AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
|
|
- Morten Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling af 29. januar 2015 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, om at vurdere anvendelsen af en trappemodel i forbindelse med vurdering af dækningsgraden af efterafgrøder. Som svar herpå fremsendte DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug den 4. februar 2015 Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder, udarbejdet af Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen, Institut for Agroøkologi. NaturErhvervstyrelsen har efterfølgende, den 11. februar 2015, fremsendt supplerende spørgsmål til notatet. Som svar på de supplerende spørgsmål er udarbejdet vedlagte besvarelse. Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen, seniorforsker Ingrid Kaag Thomsen og Ph.d.-studerende Johannes L. Jensen, Institut for Agroøkologi. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 19. februar 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: rcf@dca.au.dk Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Med venlig hilsen Side 1/1 Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 19. februar 2015 Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen og Johannes L. Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. BAGGRUND NaturErhvervstyrelsen (NAER) anmodede med bestilling af 29. januar 2015 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at vurdere, om der kan anvendes en trappemodel for vurdering af dækningsgraden af efterafgrøder, herunder også om en dækningsgrad på 40 % er tilstrækkelig til at sikre en kvælstofreducerende effekt, selvom dækningsgraden eventuelt ikke forøges efter den 21. september. Som svar herpå fremsendte DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug den 4. februar 2015 Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder, udarbejdet af Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. NAER har efterfølgende, den 11. februar 2015, fremsendt supplerende spørgsmål til notatet, som ønskes besvaret. Af mail af 11. februar 2015 fremgår følgende: Kontrollen af efterafgrøder foregår i hele perioden fra starten af september til og med den 19. oktober. I jeres notat har i beskrevet de minimumsdækningsprocenter baseret på jeres forsøg, som efterafgrøden bør have for at have en tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt, hvilket ender på en dækningsprocent på 25 % pr. den 21. september. Hvad ville I foreslå, at dækningsprocenten af efterafgrøden skulle være for perioden fra den 21. september til og med 19. oktober, for at have en tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt? Dvs. minimumsdækning. Hvis efterafgrøden mod forventning ikke vokser yderligere i perioden fra den 21. september til den 19. oktober, og dermed ikke får en større dækningsprocent end de 25 %, ville efterafgrøden i så fald have en tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt, hvis den ikke blev større? Vi tænker umiddelbart, at effekten i så fald ville blive for lille, og vil derfor meget gerne have jeres bud på et generelt tal, som kan anvendes på alle de tilladte efterafgrødearter.
3 BESVARELSE Der er stor usikkerhed forbundet med at angive eksakte minimumsværdier for efterafgrøders dækningsgrader, som værende nødvendige for at sikre tilstrækkelig udvaskningsreducerende effekt. Det er velkendt, at efterafgrøders vækst er afhængig af vejrforholdene. I beskrivelsen af et syvårigt forsøg på fem lokaliteter med såning af bl.a. gul sennep efter høst erfarede Rasmussen og Andersen (1991) således, at varierende såtider og de klimatiske forhold i efterårsperioden betød, at der nogle år udvikledes en kraftig afgrøde af gul sennep, mens der i andre år var så svag udvikling, at det ikke var muligt at høste afgrøden. I det tidligere fremsendte Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder (Hansen og Thomsen, 2015) blev det pointeret, at hvis dækningsgraden for efterafgrøder ikke forøges efter den 21. september, vil det sandsynligvis skyldes, at vejret har været for koldt, eller der kun har været lidt plantetilgængeligt kvælstof til stede i jorden. I nærværende besvarelse af supplerende spørgsmål til notatet er det derfor forudsat, at det pågældende efterår ikke er præget af kulde, og at marken indeholder tilstrækkeligt mineraliserbart kvælstof til at sikre en forøgelse af dækningsgraden efter den 21. september. Dækningsgrad ved stigende plantemasse I Hansen og Thomsen (2015) blev der taget udgangspunkt i efterafgrøders dækningsgrader (bestemt ved digital billedbehandling vha. i begyndelsen af efterafgrødernes vækstperiode samt deres kvælstofoptag i overjordisk plantemasse. Dækningsgraderne er derfor som udgangspunkt bestemt ved forholdsvis små dækningsgrader. Efterhånden som en efterafgrøde udvikler sig, vil flere og flere blade skygge for hinanden på det sort/hvide billede, som benyttes til bestemmelse af dækningsgrader (Billede 1). Kurven for dækningsgrader ved stigende kvælstofoptagelse i overjordisk plantemasse vil derfor flade ud. Det ses i Figur 1(a), hvor dækningsgrader er bestemt i forskellige efterafgrøder af græsarter efter høst af majs, og hvor punkterne langt fra ligger på linje. a1 a2 b1 b2 Billede 1. To billeder før (i farver) og efter (sort/hvid) digital billedbehandling. Billederne a1-a2 er et eksempel på lav dækningsgrad (0,18), hvor der ikke er blade, der skygger nævneværdigt for hinanden. Billederne b1-b2 er et eksempel på stor dækningsgrad i venstre del af billedet, hvor der er blade, der skygger for hinanden. Dækningsgraden for hele billedet b2 er 0,65.
4 Der findes metoder, hvor skyggeeffekterne er mindre fremtrædende. For eksempel kan sensorer måle forholdet mellem refleksion af nær-infrarødt og rødt lys (Relativt Vegetations Indeks, RVI) fra et areal. Jo højere fotosyntese, jo mindre rødt lys bliver reflekteret. Ofte er der en god sammenhæng mellem RVI, klorofylindhold og planters kvælstofindhold. I Figur 1(b) er vist RVI målt over de samme felter som i Figur 1(a). I dette tilfælde var der en tydelig lineær sammenhæng mellem RVI og kvælstofoptagelse. Måling af RVI er en metode, der kræver måling med en sensor og kan således ikke udføres som visuel bedømmelse. Det bemærkes, at tilsvarende sensormålinger evalueres i GUDP-projektet VIRKN med det formål at estimere kvælstofoptagelsen i felter på størrelse med hele marker. a b Figur 1. Sammenhæng mellem a: dækningsgrader bestemt ved digital billedbehandling (andele pixels af det totale antal pixels) og b: RVI (relativt vegetationsindeks målt med RapidSCAN Handheld Crop Sensor) og kvælstofoptagelse (kg N/ha). Efter Jensen (2013). Nye opgørelser af dækningsgrader Billeder og tilsvarende planteklip fra to lokaliteter (Askov og Foulum) i 2010 og 2011 i et forsøg beskrevet af Thomsen & Hansen (2014) er netop blevet analyseret med on-line -programmet Billederne blev taget i parceller med efterafgrøder af gul sennep og olieræddike sået før og efter høst samt udlæg af alm. rajgræs sået om foråret. Der blev taget billeder af to felter i hver parcel og kvælstofindholdet blev bestemt efter sammenlægning af planteklip fra de to felter. I alt blev det taget 576 billeder. Billederne blev dog ikke taget med det formål at bestemme dækningsgrad ved digital billedbehandling. De måtte derfor i flere tilfælde beskæres for at fjerne forstyrrende elementer som f.eks. små skilte, hvorved billederne blev gjort mindre end den afklippede flade. Det kan betyde, at sammenhængen mellem dækningsgrad og kvælstofoptagelse er blevet ringere, end den ville have været, hvis der ikke havde været behov for beskæring af billederne. I 21 tilfælde er billeder udeladt pga. tilsyneladende misforhold mellem grønt plantemateriale og mængede af hvide områder på det behandlede billede. I visse tilfælde er
5 det tydeligt, at f.eks. halm på jordoverfladen er blevet medtaget som grønt plantemasse (Billede 2). Hvad der er grunden hertil vides ikke, men lysforholdene under fotograferingen har formentlig betydning. Hvis et billede i en parcel er udeladt, er begge billeder fra den pågældende parcel blevet udeladt, hvilket betyder, at i alt 34 billeder er udeladt. Dermed er i alt 542 billeder indgået i beregningerne svarende til 271 observationer. a1 a2 b1 b2 Billede 2. Billeder til illustration af at snittet halm under visse forhold medtages (a1 a2) som grønt plantemateriale (hvide streger på billede a2) og udelades (b1 b2) ved digital billedbehandling (områder uden grønt plantemateriale på billede b1 er sorte på billede b2). Billederne stammer fra et andet forsøg end Thomsen & Hansen (2014). Det kan ikke udelukkes, at den digitale billedbehandling vurderer rajgræs og korsblomstrede efterafgrøder forskelligt, da deres vækstform og evt. farve er forskellige. Datamaterialet fra Thomsen og Hansen (2014) er derfor opdelt i korsblomstrede efterafgrøder (gul sennep og olieræddike, Figur 2) og alm. rajgræs (Figur 3). Der synes desuden at være en større spredning på dækningsgrader i rajgræs end i korsblomstrede efterafgrøder ved en givent kvælstofoptagelse (Figur 2 og 3). Det kan skyldes, at rajgræs selv ved en forholdsvis lav kvælstofoptagelse i overjordisk plantemasse tilsyneladende er i stand til at producere et forholdsvist stort plantedække. Kvælstofkoncentrationen i rajgræs (1,89 %) ved Askov var således signifikant mindre end i olieræddike (3,36 %) ved måling i november måned (Thomsen & Hansen, 2014). Ved Foulum var de tilsvarende værdier 2,59 % i rajgræs og 3,46 % i olieræddike. Resultater På figurerne Figur 1-3 ses stigende kvælstofoptagelse ved stigende dækningsgrader indtil dækningsgrader på 0,5 0,6. Dette stemmer overens med forsøg i vinterhvede (Hansen et al. (2008), data ikke vist). Ved dækningsgrader på mere end 0,5 0,6 kan kvælstofoptagelsen i efterafgrøderne derfor være underestimeret, fordi bladene skygger for hinanden. Underestimering kan dog også forekomme ved lavere dækningsgrader, hvis efterafgrøderne står tæt i visse områder af billedet og mangler i andre områder. Desuden kan mange små og lave planter resultere i en stor dækningsgrad men lille kvælstofoptagelse på grund af planternes ringe højde.
6 Figur 2. Sammenhæng mellem dækningsgrad bestemt ved digital billedbehandling (andele pixels med efterafgrøde ud af det totale antal pixels) og kvælstofoptagelse (kg N/ha) i forsøg med gul sennep og olieræddike som efterafgrøde ved Foulum og Askov i 2010 og Efterafgrøderne blev sået før eller efter høst. (Data fra forsøg af Thomsen & Hansen, 2014). Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad bestemt ved digital billedbehandling (andele pixels med efterafgrøde ud af det totale antal pixels) og kvælstofoptagelse (kg N/ha) i forsøg med alm. rajgræs som efterafgrøde ved Foulum og Askov i 2010 og Rajgræsset var sået som udlæg om foråret. (Data fra forsøg af Thomsen og Hansen, 2014).
7 Samhørende gennemsnitlige dækningsgrader og kvælstofoptagelse ved forskellige måledatoer i 2010 og 2011 er vist i Tabel 1. Ved en dækningsgrad på 0,44 som gennemsnit af 55 værdier for gul sennep og olieræddike er fundet en kvælstofoptagelse på 24 kg N/ha ved en gennemsnitlig dato beregnet til 28/10. Samme kvælstofoptagelse er fundet i rajgræs ved en lidt højere dækningsgrad (0,52), men denne værdi er baseret på blot ni observationer. Tabel 1. Gennemsnitlig dækningsgrad, kvælstofoptagelse og dato for korsblomstrede efterafgrøder af gul sennep og olieræddike samt alm. rajgræs ved måledatoer i 2010 eller Gennemsnitlig dato Måledatoer i 2010 eller 2011 Antal observationer Korsblomstrede Rajgræs Dækningsgrad Korsblomstrede Rajgræs N-optagelse, kg N/ha Korsblomstrede Rajgræs 23/8 22/8 & 24/ ,17 0, /9 6/9-8/ ,18 0, /9 20/9-21/ ,27 0, /10 5/ ,34 0, /10 25/10-26/10 & 1/ ,44 0, /11 28/11 & 30/ ,52 0, Vurdering Der blev ikke bestemt kvælstofudvaskning i forsøgene, så dækningsgraden kan ikke relateres direkte til en udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøderne. Det antages dog, at kvælstofoptagelsen i efterafgrøderne omtrent svarer til efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt. Hvis det forudsættes, at efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt skal være 22 kg N/ha (gennemsnitlig for ler og sand under 0,8 DE/ha, Hansen & Thomsen, 2014) fremgår det af Tabel 1, at dette opnås ved en dækningsgrad på ca. 0,4 (40 %). Under forudsætning af 1) at der er tale om efterår, som ikke er præget af kulde og 2) at indholdet af mineraliserbart kvælstof i jorden er tilstrækkeligt stort til at der kan finde en væsentlig optagelse sted, kan den lineære model beskrevet i Hansen & Thomsen (2015) udvides til efter den 21/9. Ved udvidelsen fremgår det af Figur 5, at der opnås 40 % dækning den 6/10. Det vurderes, at det efter denne dato ikke er nødvendigt med yderligere stigning i dækningsgraden for at sikre tilstrækkelig effekt af efterafgrøderne.
8 60 Mininum dækningsgrad (%) Dato Figur 5. Den lineære model beskrevet som et eksempel i Hansen & Thomsen (2015) er forlænget til den 6. oktober, hvor der er opnået 40 % dækning, hvorefter dækningsgraden ikke øges. REFERENCER Hansen, E.M. & Thomsen, I.K. (2015). Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder. Besvarelse til NaturErhvervstyrelsen den 4. februar Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Pedersen, A.R. & Hansen, P.K. (2008). Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen. Sammendrag af indlæg ved Plantekongres 2008, side Jensen, J.L. (2013). Efterafgrøder i majs. Efterafgrøders kvælstofoptag og påvirkning af majsudbyttet samt metoder til vurdering af efterafgrøders kvælstofoptag. Bachelorprojekt ved Agrobiologi, Aarhus Universitet. Tomsen, I.K. & Hansen, E.M. (2014). Cover crop growth and impact on N leaching as affected by pre- and postharvest sowing and time of incorporation. Soil Use and Management 30, Rasmussen, K.J. & Andersen, A. (1991). Nedmuldning af halm og efterafgrøde ved forskellig jordbearbejdning og kvælstofgødskning i fastliggende forsøg med vårbyg. Tidsskr. Planteavl 95,
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNotat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Susanne Elmholt Vedrørende Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereEVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereGradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mere