Frygt for højere boligskatter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frygt for højere boligskatter"

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 Danskerne: Frygt for boligskatter Der venter skattestigninger forude for folk med fast ejendom. Det mener danskerne i en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter. Men vi tror ikke på, at det provenu, der kommer ud af skattestigningen, vil blive brugt til en omlægning af skattesystemet. I virkeligheden er der tale om en dyb tillidskløft mellem dem, der har peget på en sådan omlægning, og befolkningen, vurderer Boligøkonomisk Videncenter. LÆS SIDE 3 Pessimismen har fået overtaget Billedet er vendt: Nu er der flere, der tror på, at boligpriserne vil falde i det næste år end der er folk, der tror på, at de vil stige. Også når det gælder forventningerne på det lidt længere sigt, er»optimisterne i tilbagetog. Dog i mindre omfang end på det korte sigt, viser maj-tal fra Danmarks Statistik. LÆS SIDE 5 Reguleringsgevinsten til fordel for hvem? Hvor store fordele har lejerne ved den regulering af lejeboligen, som der i dag finder sted via lovgivningen? Og hvem er lejerne? Det er to centrale spørgsmål i det projekt, som talknuserne i DREAM og Boligøkonomisk Videncenter har sat sig for at belyse. LÆS SIDE 7 LÆS OGSÅ VALGET OG BOLIGSKATTEN KOMMENTAR SIDE 2 Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

2 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 2 Eksperterne, valget og boligbeskatningen Vores samfund blive stadig mere komplekst og uoverskueligt. Derfor har vi brug for eksperter til at forklare emner og belyse sammenhænge, som kan være svære at forstå for menigmand, journalister og politikere. Men skal eksperterne kunne leve op til deres ansvar, kræver det for første, at de udtaler sig som de faglige eksperter, de nu en gang er uden politiske overeller undertoner. For det andet er det nødvendigt, at medierne er bevidste om deres forpligtelser, når det gælder om at videregive eksperternes udlægning. Og for det tredje, er det vigtigt, at politikerne afstår fra at misbruge eksperterne for at fremme deres egne synspunkter. Det seneste eksempel på brug/misbrug af eksperter viser hvor galt, det kan gå, hvis parterne ikke kender deres rolle i samfundsdebatten. Vi nærmer os et folketingsvalg, hvor både mindre betydelige emner og komplicerede sagsområder kan blive gjort til genstand for ekspertbehandling. Eksperterne risikerer meget hurtigt at blive inddraget som»sandhedsvidner«eller»uvildige«overdommere i det politiske spil. Men hvordan spiller fx de økonomiske eksperter, økonomerne, så deres rolle? Uanset om det handler om boligbeskatning, reform af efterlønnen eller en senere folkepensionsalder, er det vigtigt at gøre sig klart, at økonomisk teori ikke anbefaler én løsning frem for andre. Økonomisk teori og modeller kan bruges til at forklare, hvad der sker, hvis politikerne træffer et valg, men modellerne vælger ikke selv. Danmark står overfor store udfordringer i den kommende tid. Vi udfordres i den globale konkurrence af nye aktører. Samtidig ændres befolkningens alderssammensætning: Vi bliver stadig færre til at forsørge stadig flere ikkeerhvervsaktive. Herom er politikerne for så vidt enige. Men de har forskellige løsninger på problemerne. Viften af muligheder er talrige, især hvis man også medtog de forslag, der efter al sandsynlighed ikke ville kunne opnå politisk flertal. Heller ikke efter et folketingsvalg: Gennemføre arbejdsmarkedsreformer, der kan tilskynde til at øge udbuddet af arbejdskraft. Gøre arbejdsugen længere også selv om det ville være i modstrid med»den danske model«, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der bestemmer. Tiltrække udenlandsk arbejdskraft i stort omfang, fx ved at udstede midlertidige arbejdstilladelser til de fag, hvor der kan opstå mangel. Beskære de offentlige velfærdsydelser for at finansiere lettelser i skatten på arbejdsindkomst som et incitament til at øge arbejdsudbuddet. Sænke serviceniveauet eller indføre brugerbetaling for alle med undtagelse af dem med de laveste indkomster. Gennemføre skattereformer, der flytter skatten væk fra arbejde, for i stedet at beskatte boligen og forbrug af knappe ressourcer. Forbedre kvaliteten af uddannelsessystemet, og via offentlige tilskud og incitamenter at fremme teknologiudvikling. Hver af disse tiltag vil virke forskelligt. Nogle vil være mere effektive end andre, nogle vil virke hurtigere end andre og de vil også have en forskellig fordelingspolitisk effekt. Men det er et politisk valg, som politikerne skal påtage sig. Omvendt skal økonomerne være meget varsomme med at komme med anbefalinger, der tangerer det politiske. Sekretariatschef, cand. polit. CURT LILIEGREEN Når talen falder på boligskatter, er diskussionen særlig kompliceret. Det skyldes, at ændringer i boligskatten har en effekt på familiernes rådighedsbeløb efter skat, såvel som på deres formue, fordi boligskatterne indregnes i boligprisen. En stramning i boligbeskatningen vil presse boligpriserne ned over én kam, og det vil ramme alle, der har købt bolig før stramningen. Skattestoppet er i dag indregnet kapitaliseret i boligpriserne, og de familier, der har købt bolig efter skattestoppet, har derfor selv betalt for skattestoppet. En strammere boligbeskatning vil derfor have en klar fordelingspolitisk effekt. Boligen er om noget et område, der kan påvirke, og måske afgøre et folketingsvalg. Derfor vil boligen blive et centralt emne i den resterende del af valgkampen. Den ene ekspert efter den anden vil blive bragt i spil for at iklæde de politiske budskaber troværdighed. Dette kan i sig selv skabe usikkerhed på boligmarkedet på et tidspunkt, hvor dette marked har svært ved at finde sine ben. Underkastet et bombardement af budskaber og tal fra medierne gør man klogt i at være skeptisk, hvis nogen henviser til, at»alle økonomer siger«eller»alle er enige om«. Der er altid to sider af en sag også når det gælder boligbeskatning.

3 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 3 Danskerne frygter stigende boligskatter Vi tror, at der venter boligskatter forude, og at der fra politisk hold er modvilje mod ejerboligen, viser en ny særkørsel fra Danmarks Statistisk Et klart flertal på 69 pct. tror, at skattestoppet ophæves, så ejendomsværdiskatten stiger. Et flertal på 59 pct. forventer, at grundskylden stiger, mens 51 pct. tror, at skatteværdien af renteudgifterne reduceres. Et klart flertal i befolkningen på 65 pct. forventer, at ejerboligmarkedet inden for de næste fem år kommer til at holde for med stigende skatter. Derimod forventer danskerne ikke, at udlejningsboligerne vil blive ramt tilsvarende i form af en afregulering af de gældende regler. Det er hovedkonklusionen af et særligt rundspørge, som Boligøkonomisk Videncenter bad Danmarks Statistik om at gennemføre i forbindelse med centrets maj-undersøgelse af danskernes forventninger til boligpriserne (se side 5). De, som tror, at boligskatten vil stige, er yderligere blevet spurgt, hvordan stigningerne vil finde sted. Her er forventningen, at boligskatterne stiger over en bred kam. ANDEL AF DANSKERNE SOM SVARER JA TIL FØLGENDE SPØRGSMÅL: Vil politikerne øge beskatningen af ejerboligerne? 65% ved at: Fjerne skattestop 69% Forhøje grundskyld 59% Nedsætte skatteværdien af renteudgiften 51% JA Når ophævelsen af skattestoppet udpeges som hovedårsagen til stigningen, kan det skyldes den kritik af skattestoppet, der har været i medierne fra de økonomiske vismænd, Nationalbanken, Det Radikale Venstre og Enhedslisten med flere. få tror på, at skattestigningerne vil blive brugt som led i en omlægning af skatterne, så øgede skatter ét sted bruges til at nedsætte skatten et andet sted. Således tilkendegiver kun 3 pct., at de tror, at provenuet fra øgede boligskatter vil blive brugt 100 pct. til at nedsætte skatter andetsteds. 27 pct. mener, at provenuet delvist kan blive brugt til at nedsætte andre skatter. 70 pct. svarer, at provenuet slet ikke vil blive brugt hertil, selv om politikerne og økonomerne ellers gentagne gange har sammenkædet en stigende boligskat med en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst. DYB TILLIDSKLØFT Tallene antyder, at der er en dyb tillidskløft mellem på den ene side det»establishment«af politikere og økonomer, der anbefaler en omlægning af det danske skattesystem, og på den anden side den almindelige borger, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter. Tallene tyder også på, at befolkningen generelt ikke tror på, at der er politisk velvilje over for ejerboligen. Forholdet er så markant, at vi i Boligøkonomisk Videncenter vil dykke ned i problemstillingen i kommende undersøgelser. Den tilsyneladende mistillid til politikerne kan være påvirket af, at nogen har opfattet forårets politiske forlig om tilbagetrækningsreformen som et brud på de løfter om bevarelsen af efterlønnen og folkepensionsalderen, som politikerne tidligere har udstedt. Jeg opfatter det nærmest som om, at der er opstået en midlertidig skepsis over for det politiske system, siger Curt Liliegreen. VIL HØJERE BOLIGSKATTER BLIVE BRUGT TIL AT NEDSÆTTE ANDRE SKATTER? Ja, helt 3% Ja, delvist 27% Nej, slet ikke 70% I alt 100%

4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 4 SKATTESTIGNINGER PÅVIRKER BOLIGPRISER Det er også spurgt til, hvordan de forventede skattestigninger vil påvirke boligpriserne. Her svarer 58 pct., at de vil påvirke priserne negativt. 29 pct. mener, at ændringerne ikke kommer til at påvirke boligpriserne, mens 9 pct. svarer, at de vil påvirke dem positivt. Umiddelbart kan det forekomme underligt, at så mange (29 pct.) mener, at skattestigningerne ikke vil påvirke boligpriserne. Her skal man imidlertid huske, at tidligere politiske indgreb ikke har hindret stigende priser på ejerboligmarkedet, hvor man ellers havde forventet fald. Det gælder fx den såkaldte»pinsepakke«fra Her nedsatte man skatteværdien af renteudgifterne fra 46 til 33 pct. over nogle år, og der blev spået voldsomme prisfald på ejerboligmarkedet. Det skete imidlertid ikke. Endvidere kan man hævde, at boligpriserne allerede i dag har indregnet en fremtidig skattestigning. Derfor vil effekten af de stigende skatter være begrænset, eller måske ligefrem positiv, hvis indgrebet bliver mindre end frygtet. Kun 30 pct. af de adspurgte tror, at der vil ske en afregulering inden for udlejningsområdet i løbet af de næste fem år med en stigning i huslejen til følge. 60 pct. giver udtryk for, at de ikke tror på huslejer, mens 10 pct. svarer»ved ikke«. RØD BLOK OG BLÅ BLOK For bedre at forstå befolkningens forventninger til boligskatterne er der i særkørslen også spurgt til, om man tror rød blok eller blå blok vil beskatte ejerboligen hårdest. 43 pct. svarer, at det er ligegyldigt, hvilken farve regeringen har, idet man forventer, at begge sider vil beskatte lige meget. 10 pct. tror, at blå blok vil beskatte ejerboligen hårdere end rød blok. Det kan forekomme overraskende i forhold til de officielle udmeldinger fra den nuværende regering. 42 pct. tror, at rød blok vil beskatte ejerboligen hårdere end blå blok. Man skal dog nok vare sig for at fortolke disse tal alt for håndfast. I den slags spørgsmål kan det være svært for den adspurgte at se bort fra egne politiske sympatier og antipatier, og der kan her være tale om en politisk tilkendegivelse mere end en neutral vurdering af spørgsmålet. Befolkningen tror således ikke på, at der vil ske politiske indgreb på alle boligmarkedets delmarkeder, men at det alene er boligejerne, der må holde for. Der er ikke spurgt til, hvad der ligger bag disse forventninger, eller om de adspurgte oplever dem som rimelige. FORVENTNINGER INKLUDERET I PRISEN Hvad betyder nu disse forventninger for boligmarkedet? Da troen på øgede skatter er så udbredt, må det antages, at disse forventninger allerede i dag er indarbejdet i boligefterspørgslen og boligpriserne. Forventninger om øget skat vil, ligesom forventninger om stigende rente, bremse boligefterspørgslen og presse boligpriserne nedad i et eller andet omfang. Man kan spørge, om forventningerne om en øget boligskat repræsenterer noget nyt. Hvis befolkningen over længere tid fx i et tiår har regnet med, at skatterne ville blive sat op på boligområdet, er det ikke tale om nogen ekstra negativ effekt af forventningerne. Boligøkonomisk Videncenter har ikke tidligere undersøgt dette forhold, så vi har ikke noget sammenligningsgrundlag. Men vi ved fra andre undersøgelser, bl.a. fra en Green-analyse i Børsen fra 2006, at der dengang var et klart flertal, der forventede, at boligskatterne steg, siger Curt Liliegreen. For at vurdere alvoren i frygten for de stigende boligskatter har Videncentret også spurgt, om man vurderer, at ejerboligen vil være mere eller mindre attraktiv set i forhold til en lejebolig om fem år i forhold til i dag. 43 pct. svarer, at ejerboligen om fem år er relativt mere attraktiv end i dag. 39 pct. tilkendegiver, at det vil være som i dag. Kun 15 pct. tror, at ejerboligen vil blive mindre attraktiv. Dette sætter angsten for boligskatter i relief. På trods af, at der er forventninger om stigende boligskatter og renter (se Nyhedsbrev fra marts 2011), forventer man ud fra en samlet betragtning, at disse indgreb ikke vil ramme så hårdt. Dette er konsistent med, at et flertal også forventer stigende boligpriser om fem år, anfører Curt Liliegreen. HVEM VIL BESKATTE EJERBOLIGEN MEST? Begge sider vil beskatte lige meget 43% Blå blok 10% Rød blok 42% Ved ikke 5% I alt 100%

5 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 5 Pessimismen er ved at bide sig fast Danskerne forventer, at boligpriserne dykker i løbet af det næste år. Også på det længere sigt er vores forventninger til prisudviklingen aftagende. Især de ældre er blevet pessimister, når de skal vurdere fremtiden Der er nu flere, der tror, at priserne på boligmarkedet vil falde i løbet af det næste år sammenlignet med dem, der tror på, at priserne vil stige. Det fremgår af en undersøgelse af befolkningens forventninger til boligpriserne, som Danmarks Statistik har udført for Boligøkonomisk Videncenter i maj I starten af 2010 skete der en vending til det mere positive i danskernes forventninger til den fremtidige prisudvikling på boligmarkedet. Men siden foråret 2010 er det gået den modsatte vej. Den andel, der tror, at boligpriserne vil ligge om ét år, er faldet støt. I maj 2010 troede 44 pct., at priserne ville være. Et år senere var denne andel reduceret til 22 pct. Samtidig steg andelen af dem, der forventer lavere priser, fra 4 til 28 pct. Der er altså flere, der tror, at priserne vil falde, end der er folk, der mener, de vil stige. I en kommentar til tallene siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter: Skredet i forventningerne er nu så markant, at det må formodes at slå igennem på boligmarkedet og medføre lavere priser. Der kan i dag observeres et rekordstort udbud af ejerboliger til salg, hvilket indikerer, at markedet presses af de negative forventninger. PESSIMISME OGSÅ PÅ DET LANGE SIGT Ses der længere ud i fremtiden, er der sket en mindre forværring af forventningerne, men slet ikke i samme størrelsesorden som på 1 års sigt. I maj 2010 forventede 62 pct. af de adspurgte priser i løbet af de næste fem år. Den andel lå i maj 2011 på 51 pct. I maj 2010 forventede 8 pct. lavere priser. Den andel er i dag, et år efter, steget til 15 pct. Befolkningen forventer altså et nyt dyk i boligpriserne, det man har døbt et»dobbelt dip«, men ikke et langvarigt dyk, siger Curt Liliegreen. Men hvorfor er forventningerne vendt til det mere negative? Dagligt lytter folk til udtalelser fra regering og økonomer om, at dansk økonomi er over den værste krise. Ledighedskurven er tilsyneladende knækket. Hvem er det blandt danskerne, der nu er blevet pessimister, og hvorfor? Boligøkonomisk Videncenter s undersøgelse går et spadestik dybere end andre forventningsundersøgelser på boligmarkedet og giver en antydning herom. Befolkningens forventninger til boligpriserne om ét år i december, august og maj 2010 samt maj 2011 BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR I DECEMBER, AUGUST OG MAJ 2010 SAMT MAJ 2011 Befolkningens forventninger til boligpriserne om ét år i december, august og maj 2010 samt maj % 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Befolkningens forventninger til boligpriserne om fem år i december, august og maj 2010 samt maj % 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 0% Højere Højere Højere Højere På samme niveau På samme niveau På samme niveau På samme niveau Lavere Lavere Lavere Lavere lavere lavere lavere lavere Ved ikke Ved ikke Ved ikke Ved ikke December 2010 August 2010 December 2010 August 2010 BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM FEM Befolkningens ÅR I DECEMBER, forventninger AUGUST OG til boligpriserne MAJ 2010 SAMT om fem MAJ år 2011 i december, august og maj 2010 samt maj 2011 December 2010 August 2010 December 2010 August 2010

6 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 6 DE ÆLDRE ER BLEVET PESSIMISTER Fordelt på aldersgrupper kan besvarelserne om priserne i form af»meget «,»«,»på samme niveau«,»lavere«,»meget lavere«og»ved ikke«sammenvejes til et såkaldt nettotal, hvor et højt nettotal er udtryk for optimisme. I maj 2010 var alle aldersgrupper positive i forhold til den fremtidige prisudvikling. De mest positive var de ældre i aldersklasserne over 60 år. Det billede har ændret sig dramatisk. Aldersklassen fra 60 til 69 år havde i maj 2010 et positivt nettotal på 19,39. Det var i maj 2011 faldet til -11,27. Det betyder, at den gruppe, der var mest optimistisk i maj 2010 nu er blevet den mest pessimistiske. De årige har oplevet et fald i nettotallet fra 17,24 til -6,12. Derimod har yngre mellem 20 og 29 år oplevet et stigende nettotal fra 7.73 til Befolkningens forventninger er altså»tippet«. Det er nærliggende at tro, at den heftige debat, der har været omkring tilbagetrækningsreformen, har påvirket især de ældre, og at det er årsagen til denne demografiske forskydning i besvarelserne. Selvom mange af de adspurgte ældre ikke rammes direkte af reformen, fordi de allerede har trukket sig tilbage, kan debatten have efterladt usikkerhed hos denne gruppe. Måske sidder de tilbage med en fornemmelse af, at det er dem, der nu skal betale regningen, siger Curt Liliegreen. Der er modtaget besvarelser i undersøgelsen et antal, der vurderes af Danmarks Statistik som værende repræsentativ for befolkningen. MERE FOKUS PÅ RENTEN I undersøgelsen fra Boligøkonomisk Videncenter spørges der også til, hvad det er for forhold, man lægger til grund i vurderingen af de fremtidige boligpriser. Disse forhold har været bemærkelsesværdigt stabile, siden undersøgelsen første gang blev gennemført i februar Der er dog små forskydninger. Den vigtigste faktor har hver gang været den faktiske prisudvikling inden for det seneste halve år. 76 pct. af de adspurgte peger på, at de har vurderet fremtiden på baggrund af den seneste prisudvikling. Det er stort set som de forrige gange, hvor andelen har varieret mellem 72 og 75 pct. Den næstvigtigste faktor er»danmarks økonomiske situation«. 65 pct. svarer, at de har skelet hertil i deres besvarelse. Dette er også stort set som de forrige gange, hvor andelen har svinget mellem 65 og 70 pct. Den tredjevigtigste faktor er renten. 50 pct. svarer i maj 2011, at de har set på renteudviklingen. Den andel har tidligere ligget på pct. af de adspurgte. Noget tyder altså på, at renten har fået stigende betydning. Da der har været meget fokus på forventninger om rentestigninger i perioden, og mange advarsler til flekslånerne, giver det mening, at renten nu vejer tungere i vurderingen af fremtiden. FORSKELLIGE ALDERSGRUPPERS HOLDNING TIL BOLIGPRISERNE OM ET ÅR, UDTRYKT VED NETTOTAL Forskellige aldersgruppers holdning til boligpriserne om et år, udtrykt ved nettotal HVAD TÆNKER DANSKERNE PÅ, NÅR DE UDTALER SIG OM DERES FORVENTNINGER TIL HUSPRISERNE OM ET ÅR? Hvad tænker danskerne på, når de udtaler sig om deres forventninger til huspriserne om et år? 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15, år år år år år år 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prisudviklingen på boliger i det seneste halve år Danmarks økonomiske situation Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser Familie/Venner/ Bekendtes udtalelser En ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Realkreditinstitutternes annoncer eller udtalelser

7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 7 Private udlejningsboliger til fordel for hvem? Boligøkonomisk Videncenter og DREAM vil sammen undersøge hvem, der har fordel af reguleringsgevinsten på lejemarkedet og hvor meget Hvor meget og hvordan ville lejen i de private udlejningsboliger stige, hvis huslejen blev givet fri? Hvordan ville lejestigningerne fordele sig geografisk? Og hvilke befolkningsgrupper har i dag fordel af, at lejen ikke er markedsbestemt? Det er nogle af de spørgsmål, som Boligøkonomisk Videncenter og Danish Rational Economic Agent Model, DREAM, har sat sig for at besvare i et projekt om reguleringen af huslejen i de private udlejningsboliger. Eller udtrykt mere præcist: Projektet skal beregne fordelen for lejerne ved den regulering af huslejerne, som finder sted i dag. Lejereguleringen tjener i dag to hovedformål: Et boligsocialt formål, der sammen med boligstøtten skal sikre en rimelig boligstandard for de, der har lave indkomster. Desuden skal reguleringen sikre en beskyttelse af lejerne, der i forhold til udlejeren som regel må betragtes som den svage part. Det er derfor interessant at undersøge, om reguleringen virkelig opfylder sit boligsociale formål. En sådan beregning kan forstås som en evaluering af, hvordan lovkomplekset fungerer i forhold til sit erklærede sigte. KOMPLICEREDE REGLER De danske private udlejningsboliger er omfattet af et kompliceret regelsæt. De fleste private udlejningsboliger er placeret i kommuner, hvor boligreguleringsloven er i kraft. Med visse undtagelser fastsættes huslejen som en omkostningsbestemt husleje, hvor ejeren som hovedregel får et kapitalafkast svarende til 7 pct. af ejendomsværdien ved den 15. almindelige vurdering fra 1973 samt dækning for driftsudgifter. For ejendomme, der er taget i brug efter 1963, åbnes der for en nærmere bestemt»passende forrentning«alt efter, hvornår ejendommen er taget i brug. I de kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringsloven, gælder lejeloven og»det lejedes værdi«, som er en politisk fastlagt størrelse. For lejligheder opført efter 1991 er der adgang til at aftale en markedsleje. Den regulerede leje er lavere end den leje, der ville gælde i et helt afreguleret marked. Forskellen kaldes»reguleringsgevinsten«. BYGGER VIDERE PÅ TIDLIGERE ERFARINGER Når man skal undersøge, om reguleringen tilgodeser boligsociale formål, er det vigtigt 1) at kende huslejen i dag 2) at kunne opstille en model for huslejen ved en fri lejefastsættelse og 3) at man ud fra registerdata over beboerne kan se, hvordan reguleringsgevinsterne fordeler sig på forskellige typer af beboere. Sådan en beregning har blandt andet Det Økonomiske Råd (DØR) gennemført i Regnestykket er imidlertid mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. Det er bl.a. på den baggrund, at Boligøkonomisk Videncenter har allieret sig med talknuserne i DREAM.

8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 8 DØR blev i sin tid kritiseret for sit regnestykke, eller især den måde, resultaterne blev præsenteret på. Boligøkonomisk Videncenter og DREAM bygger videre på disse erfaringer, og vil bestræbe sig på at forklare deres beregninger meget udførligt for at forebygge enhver misforståelse. Men allerede inden projektet er gået i gang, gør de to parter klart, at der ikke er ét forkromet facit i regnestykket. Det vil hvile på så mange forskellige forudsætninger, at det vil være mere retvisende at angive udfaldet i form af nogle intervaller for de mulige lejestigninger ved en afregulering. BEREGNINGEN TRIN FOR TRIN Til start vil DREAM benytte en statistik over dagens huslejeniveau, som Socialministeriet råder over, og som baserer sig på indberetninger i tilknytning til boligydelse. Dernæst vil DREAM beregne huslejen i en helt fri markedssituation. Det kræver to trin: For det første skal man kunne beregne, hvor meget en udlejningsejendom ville være værd i et helt frit marked. For det andet skal man beregne, hvor mange pct. af denne ejendomsværdi, en udlejer ville tage i årlig husleje på det frie marked alt inklusive. Det første trin kan gøres ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret, BBR, og SKAT s model for vurdering af ejendomme. BBR har en lang række tekniske oplysninger om den enkelte bolig. SKAT s ejendomsvurderingsmodel giver mulighed for at prissætte en lang række individuelle karakteristika ved en ejendom. Når BBR kombineres med SKAT s model, får man derfor et bud på markedsværdien af ejendommene. Det næste trin opstiller en formel for huslejen i procent af ejendomsværdien. Denne huslejeprocent skal dække alle udlejerens omkostninger til grundskyld, til rengøring og småreparationer og vicevært, og sidst men ikke mindst, skal formlen dække udlejerens krav til kapitalafkast og risikopræmie. FORUDSÆTNINGERNE FRA 2001 Udgifterne til drift blev i 2001 sat til 1,3 pct. baseret på de almene boligers regnskaber. Denne faktor kan ikke påvirke regnestykket voldsomt. Om man forudsætter driftsudgifterne til 1 pct. eller 1,3 pct. betyder ikke alverden i forhold til den usikkerhed, der knytter sig til de andre parametre. Udtrykket kan også udvides med forventninger til kapitalgevinster. Jo større kapitalgevinster, som udlejer forventer, desto lavere husleje er han parat til at acceptere. DØR satte i 2001 de forventede kapitalgevinster lig med nul. I sin tid satte DØR kravet til afkast til kapitalafkast til 4 pct. årligt og risikopræmien til 3 pct. I alt et krav til afkast på 7 pct. om året. Beregningen er meget følsom over for ændringer i disse forudsætninger. Blandt andet derfor gør man klogt i at operere med intervaller frem for ét hovedresultat med to streger under. Er afkastkravet således 6 pct. i stedet for 7, påvirker det beregningen mærkbart. De 4 pct., som DØR forudsatte, skulle svare til»bedste alternative forrentning«. Hvis man i stedet fortolker kravet til forrentning sådan, at det skal modsvare den langsigtede reale forrentning i samfundet ( fx udtrykt ved det økonomiske begreb,»the natural real interest rate«), vil forrentningen næppe være mere end 2 pct. Der er således grobund for en udførlig diskussion om dette emne, og forrentningen kan ikke bare antages uden videre. Det økonomiske begreb,»the natural real interest rate«, kan ikke observeres direkte, men må beregnes som realrenten»når økonomien befinder sig i balance«. (Teknisk kan det udtrykkes som når økonomiens»output gap«er lig med nul. Det sker, når det faktiske bruttonationalprodukt er lig med det potentielle bruttonationalprodukt. I denne situation er der ikke inflationære eller deflationære tendenser). SVÆRT MED KRAV TIL KAPITALAFKAST Man kan ikke sammenligne renten på de 4 pct. med realafkastet på aktier. De 4 pct., som DØR anvendte i 2001, er den risikofrie forrentning. Afkastet på aktier på langt sigt må indeholde en risikopræmie. For hele perioden har danske aktier i gennemsnit givet et realt afkast på 4,6 pct. årligt. Hvis man forudsatte, at afkastet på ejendomme også skulle være 4,6 pct. realt om året, og lagde 3 pct. oveni som risikopræmie, havde man medregnet risikopræmier to gange. Man må heller ikke forveksle afkastkravet med det totale afkast på ejendomme, som man kan aflæse i fx Ejendomsforeningen Danmarks ejendomsindeks, for her indgår også værditilvæksten på ejendommene.

9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 SIDE 9 TRIN I BEREGNINGEN AF REGULERINGSGEVINSTEN Statistik over eksisterende husleje Oplysninger om de eksisterende boliger Beregning af markedsværdi Grundskyld Omkostninger til administration, afskrivninger, drift og vedligeholdelse Real forrentning Risikopræmie DATAKILDE Socialministeriet Bygnings- og Boligregistret, BBR SKAT s ejendomsvurderingsmodel Grundskyldspromille gange med grundens andel af ejendomsværdien Hentes fra data for almene boliger Antages forskellige alternativer Antages forskellige alternativer I forbindelse med beregningerne vil de potentielle fejlkilder blive identificeret og vurderet efter deres indbyrdes vægt. I de tilfælde, hvor der er usikkerhed i forudsætningerne, vil der blive foretaget følsomhedsberegninger. HØJ ELLER LAV GEVINST IFT INDKOMSTFORDELING Da Det Økonomiske Råd i sin tid vurderede reguleringsgevinsterne, fandt man, at personerne med den højeste indkomst blandt lejerne også fik den højeste gevinst. Det resultat skal dog tolkes med en vis varsomhed. Som udgangspunkt er der intet mærkeligt i, at en regulering på et marked giver de højestlønnede de største fordele. De højestlønnede er også dem, der har råd til at erhverve mest af en vare, her boligen. Derfor kan de høste de største fordele. På samme vis er det også de højestlønnede, der har de største fordele af skattestoppet for ejendomsværdiskatten, fordi de bor i de dyreste ejendomme. På samme måde er det de højest lønnede, der har den største fordel af, at der er en skatteværdi ved at have renteudgifter. Problemstillingen er imidlertid mere kompleks, eftersom de personer, der er»højindkomstgrupper«blandt lejerne ikke vil være det i samme udstrækning blandt boligejerne, hvor gennemsnitsindkomsten er. Derfor bliver man nødt til at vurdere, om en lejer har en høj eller lav indkomst i forhold til den samlede indkomstfordeling i samfundet. Projektet er det andet i en række af studier af udlejningsområdet. Det starter i august 2011 og forventes færdigt i august NYHEDSBREV Juni 2011 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Jørgen Witved Colourbox

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger AUGUST 4 5% 5% 5% 4% 8% 5% 8% 9% 4% 8% 8% 7% -9 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-69 årige 7-74 årige Andel af respondenter i

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( ) Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat

Læs mere

Fremtidens ældrebolig er allerede bygget

Fremtidens ældrebolig er allerede bygget Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2011 Fremtidens ældrebolig er allerede bygget Ældre over 70 år er godt tilfredse med med deres bolig og det kvarter, de bor i. Det viser en stor undersøgelse,

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Markedet for lejeboliger i 2015

Markedet for lejeboliger i 2015 Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

Krisen sidder dybt i danskerne

Krisen sidder dybt i danskerne Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 Krisen sidder dybt i danskerne Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i 2009-2012 skal skabe bedre overblik

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Beskatning af jord og fast ejendom?

Beskatning af jord og fast ejendom? En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom?

Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom? Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering i fast ejendom? Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsinvestering - hvorfor investering

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 28. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del) af 23. marts

Læs mere