BÆREDYGTIG ENERGI TEMA. Partnerskaber skaber vækst med afsæt i grøn omstilling LILLE INVESTERING, STOR BESPARELSE VED ENERGISTYRING S06

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG ENERGI TEMA. Partnerskaber skaber vækst med afsæt i grøn omstilling LILLE INVESTERING, STOR BESPARELSE VED ENERGISTYRING S06"

Transkript

1 LILLE INVESTERING, STOR BESPARELSE VED ENERGISTYRING S06 CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGHED FREMTIDSSIKRER NYBYGGERI S12 REGION HOVEDSTADEN BLIVER GRØN S16 BORNHOLM ER TEST-Ø FOR HELE EUROPA S20 PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING I SAMARBEJDE MED IBC EUROFORUM OG KOMMERCIELLE PARTNERE TEMA DISTRIBUERET MED BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE Foto: Schneider Electric BÆREDYGTIG ENERGI ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 Partnerskaber skaber vækst med afsæt i grøn omstilling S08

2 02 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 LEDER MERE SMART ENERGI Af Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi Den nye klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (RV) sad selv med, da energiforliget blev forhandlet på plads i marts Et historisk bredt flertal står bag vores energipolitik, som betyder, at vi er på vej væk fra fossile brændsler, og at vi stadigt skærer mere af vores energiforbrug. Forbrugerne får en langt mere aktiv rolle i de kommende år, men udviklingen afhænger af, at teknologien og de nødvendige services er i markedet, for at forbrugerne vil gå hele vejen. Her spiller underskoven af danske energiteknologiproducenter og serviceudbydere en væsentlig rolle Udrulningen af fjernaflæste elmålere er et skridt i den rigtige retning. Det er nemlig besluttet, at alle husstande inden 2020 skal have nye målere, som koblet med apps og anden software gør det muligt, for energikunderne, at følge elforbruget helt tæt. Erfaringer fra energiselskaberne viser, at aktive forbrugere ad den vej mindsker energiforbruget Det er også en udvikling, der vil give ekstra smør på brødet for de danske virksomheder, som lever af at producere innovative løsninger til energisektoren. På sigt rækker perspektiverne endnu videre. Politisk er det besluttet, at el skal fylde mere både i trafikken, i opvarmningen og i energiforbruget generelt. Det gælder også for virksomhederne. På bare ti år er den udledte CO 2 per kilowatttime faldet med en tredjedel og den udvikling fortsætter med flere vindmøller og biomasse på kraftværkerne. Meget strøm fra vindmøller betyder også, at produktionen i højere og højere grad kommer som vinden blæser. Og hvad gør vi så? Et af svarene er, at vi præmierer de virksomheder og husstande, som er fleksible i forbruget. Hvis man venter med sætte produktionsmaskineriet i fuld sving, når der er meget strøm i nettet, lader firmaelbilen op natten over eller stopper varmepumpen i den time, hvor det er vindstille, så giver det gevinst. Den fremtid virksomheder i cleantech-sektoren kigger ind i, er et nyt, automatiseret marked. Her er den fjernaflæste elmåler en af nøglerne til fremtiden. Hidtil har energieffektivisering primært handlet om at spare forbrug. Men fremover vil det i lige så høj grad handle om at bruge energien rigtigt og på det rigtige tidspunkt. Så når vindmøllerne snurrer, og solen skinner en forårsdag, handler det om at få varmet huset op, så det er klar til billigt at tackle den sidste nattefrost nogle timer efter. Det er den forståelse og det budskab, som virksomhederne skal bringe ud til forbrugerne i markedet. De virksomheder der producerer energiteknologi og services til det smarte energisystem er omdrejningspunktet for den omstilling. Og ude omkring i landskabet kan vi se mange gode initiativer, som skaber grobund for både vækst og omstilling. Den vej skal vi videre af, når smart energi bliver hverdagskost for danskerne, der skal spille en mere aktiv rolle i fremtidens energisystem. BÆREDYGTIG ENERGI FEBRUAR 2014 Bæredygtig Energi er en 24 siders inspirationsguide omkring bæredygtige løsninger indenfor energi. Her præsenteres en række muligheder for dem, der ønsker at gøre en forskel for miljøet. God læselyst. Tak til Lean Energy Cluster, EnergiData, Region Hovedstaden, Dansk Energi og Business Center Bornholm samt tak til vores øvrige partnere i udgivelsen. Projektleder: LINE HERMANN HASS Partner Publishing, Berlingske Media, Tlf , Skribenter: TINA NIKOLAJSEN LENE KOSS MARTIN POUL PEDERSEN MICHAEL FAHLGREN Design & Layout: MARKETSQUARE Distribueret med: BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE SAMT LANDETS 98 KOMMUNER PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema.

3 Er du klar til et opsving?...så besøg BYGGERI 14 Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer DE LUKKEDE PROLINE IND HER TIL MORGEN... Proline tilbyder med den patenterede relingsmetode renvering af afløbssystemer for regn- og spildevand. Vi udfører primært arbejdet i etageejendomme, men også for private, som prioriterer tid, kvalitet og økonomi. Nysgerrig efter at vide mere? Scan QR koden og se vores film! Proline metoden sådan udføres det, trin for trin: 1. INFORMATION 2. RENSNING 3. INSPEKTION 4. STØBNING AF NYE RØR 5. KONTROL 6. AFLEVERING BYGGERI 14 app Tlf: Din perfekte guide til messen FEBRUAR 2014 MESSE C Vestre Ringvej Fredericia Fri adgang for fagfolk Tirsdag - fredag kl SØGER I GENNEMSLAGS- KRAFT? KVALITET OG TRYGHED FOR PENGENE! Berlingske Media - Partner Publishing er den største på markedet indenfor produktion og distribution af temabaserede tillæg til dagspressen. Som en del af koncernen Berlingske Media har vi adgang til mange kompetencer og et stort netværk. I BESTEMMER! Der kan være tale om en enkeltstående distribution eller en tilbagevendende udgivelse, afhængigt af jeres behov. Bliv eksklusiv- kunde og få mulighed for at gå i dybden med jeres budskaber. KONTAKT OS Læs mere og udskriv dit gratis adgangskort på Følg os på facebook Arrangør: Danske Byggecentre, ,

4 04 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 BIG DATA RAMMER ELMARKEDET Inden 2020 vil alle elkunder have installeret en såkaldt fjernaflæst elmåler, hvilket åbner helt nye muligheder for intelligent energistyring og besparelser på elregningen. Men det er kun begyndelsen, siger eksperter, der spår en eksplosion i nye ser vices rettet mod optimal tilrettelæggelse af elforbruget. Den store mængde vindmøllestrøm i det Inden 2020 vil alle danske energikunder have en fjernaflæst elmåler, der giver oplysninger om forbruget på timebasis. Dette er forudsætningen for at virksomheder og forbrugere kan reagere på prissignaler og udnytte mulighederne i at flytte deres elforbrug. Og dermed forudsætningen for det såkaldte smart grid. I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæste elmåler. Når udrulningen er færdig, forventer flere eksperter, en stor udvikling på markedet for produkter og services rettet mod intelligent styring af elforbruget danske elnet har øget behovet for intelligent styring af energiforbruget. Fjernaflæste elmålere er første skridt på vejen Af Martin Poul Pedersen Muligheden for at kunne styre strømforbruget, så det rammer fordelagtigt ind i udbud og efterspørgsel i elnettet, kommer til at forandre verden. Så bombastisk lyder vurderingen fra flere eksperter, der forholder sig til udrulningen af fjernaflæste elmålere til alle danske elforbrugere senest i Først og fremmest betyder de nye målere, der på timebasis informerer om forbruget, at den enkelte strømkunde får indblik i hvornår det bedst betaler sig at tænde sine elektriske apparater hvilket i sig selv vil medføre et mere intelligent forbrug men mere vigtigt, så betyder udrulningen af digitale målerer, at elforbruget omdannes til data, Big Data, og det kan betyde revolution af den måde vi lever på. - Når alle har fjernaflæste målere giver det nogle åbenlyse fordele for både forbrugeren eller virksomheden, der kan vælge at placere sit forbrug, når det er billigst og for energiselskaberne som får mulighed for løbende at følge sundhedstilstanden i nettet. Men det, der for alvor gør det her interessant, det er internettet, siger Morten Baadsgaard Trolle, der er branchechef i branchefællesskabet for Intelligent energi i energiselskabernes erhvervssammenslutning Dansk Energi. Han fremhæver de fjernaflæste målere og muligheden for intelligent energistyring som første skridt på vejen mod et ægte gennembrud for det såkaldte Smart home, hvor termostater, køleskabe, varmepumper og stikkontakter taler med hinanden om at levere mest muligt effekt med brug af færrest mulige ressourcer. - Set fra energisystemets side bliver det system først rigtig smart, når det kan kommunikere med omverdenen, og når det bliver muligt at styre energiforbruget afhængigt af de behov som energisystemet har for at balancere og fungere optimalt, siger Morten Baadsgaard Trolle. Han understreger, at netop dette styringsbehov bliver øget i de kommende år i takt med at mere og mere vedvarende energiproduktion indpasses i den samlede energiproduktion. - Tidligere har fokus været på styringspotentialet i varmepumper og elbiler, men fremover kommer det også til at handle om ventilation, fjernkøling og lys bare for at nævne nogle få produktkategorier. Nøglen til det hele er de gigantiske mængder af data, som de fjernaflæste målere giver mulighed for at indsamle, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se en opblomstring af nye service-providers, der kan tilbyde måder at anvende de data på, siger branchechefen, der påpeger at mere end en tredjedel af de godt 100 medlemmer Branchenetværket for Intelligent Energi er relativt små iværksættervirksomheder, der ser muligheder i at udvikle produkter, der retter sig mod styring af energiforbruget. Styring er nødvendig En fjernaflæst elmåler er i bund og grund blot en elmåler, der giver mulighed for at aflæse og sende informationer om forbruget med forskellige intervaller til elleverandøren og til elkunden. Det betyder i første omgang, at forbruget synliggøres, hvilket ifølge en række internationale undersøgelser i sig selv fører til en gennemsnitlig besparelse på op til to procent af elforbruget. Dertil kommer det store potentiale i form af effektiv energistyring for virksomheder samt endelig hele den fagre nye verden af nye muligheder på baggrund af de data, der indsamles. Først og fremmest skal målerne dog på plads, et arbejde, der er cirka halvvejs, ligesom der skal sikres en effektiv platform, der lader dem kommunikere. Den opgave løses blandt andre af den danske virksomhed Kamstrup A/S. - Vi leverer muligheden for at indsamle alle de her data, som netselskaberne og elkunderne efterspørger det, siger divisionsdirektør i Kamstrup, Lars Bo Kristensen. Han understreger dog, at det i første omgang handler om dels at leve op til regeringens (og EU s) krav om udrulning af de fjernaflæste målere, dels at skabe forudsætningen for det såkaldte Smart Grid, der er en bydende nødvendighed, hvis Danmark skal have et fornuftigt udbytte af den store og stigende andel vind og solenergi i vores net. - Vind og sol producerer som vinden blæser og solen skinner, og derfor skal vi i fremtiden have meget større mulighed for at regule efterspørgslen efter produktionen. Det skaber vi mulighed for med de fjernaflæste målere.

5 Ledelse Jeg kan måle og vurdere fremdriften på de økonomiske mål. Ledelse Ledelse Bæredygtig planlægning - Direktør Drift Jeg kan analysere og benchmarke på virksomhedens performance og udviklingen i branchen. Drift Drift - Senior VP Drift af forretning Jeg kan monitorere bygningens strømforsyning i real time. Vedligehold Energy Management Drift af aktiver - Driftansvarlig Strømforsyning Vedligehold Vedligehold Den mest bæredygtige energi, er den du sparer Sikring Processtyring Sæt turbo på din bygningsautomatik med SmartStruxureTM og fjern en femtedel af energiforbruget, som hver eneste dag går til spilde i virksomheder, på kontorer, hospitaler, skoler, mv. Med en SmartStruxureTM løsning fra Schneider Electric bliver din bygningsdata til værdifuld viden, som kan veksles til effektiv drift og kontante energibesparelser. Som bonus får du veldrevne bygninger hvor der er styr på indeklima, komfort og sikkerhed. SmartStruxureTM er en åben og intergreret løsning, der knytter bygningens software, hardware, installation og løbende service sammen i ét og samme netværk, hvor driftsdata på tværs af alle anlæg omsættes til viden og handlekraft fra direktionsgang til driftsafdeling. Det skaber merværdi - dag for dag - år for år i hele bygningens levetid. Kontakt Schneider Electric på og hør mere om hvordan SmartStruxureTM kan gøre en forskel i dine bygninger. Læs mere og se videoer på Få adgang til SmartStruxure brochuren Integreret og åben bygningsautomatik. Gå til og tast kampagnekoden 44219P SmartStruxure løsning Enkelt. Smart. Effektivt > Synligt energiforbrug. Få overblik og adgang til hele bygningens energidata og træf de rigtige energibeslutninger baseret på realtime data. > Åbenhed og fleksibilitet. Bagudkompatibelt og skalerbart system baseret på åbne protokolstandarder, der sikrer værdien af dine eksisterende systemer og enheder. > Overblik og enkel styring. Online adgang til driftsanlæg fra PC, ipad eller smartphone så du 24/7 har energidata på HVAC, belysning og brandsikring lige ved fingerspidserne.

6 06 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 LILLE INVESTERING, STOR BESPARELSE VED ENERGISTYRING Med en tilbagebetalingsperiode på investeringen på kun 1-3 år og en energibesparelse på mellem 10 og 30 %, er energistyring via MinEnergi et billigt alternativ til andre energi-investeringer, der typisk er længere tid om at tjene sig selv hjem. Af Af Lene Hundborg Koss Direktør i EnergiData, Morten Dysted Dahl. Langsigtede energiløsninger betyder ofte en stor investering, der først tjener sig ind igen efter mange år. Men har man behov for en mere økonomisk løsning nu og her, kan energistyring med produktet MinEnergi fra virksomheden EnergiData være en ideel løsning. - Man kan måske godt reducere CO 2 udslippet af en bygning med 50 % ved f.eks. at investere i en anden energitype, end den man har, men så vil der ofte gå en lang årrække, før investeringen har tjent sig ind. Ønsker man derimod en løsning, der både skaffer miljøgevinster og medfører en hurtig reduktion af omkostningerne, kan energistyring være et godt alternativ eller supplement, siger direktør i EnergiData, Morten Dysted Dahl. Energistyring med MinEnergi kan ske på tre forskellige niveauer. Med den mest avancerede løsning styrer man aktivt bygningens varme- og ventilationssystemer, pumper m.m. - Her vil vi typisk kunne hjælpe kunden med at spare ca. 30 % på energiforbruget. Løsningen sikrer, at kunden ved, hvor meget energi bygningen bruger på forskellige tidspunkter. I Elgiganten har vi f.eks. indført et system, hvor bygningen stort set kun bruger den energi, der skal til for at have lys i udstillingsvinduerne om natten, siger Morten Dysted Dahl. AFSLØRER OVERFORBRUG En anden mindre vidtgående løsning er, at man i stedet for selv at aflæse målerne kobler dem elektronisk op, så de melder ind hvert kvarter eller en gang i timen. Den løsning har Københavns Politi f.eks. valgt. - Det er en måde, der er utrolig effektiv til at finde ud af, om en skole f.eks. bruger energi om natten, når der ikke er nogen elever, eller om et indkøbscenter bruger strøm udenfor åbningstiden. Systemet fanger vandlækager, som man ikke ville finde, hvis man kun aflæste sin måler én gang om året, siger Morten Dysted Dahl. EnergiData er ved at patentere et nyt system, der kan finde vandlækager, og som i øjeblikket er i test hos udvalgte kunder. Med den enkleste udgave af MinEnergi aflæser man selv sin el-, vand- og varmemåler en gang om måneden og taster tallene ind i MinEnergi-systemet på computeren. - Det er en enkel løsning, hvor man får et overblik over, hvor man bruger energi. Denne løsning sparer typisk kunden for mellem 3 og 5 % af energiforbruget, siger Morten Dysted Dahl. MED PRODUKTET MINENERGI FÅR MAN: Kontrol med og overblik over bygningens forbrug af vand, varme og el. En miljøgevinst med CO 2-besparelse. En besparelse på vand, varme og el på mellem 10 og 30 %. Energirådgivning fra EnergiData, som sikrer konkrete handlingsplaner for, hvordan man opnår besparelser i bygningerne. Uddannelse af driftspersonale, så driften også ad den vej optimeres. En tilbagebetaling af investeringen på mellem 1 og 3 år. MinEnergi er et internetbaseret energistyringssystem, der især egner sig til energistyring af større bygninger som f.eks. skoler, butikskæder, firmadomiciler m.m. Produktet er udviklet af EnergiData, der står for energistyringen af mere end danske bygninger. ENERGI- OG VANDFORBRUG REDUCERS MED OP TIL 40% Da Københavns Politi etablerede energistyring med MinEnergi, førte det omgående til en årlig besparelse på kr. Systemet, der fjernaflæser varme, el, vand og varmt brugsvand på politikredsens ejendomme, betød nemlig, at man opdagede en vand-lækage. Lækagen blev fundet i en udvendig rørledning til varmt brugsvand til en pavillonbygning. Hos Elgiganten har MinEnergi betydet en miljøgevinst og ikke mindst en økonomisk gevinst i mange af kædens butikker, hvoraf nogle har sparet helt op til 40 % af energien. Butikskæden har valgt produktet MinEnergi Aktiv energistyring, der automatisk slukker for de emner i butikken, som ikke er strømkrævende i bestemte perioder. Systemet har fundet alle strømtyvene, hvilket har medført den store besparelse. Læs mere på

7 ANNONCETILLÆG FEBRUAR Vand er fyldt med energi. Energi som giver os en af de reneste kraftkilder vi har. E.ON er en af nordens største producenter af vandkraft, og vi er helt på det rene med at vedvarende energikilder skal udgøre så stor en andel af vores energiproduktion som muligt. Derfor investerer vi frem mod 2017 fem milliarder kroner i at udvikle vores vandkraftværker, som en del af vores Cleaner & Better Energy strategi. Investeringerne giver mere bæredygtig el og sikrer at urørte vandområder forbliver urørte. Du kan også vælge bæredygtig el fra vandkraft til din virksomhed, naturligvis med oprindelsescertifikat. Du skal bare oplyse, at du ønsker vandkraftproduceret el, når du indgår en aftale med os. Sværere er det ikke. Ring på og hør mere eller besøg og læs, hvordan aftalen om el fra vandkraft fungerer, og hvor meget CO 2 din virksomhed kan spare om året. Få din energi fra vandet, så bidrager du sammen med os til den grønne omstilling.

8 08 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 PARTNERSKABER SKABER VÆKST MED AFSÆT I GRØN OMSTILLING Der er store gevinster at hente for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer ved at deltage i partnerskaber. Det har Lean Energy Cluster mange gode eksempler på. Klyngen har fokus på at benytte den grønne omstilling inden for feltet energieffektivitet og intelligente energisystemer til at skabe vækst, innovation og øge omsætningen i de danske virksomheder. Preben Birr-Pedersen, direktør for Lean Energy Cluster. Af Tina Birkkjær Nikolajsen Her er den dims, der kan hjælpe dig til at spare på energien. Resten finder du selv ud af, ikke? Nej, vel. Sådan en dims får virksomheden nok ikke afsat mange af. Hvis produktet til gengæld er gennemtænkt og udviklet sammen med andre virksomheder, så kunden umiddelbart kan tage den energieffektive løsning i brug med det samme, så er værdien meget højere, og i sidste ende tjener virksomhederne flere penge. Det forklarer Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi og bestyrelsesmedlem i Lean Energy Cluster. Klyngen faciliterer samarbejde mellem virksomheder og organisationer, der har interesse i at benytte den grønne omstilling som afsæt for nye forretningsmuligheder og vækst. Partnerskaber i klynger er det kit, der binder forskellige virksomheder sammen om innovative projekter og systemløsninger, siger han og tilføjer, at klynger også kan hjælpe med at slibe virksomhedernes kanter, så de bedre passer sammen. HÅNDGRIBELIGE OG BRUGBARE LØSNINGER Preben Birr-Pedersen, der er direktør i Lean Energy Cluster, peger på en helt ny analyse fra CEBR (Centre for Economic Business and Research) på Copenhagen Business School, der viser, at virksomheder som deltager i konkrete aktiviteter i et innovationsnetværk eller en klynge, i løbet af de første to år får øget deres produktivitet med omkring 3,5 procent. Vi omsætter forskningsmæssig viden til værdi i virksomhederne i form af nye demonstrationsprojekter, forklarer han. I et af klyngens projekter Grøn Erhvervsvækst uddanner de energihåndværkere. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at håndværkere, der har gennemgået uddannelsen, har øget deres omsætning med 29 % til forskel fra traditionelle håndværkere. Projektet giver dygtigere håndværkere og feedback fra slutbrugerne. På den måde bliver fremtidens energieffektive løsninger meget mere hånd- gribelige og brugbare. Derfor er det også naturligt, at klyngen har en stærk aktie i projektet ZEROByg i samarbejde med EUC Syd. Formålet her er at uddanne så mange som muligt i at rådgive og bygge energieffektivt, så danske husstande og virksomheder kan blive CO2 neutrale. KOM MED UD PÅ EKSPORTMARKEDET Når mindre og mellemstore virksomheder skal ud på eksportmarkedet med deres løsninger, er det en kæmpe fordel, at de kan tage med de store virksomheder ud i verden og præsentere sig som en del af en færdig systemløsning. Et godt eksempel er en af vores medlemsvirksomheder Danfoss, som i høj grad har åbnet dørene inden for energieffektivitet på det kinesiske marked. Det vil efterfølgende blive langt lettere for andre danske virksomheder at gøre deres løsninger og kompetencer gældende, fortæller Preben Birr-Pedersen. De danske cleantech virksomheder er i høj INTELLIGENT GADEBELYSNING Cyklister og fodgængere vil fremover opleve oplyste stisystemer og cykelstier døgnet rundt. Og kommunerne vil spare op til 60 procent på elregningen. I Tønder Kommune har man på en udvalgt strækning installeret speciel LED gadebelysning med intelligent lysstyring. Når der ingen mennesker er på strækningen, bliver lyset automatisk sænket procent. Så snart en fodgænger eller cyklist kommer ind i zonen, stiger belysningsintensiteten til 100 procent. Drejer vedkommende til højre, vil lyset dér være 100 procent, og i resten af området vil lyset falde med procent af det normale. Partnere: ClimaCare, Tønder Kommune. NY VENTILATION PÅ OPERATIONSSTUER Genoperationer af knæ og hofter koster sundhedssystemet mellem mio. kr. om året. Operationer, der i høj grad skyldes infektioner. De kunne måske have været undgået, hvis ventilationen på de danske sygehuse var i en bedre stand. Et nyt projekt sigter mod at udvikle et energieffektivt ventilationsprincip, der reducerer energiforbruget med procent samt mindsker risikoen for bakterieforekomster. Danmark har ca. 500 operationsstuer. Det giver et besparelsespotentiale på 7,5 mio. kr. årligt. Samtidig optimerer løsningen arbejdsmiljøet for brugerne af operationstuerne. Projektets resultater bliver bl.a. formidlet til de rådgivende ingeniørvirksomheder, der projekterer opførslen af de nye super-sygehuse. Partnere: OUH, Fournais Energi, Sygehus Sønderjylland, JRV Flexoduct, ELFORSK, Region Syddanmark og Lean Energy Cluster. Et klyngenetværk som Lean Energy Cluster er værdifuldt i forhold til innovative projekter mellem erhvervsliv og forskerverden. Deltagerne i projekterne supplerer hinanden på tværs af traditionelt opdelte fagfelter. På den måde er både faglighed og innovationshøjde sikret i projekterne. Lars Henrik Frich, Overlæge ph.d, OUH LEAN Energy Cluster var til stor hjælp i den ansøgningsproces, der gik forud for projektet Intelligent Gadebelysning. Derfor er det naturligt at fortsætte samarbejdet. Samtidig er vi meget interesseret i at bidrage i et fagligt fællesskab, hvor vi sammen kan arbejde hen imod de bedste løsninger. Johnny Nielsen, direktør i ClimaCare.

9 ANNONCETILLÆG FEBRUAR På E-days får de studerende mulighed for at møde kommende arbejdsgivere og demonstrere projektidéer og forsøgsopstillinger. Her sparrer de studerende direkte med virksomhedens udviklingsfolk. INTELLIGENT FJERNVARMESTYRING De danske forsyningsselskaber har forpligtet sig til at lave energibesparelser hos forbrugerne. Esbjerg Forsyning har valgt at inddrage brugerne i dette arbejde. Ca. 40 % af det samlede danske energiforbrug går til private husholdninger. 75 % af dette energiforbrug vedrører opvarmning. I samarbejde med Norgo og Saseco har Esbjerg Forsyning udviklet et software, der kan kommunikere med trådløse termostater. På den måde kan forbrugeren via en smartphone overvåge og regulere temperaturen i hvert enkelt rum i huset. Hver gang der bliver åbnet for vinduerne i huset, skruer systemet automatisk ned for varmen. Det kan reducere 30 % af energiforbruget til opvarmning ved at eliminere spild, automatisere en række handlinger og hjælpe forbrugeren til at ændre sin adfærd. Partnere: Norgo, Saseco, Esbjerg Forsyning og Lean Energy Cluster. En lille softwarevirksomhed som os har brug for inspiration fra både større virksomheder og markedet. Her har Lean Energy Cluster fungeret som en vigtig facilitator og samlet en række aktører omkring udvikling af nye fælles energiløsninger. John Haar, direktør i Saseco. grad afhængig af et stærkt eksportmarked. Derfor har Lean Energy Cluster indgået et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Dansk-Tysk Handelskammer og Copenhagen Cleantech Cluster. De to klynger vil i fremtiden udvikle fælles projekter, understøtte eksportfremstød og sikre den nationale og internationale bevågenhed på dansk cleantech. NEMMERE ADGANG TIL DEN NYESTE VIDEN En undersøgelse viser, at fire gange så mange virksomheder i en klynge eller i et netværk starter samarbejder med videninstitutioner sammenlignet med virksomheder, der ikke deltager. Samtidig viser tal fra Uddannelsesministeriet, at de er mere innovative end virksomheder, der ikke er en del af et klyngesamarbejde. Og netop forskningssamarbejdet er en vigtig del af baggrunden for, at Lean Energy Cluster er blevet én af de 22 organisationer, som Forsknings- og innovationsministeriet har udnævnt som innovationsnetværk i Danmark. Thomas Alslev Christensen, der er kontorchef for innovationspolitik og Rådet for Teknologi og Innovation i Forskningsog Innovationsministeriet, fortæller, at Lean Energy Cluster er blevet én af de udvalgte, fordi det er en stærk klyngeorganisation med mange stærke virksomheder. Klyngen har et godt samarbejde med universiteter og mange internationale kontakter. Lean Energy Cluster har foruden en række danske kontorer også agentkontor i Tyskland. Det tætte samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner fungerer som virksomhedernes fødekæde. Derfor arrangerer Lean Energy Cluster hvert år eventen Edays, der er en markedsplads bestående af ca. 300 virksomheder og studerende, hvor virksomhederne kan spotte deres kommende ansatte inden for områderne klimateknologi og energieffektivitet. De studerende får mulighed for at møde kommende arbejdsgivere og demonstrere projektidéer og forsøgsopstillinger. Her sparrer de studerende direkte med virksomhedens udviklingsfolk. Resultaterne fortæller os, at ledelsen i klyngen er dygtig og professionel. Vi er stolte over, at Lean Energy Cluster er blevet et blandt de 22 nationale innovationsnetværk, der i fremtiden skal udgøre rygraden i brobygningen mellem virksomheder og videninstitutioner i Danmark samt fremme forskning og innovation i virksomhederne. Energi og produkter, der fremmer energieffektivitet, er både vigtige for eksport, vækst og beskæftigelse samt i forhold til at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Lean Energy Cluster vil derfor være en af de helt centrale spillere i de kommende år, siger Thomas Alslev Christensen. Fakta Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster vil bruge den grønne omstilling til at skabe vækst, innovation og øge omsætningen i danske virksomheder. Det sker gennem udvikling og eksport af teknologier og systemløsninger inden for energieffektivitet og intelligente energisystemer. Klyngesamarbejdet bringer virksomheder, offentlige parter og forskningsmiljøer sammen om gode ideer, der kan give en mere effektiv og intelligent anvendelse af energi. Lean Energy Cluster er effektive matchmakere fordi de forløser medlemmernes kommercielle potentiale og parrer det med slutbrugernes behov. Det skaber konkret forretning i partnerskaberne og tilfører projekterne merværdi. Klyngen er med til at skabe vækst i virksomhederne ved at identificere synergier med andre sektorer og hjælpe virksomhederne ud på eksportmarkedet.

10 10 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 DANSK FJERNVARME SENDER KINESISK De 1,8 millioner indbyggere i Anshan i Kina får både få en mere stabil fjernvarmetilførsel og betydeligt renere luft takket være Danfoss fjernvarmeløsning. FORURENING UD I KULDEN Det giver enorme miljømæssige forbedringer at lede uudnyttet spildvarme fra et lokalt stålværk gennem den danske fjernvarmeløsning. Danfoss har stor succes med at eksportere fjernvarmeløsninger til det kinesiske marked, hvor de giver enorme miljømæssige forbedringer. Men også i Danmark er der potentiale til at opgradere fjernvarmeløsningerne. Af Tina Birkkjær Nikolajsen Det er danske fjernvarmesystemer, der breder sig under jorden i den kinesiske millionby Anshan. Sammen med COWI har Danfoss fjernvarmedivision udviklet en omfattende og energieffektiv fjernvarmeløsning som vil føre til en mere stabil fjernvarmetilførsel, betydeligt renere luft og forbedret indendørs klima for indbyggerne i Anshan. Og netop topmoderne og energieffektive løsninger i kombination med en hastigt voksende millionby med ældre og storforurenende varmesystemer er en rigtig god miljømæssig cocktail. Takket være Danfoss løsning vil de mere end 1,8 millioner indbyggere i Anshan både få en mere stabil fjernvarmetilførsel, få betydeligt renere luft og forbedret indendørs klima. Derudover bliver Anshan den første by i Kina, der bruger fjernvarme i stort omfang til at opvarme brugsvand. Det nye fjernvarmesystem vil benytte uudnyttet spildvarme fra et lokalt stålværk og gøre Anshan i stand til at reducere energiforbruget samt CO 2-udledningerne med op til ton årligt. Samtidig er det rent økonomisk også en rigtig god forretning for kineserne. Vores løsninger er finansielt attraktive, siger Lars Tveen, der er administrerende direktør for Danfoss Fjernvarmedivision, med henvisning til en tilbagebetalingstid på cirka tre år. Og de gør samtidig en kæmpe forskel i forhold til at nedbringe forureningen. FOKUS PÅ KLOGE INVESTERINGER Finanskrisen også givet ord som effektiviseringer og optimeringer en ekstra sød klang i beslutningstageres ører. Efter finanskrisen er det gået op for alle politiske beslutningstagere, at der ikke ER uanede midler til rådighed. Alle må vende femøren. Det flytter fokus mod kloge investeringer, og man kan komme langt med fjernvarme og optimering af energiforbruget i bygningsmassen. Det udgør 40 procent af al den energi, vi bruger, så det er ikke ligegyldigt, siger Lars Tveen, der især har forventninger til Kina og Rusland. Russerne står nemlig over for en kæmpe udfordring. Deres levestandard stiger, og befolkningen hungrer efter at se forbedringer af boligmassen, energiforsyningen og opvarmningen. I Kina drives behovet for øget energieffektivitet frem af både kinesernes historiske vandring fra land til by og af en stigende levestandard, der betyder, at kinesernes efterspørgsel efter boliger med større komfort stiger konstant. Derudover martres Kina af voldsom forurening. Forureningen har i flere byer udviklet sig så alvorligt, at den er direkte sundhedsskadelig. FORBEREDT PÅ FREMTIDENS LØSNINGER Det er imidlertid ikke kun på nye markeder som Kina og Rusland, at der er muligheder for at skabe miljømæssig forbedringer. Også i vores egen lille andedam er der muligheder for at forbedre f.eks. fjernvarmeanlæg. Især i Vesteuropa var vi nemlig rigtig dygtige til at lave anlæg i 60 erne, 70 erne og i starten af 80 erne. Men herefter lænede vi os tilbage og nød vores moderne teknologi. I Vesteuropa har vi stået en lille smule i stampe. Nu vågner vi op og kan se, at det hele har bevæget sig. I de kommende år kommer vi til at fokusere på en opgradering, lyder det fra Lars Tveen. Han peger bl.a. på fjernvarmeløsningen i Gentofte, som stort set er identisk med den i Anshan. Her går Gentofte Kommune foran i deres bestræbelser på ikke alene at kunne tilbyde billig og miljørigtig fjernvarme, men også at kunne give borgerne en fremtidssikret løsning, som er forberedt til fremtidens lavenergiløsninger. Fjernvarme fremtidssikrer energiforbruget i Gentofte Kommune bedst muligt, da fjernvarmen er den løsningsmodel, der optimerer CO 2 besparelsen mest, idet fjernvarmen her som i Anshan udnytter overskudsvarme fra affaldsselskabernes energieffektive affaldsforbrændinger. På den lange bane betyder det, at kommunens borgere sparer på varmeregningen ved at skifte fra oliefyr eller gasfyr til miljørigtig fjernvarme, siger Lars Tveen. Hen peger på, at Danfoss langt fra er færdig med at gøre Danmark mere energieffektiv, selvom det lige nu er virksomhedens aktiviteter i Kina, der vækker størst genlyd. Mulighederne for energieffektiv og miljørigtig fjernvarme er enorme, og Danfoss arbejder sammen med Lean Energy Cluster om at udvikle nye løsninger for udnyttelse af overskudsvarme. Sammen med lokale supermarkedskæder er der sat et pilotprojekt i gang omkring udnyttelse af overskudsvarmen fra supermarkedets køleanlæg. Overskudsvarmen ønskes her brugt til varme/brugsvand og i fjernvarmenettet.

11 ANNONCETILLÆG FEBRUAR SYDDANSKE Foto: ProjectZero UDDANNELSER STRÆBER EFTER NULLET I Syddanmark har de for længst set lyset. Og i dette tilfælde er det formentlig en LED-pære, de ser. EUC Syd og UC Syddanmark har nemlig gennem flere år engageret sig i det, de kalder Bright Green Business, som handler om at skabe forretning og arbejdspladser og samtidig passe godt på miljøet. Og med et forskningsprojekt i mellem sig er de to uddannelsesinstitutioner gået sammen om finde de bedste former for efteruddannelse til de håndværkere, der i praksis udfører den grønne bygningsomstilling. Af Tina Birkkjær Nikolajsen Energirenovering af bygninger stiller krav til samarbejde mellem forskellige faggrupper inden for håndværksfaget. Håndværkere og virksomheder inden for byggesektoren skal have de allerbedste forudsætninger for at udvikle og gennemføre energieffektive systemløsninger. Og derfor er EUC Syd og UC Syddanmark gået ind i projektet ZEROByg, hvor de sammen vil skabe og tilbyde den viden, der opkvalificerer installatører og andre håndværkere til at gå ind med en samlet faglig tyngde og bidrage til den grønne omstilling. EUC Syd tilbyder uddannelse til håndværkere, der ønsker at kunne rådgive og bygge energieffektivt og dermed nå det store runde 0 i den Co 2 -neutrale udvikling. EUC Syd trækker blandt andet på erfaringer fra det tidligere ZEROBolig, der tilbød gratis energivejledning til 1100 husstande i området. 61 % af husstandene valgte som følge af rådgivningen at energirenovere, og der er dokumentation for, at det gav omsætning for over 100 millioner kroner til håndværkere, der var klar til at løfte opgaven. Så vi kan jo se, at det er muligt at påvirke efterspørgslen på energieffektivisering. Og kan vi være med langt fremme i den grønne omstilling her i området, så er vi godt stillet. Vi skal selv skabe fremtiden, siger Hans Lehmann, der er vicedirektør på EUC Syd. UDVIKLING AF NYE LÆREMIDLER Mens EUC Syd leverer undervisningen, er UC Syddanmarks opgave i ZEROByg at følge, evaluere og dokumentere den efteruddannelse der foregår i projektet. Vi undersøger, hvad der virker, og hvad der kunne være anderledes, og ud fra det har vi foreslået både nye metoder og nye efteruddannelsesforløb, siger Jens Juulsgaard Larsen, der er videreuddannelseschef på UC Syddanmark. Han peger på, at en anden særlig vigtig indsats er at udvikle og videreudvikle digitale tilgange og læremidler. For eksempel bliver nogle af de digitale værktøjer, vi udvikler til undervisningen, bygget som elementer, som kursisterne kan tage med ud på byggepladserne og bruge direkte i byggeopgaven. FORSKNING I EFTERUDDANNELSE Og netop de digitale værktøjer vil ph.d.-studerende ved UC Syddanmark, Anne-Marie Tyroll Beck tage med i sit forskningsprojekt, der skal klarlægge mulighederne for øget samarbejde mellem eksempelvis installatøren og vvs eren. Her i projektets første fase vil jeg undersøge, om e-læringsværkstøjer på byggepladsen kan understøtte det samarbejde, der nødvendigvis må forekomme, når de nye energieffektive systemløsninger skal implementeres siger Anne-Marie Tyrroll Beck, der har fundet en renoveringscase at følge i Haderslev Andelsboligforening På længere sigt håber hun på at blive i stand til at lave et uddannelsesdesign for digital læring på byggepladsen. Et design, der har fokus på, hvordan e-læringsteknologier kan understøtte samarbejdet mellem håndværkergrupper, så de danske håndværkere i samlet flok, kan gå mod den grønne omstilling. Og et sådan uddannelsesdesign vil Hans Lehmann tage rigtig godt imod på EUC Syd. Allerede nu er der godt gang i erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt, så eleverne efter tre år står med et svendebrev i hånden med en grøn profil. De unge er nemlig fuldt bevidst om, at det er en god idé at lægge deres energi i fremtidens løsninger. Håndværksmestrene og svende er på sin vis også helt på det rene med, at efteruddannelse er en vigtig investering, men det kniber alligevel med at få tid og planlægning til at gå op i en højere enhed. Så et uddannelseskoncept, der tager højde for det, vil være i høj kurs, vurderer Hans Lehmann. GRØNNE HOVEDER OG HÅNDVÆRKERE Han fortæller, at det er en vigtig opgave at uddanne kompetent arbejdskraft til erhvervslivet, så det er rustet til nye indtjeningsmuligheder og eksport. For målet med at uddanne kompetent arbejdskraft til erhvervslivet er ikke kun at hjælpe områdets husejere til en lavere energiregning, men i lige så høj grad at styrke hele regionen ved at holde en førerposition, så der bliver kigget mod Syddanmark, når der skal bruges kloge hoveder og nytænkende håndværkere. Foto: ProjectZero Hulrummet i et hus bliver tjekket som led i energieffektivisering i en bolig. Et ph.d.-projekt forankret i UC Syddanmark skal undersøge, om e-læringsværktøjer kan fremme samarbejdet mellem håndværkere, så processen forløber bedst muligt.

12 12 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 Certificering af bæredygtighed fremtidssikrer nybyggeri En certificering af et nybyggeris bæredygtighed efter den af Green Building Council Denmark benyttede standard DGNB, skaber merværdi for bygningen. Certificeringen indestår nemlig for bygningens bæredygtighed på en række områder ikke blot med hensyn til f.eks. energiforbruget. Sekretariatschef i Green Building Council Denmark (DK-GBC), Mette Qvist. Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Af Lene Hundborg Koss - Mange tænker efterhånden på, hvordan energiforbruget i en ny bygning er, men færre tænker f.eks. på, om bygningen kan anvendes til andre formål, hvis den på et tidspunkt ikke længere skal bruges til det, den er bygget til. En certificering sørger for, at bygherren får taget hensyn til en lang række forhold, som eksperter har vurderet har en betydning for den samlede kvalitet af bygningen set ud fra fem forskellige synsvinkler og kvaliteter inden for bæredygtighed, siger sekretariatschef i Green Building Council Denmark (DK- GBC), Mette Qvist. De fem kvaliteter er: Økonomisk kvalitet, miljømæssig kvalitet, social og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet og proces kvalitet. Der er ved at ske et paradigmeskifte inden for nybyggeri, så bygherrerne ikke længere opfører bygninger til mindste her-og-nu-pris, men i stedet opfører den rigtige bygning til den rigtige pris set henover hele bygningens levetid. Det er en trend, der handler om, at man ikke længere vil risikere at spare på noget under opførelsen, som senere viser sig at blive alt for dyrt i drift. schmidt hammer lassen architects Bygning: Pandrup Sundhedshus Systemet tvinger bygherren til at tænke over en række kvalitets-parametre allerede i projekteringsfasen. Præ-certificeringen foretages typisk ved afslutning af forprojekt- eller i hovedprojektfasen. Her kan man stadig nå at omgøre beslutninger, der ifølge bæredygtighedsstandarden viser sig ikke at være hensigtsmæssige, siger Mette Qvist. Certificeringen giver bygherren et beslutningsværktøj, som belyser materialernes indvirkning fra mange vinkler. Værktøjet kan f.eks. fortælle, at vælger du materiale A, er det fint i forhold til miljø-, sociale og funktionelle faktorer, men uholdbart set i forhold til økonomien. - Så må man som bygherre og byggerådgiver afsøge nogle andre muligheder. Man har et bestemt beslutningsvindue under et byggeri, og det skal udnyttes på den bedst mulige måde, siger Mette Qvist. Også selve byggeprocessen skal dokumenteres, og ligeledes grunden. Man kan vælge at blive certificeret på forskellige niveauer: Bronze, sølv og guld. Vurderingen af grunden er uafhængig af bygningens vurdering. Bygning: Pandrup Sundhedshus Sådan fremtidssikrer bygherren sit byggeri Hvis man som bygherre ønsker at opføre et nyt firmadomicil, anbefaler Green Building Council Denmark (DK-GBC), at man benytter sig af en rådgiver, der er uddannet DGNBkonsulent for bygningskategorien Nye kontor- og erhvervsbyggerier. Hermed sikrer man sig en rådgiver, som har fokus på en bred forståelse af bæredygtighedsbegrebet, der langt fra kun handler om energiforbrug og CO 2 udledning. Mange bygherrer vil gerne bygge bæredygtigt. Knap så mange er opmærksomme på muligheden for at få dokumenteret og kontrolleret bygningens bæredygtighed, selvom det betyder en fremtidssikring af bygningen efter gennemtestede principper og ikke mindst en sikring/optimering af en ofte meget stor investering fra bygherrens side. En certificering af bæredygtigheden kan ske gennem non-profit-organisationen DK-GBC. Organisationen, der i 2010 blev oprettet af et bredt udsnit af den samlede byggebranche - omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder har i dag omkring 200 medlemsvirksomheder, og Realdania har støttet diverse udviklingsprojekter. Jo tidligere bygherren tager stilling til, om byggeriet skal bæredygtighedscertificeres efter den danske standard DGNB, jo lettere glider certificeringsarbejdet. DK-GBC har også certificeringordninger på vej for etageejendomme og rækkehuse, for byområder og for hospitaler. Læs mere på hjemmesiden Hvad er DGNB? DGNB er en standard for certificering af bæredygtigt byggeri, der er tilpasset danske forhold og lovgivning. Tilpasningsprocessen organiseres af Green Building Council Denmark (DK-GBC) med faglige bidrag fra mange frivillige eksperter fra den danske byggebranche. Standarden bygger på den globale forståelse af begrebet bæredygtighed efter FN-rapporten Vores fælles fremtid fra 1987, også kaldet Brundtlandrapporten. Rapporten definerer tre bærende elementer for bæredygtighed: Det sociale, det miljømæssige og det økonomiske. Standarden er oprindelig baseret på 500 eksperters erfaringer, så løsningerne er veldokumenterede. Bygning: MOE Domicil Arkitekt: Arkinord

13 Lavere energiforbrug - og højere medarbejderenergi Når vi udvikler grønne kontorer med fokus på bæredygtighed og trivsel, er det færdige byggeri blot det synlige resultat af en lang proces, hvor vi som projektudvikler skal kende fremtidens krav til kontorbyggeri allerede i dag. For os skaber medarbejderne arbejdspladsen. Ikke virksomhederne. Derfor skal vi vide lige så meget om indretning og trivsel som om bygningens fysiske rammer. Læs mere om vores kontorprojekter på Skanska.dk Udviklingen starter her Når miljø gør en forskel... Isolering med ROCKWOOL produkter sparer CO 2 og energi, og kan bruges i bygninger, der opfylder kravene til det nordiske miljømærke. ROCKWOOL producerer isolering efter høje miljøstandarder. Vi lægger stor vægt på genanvendelse, og som den eneste isoleringsproducent på markedet tilbyder ROCKWOOL, at brugte ROCKWOOL produkter kan afleveres til genbrug og genopstå som ny isolering. Scan QR-koden, og se hvordan du kan nedsætte dit CO 2 forbrug og spare penge.

14 14 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 ENERGIOPTIMERET BYGGERI UDEN TUNG LUFT Komfort og indeklima bliver afgørende i fremtidens bæredygtige byggeri, hvor en række fremadstormende certificeringsordninger tvinger bygherrer til tænke det lave energiforbrug som en del af en meget større og kompleks helhed. Af Martin Poul Pedersen Når fokus på energibesparelser får lov at stå alene, er der risiko for, at indeklimaet lider, og det gør det ifølge undersøgelser fra DTU i alt for mange danske bolig- og erhvervsbyggerier. - Vi er blevet virkeligt gode til at isolere, men der er altså en øvre grænse, og vi bruger meget tid på advare mod, at man i nybyggeri og renovering glemmer indeklimaet, der jo dybest set er grunden til at man har en bygning, siger lektor Geo Clausen fra institut for byggeri og anlæg på DTU. Han fortæller, at dårligt indeklima i kontorbyggeri koster helt op til 10 procent på produktiviteten, og at det derfor ikke giver mening, at fokusere entydigt på enkelte elementer, når en bygning skal gøres bæredygtig. - Der er behov for en helhedstænkning, hvor energiforbrug og indeklima går hånd i hånd, siger lektoren. Den erkendelse har både arkitekter og entreprenører for længst taget til sig, men ideen om bæredygtigt byggeri har endnu ikke for alvor fortrængt ønsket om at spare penge på byggematerialer, og bæredygtighed har i mange sammenhænge udviklet sig til et buzz-word, som alle råber, men få reelt forstår. Alligevel er både branche og eksperter overbeviste om, at det bæredygtige er vejen frem, og der er hjælp at hente i en række certificeringsordninger, der indkapsler det flyvske begreb. - Bæredygtigt byggeri handler om at finde en balance. Det handler om økonomi og energibesparelse, men det handler i lige så høj grad om miljømæssige og sociale aspekter, siger arkitekt Michael Koch, der er konsulent i foreningen af arkitektvirksomheder Danske Ark samt bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark, der rådgiver om netop bæredygtigt byggeri og desuden administrerer den danske standard på området DGNB. Certificeringsordningen DGNB, der blev lanceret i Tyskland i 2008 og i en dansk version i 2012, adskiller sig blandt andet ved at medtage hele byggeprocessen i en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvor der gives point efter mere end 60 parametre fordelt på en række hovedkatagorier, der både inkluderer byggematerialernes livscyklus, energiforbrug samt indeklima. STIGENDE OPMÆRKSOMHED Michael Koch understreger, at bæredyg- tighed i byggeri selvfølgelig handler om at skære ned på energiforbruget, men det handler om at gøre det smart, med gennemtænkte ventilations- og lyskilder. - DGNB bygger på, at der tages ligeværdigt hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Det er klart, at de forskellige valg, der træffes påvirker hinanden. Får du en masse dagslys, skal du måske bruge mere køling og så videre. Det er en delikat balance, hvor den ultimative løsning endnu ikke er fundet, siger han. - Til gengæld betyder det, at vi nu har defineret, de parametre, der måles på i forhold til bæredygtigheden, at både bygherrer og byggebranche bliver mere og mere opmærksomme på værdien af at tænke holistisk. Indtil videre findes der 14 DGNB-certificerede kontorbygninger i Danmark samt en række enfamilieshuse. Både kommuner og regionerne udviser dog stor interesse for ordningen, der er i spil i de kommende sygehusbyggerier samt på længere sigt vil kunne bruges til at certificere hele boligområder. Samtidigt er DGNB langt fra den eneste bæredygtigheds-certifisering i byggeriet, hvor også bæredygtighedscertificering efter BREEAM og LEED har stigende interesse. Fælles for ordningerne er, at det handler om at skaffe så meget bæredygtighed som muligt for pengene. KOMFORT BLIVER MEDSPILLER En af de danske arkitekter, der har stor erfaring med grønne og bæredygtige byggerier er partner i virksomheden C.F. Møller Lone Wiggers. Hun understreger, at tendensen til at tænke helhedsorienteret på bæredygtighed netop betyder, at energiforbrug, driftsøkonomi og indeklima i stigende grad går hånd i hånd. - Du kan jo sagtens energioptimere en facade, så den bliver helt tæt, men så kan man ikke få luft. Det nye er, at man helt fra start tænker både energi og indeklima ind i byggeriet, siger hun og fremhæver blandt andet de såkaldte passivhuse som et eksempel på, at de to ting langt fra behøver at være modsætninger. - Det, der gør passivhuset så spændende er jo, at man her går så langt man kan med materialerne, inden man begynder at smide aktive virkemidler som solceller og varmepumper på, og passivhusene har jo netop et fantastisk indeklima, siger Lone Wigger. Hun er overbevist om, at bæredygtighedstanken kommer til at fylde mere i fremtiden. - Lige nu er det stadig på vej frem, og faktisk har det vist sig, at entreprenørerne er nogle af de varmeste fortalere for at få certificeret bygningerne efter bæredygtighed, fordi det ganske enkelt øger værdien af det færdige byggeri. CERTIFICERING AF BÆREDYGTIGT INDEKLIMA DGNB Danske Green Building Council har peget på DGNB, som det mest hensigtigsmæssige system for danske forhold. Bæredygtige byggerier bedømmes efter 6 hovedkategorier: Miljømæssigkvalitet (LCA), Økonomiskkvalitet (LCC), Social- & funktionelkvalitet, Tekniskkvalitet, Proceskvalitet og Lokaliseringskvalitet. BREEAM Den største bæredygtighedsordning internationalt, hvor byggeri bedømmes efter 10 kategorier: Ledelse, Sundhed & trivsel, Energi, Transport, Vand, Materialer, Affald, Arealforbrug & økologi, Forurening og Innovation. LEED Bæredygtige byggerier bedømmes efter 7 kategorier: Bæredygtig byggegrund, Vandeffektivitet, Energi & atmosfære, Materialer & ressourcer, Indemiljøkvalitet, Innovation og Regional priotering.

15 Få en adresse med god energi Få en adresse i Langelinies nye kontordomicil Hos ATP Ejendomme synes vi, at man skal have lov at være kræsen, når det gælder valg af kontorlejemål og med opførelsen af Pakhuset på spidsen af Langelinie, kan vi opfylde din virksomheds krav til både produktivitet, driftsøkonomi og velvære. Pakhuset er under opførelse og er klar til indflytning ultimo Pakhuset bygger på et nyskabende energi- og indeklimakoncept, hvor en konkurrencedygtig totaløkonomi kombineres med et optimalt arbejdsmiljø. Sammenlignet med nyere højteknologiske kontordomiciler vil en lejer i Pakhuset kunne opnå en besparelse på det estimerede varmeforbrug på op til 70%. Tilsvarende vil en lejer i Pakhuset kunne halvere vandforbruget. Det lave energiforbrug skyldes bl.a. anvendelsen af grundvandskøl samt hybridventilation. Den arkitektoniske komposition i facaden sikrer i samspillet med husets tre atrier et optimalt lysindfald for samtlige arealer i bygningen. Materialevalget giver det maritime Pakhuset et moderne fortolkningsrum, der samtidig danner rammen om en optimal akustik. Hos ATP Ejendomme synes vi, at man skal have lov at være kræsen. Ikke bare når det gælder valg af kontorlejemål også i valget af udlejer. Vores fundament bygger på en solid økonomi, en sund bæredygtig tankegang og lydhør service. Tilsammen sikrer det vores lejere ro i sjælen og overskud til at fokusere på det, der er vigtigst: arbejde og medarbejdere. Med andre ord får du og din virksomhed ikke blot en finansiel stærk samarbejdspartner. I får et sikkert sted at drive forretning med al den rådgivning og hjælp, I har brug for. Fra morgen til aften. Få mere information ved at scanne koden eller ring på et sikkert sted

16 16 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 REGION HOVEDSTADEN BLIVER GRØN Region Hovedstaden har en ambition om at tænke grønt i alle sammenhænge forudsætningen for at skabe en grøn metropol. Af Michael Fahlgren Baggrunden for Region Hovedstadens igangværende indsats inden for energi og bæredygtighed er følgende strategier, som blev vedtaget af det forrige regionsråd: Klimastrategi for hovedstadsregionen (2012) Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Region Hovedstadens grønne regnskab Jens Mandrup, formand for Miljø- og trafikudvalget, Region Hovedstaden Region Hovedstadens klimastrategi udgør kommunernes og regionens bidrag til realisering af regeringens mål om at fremme klimatilpasningsindsatsen en reduktion af CO 2 -udledningen på 40 % i 2020, samt at el- og varmeforsyningen er dækket af vedvarende energi i Strategien indeholder fem spor: En klimaberedt region Klimavenlig transport Omstilling af energisystemet Energieffektive bygninger Klimavenligt forbrug og indkøb Vi kører efter fem spor, der handler om reduktion af CO 2 -udledning samt om at forholde sig til de klimaændringer, der desværre er opstået: Regionen skal være klimaberedt, transporten skal være klimavenlig, omstilling af energisystemet, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb, indleder formand for Miljø- og trafikudvalget Jens Mandrup, Region Hovedstaden. FOKUSERER PÅ HOSPITALERNE Regionens hospitaler er blandt de største forbrugere af energi, hvorfor det er nærliggende at fokusere på dette område. For at sikre den fremtidige energiforsyning og undgå yderligere ændringer i klimaet, har Region Hovedstaden taget initiativ til, at der sker et skift fra fossile brændsler til vedvarende energi. Vi samarbejder med Gate 21 og KKR (Kommunernes Kontaktråd Hovedstaden) om at udarbejde en fremtidig energiplanlægning, og vi forventer at have en køreklar plan liggende til næste år. Vi er aktuelt i gang med et omfattende renoveringsarbejde og nybyggeri inden for vores hospitalsvæsen, hvor det er ulig meget lettere at implementere energieffektivt byggeri fra grunden. Der ligger et enormt potentiale i at tænke smart, når man alligevel bygger nyt, hvor det både handler om byggesystemer baseret på vedvarende energikilder, og tænke energibesparelse i alle de komponenter man indkøber til et sådant byggeri. Hvilke lyskilder anskaffer vi? Hvilket ventilationsanlæg planlægger vi at implementere? Hospitaler skal jo køre døgnet rundt, og har derfor også et særligt energibehov i modsætning til almindelige virksomheder, hvor man kan skrue ned forvarme og ventilation om natten. Vi fokuserer stærkt på netop det område, uddyber Jens Mandrup. STORE FORDELE SOM ANLÆGS- OG DRIFTSHERRE Med Region Hovedstaden i rollerne som både anlægs- og driftsherre på hospitalerne, skabes der et større råderum for de tiltag man kan tillade sig. For i modsætning til de fleste privatfinansierede byggerier, hvor de to roller er opsplittet, og der dermed sjældent består det helt store incitament til at indføre energibesparende foranstaltninger, der koster bygherren mere, men vil indebære betydelige besparelser på driften. Vi kan godt tillade os at foretage energimæssigt fornuftige investeringer i anlægsfasen, fordi pengene populært sagt tjener sig hjem på driften og giver et grønt hospitalsbyggeri, forklarer Jens Mandrup. ENERGIKOORDINATORER PÅ HOSPITA- LERNE ER EN GOD INVESTERING På otte ud af ni af regionens administrative hospitalsenheder er der i dag ansat en energikoordinator, som skal bistå hospitalsledelsen med at identificere de områder, hvor der med fordel kan sættes ind med miljø- og energimæssige tiltag. Og det er faktisk en rigtig god idé.

17 ANNONCETILLÆG FEBRUAR Internt har man på samtlige hospitaler stort fokus på at intensivere energi- og miljøarbejdet, og ledelserne udarbejder handlingsplaner for, hvordan kan forbedre energi- og miljøarbejdet og etablere grønne regnskaber. Arbejdet med miljø- og energiledelse foregår både overordnet fra Regionsrådets side, fra administrationens side og lokalt, for derigennem at identificere de smarte løsninger, der sagtens kan være forskellige fra hospital til hospital, og fra enhed til enhed på det enkelte hospital, uddyber Jens Mandrup. GLEMMER IKKE DET PRIMÆRE FORMÅL På trods af de omfattende tiltag inden for miljø- og energiledelse på regionens hospitaler har Region Hovedstaden naturligvis ikke glemt sundhedsvæsenets primære formål: at behandle, pleje og helbrede syge patienter. Hospitalernes primære formål er naturligvis sundheden og behandlingen af syge patienter. Men hvis man kan kombinere dem, og samtidigt gøre det på en måde, så det også bliver mere bæredygtigt, og det desuden hænger sammen økonomisk, er man tæt på at komme i mål, påpeger Jens Mandrup. KLIMAVENLIG TRANSPORT NU MED ELBUSSER Movia har for nyligt, bakket op af Region Hovedstaden, investeret i to kinesiske elbusser, der skal medvirke til at nedbringe CO 2 -udledningen ganske kraftigt; især i der indre København. Anskaffelse af elbusser skal ses i den større sammenhæng, hvor Region Hovedstaden i forvejen råder over et elbilsekretariat, ligesom regionen i et vist omfang stiller elcykler til rådighed for medarbejdernes interne transport mellem regionens forskellige adresser. Vi fokuserer også stærkt på vores interne bilpark og vores interne transport mellem hospitalerne. Med omkring medarbejdere bliver der kørt nogle kilometre. Vores elbilsekretariat arbejder både for at fremme elbiler generelt og for at indføre brug af elbiler i det omgang det lader sig gøre. Mange af turene er relativt korte, der egner sig fortræffeligt til en elbil. Desuden har vi gennem vores samarbejde med Gate 21 udlånt elcykler, så vores medarbejdere i relevant omfang kan lade bilen stå. Desuden arbejder vi på at nedbringe antallet af fysiske møder, for ofte er det ikke nødvendigt at man mødes ansigt til ansigt, men bruger de elektroniske løsninger, der samtidigt er med ti at spare på energiforbruget. At vi fremover får et stigende behov for at kommunikere med hinanden, skal ikke nødvendigvis afspejle sig i et stigende transportbehov, når vi har de mange elektroniske løsninger ved hånden, slutter Jens Mandrup. Region Hovedstaden og 11 kommuner er gået sammen om at sætte fart i energirenoveringen af offentlige bygninger. I løbet af de næste tre år skal der investeres 460 mio.kr. i energieffektivisering af hospitaler, skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger. Region Hovedstadens grønne regnskab for 2012 viser, at der er øget fokus på nye grønne løsninger. Flere medarbejdere deltager i udvikling og afprøvning af nye, renere metoder, som sandsynligvis vil kunne anvendes i de nye store byggerier og muligvis eksporteres. Udover at gavne miljøet og klimaet er det regionens håb at denne indsats vil bidrage til at skabe innovation og sætte skub i en grøn erhvervsudvikling både i og uden for regionen. Indsatsen for at opfylde regionens mål om indførelse af miljø- og energiledelse er blevet intensiveret. De væsentligste aktiviteter der er blevet gennemført er: Fire hospitaler valgte bæredygtighed som et af deres temaer i deres udviklingsaftaler. Den udvidede direktørkreds tilsluttede sig koncernledelsens opfordring til lokalt at implementere miljø- og energi- ledelse. Dette medførte blandt andet at: Der blev udpeget/ansat syv miljø- og energikoordinatorer på hospitalerne, så der nu er miljø- og energikoordinatorer på otte ud af regionens ni administrative hospitalsenheder. De fleste hospitaler har eller er i gang med at organiere miljø- og energiarbejdet og nedsætte styregrupper med ledelsesdeltagelse etc. Otte hospitaler har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde en handlingsplan. To hospitaler har udarbejdet lokale grønne regnskaber. Alle leverer data til regionens grønne regnskab. Region Hovedstaden har ansat otte miljø- og energikonsulenter, som bistår hospitaler og tværgående virksomheder med rådgivning og vejledning bl.a. til aktiviteter og projekter.

18 18 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 GENTOFTE HOSPITAL SÆTTER FOKUS PÅ MILJØ- OG ENERGILEDELSE Fra et miljøråd med solid forankring i hospitalets topledelse, og med hjælp fra en nyansat miljøkoordinator, er Gentofte Hospital allerede nået langt Af Michael Fahlgren Allerede på et meget tidligt tidspunkt stod det klart, at hvis man skulle have succes med at indføre miljø- og energiledelse, skulle ansvaret ikke alene forankres i toppen af hospitalets direktion, man skulle desuden sikre at alle afdelinger og alle aspekter blev inddraget i projektet. Derfor blev der for 2 år siden nedsat et miljøråd bestående af en lille, men effektiv arbejdsgruppe, hvis medlemmer er vicedirektør Birgitte Degenkolv, driftschef Erik Brown Frandsen samt hospitalets økonomichef, sekretariats- og kommunikationschef samt miljøkoordinator. Arbejdsgruppen mødes fire gange årligt, men samler data op løbende, ligesom nye aktiviteter løbende igangsættes efter behov. Miljø- og energiledelse giver mening på mange områder, men størst mening på et hospital som vores giver de områder, hvor tilbagebetalingstiden er kortest mulig: områder som køling og ventilationsanlæg, indleder driftschef Erik Brown Frandsen. FOKUSERER PÅ TRE OMRÅDER På Gentofte Hospital har man valgt at fokusere kræfter og ressourcer inden for tre områder: kost, energi og affald. På et hospital på størrelse med Gentofte, med over 220 sengepladser, er det et stort puslespil, der flere gange dagligt skal gå op, når der skal laves god, velsmagende og nærende mad til så mange mennesker med så forskelligartede behov. Det nye fokus handler om at undgå madspild. Vi har valgt at satse på økologi, men ikke økologi for enhver pris: økologiske æbler fra Sydamerika er miljømæssigt værre end danske Gråsten-æbler, selv om disse måske ikke er økologiske. Det er den samlede miljøbelastning vi vurderer. Alt laves fra bunden så vi opnår så lidt madspild som overhovedet muligt. Og det madaffald vi har forgasses til biogas, der indgår i det store energikredsløb, forklarer Erik Brown Frandsen. Vi har både omlagt kostproduktionen, så vi stort set ikke arbejder med halvfabrikata, men producerer det hele selv fra bunden, og madserveringen, således at vi i højere grad producerer netop den mængde mad patienterne efterspørger. Tidligere havde vi et buffetkoncept, hvor vi sikrede at der var al slags mad til alle patienter til hvert afsnit på hospitalet. Det gav en vis overproduktion. I vores nuværende koncept er køkkenpersonalet med ude hos patienterne, så patienterne kan møde dem, der ved noget om maden og få svar på deres spørgsmål. Desuden får køkkenet et langt bedre indblik i de enkelte afsnits behov. Dermed kan de konstant tilpasse produktionen efter behovet, så vi både undgår at overproducere mad, dels får mindre madspild, uddyber Birgitte Rav Degenkolv. KORTLÆGGER SAMTLIGE OMRÅDERS OG AFDELINGERS ENERGIFORHOLD Med fokus på energioptimering har miljørådet valgt en minutiøs gennemgang af samtlige områder og samtlige afdelinger for i første omgang at identificere de lavthængende frugter de steder, hvor indsatsen er helt indlysende og nemt realiserbar, og giver størst mulig effekt. Køl og ventilation er typiske indsatsområder i denne sammenhæng. Dels fordi vi på hospitalet anvender ældre anlæg, fra før energioptimeringens tid, dels fordi vi taler om store mængder luft, hvor både driftstider og teknologi trækker i den rigtige retning, påpeger Erik Brown Frandsen. Gentofte Hospitals tredje og sidste indsatsområde handler om affald: korrekt håndtering af affaldet, kildesortering og genbrug. Vi blander så lidt sammen som overhovedet muligt, så vi nemmere kan kildesortere det. Der er derfor masser af genbrug i vores affald. Vi ser også nærmere på hele vores adfærd, der jo går gennem alle indsatsområder som en rød tråd. Solceller, grønne tage og en skærpelse af bevidstheden om miljøet og energiforbruget hører hjemme her, fastslår Erik Brown Frandsen. BELYSNING RUMMER ET STORT BESPARELSESPOTENTIALE På Gentofte Hospital udgør, eller rettere: udgjorde energiforbruget til belysning en væsentlig post på budgettet. Men gennem en klar fokusering på brug af lyset og navnlig implementering af automatik, som slukker for lyset, når det ikke er i brug har bragt denne del af det samlede energiforbrug et pænt stykke ned. Belysning handler både om teknik og om adfærd. Man skal huske på, at selv en elsparepære bruger mindst strøm når den er slukket. Det er vigtigt at de elpærer vi anvender både er så effektive lyskilder som overhovedet muligt og samtidig energieffektive. Her er udviklingen i den grad med os, og LEDbelysning er vi kun lige startet med, forklarer Erik Brown Frandsen. Automatisk lysstyring er en del af indsatsområdet hos Gentofte Hospital, og aktuelt er hele det meget store kælderområde nu helt færdiginstalleret. Resultatet er et langt bedre lys, og et langt mindre strømforbrug. Det er absolut ikke utrygt, for uanset hvor man færdes i kælderen tændes lyset automatisk. Og slukker naturligvis tilsvarende automatisk, når der ikke længere er bevægelse i det pågældende område. Det skulle personalet godt nok lige vænne sig til i starten, fordi der kan se mørkt ud men lyset skal nok tænde, når der er behov for det, uddyber Erik Brown Frandsen og tilføjer at lysautomatikken i kælderen også har en pædagogisk effekt om at huske at slukke lyset

19 ANNONCETILLÆG FEBRUAR efter sig på kontoret og andre steder, hvor automatikken endnu ikke er blevet installeret. Gentofte Hospital er et ældre hospital som vi på alle måder prøver at vedligeholde bedst muligt og konstant. Hver gang vi starter et renoveringsprojekt op, tænkes disse tiltag ind. Hvad kan vi gøre yderligere energi og miljømæssigt, således at vi skifter vinduer og tage i takt, og kommer helt i bund ved hvert renoveringsprojekt, der opfattes som en helhed og ikke en fraktioneret del af renoveringsprojektet, tilføjer Birgitte Rav Degenkolv. Dermed bliver det faktisk mere effektivt, fordi det er billigere når man alligevel er i gang og har opsat stilladser og rekvireret håndværkere. At lægge isolering på loftet samtidig eller isolere de indvendige karme, som ville være dyrere fra starten, hvis ikke det blev indtænkt som en helhed, forklarer Erik Brown Frandsen, og tilføjer at netop miljørådets forankring i hospitalets direktion gør sådanne projekter meget nemmere at håndtere for alle implicerede, og at det heller ikke bliver vanskeligt at finde opbakning i organisationen. NY STRATEGI SIKRER FREMTIDIG BÆREDYGTIGHED Med en organisatorisk forankring i udviklingsaftalen hele vejen ud i hospitalet har Gentofte Hospitals miljø- og energiledelse desuden fået sin egen plads i hospitalets nye strategi. Heri er der indsat et separat punkt vedrørende bæredygtighed. Ud over de projekter vi har afviklet gennem de seneste par år, sikrer strategien af miljø- og energiledelse også ind i fremtiden vil være i fokus på hospitalet. At gøre en indsats for bæredygtighed er også en regional satsning, idet det er indeholdt i regionens nye strategi, påpeger Birgitte Degenkolv. ALLE BLIVER HØRT Gennem analysefasen har hospitalets miljøkoordinator, i samarbejde med samtlige afdelinger, kortlagt deres energiforbrug. Gennem dialog med samtlige interessenter sikres at alle med gode idéer bliver hørt, uanset hvor i organisationen vedkommende befinder sig. Vores miljøkoordinator er primus motor i idégenereringen. Ikke mindst fordi han også har netværket til resten af regionen, hvor man udveksler viden og erfaringer. Desuden har vi et måleprogram på trapperne. Det skal afklare, hvorvidt vi i virkeligheden er i stand til at måle endnu mere, end vi gør i dag, forklarer Erik Brown Frandsen. STORE POTENTIELLE BESPARELSER Efter et par år med miljø- og energiledelse kan direktionen hos Gentofte Hospital konstatere at store omkostningsbesparelser absolut er mulige. Udskiftning af hospitalets 40 år gamle ventilationsanlæg forventes at spare kilowatttimer årligt mod en investering på 2,5-3,0 mio. kroner. Det giver en særdeles attraktiv tilbagebetalingstid. På Gentofte Hospital følger de køkkenmedarbejdere, der har tilberedt maden i køkkenet, med serveringsvognene ud på sengeafsnittene. På den måde kan patienterne møde dem, der ved noget om maden og få svar på deres spørgsmål. Menuen er sammensat af forskellige elementer, som patienten kan vælge imellem som han eller hun lyster. Dette koncept bevirker, at man både sparer i produktionsdelen og i spilddelen, fordi konceptet er mere fleksibelt. Man behøver ikke at skulle tilpasse madmængder efter den antagelse at alle skal kunne smage alt, men kan tilpasse mængderne fra dag til dag. Birgitte Rav Degenkolv, vicedirektør, Gentofte Hospital. Erik Brown Frandsen, driftschef, Gentofte Hospital.

20 20 ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014 BORNHOLM ER TEST-Ø FOR HELE EUROPA Solskinsøen får en helt ny betydning, når Bornholms Regionskommune kommer i mål med den overordnede vision om at være 100 % fossilfri i Solenergi udgør nemlig sammen med vind og biomasse det brændstof, der skal sætte fart på udviklingen mod at nå visionen. Af Tina Birkkjær Nikolajsen Man skulle næsten tro, at Bornholm var placeret der midt i Østersøen med det specifikke formål at være test-ø for en række initiativer omkring bæredygtig energi. Bornholm arbejder på at blive Bright Green Island og dermed gøre øen 100 % fossilfri i energiproduktion. I bestræbelserne på at nå dertil har forskellige lokale organisationer og myndigheder involveret sig i forsknings- og udviklingsprojekter, der tilsammen gør Bornholm til en stor prøveklud for udvikling af grøn energi. Og med 1 % af Danmarks befolkning og en fuldt sammenlignelig sammensætning af borgere og virksomheder på øen i forhold til resten af Danmark er Bornholm noget nær perfekt som test-ø. Læg dertil at Bornholm har sit eget energisystem, som giver kontrol over alt ind- og udgående strøm, der gør det muligt at lave test uden forstyrrende elementer. Ifølge Fredrik Romberg, der er direktør i Business Center Bornholm og medlem af regeringens vækstteam for energi og klima, ligger Bornholm efterhånden forrest i feltet af smart grid-eksperter, og det betyder, at resten af Danmark og Europa kan lære af øens erfaringer. Den energiplanlægning, vi tester i øjeblikket vil komme hele Danmark til gode, siger han og peger på, at der allerede nu er stor opmærksomhed om øens projekter ikke mindst fra udlandet. VINDENERGI ER EN LUFTIG STØRRELSE Bornholm er nemlig blevet udvalgt som testø for EcoGrid EU, der er et internationalt demonstrationsprojekt, hvor bornholmske forbrugere tester nye muligheder for at styre deres elforbrug. Det er der brug for i fremtiden, hvor det meste el vil komme fra vedvarende energi. Når der er vindstille eller solen ikke skinner vil der derfor være mindre el til rådighed, og så er det smart, at forbrugerne skruer ned for elforbruget og flytter det til perioder, hvor der produceres mere el. I Danmark har vi en målsætning om, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal komme fra vindmøller, og det er en kilde, vi ikke er herre over. Derfor skal vi ifølge Maja Bendtsen, der er projektleder for EcoGrid EU, finde ud af, hvordan vi kan tilpasse vores forbrug til når energien er der. Det automatiske udstyr, vi tester i projektet, kan hjælpe os til at planlægge energiforbruget, så det går mindst muligt ud over vores komfort, siger hun og henviser til varmeregulering som et godt sted at begynde. AFTENSMADEN SKAL IKKE AFHÆNGE AF SOL OG VIND Det betyder ikke så meget, at varmen ikke ligger præcist, som vi ønsker, bare den ligger inden for et fastsat interval. Men derimod vil det være meget indgribende, hvis vi pludselig ikke kunne lave mad på komfuret eller se tv og lade telefon op, når vi ville, siger Maja Bendtsen. At fremtiden rummer mange spørgsmål, kan Klaus Vesløv skrive under på. Han er udviklingschef i energiselskabet Østkraft, der deltager i et stort fællesprojekt på Bornholm om udvikling af en simuleringsmodel. Modellen simulerer energisystemet og viser udfaldet af en masse spørgsmål som hvad nu hvis. For ændringer i forbrugernes tilgang til egenproduktion og forbrug af energi, samt ikke mindst nye teknologier kan betyde stor usikkerhed om den retning energisektoren skal bevæge sig i, fortæller Klaus Vesløv. BORNHOLM FINDER BALANCEN Der er et stort behov for at kunne opbygge fremtidens scenarier for det samlede energisystem, for at kunne undersøge og træffe bedst mulige beslutninger omkring investeringer og strategi. Det er nødvendigt, hvis vi vil indfri vores fælles ambitiøse målsætninger på øen. Vi har på Bornholm optimale muligheder for at teste det af, fastslår Klaus Vesløv. Hvad nu hvis Bornholm pludselig får 6000 el-biler - og alle bilisterne vil lade dem op på samme tid, eller hvad hvis vi Bornholm implementerer et stort geotermi anlæg, en stor kystnær vindmøllepark, eller noget helt 4, spørger han for at give et eksempel. Louise Lyng Bojesen, der pr. 1. marts 2014 er centerchef for Teknik og Miljø i Bornholms Regionskommune, er enig i, at simuleringsmodellen er et uvurderligt redskab i bestræbelserne på at finde en balance. For modellen kan sætte alle ressourcer i spil og regne på udvalgte parametre, så investeringerne kan laves ud fra det bedste og billigste scenarie. Og her indgår også fjernvarme. Vi kan se på, hvad vi bruger i dag af eksempelvis biomasse, og så kan vi simulere, hvor meget vi erstatter, hvis vi vælger at koble solvarme på anlægget. Så bliver der frigjort biomasse til andre ting. På den måde skal der hele tiden balanceres efter, hvad der er tilgængeligt, og hvilket forbrug, vi har, siger hun.

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ELFORSK nye projekter 2012

ELFORSK nye projekter 2012 ELFORSK nye projekter 2012 Naturlig køling og ventilation via diffus loftsindblæsning og termoaktive konstruktioner Projektet har til formål i at udvikle en ny systemløsning til naturlig køling og ventilation

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere