INVESTÉR I SUNDHED. Investér i sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTÉR I SUNDHED. Investér i sundhed"

Transkript

1 INVESTÉR I SUNDHED Investér i sundhed

2 INVESTÉR I SUNDHED 2 Investér i sundhed Sundhedsvæsenet står overfor udfordringer, hvis lige ikke er set før. For det første er der områder i sundhedsvæsenet, hvor patienterne ikke får den behandling, befolkningen forventer og patienterne fortjener. Psykiatrien og de medicinske afdelinger er velkendte eksempler. For det andet er der år for år frem til 2050 udsigt til flere ældre og mere behandlingskrævende patienter. For det tredje kikker vi ind i en fremtid med teknologiske fremskridt og nye dyre behandlinger, og dermed mulighed for at redde og forbedre flere liv. Behandlingsbehovet og forventningerne til sundhedsvæsenet stiger i en grad, så det ikke kan imødegås ved omstruktureringer eller ved at øge effektiviseringspresset. Hvis sundhedsvæsenet om 5, 10 og 15 år skal have ressourcer til at behandle fremtidens ældre mindst lige så godt som i dag og samtidig tilbyde de nyeste og bedste behandlinger, så kræver det, at økonomien følger med det demografiske pres og velstandsudviklingen. Derfor står sundhedsvæsenet ved en skillevej. Befolkningen er ikke i tvivl. De peger på sundhedsområdet som det vigtigste politikområde 1. Politikerne er ikke uenige, hvis man skal dømme ud fra prioriteringerne mellem velfærdsområder i de senere år 2. Men tilbage står et centralt spørgsmål: Er der sammenhæng mellem ambitionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse", som mange ønsker, og det sundhedsvæsen vi får, hvis vi fortsætter ad den eksisterende kurs? Lægeforeningens udspil Invester i Sundhed beskæftiger sig med sundhedsvæsenets økonomi og indeholder en anbefaling til, hvor meget budgetterne skal løftes for, at befolkningen ikke vil opleve en relativ forringelse af sundhedsvæsenet over de kommende år. Når talen falder på bevillinger til velfærdsområdet, hører man ofte, at flere penge ikke gør det alene. Det er fuldstændig rigtigt. Der er også andre vigtige parametre, som har betydning for, om sundhedsvæsenet kan møde fremtidens forventninger. Der skal ske løbende effektiviseringer og forbedringer i sundhedsvæsenet også ved at ibrugtage ny teknologi, selvom det er velbeskrevet, at ny teknologi og medicin i sundhedsvæsenet ikke nødvendigvis resulterer i billigere behandlinger 3. Sundhedsvæsenet skal fortsat arbejde med prioritering som er igangsat i Medicinrådet, og dyr medicin med svag sundhedseffekt skal vælges fra. Det har Lægeforeningen om nogen støttet. Men selv hvis der var politisk opbakning til at følge efter lande som Norge eller England, der har arbejdet med prioritering i årevis, vil det alene afbøde en mindre del af den ventede efterspørgsel. Endelig skal sundhedsvæsenet selvfølgelig løse opgaverne på det laveste effektive omkostningsniveau. Det betyder, at der også skal investeres i det nære sundhedsvæsen, så der bliver plads til patienter med behov for behandling og pleje på de højtspecialiserede sygehuse. Foto: Colourbox. Foto på forside: Lars Just

3 INVESTÉR I SUNDHED 3 Sundhedsvæsenet før og efter finanskrisen Med en årlig realvækst på cirka 2,5 procent og flere ansatte, blev der investeret massivt i sundhed på hospitalerne fra 2000 til Investeringerne var tiltrængt, da ventelisterne i slut 90 erne var lange, og dansk kræft- og hjertebehandling sakkede bagud. Resultaterne udeblev ikke: Ventetiderne faldt markant, og kræft- og hjerteområdet fik markante løft til både flere hænder, mere medicin og mere og bedre apparatur, så behandlingen er kommet op på et internationalt niveau 4. Siden 2010 er realvæksten i sundhedsvæsenet faldet til omkring 1 procent årligt. Det er medvirkende til, at selvom der fortsat omend i et langsommere tempo bliver ansat flere læger på sygehusene, så er antallet af sygeplejersker stagneret, mens antallet af lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter samt andet plejepersonale styrtdykker. I praksissektoren er antallet af praktiserende læger faldet med cirka 5 procent siden Således er den samlede beskæftigelse fra 2010 til 2017 nogenlunde konstant 5. Figur 1. Udvikling i hjertedødelighed, kræftdødelighed og ventetid til operation, indeks 120 Ventetid til operation Kræftdødelighed 100 Hjertedødelighed Kilde: Sundhedsdatastyrelsen Figur 2. Årlig realvækst i amternes og regionernes sundhedsbevillinger B2017 B2018 Note 1: I 2007 overgik sundhedsvæsenet fra amter til regioner, og på grund af forskellige opgørelsespraksis beregnes der ikke vækst mellem år 2006 og Før 2007 er væksten beregnet på baggrund af amternes totale bevillinger, da det med rimelighed kan antages, at den andel af amternes samlede bevillinger som gik til sundhedsvæsenet var konstant over perioden 1998 til Note 2: Det bemærkes, at tallene for 2017 og 2018 er budgettal. Kilde: VIVE (2018)

4 INVESTÉR I SUNDHED 4 Opgaverne i sundhedsvæsenet er til gengæld fortsat med at stige. Fra 2010 til 2017 er antallet af kontakter steget med 28 procent i det somatiske sygehusvæsen og med 42 procent i det psykiatriske sundhedsvæsen 6. Stigningen i kontakter afspejler blandt andet en stigning i patienter på hhv. 10 procent og 30 procent i samme periode. Udviklingen er på sygehusene muliggjort af kortere indlæggelser, mere ambulant behandling og højere arbejdstempo. Samtidig er der lagt en større opgave over på kommuner og praksissektoren. Sundhedsvæsenet står som det vil blive udfoldet på de kommende sider overfor et samlet udgiftspres, som langt overgår realvæksten. For at få enderne til at mødes sker der løbende tilpasninger eller nedskæringer rundt om i sundhedsvæsenet. Det kom senest til udtryk ved regionernes budgetlægning for 2019, hvor budgetforslagene indeholdt spareforslag på mere end 700 mio. kr. a I bedste fald fører besparelserne til innovative løsninger, som ikke påvirker kvaliteten af pleje eller behandling negativt, men når tilpasningsøvelserne har kørt år efter år på den enkelte afdeling, er der ikke længere produktivitetsgevinster at hente. Derfor er det ikke overraskende, at 8 ud af 10 læger nu oplever, at de har arbejdsdage, der er så hektiske og travle, at det påvirker kvaliteten af behandlingen og plejen 8. Misforholdet mellem opgavepresset og merbevillingerne er fuldt synligt i dag. Der er områder i sundhedsvæsenet, som enten ikke følger med de stigende forventninger eller bliver mere udsultede, når opgaverne vokser. Kapaciteten i det nære sundhedsvæsen skal udbygges Flere patienter som følge af den demografiske udvikling udfordrer kapaciteten i sundhedsvæsenet. Svaret er blevet, at det nære sundhedsvæsen skal løse en større andel af opgaverne i fremtiden. Det betyder konkret, at almen praksis og speciallægepraksis skal have behandlingsansvaret for flere patienter. Figur 3. Udvikling i antal ansatte og kontakter på offentlige sygehuse Antal ansatte, off. sygehuse Antal kontakter, psykiatri Antal kontakter, somatik Kilde: Sundhedsdatastyrelsen a Egne beregninger på baggrund af gennemgang af regionale budgetforslag for 2019

5 INVESTÉR I SUNDHED 5 Figur 4. Speciallægepraksis pr borgere, juni 2018 Kilde: Yderregisteret. Note: Hovedspecialer inkluderet er Anæstesiologi, Diagnostisk radiologi, Dermatovenerologi, Reumatologi (fysiurgi), gynækologi-obstetrik, intern medicin, kirurgi, neurokirurgi, øjenlægehjælp, ortopædisk kirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnespykiatri. Derfor er det bekymrende, at det i dag er mindre end hver tiende læge i almen praksis, der indenfor de kendte rammer mener, at de har ledig kapacitet til at tage flere patienter eller opgaver i den aktuelle situation 9. Ligeledes er antallet af praktiserende læger, som har lukket for nye patienter næsten fordoblet på bare fire år, så det i dag gælder for 7 ud af 10 praksis på landsplan. Sideløbende med at antallet af patienter stiger, stiger forventningerne fra borgerne om stadigt øget serviceniveau, som fx aften, weekend og videokonsultationer. Det udfordrer kapaciteten i almen praksis. Det er desuden en udfordring, at regionerne ikke alle b Forebyggelige indlæggelser er et omdiskuteret begreb, idet betegnelsen kan give det misvisende indtryk, at indlæggelserne er unødvendige eller undgåelige. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Når betegnelsen alligevel anvendes i denne sammenhæng er det for at illustrere forskellene mellem kommuner. Forebyggelige indlæggelser er i den refererede rapport defineret ved indlæggelser blandt modtagere af hjemmepleje med en af følgende aktionsdiagnoser: Væskemangel, gastroenteritis (tarminfektion), blærebetændelse, knoglebrud, lungebetændelse inkl. akut bronkitis, tryksår, ernæringsbetinget anæmi, forstoppelse, kronisk nedre luftvejssygdom (heriblandt KOL) og sociale og plejemæssige forhold. steder har etableret et tilstrækkeligt net af speciallægepraksis, som almen praksis kan henvise til, når der er behov for ambulant specialistbehandling. I dag er det selv om kommunerne har styrket sundhedsindsatsen 10 langtfra alle steder i landet, at borgerne kan være sikre på, at deres kommune har de sundhedsfaglige tilbud, som de har brug for. For eksempel har borgerne i den kommune med flest såkaldt forebyggelige indlæggelser b godt tre gange så stor risiko for at blive indlagt som borgerne i den kommune, som har færrest 11. Derfor er der behov for betydelige investeringer i det nære sundhedsvæsen ikke mindst praksissektoren hvis det skal være muligt at løfte flere opgaver på et højt kvalitetsniveau. Underprioriterede patientgrupper Det danske sundhedsvæsen er effektivt og leverer høj kvalitet til patienterne sammenlignet med mange andre lande. Men der er også områder i sundhedsvæsenet, hvor der ikke er ressourcer nok til at tilbyde patienterne det bedst mulige tilbud. Psykiatrien og de medicinske afdelinger er velkendte eksempler. De senere år er det blevet muligt at tilbyde flere mennesker, der er ramt af angst, belastningsreaktion

6 INVESTÉR I SUNDHED 6 Figur 5. Fremskrivning af sengedage på medicinske afdelinger I alt sengedage på medicinske afdelinger Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks tabel FRDK118 samt Sundhedsdatastyrelsens esundhed: LPR avanceret eller depression effektiv behandling. Men langt fra alle, og navnlig ikke de svært syge, får den bedst mulige behandling i psykiatrien. Eksempelvis oplever 58 procent af lægerne i voksenpsykiatrien dagligt eller ugentligt at udskrive patienter, som ikke er færdigbehandlede. Den samme situation ville man næppe acceptere for hjerte- eller kræftpatienter. Hvis man møder op på en tilfældig medicinsk afdeling, er der ca. 50 procent risiko for, at de har overbelægning den pågældende dag 12. Overbelægning er ikke ufarligt for patienterne, hvilket understreges af, at mere end halvdelen af lægerne på medicinske afdelinger oplever, at de mindst ugentligt er bekymrede for patientsikkerheden på grund af travlhed 13. Knap halvdelen af patienterne på de medicinske afdelinger er over 65 år 14, hvilket betyder, at udsigten til flere ældre vil øge presset på afdelingerne. Konkret bliver der behov for 14 procent flere sengedage allerede i 2025, hvis forbruget i en given aldersgruppe antages at være uændret. Det svarer til ikke mindre end 700 nye medicinske sengepladser 15. Foto: Lars Just

7 INVESTÉR I SUNDHED 7 Ulighed i sundhed I Danmark hyldes princippet om fri og lige adgang i sundhedsvæsenet. Det er der også i den forstand, at alle formelt set har adgang til det samme tilbud, men kikker man på eksempelvis lungekræftpatienters overlevelsesrater, viser der sig en stor social ulighed. Her har patienter med høj indkomst nemlig næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at være i live efter 5 år som patienter med lav indkomst 16. Lavede man tilsvarende undersøgelser på andre områder, ville resultaterne formentlig pege i samme retning. Således tilkendegiver 59 procent af sygehuslægerne, at der er patienter med lav sundhedskompetence, som ville få mere nytte af behandlingen, hvis tilbuddene blev tilrettelagt på en anden måde. Tilsvarende oplever cirka halvdelen af lægerne i almen praksis, at overenskomsten udgør en barriere for at tage højde for patienternes individuelle behov 17. Det gælder også på forebyggelsesområdet, hvor især lavindkomstgrupper ikke har fået gavn af den forebyggende indsats imod røg og tobak. Til trods for at 60 procent af alle der ryger dagligt ønsker at stoppe, er der navnlig i gruppen med relativt lave indkomster alt for få, som lykkes med det 18. Tallene er udtryk for, at hvis man vil give alle patienter reelt lige muligheder for at overvinde sygdom, så er det ikke nok formelt set at give alle det samme tilbud. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at sikre sig, der er et godt match mellem den enkelte borgers behov og sundhedsvæsenets tilbud. Det kræver tæt koordinering på tværs af sektorer og ressourcer nok til at tilbyde differentierede tilbud. Der er rum til at investere i sundhed i Danmark I den politiske debat fremhæves sundhed ofte som et område, hvor der er tilført mange nye penge. Der er ikke noget enkelt svar på, hvad der er det rigtige leje for sundhedsudgifterne, men sammenligner man sundhedsudgifterne med andre lande, er der ikke grundlag for at konkludere, at der bruges for mange penge på sundhedsvæsnet i Danmark. Tværtimod. I 2016 ligger Danmark enten på en 11. eller en 17. plads ud af 22 OECD-lande, når man sammenligner sundhedsudgifternes andel af BNP, hvilket er den mest gængse metode. Den præcise placering afhænger af, om man medregner udgifter til pleje og omsorg. Men uanset opgørelsesmetoden så ligger Danmark ikke i den høje ende. 19 Zoomer man ind på vores nærmeste nabolande, Tyskland, Norge og Sverige, så investerer de mellem 6 og 23 procent mere per indbygger i sundhedsvæsenet, end tilfældet er i Danmark 20. Dertil kommer, at Danmark skiller sig ud ved sammen med Holland at være det eneste blandt sammenlignelige lande, som i 2016 ikke brugte en større andel af BNP på sundhed end før krisen 21. Tabel 1. Nøgleparametre på tværs af lande, 2016 (VIVE) Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Holland Schweiz Storbrittanien Sundhedsudgifter i pct. af BNP 10,4 10,9 10,5 9,5 11,1 10,4 12,2 9,8 Sundhedsudgifter ekskl. pleje- og omsorg 7,8 8,0 7,6 7,6 9,3 7,7 9,8 8,0 i pct. af BNP 1 Sundhedsudgifter pr. indbygger (US dollar) 5.074, , , , , , , ,2 Sundhedsudgifter pr. indbygger ekskl. udgifter til pleje- og omsorg (US dollar) 3.819, , , , , , , ,0 Kilde: VIVE (2018)

8 INVESTÉR I SUNDHED 8 Nye rammer for økonomisk styring af sundhedsvæsenet Lægeforeningen foreslår 4 nye principper for, hvordan man fastlægger og styrer sundhedsvæsenets økonomi: 1. Råd til flere Sundhedsvæsenets økonomiske ramme skal løbende justeres for demografiudviklingen, så der er mulighed for at opretholde kvaliteten af sundhedsydelserne. 2. Råd til mere Sundhedsvæsenets økonomiske rammer skal herudover følge med teknologi- og velstandsudviklingen i samfundet, så det er muligt at indføre nye behandlinger og møde stigende forventninger. 3. Realistiske regnemetoder Fremskrivninger, produktivitetskrav og gevinstrealisering ved større investeringer skal basere sig på et forsigtighedsprincip, så patienterne beskyttes imod konsekvenserne af over-optimistisk gevinstrealisering i sundhedsvæsenet. 4. Helhedsblik på sundhedsvæsenet Den økonomiske planlægning og styring skal omfatte hele sundhedsindsatsen, så opgaverne kan løses på lavest mulige effektive omsorgs- og omkostningsniveau, og det kan betale sig at forebygge (forværring af) sygdom. De økonomiske rammer har naturligvis betydning for kvaliteten af den behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder 22. Derfor har det også stor betydning, hvordan man fastsætter den økonomiske ramme, og hvordan pengene bliver fordelt mellem såkaldt frie og øremærkede midler. De senere års diskussioner om blandt andet produktivitetskravet og udfordringer med travlhed i sundhedsvæsenet viser et voksende misforhold i opfattelsen af sundhedsvæsenets økonomiske tilstand. På den ene side peger skiftende regeringer på, at man prioriterer sundhed højt. På den anden side oplever de ansatte i sundhedsvæsenet, at ressourcerne i stigende grad har svært ved at stå mål med de mange nye opgaver 23. For eksempel svarer ni ud af ti læger på sygehusene i en rundspørge gennemført af Lægeforeningen, at der inden for de sidste fem år er blevet sparet eller tilført flere opgaver, så der nu er mere travlt. Og i almen praksis er det mindre end hver tiende, som oplever, at de har kapacitet til at tage flere patienter eller opgaver 24. Lægeforeningen foreslår derfor at knæsætte fire nye principper for, hvordan man fastlægger og styrer sundhedsvæsenets økonomi. Principperne skal bl.a. sikre: At der er afsat midler til at videreføre behandling på et uændret niveau, når der som følge af aldringen kommer flere behandlingskrævende patienter. At der er afsat midler til at finansiere nye behandlinger og nye politiske målsætninger, så pengene ikke skal findes ved forringelser på andre områder. At der er behørig forsigtighed fx omkring gevinstrealisering på store IT-projekter eller fremskrivning af behandlingsbehov, så resultatet ikke bliver ringere kvalitet pga. besparelser. At sygehusene ikke løser opgaver, som med den rette indsats kunne enten forebygges eller løses på et lavere effektivt omsorgs- og omkostningsniveau. Der skal være råd til at behandle flere patienter I sundhedsvæsenet har det demografiske pres sat dagsordenen siden År for år kommer der flere ældre borgere, som hver for sig har behov for relativt meget behandling og pleje i sundhedsvæsenet. For eksempel oplever 73 procent af lægerne i almen praksis, at en større andel af patienterne har mere komplicerede sygdomsforløb end for år siden. Kun 3 procent oplever, at udviklingen er gået den modsatte vej 26.

9 INVESTÉR I SUNDHED 9 Den ændrede befolkningssammensætning skyldes, at de store efterkrigsårgange er kommet i en alder, hvor de i stigende grad får brug for mere behandling i sundhedsvæsenet 27. Ifølge Finansministeriet svarer behovet for mere behandling til en årlig stigning i sundhedsudgifterne på 0,9 procent eller en rund milliard årligt på regionernes område 28. For at sundhedsvæsenet kan tilbyde behandling på et uændret højt niveau i takt med, at der kommer flere ældre, anbefaler Lægeforeningen, at sundhedsvæsenets økonomiramme løbende justeres med et beløb, som modsvarer det demografiske pres. Midlerne hertil skal ikke være bundet op på nye politiske målsætninger. Andre forbedringer i sundhedsvæsenet, herunder udgifter til fordyrende behandlinger eller målrettede kvalitetsløft, skal finansieres særskilt. Patienter forventer adgang til nye og dyre behandlinger Det er ikke kun flere ældre, som øger presset på sundhedsvæsenet. Der udvikles løbende nye behandlinger, som gør det muligt at hjælpe patienter både tidligere, senere og mere målrettet i deres sygdomsforløb, end man kan i dag. De behandlinger er der et bredt ønske om, at sundhedsvæsenet tager i brug, når de bliver tilgængelige også selv om de ikke sjældent er dyre. Derudover betyder den almindelige velstands- og teknologiudvikling i samfundet, at befolkningens forhåbninger og forventninger løbende justeres i opadgående retning. Blot et par eksempler: Hvor det før var normalt med ventetider på ikke-livstruende behandling, er der nu ret til udredning på 30 dage for alle patienter og adgang til behandling indenfor 1 måned. Og hvor megen psykisk sygdom tidligere ikke udløste mulighed for behandling i sundhedsvæsenet, er lidelser som angst, stress og depression nu et samfundsanliggende på linje med andre alvorlige sygdomme. De stigende forventninger kommer også til udtryk ved, at der jævnligt sættes nye politiske målsætninger for bedre kvalitet. Indenfor de seneste fem år kan man blandt andet tælle kræftplan 4, genindførelse af udvidet frit valg inden for en måned, den første og snart også den anden nationale psykiatrihandlingsplan, handleplan for den ældre medicinske patient samt en demens- og diabeteshandleplan. Politiske tiltag, som rummer målsætninger om forbedringer, der i hovedreglen kun kan realiseres ved, at sundhedsvæsenet prioriterer ekstra ressourcer hertil. For at sundhedsvæsenet kan følge med de stigende forventninger, anbefaler Lægeforeningen, at sundhedsvæsenets økonomiramme foruden demografiudviklingen afspejler velstandsudviklingen i samfundet og den merprioritet som befolkningen og politikerne giver sundhedsområdet. Der er brug for realistiske regnemetoder Sundhedsvæsenet kan naturligvis ikke fungere andet end ved langsigtede investeringer og budgetlægning. Samtidig er sundhedsvæsenet særdeles sensitivt overfor fejlskøn og fejlberegninger i relation til behovet for pleje og behandling. Det skyldes for det første, at der pga. en lang periode med lavvækst og stigende aktivitet er en meget lille bufferkapacitet, og for det andet at eksempelvis udrednings- og behandlingsretten lægger betydelige begrænsninger på sygehusenes mulighed for at tilrettelægge opgaverne fleksibelt. Nedenstående to eksempler, som udspiller sig på henholdsvis nationalt og regionalt niveau, illustrerer, hvordan beregninger med urealistisk gevinstrealisering kan medvirke til at øge presset på personale og kvalitet i sundhedsvæsenet: 1. Finansministeriets fremskrivninger af det demografiske pres indregner såkaldt sund aldring med den konsekvens, at udgiftspresset nedjusteres. Kort fortalt er der tale om en antagelse om, at længere levetid også vil føre til en udskydelse af alvorlig sygdom og høje sundhedsudgifter, som typisk er forbundet med de sidste leveår 29. I løbet af de senere år har forskningen imidlertid belyst andre og potentielt modsatrettede aldringseffekter. Det vedrører dels udviklingen i befolkningens generelle sundhedstilstand, hvor spørgsmålet er, om fremtidens ældre er mere eller mindre sunde i en given alder og dels den faktiske udvikling i forbruget af sundhedsydelser i en meget høj alder 30. Den samlede effekt af aldring på sundhedsudgifterne er derfor usikker, og Lægeforeningen er bekymret over, at Finansministeriet indregner effekten. 2. Region Hovedstaden og Region Sjællands investering i Sundhedsplatformen er ifølge Rigsrevisionen den hidtil største it-investering i sundhedsvæsenet. Sundhedsplatformen blev taget i brug i Region Hovedstaden maj 2016 med en meget stor og vedvarende nedgang i aktiviteten til følge. Dette i kontrast

10 INVESTÉR I SUNDHED 10 til regionens forventning om, at aktiviteten kun ville være påvirket negativt i 3 uger 31. Introduktionen af sundhedsplatformen gik ikke som forventet, hvorfor Statsrevisorerne i 2018 påpeger, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten og med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet 32. Særlig problematisk synes det at være, at regionen ikke har udviklet en baseline, som den faktiske effekt af Sundhedsplatformen kan holdes op imod, inden man beslutter at realisere gevinster. For at undgå en udhuling af sundhedsvæsenets økonomi anbefaler Lægeforeningen at indføre et forsigtighedsprincip for hele sundhedsvæsenet, som omfatter både fremskrivning af sundhedsudgifter, løbende produktivitetskrav og forudsatte produktivitetsgevinster af større investeringer. lavest mulige effektive omsorgs- og omkostningsniveau. Flere skal modtage behandling i det nære sundhedsvæsen, og der skal være kompetencer og økonomisk ræson i at sætte ind med forebyggende eller tidlige indsatser, som aflaster sygehusene. Kommunernes sundhedspleje, hjemme(syge)pleje og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) spiller sammen med kommunernes øvrige sundhedsindsatser en vigtig rolle i forhold til den samlede sundhedsindsats, men alligevel er både kvalitetskrav til og data fra disse indsatser en udbredt mangelvare. For at opnå omkostningseffektivitet og bedre sammenhæng foreslår Lægeforeningen, at der via kvalitetsstandarder og klare opgavebeskrivelser opnås en større ensartethed på tværs af kommunegrænser, ligesom den økonomiske planlægning for sundhedsområdet udstrækkes til at omfatte kommunerne. Helhedsblik på sundhedsvæsenet Ressourcepresset på sundhedsvæsenet understreger behovet for at behandle patienter på det Et sundhedsvæsen som er klædt på til opgaven Lægeforeningen anbefaler, at sundhedsvæsenets økonomiske ramme vokser med ca. 2 procent årligt frem imod Det vil gøre det realistisk at behandle flere ældre på et uændret eller bedre niveau og indføre nye behandlinger og kvalitetsforbedringer i takt med velstandsudviklingen i samfundet. Lægeforeningens anbefaling om en årlig realvækst på knap 3 milliarder kroner i begyndelsen af perioden og 4 milliarder kroner imod slutningen er en rettesnor for, hvordan sundhedsudgifterne samlet set c skal udvikle sig. c Basen for sundhedsudgifter svarer til Danmarks Statistik definition af sundhedsudgifter, som indeholder regionernes sundhedsgifter, statens sundhedsudgifter og dele af kommunernes sundhedsudgifter. Fx er udgifter til hjemmesygeplejen og plejehjem ikke medregnet og derfor vil de 3-4 milliarder ikke dække hele sundhedsområdet. d Tallene er opgjort i 2017-priser Sundhedsvæsenet er en bærende pille i velfærdssamfundet. Derfor er det bekymrende, at kun 42 procent af danskerne nærer høj eller meget høj grad af tillid til, at de altid vil få tilbudt den rigtige behandling i sundhedsvæsenet, hvis de får brug for det. Undersøgelsen sætter en streg under, at sundhedsvæsenet har behov for økonomiske rammer, som gør det muligt at følge med samfundsudviklingen. Selv om der også i de senere år er tilført midler til sundhedsområdet, så er det ikke tilstrækkeligt med den realvækst omkring 1 procent, som har været gældende siden finanskrisen også set i lyset af den demografiske udvikling, velstandsudviklingen og den teknologiske udvikling. Derfor anbefaler Lægeforeningen, at den økonomiske planlægning frem imod 2025 afspejler en realvækst på sundhedsområdet på knap 2 procent eller ca. 3 milliarder kroner årligt i starten af perioden stigende til godt 4 milliarder kroner i 2025 d.

11 INVESTÉR I SUNDHED 11 Figur 6. Årligt udgiftsbehov i milliarder og akkumuleret procent i sundhedsvæsenet mia. kr ,18 1,16 1,14 E. Usund aldring, 0,3 procent mervækst, mia. kr. B. Sund aldring, 0,3 procent mervækst, mia. kr ,12 1,10 1,06 1,04 Usund aldring, 0,3 procent mervækst, akk. vækst, pct Sund aldring, 0,3 procent mervækst, akk. vækst, pct Kilde: Egenberegning på baggrund af data fra VIVE, DREAM og DØR 1 1, ,00 Den anvendte afgrænsning af sundhedsudgifterne indebærer, at en mervækst på 3 mia. kr. i starten af perioden svarer til godt 2 mia.kr. på regionernes område. Lægeforeningens anbefaling om en årlig vækst på 2 procent er en rettesnor for det gennemsnitlige ressourcebehov ikke et eksakt måltal. Som det fremgår af figur 7 beror anbefalingen på en fremskrivning af både demografiske (flere ældre) og ikke-demografiske faktorer (velstandseffekt og mervækst). Som med alle fremskrivninger er der betydelige usikkerheder. I dette tilfælde både vedrørende den faktiske velstandsudvikling, såkaldt sund aldring og størrelsen af mervæksten. Samlet set er en årlig realvækst på 2 procent dog et relativt konservativt skøn for, hvad det vil kræve for, at sundhedsvæsenet følger med samfundsudviklingen, og sammenligner man fx med udviklingen fra er der i denne beregning antaget en mervækst, som er fire gange lavere 34. Figur 7. Komponenter til beregning af realvæksten i sundhedsudgifterne (VIVE) 1. En aldrende befolkning med flere ældre og stigende middellevetider Realvækst i sundhedsudgifterne Kilde: VIVE (2018). Demografiske faktorer Ikke-demografiske faktorer 2. Terminale udgifter udskydes til senere leveår, som følge af stigende midddellevetid (Sund aldring) Den generelle velstandsudvikling i samfundet (målt ved udv. i arbejdskraftproduktiviteten) 3. Mervækst (Restvækst, når den generelle velstandsudvikling er fratrukket)

12 INVESTÉR I SUNDHED 12 Demografiske faktorer: Flere ældre med større behandlingsbehov Sundhedsvæsenets økonomi skal sikre, der er råd til at behandle flere i takt med, der bliver flere ældre mennesker. Der er to grunde til, at andelen af ældre vil vokse de næste årtier. Først og fremmest er efterkrigstidens meget store generationer på vej mod pensionsalderen. Dernæst betyder den stigende middellevetid, at flere lever til en høj alder. VIVE har for Lægeforeningen regnet på, hvad den demografiske udvikling vil betyde for efterspørgslen på sundhedsydelser. Figur 8 viser, at hvis man antager et uændret ressourceforbrug per borger i de forskellige aldersgrupper, så vil alene den demografiske udvikling kalde på, at sundhedsudgifterne skal øges med 8,5 procent frem til 2025 svarende til en realvækst på cirka 1,5 milliard kroner årligt fordelt på kommuner og regioner. Der er også beregnet et scenarie, hvor demografieffekten modereres af såkaldt sund aldring. Her indregnes den effekt, at længere levetid også er ledsaget af en udskydelse af alvorlig sygdom og høje sundhedsudgifter, som typisk er forbundet med de sidste leveår. Konsekvensen er en afbødning af udgiftsvæksten svarende til knap 2 procentpoint i Den demografiske udvikling har stor betydning for presset på sundhedsvæsenet, og selv under forudsætning af sund aldring vil alene aldringen af befolkningen betyde et real-vækstbehov på 7 procent eller 11 milliarder kroner i 2025 sammenlignet med Figur 8. Demografiens betydning for sundhedsudgifterne 1,09 1,08 1,07 1,06 Sund aldring, ingen mervækst Usund aldring, ingen mervækst Kilde: VIVE, ,05 1,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0, Fremskrivning af behovet for realvækstbehov i sundhedsvæsenet Væksten i sundhedsudgifterne forklares med henholdsvis ikke-demografiske og demografiske faktorer. 1. Demografiske faktorer: + Demografisk træk: Sundhedsudgifter stiger, idet flere ældre indebærer flere behandlinger.. Sund aldring: Sundhedsudgifter afbødes idet længere levealder indebærer, at såkaldte terminaludgifterne udskydes. 2. Ikke demografiske faktorer: + Velstandsudvikling: Sundhedsudgifter stiger i takt med velstanden, idet der efterspørges nye og dyrere behandlinger. Uden velstandseffekten vil der ske en relativ forringelse af sundhedsvæsenet år for år. + Mervækst: Sundhedsudgifter har historisk haft en vækst, der ligger ud over det, der kan forklares ved demografi og velstandsudvikling. Udviklingen kan forklares ved præferencer for at merprioritere sundhed i takt med velstandsfremgang samt hastig og fordyrende teknologiudvikling på sundhedsområdet.

13 INVESTÉR I SUNDHED 13 Sund aldring er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er velbelyst med en effekt i form af udskydelse af såkaldte terminalomkostninger, men til gengæld er der andre og potentielt modsatrettede aldringseffekter, som ikke medregnes. Lægeforeningen er derfor skeptisk overfor antagelsen om sund aldring, som indgår i blandt andet Finansministeriets fremskrivninger. Usikkerhederne vedrører for det første udviklingen i befolkningens generelle sundhedstilstand, hvor spørgsmålet er om fremtidens 65-årige viser sig at være mere eller mindre raske end nutidens. Og for det andet udviklingen i forbruget af sundhedsydelser i en høj alder. Der er således indikationer på, at vi oplever en uforholdsmæssig høj stigning i sundhedsudgifter blandt den ældre del af befolkningen 36. Ikke-demografiske faktorer: Stigende forventninger og nye muligheder Sundhedsvæsenets økonomiske ramme skal sikre, at der bliver råd til mere i fremtidens sundhedsvæsen. På tværs af landegrænser i OECD er det tydeligt, at sundhedsudgifterne set over en periode vokser hurtigere end velstandsudviklingen. Det kommer også til udtryk ved, at rigere lande generelt bruger en større andel af deres samlede velstand på sundhed end mindre rige lande. 37 Men hvad er årsagen til denne mervækst? En vigtig forklaring er den teknologiske udvikling, som indebærer, at der hele tiden bliver mulighed for at behandle flere, bedre. På sygehusene forventer mere end 60 procent af de ledende overlæger nye og innovative behandlinger indenfor deres virkefelt i løbet af kun fem år. 12 procent forventer det vil føre til besparelser for en gennemsnitlig patient, mens mere end halvdelen forudsiger, at deres patienters behandlinger bliver dyrere 38. En anden forklaring er tendensen til i højere grad at prioritere sundhedsområdet i takt med velstandsudviklingen. i DREAM-modellens seks scenarier. Der er tre scenarier for mervæksten (0,0, 0,3 og 0,6), som beregnes hhv. med og uden sund aldring. I beregningen af Lægeforeningens scenarier for realvækst (figur 9) er tilføjet en velstandseffekt på 0,5 procentpoint svarende til DØR s skøn for perioden 40 samt taget udgangspunkt i det faktiske udgiftsniveau for I nedenstående figur 9 suppleres de seks scenarier endvidere med yderligere tre scenarier, som er beregnet af Lægeforeningen på baggrund af demografitrækket på sundhedsområdet 41, velstandsudviklingen 42 og de tre mervækstscenarier fra DREAM-modellen på henholdsvis 0, 0,3 eller 0,6 procent. Det giver i alt ni skøn for udgiftsbehovet, hvis resultater for væksten i sundhedsudgifter fra 2017 til 2025 varierer fra 10 til 19 procent svarende til hhv. 19 og 31 milliarder kroner f. Scenarie E uden sund aldring og en mervækst på 0,3 medfører et behov for realvækst på 1,9 procent årligt. Regnes i stedet med sund aldring (scenarie B) er realvækstbehovet 1,7 procent. Scenarierne med 0,3 procent mervækst, som altså ligger i underkanten af den faktiske mervækst i perioden , fremstår som de mest realistiske 43. Det gælder endvidere, at der er usikkerhed om antagelsen om sund aldring, som diskuteret tidligere i papiret. Lægeforeningen anbefaler derfor, at sundhedsvæsenets økonomiske ramme vokser med ca. 2 procent årligt frem mod Fra 2000 til 2010 gennemgik sundhedsvæsenet store forandringer med indførelse af behandlingsrettigheder, specialeplanlægning og kvalitetsløft på især hjerte- og kræftområdet. Her lå mervæksten på sundhedsområdet omkring 1,2 procent årligt e. Inddrager man også de forudgående ti år i perioden, er mervæksten omkring 0,3-0,4 procent. 39 Scenarier for realvækst VIVE har for Lægeforeningen indekseret de fremtidige sundhedsudgifter med udgangspunkt e Mervækst er lig væksten i sundhedsudgifter fraregnet demografi- samt velstandsudviklingen f Lægeforeningens beregning af realvækstbehovet tager udgangspunkt i det seneste kendte udgiftsniveau i sundhedsvæsenet (2017) og i de første seks beregninger:

14 INVESTÉR I SUNDHED 14 Figur 9. Ni scenarier for udgiftsbehovet i sundhedsvæsenet 1,20 A. Sund aldring, ingen mervækst og velstand B. Sund aldring, 0,3 procent 1,16 mervækst og velstand C. Sund aldring, 0,6 procent mervækst og velstand D. Usund aldring, ingen 1,12 mervækst og velstand E. Usund aldring, 0,3 procent mervækst og velstand 1,08 F. Usund aldring, 0,6 procent mervækst og velstand G. Sundhedsdemografi, velstand og ingen mervækst 1,04 H. Sundhedsdemografi, velstand og 0,3 procent mervækst I. Sundhedsdemografi, velstand 1,00 og 0,6 procent mervækst Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DREAM, VIVE, DØR og finansministeriet Tabel 2: Årlig realvækstsbehov i de ni scenarier Årligt realvækstsbehov A. Sund aldring, ingen mervækst og velstand 1,3% B. Sund aldring, 0,3 procent mervækst og velstand 1,7% C. Sund aldring, 0,6 procent mervækst og velstand 2,0% D. Usund aldring, ingen mervækst og velstand 1,6% E. Usund aldring, 0,3 procent mervækst og velstand 1,9% F. Usund aldring, 0,6 procent mervækst og velstand 2,2% G. Sundhedsdemografi, velstand og ingen mervækst 1,2% H. Sundhedsdemografi, velstand og 0,3 procent mervækst 1,5% I. Sundhedsdemografi, velstand og 0,6 procent mervækst 1,8% 1) tillægger DREAM modellens fremskrivninger. Her skal bemærkes, at der startes på et nyt 2017-niveau, da DREAM modellen starter i 2010 og ikke er opdateret. I den faktiske fremskrivning vil scenariernes niveau være forskellige, da de udvikler sig forskelligt fra 2010 og frem 2) tillægger DØRs velstandseffekt, procentpoint I de tre andre beregninger er der taget udgangspunkt i det seneste kendte udgiftsniveau i sundhedsvæsenet (2017) 1) tillagt sundhedsdemografi 2) tillagt DØRs velstandseffekt, procentpoint 3) tillagt et mervæksts-scenarie, procentpoint I beregningerne er der taget udgangspunkt i de tilgængelige data, der er for området, og desværre findes der ikke allerede beregnede tal med udgangspunkt i 2017 eller 2018-niveau, der både tager højde for demografi, velstands og forskellige mervækstscenarier.

15 INVESTÉR I SUNDHED 15 Efterskrift: Har Lægeforeningen et pengetræ i baghaven? Det korte svar er nej. Men det er til gengæld ikke svært at forudsige andre kritiske og relevante spørgsmål, som Lægeforeningens anbefalinger vil blive mødt af. Kan det overhovedet lade sig gøre at beregne udgiftspresset frem i tiden? Hvad er konsekvensen af at fortsætte med de nuværende vækstrater i sundhedsvæsenet? Og hvor skal pengene egentlig komme fra? Vigtige spørgsmål. Spørgsmål, som fortjener mere end et simpelt ja eller nej svar. Spørgsmål, som forhåbentlig vil optage mange aktører med en større eller mindre aktie i et stærkt og offentligt finansieret sundhedsvæsen. Er det muligt at forudsige fremtiden? Lægeforeningens anbefaling til en årlig vækst i budgetterne på knap 2 procent er et relativt konservativt skøn. Men det er også en fremskrivning og derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Fx er den fremtidige velstandsudvikling notorisk ustabil, mens vurderingen af demografiudviklingen er mere håndfast. Fremskrivningen bygger på DREAM-data suppleret med de nyeste konsoliderede tal for og ny viden om sundhedsudgifterne. Den kan fungere som et pejlemærke og ikke et måltal. Det skyldes ikke mindst, at DREAM-modellen, som også staten baserer sine beregninger på, står på data fra forrige årti. Modellen burde opdateres blandt andet i forhold til nye scenarier for spørgsmålet om sund aldring. Hvad er konsekvenserne af fortsat lavvækst? Lægeforeningen har lavet et skøn over hvor mange penge, som skal frigøres til sundhedsvæsenet, hvis befolkningen ikke skal opleve en gradvis og relativ forringelse af sundhedsvæsenet over de kommende år. Den nuværende realvækst svarer groft sagt til, at man kan håndtere de flere ældre patienter på et uændret kvalitetsniveau, men så til gengæld må opgive at indføre nye og fordyrende behandlinger eller løfte kvaliteten på udvalgte områder. Det er nok urealistisk på den måde at sætte udviklingen i stå, så hvordan får man enderne til at mødes? På kort sigt er det som man gør i dag muligt at tilpasse serviceniveauet og sammenlægge funktioner, men på længere sigt vil konsekvenserne være mere skelsættende. Et scenarium er at det offentligt finansierede sundhedsvæsen ikke længere tilbyder alle de nye og dyreste behandlinger fx indenfor kræftområdet, og at der i stedet vokser et supplerende forsikringsbaseret tilbud frem, som nogen vil benytte sig af. Et andet scenarium er, at der vil ske en gradvis, men stor skævvridning indenfor sundhedsvæsenet med den konsekvens, at nogle patientgrupper bliver forfordelt frem for andre. Hvor skal pengene komme fra? Det er ikke overraskende, at sundhedsvæsenet er i en situation, hvor opgaverne tårner sig op hurtigere end ressourcerne følger med. I 2009 indledte De Økonomiske Råds formandskab en kronik med følgende budskab: Vi kommer til at bruge flere penge til sundhed i de kommende årtier. Sundhedsudgifterne er den enkeltpost på det offentlige budget, som vil give de største finansieringsproblemer. Der er desværre ingen lette snuptagsløsninger. I kronikken argumenterede formandskabet for De Økonomiske Råd for, at en del af løsningen kunne være indførelsen af et øremærket sundhedsbidrag, som skulle svare nøjagtigt til de offentlige sundhedsudgifter 44. Lægeforeningen har desværre ikke svaret på, hvor pengene skal komme fra, ligesom det naturligvis er et politisk ansvar at fastsætte både ambitionerne og de økonomiske rammer for, hvad der skal være muligt i det offentligt finansierede sundhedsvæsen. Dette papir er et indspark til den beslutningsproces. Det er vigtigt at anerkende, at på den ene side lægger sundhedsvæsenet beslag på en stor andel af væksten i velfærdsudgifter 45, men på den anden side er det fulde demografiske pres på sundhedsvæsenet endnu større. Hvis det gab ikke bliver lukket, så er det vigtigt, at beslutningen tages med åbne øjne og tydelig stillingtagen til, hvor og hvordan den ventede stigning i efterspørgslen på sundhedsydelser skal og ikke skal håndteres.

16 INVESTÉR I SUNDHED 16 Noter: 1 Norstat-måling (2018) foretaget for Altinget og Jyllands-Posten 2 Finansministeriet Udvikling i de offentlige udgifter OECD A PROJECTION METHOD FOR PUBLIC HEALTH AND LONG-TERM CARE EX-PENDITURES ECONOMICS DEPARTMENT WORKING PAPERS No Regionernes resultater 2018, regioner.dk 5 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 6 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 7 Sundhedsdatastyrelsen. Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen , og Sundhedsdatastyrelsen: Antal ansatte på hospitalerne er fundet på sundhedsdatastyrelsen. Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i perioden , opgjort i fuldtidsbeskæftigede. 8 Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 9 Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 10 KL (2017) Fakta ark: Styrk det nære sundhedsvæsen 11 Økonomi og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed (2018) Forebyggelige indlæggelser blandt hjemmeplejemodtagere 12 Sundhedsdatastyrelsen, udtræk november 2018 vedr. sengepladser og belægningsgrad, december 2017, e-sundhed 13 Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 14 SUM (2016) Styrket indsats for den ældre medicinske patient, national handlingsplan 15 Lægeforeningen (2018) Fremskrivning af træk på indlæggelser og sengedage på medicinske afdelinger og i alt 2017 til 2025 (ikke udgivet) 16 DMCG (2017) Uddybende rapport om canceroverlevelse i Danmark , Benchmarking II rapport 17 Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 18 Sundhedsstyrelsen m.fl. (2017) Danskernes Rygevaner VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 20 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 21 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi, figur 5 22 Health Consumer Powerhouse (2018) Euro Health Consumer Index DSR (2018) NOTAT Underbemanding blandt sygeplejersker i regionerne, juni 2018; DSR (2018) NOTAT Aktivitetsvæksten på sygehusene 4 gange større end stigningen i sundhedspersonale siden 2001; Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet); Udtalelse fra klinikledelserne på Rigshospitalet, august Åbent brev til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fra afdelingsledelserne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 19. august uploads/2017/08/udtalelse-bbh_frb_hospitalerafdelingsledelser-19-aug-2017.pdf; åbent brev att. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fra de ledende overlæger, Overlægerådet Rådet for afsnitsledende sygeplejersker m.fl. på Aalborg Universitetshospitalet, august abent-brev-sundhedsministeren pdf 24 Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 25 Danmarks Statistik 2018, Befolkningsfremskrivning, FRDK Lægeforeningen (2018) Survey vedr. sundhedsvæsenets økonomi, september 2018 (ikke udgivet) 27 Ulrik Gerdes (2018) En demografisk tsunami fra , version 4.2, udgivet Finansministeriet (2018) svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (aktstykke nr. 148) af 14. juni Finansministeriet (2018) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (alm. del) af 18. september 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA) 30 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 31 Statsrevisorerne, Rigsrevisionen (2017) Rigsrevisionens beretning om sundhedsplatformen afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 17/ Statsrevisorerne, Rigsrevisionen (2017) Rigsrevisionens beretning om sundhedsplatformen afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 17/ Mandag Morgen og Trygfonden (2016) Sundhedsvæsenet ifølge danskerne 34 Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen m.fl. (2013) Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg i Det Etiske Råds publicering: Etik og prioritering i sundhedsvæsenet hvorfor er det så svært, VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 36 VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 37 Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen m.fl. (2013) Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg i Det Etiske Råds publicering: Etik og prioritering i sundhedsvæsenet hvorfor er det så svært, VIVE (2018) Flere ældre og nye behandlinger hvad opgaver og økonomi 39 Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen m.fl. (2013) Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg i Det Etiske Råds publicering: Etik og prioritering i sundhedsvæsenet hvorfor er det så svært, DØR, Dansk Økonomi, forår 2018, Boks I.8 RÅDRUM FREM MOD Finansministeriet (2017) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 20. juni 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen 42 DØR, Dansk Økonomi, forår 2018, Boks I.8 RÅDRUM FREM MOD Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen m.fl. (2013) Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg i Det Etiske Råds publicering: Etik og prioritering i sundhedsvæsenet hvorfor er det så svært, Sørensen, Peter Birch, m.fl. (2009) Indfør sundhedsbidrag, kronik i Berlingske, 10. november Finansministeriet (2018) Økonomisk analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg Odense, 24. oktober 2018 Hvad er det for en virkelighed vi kigger ind i. 2 Udfordringer i dag: Relativt lavere realvækst i regionernes

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Regionernes budgetter i 2010

Regionernes budgetter i 2010 Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen

Læs mere

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg Aarhus 15. Marts 2019 Debatten er vigtig men svær! Introduktion af end-of-life counseling sessions i USA Kilde: USA Today, 9. februar 2017

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget

Læs mere

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!

Læs mere

Nøgletal for sundhed November 2006

Nøgletal for sundhed November 2006 Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Nye nøgletal for de nationale mål

Nye nøgletal for de nationale mål Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale

Læs mere

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Generelt om den kommunale medfinansiering

Generelt om den kommunale medfinansiering Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev

Læs mere

Psykiatrien under pres

Psykiatrien under pres 1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Bilag 3: Metode. Oktober 2018

Bilag 3: Metode. Oktober 2018 Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 06. september 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 14. december 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. maj 2019 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 08. oktober 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Demografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere

Demografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som

Læs mere

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen

Læs mere

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at

Læs mere

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Page 1 of 5 06.06.2017 Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2018, der sikrer rammerne for en fortsat udvikling

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Udviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien

Udviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien Udviklingstendenser og udfordringer i psykiatrien Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg Den 2. juni 2016 1 Hvad der siges i offentligheden, giver det et retfærdigt billede af psykiatrien i Danmark

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet? DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. april 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed

Læs mere

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg København den 2. november 2018 Debatten er vigtig men svær! Introduktion af end-of-life counseling sessions i USA Kilde: USA Today, 9.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 19. december 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Hjemmehjælp i Albertslund kommune

Hjemmehjælp i Albertslund kommune Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009. Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder

Læs mere