Graviditet, misbrug og behandling set fra kvindernes perspektiv

Transkript

1 Barnet & Rusen Sandefjord, September 2008 Graviditet, misbrug og behandling set fra kvindernes perspektiv

2 Hovedtemaer i oplægget Del I v/helle Dahl Formål med og grundlag for undersøgelsen Grundmodeller bag indsatsen overfor gravide med misbrugsproblemer og socialt udsatte gravide i Danmark Karakteristik af undersøgelsesgruppen Del II v/dorte Hecksher Indsats, tilbud og forløb belyst med cases Identificerede barrierer

3 Formål med undersøgelsen Afdække hvilke tilbud, der gives til gravide med problematisk eller afhængighedsbaseret brug af alkohol og stoffer, samt hvad tilbud og indsatser består i Indhente viden om kvindernes erfaringer med og oplevelse af behandlingens betydning for graviditetens forløb, fødsel samt mor og barns situation/relation efter fødslen

4 Sundhedsstyrelsen anbefalinger Er du gravid: undgå alkohol. Prøver du at blive gravid: undgå alkohol FOR EN SIKKERHEDS SKYLD. Stoffer/alkohol under graviditeten KAN FORÅRSAGE permanente skader på fosteret i form af fysiske misdannelser, organ- og hjerneskader for tidlig fødsel (med de skader og risici det indebærer) barnet fødes med behandlingskrævende abstinenser

5 Videns-/erfaringsgrundlag for risikovurdering Thalidomid-børn (1950erne) Alkohol babyer (1970erne) FAS (Foetal Alcohol Syndrome) Abstinensbørn (1970erne) NAS (Neonatal Abstinence Syndrome) Crack babies (1980erne) The "crack baby syndrome FASD (Fetal Alcohol Spectrum Disorders) 1990erne

6 Årsagskompleksitet: Hvem definerer problemet? Hvis viden tæller mest? Debatter om samspillet mellem Kemiske (alkohol/stof) og sociale faktorers betydning nature og nurture dvs. mellem biologiske og genetiske faktorer og miljø og omgivelsesfaktorer Ifølge den nyeste forskning spiller sociale og økonomiske vilkår en langt større og mere afgørende rolle for fosterets/barnets sundhed, udvikling og trivsel end man tidligere har villet erkende (bl.a. Kim & Krall 2006; Boyd & Marcellus 2007).

7 Det danske indsatssystem: Organisering/tilgange til gravide med alkohol- og stof-problemer Ambulant forankrede tilbud a) Den medicinsk dominerede model b) Den socialpædagogiske model Døgnbehandling (terapeutiske institutioner m/u familie og børn)

8 Grundmodel I Den medicinske model Stofmisbrug er et medicinsk problem Den gravide kvinde er patient m/fokus på kontrol og regulering af stofstatus Fosteret er primær-patienten: behandling og intervention især rettet mod at forhindre og forebygge skader på fosteret Læge-domineret med tværfaglig assistance Mål: den nyfødte vokser op i stabile og trygge rammer (mor/barn relationen sekundær) Succeskriterier : - Barnets tilstand ved fødslen? - Barnets omsorgsmiljø i de første leveår? - Barnets udvikling og helbredsstatus?

9 Grundmodel II den psyko-sociale model Stofmisbrug et socialt problem Den gravide kvinde er klient Den gravide kvinde er primærpersonen for tværfaglig intervention med sigte på at støtte og styrke kvinden til - på kort sigt at reducere/ophøre stofbrug og tage ansvar for graviditeten og barnet på langt sigt: livsstilsændring Mål: en bæredygtig mor-barn relation og varig forandring Succeskriterier : - Etablering og opretholdes af fortrolig relation - Alkohol-/stofbrug begrænses af hensyn til foster/det nyfødte barn - Mor-barn relationen bevares længst muligt

10 Prototypiske modeller Den medicinske: Fostercentreret Den psykosociale: Modercentreret Stoffokuseret Situations- og relationsfokuseret Kontrolbaseret Tillidsbaseret

11 Datamateriale/interviewpersoner Livs- og behandlingshistorieinterview med 26 kvinder fra forskellige steder i Danmark år (halvdelen under 30 år) Tilsammen 47 børn i alderen 0 19 år (ml. 1-6 børn) Fokus på flg. forhold før, under og efter seneste graviditet: Stof/alkoholmisbrug Social situation og samlivsforhold Behandlingskontakter og tilbud

12 Hovedspørgsmål 1. Hvad kendetegner kvindernes misbrugsmæssige og sociale situation før, under og efter seneste graviditet? 3. Hvad har de selv anset for at være afgørende, relevant og problematisk som gravide og som mødre? 5. Hvordan anvendes og opleves de offentligt etablerede tilbud om behandling, støttetilbud og andre foranstaltninger?

13 Undersøgelsesgruppens kendetegn: Stof-/alkoholmisbrug blot en del af mere omfattende problemkompleks Overrepræsentation af følgende sårbarhedsfacts: Opvækst præget af forældres misbrug, psykiske lidelser, fravær af stabile voksenrelationer etc. Kort skolegang/lav tilknytning til arbejdsmarked Fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb i barndommen eller senere i livet Ustabile og/eller voldelige parforhold Stoffer/alkohol centralt i samværet med partner og omgangskreds Psykiske problemer, depressioner, angst og psykoser mm. Meget unge gravide/unge mødre

14 De 26 kvinders misbrugs- og behandlingsstatus før/under graviditet Blandingsmisbrug inkl. opiater (de fleste) Blandingsmisbrug ekskl. opiater 1 kvinde udelukkende alkohol 1 kvinde udelukkende hash 8 var indskrevet i ambulant misbrugsbehandling eller døgnbehandling, da de opdagede graviditet 14 blev indskrevet i tilbud under graviditeten 3 først umiddelbart før/under/efter fødslen 1 havde ingen behandlingskontakt (alkohol)

15 De 26 kvinders misbrugsstatus under graviditet/efter fødslen 20 af de 26 kvinder brugte illegale stoffer og/eller havde enkelte/flere episoder med massivt alkoholindtag Nogle intensiverede misbruget i en kortere eller længere periode under graviditeten 8 kvinder var/kom i metadonbehandling i forbindelse med graviditeten, de fleste var trappet ud før fødslen eller på lav dosis 6 af børnene blev behandlet for abstinenser efter fødslen De fleste kvinder reducerede/ændrede brug og de fleste var stof- og medicinfri ved fødslen Enkelte var aktivt misbrugende omkring fødslen

16 Socialt netværk og samlivsstatus omkring graviditeten Intet, sparsomt og/eller ressourcesvagt socialt netværk (de fleste) Støttende familienetværk (især de helt unge) Faste parforhold Ustabile parforhold På interviewtidspunktet boede 6 kvinder sammen med den biologiske far

17 De biologiske fædre Ud af 26 var 17 aktuelt misbrugere 3 tidligere misbrugere flere var/kom i fængsel i løbet af graviditeten 3 fædre døde under graviditeten Efter fødslen har mere end halvdelen af børnene ingen eller kun sporadisk kontakt med fædrene

18 Hvorfor vælger kvinder med misbrugsproblemer at få børn? 4 af de 26 graviditeter var planlagte; enkelte først opdaget ret sent Kvindernes reaktioner/beslutninger: en ny start et andet liv. Reaktioner fra nære omgivelser og fra professionelle Graviditet/moderskab som motivation for forandring: god/dårlig prognose?

19 Risikovurderinger, sundhedsstrategier og livsstilsændringer Selviværksatte risiko- og skadesreducerende strategier i forhold til Kost og ernæring Rygning Metadon anden legal medicin Alkohol og illegale stoffer Boligforhold Job Beder om eller tager imod tilbud om hjælp/støtte Brud med misbrugende/voldelig partner Undgå kontakt med aktivt misbrugende miljø/ venner

20 Særlige risikoforhold (for uændret eller intensiveret brug eller for tilbagefald) Partners brug af stoffer/alkohol Vold i parforholdet (n=8) Ægtefælle/partners død under graviditet Social isolation/kedsomhed Andre børn i hjemmet Hemmeligholdte graviditeter (n=4) Stress-reaktioner udløst af kontakten med det professionelle system: - ikke blive taget alvorligt/manglende anerkendelse - krav/kontrol/hvilke konsekvenser?

21 Særligt støttende, beskyttende og risikominimerende forhold Stoffri partner Familie Ikke-fordømmende holdning Kvindens oplevelse af at blive set, hørt og taget alvorlig Omsorg for moderen Behandlingsmæssig fleksibilitet m. mulighed for justeringer i planer og akut handling

22 Hvad med børnene?

23 Barnet & Rusen Sandefjord, September 2008 Graviditet, misbrug og behandling set fra kvindernes perspektiv Del II

24 Del II v/dorte Hecksher Hvordan beskriver kvinderne deres forløb? Indsats, tilbud og forløb belyst med cases Identificerede barrierer

25 Fire forløbs typer 1. Ambulant tilbud gennem graviditet og efter fødsel med fokus på det ufødte barn og kontrol af misbrugsstatus 2. Ambulant tilbud under graviditet med fokus på kontrol af misbrugsstatus, indskrives på mor-barn institution efter fødslen 3. Ambulant tilbud gennem graviditet og efter fødsel med fokus på at støtte kvinden som kommende forælder 4. indskrivning i døgnbehandling med barn (og far) under graviditet/ved fødsel

26 Barrierer er Begrundelser mennesker har for ikke at søge specialiseret behandling for afhængighed/misbrug eller Begrundelser for ikke at ændre problemadfærden eller ikke at profitere af behandling (bl.a. Schober & Annis 1996)

27 Barrierer Individuelle/indre: Begrundelser der retter sig mod individets psykiske konstellation Psykopatologi Motivation Holdning til behandling Strukturelle/ydre Sociale forhold Organisering af behandlingen

28 Hannah, 25 år Forløb Professionelle Barrierer 1. Graviditet -skjuler misbrug Føder 2 md. for tidligt Barn i abstiensbehandling Døgnbehandling i 1½ år 2. Graviditet Udskrives fra døgn i 6. md. Skjuler misbrug Igen i stoffri døgnbehandling Udskrives bor alene Skjuler misbrug - vælger selv at søge behandling Går fra behandlingen før tid Misbrugsbehandler Misbrugsbehandler med speciale i familier og gravide Sagsbehandlere i kommune Egen læge Jordemoder Sygehus neonatal, svangerafsnit, psykolog, sagsbehandler Personale på diverse døgnbehandlings- Institutioner Eget misbrug Tror hun kan stoppe Kæresten på stoffer Bange for at barnet bliver fjernet Ikke motiveret for forandring Mange forskellige professionelle involveret Kan ikke overskue at tage sig af børnene Vil ikke i behandling uden børnene Mangel på social støtte Mangel på tiltro til hende fra professionelle Professionelle der tager afstand

29 Hannah, 25 år: Oplevelse af forløb og behandlingsrelationer så bilder man sig selv ind at man godt kan nå at stoppe og så begynder man lige så langsomt at trappe ned for jeg turde heller ikke melde mig hos mine misbrugsbehandlere, for så var jeg bange for at barnet ville blive fjernet, og der ville ske alt muligt alle ens rettigheder forsvinder, og der sidder nogle hele dagen og siger til dig: du må ikke gå alene du må ikke gøre dit du må ikke gøre dat og samtidig siger de, at man skal tage ansvaret for sit liv - og det er jo svært for man må jo intet. Man er bare umyndiggjort. SÅ jeg siger til dem: der er i hvert tilfælde en ting I ikke kan bestemme det er hvad jeg laver i mit soveværelse. Og tre uger efter var jeg gravid hun giver en følelsen af at man måske har lidt at sige, der hvor man måske ikke har noget at sige overhovedet. Men hun får det til at lyde som om man godt selv kan bestemme lidt. Og så vælger man sgu alligevel det rigtige. Men bare det at hun får en til at føle: Jeg har sgu også lidt at sige jeg er også et menneske

30 Lise 40 år Forløb Uplanlagt graviditet Fra almindeligt til specialtilbud Nedtrapningsplan Fokus på kontrol af misbrugsstatus Barnet i abstinensbehandling Uvished om plan for familien Familien på institution UP ugentligt ved lokalt misbrugscenter Professionelle Ordinerende læge Jordemoder Specialtilbud: læge, jordemoder, sagsbehandler Sygehuspersonale svangerafsnit, neonatalafdeling Bopæl kommunens sagsbehandlere Sundhedsplejerske Behandlere på døgninstitution Medarbejder fra lokalt misbrugscenter Barrierer Fokus på barnets trivsel Manglende anerkendelse af forældrenes ressourcer Manglende inddragelse af forældre i beslutninger vedr. barnet Usikkerhed om konsekvenser og planer Oplever at beslutninger bliver taget på baggrund af en generel vurdering og ikke på baggrund af en konkret vurdering af barn og familie

31 Lise 40 år - oplevelse af forløbet den dag jeg trådte ind af døren [til jordemoderen] kunne jeg have bidt tungen af mig selv. Jeg ærgrede mig virkelig over at jeg gjorde det. Altså, fordi det var ligesom, at hele det system kravlede op på ryggen af en lægen fokuserede helt vildt på min fortid og ikke på, hvad der var sket de sidste fem år jeg var også lidt tilbageholdende, for de skriver alt ned hvad du siger og gør. Vi havde et godt forhold til dem men du skulle heller ikke være særligt. Du skal ikke kritisere deres arbejde særligt meget, så bliver der skrevet om det.du vejer alt hvad du siger og gør

32 Tove, 25 år Forløb Alkoholbehandling 1.Graviditet Indgik ikke i behandling Krav om ambulant dagbehandling fra kommunen Antabus 2. Graviditet Stoppede med stoffer Indskrevet i specialtilbud på sygehus (UP) Hjemme hos er før og efter Kontrol af misbrugsstatus Kontrol af forældreevne Professionelle Dagbehandling Kommunal sagsbehandler Sygeplejerske og jordemoder fra svangerafdeling med specialviden Hjemme hos er Børneafdeling på sygehus Barrierer Ønsker ikke at komme væk fra familien for at komme i døgnbehandling Kæreste i fængsel under 2. Graviditet tvungen psykologbehandling Trusler om at børnene bliver fjernet

33 Tove, 25 år: oplevelse af forløbet og behandlingen det er det værste du kan få at vide at de tager dit barn. Og så tænker man man bliver helt vildt sur over det de siger. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har haft dem i mit liv nu. Men det var jeg ikke dengang. Ikke før jeg kunne se noget positivt. Jeg skal lige vise dem, at de ikke skal tage mit barn, Jeg synes det er fint de siger det, for hold k hvor det rammer én..så længe jeg bliver ved med at forbedre mig, får styr på mit liv, min familie og få en hverdag, jamen så sker der jo ingenting

34 Barrierer opsummering kvindernes perspektiv Frygt for fjernelse af barn Trusler om fjernelse Kontrol af misbrugsstatus Uklarhed i forhold til konsekvenser af brug af stoffer/alkohol Fokus på fosteret Manglende fokus på andre problemer end misbrug Misbilligelse og manglende tiltro fra professionelle At blive overset som forælder At blive overvåget/vurdering af adfærd Manglende viden om hvad behandling er Eget og partners misbrug Manglende social støtte Manglende inddragelse i udarbejdelse af behandlingsplan

35 Strukturelle barrierer beskrevet i undersøgelsen Manglende opmærksomhed på problematikken Viderevisitering viden om tilbud/behov Graviditet og psykopatologi Holdning blandt professionelle Pasningsmuligheder for børn Geografi (tilgængelighed) Mange professionelle involveret med modstridende målsætninger Modstand fra partner Manglende behandlingsmæssige ressourcer

36 Perspektivering barrierer for kvinder generelt i forhold til misbrugsbehandling Misbrug er socialt uacceptabelt Oftere en misbrugende partner Mindre social støtte og mere modstand i fht. at gå i behandling Har oftere ansvar for børn Er mere tilbøjelige til at bagatellisere deres alkoholproblemer Foretrækker behandlingsprogrammer, der giver mulighed for at have børn med i behandling Lavere socioøkonomisk status Kvinderne identificerer angst, depression, og stressende livsbegivenheder som kilde til problemer. Er mere skamfulde og flove over at gå i behandling end mænd

37 Perspektiver Har det været positivt/negativt for kvinderne i vores undersøgelse at få et barn? Hvordan har familierne støttet kvinderne? Hvad med fædrene hvad er deres rolle? Kan selv de mest kaotiske profitere af behandling/støtte? Hvilken effekt har kontrol?

38