Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2016 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves en række fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været tre udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn syd og Socialtilsyn Øst. Sager omhandler vurderingen af fysiske rammer for plejefamilier. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet 2 anbefaling og tre fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. 3

4 Anbefaling 1. Borgerne i centrum. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes perspektiv (dette auditforløbs tilfælde: børnenes perspektiv) indgår i tilsynets vurdering af i aspekter af kvaliteten i plejefamilien 2. Tydelige faglige begrundelser. Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og kriterieniveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold i familien, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette med henblik på øget gennemsigtighed og på at kunne understøtte familiens muligheder for refleksion og udvikling.. Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været tre sager fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede alle vurderingen af fysiske rammer for plejefamilier. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderet/auditerede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger Auditeringen af sagerne tog afsæt i tema 7 fysiske rammer og det underliggende kriterium 10. På auditmødet deltog i alt 6 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra plejefamilieområdet: - Fra Socialtilsyn Syd deltog 2 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Øst deltog 1 faglig leder og 3 tilsynskonsulenter. 4

5 Derudover var panelet udvidet således, at der deltog en vidensperson, Maria Pajga fra Socialstyrelsens Center for børn og familier med særlig viden om plejefamilieområdet Redegørelse for anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Fokus på auditforløbet var de faglige overvejelser, der lå til grund for vurderingerne af fysiske rammer. Barnets perspektiv. To sager, en fra henholdsvis Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst omhandlede plejefamilier, hvis hjem var præget af manglende rengøring. Auditpanelet drøftede hvordan en sådan observering skal påvirke vurderingen af de fysiske rammer. Deltagerne i auditpanelet drøftede hvordan der kan være vanskeligt at abstrahere fra manglende rengøring i et tilsynsbesøg og emnet kommer nemt til at fylde meget i et tilsynsbesøg. Ligeledes var tydeligt for begge sager, at den manglende rengøring have stor påvirkning på de socialfaglige konsulenters vurdering af de fysiske rammer forbindelse med besvarelsen af indikator 10 a: vurder hvorvidt barnet trives i de fysiske rammer, dannede den manglende rengøring grundlag for vurderingen, dog uden at give relevante begrundelser. I begge sager bliver den manglende rengøring beskrevet på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om at der er tale om et hjem der er beskidt. Besvarelsen af indikatoren tager i begge tilfælde udgangspunkt i manglende rengøring, og ikke på hvorledes barnet trives i de fysiske rammer. Auditpanelet blev enigt om, at der mangler relevante tilsynsfaglige begrundelser for vurderingen. Endvidere var auditpanellet optaget at tilsynskonsulenten fremadrettet, gør sig beviste overvejelser om, hvordan de fysiske rammer er for barnet, samt hvorledes disse understøtter barnets trivsel og udvikling. Auditpanellet at beskrivelsen af de fysiske rammer var meget forskelligartet. I den ene af sagerne bliver de fysiske rammer beskrevet ved at opliste husets opbygning, samt omgivelserne og faciliteterne i og omkring landejendommen. Der er en fyldig beskrivelse af hvordan landejendommen ligger, aktiviteter såsom badebassin og 5

6 trampolin samt hvilke dyr der befinder sig på gården. I den anden har tilsynskonsulenten valgt ikke at beskrive huset og de udendørsfaciliteter. Et væsentligt emne i dette auditforløb var afdækning og manglende afdækning af barnets perspektiv i relation til de fysiske rammer. Auditpanelet blev i begge sager enige om at der generelt mangler oplysninger om barnets perspektiv. Hvordan trives barnet i disse omgivelser? Samt hvilken betydning de fysiske rammer har for barnets trivsel og udvikling? Ligeledes diskuteres hvorledes et værelse kan og bør vurderes, og hvilke parametre der skal ligges vægt på. I den ene sag beskrives plejebarnets værelse som gråt, rodet, og aflastningsbarnets værelse beskrives som koldt og upersonligt, men det fremgår ikke om barnet mener om værelset I den anden sag er der en beskrivelse af at plejebarnets selv viser sit værelse frem. Der observeres at der ikke er nogen form for udsmykning på værelset plejemor forholdes denne observation og hendes begrundelse refereres: værelset skal bruges til at bearbejde indtryk, hvorfor udsmykning ikke er hensigtsmæssigt set fra barnets perspektiv. I begge tilfælde mangler en beskrivelse af hvorledes barnet trives i disse omgivelser. Auditpanelet efterspørger barnets udtagelser, omkring fysiske rammer, så man på den sikre at barnets perspektiv fremgår tydeligt. Der var enighed i auditpanelet om, at børnenes trivsel skal være et centralt omdrejningspunkt i vurderingen af, hvorledes de fysiske rammer understøtter barnets trivsel og udvikling. Der blev derfor drøftet, hvordan barnets trivsel kunne være undersøgt nærmere. Interviews med plejebørn blev drøftet som den primære kilde til at afdække barnets trivsel og udvikling. Herunder om barnet har lyst til at vise sit værelse frem. Anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at de fagligere ledelser sikre at barnets perspektiv bliver en central element i vurderingen af de fysiske rammer. Det bør tydeligt fremgå, hvordan barnets perspektiv indgår i tilsynets vurdering af hvorledes de fysiske rammer der understøtter barnets trivsel og udvikling. Hvis det ikke er muligt at tale med barnet anbefales at der redegøres for baggrunden herfor. 6

7 Tilgængelighed af digitale medier Som afledte drøftelser af hvad der bør være på barnets værelse, drøftede auditpanelet hvorvidt der var fokus på adgang til digitale medie såsom tv eller computer. Gruppen var søgende i deres diskussion og der er tydelige forskelle på hvorvidt de socialfaglige konsulenter er opmærksomme på børnenes adgang til medier. Drøftelserne gik ligeledes på at plejebørnene har meget forskellige behov, og hvorvidt det for nogle er forstyrrende, hvis der er f.eks. tv på værelset. Af diskussionen fremgik det at adgang til pc/ipads, mobiltelefoner og internet normalt ikke er emner som berøres systematisk og der var enighed om man ikke kan stille krav til at plejebørnene skal have adgang til nyeste teknologi. Men der var derimod enighed om at det var væsentligt for kvalitetsvurderingen at plejeforældrene har refleksioner over hvorvidt plejebørnene har relevante og alders svarende adgang til tekniske hjælpemidler, og betydningen heraf. I forlængelse af dette er det vigtigt at socialtilsynet er opmærksom på familieplejens kompetencer i at varetage denne opgave. Der er behov for at de fem socialtilsyn på tværs drøfter og udvikler relevante tilsynsmæssige overvejelser omkring digitale medier og plejebørn. Fokuspunkt: Der er behov for at de fem socialtilsyn på tværs drøfter og udvikler relevante tilsynsmæssige overvejelser omkring digitale medier og plejebørn. Og en kvalitetsvurdering af en plejefamilie bør indeholde en afdækning af, hvilke overvejelser plejefamilien har gjort sig i forhold til adgangen til digitale medier. Observationer som giver anledning til underen bør drøftes med plejefamilien på tilsynsbesøget Der er generel enighed om at fysiske forhold er meget vigtig at få beskrevet, men også vanskelig og faglig udfordrende idet der ofte gøres nogle observationer som kan være vanskelige at drøfte med familien. I en ene sag havde socialtilsynet observeret, at der ikke var sengelinned på senge hvilket blev bemærket i tilsynsrapporten uden yderlige forklaringer eller tilsynsmæssige overvejelser. Observationer blev ikke drøftet med plejefamilien på tilsynsbesøget, men blot skrevet i rapporten. Auditpanelet nåede i sine drøftelser frem til at det vil være mest hensigtsmæssigt at nævne forhold som vækker underen for plejefamilien på tilsynsbesøget. Hermed gives familierne mulighed for evt. at forklare observationerne. 7

8 Auditpanelet drøftede også behovet for en mere synlig tilsynsmæssig overvejelse i rapporterne end det var tilfældet i de 2 rapporter udvalgt til dette auditforløb. Manglende tilsynsmæssige overvejelser gør det vanskeligt at vurdere hvilken betydning socialtilsynet har tillagt en beskrevet observation. Auditpanelet var ligeledes opmærksomt på at tilsynskonsulenten bør vurderer hvilken betydning observationer (i de to udvalgte sager: snavs, manglende udsmykning, rod mv) om de fysiske rammer har for barnet. Det er vigtigt at Socialtilsynets begrundelser er tilstrækkelig udfoldede til, at plejefamilien på konkret niveau kan se, hvad der ligger til grund for vurderingerne. Det blev samtidig påpeget, at det er vigtigt at det er tydeligt, hvordan de beskrevne observationer indgår i kvalitetsvurderingen. 1. Anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og kriterieniveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold i familien, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette med henblik på øget gennemsigtighed og på at kunne understøtte familiens muligheder for refleksion og udvikling. Fysiske rammers påvirkning på de andre temaer. Audits panelets drøftelser af fysiske forhold gav anledning til overvejelser over, hvilken indflydelse disse vurderinger vil have for de andre temaer i kvalitetsmodellen. I begge tager fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd er der tale om fysiske forhold som er præget af manglende rengøring. Det ledede diskussionen over i om dette forhold påvirker de vurderingen for de andre temaer. Eksempelvis blev det drøftet som eksempel at man som tilsynskonsulent med fordel kunne undersøge om der mangler sammenhæng mellem det forhold at hjemmet fremstår et meget rodet samtidig med at plejefamilierne giver udtryk for at de bruger strukturerede metoder og piktogrammer. Fokuspunkt: Der er behov for opmærksomhed på hvorledes observationer og tilsynsmæssige overvejelser kan og vil have faglige indflydelse på vurderingen af et andet tema. Det vil sige at der sker en helhedsorienteret vurdering af kvaliteten og ikke særskilte vurderinger af kvalitetsmodellens temaer. 8

9 9