Trofaste medarbejdere skal plejes

Transkript

1 Tema: Iværksætterne og globaliseringen > side 6 7 GDA-klager er afvist Fødevaresekretariat slår i flere sager fast, at GDA-mærkning er helt efter bogen. > side 3 Ny vækstmodel til Kina Hvis Kinas eksplosive vækst skal fortsætte, kræver det en mere bæredygtig vækst. > side 3 Millioner til nye metoder To arbejdsgiverforeninger skyder 12, 5 mio. kr. ind i ny produktionsforskning. > side 4 Der skal fokus på trivsel, hvis virksomhederne vil beholde nøglemedarbejderne efter krisen. //Scanpix Trofaste medarbejdere skal plejes Nummer april 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk Trivslen skal prioriteres, hvis virksomhederne skal forhindre, at medarbejdere søger andre steder hen efter krisen. Lige nu er folk opsatte på at bevare jobbet. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Mange danskere holder ekstra godt fast i jobbet, fordi de føler, at der mangler reelle jobalternativer, mens krisen står på. Det er konklusionen i Ennovas årlige European Employee Index-undersø- gelse, der er foretaget blandt medarbejdere i danske virksomheder. Men selvom virksomhederne måske føler dette som en lettelse efter nogle år med høj personaleomsætning, må det ikke blive en sovepude. Ledelsesudviklingschef Anders Harbo, DI, opfordrer i stedet virksomhederne til at forberede sig på økonomisk bedre tider. Som den nuværende situation er, oplever danskerne stor usikkerhed i forhold til at finde en ny arbejdsplads. Det giver en mindre medarbejderomsætning, og det er okay for en periode. Men det kan gå hen og give en falsk tryghed for virksomhederne. For når krisen vender, vil vi pludselig se en ketchupeffekt af medarbejdere, der søger nye udfordringer. Derfor er det vigtigt, at virk- somhederne har fokus på nøglemedarbejdernes trivsel, siger han. Loyalitet tages ikke for givet HR-direktør Helle Bro Krogen, MT Højgaard a/s, finder det vigtigt, at alle medarbejdere og ikke mindst nøglemedarbejdre trives. Selvom vi altid har oplevet en stor loyalitet hos medarbejderne, er vi opmærksomme på, at den ikke tages for givet. Bl.a. fokuserer vi på performance i stedet for kompetencer, som vi gjorde tidligere, når medarbejdere blev evalueret. Og vi skærer ikke på uddannelsesomkostningerne, uanset om vi oplever en høj eller lav omsætning. Hvis vi gjorde det, ville vi risikere at miste nogle konkurrencemæssige fordele, siger hun. Get an International MBA without leaving job and family Join our next Executive MBA Information Meeting to learn more: Tuesday 1 June 2010, from 17:00-19:00 Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg Accredited by Register via or mba@mba.dk For more information visit or phone

2 DI Business 19. april Pris for godt miljø Fire danske virksomheder, heraf tre DI-medlemmer, har fået EU s miljøforbedringspris for at være særligt miljøbevidste. Advansor A/S fik prisen for udvikling af nyt termisk system til kulde/varme fremstilling med CO 2 som eneste kølemiddel. Infarm A/S fik prisen for udvikling af teknologi til fuldautomatisk gyllebehandling, der sikrer, at ammoniak fikseres i gyllen i form af ammonium. Og Shark Solutions A/S fik prisen for udvikling af proces og forarbejdningsanlæg til genanvendelse af PVB fra lamineret glas. Danmark samler kræfterne i miljøteknologi Danmark samler nu kræfterne inden for cleantech. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) er navnet på en ny klynge, hvor branchen samles. Dermed får investorer, forskere og virksomheder let adgang til branchen. Den nye klynge skal styrke samarbejdet på tværs af brancher og sektorer. Samtidig skal den med et internationalt udsyn sikre, at Danmark får del i viden og teknologi, der eksisterer rundt om i verden. CCC er finansieret med 145 mio. kr. over de næste fem år, og er dermed blandt de største investeringer af sin art i Danmark. Vindmøllebranchen i ny medvind Fabrikslukninger og fyringer har også hærget vindmølleindustrien som følge af krisen. Branchen var hårdt presset sidste år, men den danske eksport af vindmøller var alligevel på niveau med året før. Det viser tal fra branchestatistikken. Eksporten lå således i 2009 med 41,7 mia. kr. stort set stabilt sammenlignet med 42 mia. kr. i 2008, der var et godt år for vindindustrien herhjemme som i udlandet. Vindmølleindustrien varsler derfor også nye positive forventninger for 2010 på baggrund af de overraskende tal. Vindmølleindustriens eksport udgør i dag 8,5 pct. af den samlede danske eksport mod 7,2 pct. i Leder 2020-planen skal have ben at gå på Vi har en afgørende opgave i Vækstforum: At støtte regeringen til at få Danmark hurtigst muligt tilbage på vækstsporet. Og vel at mærke et spor, der kan give os en langvarig og solid fremgang i produktion, beskæftigelse og dermed velstand i Danmark. Vi har netop været samlet i Vækstforum i slutningen af sidste uge. Op til mødet kunne vi i DI offentliggøre vores helt dugfriske opgørelse af de danske vækstudsigter og konkurrenceevnens sundhedstilstand. Det er ikke lutter lystig læsning og en ting er åbenbar: Vi har en brændende platform for at få sat vækst øverst på den politiske dagsorden. Vores opgørelse af 88 indikatorer for vækst- og konkurrencevilkår afslører, at vi for godt en femtedel af indikatorerne ligger i den nederste tredjedel blandt de 29 lande, vi har målt på. Og det er samme andel, som da vi gennemførte analysen for første gang i I den stadigt mere globale verden stiller det Danmark i en vanskelig situation. For analysen viser også, at danske virksomheder i dag har næsten lige så mange medarbejdere uden for Danmarks grænser som herhjemme. Og omfanget af danske virksomheders investeringer i udlandet er i hastig vækst. Det er derfor langt fra givet, at en beslutning om placering af nye aktiviteter vil resultere i investeringer på dansk grund. Beslutningen drejer Produktivitetsprisen til Solar A/S På DI s produktivitetskonference 13. april blev der diskuteret synlig ledelse. På billedet ses et synligt stolt hold fra Solar A/S, der løb med årets produktivitetspris. Fra venstre er det Michael Eriksen, Lars Goth, Klaus Lyck Petersen, Jane Rasmussen, Jacob Nordquist Horn (alle Solar). Yderst til højre ses Jens Kristian Jørgensen, DI. Virksomheden fik overrakt DI s Produktivitetspris 2010 for sine resultater med at effektivisere sin drift. Solar kunne i marts fremlægge sorte regnskabstal trods nedgang i omsætningen. Efter min mening kan resultatet næsten udelukkende tilskrives, at vi har gennemført et ambitiøst projekt med at indføre Lean, siger koncernchef Flemming H. Tomdrup, Solar. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk //Palle Peter Skov Adm. direktør Hans Skov Christensen sig i dag om, hvor i det globale filialnet, investeringen skal gennemføres. Det indebærer, at de hjemlige erhvervsvilkår for at tiltrække nye arbejdspladser og skabe værdi i Danmark er vigtigere end nogensinde tidligere. Her er vi ved kernen af den fremsynede politiske debat: Vi skal have sat fart i værdiskabelsen i Danmark, hvis samfundet skal have råd til at levere de mange offentlige serviceydelser, som befolkningen efterspørger. Vi kan løse disse store udfordringer, hvis vi vil det. Det gælder internt i virksomhederne, hvor Det er langt fra givet, at en beslutning om placering af nye aktiviteter vil resultere i investeringer på dansk grund produktivitet, fornyelse og forskning skal prioriteres. Og det gælder i det politiske miljø, hvor regeringens ambitiøse 2020-plan skal have ben at gå på. Målene og ambitionerne er rigtige, og derfor skal vi bistå politikerne med at få lagt en plan for at nå målene og en tjekliste for, om vi frem mod 2020 bevæger os tilstrækkeligt hurtigt frem mod målene. DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. redaktion@di.dk 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 16. april Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 Vi er godt tilfreds med afgørelserne. Tanja Buch-Weeke 19. april 2010 DI Business 3 GDA-klager afvist på stribe Kostråd Toms Guld Barre og Kims Chips er et par af de produkter, som er blevet frikendt for at have en vildledende GDA-mærkning. René Madsen rema@di.dk GDA-mærkningen på blandt andet Kims Snack Chips og Toms Guld Barre er ikke vildledende. Det slår Sekretariatet for Fødevarer og Veterinærklager nu endelig fast i en række nye afgørelser, efter fødevareregionerne i flere tilfælde pålagde virksomhederne at lave deres GDA-mærkninger om. Afgørelserne ville have tvunget flere virksomheder til at mærke anderledes i Danmark end i resten af EU, og det er i strid med reglerne om det indre marked. Derfor er vi godt tilfreds med afgørelserne, siger chefkonsulent Tanja Buch-Weeke, DI Fødevarer. Fødevaremærket GDA Guideline Daily Amount er et fælleseuropæisk fødevaremærke, som skal informere forbrugerne om blandt andet, hvor meget sukker, fedt og salt der er i fødevarerne. Men Forbrugerrådet klagede i 2008 over mærkningen på i alt syv produkter. I første omgang var det fødevareregionerne, som behandlede klagerne, og pålagde pro- ducenterne at ændre mærkningen. Men i fem af sagerne omgør Sekretariatet for Fødevarer og Veterinærklager nu fødevareregionernes afgørelse. En af dem er Kellogs, som var blevet pålagt at lave mærkningen på Coco Pops om. Vi er naturligvis meget glade for, at vi har fået medhold i, at GDAmærkningen ikke er vildledende. Rent praktisk betyder det også, at vi fortsat kan have emballager, der dækker mere end bare Danmark. Så set fra et ressourcemæssigt synspunkt er det at foretrække, siger Corporate Affairs Director Nordics Vibeke Haislund. Forbrugerrådet: Slaget er tabt Forbrugerrådet har især kritiseret GDA-mærkning for at operere med alt for meget sukker, at kostanbefalingerne baserer sig på, hvad en 40-årig kvinde bør indtage og at portionsstørrelserne ikke er realistiske. De to første kritikpunkter afviste EU s ekspertudvalg EFSA dog allerede sidste år, og nu afviser Sekretariatet for Fødevarer og Veterinærklager også, at portionsstørrelser ikke er vildledende på de konkrete produkter. Og Forbrugerrådet anerkender, at slaget om sukkeranbefalingen og brugen af en kvinde som referenceperson er tabt. Men Forbrugerrådet vil nu arbejde for, at der kommer mere strikse regler for portionsstørrelserne. Lige nu er det industrien, som bestemmer portionsstørrelserne. Men indtil videre er der sat fokus på portionsstørrelserne i den proces, der kommer til at køre i EU, og vi vil gå i GDA-mærkningen er ikke vildledende på fem ud af syv produkter, fastslår Sekretariatet for Fødevarer og Veterinærklager, efter at fødevareregionerne i flere tilfælde havde pålagt virksomhederne at lave mærkningen om. // Scanpix mod, at producenterne bruger alt for små og urealistiske portionsstørrelser i deres GDA-udregninger, siger fødevarepolitisk konsulent i Forbrugerrådet Camilla Udsen. I de to sager, hvor sagerne ikke blev afvist, skal Kims ændre mærkningen på produktet GO, mens Fødevareregionerne skal revurdere portionsstørrelserne på Daloons Forårsruller. Kina skal finde en ny model for vækst Kina-konference Det er fysisk umuligt, at alle kinesere får bil og køleskab. Hvis Kinas eksplosive vækst skal fortsætte, skal det være med en langt mere bæredygtig vækst. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk I fremtiden bliver det afgørende, hvem der kan klemme mest ud af en enkelt enhed. De, der kan det, bliver morgendagens vindere. Sådan lyder spådommen fra Jørgen Ørstrøm Møller, der er tidligere dansk ambassadør i Singapore, tidligere departementchef i Udenrigsministeriet og Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies i Singapore. Kina vil komme til at dominere verden i det 21. århundrede. Men det bliver ikke med en vestlig model for økonomisk vækst. Kinesernes udfordring er at finde en vækstmodel, som ikke belaster miljøet og klimaet i samme grad, siger Jørgen Ørstrøm Møller. Han talte i sidste uge på en konference i Industriens Hus, som tog temperaturen på Kinas rolle i det 21. århundrede. En rolle, som ikke nødvendigvis er så givet, som mange danskere tror. For kineserne har deres at kæmpe med. En ting er, at der ifølge Jørgen Ørstrøm Møller rent fysisk ikke er plads til 500 mio. biler i Kina. Noget andet er en faldende arbejdsstyrke, mangel på vand, fødevarer og råvarer, risikoen for inflation samt stor statslig styring. Det er udfordringer, som den kinesiske regering skal styre uden om, for at væksten i det enorme land kan fortsætte. De asiatiske økonomier har brug for vækst, ellers kollapser de. Og de næste 25 år skal der tages hensyn til miljø, bæredygtighed og demografiske ændringer noget, som man i Kina i de seneste 30 års vækststrategier og udvikling ikke har skulle tage hensyn til, siger Jørgen Ørstrøm Møller. Respekt for Kina Xu Sintao fra Economist Intelligence Group er enig i, at kineserne ikke kan få samme levestandard som amerikanerne uden store hensyn til miljø og klima. Men deres vækst skal fortsætte, og det vil give muligheder for vestlige virksomheder. Hans største opfordring til de danske virksomheder, der vil have et bid af den kinesiske vækst, er, at behandle det kinesiske marked med respekt. Send virksomhedens bedste folk til Kina. Gør man ikke det, er det et tegn på, at man ikke tager Kina og kineserne alvorligt, siger han. /jefe

4 DI Business 19. april Vi mener, det er vigtigt, at der kommer fokus på fremstillingsindustrien. Bo Stærmose Millioner til produktionsforskning Der er brug for gode, højteknologiske produktionsmetoder i fremstillingsindustrien, og der er brug for forskningen til at finde frem til disse metoder, mener toneangivende danske arbejdsgiverforeninger. //Colourbox Forskning Industriens Arbejdsgivere i København og Provinsindustriens Arbejdsgiverforening beder nyt forskerteam om at udtænke fremtidens produktionsmetoder. Finn Georg Bald fgb@di.dk Vejen fra viden til produkt skal strømlines. Hvis målet er vækst, så skal fremstillingsindustrien længere frem på banen. Og et af midlerne til at få formen prøvet af over for udlandet er ved hjælp af effektive, højteknologiske produktionsmetoder. Derfor beder industriens arbejdsgivere nu et nyt hold top-forskere om hjælp til at få udklækket fremtidens produktionssystemer og -metoder. Forskergruppen får base på DTU, og Industriens Arbejdsgivere i København (IAK) og Provinsindustriens Arbejdsgiverforening (PA) skyder 12,5 mio. kr. ind i projektet. Bidraget fra arbejdsgiverne gør, at man, udover ansættelsen af et hold yngre forskere, kan tiltrække en international kapacitet til at stå i spidsen for produktionsforskningen. Ansættelsen af denne professor sker i efteråret At virksomhederne og forskningen har brug for hinanden, understreges af IAK s formand, koncernchef Flemming H. Tomdrup, Solar A/S. Vi bruger i Danmark mange ressourcer på forskning og udvikling. Og hvis vi ikke har en effektiv og konkurrencedygtig produktion på langt sigt, så vil en stor del af denne forskning flytte med produktionen til udlandet. Vi tager derfor dette skridt sammen med DTU i et forsøg på at fastholde og udvikle højteknologisk produktion i Danmark. Det er derfor også et forsøg på at hjælpe de produktionsvirksomheder, som stadig tror på, at det er hensigtsmæssigt at bevare noget produktion i Danmark, for netop også at kunne bevare noget forskning herhjemme, siger han. Flemming H. Tomdrup repræsenterer ikke selv en produktionsvirksomhed, men også Solar A/S er som leverandør afhængig af en stærk og konkurrencedygtig produktionssektor. Fremstillingsindustrien skal være mere synlig Og så skal fremstillingsindustrien, ifølge PA s formand, direktør Bo Stærmose Juliana A/S, mere frem i lyset. Vi mener, det er vigtigt, at der bliver mere fokus på fremstillingsindustrien. Det er nærmest blevet fremstillet som en selvfølgelighed, at der ikke er brug for industrien i Danmark. Men, det, mener vi, er helt forkert. Fremstillingsindustrien skifter karakter, men der vil stadig være behov for den. Og her handler det i fremtiden om at se de muligheder, der er. Jeg tror også, at et sådant projekt kan være del af en holdningsdannende proces, hvor man ser fremstillingsindustrien som et attraktivt sted at blive ansat. Endelig er det selvfølgelig håbet, at der kan udvikles nogle koncepter, som på et senere tidspunkt kan implementeres på de danske virksomheder, siger han. Foreningsformændene understreger, at der ikke skal lægges rammer for DTU på det faglige område. Men de nævner dog begge energi- og miljøområdet som oplagte emner for forskningen. I DI har direktør Lars Goldschmidt høje forventninger til professoratet. Vi skal skabe en forskergruppe, der på langt sigt kan være med til at sætte DTU på landskortet, når det handler om at skabe forståelse for betingelserne bag moderne produktion. Og udviklingen af viden skal ske i samarbejde med virksomhederne og sådan, at den hurtigt kommer i spil på virksomhederne, siger han. Fremstillingsindustrien tegner sig i dag for godt 45 pct. af dansk eksport og beskæftiger cirka medarbejdere.

5 19. april 2010 DI Business 5 Hvor i hovedstaden får du alt dette Restaurant Fitness & frisør Konference Metro & lufthavn Shopping Flex-lokaler Receptionist Sikkerhed Gæste-oplevelse...som ekstraudstyr sammen med dit nye kontorlejemål? fra kr. 1150,- /m 2 Alle priser er eksklusiv drift og moms. Fokusér på jeres kerneforretning og lad KLP levere den optimale ramme om jeres fremtid. Gennemført arkitektur, høj kvalitet, optimal lokalefleksibilitet og kontrolleret indeklima. Bliv en del af et inspirerende arbejdsmiljø sammen med nogle af Skandinaviens mest fremsynede virksomheder. Kontorlejemål fra 744 til m² til attraktive priser. Oplev helheden og se mulighederne på Arne Jacobsens Allé/Edvard Thomsens Vej, Ørestad City lige overfor Fields. Læs mere på eller ring

6 DI Business 19. april Tema: Iværksætterne og globaliseringen Indien er et af de lande, der giver os kamp til stregen. Det gælder ikke bare lønninger, men efterhånden også kreativitet og en stigende kvalitet i produkterne. Derfor skal vi i Danmark vågne op og blive langt mere kreative og innovative, hvis vi s Vi skal være smartere og snedigere Det går bedre med den internationale konkurrenceevne. Men på flere af de vigtigste parametre hænger Danmark stadig fast i den dårlige ende, konkluderer DI s Globaliseringsredegørelse René Madsen rema@di.dk bedste på flere parametre end tidligere, så er antallet af bundplaceringer sig stort set uændret. Det er stadig de høje marginalskatter og de høje lønninger, som er Danmarks største hæmsko i den internationale konkurrence. De fleste vil nok mene, at det er godt, at vi har en høj løn i Danmark. Men det stiller store krav. Vi skal være smartere og snedigere, for der skal være en rigtig god grund til, at virksomheder lægger de- Udvikling i Danmarks placering over tid Pct. af benchmarks res aktiviteter i Danmark, når vi har det høje lønniveau, siger Hans Skov Christensen. Innovation skal fremelskes Globaliseringsredegørelsen blev offentliggjort forud for, at regeringens Vækstforum var samlet torsdag og fredag for at diskutere, hvordan Danmark i fremtiden kan sikres vækst. Og et af medlemmerne Randi Bach Poulsen, managing partner i Bech Bru- Danmarks internationale konkurrenceevne er blevet bedre. Men på mange punkter hænger Danmark fast i bunden. Sådan lyder den overordnede konklusion i DI s Globaliseringsredegørelse, som for sjette år i træk har taget temperaturen på Danmarks konkurrenceevne. Den venlige formulering er, at der er tale om en beskeden fremgang, siger adm. direktør Hans Skov Christensen, DI. Globaliseringsredegørelsen, Sådan ligger landet 2010, måler Danmarks konkurrenceevne på 88 parametre, og selv om Danmark er blandt de Topplaceringer (1 9) Midterplaceringer (10 19) Bundplaceringer (20 29) Danmark har siden 2005 fået stadig flere top 10 placeringer på de 88 parametre, som Globaliseringsredegørelsen måler Danmark på. Til gengæld får Danmark ikke færre bundplaceringer.

7 19. april 2010 DI Business 7 Danskerne ser mere positivt på iværksætteri Danmark er samlet set rykket op ad listen over de lande med mest iværksætteri, selvom krisen har været hård ved iværksætterne i Danmark. Gennem de seneste 10 år har holdningen til iværksættere ændret sig positivt, mener eksperter. Et opgør med lønmodtagerkultur Ifølge Torben Bager har holdningen rykket sig i hele samfundet, men især blandt den yngre del af befolkningen. Han er ikke i tvivl om, at der i dag er en øget bevidsthed om emnet. Både ministerier, styrelser og organisationer har gennem oplysning og kampagner forsøgt at ændre billedet af iværksætteren i befolkningen i en mere positiv retning med rollemodeller. Det har også betydet en massiv stigning i antallet af artikler, omtaler og konferencer om emnet, mener Torben Bager, der kalder det et massivt opgør med lønmodtagerkulturen. Han peger på, den generelle samfundsudvikling understøtter den positive udvikling. Holdningen til at gå på arbejde har ændret sig. I dag kan folk nærmest ikke slippe deres arbejde og arbejder altid, og der er meget mere selvstændighed i den måde, danskerne driver deres liv og karriere på. Det er meget langt fra den traditionelle lønmodtagerkultur, siger Torben Bager. kal kunne skabe vækst i fremtiden. //Scanpix un, peger på, at vi godt kan opgive at konkurrere på løn. I stedet skal vi fremelske en innovationskultur. Vi skal arbejde meget mere med innovation på utrolig mange fronter lige fra folkeskolen til enhver gren af virksomheden og ikke mindst det offentlige. I min verden er det vigtigt, at det offentlige går Vi skal arbejde meget mere med innovation på utrolig mange fronter. Randi Bach Poulsen forrest som en god rollemodel inden for innovation, og det betyder blandt andet, at man bliver meget bedre til at arbejde sammen med private virksomheder, siger Randi Bach Poulsen. Hun peger blandt andet på flere funktionsudbud, hvor det er op til den private virksomhed at finde på den bedste løsning som et instrument, der kan fremme innovationen. Der skal være en opfordring til, at man tænker i innovation og nye systemer. Med det antal af offentlige udbud, der er i dag, så mener jeg, at hvis vi startede med at udbyde på funktionskrav, så kunne vi komme rigtig langt, og så vil vi blive kendt for at have en rigtig god innovationskultur. Det vil også tiltrække den højtuddannede arbejdskraft, siger hun. > > Læs mere og find hele Globaliseringsredegørelsen på di.dk/opinion/globalisering Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk De seneste 10 år har de danske iværksætteres image været gennem en massiv forandring, og det smitter af på danskernes lyst til at være iværksættere. På en lang række parametre i den Globaliseringsredegørelse, som DI offentliggjorde i sidste uge, er Danmark kravlet op ad listen, når emnet er iværksættere. Det gælder både en samlet placering for iværksætteri og virkelyst, hvor Danmark nu er fjerdebedst og dermed rykket tre pladser op. Men vi er også rykket frem på områder som iværksætterkultur, fleksibilitet og omstillingsevne samt konkurrencementalitet. Når vi i Danmark bliver bedre på en række områder, så skyldes det blandt andet, at lysten til at være iværksætter i disse år vokser. Og det gør den, fordi holdningen til iværksætteri i det danske samfund har ændret sig drastisk, mener professor Torben Bager, Syddansk Universitetscenter. Hvor vi tidligere i Danmark havde en lidt misundelsespræget, jantelovs-agtig opfattelse af entrepreneuren og iværksætteren, så har vi i dag fået den lidt mere amerikanske opfattelse af iværksætteren som en betydende person, der skaber værdi, siger han. Virkelyst og iværksætteri på fremmarch Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri Australien Canada Island Danmark New Zealand USA Irland Finland Schweiz Norge Holland Storbritannien Tyrkiet Sverige Vi er blevet langt bedre til at portrættere den almindelige iværksætter i medierne. Helle Neergaard Det gode eksempel Men netop det, at iværksætteri kan være vejen til et andet karriereforløb end det normale, har været med til at ændre holdningen i Danmark og dermed åbne danskernes øjne for at starte egen virksomhed. Det mener Helle Neergaard, lektor ved Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus ved Aarhus Universitet. Iværksætteren er blevet det gode eksempel på, at man kan noget andet. Vi er blevet langt bedre til at portrættere den almindelige iværksætter i medierne. Men de iværksættere, der vokser stærkt og gør alt det, vi gerne vil have, dem er der ikke så mange af, siger hun. Og her ligger stadig store udfordringer. For det kan godt være, at vi har ændret holdning til iværksætteri og er kravlet op ad listerne, men de vækstiværksættere, som skaber mange arbejdspladser, har vi desværre stadig for få af, siger chef for MMV og Entrepreneurship Thomas Møller Sørensen, DI. Vi har de sidste 10 år fået en ændret kultur, der betyder, at flere har lyst til at starte egen virksomhed. Det er positivt. Men fokus fremover bør være på at få flere af de nye virksomheder til at ende som vækstiværksættere. Der er mange forhold, der påvirker antallet af vækstiværksættere, men flere undersøgelser peger på, at Danmarks to største udfordringer er vores høje marginalskatter samt en ringe evne til at integrere iværksætteri i uddannelsessystemet, siger Thomas Møller Sørensen. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværsætteri. Danmark ligger i 2009 på en 4. plads mod en 7. plads i Landenes gennemsnitlige placering på alle 10 indikatorer for virkelyst og iværksætteri

8 SÅDAN LIGGER LANDET 2010 DI Business 19. april It-stilstand sætter velfærden på spil Smart it Politikerne skal realisere visionerne for, hvordan Danmark bliver et højhastighedssamfund. Ellers udkonkurreres vi af udlandet og ender med en dårligere levestandard. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. Vores arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden. Og den offentlige sektor i Danmark skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden. Sådan lyder tre af de 10 bud i regeringens Vision Ambitiøse og realistiske mål, der bl.a. kan øge innovation, produktivitet, vækst, effektivisere administrationen og smidiggøre arbejdstilrettelæggelsen. Men der kan være lang vej fra at definere visionen til at nå målet. Formand Jesper Brøckner Nielsen, DI ITEK, mener, at regeringen skal se at få gjort ordene til handling og få realiseret en reel politik, der sikrer, at Danmark bliver et højhastighedssamfund. Vi befinder os i øjeblikket på en brændende platform. Der bliver fær- Ved at investere mere i it har vi mulighed for at arbejde smartere, og det skal vi hurtigt i gang med, ellers forringes vores levestandard, mener man i DI ITEK. //Scanpix re og færre hænder til at gøre arbejdet. Så vi kan vælge mellem at arbejde mere eller arbejde smartere og mere produktivt. Ved at investere i it har vi mulighed for at arbejde smartere, og det skal vi hurtigt i gang med, hvis ikke det vækstlavvande, som vi befinder os i, skal gå ud over levestandarden, siger han og henviser til den direkte kobling mellem bruttonationalprodukt, højhastighedsteknologi og levestandard. Politisk skub til kæmpe potentiale Udsigten til fremtidig mangel på arbejdskraft foruroliger adm. direktør Pia Rybenfeldt, Capgemini. Hvis Danmark skal være et førende land på it, kræver det, at uddannelsesinstitutionerne udklækker kvalificeret arbejdskraft til os virksomheder, og at vi har mulighed for at tiltrække spidskompetencer fra udlandet. Som situationen er nu, sker ingen af delene i det nødvendige omfang. Så med mindre konkrete politiske tiltag kommer på bordet, ser det på sigt ikke positivt ud, siger hun. Jesper Brøckner Nielsen ser mange muligheder for it i Danmark. Men forhindringerne skal ryddes af vejen først. I Danmark har vi et kæmpe potentiale for at få en konkurrencemæssig fordel på it-området, men det kræver en hjælpende hånd fra politisk side. Vi skal have de samme fordelagtige rammevilkår, som der er i Sverige, Norge og Island. For det er svært at konkurrere, når rammevilkårene ikke er de samme, og det betyder, at det tager meget længere tid, før vi får ny teknologi ud, siger han. DI ITEK-konference Mandag den 26. april 2010 kl inviterer DI, DI ITEK, Dansk Erhverv og IT-Branchen til konference i Dansk Design Center i København under titlen Vækst og velfærd i et højhastighedssamfund. Mød bl.a. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Tilmelding til Lone Kristoffersen, lnn@di.dk DI ANALYSE DI ANALYSE > Globaliserings redegørelse 2010 SÅDAN ligger landet Find ud af, hvordan det går med vækst, internationalisering, skat og iværksætteri i årets benchmarkanalyse af Danmarks globaliseringsparathed Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse > di.dk/shop under publikationer Globaliseringsredegørelsen 2010 giver for sjette år i træk en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. I redegørelsen bliver Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande på 88 forskellige indikatorer inden for seks områder. Sådan Ligger Landet 2010 viser, at Danmark stadig indtager en række gode placeringer i forhold til de øvrige OECD-lande, men vi har også fortsat en række udfordringer, som kræver opmærksomhed, hvis vi skal forbedre eller blot bevare vores internationale konkurrenceevne. Det kræver visionære og modige politikere, som tør træffe ambitiøse beslutninger. For en ting står bøjet i neon i kølvandet på den globale krise. Den internationale konkurrence om fastholdelse og tiltrækning af hovedsæder, forsknings- og udviklingsafdelinger og højtlønnede jobs er kun blevet forstærket af krisen. Læs mere om Globaliseringsredegørelsen 2010 på di.dk/opinion under globalisering. Her er der links til de enkelte indikatorer samt relevante nyheder om globalisering. > DI Organisation for erhvervslivet 1787 København V Telefon di@di.dk di.dk SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2010 SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2010

9 19. april 2010 DI Business 9 Hvis eksporteventyret skal ende lykkeligt må det Have en god begyndelse En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere, når der skal produceres en ny ordre. EKF en del af dit eventyr! Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind på og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe.

10 DI Business 19. april !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Få del i den store russiske vækst Rusland har det seneste årti haft en årlig vækst i BNP på 6 8 pct. En fortsat udbygning af landet er i fokus, når præsident Medvedjev besøger DI til Russian-Danish Business Conference. Det russiske BNP nåede sidste år op på mia. kr. og ventes næste år at komme op på mia. kr. og det bringer i økonomisk styrke Rusland op på siden af lande som Spanien, Brasilien og Indien. Den russiske middelklasse bliver større med en voksende købekraft og forbrug til følge, forklarer seniorkonsulent Michael Viberg Pedersen, DIBD. Han peger også på, at den russiske præsident, Dmitrij Anatolyevich Medvedjev, har sat gang i tiltag, som skal stimulere væksten på forskellige områder. Og væksten sker blandt andet inden for områder som byggebranchen, detailhandlen, fødevareudstyr, landbrugsmaskiner, medico samt udstyr til olie-og gasindustrien. Konferencen Russian-Danish Busi ness Conference 28. april 2010 i TAP1 på Carlsberg sætter fokus på samhandlen mellem Rusland og Danmark. Her får danske virksomheder mulighed for at møde præsidenten samt delegationen af ministre, guvernører, embedsmænd og repræsentanter for det russiske erhvervsliv. Konferencen tilbyder således en unik mulighed for danske virksomheder til at lære af- og gå i dialog med den russiske delegation. Konferencen har fokus på fire områder med kommerciel og strategisk betydning for begge lande. Det drejer sig om energi, fødevarer og landbrug, transport samt investeringer. /gth di.dk/russia di.dk/shop/arrangementer //Hans Søndergård H.M. Dronningens 70-års fødselsdag Torsdag den 15. april 2010 overrakte DI s formand, Jesper Møller, og DI s adm. direktør, Hans Skov Christensen, medlemmernes gave til Dronningen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70-års fødselsdag 16. april. Det skete på Fredensborg Slot. Gaven fra medlemmerne var knive i sølv med monogram til repræsentationsformål fra Georg Jensen. Gaven er efter Dronningens ønske. /fgb Klar parat VÆKST! DI s 19 regionalforeninger holder Erhvervstræf med fokus på, hvordan din virksomhed kommer godt fra start i det globale vækstkapløb, og hvordan kommunerne giver virksomhederne det bedst mulige afsæt. Tilmeld dig DI s regionale Erhvervstræf Ü på di.dk/klarparatvækst, hvor du også kan se programmerne. Deltagelse er gratis for DI-medlemmer og særligt inviterede. Erhvervstræf Ü DI Fyn 4. maj kl Kold College, Landbrugsvej 55, Indgang D2, 5260 Odense S DI Lolland-Falster 5. maj kl Knuthenborg Park og Safari, Knuthenborg Allé, 4930 Maribo DI Østjylland 11. maj kl Aros, Aros Allé 2, 8000 Århus C DI Roskilde/Køge Bugt 11. maj kl Svenstrup Gods, Borupvej 94, 4140 Borup DI Bornholm 11. maj kl Hotel Romantik, Strandvejen 68, 3770 Allinge DI Horsens 18. maj kl Industrimuseet, Gasvej 17-19, 8700 Horsens DI Skive/Viborg 18. maj kl Samson Agro A/S, Vestermarksvej 25, 8800 Viborg

11 19. april 2010 DI Business års jubilæum Chefkonsulent Freddy Petersen, DI, har 25 års jubilæum 1. maj Freddy Petersen er HD fra CBS i 1977, og har derudover en eksamen som handelsfaglærer fra Han er bankuddannet, og kom i 1985 ind i organisationsarbejdet som souschef i Administrations- og personaleafdelingen i Jernets Arbejdsgiverforening. Freddy Petersen blev udnævnt til chefkonsulent i 2001, og arbejder i dag i enheden Økonomi og Finans, hvor han bl.a. er ansvarlig for administrationen af DI s konfliktfond. Reception i DI mandag den 3. maj kl Test valget af marked Hvordan bliver virksomheden sikker på, at man har valgt de lande, som giver virksomheden de største muligheder for afsætning? Test dette på en DIBDworkshop om markedsudvælgelse 22. april 2010 i København. Workshoppen handler om markedsudvælgelse om prioritering af markeder og om at have fokus på udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Det drejer sig om at være selektiv og ikke hoppe på den første og bedste henvendelse fra et tilsyneladende attraktivt marked. Endelig får man på workshoppen mulighed for at udarbejde sin egen model for udvælgelse af markedet. > > Flere oplysninger hos konsulent Kinga Valeria Szabo, kisz@di.dk, eller tlf.: di.dk/marked/etablering Grundlæggende itkurser til erhvervslivet Gode, basale it-færdigheder betyder meget for virksomhederne og den enkelte medarbejder. En ny pjece tilbyder et overblik over en række grundlæggende, offentlige it-kurser. Kurserne er efteruddannelsestilbud på AMUområdet og henvender sig til medarbejdere med almindeligt forekommende arbejdsfunktioner. Kurserne varer 1 5 dage, og deltagerbetalingen pr. medarbejder er enten 116 kr. eller 174 kr. pr. dag afhængig af kurset. Kurset kan holdes på erhvervsskolen eller i virksomheden. Man kan desuden få VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på 752 kr. pr. dag til ufaglærte og faglærte medarbejdere, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Bag pjecen står bl.a. Dansk Metal, HK/Privat, 3F og DI. > > Flere oplysninger hos uddannelseskonsulent Birgtte Winge, biw@di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/uddannelse Infomøder om efteruddannelse.dk Undervisningsministeriet inviterer til tre gå-hjem-møder i foråret 2010, hvor man vil gennemgå, hvordan virksomheden bedst udnytter on-linetilmeldingen til AMU-kurser på efteruddannelse.dk En repræsentant fra Grundfos og en repræsentant for en erhvervsskole vil fortælle om, hvordan de hver især bruger efteruddannelse.dk Endelig orienterer Undervisningsministeriet om den videre udvikling af sitet bl.a. om mulighed for online betaling samt digitalisering af VEUgodtgørelsesskemaer. 22. april, EUC Lillebælt, Fredericia. 29. april, Tech College Aalborg. 6. maj, Københavns Tekniske Skole. > > Flere oplysninger hos uddannelseskonsulent Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/uddannelse Gør byggematerialer digitalt tilgængelige DI Byggematerialer holder inspirationsdag 23. april 2010 i Virum om, hvordan man via digitalisering synliggør sine materialer over for kunder og andre. Det handler bl.a. om vejen til tegnestuerne, digitale modeller og 3D projektering. Og så vil MT Højgaard fortælle om, hvordan de har grebet digitaliseringen an. > > Flere oplysninger hos konsulent Marie Bruun Nielsen, mabn@di.dk eller tlf.: bm.di.dk Personalejuraen ført up-to-date Årets udgave af PersonalejuraHåndbogen er udkommet udgaven omfatter de regler og love, der gælder ved udgangen af januar Sygdom, arbejdsmiljø, større afskedigelser, arbejdsløshedsdagpenge, barselsorlov, straffeattest og tv-overvågning er blot nogle af de emner, der bliver behandlet. Den 692-siders håndbog er inddelt i tre hovedafsnit: Ansættelse, Forhold for ansatte og Fratrædelse. Medlemmer af DI kan købe publikationen for 345 kr. di.dk/shop/publikationer Få tjek på amerikanske eksportregler De amerikanske regler for eksportkontrol opleves af mange som uoverskuelige. DI IBN holder derfor et heldagsseminar 28. maj 2010 i København, hvor man bl.a. vil få viden om de amerikanske regler af en af USA s førende eksperter på området. De amerikanske eksportkontrolregler gælder ved reeksport fra Danmark af alle amerikanske produkter, software og teknologi. Reglerne gælder samtidig ved eksport af andre produkter, hvor produktet indeholder over 10 pct. amerikanske dele, komponenter eller software. Endelig vil eksport fra danske virksomheder, der er amerikansk ejede, være underlagt reglerne. Konsekvenserne ved at overtræde de amerikanske regler kan i yderste konsekvens medføre, at den danske virksomhed bliver udelukket fra at handle med USA. > > Flere oplysninger hos konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Klummen Iført et par baggy jeans, t-shirt og et stort smil slog det mig, at han lignede mig selv som ung... Claus Rosenkrands Olsen, konsulent, DI Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen Kalender 28. april Veje til grøn vækst DI Energibranchen har årsdag. Mød bl.a. klima- og energiminister Lykke Friis (V). Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Casper Andersen csn@di.dk energi.di.dk 5. maj Sundhedsteknologi via dialog Et nemt salg af sundhedsteknologi. Sted: Herlev Hospital Kontakt: Mette Bjørn-Andersen mba@di.dk itek.di.dk 10. maj Transportens årsdag DI Transport har årsdag om Transport og byer. Med bl.a. transportminister Hans Christian Schmidt (V). Sted: Kolding Kontakt: Michael Svane misv@di.dk eller transport.di.dk 18. maj DI Horsens Generalforsamling og erhvervstræf. Sted: Industrimuseet Kontakt: Flemming Ehlerth Jørgensen fej@di.dk di.dk/di/regionalt 18. maj Træf hos DI Skive/Viborg Generalforsamling og erhvervstræf. Sted: Samson Agro A/S, Viborg Kontakt: Mads Holm Iversen miv@di.dk di.dk/di/regionalt maj Kom med til Kurdistan DI s tredje markedsbesøg til Kurdistan. Sted: Erbil, Irak Kontakt: Thomas Rønhard thr@di.dk di.dk/shop/arrangementer

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Vi gør en forskel for miljøet Hos BWE betragter vi fossilt brændstof kombineret med biomasse som et vigtigt middel til at mindske CO2-udslippet. Denne holdning har vi, fordi i Danmark har udviklet en unik teknologi, der gør det muligt at anvende fossilt brændsel og biomasse samtidigt i kraftværkskedler verden over. Et eksempel på dette er 415 MW kedlen i Avedøreværkets blok 2 leveret af og ejet af DONG Energy. 100% fossilt brændstof (NG) ca CO 2 t/døgn Med s teknologi opnås brændselsfleksibilitet, økonomisk optimering ved valg af brændstof, fuld udnyttelse af CO 2 -neutral energi og en væsentlig reduktion af CO 2 -udslippet. s brænder- og kedelteknologi bør anvendes, når nye kraftværker bygges eller når eksisterende ombygges. kan derved: bringe verden et stort skridt nærmere en renere klode garantere en grøn bæredygtig vækst og give tid til udvikling og implementering af økonomisk holdbare alternative energiteknologier. 70% biomasse CO 2 -neutral energi 30% fossilt brændstof (NG) ca CO 2 t/døgn Grøn teknologi = Grøn vækst member of the Group Lundtoftegaardsvej 93 A DK-2800 Kgs. Lyngby Tel info@bwe.dk