Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogiske mål og kvalitetsudvikling... 4

Transkript

1

2 Vision Det er målet for Børnehuset Myretuen i samarbejde med forældrene, at medvirke til børnenes fortsatte udvikling som livsduelige mennesker i fremtidens samfund. Med livsduelighed forstår vi evnen til at leve et meningsfuldt liv i alle tilværelsens aspekter. Vi vil løse opgaven gennem målrettet arbejde med faglighed, sociale kompetencer, kvalitet, ansvarlighed og kreativitet i et lærings--- og arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, ligeværd og trivsel. Indledning Vi vægter til stadighed at holde vores opmærksomhed på, at de rammer vi skaber for børnene i Myretuen skal være trygge. Når børnene føler sig trygge vil de åbne sig og være modtagelige overfor påvirkning og dermed vil børnene lære. Ligeså vigtigt er det, at udfordre hvert enkelt barn. Udfordringen skal sikre, at børnene hele tiden oplever, at der er nye grænser at søge, nye barrierer at overkomme, nye ting at lære. På den måde bevarer børnene deres nysgerrighed overfor sine egne evner samt mulighederne i omgivelserne. Endelig er det vigtigt, at give børnene en klar fornemmelse af styrkerne i fællesskabet samt en oplevelse af, at fællesskabet er noget der skal plejes, at sociale relationer skal opbygges og udbygges, hvis ikke de skal visne. For at fastholde vores opmærksomhed på tryghed, udfordringer samt fællesskabet som nogle mere grundlæggende værdier for det arbejde, vi hver dag udfører, tager vi udgangspunkt i den fælles læreplan for Hjørring kommunes daginstitutioner. Den understøtter vores værdier, samt giver os nogle gode mål at arbejde os frem i mod. Børnehuset Myretuen Tislumvej 4, Hørmested 9870 Sindal Jeanette Søttrup, leder November 2013 Revideret November

3 Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogiske mål og kvalitetsudvikling Formål Mål Værdier Samfund Læring Dannelse Ønskede tilstande i Børnehuset Myretuen Personlige kompetencer Handlingsrettede mål Hvordan gør vi Tegn på læring Sociale kompetencer Handlingsrettede mål Hvordan gør vi Tegn på læring Sprog Handlingsrettede mål Hvad gør vi Hvordan gør vi Tegn på læring Kulturelle udtryksformer og værdier Handlingsrettede mål Hvad gør vi Hvordan gør vi Tegn på læring Natur og naturfænomener Handlingsrettede mål Hvad gør vi Tegn på læring Krop og bevægelse Handlingsrettede mål Hvad gør vi Hvordan gør vi Tegn på læring Børn med særlige behov Handlingsrettede mål Hvad gør vi Hvordan gør vi, med børn med særlige behov Tegn på læring Fysisk læringsmiljø Handlingsrettede mål Hvad gør vi Hvordan gør vi Tegn på læring Aslutning på læreplaner 17 3

4 1 Pædagogiske mål og kvalitetsudvikling Dette materiale er grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål, mål, værdier, samfunds og læringssyn samt dannelsesbegreb som tilsammen udgør et teoretisk fundament for kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Det er ud fra denne teoretiske tænkning, at den enkelte institution formulerer handlingsrettede mål indenfor temaerne i den pædagogiske læreplan. 1.1 Formål Børnehaver, vuggestue og dagplejes hovedopgave er i samarbejde med forældrene at give børnene del i den oplysning om deres tilværelse og deres verden, der er givet med kulturoverleveringen. Samtidig med at børnene skal udforske, forholde sig til og begribe verden, skal de støttes i og ses som medskabere af kulturen. 1.2 Mål Vi vil til stadighed udvikle institutioner, der er kendetegnet ved faglighed og dynamisk kvalitetsudvikling. Visionen er at skabe lærings--- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn sikres tryghed, udfordringer og muligheder for at møde og forholde sig til mange forskellige facetter af verden. 1.3 Værdier Arbejdet tager sit udgangspunkt i respekt for det enkelte menneske og for fællesskabet. Vi ønsker at styrke barnets livsglæde og lærelyst samt medvirke til udvikling af barnets demokratiforståelse, hvor forskellighed og mangfoldighed opleves som en styrke. 1.4 Samfund Vi lever i en globaliseret verden, hvor mangfoldighed og tillid er nøglebegreber, og hvor samfundet konstant er under forandring. Børns vilkår ændres. Den enkelte skal livet igennem træffe valg og være bevidst om, at man kunne have valgt anderledes. 1.5 Læring Mennesker udvikler sig i samspil med omgivelserne og læring foregår kontinuerligt. Man lærer bedst i trygge rammer med anerkendelse, gode udviklingsmuligheder og passende udfordringer i bevidst tilrettelagte læringsmiljøer. Læring er forbundet med følelser. Børn lærer ved selv at udforske, afprøve og reflektere over erfaringer og endvidere ved at efterligne rollemodeller. Viden om læreprocesser er dynamiske. 1.6 Dannelse Barnet skal opdrages, så det i års alderen danner et fundament af nysgerrighed, tillid og vilje til fortsat at søge information og viden, at forholde sig til og blive bevidst om muligheder og perspektiver og handle i overensstemmelse 4

5 med denne forståelse. Fællesskabet (relationen til voksne og til børnegruppen) er vigtig for at barnet kan udvikle sin identitet og sine livskompetencer. 2 Ønskede tilstande i Børnehuset Myretuen Med afsæt i de pædagogiske mål udarbejder hver institution sin egen læreplan. Dette kapitel er inddelt i seks temaer; Personlige kompetencer, Sociale kompetencer, Sprog, Kultur, Natur og Krop og bevægelse. Under hvert tema er beskrevet de ønskede tilstande både med fokus på børnenes læring, pædagogernes arbejde og institutionens indretning. De ønskede tilstande skal forstås som områdets fælles vision / overordnede mål for temaet. Vejen til at nå de ønskede tilstande er ikke defineret på forhånd, og det er derfor den enkelte institution eller afdeling, der vurderer og beskriver hvilke konkrete handlingsrettede mål, der fokuseres på i en given periode (og hvilke metoder, der anvendes). 2.1 Personlige kompetencer Dagtilbuddet skal være det enkelte barns lydhøre og medlevende omverden. Børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer samtidig med, at de skal lære at se og agere i samspillet med andre og tackle de konflikter, der opstår. De skal kunne mærke og respektere egne og andres grænser og indgå i det større fællesskab. De skal lære at tackle de mange følelser, der opstår i fællesskabet. Børn skal have mulighed for at udfolde sig og afprøve potentialer, skabe egne projekter og projekter sammen med andre, opleve anerkendelse for det og have mulighed for, at dele erfaringer med både børn og voksne. Det betyder: At medarbejderne skal kunne aflæse og tolke børnenes udtryk og støtte den hensigtsmæssige adfærd og kommunikation. At institutionen indrettes, så der er plads til individuelle og fælles projekter. At medarbejderne inddrager børnene i evaluering af projekter og etablering af læringsrum. At medarbejderne har et tæt samarbejde med forældrene om deres barn. 5

6 2.1.1 Handlingsrettede mål At børnene udvikler selvværd og evnen til at handle på egen hånd. At børnene lærer at forstå sig selv, sine muligheder og grænser (kunne sige fra og til). At støtter det enkelte barn i at udvikle sig indenfor dets nærmeste udviklingszone. At vise børnene omsorg ved at vise dem og fortælle dem, at vi kan lide at være sammen med dem. At give børnene alsidige udfordringer, der passer til deres individuelle niveau. At involvere/informere forældrene i børnenes institutionsdag Hvad gør vi Den enkelte pædagog skaber udfordrende/alderssvarende udviklingsmiljøer, for den børnegruppe man er tilknyttet. Det pædagogiske personale sparrer med hinanden omkring det enkelte barn. Vi holder årlige forældresamtaler i børnehaven, samt 2 årlige forældremøder. Hver 2 mdr. laves der forældrebreve. Vi har fællesskab med det enkelte barn. Aldersopdelte stuer, forskellige former for projekter med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi observerer børnenes sprog og adfærd. Vi hjælper børnene til at udtrykke deres følelser, både de gode og de ubehagelige. Vi har temaer med den personlige udvikling som mål Tegn på læring Når børnene udfører selvstændige handlinger, eks. De arbejder videre med noget de har lært. Når de kan være ude på legepladsen uden en voksen. Når børnene udtrykker egne ønsker og behov og viser forståelse/interesse for andre. Når børnene siger til og fra. Når børnene bruger de muligheder / miljøer der er til rådighed. Når vi ser kontinuerlig udvikling hos det enkelte barn. Når barnet kan takle modgang på en positiv måde. 6

7 2.2 Sociale kompetencer Børnene skal have mulighed for og støttes i at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Børnene skal lege og samarbejde om opgaveløsning, så de får mulighed for at udvikle sociale kompetencer såsom empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Børnene skal opleve betydningen af at give og få anerkendelse. Dette betyder: At medarbejderne støtter børnene i at danne venskaber, at samarbejde, at træffe valg, at indgå kompromis og at holde fast i egne følelser og beslutninger. At institutionen indrettes, så børnene kan indgå i mange forskellige fællesskaber og har mulighed for at møde, opdyrke og fastholde venskaber. At medarbejderne støtter og synliggør fællesskabets historie. At medarbejderne har en anerkendende tilgang til børn og kolleger Handlingsrettede mål At støtte børnene i, at indgå i sociale fællesskaber. At støtte børnene i, at udvise respekt, ansvar og tolerance i.f.t. børn og voksne. At støtte børnene i, at respektere egne/andres integritet. At hjælpe barnet med at sætte ord på situationen. At give plads til, at børnene kan tale/dele de erfaringer, de får og oplever. F.eks. i samlingssituationer. At personalet inddrager familien I barnets venskaber. At institutionen laver sociale familiearrangementer Hvad gør vi I Børnehuset Myretuen er vi alle engagerede medarbejder. Vi samtaler og opmuntre og vejleder alle børnene. Vi samtaler med børnene under samling og spisning. Vi er alle rollemodeller. Vi laver temaer med sociale relationer som mål. Vi indretter stuerne med små læringsmiljøer efter børnenes alder, interesse og behov. Børnene har deres egen mappe, hvori vi synliggøre deres hverdag (med foto og ord) og de aktiviteter, de er en del af. Vi skriver på White board og på facebook, så forældrene kan følge med i/og snakke med børnene om de ting/aktiviteter, der sker i huset. I spisesituationen samler vi op på, hvordan det enkelte barn har det, og støtter dem i de sociale sammenhæng. Vi viser anerkendelse til barnet, som respekterer andre. 7

8 2.2.3 Tegn på læring Barnet kan genkende sig selv: forstår at blive bevidst om de indtryk/erfaringer de får. Når barnet giver plads/rum til hinanden. Når barnet har fællesskab med hinanden i ord og handling. Når barnet viser sig som rollemodel for de yngre børn Når barnet handler i situationer, siger fra/til. At barnet respekterer andres grænser. 2.3 Sprog Barnet skal gennem en udviklingsproces støttes i de mange forskellige sprog, da dette er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Børnene skal støttes i at udvikle det danske sprog ordforråd, begreber og sproglige regler. Gennem sproget skabes, udvikles og trænes dialogen. Børnene skal tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børnene skal have mulighed for og støttes i at udtrykke deres meninger, følelser og tanker. Det betyder: At medarbejderne lytter til børnene og svarer dem med forståelse og anerkendelse At medarbejderne sikrer, at børnene får mange oplevelser i og udenfor institutionen og giver mulighed for, at disse oplevelser bearbejdes. At medarbejderne i arbejdet med børnene anvender mange forskellige udtryk og fremstillingsformer. At institutionen indrettes, så børnene har mulighed for og opfordres til at anvende og udvikle de mange sprog Handlingsrettede mål At børnene tilegner sig ord, så de kan udtrykke sig, om sig selv og sine følelser. Tænke samt lære og forstå egne og andres behov. Det er vores mål at børnene via sproget (verbalt/nonverbalt) lære at interagere meningsfuldt med deres omverden Hvad gør vi Pædagogen på stuen holder samling og spiser med børnene. Vi er opmærksomme på det enkelte barns sproglige udvikling. Stuepædagogen samarbejder med talepædagogen (iagttagelser, TRAS, sprogvurderinger). 8

9 Vi samarbejde med hinanden på tværs af stuerne, rådgiver og giver feedback. Vi agerer respektfuldt, da vi er rollemodeller for hinanden. Vi giver ord og sætninger i spisesituationer. Begrebsdannelse. vi øver rim og remser, leger sanglege, i forhold til aldersgrupper. Læser historier, sætter ord på oplevelser. Dialogisk læsning Sætter ord og billeder på følelser. Laver fortællinger med drama/ eventyr og lader børnene genfortælle/lege med ordene ved hjælp af teaterdukker/hånddukker. Hvert år laver vi alderssvarende projekter der relaterer til børnenes sproglige udvikling. Vi har emnet sproglig udvikling med på forældremøde Vi laver forebyggende indsats i samarbejde med talepædagog. Laver TRAS skema på alle børnene. Laver sprogvurderinger på de nye børn Tegn på læring Når børnene leger med hinanden. Når barnet observerer og deltager i samling. At børnene anvender sproget i dagligdagssituationer igennem konflikt løsning. Børn og voksne giver hinanden rum til at lytte og udtrykke sig gennem kropssprog og sproglig tale. At børnene igennem det talte sprog og kropssprog, udviser forståelse for situationer de oplever i hverdagen. Når børnene tilegner sig nye ord. Når børnene udtrykker deres behov og følelser verbalt og nonverbalt. Når børn udtrykker nye forståelser. Når børnene er i et konstruktivt samspil med hinanden. Når børnene har interesse i fællesskabet. 9

10 2.4 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Børnene skal præsenteres for varierede kulturmøder for derved at opnå en bredspektret opfattelse af verden, af andre mennesker og deres egne muligheder og potentialer. Børnene skal gennem dagtilbuddet have mulighed for at møde mange udtryk og gennem oplevelser få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere. De skal have rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. De kulturelle udtryk er for børn, med børn og af børn. Børnene skal præsenteres for andre udtryksformer og kulturer for at udvikle sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker med forståelse for, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. Det betyder: At institutionen indrettes med værksteder, hvor børnene har forskellige materialer og redskaber til rådighed. At medarbejderne præsenterer børnene for børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder m.m. samt deltagelse i kunstneriske arrangementer og udflugter. At medarbejderne opfordrer til og udfordrer børnenes fantasi. At medarbejderne arbejder positivt og aktivt med mødet mellem forskellige kulturer og integration Handlingsrettede mål At børnene engagerer sig i fællesskabet. At børnene modtages med åbenhed for at udvikle sig til hele, tolerante og nysgerrige mennesker med forståelse for andre menneskers sprog, vaner og levevilkår. At børnene præsenteres for kulturelle oplevelser og udtryksformer. At give børnene indblik i de danske traditioner omkring højtider Hvad gør vi Vi planlægger bl.a. teater, bibliotek, og skovture. Vi afholder kirkearrangementer til jul. Vi afholder bl.a. Sankt Hans, Fastelavn og juleklippe/klister. Vi skaber læringsmiljøer/legemiljøer, som opfordrer til forskellige lege. Vi stiller forskellige materialer til rådighed. Henter materiale hos Remida Vi taler med børnene om deres forskelligheder og svare på deres undren. Vi stiller materialerne i børnehøjde. Vi laver temaer omkring nationaliteter 1

11 De voksne skaber i samarbejde med børnene og hinanden, læringsmiljøer på stuerne ift. børnenes alder og interesser. På stuerne er materialerne tilgængelige og der bliver holdt orden på hylderne, så det bliver overskueligt for det enkelte barn. Vi har kreativitet som en af vores 3 hovedsøjler. Vi planlægger i fællesskab de større arrangementer/forældre arrangementer, der skal foregå i Børnehuset Myretuen. Vi taler med børnene om de ting der røre sig, hos det enkelte barn og i fællesskabet Tegn på læring Når børnene leger på kryds og tværs af alder og køn. Når børnene selv opsøger vuggestuen, og gerne vil lege der. Når børnene naturligt tager nye børn til sig/med i legen. Når børnene stiller undrende spørgsmål. Når børnene integrerer hinanden i deres liv/leg på trods af forskelligheder. Når børnene deltager i teater ture og fortæller/leger udlever det, de har oplevet. Når børnene viser interesse og begyndende forståelse for de danske traditioner. Når børnene gør brug af de materialer, der er tilgængelige i huset. 2.5 Natur og naturfænomener Børnene skal have mulighed for at sanse, opleve, forstå og være i naturen på alle årstider. I naturen hentes førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. I naturen er der rig mulighed for at udvikle det æstetiske sprog. Der skal bygges, skabes, konstrueres, udforskes og bearbejdes. Børnene skal eksperimentere, have svar på stillede spørgsmål og gøre egne erfaringer for derved at opnå viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og forstå sammenhænge, modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølge. Det betyder: At institutionen indrettes, så der er mulighed for, at bearbejde og eksperimentere med naturens oplevelser og materialer. At institutionen indrettes så det er muligt for børnene at udvikle deres matematiske og naturvidenskabelige tænkning. At medarbejderne er vidende og medlevende og gør aktivt brug af naturen. At medarbejderne giver børnene mulighed for sanselige, følelsesmæssige oplevelser i naturen. At medarbejderne skaber et grundlag for varig glæde ved og interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. 10

12 2.5.1 Handlingsrettede mål At børnene får en forståelse af: at naturen er en del af os og vi er en del af den. At fremme børnenes lyst til selv at gå på opdagelse i naturen og gøre brug af den. At give børnene den nødvendige respekt for naturen og derigennem opfordre dem til at tage vare på den Hvad gør vi Vi er ude hver dag. Vi bruger naturen, træerne og markerne til at stimulere børns motorik. Vi laver aktiviteter i naturen. F.eks. bål Vi giver børnene adgang til sanseoplevelser. Vi har ude liv som en del af vore 3 hovedsøjler. Vi har indrettet legepladsen med forskellige sansemæssige oplevelser Vi lærer børnene om dyr og dyrevelfærd og lærer børnene ansvarlighed i deres omgang med dyrene. Børnene oplever årstiderne og naturens forskellighed at kende. Gennem den voksnes aktive deltagelse i naturen, viser vi børnene, at vi er glade for at være i naturen. Vi har en natur rute og dyrehold i Børnehuset Myretuen. Vi har geder og høns Tegn på læring Når børnene udfolder sig i naturen og selv tager initiativ. Klatre i træer, bevægelseslege og bruger naturen alene --- uden en voksen. Når børnene viser lyst til at være hos dyrene og deltager i fodring og udmugning. Når de har en respektfuld omgang med dyrene. Når børnene lægger mærke til og kan give udtryk for de forskellige forandringer i naturen. Når børnene gør brug af træer, buske og køkkenhave, til spisning og i deres leg. Når børnene deltager aktivt i fællesaktiviteter ude i naturen. 2.6 Krop og bevægelse Børnenes udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelse styrkes gennem mangfoldige rammer og muligheder og ved at børnene udfordres til at bevæge sig. Børnene skal have viden om og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, og hvad den betyder for sundhed og velvære. Børnene skal gennem institutionens alsidige muligheder opleve glæden ved at bruge kroppen og opleve, hvordan kropslighed er en del af det, at være til stede i verden sammen med andre. Det betyder: 10

13 at institutionen både inde og ude indrettes, så børnene har mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder. at medarbejderne aktivt medvirker til børnenes sundhed. at medarbejderne inddrager kropslige aktiviteter og muligheder i arbejdet med børnene Handlingsrettede mål At give børnene de bedste forudsætninger for at få et godt liv, ved at bevidstgøre børnene om egne kostvaner, egen krop og egen hygiejne. At skabe et miljø, hvor der er sikkert at færdes og hvor børnenes trivsel og velvære er i højsæde. At barnet hver dag bruger sig selv fin/grovmotoriks og har glæde derved Hvad gør vi Vi bruger legepladsen hver dag. Vi har fysiske projekter. Vi har bevægelse og sundhed som et af vores 3 hovedsøjler. Vi bruger gymnastiksalen ugentligt i vinter halvåret. Vi skaber motoriske rum/læringsmiljøer for børnene. Vi har alle modtaget kursus omkring sansemotorik Børnene har adgang til finmotoriske redskaber: sakse, blyanter, farver og spil. Børnene bliver opfordret til at lege med byggeklodser, duplo, rollelege m.m. De voksne i Myretuen viser og motiverer og er aktivt deltagende i leg. Vi opfordrer forældrene til at lave sunde madpakker. Vi har en vejledende kostpolitik Vi laver frugt hver dag, hvor børnene bliver inddraget aktiv. Vi lærer børnene bordskik. Vi lærer børnene ved opstarten regler og rytmer for toiletbesøg og håndvask. Alt personalet er aktivt engageret i hverdagen Tegn på læring Når børnene leger på legepladsen. Når børnene aktivt bruger vores forskellige rum. Når børnene bruger de legeredskaber og materialer der er tilgængelige. Når børnene udtrykker forståelse for egen krop. Når børnene er deltagende på gå og løbeture. Når børnene bruger deres krop aktivt både fin/grov motorisk. Når børnene håndterer deres mad. Når børnene spiser sundt mad. 10

14 Når børnene håndterer toiletbesøg og hygiejne deromkring. Når børnene bliver mere og mere selvhjulpne i at tage deres tøj på selv. 3 Børn med særlige behov Enkelte børn har særlige forudsætninger, der fordrer skærpet opmærksomhed fra medarbejdernes side, for at barnet skal udvikle sig optimalt. Alle børn skal have mulighed for at udvikle sig mest muligt på alle områder. Det betyder: At den enkelte institution kan identificere og beskrive barnets udviklingsområder. At personalet besidder en vifte af handlemuligheder for at lægge en optimal strategi for børnene. At indretningen af institutionen tager udgangspunkt i de børn, der aktuelt går der. At der afsøges nye muligheder for at give det enkelte barn, de bedste udviklingsmuligheder. 3.1 Handlingsrettede mål At det enkelte barn ses hvor det er og udvikler sig derudfra. At det enkelte barn motiveres til udvikling i barnets eget tempo. At det enkelte barn igennem vuggestuen/børnehave tiden, har haft mulighed for at tilegne sig brugbar viden til skolestart/mødet med en ny verden. 3.2 Hvad gør vi Vi har fællesskab med det enkelte barn, hvor vi erfarer det enkelte barns udviklingsmæssige niveau. Vi laver sprogvurdering og TRAS skemaer på det enkelte barn. Vi har velkomst samtale inden for barnet første måned i Myretuen, herefter er der årlige samtaler med forældrene. Vi har altid flere samtaler med forældrene, da det er et fælles ønske, at vi informerer hinanden om, hvordan barnet trives i Børnehuset Myretuen. Vi er i tæt samarbejde med PPR, som rådgiver og støtter personalet/forældre. Vi indstiller børn, som har særlige behov til PPR. (Pædagogisk/Psykologisk/Rådgivning). Vi laver særligt udviklingsarbejde med de børn, der har specielle behov. Vi strukturerer hverdagens situationer, så børn med særlige behov, bedst muligt kan indgå i fællesskabet med de andre børn i gruppen. 10

15 3.3 Hvordan gør vi, med børn med særlige behov Vi strukturere situationer på stuen/ i hverdagen, så de passer til børnene i gruppen. Vi laver pædagogisk udviklingsarbejde med de børn som har behov. Pædagogen sørger for at modtage pædagogisk bistand til det enkelte barn. Vi afholder forældresamtaler, hvor 2 personale kan supplerer hinanden. Lederen kan sidde med ved behov. Personalet laver i fællesskab sprogvurderinger og TRAS. Vi udarbejder indstillinger til PPR, med støtte fra lederen. Vi afsøger, gennem PPR, nye muligheder for at give det enkelte barn de bedste udviklingsmuligheder. 3.4 Tegn på læring Når barnet viser velvære/anerkendelse. Når barnet udvikler sig (om end i sit eget tempo). At barnet har sociale/opnår sociale relationer. At barnet når en grad af skolemodenhed. TRAS skema og materiale til sprogvurdering 10

16 4 Fysisk læringsmiljø Læring i daginstitutioner, sker i samspil med det fysiske miljø. Rummenes indretning understøtter positive læringsoplevelser. 4.1 Handlingsrettede mål At barnet har mulighed for at udvikle sig på alle områder. At barnet udtrykker sig gennem udfoldelser. At barnet oplever forskellige sociale relationer gennem forskellige aktiviteter. At det enkelte barn er med til at forme sin hverdag, gennem leg og aktiviteter. At det enkelte barn udfordres i dets nærmested udviklingszone. 4.2 Hvad gør vi Vi støtter barnet i at deltage i de aktiviteter der foregår. Vi anerkender børnene, når de leger konstruktivt med hinanden. Vi opfordrer børnene til at have mange venner og lege på tværs. Vi igangsætter aktiviteter, hvor alle kan deltage. Vi skaber fysiske miljøer ud fra børnenes ønsker. Vi skaber fysiske miljøer, som vi ved udfordrer børnenes leg/fantasi/sociale relationer. Vi præsenterer børnene for forskellige materialer. 4.3 Hvordan gør vi Vi igangsætter aktiviteter, projekter og lign., som udvikler børnegruppen. Personalet anerkender børnene, som leger konstruktivt. Vi laver miljøer på stuerne og i huset som udfordrer børnene. Personalet giver hinanden feedback på læringsmiljøer. Vi handler på opfordringer og ideer fra børnene selv. Børnehuset Myretuen inddrager forældrene i udformning af legepladsen. 4.4 Tegn på læring At barnet udviser velvære. At barnet har flere venner (vennekredsen). At barnet kan deltage i sociale sammenhænge. At barnet skaber nye relationer. At barnet finder på nye ideer/lege. At barnet har lyst til, at prøve noget nyt. At barnet udtrykker sine ideer overfor voksne. At barnet udvikler sig. 11

17 5 Afslutning til læreplaner 5.1 Læreplanernes betydning Processen med at lave disse læreplaner, højner det faglige niveau i hele personale gruppen. Vi har 2 årlige pædagogiske dage, som giver os mulighed for at lave årshjul og mulighed for at indarbejde de forskellige områder af læreplanene i vores hverdag. Læreplanernes forskellige fokuspunkter, får alle i personalegruppen til at komme omkring de væsentlige udviklingspunkter for alle børn. Når vi arbejder med læreplaner, så har vi sikret os, at vi løbende får evalueret hele læringsmiljøet i vores institution. Både for det enkelte barn, men også for hele børnegruppen. Læreplanerne er med til at skabe den røde tråd for barnet gennem den tid, barnet går i daginstitution. Vi har også lavet en børnemiljøvurdering = BMV, som vil uddybe områder, set ud fra barnets perspektiv. 8

18 9

19 Sisse Knudsen 10

20 Sisse Knudsen 11

21 Sisse Knudsen 12

22 Sisse Knudsen 13

23 Sisse Knudsen 14

24 Sisse Knudsen 15