagen. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Institutionen er indrettet i inde - og uderum, med forskellige legemiljøer, der inspirerer børnene til at bruge sproget. Barnet indgår i forskellige sammenhænge (tur ud af huset, opleelser m.) der gier anledning til at sætte nye og andre ord på sig sel, følelser og handlinger. Voksne, der sætter ord på sig sel, børnene og dagligdags ting og handlinger, kropssprog og mimik sprog læres i herdagsliet! Voksne, der opmuntrer og støtter børn til at sætte ord på både når det er sjot, sært, konfliktfyldt, sørgeligt os. Følelser støtter hukommelsen. De oksne støtter børnene i at skabe kontakt til - og gå i dialog med - andre børn, så de får mulighed for at fortælle om egen fortid, nutid og fremtid samt lytte til andre børns fortælling og stille spørgsmål. De oksne opmuntrer og støtter børnene i at formulere ønsker og løse konflikter sprogligt og finde fælles løsninger. Børnene har adgang til bøger og mulighed for fordybelse i små grupper. De oksne læser dialogisk og bruger rim/remser samt sange og sanglege. 26

27 De oksne inddrager skriftsprog i børnenes aktiiteter når det forekommer naturligt, f.eks: Børnene opfordres til og støttes i at skrie nan på tegninger, genkende nane på madkasser, skrie gækkebree. Barnet er med til at lae dokumentation f.eks. Barnets bog bestemme had der skal skries og bruger den til at læse i bagefter støttes isuelt ia billeder til at skabe sin egen fortælling. IT inddrages i herdagsaktiiteter. Bruge tilbuddet om superision fra tale-høre konsulenten til personalet og/eller forældrene edr. barnets sproglige udikling. Kursus i: Sprogpakken Dialogisk oplæsning Temaaftener med Ulla Fly og Kjeld Kjertmann Har sprogkoordinator Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Egen politik: Sprogurdering af 3 årige foretages af institutionens sprogkoordinator, når forældre eller personale urderer, at der er et beho. Lokal Handleplan for 3-6 årige Afholdt forentningsafklaring med institutionens talepædagog og udarbejdet lokal samarbejdsaftale. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål: 1. Hilken bog kan du lide at læse, horfor? 2. Hornår snakker du med de andre børn? Udpluk af sar Vi snakker tit I morgen og i dag Når man leger Næsten hele tiden Nogen gange spørger jeg mine enner had i skal lege Hans og Grethe Smølfebøgerne så skal man finde dem Den med musen, fordi den er så sjo. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Vi forholder os til NVIE s definition af inklusion. Inklusion er en oerordnet politisk ision om at skabe et samfund, hor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til ælfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspekti for elfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udiklingsmiljøer, hor alle mennesker har ret til at ære aktie deltagere. 27

28 Vi forholder os til ores fælles fundament: Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er aktie deltagere. Ud fra oenstående mål, har i beskreet ores praksis - en generel beskrielse af et inklusionsperspekti, der er gældende for alle efterfølgende temaer: For at sikre et kalitatit pædagogisk arbejde har i tilrettelagt en struktur, hor i skaber mulighed for differentierede børnefællesskaber, hor diersitet, kulturelt og socialt, kan blie en drikraft i fælles læring. Vi har aldersopdelte grupper (yngste, mellem og ældste) Vi samler børnene på tærs af stuerne, når i skal på tur / har en fællesopleelse. Vi er stueopdelt på 2 stuer, hor i samles på tærs af alder. Vi har fysiske rammer, der også gier mulighed for, at i på tærs af hele huset kan samles omkring en særlig funktion eller aktiitet. For at sikre kalitati refleksion oer planlægning og tilrettelæggelse af pædagogisk praksis, der fremmer deltagelse, samt skaber sikring af differentierede læringsmuligheder har i: Ressourcepersoner på udalgte temaér af æsentlig karakter. Ressourcepersonerne er ansarlig for at gie inspiration til ørige kollegaer mht. at sætte fokus på tiltag / indhold / aktiiteter der sikrer, at alle børn har mulighed for at deltage differentierede læringsmuligheder. Nedsat arbejdende udalg til planlagte projekter og temaer på årsplanen. Udalget udarbejder en 7-kant oer projektet/temaet og denne drøftes i personalegruppen. For at sikre kalitatie relationer mellem oksen og barn, der er forudsætningen for udiklende samspil har i: Besluttet at alt fast pædagogisk personale skal opkalificeres i arbejdet med egen relationskompetence og skal certificeres i ICDP nieau 1 Fokus på at inklusion ikke må blie en handlingsanisende metode, men at i altid skal bruge ores dømmekraft ud fra forudsætninger og situation. Fokus på at medreflektere de forudsætninger og præmisser, som i tænker og handler ud fra, så i flytter fokus fra oerejende at forholde os pædagogisk til indiider med bestemte problemer eller ressourcer til oerejende at forholde os såel kontekstuelt, relationelt og kulturelt til, hordan man som pædagog, gennem sin egen deltagelse, kan påirke det sociale lis fællesskaber i en mere socialt inkluderende retning. Dette fokus opnås ed at arbejde hen imod en kultur blandt personalet, hor det er forentningen, at man spørger ind til hinandens praksis ud fra et fagligt perspekti. For at sikre, at personalet er kalificeret til at superisere hinanden i pædagogisk praksis, samt kalificeret til at rådgie forældre har i: Besluttet at en del af det pædagogisk personale skal opkalificeres i arbejdet med andres relationskompetence og derfor på sigt skal certificeres i ICDP nieau 2 For at sikre et inkluderende miljø i og udenfor børnehaen har i et forældresamarbejde hor: Forældre altid inddrages i arbejdet med tidlig indsats. Åbenhed om dilemmaet indiid & fællesskab Procedurer for forældresamarbejdet (fælles skabeloner til samtaler) hored personalet deler iden og ansar i forhold til alle børn For at sikre et fælles syn på fokusfelter har i besluttet flg.: Vi har laet en arbejdsmodel, hor det i gør afspejler ores ærdier og holdninger til 28

29 inklusion. Arbejdsmodellen starter til august 2012 Essensen er, at de tilførte ressourcer (fra omlægningsprocessen) ikke er knyttet til en enkelt person, men er en pulje. Til det månedlige stuemøde laer personalet en fokusplan sideløbende med aktiitetsplanen, hor de når til enighed om, hilke fokuspunkter der er releante i den kommende måned i forhold til arbejdet med en inkluderende kultur og tidlig indsats. Personalet beslutter hem der er den bedst egnede medarbejder til den gine indsats og hornår det kan lade sig gøre. Fokus kan ære iagttagelser, refleksioner eller handlinger. For at forholde os stigmatisering har i et fokus på flg. pædagogiske dilemma: Et fokus udelukkende på anskeligheder kan stigmatisere et barn og fastholde det i en udsat position. Et fokus udelukkende på ressourcer kan betyde, at et barn ikke får tilstrækkelig hjælp til specifikke problemstillinger. Vi flere redskaber, når i opleer et barn i en udsat position / med specifikke anskeligheder. Stafetlog internt på nieau 0 og sammen med forældre på nieau 1. Stafetlog på nieau 2, hor i er centrum for de flerfaglige indsatser Indstilling til PPR Vidensdeling i netærk i lokalområde 6 Anonym eller konkret sparring af ergoterapeut, psykolog og tale- hørekonsulent. 29

30 Sundhed krop, kost og beægelse Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At skabe sunde rammer, der understøtter børns sundhed og trisel. At skabe mulighed for, at børn kan tage are på egen og fælles sundhed. At børn mærker og opleer den fysiske omerden med alle sanser. Sikre, at børn opleer glæde ed, accept af og forståelse for deres egen krop og opleer glæden ed at ære i beægelse. Sikre, at det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og beægelse. Sikre, at der er tilbud om alsidige fysiske aktiiteter både inde og ude. Ved at børn sel er opsøgende og aktie. Ved at alle dagtilbud har en kost- og beægelsespolitik, som indeholder målrettede handleplaner for både kost og motorik, og som er udarbejdet i tæt samarbejde og med opbakning fra forældrene. Ved at børn bruger og finder glæde ed fysiske aktiiteter både inde og ude. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Voksne der udfordrer børnene og skaber alsidige muligheder for så meget beægelse og fysisk aktiitet som muligt. En god beægelseskultur for børnene hor i arbejder med udholdenhed. Tæt på sko strand naturstier- legepladser kolonihae Gode indendørsfaciliteter til akti fysisk beægelse. Motorikrum der indeholdende dierse redskaber: hængekøje rebstige gynge ribbe madrasser stor rullebold I interhalåret låner i Aakjærskolens gymnastiksal. En legeplads, med alsidige beægelsesmuligheder Vi gier plads til motoriske udiklende lege og hjælpe barnet med at finde rammer til legen. (f.eks. lange rækker af mælkekasser til at balancere på m.) Personalet har en fælles holdning til, at det er igtigt, at børn og oksne er ude her dag. Vi prioriterer mest mulige personale på legepladsen, samtidig med at børnene også gerne må komme ud alene. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Kost- og beægelsespolitik. (se hjemmeside) 7-kant oer temamåned Krop og beægelse Apotekerløb og tema med sund kost Med udgangspunkt i sundhedsudalget pjecer KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og søn) har forældrebestyrelsen drøftet og udarbejdet anbefalinger til Madpakken samt Sådan fejres barnets fødselsdag. (se hjemmeside) I samarbejde med forældrebestyrelsen edtaget alkoholpolitik (se hjemmeside) Egen rygepolitik 30