Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk."

Transkript

1 Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen Billeskoven Ejer: Grete Bille Adresse: Vardevej 110, Lyne, 6880 Tarm Formål: At skabe et skov- og naturejendom med store herlighedsværdier. Vurdering: Billeskoven er alt overvejende en succesrig og spændende skovrejsning. Den indeholder mange spændende elementer i en vellykket skovrejsning. Også den hugstmæssige pleje af skoven er overvejende vel gennemført - dog er undertiden potentiel strukturvariation borthugget. Der er dog ikke i tilstrækkeligt omfang indtænkt strukturvariation til reduktion af den monotoni, som opstår i ensaldrende skovrejsninger. Der gives eksempler og forslag til videreudvikling af skoven.

2 Indledning Ejendommen blev i en længere årrække drevet som økologisk landbrug, herunder med dyrehold af kvæg og får. Bortset fra et par mindre bevoksninger tæt på beboelsen, blev der i årene rejst skov på det meste af ejendommen. Bortset fra par enkelte små vildtagren midt i skoven, blev kun engene i Lydum ådal samt en mindre mark ved siden af driftsbygningen efterladt ubeplantede. Vestjysk skovdyrkerforening forestod skovrejsningen. Undtagen i ådalen, er jordbunden registreret som smeltevands-sand og grus på jordbundskort, men området er gammel bakkeø fra forrige istid med en noget bedre jord end deluviale aflejringer fra sidste istid. Som tidligere landbrugsjord har der været merglet gennem et lille århundrede inden reolpløjningen forud for skovrejsningen. Ejeren blev tidligt engageret økologisk jordbruger og har også gennemført skovrejsningen ud fra økologiske principper bl.a. med mekanisk renholdelse. Forud for skovrejsningen fandtes ingen skov hverken på ejendommen eller i området i øvrigt (billed 1). Der var dog etableret flere læhegn primært i nord-syd gående retning forud for skovrejsningen. 2

3 4 Vej- og stisystem samt hegn og skovbryn Hovedvejen ind til ejendommen er anlagt med herskabelige brede alléer med flere rækker skovlind (billed 2, 3). Vejen ned til beboelsen er endvidere kranset af en hæk af sargents æble, som også græsses intensivt af råvildtet i foråret (billed 2). Lige ved siden af er anlagt en lindebevoks- 5 ning med ren rekreativ funktion tæt på beboelsen (billed 4). Ligesom i linde-alléerne er der også i bevoksningen gennemført intensive beskæringer af tveger og grove grene for 6 at få enstammede træer og en smuk kroneudvikling. Den ekstrem stærke hugst i lindebevoksningen vil antageligt medføre yderligere behov for beskæringer ligesom stødskuddene nok ikke bortskygges grundet det åbne kronetag (billed 4). Der er også tænkt nærmere over skovvejene. Selv om de nye skovbevoksninger i betydeligt omfang stadig afspejler de gamle markblokkes rektangulære former og dermed opviser lange lige bevoksningsrande har planlæggeren forstået at skabe smukke, buede hoved-skovveje på tværs af de rektangulære markblokke, således at man ved færdslen oplever krumme bevoksningsrande (billed 7). Herigennem opleves skoven fra disse hovedveje 7 som mere naturlige og dette medfører et indtryk af gammel skov, selv om der er tale om en regulær skovrejsning på landbrugsjord. Imidlertid følger mindre skovveje de gamle markhegn, hvoraf nogle stadig står markant i skoven (billed 9). Dette medfører at der er to snorlige nord-syd gående markveje midt gennem skoven. Der er stedvis rundt langs skovens ydre brun anlagt mindre almindelige smalle skovveje (billed 1), men endnu er der ikke rigtigt anlagt stier på ejendommen. Nye mindre veje/stier gennem bevoksningerne ville ikke blot lette kørsel og transport af brænde m.v. men også give vigtig adgang til nye skovbilleder samt lette Pürchjagt. 3

4 Bortset fra nogle lidt ældre smalle skovstykker i ejendommens vestrand, som blev anlagt cirka 10 år før den øvrige skovrejsning (billede 9), er ejendommen indrammet af ydre løvtræbælter indeholdende poplen OP42, lidt blandet løvtræ men i øvrigt domineret af eg (billede 10 og 11). Især hvor nogle popler er bevaret fremtræder disse skovbryn markante i det samlede skovbillede fordi poplerne er 3-4 gange højere end egetræerne og cirka dobbelt så høje som nåletræerne. På den givne jordbund er poplerne altså et stort landskabeligt aktiv, men de udgør også et problem i hugstplejen fordi de med voldsom vitalitet udvikler stødskud efter hugst, som i løbet af 5-8 år igen overskygger egetræerne (billed 11 midten, 12). Koblingen af OP42 og eg kan altså udmærket medføre gentagne nedskæringer af poplen. Hybridlærken opfylder næsten samme formål men har ikke de samme problemer. OP42 fungerer bedre i kobling med bøg, som bedre formår at beskygge rodskud fra poplerne

5 De lidt ældre bevoksninger i vestkanten med primært eg og lidt lærk er smukt hårdt hugget (og vist også kronebeskåret) og kan anvendes som inspiration til de nedenfor omtalte hårdt huggede transekter. Men netop i vestranden fremstår disse bevoksninger meget åbne i bunden og det giver vind, træk og udtørring i jordhøjde (se vestranden i billed 8). Det bør overvejes at etablere buske yderst i vestranden for at skabe bundlæ. Dette er vigtigt for den naturlige foryngelse, som ønskes fremmet. Rundt om Nordmannsgran-juletræskulturen er plantet en række Sitkagran til lægivning (billed 13 t.h.). Denne række er nu ikke nødvendig og hugst eller fjernelse bør overvejes. Skovrejsningen Skovrejsningen skete på et forblæst areal i Vestjylland og dette glemmer man let, når man færdes i skoven i dag. I løvtrækulturerne brugte man derfor at indplante hver 5. række med bjergfyr overvejende i nord-syd gående rækker. Iøvrigt blev anvendt en forholdsvis stor rækkeafstand på 1.6 meter, således at der kunne laves mekanisk renholdelse i kulturerne med minitraktor og harve med gåsefodstænder i forlængelse af ejernes økologiske tilgang. Overalt i løvtrækulturerne er bjergfyrene nedskåret, fliset og flisen blev efterladt på arealet a.h.t. økosystemets næringspulje på den forholdsvis magre jord. Løvtrækulturerne bærer præg af denne kulturmetodik (billed 14). Dels den store rækkeafstand i hvert 4. rækkemellemrum og dels de forholdsvis dybog bredkronede træer især hvor højdevæksten har været begrænset (særligt i afd. 9). De arealmæssigt dominerende løvtræarealer af bøg og eg fremstår næsten som monokulturer i dag, dog er der 5

6 flere steder indblandet skovfyr i egebevoksningerne (billed 15, 18) og Douglasgran i bøgen (billed 16) enkelttrævist eller mere sjældent gruppevist. På dele af løvtræarealerne er skovfyrene borthugget (billed 19), hvilket alt overvejende er fornuftigt, da skovfyrene udvikler sig som meget større krukker, der undertrykker løvtræet (billed 15). Se dog kommentarerne nedenfor vedr. strukturvariation. Bortset fra en noget beskedne vækst i afdeling 9, har løvtræet imidlertid haft en fantastisk god vækst på ejendommen. I afd. 5a er birk anvendt som ammetræ for bøgene, men i mod sætning til hvad man ellers oplever, har bøgene overvejende klaret sig lige godt som birkene (billed 17), således at det ikke har været nødvendigt at fjerne birke-ammetræerne. Også i de to besynderlige løvtræ-nåletræ-blandinger i afd. 1c og 2c har løvtræarterne bøg, rødeg, ær, kirsebær og spidsløn klaret sig usædvanligt stærkt overfor nåletræarterne Douglasgran og skovfyr. Billed 20 viser en flerstammet spidsløn foran bl.a. en Douglas. Billed 21 viser en rødeg umiddelbart foran en Douglas. Bemærk i billed 21 de meget opknebne kroner hos Douglas i bevoksningen p.g.a. løvtræets flotte dominans. Grandis har i afd. 1c dog udviklet sig særlig stærkt (billed 22). Historien bag denne usædvanlige løvtræsucces er uklar. Ejer fortalte at jordene virkede udpinte og gav ringe udbytter i landbrugsdrift. Lavt kvælstofniveau, men tilstedeværelse af fosfor, kalk og kalium, har måske fremmet løvtræets konkurrenceevne overfor de hurtigtvoksende Douglasgran og skovfyr? 6

7 21 22 Centralt og nordligt i skoven var anlagt kulturer med Nordmannsgran og nobilis, som tidligt blev hugget til monokulturer (billed 7, 13, 23). Dog var Nordmannsgranbevoksningen dels omgivet af en række Sitkagran og dels opdelt i rektangler af omorikagran, alt sammen til lægivning. Et større antal juletræer er høstet og Nordmannsgranbevoksningen står i dag heterogent med mere eller mindre spredte dybkronede træer og græsbundet jord imellem træerne (billed 23 og 24). Både den omgivende række Sitkagran og de interne omorikarækker står stadig utyndede (billed 23 t.h.) og kraftig (evt. gruppevis) hugst i disse rækker bør gennemføres alterna- 23 7

8 24 tivt fjernes Sitkagranerne fuldstændigt. Endnu er der desværre ikke naturlig opvækst af løvtræ der mangler nok desværre frøtræer eller måske skovskader/egern til predningen af agern. Det anbefales at plante spredte løvtræer af f.eks. ahorn og eg til fremtidig hurtig frøproduktion samt få spredte OP42 til at skabe variation. I østranden af litra 2c kunne nogle få spidsløn fritstilles m.h.p. at skabe dybe kroner og tidlig frøsætning til spredning ind over stykket. Hugsten af den lægivende omorika- og Sitkagran skal afpasses behovet for bundlæ til naturlig foryngelse eller plantning af foryngelse. Alternativt er Nordmannsgranstykket velegnet til skovgræsning med får. Som det ses på luftfotoet i billed 24 er der stor rumlig variation i Nordmannsgranerne tæthed. Det anbefales at forstærke denne rumlige variation i hugstplejen. Dog kunne en lysning m.h.p. naturlig foryngelse af løvtræ i det nordvestlige hjørne dog overvejes. Nobilis stykkerne er opridsede og klargjort til klippegrønt-produktion (billed 7 t.v.), men uden en erstatningsgødskning bør der ikke klippes ret meget pyntegrønt på denne forholdsvis magre jord. Da ejer lader til at holde fast i kravet om økologisk gødskning er dette ikke umiddelbart en let opgave. På sigt må man også overveje, hvordan disse nobilis bevoksninger udvikles

9 Endvidere er anlagt en skovfyr/rødgran blanding i litra 3a (hvor alle skovfyr er borthuggede - billed 25) samt en skovfyr/bjergfyr blanding i litra 2b (hvor alle bjergfyr er borthuggede - billed 27). Blanding af rødgran og ahorn i litra 1d har udviklet sig forventeligt til ren rødgran, idet ahornen er totalt overvokset. Grete Bille mente at dette hang sammen med stærkt vildtbid af ahornen, når råvildtet gemte sig i granerne. Struktur og aldersvariation Det ligger i skovrejsningens natur, at alle bevoksninger stort set er jævnaldrende. Det medfører en overordentlig dårlig aldersfordeling i hele skoven og den monotoni som udspringer af, at alle bevoksninger udvikler sig aldersmæssigt synkront gennem mange årtier, præger desværre også Billeskoven. Da aldersvariation i sagens natur er umulig at skaffe på kort sigt, anbefales det i stedet at arbejde med 28 en markant strukturvariation i skovrejsninger. Dette er delvist lykkedes i Billeskoven gennem en flot afveksling mellem løv og nål især i det centrale og nordlige af skoven (billed 7, 28). Også de buede vejanlæg er med til at skabe variation. Men det er forsømt at etablere bevoksninger med poppel eller hybridlærk til i det mindste stedvist at sikre variation i højdeudviklingen. F.eks. kan poppelbevoksninger efter år enten afdrives eller underplantes (hvilket dog kræver stødsmøring med Roundup), hvorigennem nye kulturer etableres på et tidspunkt, hvor den øvrige skovrejsnings bevoksninger begynder at blive mellemaldrende og få løftet kronen fra jorden. Efter yderligere år vil de levende grene i de fleste bevoksninger være løftet to meter over jorden. Dette medfører en markant forringelse af skjul og føde til råvildtet synkront i hele skoven. Også hvad angår den æstetiske variation er det vigtigt indtænke en sådan strukturskabelse allerede i planlægningen af skovrejsningen. Dette er kun sket hvad angår juletræskulturen (billed 23, 24). Det bør dog bemærkes at både lærk og rødel er anvendt som ammetræer i flere bevoksninger og ejeren har stort set komplet fjernet disse arter og løvtræbevoksningerne nærmer sig derfor monokulturen. Dette er ganske vist strålende, hvis man sigter efter en langsigtet god vedkvalitet. Men det havde at hensyn til æstetikken været hensigtsmæssigt at skabe højde- og strukturvariation ved at efterlade mindre spredte grupper, hvor ammetræerne havde fået lov at dominere. Denne mulighed er nu mange steder tabt som følge af en ivrig hugstpleje. Som situationen er i 2014 bør man overveje forskellige muligheder for at skabe strukturvariation. Især hvor væksten er mindre lovende (som i afd. 9) kan der anlægges lysninger (se senere), anvendes en rumligt differentieret hugststyrke (f.eks. hugges stedvis hårdt til sikring af dybkronede skovfyr i et småskala fyrretræ-slette-landskab), eller der konverteres til mellemskovsdrift i dele af egebevoksningerne (stævningsskov med bevarelse af spredte høje træer). Nordmannsgran bevoksningen, hvor træerne netop står rumligt meget varieret efterladt gående fra slette med spredte træer til stærkt hugget skov med små lysninger er et godt eksempel (når omorikarækkerne er fjernet/tyndet). De noget ældre løvtræhegn af blandet bøg, eg og ahorn og andre steder hegn af store ældre (vistnok) Seljerøn bidrager også til en visuel variation, men disse rækker af træer bør også strukturudvikles gennem hugst i rækken og evt. lysnes omkring enkelte træer ud i nabobevoksningerne for at videreudvikle den æstetiske funktion af disse aktiver. Blandt andet er der plantet bøg og eg i blanding i disse hegn og det er nødvendigt at frihugge egene, hvis de ønskes bevaret dybkronede. Nogle af ovenstående forslag uddybes under landskab og æstetik. 9

10 Hugstpleje og naturforyngelse På den ene side er ejeren modvillig overfor at lukke store moderne skovningsmaskiner ind på ejendommen ikke mindst p.g.a. køreskader på jorden. På den anden side er flere bevoksninger fint hugstplejede. Frem for alt er alle ammetræer stort set fjernet undtagen i de ydre bryn, hvor OP42 stadig får lov at præge de ydre rækker (billed 10). Ud over juletræshugsten i Nordmannsgranerne er hver 2. række med skovfyr fjernet i blandingen rødgran/skovfyr i afd. 3a (billed 25). Denne hugst har strakt sig over flere år begyndende i øst og netop i 2013 gennemført mod vest i afdelingen. Den vestlige del af bevoksningen har da også lidt nogen stormskade efter de to storme i efteråret 2013 (billed 26). Også i den østlige del findes spredte knækkede og væltede træer. Men alt i alt er denne bevoksning nu hugget til en rækkeafstand på cirka 3 meter. Dette sikrer en meget høj langsigtet stormstabilitet i bevoksningen, men vedkvaliteten bliver tilsvarende lavere p.g.a. de grove grene, som udvikles med denne store rækkeafstand. Også her er træet fliset og efterladt i bevoksningen bortset fra lidt brænde. Også de lidt ældre bevoksninger i skovens vestrand af henholdsvis ren eg og eg/lærk er meget stærkt huggede, således at træerne står med dybe, sunde trækroner (billed 8). Dette er særdeles flot udviklet og giver meget stabile og sunde træer på lang sigt. Kronerne er dog løftede i disse bevoksninger og en underplantning med buske og småtræer i de yderste meter mod vestranden bør overvejes for at skabe bundlæ. Efter en vellykket etablering skal der igen tyndes i de ældre træer i dette bælte. Også den ydre vestlige rand i bevoksning 1c er om end noget præget af tilfældet hugget ekstremt hårdt, således at bevoksningsranden er meget åben med dybe indhak og med dybkronede og stabile individer i de ydre rækker (billed 29, 30). Denne randbehandling tilnærmer sig den ideelle randstabilisering, som beskrevet på side 11. Skovfyr i afd. 2b trænger til hugst (billed 27), men da rækkeafstanden også her er meget stor findes også her nogen elastik i hugst. På grund af de store rækkeafstande og den stedvis meget hårde hugst udvikler meget af nåletræ voldsomt store og tykke grene og knaster i veddet. Det kan 29 overvejes at anvende FKL-princippet i nogle af disse nåletræsbevoksninger dvs. opstamning og fritstilling af et antal udvalgte individer (se faktablade fra Skovdyrkerne). Blandingerne af løv og nål har nogen fleksibilitet indbygget da disse blandinger ser ud til at have en forholdsvis høj uddifferentiering mellem individer (billed 20-22). Løvtræbevoksningerne, som også er plantet på 30 10

11 Randstabilisering af nåletræ I de ydre bevoksningsrande mod vest, nord og syd er det klogt at udforme en randstabilisering, som både fremmer stormstabilitet og træernes langsigtede sundhed. Randstabiliseringen hindrer at der slås stormkiler ind i bevoksningen fra randen og skabes gennem en gradient i planteafstand eller hugst fra randen og cirka meter ind i bevoksningen (billed C). Ved kulturanlæget kan man typisk anvende en planteafstand på op til 4 meter i den yderste række. Under alle omstændigheder bør man dog gennem udrensning/hugst forstærke gradienten, når træerne har nået en højde på 6-8 meter. De yderste træer skal hele livet igennem have en levende grøn krone næsten helt til jorden (billed A). De inderste træer udvikler sig som normale skovtræer, hvor kronen med tiden løftes fra jorden (billed B). De yderste randtræer, som har ekstrem høj enkelttræ-stabilitet har følgende kendetegn, som delvis erkendes i billed A: A 1. Grøn levende krone næsten helt til jorden. 2. Lav træhøjde i forhold til stammens tykkelse (meget lavt h/d-forhold). 3. Meget stærk afsmalning i stammen - dvs. stammen er kort og tyk og ofte knortet i bunden. 4. Tykke grene og grove knaster 5. Kraftige rodudløb på den nedre del af stammen og rødderne vokser op af jorden tæt på træet 6. En meget stor rodmasse i forhold til stammen og kronen (meget højt rod/top-forhold) 7. Sådanne træer er næsten uafhængig af social stabilitet og påvirkes kun lidt ved hugst af nabotræer. De inderste træer i stabiliseringsbæltet får en arkitektur som bevoksningstræer, der har følgende kendetegn som også delvis erkendes i figur B: 1. En lille og smal krone, som er løftet højt over jorden. Døde grene på den nedre del af stammen. 2. Stor træhøjde og en slank og tyndere stamme (højt h/d-forhold) 3. En meget lille afsmalning på stammen, som også muliggør en effektiv opskæring på savværket 4. Tynde grene, som ikke lever for længe og som derfor kun danner små knaster 5. Kun meget korte rodudløb på stammen og rødderne forsvinder med i jorden tæt på træet 6. En meget lille rodmasse i forhold til stammen og derfor en lavt rod/top-forhold. 7. Sådanne træer er derfor meget afhængige af nabotræernes læ og støtte og er følsomme overfor hugster C B 11

12 forholdsvis stor afstand, behøver endnu ikke hugst (billed 14-18), men hvis en rumligt differentieret hugstbehandling ønskes gennemført (se strukturvariation) bør en sådan dog iværksættes i tide, således at muligheden for dybkronede træer ikke forskertses. Der ses endnu ikke udbredt naturlig såning fra skovens egne træer. Til gengæld optræder selvsåede Sitkagran i den yderste østlige rand af egebevoksningen i afd. 9. Frøene stamme fra Sitkagran stående i skellet og på naboens jord. Omfattende naturforyngelse af Sitkagran er nok ikke ønskelig på en ejendom, hvor herlighed spiller en stor rolle. Tværtimod kunne naturlig opvækst af ædelgran, Nordmannsgran, nobilis, spidsløn, ahorn, eg og bøg være ønskelig. Ikke mindst med henblik på at skabe yngre og tætte bevoksningsgrupper til vildtet og til skabelse af æstetisk 31 variabilitet ville en sådan naturlig foryngelse være ønskelig samtidig med at det er et billigt redskab. Naturforyngelse er også med til at give skoven et mere modent præg. Ikke mindst i de store monokulturer i afd. 5, 6, 7 og 9 havde tilstedeværelsen af egnede frøtræer været ønskelig, men kun i bøgene i afd. 5 findes enkelte Douglasgran, som med tiden vil så sig selv. I de store ege-afdelinger 7 og 9 er indplantet spredte skovfyr, men denne træart forynger sig ikke gerne naturligt i skovbund. Foryngelse af skovfyr kræver blottet mineraljord målrettet jordbearbejdning kan altså måske udbedre dette problem. Tilstedeværelsen af ædelgranarter i disse afdelinger havde været mere tiltalende. Alt i alt kan det overvejes f.eks. i forbindelse med etablering af lysninger at plante nogle potentielle frøtræer, som hurtigt producerer frø, af f.eks. Nordmannsgran i løvtræet og ahorn og eg i Nordmannsgran bevoksningen. Afveksling mellem skov og åbent land Ejendommen indeholder betydelige engstrækninger i Lydum ådal (billed 32) og beboelsen ligger netop på kanten af ådalen med åbne naturtyper mod syd og med skovrejsningen mod nord. Der er herigennem sikret den vigtige variation i lys og mørke samt udsigt og lukkethed, som ofte bliver ødelagt af skovrejsninger. 32 Endvidere er der i skoven allerede flere lysåbne elementer. I skovrejsningen er efterladt et par mindre striber ager rundt om et frugthave -lignende krat mod nord i afd. 5 samt i afd. 1. Disse striber ager er i øjeblikket græsklædte, men kunne anvendes til f.eks. vildtfodring. Det er også vigtigt at påpege de meget brede vejstrækninger, som endnu skaber masser af lys og luft i den forholdsvise unge skov. Vejene er ofte 6-8 meter brede (billed 7, 14) og stedvis vider de sig ud til små lysninger i skoven f.eks. i afd. 5a tæt på ejendommen, 12

13 hvor der er plantet en kastanie midt i de aflange lysning (billed 33). Ved et stjernelignende vejkryds med en lang bred ager mod nord er også skabt lidt kælerier for øjet - midt i stjernen ligger en meget stor sten fra en nærliggende grusgrav og der er plantet enkelte forskellige enebærsorter (billed 34). Også 33 langs med de gamle hegn er bevaret forholdsvis brede veje (billed 9). Endvidere indeholder skoven jo også den stedvis meget lysåbne Nordmannsgran bevoksning centralt i skoven (billed 23, 24). Det er således mere i ejendommens ydre arealer (afdeling 1, 5, 6, 7 og 9), at en vis monotoni kan optræde. Anvendelsen af det åbne land Et af ejendommens stærke sider er den lange tradition for græsning med får. Ejerne har tidligere selv haft kvæg- og fåreavl, men i øjeblikket græsses de åbne arealer af naboens fåreflok. Der er således et oplagt og tillokkende alternativ til pleje af åbne arealer i form af græsningen. Dette medfører at evt. nyt design af specielt de engnære skovstykker med skovlysninger let kan plejes gennem skovgræsning. (Måske kan fårene også periodevis græsse i Nordmannsgranbevoksningen, men det forekommer mere oplagt at etablere en to-etageret bevoksning på det sted.) Som supplement til græsningen sker en maskinel slåning af ukrudtspletter på engen (tidsler, stor nælde osv.), således at græsningsmulighederne sikres på sigt. Også de brede græsbeklædte veje slås mindst en gang årligt dels for at lette færdslen og dels for at sikre grønt saftigt græs til vildtet om vinteren

14 Landskab og æstetik Bortset fra ådalen i ejendommens sydlige del (billed 32 og 35), er landskabet forholdsvis fladt. Der er således ikke nogen udpræget topografisk variation at arbejde med på skovrejsningarealet. Æstetisk variation må således skabes gennem udviklingen af vegetationen. De brede buede veje samt den flotte variation mellem stedsegrøn og løvfældende bevoksninger er vigtige aktiver, som giver en stor-skala variation. De ældre og efterhånden ganske karaktergivende løvtræer i de gamle læbælter udgør også et aktiv, som dog bør udvikles mere. Der skitseres i det følgende nogle ideer til udvikling af mere strukturvariation. 1. Skovgræsning i lysninger i egebevoksningen i afd. 9. Det passer godt at væksten i egebevoksningen nord for engen er den mindst vækstkraftige, for her inviterer området til at åbne op for skovgræsning i lysninger og transekter (billed 36 - orange farve). Det er vigtigt at der gennem åbninger ud til vejen og til marken (billed 37) skabes en dybde i bagvæggen, idet man opnår kig ind til lysningerne. Man kan eventuelt efterlade en stjerne af egetræer midt i lysningen, hvor man på længere sigt kan udvælge de pæneste individer, som frihugges til sparekasse-ege. En sådan lysning får da mere dyrehave-karakter. 2. Åben slugt mellem mark og eng. Et af stederne med lidt topografisk variation er en mindre slugt i kanten af ådal-skråningen ved mosehullet på engen (litra 8d) - se billed 37 den røde cirkel. Slugten ses f.eks. på kortet med hillshade funktionen i billed 38 til højre, mens slugten i billed 35 ses i billedets venstre side. Her kunne man frihugge bunden af slugten/lavningen og skabe en åben tunnel mellem marken og engen. Afstrømningskortet i figur 39 viser at oplandet afvandes ned gennem denne slugt og der findes da også i øjeblikket et tilgroet mosehul. Det forekommer temmelig oplagt at fjerne træerne og udgrave et vandhul på dette sted. Billed 40 viser hvor slugten opstår fra engsiden (rød cirkel) og omtrent hvor en hvor en åbning kan hugges til lysning i egeskoven (orange cirkel)

15

16 3. Hårdt huggede transekter med stier. En oplagt måde at skabe mere æstetiske variation og er anlæg af hårdt huggede transekter gennem de i øvrigt tætte løvtræbevoksninger. Midt gennem disse transekter kan anlægges en mindre vej/sti, som holdes med slået græs (billede 41). Et tentativt forslag til anlæg af sådanne transekter gives i billed Fritstillede skovfyr i egebevoksningerne. Et videre alternativ til at skabe variation i de ret ensartede egebevoksninger er at frithugge nogle udvalgte skovfyr (billed 15 og 43) og tillade disse at udvikle så dybe kroner som muligt. Det kan overvejes senere at udvide sådanne lysninger i kobling med 43 jordbearbejde for at iværksætte selvsåning af skovfyren eller evt. ny såning af andre ædelgranarter, enebær, kristtjørn eller lignende

17 44 5. Lysninger i løvtræ eller omkring særlig markante hegnstræer. Regulære lysninger evt. med en bevaret centralt solitært træ kan også anlægges til glæde for vildt og mennesker midt i bevoksninger. Billed 45 antyder et tværsnit gennem en løvtræbevoksning, hvor en sådan lysning er anlagt med et centralt bevaret solitært træ. Også de lidt ældre løvtræhegn (billed 9) bør strukturudvikles: På længere sigt går det ikke have eg og bøg som naboer, så hegnene bør udvikles. Hvor særlig smukke individer optræder eller hvor et træ fremtræder markant - f.eks. for enden af en skovvej (billed 44) kan der også skabes en mindre lysning omkring sådanne træer, så kronen får lov til at brede sig på sådanne udvalgte træer

18 Vandmiljøer Ejendommens nordlige jorder er sandede og det er ikke oplagt at skabe vandmiljøer på disse sandede jorder. Grundvand presses dog stedvis ud i skråningen til ådalen. Længere ned i skråningen på billed 35 findes et kildevæld, hvor rådyrene året rundt finder drikkevand. Vandets tilsynekomst i ådalens skråninger har også muliggjort dannelsen af en smuk sø på engen i ådalen. Vandet kommer også til overfladen i moseområdet på marken i afd. 8d, som omtalt i forrige afsnit. Natur og biodiversitet Med den store rigdom i træarter skabes med tiden mange forskellige miljøer som sikrer en betydelig kvantitativ biodiversitet. Kvaliteten i naturrigdommen opstår imidlertid i højere grad med den strukturudvikling, som antyder under landskab. Også det variable miljø i Nordmannsgranbevoksningen giver flere forskellige nicher. 46 Fortidsminder og traditionelle driftsformer Vildtpleje og jagt I den unge tætte skov, er etableret med betydelig stående bestand af råvildt og bortset fra de slåede græsklædte veje og marker gennemføres ikke regulær vildtpleje. Det bør bemærkes at de meget brede veje på ejendommen i høj grad letter drivjagter ligesom de, især ved de lysningslignende udbugtninger, er velegnet til jagt fra Hochsitz. Der drives kun beskeden jagt på ejendommen. Omådet har været stærkt benyttet og beboet i oldtiden og der er adskillige fund fra oldtid og jernalder på ejendommen - dog ingen fund, som har udløst regulær fredning. Der er fredede gravhøje vest for ejendommen. 18 Ejendommens videre udvikling Der er i de ovenstående afsnit givet indikationer af, hvordan skoven kan videreudvikles. Det ville dog være hensigtsmæssigt, hvis der blev udarbejdet handlingsplaner for de enkelte bevoksninger. I den forbindelse må ejer gøre sig klart at behovet for indsats af skovningsmaskiner stiger kraftigt gennem de kommende år. Nogle steder kan hugstbehovet klares ved regulær nedskæring og lade træet ligge til naturlig nedbrydning. Men et stadigt stigende areal vil kræve hugstindgreb og ved hugst af lysninger til græsning skal vedmassen også fjernes.

19 Taksigelse Ejendomsanalyserne er finansieret af Naturstyrelsen, 15. Juni Fonden, Skovdyrkerne og SkovByKon. Vi takker varmt for projektmidlerne - uden hvilke projektet ikke havde kunnet gennemføres. Der skal også lyde en varm tak til ejerne af de besøgte ejendomme. Ejendomsanalyserne udgør et centralt kildemateriale til vores kommende nye bog: Skovrejsning, natur- og herlighedsværdier 19

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Harte skov Ejer: Naturstyrelsen, Trekantområdet Adresse: Brødsskovsvej, 6064 Kolding Offentlighed: Der er offentlig adgang Skovrejsning

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

8. Metode og begreber

8. Metode og begreber 8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Alnarp Västerskog Ejer: Svenske Landbrugsuniversitet, Alnarp Offentlighed: Der er offentlig adgang Adresse: Alnarpvägen, 232 53 Åkarp, Sverige

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

1 INDLEDNING 6 1.1 Vision 6. 2 KORTLÆGNING 8 2.1 Rumlig visuel analyse 8. 3 VURDERING OG STRATEGI 10 3.1 Sandbjerggård 10

1 INDLEDNING 6 1.1 Vision 6. 2 KORTLÆGNING 8 2.1 Rumlig visuel analyse 8. 3 VURDERING OG STRATEGI 10 3.1 Sandbjerggård 10 HANDLINGSPLAN Sandbjerggård 2009 Handlingsplanen for Sandbjerggård er udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps for Bikubenfonden. Sandbjerggård skal indarbejdes i handlingsplanen for Svanninge

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned. Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere