Vartovs bygningshistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vartovs bygningshistorie 1990 2006"

Transkript

1 Vartovs bygningshistorie Udarbejdet af Benneth Østergaard Petersen Indledning I forbindelse med det store renoverings- og restaureringsarbejde på Vartov fra begyndelsen af erne har det undertiden været vanskeligt at danne sig et klart billede af den udvikling, bygningen har gennemgået i de foregående godt 250 år. Det ville være interessant og måske også af betydning ved fremtidige istandsættelser om der kunne gives en beskrivelse af den oprindelige bygnings indretning og udseende og de ændringer, der er sket i tidens løb. Men foreløbig er det følgende et forsøg på at beskrive de ændringer, der er sket ved bygningen i perioden fra 1990 til 2006 især hvad der ikke umiddelbart er synligt tilgængelige. I Historien før de nuværende bygninger Historien er som bekendt altid af betydning, hvis man vil forstå aktuelle forhold. Det gælder også bygningers historie - ikke mindst når det drejer sig om Vartov. Alle senere funderingsproblemer har for eksempel deres oprindelse i Vartovs beliggenhed. De resterende søjler i Vester Voldgade-fløjen fortæller om dengang, der boede over 100 mennesker på stengulve i kolde sovesale med søjlebårne etageadskillelser i beton. Det fortæller os i dag om betydningen af ændringerne i store sal, hvor først kraftige jerndragere og senere et sindrigt hængeværksystem har gjort det muligt at fjerne søjlerne og give det store rum sit nuværende smukke udseende. Alle sådanne forhold kræver en grundigere beskrivelse, men foreløbig indledes her med en kort oversigt over lidt af den historie, der er med til at betinge de aktuelle vilkår for Vartov-bygningen. Voldanlægget På biskop Absalons tid (måske år 1167) blev Københavns grænser fastlagt og befæstet med en vold Denne volds nederste del ud imod Kalvebod strand på østsiden af Møllebækstræde, det senere Løngangsstræde, gik der, hvor Vartov nu ligger. (Af Jordebogen 1377 ses, at grunden var små parceller helt hen til volden og ned til stranden). Volden ligger omtrentlig i en linje gennem rum portrummet og hen over grønnegården gennem rum og ca. 10 meter hen mod Vester Voldgade. Volden er dannet af jorden fra en 15 meter bred voldgrav udenfor denne linje. Voldgravens bund har været i kote minus 2. (opmålt ved udgravning af tunnelen fra rådhuset til Vartov). Trappe H`s elevatorskakt er således gravet ned midt i voldgraven. De mange gede- og kohorn, man fandt, er altså smidt ud i voldgraven måske fra garveriet og farveriet på Vartovs grund. Det var før miljømyndighedernes tid! Vandmølletårnet Vandmølletårnet ved Kalvebod Strand blev bygget af Chr. IV omkring 1510 og revet ned igen i Under arbejdet med indlægning af varmerør i Vartov i april 1948 stødte man på de gamle fundamenter til Vandmølletårnet under vestibulen til opgang VI (det senere opgang G). Det har haft en diameter på ca. 10 meter. (Se den senere beskrivelse) 1

2 Farveri og klædefabrik Imellem Møllebækstræde langs Kalvebod Strand og Farvergade lå nogle private gårde. I den vestligste af disse gårde oprettede Frederik II ( ) i 1560 byens første fabrik, et farveri og klædeberederi i tilknytning til Vandmølletårnet ud mod voldhjørnet, hvor den kunne få vand fra voldgraven. Kongen overlod imidlertid i 1589 farveriet til den velhavende adelsmand Tycho Brahe, der i forvejen ejede en gård på grunden og havde boet der. Betingelsen var dog, at han skulle indrette et hus, hvor farvemesteren kunne fortsætte sin håndtering. Dette hus har formentlig været ret anseligt, eftersom det ifølge Tycho Brahe selv havde et lille spir med urværk og slagklokke. Tugthus Men farvergården forfaldt, og Chr. IV omdannede den i 1605 til tugthus, en slags opdragelseshjem for forældreløse børn, der skulle lære husgerning og håndværk. Måske var Vartov også tvangsarbejdsanstalt for ledige. Senere kom der også voksne betlere og prostituerede i huset. Vartov-grunden får sin form Under Chr IV skiftede denne del af København udseende. Den vigende husrække fra Strøget forbi Lavendelstræde til Farvergade følger byens middelalderlige fæstningslinje. Men i årene erstattede Chr. IV det gamle fæstningsanlæg med et nyt, der var højere og hvor voldgraven blev 35 meter bred og 3 meter dyb. Denne fæstningslinje fulgte den øverste del af vestvoldens buede forløb i en afstand af 34 meter fra det nuværende husforløb til og med Halmtorvet (Rådhuspladsen). Derfor ligger Vartov på grund af opførelsestidspunktet ud til den nye voldlinje. Vartovs grund fik derved sin nuværende form med en spids vinkel ud mod Filosofgangen/Vester Voldgade. Kalvebod strand og afgrænsningen af Vartovs grundareal Endnu større forandringer i bybilledet skete under Fr. III ( ), da Kalvebod Strand omkring 1650 blev fyldt op og kystlinjen rykket næsten helt ned til den linje, den har nu ved Christians Brygge. Afgrænsningen af det senere Vartov sker således ved anlæggelsen af den nye del af Filosofgangen (det senere Vester Voldgade) og Løngangsstræde. Det gav Vartovs grund sin nuværende størrelse og form. Den er ca. 80 meter langs Løngangsstræde (inkl. kirken), ca.42 m. langs Vester Voldgade og ca. 92 m. langs Farvergade hen til det skarpe hjørne. Det antages, at terrænet ved samme lejlighed er kommet op på det niveau, det har nu. Det ser også ud til, at grunden meget snart blev bebygget ud til sine nye grænser. I 1665 er grunden stort set bebygget med tre fløje ud mod de tre gader og en længe i gården. Ved Matrikuleringen af Københavns grunde i 1689 fik stedet matrikel nr. 43 af Vester Kvarter. Et matrikelkort for Vester kvarter viser, at også den senere trekantplads oprindeligt har nr. 43 og derfor sandsynligvis hører til Vartov! Vartov Hospital i Farvergade. Det var den ejendom, som i 1666 erhvervedes af Stadens ældste Veldædighedsanstalt, Vartov Hospital. Sådan havde institutionen heddet siden 1585, hvor den havde til huse nær Ryvangen i et gammelt gæstgiveri, der kaldtes Wartho. Navnet fulgte med, da hospitalet blev indrettet med 130 senge i gamle bygninger i Løngangsstræde-Farvergade. Her havde det til huse frem til

3 Men bygningerne var i en miserabel forfatning. Vartovs tidligere arkitekt, Thomas Havning, antager (i Vartovbogen 1947 s. 49), at man ikke har taget fornøden hensyn til den vanskelige, opfyldte grund, og at bygningerne derfor har givet sig til at sætte sig og slå revner. Nye bygninger I blev i hvert fald disse forholdsvis nye bygninger revet ned, og der opførtes i stedet en anselig, grundmuret bygning i to etager i to fløje ud mod Løngangsstræde og i 1726 ud mod Filosofgangen (senere Vester Voldgade). Den 31. januar 1724 underskrev arkitekt Johan Cornelius Krieger kontrakt om nyopførelse af Helliggejsts Hospital i daglig tale kaldet Vartov, da de eksisterende bygninger alle var noget brøstfældige. Grundstenen til de nuværende bygninger blev nedlagt den 8. juli 1724 af kronprinsen, den senere Chr. VI. Bygningerne blev taget i brug den 1. nov (se tegning fra 1749 i Københavns historie II s. 251). Et eleveret bykort fra 1761 viser Vartov kirkegård på det område, hvor Københavns rådhus nu ligger. II Vartovs nuværende bygningers alder: Løngangsstrædefløjen hen til kirken er fra Vester Voldgadefløjen er bygget i årene Farvergadefløjen hen til Fritidshjemmet: Forlængelse af Løngangsstrædefløjen (kirken) Den smalle bagbygning i gården er fra 1816 Farvergadefløjen forlænges med runding + port + lukning til bagbygning 1856 Forlængelse af Løngangsstræde med kirken 1856 Ens bygningshøjde på hele Vartov 1856 Gennemgribende restaurering Komplekset lukkes af baghuset i den nordlige ende af Grønnegården III Perioden Af betydning for bygningens senere historie er der visse ting i denne periode, som må huskes. Det gælder først og fremmest de store bygningsændringer i 1850-erne. Udvidelser Tredje fløj ud mod Farvergade blev bygget i også i to etager, tegnet af en af tidens mest fremragende arkitekter Philip de Lange. I 1758 forlængedes fløjene ud imod Løngangsstræde og Farvergade. I 1816 blev det smalle hus med den pudsede facade nederst i gården bygget. Endnu en udvidelse blev foretaget i 1842 efter købet af naboejendommen i Farvergade, så gården fik en bedre afslutning ud imod nabogrundene. 3

4 Den store restaurering i Bygningerne led voldsomt under fugt og kulde, så en gennemgribende restaurering af Vartov blev udført i årene (ved arkitekt N.S. Nebelon). Her fik Vartov sit udseende, som vi kender det i dag. Der blev foretaget en nødvendig forstærkning af fundamenterne (pilotering). Fløjen ud mod Farvergade blev forlænget og fik sit vigende forløb hen mod baghuset. Hele kareen, inkl. kirken, forhøjedes med en etage, mens en fjerde sal på bygninger mod Farvergade og Løngangsstræde blev revet ned, så hele bygningen fik samme højde. Der blev tilføjet endnu flere kviste på taget, men man bevarede det typiske barokpræg med trekantgavle, kvaderhjørner og høje smalle vinduer med gråpudsede indfatninger. De store åbne rum blev delt op i mindre og mere tidssvarende værelser, der blev forsynet med bræddegulve i stedet for de hidtidige stengulve, og fik opvarmning og belysning. Samtidig blev der etableret køkkener, korridorer og trapper. Trappe H blev således lagt om, så det blev en trappe med større armbevægelser (hvad der senere gjorde en elevator mulig uden alt for stort besvær) Kirkesalen. Stiftelsen Vartov er et barn af kirken. Derfor blev en kirkesal oprindeligt anbragt midt i fløjen mod Løngangsstræde, så der var åbent ud til sygestuerne på begge sider. Men placeringen viste sig at rumme en række ulemper, bl.a. støj og træk. Samtidig fik stiftelsen pladsmangel, så i erstattedes kirkesalen af den nuværende grundmurede kirke. Denne kirke blev igen restaureret og ombygget i løbet af I 1925 blev kirken overdraget til Vartov valgmenighed. Sidste tilbygning. De sidste bygningsmæssige ændringer blev foretaget i o med Aage Rafn som arkitekt, idet et sidehus (med nuværende præstebolig og kapel) bag kirken afsluttede den 4-fløjede bygning ved lukning af den nordlige ende af Grønnegården. Hospitalets afvikling I begyndelsen af 1900-tallet blev Vartov anset for utidssvarende som stiftelse, og i 1930 vedtog Borgerrepræsentationen at købe Vartov-bygningen. I 1933 fik Vartov Hospital skøde på grunden ved Lersø Parkallè, hvor Det nye Vartov kaldet Gammel Kloster blev opført. Navnet Vartov forblev i Farvergade, da Københavns kommune købte ejendommen i 1934 og indrettede den ærværdige bygning til kontorbrug - med en underjordisk forbindelse fra selve rådhuset under Vester Voldgade. (Den er tillukket i Vartovs kælder nu - men findes stadig. Den er tilgængelig fra rådhusets kælder). IV Kirkeligt Samfund overtager og restaurerer Vartov. Københavns kommune solgte Vartov til Kirkelig Samfund pr. 1. marts 1947 for ejendomsskylden på 1,7 mio. kr. En stor restaurering gik derefter i gang. Men først skulle der piloteres på ny. Den skov af solide træpæle, der var rammet ned til fast bund i 1725 var på grund af udtørring begyndt at rådne og bygningen begyndt at synke, især langs hovedskillerummet, som går på langs midt igennem de tre fløje. 4

5 Den nye pilotering i 1947 kom derfor til at bestå af 365 hule megapæle, der ved hjælp af hydraulisk tryk blev presset ned til fast grund (6-8 m) og derpå fyldt med beton. (I 2003 konstateres det dog, at ikke alle af de på tegningen anførte megapæle er blevet udført!) Ved samme lejlighed blev der i 1947 gravet kælder under Vestervoldgadefløjen og den nærmeste del af Løngangsstrædefløjen. Det har man ikke kunnet før på grund af utilstrækkelige afløbsforhold. På loftsetagen er der tre lejligheder ved de store karnapper. V Ændringer og istandsættelser i perioden (Kilde: Arkitekt Gunnar Milthers artikel i Vartovbogen 1977) Kontorlokalerne. I de kontorarealer, som var lejet ud til kommunen, var intet sket siden begyndelsen af 30-erne. Vedligeholdelsen i det synkende hus var dårlig, gulvene skæve, vinduerne utætte, kontorerne uhyggelige med gamle kakkelovne og besværlige adgangsforhold. Derfor gennemførtes en fuldstændig modernisering i Alle bærende mure blev piloteret og istandsat, overflødige skorstene fjernet, taget omlagt og tagværket delvis ændret, alle trapper blev brandsikret og forbundet med gennemgående korridorer med brandimprægnerede lamellofter, alle gulve rettet op med ny belægning, alle vinduer istandsat med koblede rammer, hele molevitten centralopvarmet og forsynet med fremtidssikret elektrisk installation med alle ledninger indhugget i pudsen. Der blev indrettet pæne personalespisestuer og toiletrum ved alle afdelinger. Samtidig blev der inddraget helt nye lokaler i de uudnyttede tagrum og i den del af stueetagen, der tidligere kun var brugt til koksrum og cykelrum. Men der var et kontor, som især blev forkælet. Det var det, der ligger mod Farvergade i stueetagen ved opgang 1 (d.v.s. de nye bibliotekslokalers rum nr. 194). Det tilhørte oprindeligt lejligheden for Vartovstiftelsens forstander, og her findes de fine gamle døre og paneler endnu. Store sal. Da møderne i den store sal blev stærkt generet af de bærende søjler og af manglende ventilation, tog man beslutning om en gennemgribende ombygning i Søjlerne blev erstattet af enorme jerndragere, som skjultes under et kasetteloft, der også skjulte ventilationsanlægget. Det gjorde imidlertid også loftshøjden betragteligt lavere. Fra valgmenighedens gamle sal på Svanholmsvej kom nu højskoleforeningens gamle talerstol til Vartov, hvor man nu kan glæde sig over Anny Berntsen Bures fine træskærerarbejde, Vintræet der til fulde står mål med hendes velkendte talerstol i folketinget. Anny Berntsen Bure er datter af Klaus Berntsen. Kollegiet Efter indskrænkning af Højskolernes sekretariat i 1973 blev der indrettet 4 ekstra kollegieværelser med køkken og bad i tagetagen, så der ni er i 14 værelser. Tagomlægning Med støtte fra det særlige bygningssyn blev Vartovs tage omlagt i

6 VI Perioden (Bygningens tilstand og udvikling i perioden er ukendt for mig endnu, men der har vistnok kun været tale om nødtørftig vedligeholdelse) VII Perioden Af ejendomsudvalgets mødereferater i perioden fremgår det, at man slås med forskellige miserable forhold på bygningen: elendigt tag med nedsivning af vand her og der. ( Vartov anmodes om omgående at foretage den fornødne tætning i henvendelse fra kommunen), råd i frontispicerne, dårlig brolægning, manglende forsatsvinduer, skæve gulve, dårlige el-installationer, varme- og radiatoranlæg o.s.v.. Et forslag om at installere elevator i opgang H blev ikke taget højtideligt! Der var enighed om ikke at optage lån. Renten var høj. Huslejerne var helt ude af trit med niveauet i kvarteret. Først med lejeforhøjelser fra 1989 over en femårig periode i kommunens lejemål på kvm. fra 450 kr. pr. kvm. i 1989 til 800 kr. pr. kvm. i 1993 hjalp det i så høj grad på økonomien, at man fik råd til flere istandsættelsesarbejder. I brev af 6/ konstateres, at der i årene er brugt 8-10 mio. kr. på restaureringsopgaver inden for ejendommens driftskonto. Alligevel er det lapperier på en alt for forsømt bygning. Fra arkitektfirmaet Toyberg-Frandzen foreligger et notat af 16/ (forelagt ejendomsudvalget 19/ ) med en samlet plan for istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder for Vartov som helhed med henblik på en effektiv langsigtet profylaktisk indsats f.eks. at koble ting sammen, der kræver stillads (facademurværk, vinduer, kviste, tagrender og nedløb) + sikre rimeligt tidsforbrug/økonomi. VIII Større bygningsarbejder Oversigt over bygningsarbejder og deres finansiering år for år: 1990: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,2 mio. kr. Der er næsten ingen gæld i huset frem til : Der er udført istandsættelsesarbejder for 1 mio. kr. Tag og facadearbejder ved husets frontispicer. Taget ved opgang A og B. Brolægning og istandsættelse af belysning i gården. Udskiftning af radiatorer + vedligehold af varmesystem. Istandsættelse af kviste og tagvinduer, sålbænke og sætninger / Løngangsstræde 1992: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,1 mio. kr. Facader renoveres. Tag og frontespice mod Farvergade modul fag vinduer istandsættes. 6

7 1993: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,5 mio. kr. Tag og asbest i Løngangsstræde fra kirke til kollegium. Varmeanlæg ordnet og asbest fjernet Udskiftning af Velux-vinduer i Farvergadefløjen. 1994: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,65 mio. kr. Istandsættelse af bibliotek ( ) Tagarbejder ( ) + asbest i Løngangsstræde ( ). 1995: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,626 mio. kr. Tagarbejder mod Vester Voldgade ( ), Køreporten ( ), Biblioteket ( ) Køkken ved store sal ( ) Asbest i Løngangsstræde (211,000) 1996: Der er udført istandsættelsesarbejder for 3,469 mio. kr. Lån: Ejendomsvurdering: Tagarbejder V. Voldgade ( ), Bolig opg. B III ( ), sekretariatsleder. Bolig opg. K III ( ), forvalter. Køkken v. store sal ( ) 1997: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,252 mio. kr. Lån: Ejendomsvurdering: 43 mio. Glassalen ( ) Toilet opg. H II ( ) Garderobegang/pauseareal ( ) 1998: Der er udført istandsættelsesarbejder for 7,394 mio. kr. Lån: Ejendomsvurdering: 48 mio. Tag mellem v. opg. A og B ( ) Store sal med hængeværk og ventilationsanlæg m.m.m. ( ) Trappe H med elevator ( ) 1999: Der er udført istandsættelsesarbejder for mio. kr. Lån: Ejendomsvurdering: 54 mio. Store sal ( ) Trappe H (15.000) Trappe G ( ) Kontorgangen ( ) Vinduer ( ). (VeluxFonden har givet 2,5 mio. kr. til Store Sal. Skov- og naturstyrelsen har givet 3,12 mio. kr. til vinduesrenovering) 7

8 2000: Der er udført istandsættelsesarbejder for 2,,545 mio. kr.: Lån: Ejendomsvurdering: 54 mio. Trappe F ( ) Vinduer ( ) Gulvet i kaffestuen rettes op. Kredsens lokaler istandsat Bænkene i gården istandsat 2001: Der er udført istandsættelsesarbejder for 5,581 mio. kr. Lån: Ejendomsvurdering: 57 mio. Vinduer ( ) 2002: Der er udført istandsættelsesarbejder for kr. Lån: Ejendomsvurdering: 66 mio. Trappe B ( ) Arkivkælder ( ) Kollegiet (26.337) 2003: Der er udført istandsættelsesarbejder for kr. Trappe K ( ) Arkivkælder ( ) Formandsværelset + Loftet/ovensalen ( ) Kollegiet ( ) Omfangsdræn 10 m. i Farvergade og 15 m i V. Voldgade. Megafundering som beskrevet i tegninger af 23/ op imod Farvergade, udføres med 9 pæle, der tilstøbes. Fundering og støbning af gulv til ny arkivkælder. Baderum på kollegiet istandsat. 2004: Der er udført istandsættelsesarbejder for kr. Lån: Ejendomsvurdering: 118 mio.(!) Bibliotek ( ) Hjørnestuen (387l879) Rottebekæmpelse ( ) Køkken v. store sal ( ) Vinduer/eftersyn(37.969, Kollegiet (121.o64) Tjenestebolig G ( ) + Opg. F ( ), Økonoma. Indscanning af tegninger af Vartov. Konferencerum i hidtidige bibliotekslokaler. Dagligstuen istandsat 2005: Der er udført istandsættelsesarbejder for kr. Farvergadefløjen inkl. pilotering ( ) Biblioteksflytning ( ) Tag på sidebygning ved kirken ( ) Køkken v. store sal ( ) Trappeopgang ( ) 8

9 Rottebekæmpelse ( ) Dagligstuen (44.250) Lille lejlighed påbegyndt indrettet oppe under taget.. Tiltrængt kloakrenovering er gennemført. 2006: Der udføres istandsættelsesarbejder for ca kr. Farvergadefløjen (anslået ) Trappe L (anslået ) I perioden er der brugt i alt kr. på bygningen. Resterende lån i bygningen (GI) er pr. 8/ på Kr IX Restaureringer, ombygninger og reparationer I det følgende gives en nøjere beskrivelse af de enkelte arbejder i perioden, idet der begyndes med omgivelserne og fortsættes fra oven og nedad i bygningen. Køreporten blev fornyet i Omfangsdræn og megafundering Da der blev foretaget omfangsdræn i Farvergade (10 m.) og i V. Voldgade (15 m.), afsløredes det, at der manglede noget i den megafundering, som er beskrevet i tegninger af 23/ I alt 9 nye pæle blev presset ned og der støbtes i og omkring dem. Spørgsmålet er så, hvor mange der så savnes i resten af bygningen. Når man overhovedet var nødt til at gennemføre et omfangsdræn, skyldes det, at der forud for etablering af arkiv i kælderen, blev brudt et hul i gulvet. Herved afsløredes det, at forholdsvis frisk vand stod op i en højde af ca. 30 cm. under gulvet. Ved udgravningerne til omfangsdræn afsløredes det, at der på hjørnet af Farvergade og V.Voldgade var et hul i det rør der førte vand hen til brandhanen tæt på hjørnet. Der er næppe tvivl om, at det var vand herfra, der løb ind under kældergulvet, idet jorden i gravningen i Vester Voldgade var gennemtrængt af vand hen til det sted, hvor tunnelen fra rådhuset går ind i Vartov. Den har spærret for vandets videre løb. For en sikkerheds skyld blev der dog opsat en vandpumpe nær tunnelen, men den har ikke været i funktion, efter at det utætte vandrør er udskiftet. Der bør på et eller andet tidspunkt (f.eks. når kommunen af en eller anden grund graver op i gaden), etableres omfangsdræn langs resten af bygningen i Farvergade, hvor væggene i kælderen er temmelig fugtige. 9

10 Grønnegården Brolægningen blev omlagt i de første år af 90-erne og belysningen i gården renoveret. Cykelstativer udskiftet og bord/bænkesæt købt i De grønne bænke fornyet i Facaden på baghuset nederst i gården har fået en meget grundig og tiltrængt restaurering. Statuen af Grundtvig er udført af billedhuggeren Niels Skovgaard i en konkurrence fra 1912 om et værdigt mindesmærke for Grundtvig. Statuen blev erhvervet af Ny Carlsberg Fondet, som overlod den til Vartov, hvor den blev opstillet og afsløret i 1932 i anledning af 60 året for Grundtvigs død. De to sfinkser. En sfinks er en løve med menneskehoved, som i det gamle Ægypten er symbol dels på kongemagten, dels på solguden.. Det er et dyr, man bruger som vagthund især ved kirker og kongers gravsteder. De to sfinkser i gården blev i 2001 flyttet hertil fra det oprindelige plejehjem Store Tuborgs have. Oprindeligt har de stået ved indgangen til den bygning, hvor Grundtvig boede fra 1867 til sin død i Men hvad har de med Grundtvig at gøre? K.E. Bugge oplyser, at Grundtvig havde en periode, hvor han var meget optaget af Ægypten, så måske har han selv placeret dem ved sin hoveddør. Nu står de ved foden af Niels Skovgaards statue af Grundtvig knælende ved dåbens kilde. Kloakrenovering Efter videofilmning er stort set hele kloaknettet under og omkring Vartov skiftet ud (i hvert fald 95 % af det) samt 6-7 brønde. Det var hårdt tiltrængt. Anledningen til det var rottebekæmpelse. Først nu er der styr på systemet. Blinde kloakrør er enten blevet lukket eller fjernet. Kloakmesteren har rentegnet hele systemet, så kloakplan og videofilm ligger på sekretariatet. Ingeniørgang Men desværre huserer rotterne stadig, om end på et mindre område omkring ingeniørgangen under den kommunale børnehave. Især her er der behov for en beskrivelse af det indviklede system: hvornår og hvorfor er det lavet sådan? Her er kloakkerne - så vidt vi kan se - lukkede. Men det er her i ingeniørgangen ud imod Grønnegården, at rotterne færdes. Her er varmt, men hvor får de føden fra? Er der adgang for dem gennem opfyldet i det utilgængelige område i midten, hvor en jerndrager, der skulle bære gulvet, svæver en smule over de to vægge, der afgrænser ingeniørgangene, der går gennem hele bygningen hen til kirken? Problemet hernede er også, at de indre mure synker, hvorved der lægges pres på rørføringerne igennem gangene. På et eller andet tidspunkt må det undersøges nøjere. Tag, frontispicer og murværk I 1990 konstateres der råd i frontispicerne på grund af vandindtrængning. Løse tagsten var i fare for at blæse ned. Understrygningen under taget smuldrede. Det førte til en ekstrabevilling på kr. og budget for 1991 fastsattes til kr. I årene fra 1991 blev alle tagene omlagt og renoveret, idet der afsluttedes med taget mellem opgang A og B i Tagsten er understrøget og der er opsat nye undertage, hvor det sneede ned. Kabler, som på ulovlig vis er ført igennem åbninger i brandmure, er lovliggjort bortset fra den fløj, hvor kommunen havde kontorer. Samtidig er husets facader og frontispicer repareret og pyntet op, kviste og tagvinduer sat i stand og sålbænke og sætninger repareret. I taget isættes vinduer, som er godkendt af fredningsmyndighederne. De er fra jernstøberiet i Vejen. 10

11 I tilstandsrapporten fra 1998 bemærkes, at facaderne er meget tilsmudsede og bør renses Sod og snavs æder i bygningen og fuger smuldrer. Sandstensfordakninger skal repareres. Der foreslås en prøveafrensning med rislende vand til brug for vurdering og prisfastsættelse. Men prøven viste sig at have ringe effekt, og en gennemførelse ville være uforholdsmæssig kostbar. Bagbygningens facader, der var i en meget miserabel forfatning, er blevet repareret. Tag over baghuset ind til præsteboligen er nyistandsat i Kviste og vinduer Kviste og tagvinduer i Løngangsstræde blev istandsat i Veluxvinduer i Farvergadefløjen udskiftet i Vinduernes tilstand var i øvrigt i dårlig forfatning stort set over hele huset. I januar 1998 udarbejdede Trine Neble et vinduesprojekt, som skulle finansieres med lån fra GI. Senere på foråret blev der etableret vinduesværksted i kælderen med henblik på renovering af samtlige 394 vinduer i Vartov. Værkstedet var i funktion i tre år, men så er også alle vinduer istandsat efter alle kunstens regler. Man har brugt alt det gamle træ, der var anvendeligt, og indsat hårdt træ, hvor det måtte udskiftes. Der er indsat østglas overalt. Ifølge overslaget havde man regnet med en udgift på ca. 2 mio. kr. Resultatet blev kr. Heraf betalte Københavns kommune og Skov og naturstyrelsen kr. (Tømrer Mogens Eichen og sønner har forestået arbejdet). Trappeopgangene Alle trappeopgange var nedslidte, men de er blev renoveret, og hver enkelt af dem har fået sin egen specielle smukke farve. Trappe H er husets hovedtrappe, eftersom det er her de fleste af husets mange gæster færdes. Her har ofte været talt om etablering af elevator, og med den store hovedistandsættelse kunne det endelig blive til virkelighed, idet elevatoren kunne placeres i trappens store lysåbning i midten af rummet og gå fra stueetagen til 3. sal. Skakten blev gravet ned i ca. 2 meters dybde, hvorved man kom ned igennem det gamle opfyld i den oprindelige voldgrav. Samtidig blev hele trappeopgangen hovedistandsat og der indrettedes handicaptoilet på 1. sal og toilet på 2. sal. Det blev overvejet, om også trappe L skulle forsynes med elevator (evt. blot til varer), men da den i så fald skulle gå op igennem alle rummene og i øvrigt skifte retning på 2. sal, blev det alt for bekosteligt. Man besluttede derfor at istandsætte også denne opgang fra bund til top. Da gulvet var brækket op, viste det sig også her, at skillemuren svævede. Nyt gulv blev støbt, så gulvet nu hviler på 6 støbesøjler i 7 meters dybde og sådan at det så at sige er hængt op i muren. Vestibulen eller indgangspartiet er samtidig blevet åbnet om bagved trappen. Herved er vinduet mod rådhuspladsen blevet frigjort. Hele trapperummet i stueetagen fremtræder nu helt anderledes lyst og venligt. Søren Winther har fornyet de elektriske installationer og opsat en smuk trappebelysning. Selve trappen er desuden nivelleret nogenlunde i vater. På 1. sal er der indrettet nye toiletter i det nærmeste rum ind imod salen. Som noget af det sidste i restaureringen har man med trappe L fjernet endnu et musealt træk, som fortæller om et hus, der sætter sig ganske betydeligt. Men resultatet er blevet meget smukt. 11

12 Ovensalen ved trappe H Etableringen af elevator i trappe H gjorde det muligt at udnytte loftsarealet fuldt ud. Rum nr. 423 blev indrettet til garderobe. Et nyt stort vinkelrum (nr. 425) blev indrettet til møderum. Mellem dette rum og studenterkredsens lokale blev indrettet et badeværelse (410 a) og et køkken (410 b). Fra møderummet hentes en trappe ned, som fører op til overloftet, som med grundig isolering er gjort anvendeligt til arkivmateriale og frasætning. Kredsens lokaler Kredsens lokale nr. 410 blev istandsat i 2000 Kollegiet Nyt køkken på kollegiet blev opsat i Baderum på kollegiet istandsat i Der etableres trappe fra kollegiet op på loftet, hvor der er indrettet depotplads til kollegianerne. Glassalen I opgang G på 3. sal blev de to rum (405 og 414) ved præsternes efteruddannelse (Glassalen) i 1994 indrettet til et kontor, som i første omgang blev lejet ud til DGI (indtil DGI-Byen blev færdigt) senere til Seminariernes Rektorforsamling og derefter til kontor for Vartov-Arkivet, indil det flyttede ned i stueetagen i farvergadefløjen Lejligheder til ansatte I Opgang B 3. sal blev sekretariatslejligheden til Kirsten og Hans Grishauge sat i stand i I 1996 blev forvalterlejligheden i opgang K 3. sal sat i stand til Søren og Jytte Winther. Og endelig da biblioteket var flyttet blev der i 2004 lavet økonomalejlighed i opgang G 1. sal til Aase Grove Laursen (+ Kaj) i rum Der blev desuden påbegyndt indretning af en lille lejlighed i opgang D. 3. sal (nr. 442 og 443) under taget ind til kirkens lokaler. Formandslejligheden I 1985 blev Fog Pedersens lejlighed omdannet til formandsværelse til brug for den til enhver tid værende formand og til styrelsesmedlemmer. Lejligheden blev samtidig udstyret til at kunne bruges til mindre møder. Ved hovedistandsættelse og nyindretning i 2003 blev en del af trapperummet inddraget i lejligheden, så entréen kom til at gå på tværs midt i lejligheden. Fra denne entre blev der åbnet en ny dør ind til soveværelset, som blev forsynet med faste skabe. I den tidligere gang blev døren til soveværelset muret til og arealet hen til vinduet lagt til køkkenet, der blev forsynet med nye elementer af faste skabe, komfur, bord med vask og skabe over og under. Badeværelset ble udvidet med en bruseniche (taget fra køkkenet) og forsynet med nyt toilet og en minihåndvask. I stuen blev de skæve vægge og det skrå gulv rettet op. Nyt gulv blev lagt af Douglas fyr (Vartovplanker). Pauseareal. Restaureringen af trappe H, garderobegang og store sal er den største byggeopgave i Vartov i mange år og hvilken forandring skabte det! Toyberg-Frandzen anmodes i 1996 om oplæg til garderobegang med skyldig hensyntagen til senere istandsættelse af store sal, hvortil arkitekterne anmodes om et ideoplæg. Kort efter igangsætningen af denne restaurering skete arkitektskiftet. 12

13 Det første, man før restaureringen mødte, når man skulle i store sal, var en besværlig skranke, som man måtte om bagved for at hænge sit tøj. Længere henne af gangen, stødte man på indgangen til de to små toiletter, før man kom hen til den store sal. Gulvet var ligesom i den store sal et gammelt plankegulv, der var belagt med sildebensmønstret parket. Desværre var det gamle gulv nedenunder for slidt og visse steder råddent, så det ikke lod sig genbruge. Til gengæld blev der både her og i den store sal lagt et meget smukt gulv af brede planker i Douglas gran et gulv, som også er brugt ved restaurering af de nye rum for biblioteket og andre steder på Vartov. Ved restaureringen blev hele arealet langt mere lyst og åbent. Der blev etableret to moderne toiletter med forrum samt et rengøringsrum. Vindueslysningerne i garderobegangen fortalte, hvordan de tilsvarende kunne komme til at se ud i store sal, hvis man hævede loftet og fjernede gipspladerne i toppen af vinduerne. Store sal Her forekom det mørkt og trist med lavt til loftet. Loftet har (i hvert fald siden 1947) været båret af facademuren samt en drager ned langs midten af salen. Denne drager blev understøttet af tre søjler, som senere blev erstattet af seks store stålbjælker, som blev skjult i kanaler, der samtidig skjulte de efterhånden uvirksomme ventilationskanaler. Det betød, at loftet blev opdelt i 8 forhøjede felter med fire flade gitter-loftslys hver. Væggene var olivengrønne med hvide paneler forneden og besat med uensartede malerier ophængt efter et tilfældighedsprincip. Vinduesnicherne var skåret af foroven, så gardinerne fulgte loftet i en lige linje, der skjulte den oprindelige runding. Det eneste smukke møbel i rummet var Højskoleforeningens talerstol. Ejendomsudvalget havde to muligheder: enten at bevare jernbjælkerne og så gøre dem synlige eller fæstne loftet ved en hængeværkskonstruktion, så der kunne blive ca. 45 cm. højere til loftet. Med første mulighed ville loftet stadig virke lavt og trykkende og kun ved sidste fremgangsmåde kunne loftshøjden øges og vinduesnicherne hentes frem i deres fulde skønhed. Derfor valgte man den sidste løsning og vedtog samtidig, at mørklægning skulle ske med skodder, og at det gamle parketgulv skulle erstattes med et kraftigt plankegulv, hvorunder man kunne lægge alle installationerne til varme, el og AV-udstyr. Nyt ventilationssystem blev ført gennem nedlagte skorstene, og friskluftsanlæg sat ind i væghængte skabe. Loftet er et såkaldt rørpudset loft bestående af tagrør på tværs, hvorpå mørtelen kastes op og hænger fast, så der senere kan glattes ud som grundlag for finpudsning. Af hensyn til salens lydforhold er loftet senere forsynet med et antal akustiske plader. Nye PH-lamper giver den smukke kunstige belysning. Nye stole og borde blev indkøbt til store sal. Hængeværket Ved restaureringen i blev drageren i midten af salen med et meget sindrigt system udregnet af ingeniør Svend Jakobsen ophængt i de tre søjler på 2. sal. Disse tre søjler samt drageren på 2. sal blev igen ophængt i nye store stålbjælker (hængeværket) placeret i tagetagens loftsrum, idet ståljælkerne blev placeret mellem spærbjælkerne. Samtidig blev salens nye ventilationsanlæg placeret på det andet loft. Loftshøjden blev ved denne operation forhøjet ca. med det resultat, at vinduesnichernes oprindelige smukke runding kunne genskabes, og vinduet forsynes med smukke træskodder. Da vægpanelerne blev fjernet, fik man de gamle vinduesplader frem. Nye PH-lamper erstattede de gamle gitterloftslys. Arne Haugen Sørensen medvirkede ved farvevalg. Hans billeder hører godt nok ikke med til bygningen, men i alles bevidsthed er de blevet eet med den store sal. (Se art. I Vartovbogen 2000) 13

14 Køkken ved store sal Det gamle køkken (237), der var blevet tegnet og udført i 1995 viste sig at være mere og mere upraktisk i forhold til dets stigende anvendelse. Man valgte derfor i 2005 af nyindrette køkkenet til den langt større produktion. Konferencerum Nye konferencerum er indrettet i hidtidige bibliotekslokaler, således at rummene nr er Vartovs møde- og konferencecenter med tilhørende depotplads i rummene nr. 285 og 286 og nyindrettede toiletter i nr Kaffestuerne Gulvet i kaffestuerne (210 og 227) blev rettet op i Dagligstuen blev istandsat i 2004 Kontorgangen KSs kontorgang viste sig ved nærmere eftersyn at være nærmest frit i luften svævende. Jord, sokkel og kloakker var delvis forsvundet. Det var en streg i regningen, men hele fløjen blev fundamenteret og istandsat. Det mørke tremmeloft i gangen blev fjernet og de gamle lamper erstattet af nye. Gangen blev frisket op med smuk maling og nye lamper. Køkkenfunktion og spiseplads nyindrettet ud mod gården. Kontor- og mødelokaler nyindrettet mod Farvergade i 1998 Bibliotek, Akademi- og Arkivkontor i Farvergadefløjen Biblioteket blev i de gamle lokaler ombygget i 1994 og forsynet med nye reoler. Men da Grundtvig- Akademiet efter 1998 fik hjemsted i det ene lokale, blev pladsen efterhånden trang. I forbindelse med kommunens opsigelse af kontorlejemål, blev der mulighed for at flytte ned i Farvergadefløjen. Her blev der også indrettet kontor for akademileder og for lederen af Vartovarkivet. Der blev især gjort meget ud af rum nr. 194, som stort set står, som da det blev bygget i 1740-erne. Fredningsmyndighederne blev her inddraget i istandsættelsen. Under hele fløjen blev der udført pilotering, før der blev lagt nyt betonlag. Varmerør ud mod Farvergade blev fornyet og lagt i nye ingeniørgange. Systemet blev gjort to-strenget. Kælder + vinduesværksted I kælderen blev der i 1998 indrettet håndværkerfaciliteter, så man undgik et skur i gården. I rum nr. 19 blev der indrettet vinduesværksted, som var i funktion i perioden frem til Her restaureredes husets 394 vinduer grundigt, idet man genbrugte mest muligt af de gamle vinduer, og kun hvor det var nødvendigt, blev det erstattet af nyt hårdt træ. Arkivkælder Forud for indretning af arkivkælder blev der foretaget fundamentering og fugtisolering af kælderrummet. Da betonen var hugget op, viste det sig, at der ikke var forbindelse mellem fundament og gulv, så bjælker svævede frit i luften. Samtidig stod der blank vand ca. 30 cm. nede og et bundløst hul viste sig under soklen mod Vester Voldgade (se under omfangsdræn). Under kældergulvet blev der etableret dræn med pumpebrønd, og der blev rammet 16 stålrør ned i en dybde af op til 7 m. under gulv. (Vi er midt i Chr. IVs udvidede voldgrav!). Derefter blev der fyldt op med et kapilærbrydende lag (nøddesten) og rørene blev fyldt med beton stålstænger, hvis øverste del blev bøjet ned sammen med mur-armeringen før støbning med selvbærende beton og slidlag. Så først kunne man indrette det topmoderne arkiv med rullende kompaktreoler og andet, der hører et velfungerende arkiv til. Samtidig blev trappen ned til kælderen forsynet med en varelift. 14

15 Varmesystem og radiatorer En række radiatorer er blevet udskiftet i årene fra 1991 til 2006 Varmeanlæg blev istandsat i 1993, hvor man også fjernede asbest. Indscanning af tegninger Indscanning af tegninger af Vartov blev foretaget i Nyt nøglesystem og cykelstativer kom til i år Nyt telefonanlæg i år 2002 og affaldskurve og ny skiltning i X Byggeledelse. Kirkeligt Samfunds styrelse har det overordnede ansvar for bygningen Vartov. Men styrelsen har i mange år haft et ejendomsudvalg på tre medlemmer, som sammen med arkitekter og forvalter har taget sig af det daglige tilsyn med bygningen. Arkitekterne på Vartov var fra 1989 ægteparret Birgitte og Lars Toyberg-Frandzen. Damerne på kontoret, Elisabeth Jensen og Inger Rasmussen, blandede sig ikke meget i bygningsforholdene. Det var overladt til ejendomsudvalgets formand, Johs. Lindegaard og forvalteren, René Rasmussen. Den 1. april 1996 blev Hans Grishauge ansat som sekretariatsleder på Vartov og 1. juni 1996 blev Søren Winther ansat som forvalter. Begge har faglige kompetencer i forhold til bygningen, idet Hans Grishauge oprindeligt er uddannet murer, mens Søren Winther er uddannet elektriker. Samtidig fik de ved ansættelsen større beføjelser end forgængerne, og er med stor indsigt og energi gået langt mere ind i omsorgen for bygningen. XI Arkitekt-skift i april 1997 Den 17 april 1997 bragte ægteparret Toyberg-Frandzen et efter eget udsagn 8-årigt tillidsfuldt samarbejde med Kirkeligt Samfund i Vartov til ophør. (Se nærmere senere). Hans Grishauge orienterede Magistratens 4. afdeling, så det bedst muligt kunne sikres, at det igangværende byggeri ikke blev stoppet. Alle aftaler med håndværkerne blev fastholdt. Den 12. maj 1997 godkendte styrelsen, at arkitektfirmaet Erik Møllers tegnestue med arkitekt Ole Drachmann blev antaget som Vartovs nye arkitekt. Ret hurtigt viste det sig, at det blev arkitekt Trine Neble, som i hans sted blev den virkelige og dygtige sagsarkitekt, mens Søren Winther og Hans Grishauge i realiteten blev daglige ledere af arbejdet. Deres håndværksmæssige baggrund har været uvurderlig. Sagsforløb ved arkitektskift Noget tyder på, at arkitekterne Toyberg-Frandsen tidligere har haft ret frie hænder i forhold til bygningen. Med ansættelse af en sekretariatsleder, indføres imidlertid et nyt bestemmende led mellem styrelse og arkitekter. På et ejendomsudvalgsmøde (6/2 97) blev det således kraftigt pointeret, at sekretariatslederen er eneste kontaktperson vedr. arbejder i Vartov. Og på et møde den 17/3 97 pointeres det, at man skal fastholde overfor arkitekterne, at tidsplanen overholdes ved arbejdet med ombygning af gang m.v. ved Store Sal. 15

16 Arkitekt-ægteparret Toyberg-Frandzen skabte imidlertid ret kraftige spændinger omkring sig. Det blev især tydeligt ved et ejendomsudvalgsmøde den 6. februar 1997, hvori Birgitte T-F deltog, og hvor hun bl.a. erklærede, at Hvis ikke vi får det, som vi har tegnet det, så siger vi stop og så får I en retssag på halsen, hvis I bruger tegningerne. I et brev af 6. februar 1997 til kollegerne i ejendomsudvalget og til styrelsens formand, Jens Ole Henriksen, beklagede ejendomsudvalgets formand hendes maniske, næsten dæmoniske optræden og tilføjede: Hvis Hans Grishauge og Søren Winther skal støttes af os i deres arbejde på Vartov hvad de naturligvis skal så må vi alvorligt overveje, om dette ikke er det sidste stykke arbejde, arkitektfirmaet Toyberg-Fandzen udfører for Vartov. Midt i marts udarbejder ejendomsudvalget tidsplan og procedure for istandsættelse af garderobegang. Efter et ejendomsudvalgsmøde den 3. april beder vi Hans lave et notat om det, der er talt om. Notatet udsendes den 16. april med 3 (pr. telefon) aftalte rettelser: 1. vedr. blikkenslager, 2. vedr. el og 3. vedr. toiletrum og tilføjelsen: Med disse få rettelser til projektet ser vi frem til start-mødet mandag den kl. 9,00. I øvrigt ser vi frem til at få projektet rettidigt gennemført og til at vi arkitekt og bygherre i fællesskab løser de problemer, vi måtte støde på. Dette afgørende byggemøde aflyses imidlertid den 17. april af Birgitte T-F i brev til håndværkerne: Det skal hermed meddeles, at berammet byggemøde nr. 1 aflyses, idet projektgrundlaget endnu ikke er kommet på plads. Byggeriets påbegyndelse er således også udskudt. Samme dag meddeler Lars Toyberg-Frandzen ejendomsudvalget, at på grund af stadig nye krav og modstræbende modspil fra bygherren er byggemødet aflyst og byggesagen sat i bero. Yderligere meddeles, at eftersom arkitekterne ikke har tillid til et fortsat frugtbart samarbejde, ser de sig desværre nødsaget til at bringe et 8-årigt tillidsfuldt samarbejde med K.S. i Vartov til ophør. For god ordens skyld skal hermed meddeles, at alt relevant projektmateriale overdrages vederlagsfrit til ejendomsudvalgets fortsatte disposition.. Hans Grishauge kvitterer den 18. april på ejendomsudvalgets vegne for modtagelsen af skrivelsen og tilføjer: Vi har noteret, at I med dags varsel er fratrådt arkitektrådgivning og byggestyring af byggesag: Nye toiletter og etablering af pauseareal, 1. sal. Det bestrides, at der foreligger nogen former for misligholdelse af samarbejdet fra vor side. Som følge heraf må vi beklageligvis tage forbehold for ethvert tab, som vi måtte lide i forhold til entreprenører m.v. i anledning af jeres fratræden. Til fuld og endelig afgørelse af jeres tilgodehavende vedlægges o check kr ,00, idet vi samtidig anmoder jer om at tilsende os alt hos jer beroende materiale tilhørende Kirkeligt Samfund både i forhold til tidligere og den igangværende sag. Hans Grishauge orienterer desuden Magistratens 4. afdeling, så det bedst muligt sikres, at det igangværende byggeri ikke stoppes. Med anerkendte arkitekter har vi været i god tro med hensyn til godkendelsesprocedurer både via bygningsmyndighederne og fredningsstyrelsen. Samme dag skriver Hans Grishauge til håndværkerne: Arkitekterne Toyberg-Frandzen er fratrådt projektet. Vi agter at gennemføre byggeriet på de aftaler, di har med håndværkerne, hvorfor vi håber, du fortsat vil deltage i projektet. Byggemøde som aftalt mandag den 21/4 97 kl. 9. Acceptskrivelser vil vi udforme i næste uge. 16

17 På byggemødet blev det besluttet, at Hans og Søren kunne koordinere arbejdet, indtil der var valgt en ny arkitekt. Det var særdeles vigtigt, at arbejdet ikke gik i stå netop som man var i gang med så afgørende et projekt som pausearealet udenfor den store sal. Man forsøgte sig med bevaring af de gamle gulvbrædder (under parketgulvet), men det viste sig umuligt, og hvad gør man så på et sted, som vil få afsmittende virkning på den senere restaurering af salen. Det var vel på dette tidspunkt, at man besluttede sig for de bedst tænkelige gulvplanker, som så senere blev videreført i store sal og i øvrigt i andre dele af huset. Allerede den 28. april 1997 var der jobsamtale med hhv. Inger og Johs. Exner, Århus, og med arkitekt Erik Fredslund fra Erik Møllers tegnestue. Efter at begge parter havde givet deres holdning til kende, blev det besluttet at antage Ole Drachmann og Trine Neble fra Erik Møllers Tegnestue som Vartovs nye arkitekter. XII Tilstandsrapport Det drøftedes allerede i 1996 at lade udarbejde en tilstandsrapport. På styrelsesmødet den 12. maj 1997 blev det besluttet at lade Erik Møllers tegnestue udarbejde en tilstandsrapport ud fra et principielt ønske om renovering af hele huset. Det var en udgift på , men med ansvaret for denne gode gamle bygning anså vi det for at være vigtigt at få de enkelte bygningsdeles tilstand undersøgt med henblik på prioritering, budgettering, optagelse af lån og ansøgning om fondsmidler. 21/ blev der af arkitekterne Ole Drachmann og Trine Neble afleveret en rapport om bygningens tilstand i hvert enkelt rum inkl. kælder og loft, idet man har registreret materialernes tilstand i gulv, loft, vægge, vinduer/døre, træværk og installationer. Dertil kommer en vurdering af husets tag og facader. Hertil føjer arkitekterne: Med udgangspunkt i Kirkeligt Samfunds ønsker om at foretage disse arbejder synes det oplagt at søge at give huset dets karakter af ånd tilbage og forsøge at få genforenet husets ydmyge indre med dets kraftfulde, rolige ydre. Tilstandsrapporten er opdelt i tre kategorier. I denne sammenhæng nævnes alene de opgaver, der kræver hurtig indsats for at sikre, at huset ikke lider skade, mens jeg udelader det meget store antal opgaver, der vedrører alm. vedligeholdelse og brugerønsker. Opgaver, der ifølge tilstandsrapporten kræver hurtig indsats, og som ejendomsudvalget vedtager at iværksætte straks, er bl.a.: Tag mellem opgang A og B incl. undertage og kviste Markante sætningsskader og store revner i murværk Bygningsreglementet skal opfyldes vedr. brandsikring bl.a. i Grundtvig-Biblioteket Tagrender, tagnedløb og gesims udskiftes, hvor de er nedslidte. Facaderne er tilsmudsede, Indfatninger omkring vinduerne istandsættes. Vinduernes tilstand er generelt ringe. Indvendigt bærer huset præg af års nedslidning siden sidste istandsættelse. Tilbageføring til originale materialer og overflader er ønskelig. Store sal trænger til hovedistandsættelse. Ventilationsanlæg virker ikke!! Trappe H istandsættes og forsynes med elevator. 17

18 Arkitekternes overslag over hovedistandsættelse: Tagrenovering, facaderenovering, store sal, trappe H med elevator: i alt kr Hovedistandsættelse af trapper: Facaderenovering: Der skulle altså tages stilling til udgifter på godt 21 mio. kr. Og så var der endda ikke taget højde for vinduesrenovering. Samtidig blev der talt om mangelfuld brandsikring af hele bygningen samt afrensning af facademurværket. I forbindelse med renovering af store sal skulle der tages stilling til mange ting. Skulle loftshøjden f.eks. øges, så måtte man enten genetablere søjlerne, som blev fjernet i 70-erne eller man måtte beslutte en meget kostbar hængeværkskonstruktion. Fredningsmyndighederne skulle også give deres tilladelse. Der forelå et projektforslag i november 1997, så de store arbejder kunne gennemføres fra 1998, hvilket også fremgår af udgiftseksplosionen Grundvandssænkning I brev af 31/ gør Københavns kommunes direktorat for fysisk planlægning opmærksom på, at der i nærmere angivne dele af den indre by kan være tale om en grundvandssænkning med deraf følgende funderingsproblemer. De problemer med sætning i fyldjorden, som man var opmærksom på i 1947, mærkes fortsat stort set overalt i Vartov. Ved iagttagelser under kontorfløjen konstateres, at væggene visse steder svæver, og at man kan se ud under gangens flisegulv, hvor klaplaget hænger i luften. Det afhjælpes med en armeret betonplade på isolering. Ved iagttagelser fra krybekælderen under børnehaven i fløjen mod Løngangsstræde konstateres, at et stykke af kældergulvet var faldet ned, og der er ca cm. hulrum under betongulvet. Kun midt i bygningen er der en fast zone. Så meget har jorden altså sat sig siden I krybekælderen har de største sætninger en størrelse på ca cm. så væggen trykker på varme- og vandrørene. Hulrum giver behageligt plads for rottereder. Afhjælpning af problemet vil imidlertid indebære, at der skal graves ud under gulvene svarende til udgravning af kælder under denne fløj. Det ville være meget kostbart og opgives. Lokal sikring af det hængende hjørne med vandrørene kan ske med stålprofil i hjørnet. XII Fredninger I 1918 blev der ved lov udarbejdet en fortegnelse over verdslige bygninger, der skulle undergives en begrænset fredning. På listen blev optaget bygninger af kunstnerisk eller historisk værdi og almindeligvis over 100 år gamle. Vartov blev (formodentlig på det tidspunkt) fredet i klasse A, der gælder de mest fremragende bygningsværker. Loven administreres af det særlige bygningssyn. (tidspunktet skal verificeres) Skov- og naturstyrelsen anbefaler i 1995, at mellembygningen fredes. Men det ser ikke ud til, at fredningsmyndighederne i tilstrækkelig grad har været inddraget i forholdene på Vartov. I hvert fald pointeres det i et fællesudvalgsmøde den 17. marts 1997, at alle projekter skal igennem Skov- og naturstyrelsen. 18

19 Der opstår i 1996 problemer med fredningsmyndighederne, Jens Borsholt, Skov- og naturstyrelsen, da der i stueetagen (i Farvergadefløjen) er et lokale, som stort set står, som da det blev bygget i 1740-erne, og fredningsmyndighederne har ikke hidtil været specielt inddraget i Vartovs ombygninger. Men Vartov er en fredet bygning, hvor fredningen gælder såvel ude som inde. Rummet (eller to rum) står stort set som da de blev indrettet d.v.s. i barok/klassisk stil. I februar 1997 beslutter vi at kontakte den højst placerede person i Skov- og Naturstyrelsen bl.a. for at drøfte, hvad Birgitte Toyberg-Frandzen kalder Københavns kommunes skalten og valten med Vartov. Efter arkitektskiftet sendes flg. skrivelse til Jens Borsholt: Vedlagt det materiale der er sendt ud til håndværkerne, og som vi har fået fra arkitektfirmaet Toyberg-Frandzen. Det er beklageligt, at dette ikke er fremsendt til dig. Vi troede det var i orden. Et nyt rådgivningsfirma vil få besked på, at forholdet til myndighederne skal respekteres og være i orden. XIII Finansiering af bygningsvedligeholdelse Alting tyder på, at man i alle årene fra 1977 til 1987 har klaret sig med et beløb på kr. årligt til istandsættelse af bygningerne. Det rakte dog kun til det nødtørftigste og lejerne klagede over manglende varme, skæve gulve, tærede radiatorer o.s.v. og hele tiden støder man på loftet af det, der er budgetteret. Fra 1987 stiger udgifterne til vedligeholdelse voldsomt. Det sker samtidig med, at der efter lang tids tovtrækning og forberedelse af sag i boligretten indgås aftale med Københavns kommune om en betragtelig huslejeforhøjelse, så der i årene 1988 og fremefter alligevel kan fremvises et større overskud end de foregående år. Budget for 1990 på ekstrabevilling på Budget for 1991 på kr. Toyberg-Frandzen fremlægger i 1990 en oversigt over istandsættelsesarbejder i Budgetrammen for 1991 foreslås til 1 mio. kr. men udover de helt nødvendige arbejder er der mange flere ønskelige. I 1991 bliver budgetrammen hurtigt opbrugt. Samtidig viser varme- og elinstallationerne sig at være i dårlig stand, og man erkender i øvrigt nødvendige asbestsaneringer. I 1993 bliver man nødt til at omprioritere opgaverne, så man f.eks. fremskynder nye Velux-vinduer i taget, og store sal og dens omgivelser forskønnes med maling og belysning. I perioden ser det ud til, at der er brugt 8-10 mio. kr. på bygningsvedligeholdelse inden for ejendommens driftskonto, men det erkendes i 1997, at de kommende år vil byde på endnu større udgifter, hvis der skal passes ordentligt på bygningen og samtidig holde den i en tidssvarende brugbar stand. Efter et forsigtigt skøn ville første etape bestående af trappe H, Store Sal, resterende tag og udskiftning af vinduer koste ca mio. kr., og det skulle helst udføres før jubilæet i oktober Budget 96 var imidlertid netop overskredet med Det erklærer økonomiudvalget for uacceptabelt. Styringen af budget 97 skal være stram. Hvad gør man så? I 1996 opstod tanken om at optage kreditforeningslån i bygningen til de omfattende opgaver, der forestod, først og fremmest restaurering af store sal og opgang H med elevator samt ventilationsanlæg. Renten var netop på det tidspunkt forholdsvis lav, og fordelene ville være, at man ikke har byggeplads på Vartov længere end højst nødvendigt, og at man hurtigere kan få udlejning af salen til konferencer og andet til en bedre pris, når der er elevator og gode forhold at byde på. Efter flere sonderinger besluttede man sig til både at søge optaget kreditforeningslån og søge flest mulige fondsmidler. 19

20 I februar 1997 fremsættes for første gang forslag om at optage Kreditforeningslån i bygningen. Det skal i første omgang være til renovering af Trappe H med elevator og til istandsættelse af store sal med nyt ventilationsanlæg og forsatsvinduer, udskiftning af vinduer, hvor det er nødvendigt samt nyt undertag, hvor det sner ind. Prisen for det skønnes at være mio. kr. Fordelene vil være: 1. Byggerod én gang frem for 10 gange. 2. Manglende udlejning under tilbagevendende byggerod 3. Større udlejning, hvis der er elevator og bedre forhold. 4. Bedre udlejningspris Det resulterer i en beslutning om at optage lån og søge fondsmidler til store sal og trappe H. Så fra nu af hedder det ombygning og restaurering. Der blev derfor optaget et kreditforeningslån på 6 mio. kr. og vi fik tilbud på lån af 5 mio. kr. i Grundejernes Investeringsfond til en rente på 2½ % til brug for udvendige restaureringer som tag, vinduer, døre, porte, facader. Fra bygningsbevaringsfonden fik vi kr. og fra Velux Fonden 2½ mio. kr. Dette sidste beløb betød, at Vartov hele tiden igennem restaureringsforløbet har haft en reserve at tære på, så man aldrig har været i likviditetskrise. Der var ikke tvivl om, at man fra da af skulle koncentrere sig om ombygning og restaurering. Det kom dog til at vare lidt flere år, end man fra starten havde forestillet sig. Efter endt restaurering i 2006 er det samlede lån pr. 1/ på i Grundejernes investeringsfond alene. XIV Fondsmidler Den 7. oktober 1997 sendtes ansøgning om midler til restaurering af Vartov til en række fonde bl.a. Velux Fonden med henvisning til, at visse dele af bygningerne trænger til restaurering og modernisering. Samtidig gøres der opmærksom på de store fremtidsplaner, der omkring Kirkeligt Samfunds 100 års jubilæum gik ud på at gøre Vartov til et både nationalt og internationalt formidlingscenter for Grundtvigs tanker. Der henvistes til tilstandsrapporten og dens konklusioner med en anslået pris på 19 mio. kr. for nødvendige restaureringsopgaver. Den 5. januar 1998 svarer Aino Kann Rasmussen: Fondens bestyrelse har herved den store glæde at meddele Dem, at man har vedtaget en bevilling på 2,5 mio. kr. til istandsættelse af Store Sal. Da Ny Carlsberg Fondens direktør, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, hørte det, erklærede han, at Ny Carlsberg Fonden ville give det samme beløb i kunst til udsmykning af Store Sal. Der kunne være tale om forskellige kunstnere, bl.a. Peter Brandes, Maja-Lisa Engelhardt, Arne Haugen Sørensen. Valget faldt på sidstnævnte, der med sine malerier har sat sig særlige præg på salen og før dem på farvesætningen. (Se Vartovbogen år 2000). I forbindelse med restaureringen har Skov- og Naturstyrelsen givet kr. (spec. til vinduer). Derudover har Københavns kommune givet kr. og Bygningsbevaringsfonden kr. Ejendomsværdi Ejendommen Vartov er af Westphal og Møller i 2005 vurderet til en pris af 135 mio. kr. 20

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ryparken Bygningsdel 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 01. Tagværk - - 100 100 150 150 200 200 300 300 02. Kælder/fundering - - 100 100 - - - - - -

Læs mere

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN EF STEFANSGADE 35 /HUSUMGADE 49-51 OPDATERET FEBRUAR 2011 Indhold: Side: 1.0 INDLEDNING. 1 2.0 KORT BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN. 1 3.0 OVERORDNET KONKLUSION. 1 5.0 VURDERING

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning Nørrebrogade Nørrebrogade Det skal du vide om Renovering og genhusning Revideret januar 2014 1 Indhold Indhold... 2 Kære beboere... 3 Byggepladskontor og byggeledelse... 4 Arbejdstid... 4 Byggesagens omfang...

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 23. november 2010 Ejerforeningen Louisegaarden, Ekstraordinær generalforsamling Side 1 Loftprojekt Alternativ

Læs mere

Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017

Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017 Anlægstilskud Forsamlings- og kulturhuse 2014-2017 BUDGET 2014 2015 2016 2017 Anlægsbudget 500.000 499.000 500.000 0 Driftsbudget 500.000 0 0 0 I alt: 1.000.000 499.000 500.000 0 I samarbejde med Teknik

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013 Sjællandsgade 22 Husk informationsmøde d. 7. november kl. 19-20 i fælleslokale på 1. sal. Sjællandsgade 22 Det skal du vide om renoveringen i din bolig November 2013 Københavns Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet Udgift 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet Udgift 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB STRANDLODSGÅRDEN Alle beløb er kr. 1.000 ekskl. moms. Driftsudgifter og udgifter til løbende vedligeholdelse er ikke indeholdt i oversigten. Bygningsdel/ hvad skal gøres Prioritet

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks BUDGETOVERSIGT Peter Jahn & Partnere A/S Hjalmar Brantings Plads 6, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 10 10 Sagsnavn: Alléhusene Sags nr. 14.3557.60 Økonomisk oversigt over budgetramme Dato: 23. april 2014

Læs mere

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00.

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden byder velkommen 3. Gennemgang af tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan v/ firmaet A4 4. Økonomi

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711 Købmagergade 44-46 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Købmagergade 44-46 Dato: 01.02.2013

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast)

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B FORMAND LARS SONNE KRISTIANSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, 3.TV., 2500 VALBY - TLF. 36 30 35 03 6. marts 2006 Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) Indhold Indledning... 2 1.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Bord nr. Emne Forslag 5 Aktivitetsmuligheder Multihus som skal være centralt placeret i afdelingen 1 Altaner Større altaner 2 Altaner Tilvalgsmulighed for lukkede altaner (og større altaner) 4 Altaner

Læs mere

Tilstandsnotat og vedligeholdelsesplan. 1447 A/B Hallandsgade. Dato: 23.06.2010. Udført af: Rune Pedersen & René Ottosen

Tilstandsnotat og vedligeholdelsesplan. 1447 A/B Hallandsgade. Dato: 23.06.2010. Udført af: Rune Pedersen & René Ottosen Tilstandsnotat og vedligeholdelsesplan 1447 A/B Hallandsgade Dato: 23.06.2010 Udført af: Rune Pedersen & René Ottosen Kobbelvænget 72 2700 Brønshøj Telefon 3295 3717 Mail focus2@focus2.dk Internet www.focus2.dk

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Gyldenrisparken - blok 13 og 14 Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Dagsorden Nu skal vi høre om, hvad der sker i Gyldenrisparken! 1. Plan af hele området 2. Byggepladsplan 3. Hvad indeholder

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Renovering af klubhus

Renovering af klubhus Renovering af klubhus Status De eksisterende omklædningsrum findes i to bygninger. Den ældste er det første klubhus, der er opført i 1958, og den anden bygning er opført i 1984 med kælder. Lokalerne har

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36

FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 FAQ - Vandprojekt i E/F Willemoesgade 32-36 Hvad består projektet af? Hvad skal der skiftes/renoveres i de enkelte opgange? Udskiftning af vandforsyningsrør (stigstrenge) og afløbsrør (faldstammer) i ejendommen.

Læs mere

Dansk Bygnings Consult

Dansk Bygnings Consult Tilstandsrapport for ejendommen Edvards Falcks Gade 3-5, København Vurdering af facader, kælder, trapper og tag Rapporten er udført i marts/april 215 Tlf.: 38 86 77 77 eller 2262 89 Firskovvej 6, 1 sal,

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning EJENDOMSPARTNER Lejeforhold ved fraflytning Indholdsfortegnelse Istandsættelse... Side F lyttesyn og frafly tningsrapport... Side 4 3 D et koster penge at flytte... -også som lejer! U dgifterne i forbindelse

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013.

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013. Sag nr. 52036 E/F Ibstrupparken III NOTAT vedr. Udskiftning af vandinstallationer Dato: 20.11.2012 Rev. 24.01.2013 Generalforsamling d. 21.03.2013 Indledning Efter besigtigelse af tilfældigt udvalgte boliger,

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

10 års vedligeholdelsesplan

10 års vedligeholdelsesplan 10 års vedligeholdelsesplan Side 1/7 AB BELLEVUE I 16. august 2013 Bygningsdel 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 01. Tagværk - - - - - - - - - - 02. Kælder/fundering 30 - - - - - - - -

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Velkommen til til Borgermøde i Volsted i Aftenens Program

Velkommen til til Borgermøde i Volsted i Aftenens Program Volsted Velkommen by og til Volsted Borgermøde Forsamlingshus i Volsted Velkommen til til Borgermøde i Volsted i Aftenens Program 1. Status ved Volsted Forsamlingshusudvalg 2. Aalborg Kommune og forsamlingshuse

Læs mere

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005 1. Generelt Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF 1. Regelsættet er udarbejdet med baggrund i Foreningens vedtægter og opfylder de krav

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION Udskiftning af brugsvandsrør Juni 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel information... 3 Hvad skal der laves, når arbejdet går i gang?.... 3 Hvornår

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING

NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING DISPOSITIONSFORSLAG TIL FREMTIDIG ANVENDELSE AF NR. BROBY SKOLE TIL JOB & AKTIV DATO 15.12.2011 NR. BROBY SKOLE I OMBYGNING ARKITEKTFIRMAET TKT A/S ENGLANDSGADE 25, 1 POSTBOKS 40 DK-5100 ODENSE C www.tkt.dk

Læs mere

BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16

BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16 BEBOERINFORMATION OM UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFD. 16 26. marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal radiatorene skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Tidsplan...2-3 Hvordan kommer håndværkerne

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Tid: Sted: Indbudte: Afbud: 5. maj 2014 kl. 17.00. Beboerlokalet Anders, Jonas, Nete, Christian, Marianne og Elsebeth Dagsorden Referat 1. Valg af referent og ordstyrer

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

Skitse til vedligeholdelsesplan

Skitse til vedligeholdelsesplan Skitse til vedligeholdelsesplan April 2013 PRIMÆRE BYGNINGSDELE Ydervægge af mursten Ydervægge med puds Besigtiges løbende af teknisk administrator. Tagkonstruktion Forventes at holde mindst 50 år fra

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Ejerforeningen Åhavnen II

Ejerforeningen Åhavnen II Ejerforeningen Åhavnen II 6. november 2010 Opdateret 19. februar 2011 Oversigt over besvarelser på rundspørge vedr. kulde-, vand- og lugtgener. 38 Koldt ved indgang og dør. Kulde ved dør. Dør er utæt og

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet.

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. 1 Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. Det anbefales at De deltager i fraflytningssynet. I givet fald får De udleveret en kopi af synsrapporten. Ellers bliver denne tilsendt Dem senest

Læs mere