Høring for Borgerrepræsentationen i København om: Københavns Cityring. Torsdag den 30. marts 2006 kl Festsalen, Københavns Rådhus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring for Borgerrepræsentationen i København om: Københavns Cityring. Torsdag den 30. marts 2006 kl. 16.00 20.30 Festsalen, Københavns Rådhus."

Transkript

1 Høring for Borgerrepræsentationen i København om: Københavns Cityring Torsdag den 30. marts 2006 kl Festsalen, Københavns Rådhus. 1

2 Indholdsfortegnelse Program... 4 Høringens spørgepanel... 6 Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation... 6 Præsentation af oplægsholdere... 7 Carsten Greve... 7 Christian Hansen Overgård... 7 David Bayliss... 7 Henrik Paag... 7 Jan Bigom... 8 Jens Kromann Kristensen... 8 Jens Kvorning... 8 Johannes Sloth... 8 Per Homann Jespersen... 8 Peter Lundhus... 9 Preben Olesen... 9 Preben Vilhof... 9 Torben Johansen... 9 Skriftlige oplæg Metroen og byens kvalitet og funktionsmåde Af Jens Kvorning, professor, afdeling for arkitektur, by og landskab, Kunstakademiets Arkitektskole Cityringens betydning for trafikken i København...13 Af Preben Vilhof, afdelingschef for bytrafik, COWI A/S Metroens betydning for trafikken i København...19 Af Per Homann Jespersen, FLUX Center for Transportforskning, Roskilde Universitetscenter Metroens betydning for trafikken i København...23 Af Johannes Sloth, administrerende direktør, HUR Hvad kan vi lære af Ørestadsselskabet?...28 Af Jens Kromann Kristensen, KPMG Hvad kan vi lære af Ørestadsselskabet?...33 Af Carsten Greve, professor, International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School Cityringens passagergrundlag baggrundsnotat om OTM-modellen...35 Af Christian Hansen Overgård, lektor, Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Cityringens passagergrundlag de gennemførte trafikale beregninger...39 Af Henrik Paag, direktør, Tetraplan A/S

3 Cityringens passagergrundlag...41 Af Jan Bigom, chefkonsulent, Arriva Danmark Indlæg vedr. anlægsøkonomi...44 Af Torben Johansen, teknisk direktør, Ørestadsselskabet Indlæg om Cityringens anlægsøkonomi...49 Af Preben Olesen, administrerende direktør, Aktins Danmark A/S Forholdet mellem bygherre og entreprenør...53 Af Peter Lundhus, administrerende direktør, Sund og Bælt Partner A/S Deltagerliste Bilag om Cityringen Principaftale om etablering af en Cityring mv Tillægsaftale mellem regeringen og Københavns Kommune...66 Tillægsaftale mellem regeringen og Frederiksberg Kommune...68 Indtægtsdeling...69 Faktaark om økonomi...70 Luftfoto af Cityring, Nordhavn og Nordhavnsvejen

4 Program Høring om Købehavns kommende Cityring arrangeret for Borgerrepræsentationen i København af Teknologirådet, torsdag den 30. marts 2006 kl i Festsalen på Københavns Rådhus Kl Registrering og kaffe Velkomst ved Ritt Bjerregaard, overborgmester (S) Ordstyrer, Jan Horskjær, kommunikationschef, Københavns Kommune Metroen og Metropoler Hvilken betydning har Cityringen for Københavns udvikling, tiltrækning af investeringer mv.? David Bayliss, Halcrow Group Ltd Metroens betydning for byens miljø, byens rum og bylivet m.v. Jens Kvorning, professor, afdeling for arkitektur, by og landskab, Kunstakademiets Arkitektskole (Opklarende spørgsmål fra politikerpanelet 25 min) Metroens betydning for trafikken i København Hvilken betydning har Metroen for trafikkens udvikling i København, samspillet mellem trafikselskaberne og måden at færdes på? Hvilke perspektiver bør inddrages i en overordnet Københavnsk trafikstrategi for at understøtte metrotrafikken trængselsproblematikken og serviceniveauet. Preben Vilhof, afdelingschef for bytrafik, COWI A/S Per Homann Jespersen, lektor, FLUX Center for Transportforskning, Roskilde Universitetscenter Johannes Sloth, administrerende direktør, HUR (Spørgsmål og debat med politikerpanelet 25 min) Pause med sandwich Hvad kan vi lære af Ørestadsselskabet? Erfaringer fra Ørestadsselskabet vedr. selskabskonstruktion, styringsredskaber, økonomi, projektstyring, kommunikation etc. Jens Kromann Kristensen, manager, KPMG Carsten Greve, professor, International Center For Business and Politics, Copenhagen Business School (Spørgsmål og debat med politikerpanelet 25 min) 4

5 Cityringens passagergrundlag Hvilke usikkerheder er der forbundet med passagergrundlagsberegninger herunder Cityringens? Christian Hansen Overgård, lektor, Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Henrik Paag, direktør, Tetraplan A/S Jan Bigom, chefkonsulent, Arriva Danmark (Spørgsmål og debat med politikerpanelet 25 min) Pause Cityringens anlægsøkonomi Anlægsøkonomiske beregninger til grund for Cityringen - usikkerhedsmomenter og omkostninger ved fleksibilitet i forhold til fremtidige kapacitetsudvidelser, udbud af anlægsopgaver mv. Torben Johansen, teknisk direktør, Ørestadsselskabet Preben Olesen, administrerende direktør, Atkins Danmark A/S Peter Lundhus, administrerende direktør, Sund og Bælt Partner A/S (Spørgsmål og debat med politikerpanelet 25 min) Afslutning ved Ritt Bjerregaard, overborgmester (S) 5

6 Høringens spørgepanel Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation Jesper Christensen (A) Jette Gottlieb (Ø) Klaus Bondam (B) Martin Hirsch (V) Mogens Lønborg (C) Lotte Thiim Bertelsen (F) 6

7 Præsentation af oplægsholdere Carsten Greve Carsten Greve er professor med særlige opgave i offentlig-privat samspil og offentlig ledelse ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School (Handelshøjskolen i Kbh). Han er uddannet cand.scient.pol (1992) og Ph.D. i Statskundskab (1997). Han har tidligere været ansat på Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Carsten Greve har beskæftiget sig forskningsmæssigt med markedsgørelse af den offentlige sektor, herunder selskabsdannelser og privatisering i den offentlige sektor, og anvendelse af nye styrings- og ledelsesinstrumenter i den offentlige servicelevering. Han har undersøgt, hvordan statslige selskaber styres og ledes, og hvilke udfordringer, som privatisering af offentlige aktiviteter giver. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest en bog om Moderniseringen af den offentlige sektor (Børsens Forlag, 2005, med Niels Ejersbo). Han leder i øjeblikket et forskningsprojekt om offentlig-privat partnerskaber. Christian Hansen Overgård Christian Overgård Hansen, civilingeniør, lektor ved Center for Trafik og Transport, DTU, og ejer af COH ApS. Efter at have modtaget PH.D. grad fra DTU i 1986 fulgte et studieophold på University of California. I 1988 blev han ansat i Vejdirektoratet og skiftede i 1991 til Carl Bro A/S. I 1994 var han med til at stifte TetraPlan A/S, som han forlod i Han er specialist med mange års praktisk arbejde indenfor trafikmodellering og -registrering, hvor han bl.a. har haft ansvaret for udvikling og brug af OTM. David Bayliss David Bayliss is a transport planner with over forty years experience in urban transport, during which he has been the Chief Transport Planner of the Greater London Council and Director of Planning of London Transport. In London he has been responsible for a wide range of transport studies and projects including the original work on congestion charging, parking and highways policy and the contracting out of bus services. He was involved in the planning of the Docklands Light Railway, the extension of the Jubilee Line, and the Croydon light rail system. David Bayliss has also been active internationally having advised the World Bank, The European Commission, the United Nations Environmental Programme and the European Conference of Ministers of Transport on a variety of transport matters. Currently he is a director of Halcrow Consulting and visiting professor in transport studies at Imperial College London. Henrik Paag Henrik Paag, direktør i TetraPlan A/S og civilingeniør, har været projektleder på en lang række større trafikplanlægningsprojekter i såvel Danmark som udlandet. Henrik Paag har en omfattende erfaring inden for opbygning og anvendelse af trafikmodeller, gennemførelse af trafikanalyser og interviewundersøgelser, samt i trafikale, miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af infrastrukturprojekter med hensyn til såvel vej- som kollektiv trafik. Han har haft været projektleder for gennemførelse af de trafikale vurderinger og -beregninger for en række større infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet, herunder for gennemførslen af trafikmodelbe- 7

8 regninger af Cityringen i perioden Jan Bigom Uddannelse: th semester degree in Computer Science and Statistics from The University of Copenhagen 1978 BBA (HA) from The Copenhagen School of Commerce (Business School) 1987 Certified Public Auditor (Cand.Merc.Aud.) from The Copenhagen School of Commerce (Business School) Ansættelse: Economical advisor in The County Councils Association Auditor with Revisionsfirmaet E. Lund-Larsen Financial Director, Linjebus A/S Financial Director, UNIBUS Group & British Buss Ltd Arriva Skandinavien A/S, Development Executive of Scandinavia Jens Kromann Kristensen CV mangler Jens Kvorning CV mangler Johannes Sloth Stilling: Administrerende direktør i HUR, Hovedstadens Udviklingsråd Uddannelse: Civilingeniør 1968, HD 1974 Erhvervserfaring: Adm. direktør og Trafikdirektør i HUR 2004-; Trafikdirektør i HUR 2000-; Adm. direktør i Hovedstadsområdets Trafikselskab ; Vicedirektør i Vejdirektoratet ; Chef for Vejdatalaboratoriet ; Chef for Vejdatalaboratoriets udviklingsafd ; Sektionschef v. Vejdirektoratet ; Systemkonsulent hos IBM A/S ; Ingeniør v. Statens Vejlaboratorium Per Homann Jespersen CV mangler 8

9 Peter Lundhus - civilingeniør (B 1965) fra DTU. - Indtil 1988 ansat i Christiani & Nielsen internationalt med projektering, tilbudsgivning og udførelse af broer, tunneller og havnekonstruktioner. - I 1988 ansat i Storebæltsorganisationen først som projektleder, senere som projektchef for den borede jernbanetunnel. - Fra 1992 ansat som teknisk direktør for Øresundsforbindelsens kyst-kyst del, fra starten og helt frem til åbningen i Fra 2001 til 2005 i spidsen for et team i Sund & Bælt, der har assisteret trafikministeriet med forberedelserne til en Femernforbindelse, og siden september 2005 administrerende direktør for Femern Bælt A/S, parallelt med tilsvarende opgaver i Sund & Bælt Partner A/S, der assisterer offentlige bygherrer, især i udlandet. Preben Olesen - Siden adm. dir. for Atkins A/S. - I Danmark og Sverige har Atkins omkring 300 medarbejdere, der er beskæftiget med international rådgivning inden for transport, industri og miljø. Atkins er et datterselskab af engelske Atkins plc, der med medarbejdere er en af Europas absolut største rådgivere , uddannet civilingeniør fra DTU. - Har i perioden haft ledende roller i DSB og Banedanmark dels som overingeniør og senest som direktør for den rådgivende division. - Medlem af Advisory Board for Center for Trafik og Transport (CTT) på Danmarks tekniske Universitet. - Medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV). Preben Vilhof Preben Vilhof er civ.ing. (1973) og Ph.D. (1976) fra DTU med trafikplanlægning som speciale. Har siden 1976 været rådgiver i kollektiv trafik for kommuner og trafikselskaber, både i Danmark og i udlandet. Af større projekter inden for de seneste 5-6 år kan nævnes: Projektleder for Korridorprojektet med vurdering af letbaner, metro, sporbus og bus på egen tracé på Ring undersøgelsen og 2003-undersøgelsen. HUR, Københavns Amt og Trafikministeriet. Ansvarlig for analyser af trafik og økonomi på Cityringen Transport- og energiministeriet og ØSS. Projektleder for sporvognsanalyse i Århus Fortsat i 2005/06. Århus Kommune og Århus Amt. Projektleder for etablering af A-busnet i København HUR. Torben Johansen Uddannelse: Akademiingeniør fra 1970, Danmarks Ingeniørakademi Beskæftigelse: Ørestadsselskabet. Teknisk Direktør med ansvar for 9

10 1. Udvikling, projektering og etablering af Københavns Metro frem til idriftsættelse 2. Projektering og etablering af infrastrukturen i Ørestad DSB Danske Statsbaner. Projektchef for gennemførelsen af store projekter, bl.a.: DSBs kontrakt om etablering af jernbaneanlæg på Storebæltsforbindelsen (projektering og udførelse) Byggeledelse af Høje Tåstrup Station Monberg & Thorsen, Entreprenørfirma. 10

11 Metroen og byens kvalitet og funktionsmåde. Af Jens Kvorning, professor, afdeling for arkitektur, by og landskab, Kunstakademiets Arkitektskole Det er et bredt anerkendt synspunkt at tæthed er en vigtig målsætning at forfølge ud fra en bæredygtighedsbetragtning. Men det er også velkendt at tætheden samtidig indebærer en trafikal tæthed, fordi der simpelt hen er flere trafikmål på et givet areal end der vil være med mere åbne bystrukturer. Selvom tætheden potentielt indebærer at afstande bliver mindre og en del trafik derfor kan afvikles på cykel eller til fods hvilket er den bæredygtighedsbaserede begrundelsen for at arbejde med høj tæthed - så vil tætheden og mængden af de trafikskabende funktioner alligevel generere et ganske stort trafikvolumen. Hvis man vil løse dette dilemma er det oplagt at metroen er et interessant element i en løsningsstrategi. Nogle vil indvende at man hvis man efterstræber bæredygtighed i byomdannelsen hellere skulle udbygge et sporvognssystem, fordi det er billigere og stjæler plads fra bilerne og dermed prioriterer de mål som bæredygtigheden eftersøger. Der er stor forskel i pris mellem metro og sporvogn men der også stor forskel i hastighed. Sporvognen opererer med nogenlunde de samme hastigheder som bussystemet og privatbilerne kan præstere i de tætte områder, mens metroen kan opnå nogle helt andre hastigheder. Spørgsmålet bliver derfor: Hvornår er det så interessant med disse høje hastigheder forstået som: hvornår er de værd at betale for? Hvad er det for gevinster, der kan begrunde den høje pris? Grundlæggende betyder høj hastighed i sig selv parret med høj frekvens at metroen for alvor placerer sig som et alternativ til bilen man skal ikke vente mere end nogle få minutter og man kommer hurtigere frem end med bilen. Den indskriver sig altså umiddelbart i interessefeltet for en bæredygtighedsstrategi. Hvis vi skal videre end de generelle fordele der er forbundet med høj hastighed så må argumentationen knyttes sammen med de specifikke forhold i det område metroen skal betjene. Den planlagte metroudvidelse vil give høj tilgængelighed indenfor det der kunne kaldes et udvidet centerområde et område der sammenkobler byen indenfor voldene med Brokvartererne og Frederiksberg til et højtilgængeligt felt, som igen har mange omstigningsmuligheder til S-banenettet. Og hvorfor er det så værd at ofre en gevaldig masse penge på at etablere høj tilgængelighed her? Jeg mener at svaret må hentes i nogle mere overordnede diskussioner om hvad vi vil med de centrale dele af Københavnsområdet og hvad der er ved at ske med disse områder. Hvis vi tager det sidste først hvad er der ved at ske i det gamle centerområde så er udviklingen at det er ved at blive til et mere og mere rendyrket shopping og leisureområde, iblandet nogle kulturinstitutioner alt sammen indeholdt i en bystruktur der i sig selv har en høj arkitekturhistorisk og kulturhistorisk værdi. Indenfor shopping bliver det mere og mere mainstreambutikker, der er i stand til at betale de relativt høje huslejer og den samme glidning mod mainstream gælder indenfor leisure. Denne udvikling løber parallelt med at mange af de små kontorlejemål står tomme fordi der er skete en kraftig koncentration i den type servicefunktioner der traditionelt har lokaliseret sig i centrum. Kontorlejemålene til de nye større servicevirksomheder er i stedet flyttet ud til havnen eller Ørestaden eller helt udenfor den tætte by. Københavns kommune er opmærksom på denne udvikling og prøver at dreje citys indhold mod flere boliger for derigennem at få en anden rytme i dele af centrum og sikre en anden brug af dele af bygningsmassen. 11

12 Hvis centrum fortsat skal være et attraktivt mål både for besøgende fra regionen og fra turister udefra så er den mangfoldighed og særegenhed den kan opvise vigtig d.v.s mix et af mainstream og alternative funktioner er afgørende for at den er interessant at besøge. Mange af de alternative funktioner ligger i dag i brokvartererne og derfor er det ud fra denne tankegang vigtigt at indlemme dem i det der kunne kaldes city ved at udvide city fysisk, men fastholde eller formindske dets udstrækning målt i tid. Igennem en sådan politik vil København have skabt grundlaget for at kunne udvikle et attraktivt og dermed konkurrencedygtigt centerområde, hvis der anlægges en turistøkonomisk synsvinkel, men også ud fra en bredere vurdering af evnen til at fastholde noget der af alle københavnere forstås som et fælles centrum. Den anden tendens er som nævnt at kontorerne flytter ud. Kontorerne er arbejdspladser, dvs. tilstedeværende mennesker i dagtimerne, der er kunder i forhold til en del af byens andre funktioner. Selvom det er en berettiget politik at generobre de gamle boligejendomme i Middelalderbyen og Frederiksstaden til boliger, så er det også vigtigt at overveje hvor der kan skabes nye overlejringer mellem kontor, shopping, leisure og boliger og det kan der i det område som omfattes af det udvidede metrosystem. Dette system vil sammenkæde en væsentlig del af de nye kontorkoncentrationer der allerede er opstået med dem der er potentiale for at udvikle. Derfor forekommer denne udvidelse af metroen som værende relevant ud fra begge disse to indgange til at diskutere et moderne centrum i det gamle København. Man kan så til den argumentation, der knytter sig til de traditionelle cityfunktioner, tilføje at også billedet af, hvordan man kan bo i den centrale del af Københavnsregionen, er vigtigt at diskutere. Den ene side af denne diskussion er de krav til byen man kan udvikle fra beboernes synsvinklen, den anden side er den effekt bosatte har på byens liv og rytme og dermed dens attraktivitet som besøgsmål. I denne sammenhæng kan en målsætning som muligheden for at leve et komfortabelt dagligliv i den tætte by tjene som den overordnede målsætning. At leve et komfortabelt liv betyder at der er nogenlunde let adgang til alle de aktiviteter man har brug for i dagligdagen og denne tilgængelighed til både butikker, sport, rekreation, kultur bliver alt andet lige bedre med metrosystemet dvs. det trækker også i retning af at den kompleksitet som boligenklaver giver kan udvikles. Endelig kan man jo på det mere principielle plan hævde at symbolværdien af en metro også er vigtigt at medtænke og dens udvidelse af det offentlige rum. 12

13 Cityringens betydning for trafikken i København Af Preben Vilhof, afdelingschef for bytrafik, COWI A/S Banebetjent by Cityringen vil sammen med Metroens etaper 1-3 og S-togsringbanen betyde, at hovedstaden bliver en banebetjent by. Cirka 85 % af alle beboere og arbejdspladseri Indre by, brokvartererne, på Christianshavn og i Frederiksberg Kommune (Tætbyen) vil have under 700 m - det vil sige under 10 min. gang - til en S-togs- eller Metrostation. Trafikberegningerne viser, at 47 % af alle påstigninger i de to centralkommuner sker på Metroen, mens 29 % er på S-tog/Re-Tog. Kun under 25 % af påstigerne på en hverdag vil være på busser. Før Metroens åbning i 2002 var mere end 2 ud af 3 påstigninger på en bus. En banebetjent by er lettere tilgængelig for ikke-daglige brugere og byens turister. Med både Metroens og S-banernes hyppige afgange kan rejsen i mange tilfælde ske uden anvendelse af køreplan enten direkte eller blot med ét skift. Til byens besøgende Som banebetjent by er der gode skiftemuligheder for rejsende mellem hovedstadsområdets ydre byoråder og de indre dele af hovedstaden. Cityringen giver gode skifteforhold på Hovedbanegården og Østerport st. til S-tog og Re-tog, på Nørrebo st. til S-togsringen, og på Frederiksberg st. og Kongens Nytorv til den nuværende Metro, se Figur 1. Omstigningen mellem de to metroer på Kgs. Nytorv sker via to rulletrappeløb mellem de to perroner, se Figur 2. Også københavnernes eget system Cityringen vil direkte betjene mere end beboere, arbejdspladser og studiepladser inden for højst 700 m til en Cityring station. Trafikberegninger viser, at 65 % af passagererne på Cityringen vil komme gående eller cyklende til stationen. 15 % kommer med S-tog/Re-tog, 13 % med den nuværende Metro og 7 % med bus. Der er dog stor forskel på de enkelte stationer. Figur 3 viser, hvor mange og hvordan passagererne kommer til de enkelte stationer. Uafhængigt af trængsel på vejnettet Cityringen vil sammen med de øvrige banebetjente strækninger gøre en stor del af den københavnske kollektive trafik uafhængig af trængslen på byens gadenet. Det giver en høj sikkerhed, regularitet og hastighed for de fleste kollektive trafikanter. Netop høj rejsehastighed, stor regularitet og hyppige afgange er de egenskaber, der får trafikanterne til at vælge den kollektive trafik. Rejsetidsforbedringer Figur 3 viser eksempler på rejser, der vil opleve væsentlige rejsetidsforbedringer. Især bliver rejser "på tværs af byen" meget hurtigere. For eksempel vil enrejse mellem Østerbrogade/Jagtvej og Enghave Plads tage 13 minutter med Metroen mod ca. 27 minutter i dag. Men også for rejser til Middelalderbyen halveres rejsetiden i mange tilfælde i forhold til i dag. Og ud over rejsetiden er hyppigheden og regulariteten af væsentlig betydning. Figur 4 vil reelt undervurdere rejsetidsbesparelserne fra station til station, da der ofte forekommer forsinkelser i forhold til køreplanen for busserne i myldretiderne. Til gengæld vil områder, der ligger længere fra Cityringens stationer, få relativt mindre rejsetidsbesparelser med Metroen fra dør til dør. 13

14 Attraktiv løsning Cityringen tilbyder således passagererne hyppige afgange - op til 36 afgange pr. time på den østlige gren og op til 18 afgange på den vestlige gren - høj regularitet og høj rejsehastighed (ca. 38 km/t), dvs. en hel anden kvalitet end de nuværende busser. Trafikmodelberegninger viser, at Cityringen betyder flere kollektive rejser, svarende til en stigning i hovedstadsområdet på 5,5 %. Ses på trafikken gennem Søsnittet, er det beregnet, at den kollektive trafik stiger med knap 12 %, mens antallet af bilister kun falder med knap 2 %. Ser man på den forventede passagersammensætning i Cityringen, vil knap ¼ være nye rejsende og ca. 10 % vil være tidligere bilister. De øvrige passagerer vil primært være overført fra busser. Muligheder Disse beregninger er foretaget ud fra nogenlunde samme konkurrenceforhold mellem individuel og kollektiv transport som i dag. De få overførte bilister er dem, der umiddelbart ser deres fordele ved i stedet at anvende Cityringen. Hvis der skal overføres flere bilister, skal der gennemføres indgreb overfor bilisterne i København, som f.eks. højere P-afgifter, generelle afgifter, færre p-pladser el.lign. Cityringen har kapacitet til at betjene flere passagerer. Kapaciteten på den østlige gren er ca passagerer pr. time i én retning. Beregningerne viser, at passagertallet vil være ca i de mest belastede snit. Kapaciteten kan i givet fald øges yderligere, f.eks. gennem øget frekvens - især på den vestlige gren - og indsættelse af 4-vognstog i stedet for de nuværende 3-vognstog. Fremtidssikring Cityringen vil således være et led i at fremtidssikre den kollektive trafik i hovedstaden. Cityringen binder Indre by sammen med brokvartererne og Frederiksberg med hyppig og hurtig transport, der er uafhængig af trængslen på vejnettet. Og samtidig tilbyder Cityringen gode skifteforhold til S-tog, Re-tog, den nuværende Metro og busser. En videre udbygning efter etablering af Cityringen kan ske med Metro, eller letbaner/ sporvogne eller busser primært i egen tracé - afhængig af passagerbehovet og de fysiske muligheder for at etablere overfladetrafik uden for Tætbyen. 14

15 Figur 1 Det samlede banenet i den indre del af hovedstadsområdet med en Cityring over Frederiksberg. Kilde: Transport og Energiministeriet m.fl.: Udredning om Cityringen, Resumérapport, maj

16 Figur 2 Kongens Nytorv. På Kongens Nytorv forventes ca passagerer på en hverdag at skifte mellem de to stationer på den eksisterende Metro og Cityringen. Cityringens perron ligger nordøst for, omtrent vinkelret på og dybere end den nuværende metroperron, da Cityringen på dette sted føres under den eksisterende Metro. Principperne for omstigningsvejene, som i øvrigt er de samme på Forum station, er illustreret i figuren. Omstigningen fra perron til perron kan ske via rulletrapper. Der er ikke plads til en direkte elevatorforbindelse i tilknytning til omstigningstunnelen. Elevatorbrugere må derfor tage elevator fra perron til forhalsniveau og anvende forbindelsestunnelen her ved skift. Forbindelsestunnelen på forhalsniveau muliggør desuden, at man kan komme til begge perroner ligegyldigt hvilken af de fire adgangstrapper fra terræn, man bruger. Det vil også være en fordel for omstigere fra bus. Kilde: Transport og Energiministeriet m.fl.: Udredning om Cityringen, Teknisk dokumentationsrapport, maj Illustration ved Morten Nederland. 16

17 Figur 3 Påstigere på Cityringen pr. hverdagsdøgn med fordeling på tilbringertransportmiddel. Frederiksberg st.-alternativet. Cirklernes størrelse angiver antal påstigere i alt. Kilde: Transport og Energiministeriet m.fl.: Udredning om Cityringen, Teknisk dokumentationsrapport, maj

18 Figur 4 Eksempler på rejsetidsbesparelser til/fra udvalgte knudepunkter i Frederiksberg st.-alternativets umiddelbare opland. For busser er regnet med køreplanstiden. Kilde: Transport og Energiministeriet m.fl.: Udredning om Cityringen, Teknisk dokumentationsrapport, maj

19 Metroens betydning for trafikken i København Af Per Homann Jespersen, FLUX Center for Transportforskning, Roskilde Universitetscenter Da regeringen fremlagde sit forslag om Cityringen var det første formål: At afhjælpe trængselsproblemerne i hovedstaden. De seneste 20 år er vejtrafikken i Københavnsområdet steget med ca. 70 pct. Der er dagligt timers spildtid i Hovedstadsområdet som følge af trængselsproblemer. Det koster samfundet 5½ mia. kr. om året. 1 Men i Udredningen om Cityringen kan man læse: Etableringen af Cityringen vil som førnævnt ifølge beregningerne bevirke, at bilture pr. hverdagsdøgn overflyttes til kollektiv trafik. Effekten heraf vil totalt set og på de enkelte snit og strækninger være beskeden. Størst er effekten i Tætbyen, hvor antallet af biler over Søsnittet forventes at blive reduceret med 1,7 %. På Havnesnittet forventes en reduktion på 0,6 %, mens reduktionen over kommunegrænsen forventes at blive 0, 9 %. Ved etablering af Cityringen forventes biltrafikarbejdet (antal bilkm pr. hverdagsdøgn) at falde lidt over 1 % i centralkommunerne og ca. 0,3 % i den øvrige del af hovedstadsområdet. 2 Sammenholdes de to citater, og erindres det at der er brugt 15 milliarder kr. for at opnå effekten, må man få det indtryk at vi får utrolig lidt for pengene nedgangen i biltrafikken vil være umærkelig og reduktionen af spildtiden marginal. Hvad får københavnerne egentlig ud af Cityringen, må man spørge? Jeg synes, at Cityringen er en rigtig god idé for København. Men jeg synes at der mangler nogle overvejelser og skal tages en lang række supplerende beslutninger for at Cityringen kan blive det skridt fremad for hovedstaden. Når jeg er positivt indstillet over for Cityringen skyldes det først og fremmest at det eksisterende togsystem af regionaltog og S-tog kan få et boost hvor mange mål i brokvarterne og på Frederiksberg nu kræver en langsom og lidet komfortabel busrejse for at blive nået fra Østerport og Hovedbanegården, og derfor gør brugen af privatbilen attraktiv for mange, ja så vil der med Cityringen blive mulighed for at nå en meget stor del af centralkommunernes område hurtigt og mere komfortabelt rejsetiden vil for mange blive kortere og måske endda føles behageligere end med bil. Men hvorfor ser vi så ikke et mere dramatisk fald i biltrafikken? Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel efter plads på vejene. Nord for Aalborg er udbuddet af motorveje meget større end efterspørgslen, derfor kan alle der efterspørger plads på motorvejen få den på ethvert tidspunkt de måtte ønske det. I hovedstadsområdet ser det anderledes ud der er efterspørgslen større end udbuddet. Det betyder at der er mennesker der egentlig gerne ville køre til deres arbejdsplads eller anden destination inde i den centrale del af hovedstadsområdet, som ikke gør det, fordi de ikke gider snegle sig af sted i en kø. Hvis vi forbedrer den kollektive trafik ved at bygge Cityringen, så får vi nogle bilister til at lade bilen stå, fordi de får et godt alternativ. Uden at have været nede at se på detaljerne i trafikmodellen vil jeg formode at det er betydeligt mere end én procent. Men de huller de efterlader sig på vejene bliver hurtigt fyldt op af nye bilister, fordi efterspørgslen efter plads på vejene er så meget større end udbuddet. 1 Regeringens pressemeddelelse Transport- og Energiministeriet, Finansministeriet, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HUR: Udredning om Cityringen. Teknisk dokumentationsrapport. Maj

20 Kamp om trafikarealet Tænker man lidt mere over det, vil man se, at dette er en grundlæggende egenskab ved en storby der er et enormt behov for mobilitet ind til, ud af og rundt i centralbyen. En storby der ikke er i stand til at levere den mobilitet vil tabe i konkurrencen med andre byer. Men samtidig er der en stærk konkurrence om den til rådighed stående plads. Trafikarealer som veje, skinnearealer og parkeringspladser er begrænsede og endda også under pres fra andre arealinteresser derfor har vi fået masser af stillegader o.l. hvor den kørende trafik må dele pladsen med legende børn og slentrende fodgængere, og gågadearealer, hvor den kørende trafik simpelthen bliver forvist. Derfor er en metro jo simpelthen genial i hvert fald hvis vi glemmer prisskiltet. For en metro giver højeffektiv mobilitet og tager ikke ret meget af overfladearealet. Denne tankegang skal videreføres til den øvrige trafik. Det er der nogen der har regnet på. Det er ikke helt let og man kan diskutere de forudsætninger som er blevet brugt. Et bud er givet i nedenstående graf. 3 Den viser at den mest arealeffektive transportform er gang, og den mindst effektive er kørsel i bil. Så hvis vi vil have den maksimale mobilitet så skal trafikarealet forbeholdes de gående men det er selvfølgelig ikke realistisk, med de afstande som rejsende til, i og fra København tilbagelægger. Men man kan tage udgangspunkt i, at det areal der bruges på at en person i bil kan komme ind til byen alternativt kan bruges til at fem cyklister eller tolv buspassagerer kan komme ind til byen. Hvordan får vi mest mulig mobilitet i forhold til den begrænsede plads som vi vil bruge som trafikareal? Hvis vi vil øge mobiliteten ud og ind af København er det trafikarealets brug, der skal fokuseres på. Det bliver næppe større de kommende år, snarere tværtimod, med stigende pres fra borgerne om at få fredelige og trafiksikre veje, pladser hvor man kan opholde sig udendørs, bilfrie zoner etc. Figur 1 Forskellige trafikformers arealkrav. Figuren viser hvor mange kvadratmeter, der skal bruges pr. person de transporteres sqm/user Pedestrian Pedal cycle (1 pass Motorcycle (1.1 pass Car (Urban street) Car (expressway) Bus (55 seats) Bus or tram (150 seats Tram (250 seats) Metro rail 3 Fra Petersen, Rudolph (2004): Land Use Planning and Urban Transport. Sustainable Urban Transport Project Sourcebook 2a, 20

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Udredning om Cityringen Marts 2007 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Transport-

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

- bæredygtige alliancer

- bæredygtige alliancer - bæredygtige alliancer Hvorfor letbane på Ring 3 Fordi: Klima, kvalitet, stabilitet, pris og intermodalitet skal i fokus på Ring 3 letbanebane projektet og The Austrian lesson of success is to be implemented

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Gratis offentlig transport

Gratis offentlig transport Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget MPU alm. del - Bilag 110,TRU alm. del - Bilag 126 Offentligt Nr. 232 november 2006 Gratis offentlig transport Københavns trængselsproblemer udfordres af forslag

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumen tationsrapport. Maj 2005

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumen tationsrapport. Maj 2005 Teknisk dokumen tationsrapport Udredning om Cityringen Maj 2005 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune HUR Udredning om Cityringen 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16.

Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16. Københavnertunnelen og Købehavns City Terminal, 16. juni 2006 Københavns nye City Terminal & Metrostation Operaen (Cityringen) 16. juni 2006 foreslår at bygge en undersøisk terminal under bunden af havnen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 464 Offentligt Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Maj 2007 Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Indhold 3. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Udgivet

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus - Vision for kollektiv trafikbetjening Maj 2006 SYDHAVNEN Ringen sluttes - med bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere