Spørgsmål og svar vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt i relation til Jyllands-Postens artikler den 7. og den 10.
|
|
- Merete Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : : : : 11. november Spørgsmål og svar vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt i relation til Jyllands-Postens artikler den 7. og den 10. november Hvor sikkert er skønnet over anlægsomkostningerne? Anlægsbudgettet for Femern Bælt forbindelsen er baseret på en forudsætning om, at projektet udføres som en skråstagsbro med en firesporet motorvej og to jernbanespor. En skråstagsbro er en gennemprøvet brotype, svarende til den, der kendes fra Øresundsbron. De realiserede byggeomkostninger fra Øresundsbron har bl.a. ligget til grund for anlægsbudgettet for Femern Bælt projektet, der således har kunnet udarbejdes med en rimelig stor grad af sikkerhed. Professor Bent Flyvbjerg nævner i sin rapport fra juni 2004 Procedures for Dealing with Optimism Bias in Transport Planning i alt 12 tekniske grunde til, at transportinfrastrukturprojekter overskrider budgetterne. De fleste af disse er imidlertid kun af begrænset relevans for Femern projektet. Det gælder f. eks. ekspropriationsomkostninger, idet der stort set ikke skal eksproprieres til projektet. Ligeledes nævnes ny og uprøvet teknologi. Femern projektet vil som nævnt bygge på velkendt teknologi. Derimod er der på nuværende tidspunkt en vis, men dog begrænset, risiko, hvad angår de geotekniske forhold i Femern Bælt. De direkte byggeomkostninger er beregnet til 25 mia. kr. Hertil kommer 5 mia. kr. i reserver til uforudsete omkostninger, d.v.s. at reserverne svarer til 20 pct. af byggeomkostningerne. For projektets rentabilitet er det desuden af betydning, hvor stor støtte projektet vil få fra EU. Meget tyder på, at EU vil støtte projektet med op til 20 pct. af anlægsomkostningerne. I rentabilitetsberegningerne er der i dag kun regnet med EU-tilskud på 10 pct. Det betyder, at det er meget tænkeligt, at projektets økonomi vil blive styrket med yderligere 2 ½ - 3 mia. kr.
2 Side 2 af 8 2. Vil det ikke være en bedre forretning at bygge forbindelsen som en ren vejforbindelse? Forskellen i tilbagebetalingstid for en ren vejforbindelse i forhold til en kombineret vej- og baneforbindelse er ikke ret stor. Det skyldes, at en meget stor del af udgifterne går til fundamenter og bropiller, der skal dimensioneres for skibsstødskræfter, naturmæssige påvirkninger, miljøkrav osv. Udgifterne er således i vid udstrækning uafhængige af, om der er tale om en ren vejbro eller en kombineret vej- og jernbanebro. Det vurderes således, at merudgiften ved at tilføje en jernbane er ca. 25 pct. af anlægssummen for en kombineret vej- og jernbanebro. Dertil kommer, at jernbanen forventes at bidrage med indtægter i størrelsesordenen knap 400 mio. kr. årligt. Ud fra en bredere transportpolitisk vurdering anses det desuden for væsentligt, at Femern Bælt forbindelsen udformes som en kombineret forbindelse, hvorfor det da også synes givet, at EU ikke støtter projektet i samme omfang, hvis der ikke bliver en jernbane på forbindelsen, eftersom det i et europæisk perspektiv er målsætningen på langt sigt at få overført især godsmængder fra vej til jernbane. 3. Hvorfor nøjes man ikke med at bygge en 2- eller 3-sporet vejforbindelse? Med en gennemsnitlig trafik på køretøjer pr. døgn efter åbningen vil det jo være nok til at afvikle trafikken. Af konstruktionsmæssige årsager er det sådan, at omkostningerne ved en 2- eller 3-sporet forbindelse ikke vil være ret meget lavere end ved en 4- sporet motorvej. Set over broens forventede levetid på ca. 100 år vil kapaciteten på en sådan landevejsforbindelse være opbrugt langt tidligere. Det vil være urimeligt kompliceret og dyrt at skulle udbygge kapaciteten senere, set i forhold til de marginale omkostninger, der er ved at bygge en 4-sporet motorvej fra begyndelsen. Endelig er trafiksikkerheden væsentlig bedre på en 4-sporet motorvej end på en landevej.
3 Side 3 af 8 4. Overvurderer trafikprognoserne ikke trafikken, bl.a. i lyset af erfaringerne fra andre betalingsmotorveje, hvor trafikken efter åbningen har ligget under prognoserne? Erfaringerne fra andre betalingsmotorveje har kun begrænset relevans for Femern projektet, da disse så godt som altid bygges på steder, hvor der er alternative gratis veje, der kan benyttes. En fast forbindelse over Femern Bælt anlægges et sted, hvor der ikke er gratis alternativer, og hvor der allerede i dag er en betalingsvilje, idet bilisterne jo betaler for at benytte færgerne. Trafikprognoserne er udarbejdet af uafhængige konsulentfirmaer på grundlag af omfattende modelberegninger og efter de metoder, der anvendes internationalt til sådanne analyser. Der er imidlertid flere forhold, der peger i retning af, at trafikprognoserne er forsigtige. Trafikspringet efter åbningen er således kun beregnet til at være på 40 pct. i forhold til trafikken med fortsat færgefart. Det er væsentligt lavere end de trafikspring, der er kommet efter åbningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Der er kun regnet med en årlig trafikvækst på ca. 1,6 pct. med Rødby- Puttgarden færgerne i perioden , hvor forbindelsen forventes åbnet. Historisk set er trafikken over Rødby-Puttgarden vokset med knap 4 pct. om året siden 1970, og fra 1999 til i dag er trafikken vokset med ca. 60 pct., svarende til i gennemsnit ca. 10 pct. om året. Hvis denne tendens fortsætter de kommende år, vil startniveauet for trafikken ved åbningen af den faste forbindelse være højere end trafikprognoserne viser. I de økonomiske beregninger er der forudsat en årlig vækst i trafikken på 1,7 pct. fra åbningen af forbindelsen frem til Det er væsentligt lavere end den historiske vækst i trafikken mellem Rødby og Puttgarden, og lavere end den historiske vækst i trafikken på de danske og tyske motorveje. Også det peger i retning af, at trafikprognoserne er forsigtige. Det fremstilles i artiklen i Jyllands-Posten som noget odiøst, at trafikprognosen forventer køretøjer om dagen i 2015, mens en ældre prognose viste køretøjer. Det, der ikke bliver nævnt, er, at den gamle prognose forudsagde trafikken i 2010 og ikke i 2015, som den nye. Hvis der korrigeres for forskellene i årstallene, er trafiktallene i den seneste trafikprognose ikke meget højere end i den tidligere. Der er i rapporten Fast forbindelse over Femern Bælt - Finansiel analyse, som blev offentliggjort i juni 2004, gennemført en lang række følsomheds-
4 Side 4 af 8 analyser, hvor bl.a. trafikniveauet ved åbningen og væksten efter åbningen af forbindelsen er varieret. Disse beregninger viser bl.a., at hvis trafikvæksten efter åbning af forbindelsen ændres i op- eller nedadgående retning, med 0,5 pct. point påvirker det den forventede tilbagebetalingstid med 2 år i forhold til de 25 år, der er beregnet i grundforløbet. I et scenario, hvor startniveauet for trafikken er ca. 5 pct. lavere end i grundforløbet, forlænges tilbagebetalingstiden tilsvarende med 2 år i forhold til grundforløbet. Det bør i øvrigt bemærkes at det i alle de finansielle analyser er forudsat, til dels på baggrund af erfaringerne fra Øresund, at det prognosticerede trafikniveau ført nås efter en 4-årig indtrængningsperiode på markedet. Trafikken i de første år efter åbningen antages således at være noget lavere end trafikken ifølge trafikprognoserne. 5. De svenske speditører har udtalt, at de ikke vil flytte lastbiltrafik fra Sverigesfærgerne til en fast forbindelse over Femern Bælt, da de ikke finder, at broen giver dem væsentlige fordele frem for færgerne. Underminerer det ikke trafikprognoserne? Der er i trafikprognosen og dermed også i den finansielle analyse kun indeholdt en ganske beskeden overflytning af lastbiltrafik fra Sverigesruterne til Femern med en fast forbindelse. Og det er næppe sandsynligt, at speditørers og vognmænds anvendelse af en bro skulle være mindre end brugen af Rødby-Puttgarden færgerne i dag, også når man tager i betragtning, at prisen på den faste forbindelse forudsættes at være den samme som på færgerne i dag Vurderingerne fra de svenske speditører svarer således nogenlunde til vurderingerne i de trafikprognoser, der ligger til grund for Femern projektet. 6. Er en realrenteforudsætning på 3,5 pct. p.a. ikke for optimistisk? Realrenten i Øresundsprojektet har siden låntagningen blev påbegyndt i 1993 i gennemsnit været ca. 2 pct. p.a. På Storebæltsprojektet har den gennemsnitlige realrente været ca. 3 pct. p.a. siden Bl.a. derfor vurderes en realrente på 3,5 pct. p.a. at være forholdsvis forsigtigt sat, men det er en af de størrelser, det er vanskeligst at spå om med en tidshorisont på op mod 40 år fra nu af som på Femern Bælt projektet.
5 Side 5 af 8 Der er i rapporten Fast forbindelse over Femern Bælt - Finansiel analyse, som blev offentliggjort i juni 2004, gennemført en lang række følsomhedsanalyser, hvor bl.a. realrenten er varieret. Disse beregninger viser, at en ændring i realrenten i op- eller nedadgående retning, på 0,5 pct. point kun påvirker den forventede tilbagebetalingstid med 2 år i forhold til de 25 år, der er beregnet i grundforløbet. 7. Hvad er kommentaren til, at den private sektor i sine tilkendegivelser fra interessetilkendegivelsesrunden i mente, at projektet kun ville kunne realiseres af den private sektor med store offentlige tilskud? Og hvordan kan det være, at projektet kan blive rentabelt i offentligt regi, når det ikke er det i privat? Når den private sektor på det dengang foreliggende grundlag ikke ville påtage sig den fulde risiko for projektet, skyldtes det bl.a., at man mente, at der var for stor usikkerhed om vejtrafikindtægterne samt indtægterne fra jernbanedelen. På den baggrund er der siden 2002 gennemført et omfattende analysearbejde for nærmere at belyse bl.a. disse forhold. Således er trafikprognosen blevet opdateret og der er blevet gennemført en revurdering af jernbanens betalingsevne. Det har resulteret i, at den forventede betaling fra jernbanen for benyttelsen af en fast forbindelse over Femern er nedjusteret. Den finansielle analyse, der foreligger i dag, er således langt mere gennemarbejdet end i Revisionen af forudsætningerne har i øvrigt medført, at skønnene over udgifterne til drift og vedligehold af forbindelsen er blevet reduceret. Det er sket på bais af de faktisk konstaterede udgifter på forbindelserne over Storebælt og Øresund. Den private sektor kan heller ikke i dag forventes at påtage sig den fulde risiko for projektet. Det skyldes først og fremmest projektets størrelse og den meget lange tidshorisont i forhold til private projekter, der betyder, at der indregnes en høj forrentning af kapitalen og en betydelig risikopræmie. Dertil kommer, at låneomkostningerne i privat regi vil være noget højere end lån baseret på statsgarantier. Endelig skal det bemærkes, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet i form af f.eks. reduceret forurening og sparet rejsetid, ikke vil have værdi for en privat investor, men i høj grad har det for samfundet som sådan. Det er velkendt fra andre store trafikprojekter, at de samlede samfundsmæssige gevinster ved sådanne projekter er større end de konkrete driftsøkonomiske gevinster for en privat investor. Også derfor har staten en
6 Side 6 af 8 interesse i projektet, selv hvis den private sektor ikke er interesseret i at deltage. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan indbygges et privat element i den samlede finansiering, således at den private sektor vil bære en del af risikoen. Det er Trafikministeriet i gang med at undersøge i samarbejde med bl.a. det tyske Trafikministerium. 8. Hvad er kommentaren til, at statsgarantien ikke er gratis? Det er i princippet en rigtig observation. For statsgarantien betyder naturligvis, at staterne påtager sig en risiko. Det drejer sig imidlertid om at vurdere, om der er et fornuftigt forhold mellem den besparelse på finansieringsomkostningerne, som statsgarantierne indebærer, og den reelle risiko for at statsgarantierne bliver udløst. Her er det vurderingen, at staterne og dermed samfundet får mere ud af at løbe denne risiko end at betale de private for at gøre det. Erfaringerne med de faste forbindelser over Storebælt og Øresund er i øvrigt gode. Intet tyder på, at staterne kommer i en situation, hvor statsgarantierne skal indfries. 9. Vil Trafikministeriet bruge den model, der er udarbejdet af professor Bent Flyvbjerg, for at få en mere realistisk vurdering af anlægsomkostningerne? Bent Flyvbjerg sætter fokus på det konstaterbare forhold, at en række anlægsprojekter både i Danmark og udlandet har vist sig at blive dyrere end budgetteret. Bent Flyvbjerg har beregnet de gennemsnitlige budgetoverskridelser på forskellige typer af projekter og anbefaler, at man bruger disse som rettesnor for vurderingen af nye projekter. Men som han også påpeger, vil det samtidig være nødvendigt at se på de individuelle forhold på de forskellige projekter.
7 Side 7 af Det hævdes, at en fast forbindelse over Femern Bælt ikke vil betyde vækst og nye arbejdspladser på Lolland-Falster. Hvad er ministerens kommentarer til det? I en artikel i Jyllands-Posten den 10. november 2004 hævder direktør Nils Groes, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, at det er direkte forkert, at en fast forbindelse over Femern Bælt skaber vækst. Nils Groes fremfører endvidere, at det er ren ønsketænkning, at der kommer nye arbejdspladser på Lolland-Falster. Det må have undgået Nils Groes opmærksomhed, at Trafikministeriet i juni 2004 offentliggjorde rapporten Economy-wide benefits Dynamic and Strategic Effects of af Fehmarn Belt Fixed Link. Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics i samarbejde med et af Tysklands førende analyseinstitutter, Prognos, samt ikke mindst Dr. Johannes Bröcker fra Christian Albrechts universitetet i Kiel, Dr. Torben Holvad fra Transport Studies Unit på universitetet i Oxford og Dr. Michael Gasiorek fra University of Sussex. Rapporten dokumenterer, at der vil være en samlet økonomisk gevinst ved en fast forbindelse på omkring 3 mia. kr. som følge af de langsigtede og dynamiske effekter. I forhold til regionens størrelse vil Storstrøms Amt få den største gevinst. Dertil kommer, at der vil være et stort potentiale for Lolland-Falster i anlægsfasen. Samlet set vil det kræve ca mandår at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt. Det skønnes således, at der i gennemsnit vil være direkte eller indirekte beskæftigede med etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt i de ca. 7 år, byggeriet vil stå på. Der er ingen tvivl om, at der vil være gode muligheder for at lokale specialarbejdere med de rette kvalifikationer vil kunne finde beskæftigelse på brobyggeriet. Ligeledes vil der være en stor lokal efterspørgsel efter alle former for serviceydelser, der knytter sig til byggeriet. Der henvises i øvrigt til følgende publikationer fra Trafikministeriet, som kan findes på Trafikministeriets hjemmeside, Femern Bælt. En ny forbindelse til Europa, oktober 2004 Copenhagen Economics Aps og Prognos AG: Economy-wide benefits Dynamic and Strategic Effects of a Fehmarn Belt Fixed Link, juni 2004 Copenhagen Economics Aps og Prognos AG: Economy-wide benefits Technical report. Dynamic and Strategic Effects of a Fehmarn Belt Fixed Link, juni 2004 Sund & Bælt: Finansiel analyse, juni 2004
8 Side 8 af 8 COWI og Danmarks Transportforskning: Samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt, marts 2004 Fehmarn Belt Traffic Consortium: Fehmarn Belt Forecast 2002 Reference Cases, Supplement to Final Report of April 2003, november 2003 Sund & Bælt: Femern Bælt Sammenfatningsrapport, juni 2003 Fehmarn Belt Traffic Consortium: Fehmarn Belt Forecast 2002 Final Report, april 2003 Sund & Bælt: Financial Analysis, Traffic Forecast and Analysis of Railway Payment Summary Report, marts 2003 TetraPlan: Fehmarn Belt Fixed Link Analysis of Rail Infrastructure Payment, marts 2003.
Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereEn fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi
En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereFAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet
Læs mereFAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister
Læs mereTeknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen
Læs mereØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE
9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk
Læs mereKommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par
Læs mereFEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER
November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereStigende opbakning til Femern Tunnel
Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel
Læs mereFemern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster
Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Denne præsentation Dynamiske effekter ved
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereKarsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk
Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en
Læs mereAnlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven
1. november 2010 Anlægsoverslag for en skråstagsbro sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en skråstagsbro
Læs mereSvar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse
Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015
Læs mere23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi
23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereKATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL
KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse
Læs mereValg af trafikmodel hvorfor FTC?
Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.
Læs mereNotat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser
Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin
Læs mereFinansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling
FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003
Læs mereDen faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker
Den faste forbindelse under Femern Bælt Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den korteste vej mellem Nordeuropa og Skandinavien En del af det europæiske transportnetværk Den faste forbindelse
Læs mereErfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark
Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereTrafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.
i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt
Læs mereDe foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger
i:\december 99\femer-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 20. december 1999 RESUMÈ GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Den senest foreliggende rapport fra Trafikministeriet vedr. en
Læs mereForbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereFast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838
MEMO TITEL DATO 26. maj 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 ADRESSE
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget
Læs mereTRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI
R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele
Læs mereNotat. Trafikprognosen for Femern Bælt-forbindelsen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 654 Offentligt Notat Trafikprognosen for Femern Bælt-forbindelsen 29. august 2018 Forud for fremsættelsen af anlægsloven
Læs mereBanekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden
Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger
Læs mereStorstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereEuropas største anlægsprojekt
Fast forbindelse over Femern Bælt: Europas største anlægsprojekt Christen Borre Hansen 8/31/2017 1 Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding A/S
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mere2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Læs mereHOVEDKOMMISSORIUM. Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse. 1 Baggrund
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 311 Offentligt HOVEDKOMMISSORIUM Dato J. nr. 01. april 2019 2018-6837 Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse 1 Baggrund Der har
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereNOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering
Læs mereEgedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål
Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen
Læs mereStatus for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereIndledning Baggrund og vækstperspektivet Baggrund og rammebetingelser Den danske OPP-model Forslag til en finansiel løsningsmodel Projektets økonomi
Dato: Februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og vækstperspektivet 4 3. Baggrund og rammebetingelser 5 4. Den danske OPP-model 6 5. Forslag til en finansiel løsningsmodel 8 6. Projektets
Læs mereAnlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven
1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereEt risikabelt projekt
1 Det danske Transportrådet, som er nedsat af Folketinget blandt andet med henblik på at bidrage til et bedre grundlag for dansk transportpolitik, nedsatte i 1994 et panel, som i perioden 1994-95 gennemførte
Læs mereDen faste Femern Bælt forbindelse er en kolos på lerfødder
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 20 Offentligt Working Paper, version 1.1, 11. oktober 2017 Den faste Femern Bælt forbindelse er en kolos på lerfødder Hans Schjær Jacobsen
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereForslag. Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark
2008/1 LSF 99 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportministeriet, j.nr. 600-7 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed)
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mere2011-12 EU-note E 20 Offentligt
2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.
Læs mereForslag. Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2008-09 Fremsat den 17. december 2008 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereInfrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse
Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mereNovember 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt
November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens
Læs mereKonsolideret anlægsoverslag
1. november 2010 Konsolideret anlægsoverslag 1. Baggrund Dette notat sammenligner de to anlægsoverslag for henholdsvis en skråstagsbroløsning og en sænketunnelløsning, samt præsenterer rentabilitetsberegninger
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereOrganiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen
Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereNOTAT. Langtidsbudget pr. december Indledning og resumé
NOTAT Langtidsbudget pr. december 2017 13. december 2017 1. Indledning og resumé I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for 2016 blev et opdateret langtidsbudget fremlagt for bestyrelsen. På baggrund
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereNOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015
NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereSvar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet
24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.
Læs mereByrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.
Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune
Læs mereNOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereFremtidens infrastruktur i Øresundsregionen
Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereFemern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011
Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne
Læs mereFehmarn Belt. Issues of Acountability
Startside Fehmarn Belt. Issues of Acountability Spørgsmål om ansvarlighed - erfaringer og anbefalinger vedrørende vurderingen af en fast forbindelse over Femer Belt Copyright Transportrådet, København
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereStore transportprojekter - Før-og-efter studier af trafik og økonomi
1 Store transportprojekter - Før-og-efter studier af trafik og økonomi Mette K. Skamris Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Paper præsenteret ved Trafikdage på AUC, 21 august 1995. Dette paper
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mere