Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
|
|
- Sara Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængigt af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.
2 Tabeller og figurer Beløbsgrænser mm. for supplerende ydelser Boligydelse: Boligydelse kan udbetales til folkepensionister (og til førtidspensionister, der modtager førtidspension efter de regler, der gjaldt frem til 1. januar 2003). Boligydelse til lejere udbetales som tilskud, mens boligydelse til ejere udbetales som lån. Boligydelse til andelshavere udbetales som lån, dog udbetales 40 % af boligydelsen som tilskud for andelshavere, der modtog boligydelse 1. juni (Det er muligt kun at modtage den del af boligydelsen, der udbetales som tilskud). Boligydelsens størrelse afhænger først og fremmest af husstandens boligudgift og indkomst. Som udgangspunkt udgør boligydelsen 75 % af boligudgiften (maks. husleje kr. undtagen for kommunalt anviste ældre- og plejeboliger). Modtageren skal altid betale mindst 11 % af huslejen selv, dog minimum kr. årligt. Det mindste beløb, man kan få i udbetaling af boligydelse, er kr. årligt, mens det største beløb er på kr. årligt (fraset tillæg på grund af hjemmeboende børn, indvendig vedligeholdelse eller særlige omstændigheder i forhold til opvarmningsformen). Der er ikke noget loft over boligydelsen til kommunalt anviste ældre- og plejeboliger. Boligydelsen reduceres med 22,5 % af den del af husstandsindkomsten, der overstiger kr. Husstandsindkomsten forhøjes med et formuetillæg på 10 % af formue mellem kr. og kr. og 20 % af formue, der overstiger kr. Varmetillæg: Varmetillæg ydes til både ejer-, andels- og lejeboliger uanset boligens opvarmningsform. Varmetillægget beregnes på baggrund af gennemsnittet af de sidste tre års dokumenterede varmeudgift. Det udbetales med den personlige tillægsprocent (se ), men er uafhængig af formuens størrelse. Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt for enlige og kr. for par og aftrappes gradvist således, at der ikke ydes tillæg for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt. Man kan højst modtage kr. årligt i varmetillæg som enlig og kr. årligt som par. For boliger med kollektiv varmeforsyning foretages et fradrag i varmeudgiften på 10 %. For pensionister, der modtager boligydelse og bor i en bolig med kollektiv varmeforsyning, forhøjes den leje, der indgår i boligydelsesberegningen. Hvis denne forhøjelse overstiger nedsættelsen af varmeudgiften på 10 %, nedsættes varmetillægget yderligere. Disse regler betyder, at pensionister i lejebolig med fjernvarme ofte ikke modtager varmetillæg. Ældrecheck: Fuld udgør kr. pr. person og udbetales til pensionister med en likvid formue på under kr. Ældrechecken nedtrappes med den personlige tillægsprocent. Ved indtægter udover folkepensionen, der er lavere end kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende, er tillægsprocenten på 100, og der udbetales fuld. For indtægter herover nedtrappes tillægsprocenten, og en bortfalder helt ved indtægter på kr. for enlige og kr. for par/samlevende. Helbredstillæg: Helbredstillæg er tilskud til pensionistens egne udgifter til ydelser, der er tilskudsberettigede efter sundhedsloven (fx medicin, tandbehandling og fysioterapi). Derudover kan man få helbredstillæg til tandproteser, fodterapi og briller, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget udgør 85 % af pensionistens egne udgifter og udbetales med den personlige tillægsprocent. Man kan ikke modtage helbredstillæg, hvis man har likvid formue på kr. eller derover. Personlige tillæg: Personlige tillæg tildeles pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Personlige tillæg udbetales typisk som enkeltbeløb, men kan også ydes for at sikre et vist rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Tilkendelse af ydelsen sker efter en konkret individuel vurdering, hvor formål, indkomst og formue indgår.
3 Opgørelsen af antal pensionister, bruttoficering af tillæg mm. Antallet af modtagere af ydelser er opgjort på individniveau. Hvis et par, hvor begge er folkepensionister, modtager en af de nævnte ydelser, er begge pensionister registreret som modtagere af den pågældende ydelse, og ydelsen er fordelt ligeligt på de to pensionister, selvom boligydelse og varmetillæg typisk kun udbetales til den ene ægtefælle. Det kan betyde, at antallet af modtagere i denne opgørelse afviger fra antal, der er opgjort på husstandsniveau. Kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2016, var i live 31. december 2016 og modtog folkepension i 2016, indgår i opgørelsen af antal pensionister. Boligydelse og varmetillæg er skattefri. For at kunne sammenligne disse tillæg med folkepensionen, der er skattepligtig, er boligydelse og varmetillæg bruttoficeret med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt sundhedsbidrag, kirkeskat og bundskat i alt 37,69 % i , således at bruttoficeret boligydelse = udbetalt boligydelse/(1-skatteprocent). Når boligydelse og varmetillæg bruttoficeres, svarer beløbet til det beløb, som folkepensionen skulle forhøjes med for at give pensionisten samme indtægt efter skat, som hhv. boligydelse og varmetillæg giver i dag. Folkepensionen opgøres i denne analyse alene som grundbeløb og pensionstillæg, dvs. eksklusiv. Tabel 1. Boligydelse til folkepensionister 2016 Antal modtagere af boligydelse (afrundet til hele 1.000) Gennemsnitlig boligydelse (Bruttoficeret) Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepension I alt % 36% Enlig % 40% Par % 23% Lejer % 36% Ejer % 25% % 33% % 34% % 35% % 38% % 41% % 45% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Boligydelsen er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. 1 Jf. Skatteministeriet: Skatteberegning hovedtræk i personbeskatningen 2016.
4 Figur 1. Boligydelse fordelt efter alder Kilde: Som tabel 1 Tabel 2. Varmetillæg til folkepensionister 2016 Antal modtagere af varmetillæg (afrundet til hele 1.000) Gennemsnitlig varmetillæg (Bruttoficeret) Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension I alt % 3% Enlig % 3% Par % 2% Lejer % 2% Ejer % 3% % 2% % 3% % 3% % 3% % 3% % 3% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Varmetillæg er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt.
5 Figur 2. Varmetillæg fordelt efter alder 25% 20% 15% 10% Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension 5% 0% Kilde: Som tabel 2 Tabel 3. Ældrecheck til folkepensionister Antal modtagere af (afrundet til hele 1.000) Gennemsnitlig Andel af folkepensionister, der modtager Ældrecheck i pct. af folkepension I alt % 11% Enlig % 10% Par % 13% Lejer % 11% Ejer % 11% % 10% % 11% % 12% % 11% % 11% % 11% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Antal med er opgjort ud fra SKAT's registrering for personer, der var i live ved udgangen af Det giver en afvigelse i forhold til antallet af modtagere i januar 2015, og i forhold til andelen af folkepensionister, der modtager i januar Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt.
6 Figur 3. Ældrecheck fordelt efter alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% Andel af folkepensionister, der modtager Ældrecheck i pct. af folkepension 5% 0% Kilde: Som tabel 3 Tabel 4. Betydning af indkomst og likvid formue for tildeling af Enlige Par - 2 folkepensionister Par - 1 folkepensionist I alt Andel af folkepensionister Andel, der får 39% 20% 8% 27% Andel, der ikke får, fordi de har for stor likvid formue, men som ville kunne få alene ud fra indkomst 25% 30% 4% 25% Andel, der ikke får, fordi de har for høj indkomst, men som ville kunne få alene ud fra likvid formue 10% 6% 41% 11% Andel, der ikke får, fordi de har både for høj indkomst og likvid formue 27% 43% 47% 36% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) og egne beregninger. Bemærk at opgørelsen er foretaget på grundlag af oplysninger om social pension i januar Opgørelsen omfatter ikke personer, der var berettigede til i januar måned, men som er døde i løbet af 2016.
7 Figur 4. Folkepensionister i 2016, der udover folkepension får 5% 4% - ikke supplerende ydelser 1% 5% 12% - kun boligydelse - kun varmetillæg - kun 6% 9% 57% - både varmetillæg og boligydelse - både og boligydelse - både varmetillæg og Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Tabel 5. Folkepensionister opdelt efter supplerende ydelser Gennemsnitlig folkepension, for gruppen Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Supplerende ydelser Andel af folkepensionisterne Gennemsnitlig boligydelse Gennemsnitlig varmetillæg Gennemsnitlig Modtager: Procent Kroner pr. år Procent - ikke supplerende ydelser 57% % - kun boligydelse 9% % - kun varmetillæg 6% % - kun 5% % - både varmetillæg og boligydelse 1% % - både og boligydelse 12% % - både varmetillæg og 5% % - varmetillæg, og boligydelse 4% % Kilde 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter kun folkepensionister, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2016, og som var i live ved udgangen af Boligydelse og varmetillæg er bruttoficeret. Folkepension omfatter kun grundbeløb og pensionstillæg. "-" markerer at gruppen ikke modtager den pågældende ydelse.
8 Figur 5. Andel af ejere og lejere for de enkelte grupper af modtagere af tillæg % 80% 60% 40% 20% Ejer Lejer 0% Modtager ikke supplerende ydelser Modtager kun boligydelse Modtager kun varmetillæg Modtager kun Modtager både varmetillæg og boligydelse Modtager både og boligydelse Modtager både varmetillæg og Modtager varmetillæg, og boligydelse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger.
9 Tabel 6. Fordelingen af folkepensionister på familie- og ejer/lejer i forhold til supplerende ydelser i 2016 Ingen ydelser Kun boligydelse Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 10% % Par - 2 folkepensionister % 9% % Par - 1 folkepensionist % 2% % I alt Ejeres og lejeres andel i alt 78% 22% 0% 98% Kun varmetillæg Kun Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 6% % 18% Par - 2 folkepensionister % 3% % 12% Par - 1 folkepensionist 900 1% 0% % 2% I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 9% 67% 32% Boligydelse + varmetillæg Boligydelse + Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % % Par - 2 folkepensionister % % Par - 1 folkepensionist 60 0% % I alt Ejeres og lejeres andel i alt 0% 99% 0% 99% Varmetillæg og Alle 3 ydelser Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 5% % Par - 2 folkepensionister % 3% % Par - 1 folkepensionist % 0% 400 1% I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 9% 1% 98% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistik indkomstregister og egne beregninger. Bemærk at der er boliger, der ikke er opdelt på lejer/ejer. Derfor er summen af ejer og lejer ikke 100 %
10 Tabel 7a. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med boligydelse i 2016 Boligydelse Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Brøndby 49% Lejre 12% Læsø 83% Gentofte 38% Rødovre 44% Fanø 12% Skive 74% Frederiksberg 38% Herlev 42% Dragør 13% Holstebro 74% København 48% Ballerup 41% Egedal 13% Mariagerfjord 73% Hørsholm 52% Glostrup 40% Gribskov 14% Vesthimmerlands 73% Roskilde 55% Tabel 7b. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med varmetillæg Varmetillæg Ejere Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Ærø 37% Frederiksberg 2% Morsø 37% Frederiksberg 4% Brønderslev 34% Rudersdal 3% Bornholm 37% Tårnby 4% Morsø 32% Gentofte 3% Brønderslev 33% Århus 5% Assens 30% Lyngby-Taarbæk 4% Stevns 31% Odense 6% Bornholm 30% Hørsholm 5% Jammerbugt 31% Glostrup 7% Tabel 7c. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med Ældrecheck Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Brøndby 40% Allerød 10% Læsø 60% Gentofte 26% Lolland 39% Rudersdal 12% Lolland 58% Allerød 28% Bornholm 35% Hørsholm 12% Samsø 56% Frederiksberg 28% København 34% Egedal 13% Bornholm 54% Hørsholm 30% Randers 34% Gentofte 13% Brøndby 53% Egedal 30% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Da der er tale om en stikprøve, kan der være en vis usikkerhed for kommuner med lille indbyggertal. Tabel 8. Fordeling af supplerende ydelser Andel af alle folkepensionister der modtager boligydelse 26,1% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager boligydelse 64,0% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager boligydelse 0,2% Andel af alle folkepensionister der modtager varmetillæg 16,8% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager varmetillæg 14,4% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg 18,5% Andel af alle folkepensionister der modtager 26,4% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager 43,1% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager 14,7% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Folkepensionister, hvor boligen ikke er fordelt på lejer/ejer indgår i "alle folkepensionister". Disse udgør til sammen 0,7 % af den samlede gruppe af folkepensionister.
11 Tabel 9. Ændring i supplerende ydelser fra 2015 til 2016 Supplerende ydelser Modtager: Ændring i procentpoint Andel af folkepensionisterne Gennemsnitlig folkepension, for gruppen - ikke supplerende ydelser 1,0% 3,5% Procentvis ændring i ydelsen Gennemsnitlig boligydelse Gennemsnit-ligt varmetillæg Gennemsnitlig Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Ændring i procentpoint - kun boligydelse -0,2% 2,4% 1,8% -0,2% - kun varmetillæg -0,8% 1,9% -4,1% -0,2% - kun 0,4% 1,4% 0,7% -0,1% - både varmetillæg og boligydelse -0,1% 1,7% 2,9% -3,8% 0,3% - både og boligydelse 0,2% 1,8% 1,6% 1,4% -0,1% - både varmetillæg og -0,2% 1,3% -8,4% 2,1% -0,3% - varmetillæg, og boligydelse -0,2% 1,6% 0,2% -6,6% 1,4% -0,7% Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister. Søjle 1 og 6 viser ændring i procentandele fra 2015 til 2016 i procentpoint. Søjle 2-5 viser ændringen i ydelsen fra 2015 til Ændringen skal ses i forhold til en satsreguleringsprocent på 1,4 % for Når stigningen i den gennemsnitlige folkepension for de fleste grupper af modtagere af supplerende ydelser ligger over 1,4 %, skyldes det antagelig den måde, efterregulering af folkepensionen indgår i opgørelsen af pensionen er det første år efter overgangen til kalenderårsmodellen, hvor pensionen for det foregående efterreguleres på grundlag af årsopgørelsen fra SKAT.
12 Kort 1. Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 24,3 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
13 Kort 2. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, og som modtager boligydelse Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, og modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 65,1 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
14 Kort 3. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, og som modtager varmetillæg Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, og som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 17,8 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
15 Kort 4. Andel af folkepensionister, der bor i ejerbolig, og som modtager varmetillæg 2016 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i ejerbolig, og som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 18,51 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
16 Kort 5. Andel af folkepensionister, der modtager 2016 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der modtager, ligger omkring gennemsnittet på 25,65 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
17 Kort 6. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, og som modtager 2016 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, og som modtager, ligger omkring gennemsnittet på 43,45 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2017 Supplerende ydelser 2015 - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen August 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFolkepension 2013. Ældre Sagen september 2013
Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereÆldrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt 11. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 18. august 2017
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt 27. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 532 af 18.
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt J.nr. 2011-318-0365 Data: 18. april 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 373 af 14. marts
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereFuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBefolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereAntal Ældre Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereExperians RKI-statistik, august 2019
Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereYderligere oplysninger fås hos kommunen.
26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereExperians RKI-analyse. Januar 2015
Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereAndel af personer registreret med sager i RKI register
8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%
Læs mereExperians RKI-analyse. 1. halvår 2016
Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Tabel B1 Førtidspension og København 48.220 6,2 390 15,4 845 3,7 203 7,5 838 33,0 2.263 6,4 170 5,7 243 45,5 2.675 Aarhus 18.900
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-562 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 177 af 17. januar 2017
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten
Læs mere