Fratrædelsesgodtgørelse. Hvor længe skal bilagene gemmes? Moms og betalingsfrister. Gældende sambeskatningsregler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fratrædelsesgodtgørelse. Hvor længe skal bilagene gemmes? Moms og betalingsfrister. Gældende sambeskatningsregler"

Transkript

1 Reglerne om national og international sambeskatning er i dag lovfæstet i selskabsskatteloven. Sambeskatning blev lovreguleret i 1960 og grundlæggende ændret i 200. Har du tænkt over, hvem der får udbetalt dine pensioner og livsforsikringer, når du dør? Afskrivninger 2 Fratrædelsesgodtgørelse 3 Hvor længe skal bilagene gemmes? Moms og betalingsfrister Gældende sambeskatningsregler Bestyrelsesarbejde og ansvar i den mindre og mellemstore virksomhed Modtager af pensioner og livsforsikringer ved død Vi noterer at

2 2 Afskrivninger Af Mikael Risager, taxpartner og Finn Elkjær, direktør Afskrivninger påvirker årets resultat men der er forskel på indregningen og virkningen af afskrivninger, alt efter om der er tale om økonomiske og regnskabsmæssige afskrivninger, eller om der er tale om skattemæssige fradragsberettigede afskrivninger. 1. Overordnet om økonomiske og regnskabsmæssige afskrivninger Når en virksomhed anskaffer et driftsaktiv, det være sig et materielt aktiv (ejendom, driftsmiddel, installation, inventar etc.), eller et immaterielt aktiv (patent, knowhow, goodwill, rettigheder m.v.), vil der normalt ikke være tale om, at man i anskaffelsesåret foretager fuldt fradrag for udgifterne til det anskaffede. Det ville medføre en forkert påvirkning af driftsresultatet for det pågældende år, idet de fleste aktiver har en værdi, der går ud over anskaffelsesåret. Derimod foretages der regnskabsmæssig/økonomisk afskrivning over den periode, aktivet forventes at være af værdi for virksomheden. Regnskabet påvirkes således negativt over en årrække. Der skal ved regnskabsaflæggelsen tages stilling til, om det pågældende aktiv har en begrænset økonomisk levetid. Hvis dette er tilfældet, skal der som udgangspunkt efter regnskabsreglerne foretages afskrivninger. Man kan måske lidt enkelt definere de regnskabsmæssige afskrivningsregler som fastsættelse af minimumsafskrivning hvor udgangspunktet er, at virksomheden ønsker at foretage så få og små afskrivninger som muligt for at præstere det højest mulige årlige resultat. Afskrivningerne skal dog afspejle et retvisende billede altså give et reelt bud på værdinedgangen. Der er stor forskel på reglerne for afskrivningerne, alt efter hvilket aktiv der er tale om. Fælles for mange er dog, at der foretages en afskrivning beregnet som værdinedgangen ligeligt fordelt over levetiden, og hvor værdinedgangen fastsættes som forskellen mellem anskaffelsessummen og den forventede scrap-værdi, når aktivet er brugt/slidt op. Som udgangspunkt afskrives hvert enkelt aktiv for sig. Der er normalt tale om pro-anno afskrivninger det betyder, at hvis et aktiv anskaffes midt i året, så vil alene halvdelen af en årlig afskrivning påvirke aktivets værdi og resultatet for anskaffelsesåret. Der er dog nogle aktiver, som skal fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret, hvilket blandt andet gælder for aktiver, som må antages ikke at have særlig værdi i årene ud over anskaffelsesåret (virksomheden vurderer selv dette på grundlag af de konkrete forhold). 2. Overordnet om skattemæssige afskrivninger Ved opgørelse af en virksomheds skattepligtige indkomst skal de foretagne regnskabsmæssige afskrivninger tilbageføres idet de kun meget sjældent svarer til de afskrivninger, som kan fradrages efter skattereglerne. Også skattemæssigt afhænger afskrivningerne af, hvilket aktiv der er tale om. Men til forskel fra de regnskabsmæssige normalt gældende levetidsafskrivninger er der en lang række forskellige afskrivningsmetoder skattemæssigt. Som udgangspunkt afskrives hvert aktiv for sig, men for nogle aktivgrupper foretages afskrivningerne samlet. De skattemæssige afskrivningsregler er, modsat de regnskabsmæssige regler, til for at begrænse fradrag for afskrivninger idet virksomhederne ofte ønsker at begrænse skattebetalingen mest muligt med højest muligt fradrag for afskrivninger, uanset at virksomheden samtidig ønsker at vise bedst muligt årsresultat regnskabsmæssigt ved at foretage færrest mulige regnskabsmæssige afskrivninger. Der er visse aktiver, som afskrives over levetiden (lineær afskrivning) men ofte med en lovbestemt maksimal afskrivningssats, som ikke hænger sammen med en faktisk bedømmelse af den konkrete levetid (gælder bygninger, installationer og immaterielle aktiver mm.). Andre aktiver afskrives efter en saldometode, hvor årets afskrivning beregnes som en lovbestemt maksimumsats i procent af et beregningsgrundlag, der opgøres som den nedskrevne saldo primo, med tillæg af årets anskaffelser og med fradrag af årets salg (gælder driftsmidler og inventar mm.). Disse aktiver afskrives ikke hver for sig, men samlet via saldosystemet.

3 3 Regnskab Skat Anlægsaktiv Afskrivningsmetode Grund Ingen afskrivning Bygning Installation Driftsmidler Inventar 2 % 2 Biler 2 % Skibe, fly og tog 1 % 3 Varme- og vandanlæg 1 % Store driftsanlæg 1 % Infrastruktur 7% Goodwill Rettigheder Patenter Knowhow 6 Licensrettigheder 6 Indretning af lejede lokaler 1/ 7 Årlig sats Afskrivningsmetode Årlig maks. sats Note % 1 % 1 2 % 2 Ingen afskrivning 1 procenten kan forhøjes, hvis aktivets levetid er kortere end 2 år 2 der gælder særlige regler for fradrag for småaktiver mv., og der kan for nyerhvervede aktiver i perioden 30. maj december 2013 tillægges 1 % til anskaffelsessummen ved beregning af afskrivningen 3 dog visse skibe 12 % afskrivningsprocenten i 201 og 201 er 17 % afskrivningsprocenten i 201 og 201 er 17 % hvis løbetiden på kontrakten er kortere end 7 år, kan der opnås skattefradrag over løbetiden 6 der er i visse tilfælde mulighed for at foretage straksfradrag 7 hvis lejekontrakten for en af parterne har længere uopsigelighed end år, begrænses afskrivningerne til uopsigelighedsperioden Andre aktiver igen afskrives i takt med benyttelse (substansafskrivninger). Skattemæssigt er der som udgangspunkt ikke tale om pro-anno afskrivning det betyder, at der er fradrag for et helt års afskrivning i anskaffelsesåret, også i tilfælde, hvor aktivet anskaffes sidst på året. Der er en række muligheder for at foretage straksafskrivning eller straksfradrag allerede i anskaffelsesåret. Det gælder småaktiver (under en vis bundgrænse), aktiver med levetid på maks. 3 år, software, i visse tilfælde knowhow, licensrettigheder og forbedringsudgifter på bygninger. Bemærk: for anskaffelser i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 gjaldt en særlig regel, hvor der skattemæssigt kunne tillægges 1 % til anskaffelsessummen for nye driftsmidler og nyt inventar reglen var et led i en tidligere vedtaget vækstpakke og gælder altså ikke længere. 3. Afsluttende bemærkninger Vi har med ovenstående kort belyst de overordnede forhold, som gælder for afskrivninger henholdsvis regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Se i øvrigt oversigten, hvor afskrivningsmetoderne er stillet op mod hinanden, for at forsøge at give et samlet overblik. Fratrædelsesgodtgørelse Af advokat Lisbeth Elbek Tiljeset og advokat Birte Rasmussen, HjulmandKaptain For afskedigede medarbejdere gælder regler om løn i et antal måneder, afhængigt af ansættelsesperioden. Fratrædelsesgodtgørelser Når en arbejdsgiver opsiger en funktionær, har funktionæren krav på en fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren har været ansat i lang tid i virksomheden. Det følger af funktionærlovens 2a. Hvor stor en fratrædelsesgodtgørelse har funktionæren krav på? Hvis funktionæren har været ansat i 12 år på opsigelsestidspunktet, har funktionæren krav på 1 måneds løn i fratrædelsesgodtgørelse. Hvis funktionæren har været ansat i 1 år på opsigelsestidspunktet, har funktionæren krav på 2 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse, og hvis funktionæren har været ansat i 18 år eller mere på opsigelsestidspunktet, har funktionæren krav på 3 måneders løn. denne situation krav på en fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren opfylder anciennitetskravene. En funktionær, der selv opsiger sit ansættelsesforhold, har ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse, medmindre arbejdsgiver først har opsagt funktionæren, og funktionæren i opsigelsesperioden finder nyt arbejde og benytter sig af sit kortere opsigelsesvarsel til at kontraopsige. Hvor meget skal arbejdsgiveren betale i fratrædelsesgodtgørelse? Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes på grundlag af funktionærens indtægt på fratrædelsestidspunktet. Arbejdsgiverens pensionsbidrag og den skattemæssige værdi af personalegoder, som eksempelvis fri telefon, medregnes ved beregningen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvorimod feriegodtgørelse ikke medregnes. Andre situationer Hvis en arbejdsgiver uberettiget bortviser en funktionær, sidestilles den uberettigede bortvisning med en arbejdsgivers opsigelse. Funktionæren har i Hvornår skal godtgørelsen betales? Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales ved funktionærens fratræden. I praksis udbetales fratrædelsesgodtgørelsen ofte sammen med den sidste lønudbetaling. Funktionæren har et skattefrit bundfradrag på kr. Der skal dog betales arbejdsmarkedsbidrag også af dette beløb. Nogle funktionærer er alligevel ikke berettiget til fratrædelsesgodtgørelse Hvis funktionæren er berettiget til folkepension, har denne ikke ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Hvis en funktionær ved sin fratrædelse vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før sit fyldte 0. år, så bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse også i denne situation. For den sidste situations vedkommende kan der dog på sigt komme ændringer på grund af nogle afgørelser fra EU-Domstolen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge disse forhold.

4 Hvor længe skal bilagene gemmes? Af chefkonsulent, statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, FSR-danske revisorer For at muliggøre myndighedskontrol af et regnskab skal bilag for udgifter og indtægter gemmes. De nærmere regler herom fremgår af bogføringsloven. Regnskaber og bilag skal gemmes i år. Regnskabsmaterialet for kalenderåret 2009 skal f.eks. opbevares til og med 31. december 201. Opbevaring kan ske såvel elektronisk som på papir. Hvis en skattepligtig/afgiftspligtig opfylder bogføringslovens krav, er kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen som hovedregel også opfyldt. De er således krav for beskatning efter virksomhedsordningen og for en selvstændig erhvervsdrivende, der beskattes efter personskatteloven. Det er for tydelighedens skyld fastsat i momsbekendtgørelsen, at dette også gælder for en afgiftspligtig person, der ikke er bogføringspligtig efter bogføringsloven. Enslydende bestemmelser ses i en række love om punktafgifter. En forlængelse af opbevaringsperioden gælder dog for virksomheder, der anskaffer fast ejendom m.v., der helt eller delvist anvendes i forbindelse med momsregistreret virksomhed. Her skal regnskabsmaterialet opbevares i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom m.v. af hensyn til den såkaldte momsreguleringsforpligtelse. Hertil gælder der skatte-/afgiftskrav om opbevaring af kassestrimler inden for detailhandelen i et år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Ved siden af kravene til opbevaring kan virksomheden have individuelle årsager til at opbevare særlige bilag i længere perioder. Eksempelvis revisionsprotokollater og dokumentation for større investeringer. Regnskabsmateriale skal opbevares sikkert i hele opbevaringsperioden. Det skal sikres mod tyveri, brand og andre risici for ødelæggelse eller bortskaffelse. Hvis der eksempelvis bogføres på en pc, bør der jævnligt tages en sikkerhedskopi, der gemmes uden for pc en. Opbevares regnskabsmaterialet hos tredjemand, er der pligt til at sikre, at opbevaringen sker på betryggende vis i hele opbevaringsperioden, således at materialet ikke slettes eller bortskaffes. Ved bogføring og/eller opbevaring i udlandet skal der være opmærksomhed på en række særlige regler. Moms og betalingsfrister Af Linda-Sophia Danielsen, VAT-Manager Fremrykning af lempelser af momsbetalinger Virksomheder med en årlig omsætning på mindre end mio. kr. kan allerede fra 1. januar 201 nøjes med at angive moms ½-årligt. Tidligere skulle virksomheder med en omsætning mellem 1 og 1 mio. kr. årligt angive momsen hvert kvartal. Afregningsperiode Virksomheder, der har angivet og betalt momsen kvartalsvist, og som har en omsætning på mindre end mio. kr. om året, skal således fremover kun angive og betale moms 2 gange årligt henholdsvis 1. september 201 (moms 1. halvår 201) og 2. marts 201 (moms 2. halvår 201). Som udgangspunkt er det en fordel, da momsbetalingen udskydes, men for virksomheder som ofte har negativ moms eller Omsætningsgrænse før 1/1 201 Omsætningsgrænse efter 1/1 201 større udgifter til energi- og miljøafgifter, kan det være en ulempe, da disse virksomheder, skal vente længere på at få deres tilgodehavende udbetalt fra SKAT. For at undgå dette kan sådanne virksomheder ansøge SKAT om fortsat at angive momsen kvartalsvist, alternativt månedsvist. Hvis virksomheden ønsker at ændre afregningsperioden, skal det ske via blanket nr Angivelses- og betalingsfrister før 1/1 201 Angivelses- og betalingsfrist efter 1/1 201 Halvår kr kr. 60 dage 60 dage Kvartal kr kr. 0 dage 60 dage Måned > kr. > kr. 2 dage 2 dage

5 Gældende sambeskatningsregler Af seniorkonsulent Christian Stærkind Reglerne om national og international sambeskatning er i dag lovfæstet i selskabsskatteloven. Sambeskatning blev lovreguleret i 1960 og grundlæggende ændret i 200. Sambeskatningsreglerne er siden 200 ændret et antal gange, senest i juni 2012, hvor der blev indført underskudsbegrænsning på sambeskatningsniveau og solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen, hvilket er emnet for nærværende artikel. Grundlæggende medfører sambeskatningsreglerne, at alle koncernforbundne danske selskaber samt faste driftssteder og faste ejendomme ejet af udenlandske koncernforbundne selskaber obligatorisk sambeskattes. En koncern kan ligeledes vælge international sambeskatning, hvorved også udenlandske koncernforbundne selskaber inddrages i sambeskatningskredsen. International sambeskatning omfatter i givet fald alle koncernens selskaber såvel overliggende selskaber som underliggende selskaber. Sambeskatningens væsentligste effekt er, at koncernen får den økonomiske fordel, at underskud i underskudsgivende koncernselskaber kan modregnes i andre koncernselskabers overskud. I juni 2012 blev der dog indført visse begrænsninger i denne adgang til at modregne underskud i underskudsgivende koncernselskaber i overskud hos andre koncernselskaber. Underskudsbegrænsning på sambeskatningsniveau Reglerne om begrænsning i selskabers modregning af tidligere års underskud i årets skattepligtige indkomst har virkning for underskud, der fremføres til modregning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. For sambeskattede selskaber sker begrænsningen på sambeskatningsniveau, således at selskaber, der deltager i en sambeskatning, har én fælles bundgrænse på 7, mio. kr., mens et resterende underskud højst kan nedbringe den resterende skattepligtige indkomst med 60 %. Underskud, der ikke kan modregnes, vil dog fortsat kunne fremføres uden tidsbegrænsning. Er den skattepligtige indkomst på sambeskatningsniveau således under 7, mio. kr., sker der ingen begrænsning i underskudsanvendelsen. Det bemærkes, at der gælder særlige regler, hvis selskabet benytter ligningsloven til at bortse fra underskud for at opnå lempelse for udenlandske skatter. Solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen Den 18. juni 2012 blev der ligeledes indført regler om solidarisk hæftelse for indkomstskatter og kildeskatter m.v. inden for sambeskatningskredsen. Reglerne om solidarisk hæftelse medfører, at et selskab i en sambeskatning hæfter for både indkomstskat, acontoskat, restskat, herunder tillæg og renter, samt kildeskatter på udbytter, renter, royalties og visse kursgevinster, der er omfattet af begrænset skattepligt. Det er dog en betingelse for hæftelsen, at et eventuelt krav er opstået inden for sambeskatningskredsen. Hæftelsen differentieres afhængigt af, om det hæftende selskab ved indkomstårets udløb er helt eller kun delvist ejet af andre selskaber i koncernen: A) For administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er (direkte eller indirekte) 100 % ejet af et eller flere koncernselskaber, gælder der solidarisk hæftelse for skatten, herunder både vedrørende helejede og ikkehelejede selskaber. Den ubegrænsede og solidariske hæftelse medfører som udgangspunkt, at det ikke er en forudsætning for at gøre den solidariske hæftelse gældende, at SKAT forgæves har forsøgt at inddrive skattekravet hos det selskab, som kravet vedrører. B) For selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, men som ved indkomstårets udløb ikke er (direkte eller indirekte) 100 % ejet af andre koncernselskaber ( minoritetsselskaber ) er hæftelsen subsidiær og maksimeret. Hæftelsen kan således kun gøres gældende, såfremt der forgæves er forsøgt udlæg for skattekravene hos de selskaber, der hæfter solidarisk. Endvidere er hæftelsen begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber i sambeskatningskredsen. Det er ejerforholdet ved indkomstårets udløb, der er afgørende. Når et selskab udtræder af sambeskatningen, ophører det udtrædende selskabs hæftelse for de øvrige sambeskattede selskabers skatter m.m. fra tidspunktet for udtræden. Administrationsselskabet og de øvrige selskaber, der forbliver i sambeskatningen, hæfter fortsat for det udtrædende selskabs skatter m.m. vedrørende de indkomstperioder, hvor det udtrædende selskab indgik i sambeskatningen. Dette gælder også, selvom SKAT først på et senere tidspunkt ændrer skatteansættelsen for det frasolgte datterselskab, eller hvis SKAT på et senere tidspunkt gør et kildeskattekrav gældende. Et selskab, der udtræder af sambeskatningen, men hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte kontrollerer det udtrådte selskab, hæfter fortsat som før selskabet udtræder af sambeskatningen. Hæftelsen for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Hæftelse for kildeskat har virkning for skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere. Der foreligger endnu ikke trykt praksis om hverken reglerne om underskudsbegrænsning på sambeskatningsniveau eller reglerne om solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen.

6 6 Bestyrelsesarbejde og ansvar i den mindre og mellemstore virksomhed Af Teddy Wivel Det er bestyrelsens opgave at varetage selskabets interesser bedst muligt til gavn for selskabets ejere og andre interessenter. Bestyrelsen er således en rent praktisk foranstaltning, idet mange ejere ikke alle kan deltage i ledelsen samtidig. De vælger nogen til at gøre det på deres vegne. Bestyrelseskontrakten I en virksomhed med mange ejere vælger ejerne bestyrelsen på en generalforsamling, og bestyrelsen ansætter en direktion. Men i langt den overvejende del af erhvervslivet og ofte i den mindre og mellemstore virksomhed domineres selskaberne af én eller meget få ejere. Ofte udgør disse også direktionen. Bestyrelsen ansættes således i realiteten ofte af direktionen. Opstår der uenighed, er det direktionen, der fyrer bestyrelsen ikke omvendt. Her må man naturligvis tænke anderledes ejernes interesse skal nok blive varetaget. Her bliver bestyrelsens rolle dels at være sparringspartner for direktionen (ejere eller hovedaktionærer) og måske at varetage eventuelle minoritetsaktionærers interesser. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt med en kontrakt mellem ejerne og bestyrelsens medlemmer. Det vil ikke sikre mod konflikter, men kan hjælpe med, at man fra begge sider får gjort forudsætningerne klare, inden samarbejdet påbegyndes og kan medvirke til løsning af eventuel uenighed siden hen. De overordnede rammer. Det er bestyrelsens opgave at være et selskabs øverste ledelse. Bestyrelsens opgaver fremgår af selskabsloven fra marts 2010, som dækker både anpartsselskaber og aktieselskaber. I Danmark har bestyrelsen en dobbeltrolle. Den skal både forestå kontrol af direktionen og skal samtidig være en del af ledelsen, hvad angår den overordnede målsætning og styring. Men selv om man er dækket af den samme lovgivning, er det alligevel meget forskelligt at sidde i en bestyrelse, afhængig af de konkrete forhold. Kontrolopgaven Det væsentlige som bestyrelsesmedlem uanset ledelsesform er, at man varetager sin opgave til gavn for selskabet og naturligvis uden at pådrage sig et erstatningsansvar. Væsentligst er det at være opmærksom på lovgivningens krav og forventning til bestyrelsen. Ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse kan de kontrolopgaver, der påhviler bestyrelsen, sammenfattes således, at bestyrelsen skal påse, at: bogføring og regnskabsaflæggelse sker på en måde, der er tilfredsstillende efter selskabets forhold der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og intern kontrol bestyrelsen modtager den fornødne rapportering om virksomhedens finansielle forhold direktionen udøver sit hverv på behørig måde og efter bestyrelsens anvisninger kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens nuværende og fremtidige forpligtigelser, efterhånden som de forfalder. Man er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Der påhviler således bestyrelsen en betydelig kontrolopgave i relation til virksomhedens økonomi. Her vil bestyrelsen have glæde af et tæt samarbejde med selskabets revisor, der vil kunne være en naturlig del af bestyrelsens kontrol. Anbefalinger for god selskabsledelse Der refereres i relation til bestyrelsesarbejde ofte til Anbefalinger for god selskabsledelse. Anbefalingerne er udarbejdet af Komiteen for god selskabsledelse og revideret senest i maj De retter sig primært mod de børsnoterede selskaber og har mindre relevans for den mindre og mellemstore virksomhed. Bestyrelsen i disse virksomheder vil i højere grad kunne hente inspiration i en guide for ikke børsnoterede virksomheder, som i marts 2010 er udarbejdet af den europæiske forening for bestyrelsesmedlemmer. Guiden er pragmatisk og viser en betydelig forståelse for den ejerledede virksomheds forhold.1 Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen skal være sammensat som et team, der totalt set rummer de kompetencer, den pågældende virksomhed har brug for, samtidig

7 7 med at der er tale om personer, der hver for sig er ved sine meningers mod. Når bestyrelsen skal sammensættes, kan der være en risiko for, at man vælger folk, der ligner en selv for meget. Det er derfor en god idé at gå systematisk til værks og opstille sin idealbestyrelse og så tilstræbe, at summen af de mennesker, som man har tillid til og har det godt med at arbejde sammen med, til stadighed nærmer sig idealet. Men menneskene kommer før skemaet. For det er naturligvis grundlæggende, at man har tillid til hinanden. Er den ikke til stede, kan de øvrige ting være ligegyldige. Det vil alligevel ikke fungere. Bestyrelsens ansvar Bestyrelser kan i Danmark pålægges et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa), dvs. hvis der er lidt et tab og bestyrelsen skønnes at have handlet culpøst (uansvarligt/forsømmeligt) Det er således en forudsætning, at der er en årsagssammenhæng mellem handling og tab. Bedømmelsen af forsømmelighed beror på en konkret vurdering. Udgangspunktet vil være, hvorledes et normalt, fornuftigt og ansvarsbevidst bestyrelsesmedlem ville have handlet i den konkrete situation. Ansvaret afgøres for det enkelte medlem. Man hæfter således ikke for hinandens uforsvarlige adfærd. Det er i den forbindelse ikke mindst vigtigt, at det enkelte bestyrelsesmedlem benytter sin ret til at få tilført referatet om eventuel uenighed ved beslutninger. Det antages normalt, at man ikke kan undgå ansvar ved at undlade at stemme. Man må således gå imod og sikre sig, at det bliver ført til protokols. Ansvaret kan gælde for såvel sager, der har været forelagt bestyrelsen, som sager, hvor bestyrelsen gennem sin tilsynspligt burde have holdt sig orienteret. Bestyrelsesmedlemmet skal således være opmærksomt på tilrettelæggelsen af information til bestyrelsen og bestyrelsens kontrol i øvrigt. Ofte stilles spørgsmålet, om man som bestyrelsesmedlem bør tegne eller forlange at der tegnes en ansvarsforsikring. Med den tendens, der er til at anlægge ansvarssager, vil det ofte være en god idé. Ikke mindst fordi forsikringen også dækker advokatomkostninger i forbindelse med ansvarssager omkostninger, der kan løbe op i betydelige beløb. Man skal ved tegningen være opmærksom på forsikringens bestemmelser. Der har ved domstolene været en tendens til uden for professionelle erhverv (advokater, revisorer m.v.) alene at pålægge erstatningsansvar ved forsæt eller grov uagtsomhed dvs. ikke ved såkaldt simpel uagtsomhed. Normalt dækker sådanne forsikringer netop ikke ved forsæt og måske heller ikke ved grov uagtsomhed. Note 1 Se nærmere på Modtager af pensioner og livsforsikringer ved død Af Advokat Stig Holdgaard, Ret&Råd Fyn Har du tænkt over, hvem der får udbetalt dine pensioner og livsforsikringer, når du dør? Det er ofte meget store beløb. Det er normalt ikke dit testamente eller arvelovens fordelingsregler, der afgør, hvem der får dine pensioner og livsforsikringer. Dødsfaldssummerne fra pensioner og livsforsikringer udbetales til den, du har indsat som begunstiget, når du har givet pensionsselskabet og/eller forsikringsselskabet besked om det. Der kan være mere end én begunstiget på hver ordning, f.eks. fordeling mellem børn og samlever. I nogle ordninger kan der være begrænsninger i, hvilken personkreds der kan indsættes som begunstiget spørg selskabet. Hvis du ikke har indsat én eller flere begunstigede, gælder lovgivningsregler, hvorefter nærmeste pårørende får det hele. Hvem er så nærmeste pårørende efter pensionsog forsikringsreglerne? Hvis du er gift, er det din ægtefælle. Hvis du er ugift uden en samlever, så deler dine børn (børnebørn, hvis børn er døde). Hvis du har en samlever, bliver det svært. Samlever får pensioner og forsikringer, hvis han/ hun venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde eller har levet sammen med afdøde i et ægteskabs- lignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. I dette tilfælde får dine børn ingenting, hvis du ikke har indsat dem som helt eller delvist begunstigede. Der er nogle undtagelser for ordninger etableret før 1. januar 2008, men det er svært at overskue, hvad overgangsreglerne betyder for den enkelte. Mit råd er, når der er en samlever, spørg selskabet skriftligt, og vær opmærksom på, at når du har levet i et papirløst forhold i 2 år, indtræder din samlever som begunstiget, uden at du får særskilt meddelelse om det.

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Momsfradrag for møde- og gæstebespis- Nye rentesatser vedrørende selskabsskat Satserne vedrørende selskabsskat for 201 er nu ning Nye satser for skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter Mange virksomheder anvender egne lokaler til interne kurser for medarbejdere og undervisning for medarbejdere. Lokalerne anvendes også til møder med leverandører, kunder og potentielle kunder. I forbindelse med disse kurser og møder bliver der ofte foretaget servering af mad og drikkevarer. For disse udgifter er der fuldt fradrag for momsen, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: serveringen skal foregå i virksomhedens lokaler måltidet serveres ved et kursus eller et møde, hvis indhold kan karakteriseres som strengt erhvervsmæssigt behov for, at mødet afvikles sammenhængende og uden unødvendig afbrydelse, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bespisning af deltagerne Efter praksis er følgende arrangementer blevet anset som strengt erhvervsmæssige: møder med forretningsforbindelser bestyrelsesmøder interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage interne kursusaktiviteter. De nye satser for indkomståret 201 foreligger nu. Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 6 kr. pr. døgn og 1/12 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag. Godtgørelsessatsen for udgifter til kost og småfornødenheder skal reduceres med henholdsvis 1 %, 30 % og 30 % for fri morgenmad, fri frokost og fri middag. Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af småfornøddenheder på rejsen udbetale et beløb på indtil 2 % af kostsatsen. De 2 % af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag. Ved rejse med overnatning i Danmark og udlandet kan der til dækning af udgifter til logi udbetales 199 kr. pr. døgn. Selvstændige erhvervsdrivende kan ved rejse i stedet for de dokumenterede faktiske rejseudgifter vælge at foretage fradrag med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere. Fradrag for rejseudgifter med standardsatser er dog begrænset til 2.00 kr. Arrangementer, som ikke giver momsfradrag, er bl.a. daglig bespisning af medarbejdere, gratis kaffe, frugt til medarbejdere, sociale arrangementer, fejring af medarbejderes fødselsdage m.m. samt generalforsamlinger. fastsat og udgør følgende: Godtgørelsesprocent for overskydende skat udgør 1,1 % Restskatteprocent udgør,6 % Procenttillægget i forbindelse med frivillige indbetalinger udgør 0,3 % (tillæg for indbetalinger inden 20. marts og fradrag for indbetalinger efter 20. marts). Renterne er ikke fradragsberettigede/indkomstskattepligtige ved selskabernes indkomstopgørelse. Momsfradrag Øresund Der er momsfradrag for broafgiften over Øresund, hvis kørslen sker i forbindelse med momspligtig virksomhed. Dette gælder også kørsel i personbiler. Normalt er der ikke fradrag for moms på driftsomkostninger af personbiler. Der er dog en undtagelse vedrørende moms af broafgiften på Øresundsbroen. Det er dog kun i det omfang, at kørslen sker i forbindelse med momspligtig virksomhed, hvilket bl.a. vil sige ved kørsel til møder, seminarer, konferencer, kundebesøg m.v. Teknisk set deler Danmark og Sverige momsen på broafgiften, men danske virksomheder kan fradrage momsen i deres danske momsangivelse herunder også den svenske moms. Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Dato Fra 8. januar 2010 Fra 1. januar 2010 Fra 8. april 2011 Fra 8. juli 2011 Fra 3. november 2011 Fra 9. december 2011 Fra 1. juli 2012 Fra 6. juli 2012 Fra 2. januar 2013 Fra 3. maj 2013 Diskontoen Nationalbankens udlånsrente 1,00 % 0,7 % 1,00 % 1,2 % 1,00 % 0,7 % 0,2 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 1,1 % 1,0 % 1,30 % 1, % 1,20 % 0,70 % 0, % 0,20 % 0,30 % 0,20 % Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt og Mette Bach Nielsen Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 6. februar 201

5 Reglerne om national og

5 Reglerne om national og 1-2014 5 Reglerne om national og international sambeskatning er i dag lovfæstet i selskabsskatteloven. Sambeskatning blev lovreguleret i 1960 og grundlæggende ændret i 2005. 7 Har du tænkt over, hvem der

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Udgangspunkt: Ingen personlig hæftelse Fonden/selskabet hæfter alene. Ingen personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer eller andre. Forudsætning: Fonden/selskabet

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor 1. kvartal 2011

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Skat 2014. Rejseudgifter.

Skat 2014. Rejseudgifter. Skat 2014 Rejseudgifter. 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012 Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 Virksomhedspræsentation Højt specialiseret og uafhængigt skatterådgivningsfirma. Assisterer virksomheder med at identificere,

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner) Hermed ansætter (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: (herefter benævnt træneren) Adresse: CPR-nr.: Ansættelsen sker på følgende vilkår: 1 Ansættelsesperiode

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Nye regnskabsregler mm. Tyskland

Nye regnskabsregler mm. Tyskland Nye regnskabsregler mm. Tyskland Velkommen DANTAX historie personer hjemsted Speciale stiftet 1987 4 partner over 60 medarbejdere Flensburg-Harrislee tæt ved grænsen dansktalende medarbejdere 250 mølleselskaber

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Gruppelivsaftale 98586 1 Betingelser for at blive omfattet af Tilvalgsforsikringen Stk. 1. Du kan blive omfattet af Tilvalgsforsikringen, hvis du er omfattet

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere