Søg og du skal finde

Transkript

1 Søg og du skal finde -om børns informationskompetencer på internettet. Medier og mediekultur efterår 2009 Vejleder: Ole Christensen Ras Glerup og Peter Thorlund von Bülow

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 UDGANGSPUNKT: ANTAGELSE: NØGLEBEGREBER: MEDIALISERING: Generation Netværk: Digitale immigranter eller indfødte: DANNELSE: Habitus og Kapital: LÆRINGS- OG INFORMATIONSKOMPETENCER: METODISKE OVERVEJELSER: INTERVIEW: BESKRIVELSE AF INFORMANTER: UNDERSØGELSESDESIGN: ANALYSE: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE: INTERVIEWS: TOLKNING: KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING: LITTERATURLISTE: BILAG 1. SPØRGEMANUAL TIL INTERVIEW: BILAG 2. RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE:... 21

3 1.0 Udgangspunkt: Informationssøgning på nettet er blevet en central del af undervisningen i skolen. Når børnene søger viden foregår det både gennem bøger, medier og internetsøgning. Medialiseringen i samfundet gennemgår i disse år en rivende udvikling og dette smitter af på miljøet i skolen. Derfor er det afgørende, at børnene er i stand til at søge kvalificeret på internettet. Imidlertid har vi erfaring for at børnene har svært ved at afgrænse deres søgning ved at udvælge relevante søgeord og også udvælge relevante links i forhold til den viden de søger. Børnene mangler de rette læsestrategier i deres vurdering af søgeresultater. Ofte er de ukritiske, når de kommer ind på forskellige hjemmesider. De er ikke i stand til at vurdere kvaliteten af hjemmesiden. Vi mener, at undervisningen i skolen kan være med til at kvalificere disse punkter. I vores praksis i skolen har vi mødt kolleger, der ikke har erfaring nok med informationssøgning og som derfor ikke underviser børnene i emnet. 2.0 Antagelse: 1. Børns informationssøgning på nettet er ikke kvalificeret nok. 2. Gennem undervisning i søgeteknikker og læsestrategier kan børnenes informationssøgning og kildekritik kvalificeres. 3.0 Nøglebegreber: Medialisering Dannelse Lærings og informationskompetencer 3.1 Medialisering: Vi har i denne opgave taget udgangspunkt i Stig Hjarvards definition af medialisering: Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre 1

4 samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet 1 Samfundet er i dag gennemsyret af medier i en sådan grad, at medierne ikke længere kan adskilles fra kulturens og samfundets øvrige institutioner. Samfundet er i stigende grad underlagt eller blevet afhængige af medierne. Fra slutningen af 1980`erne sker der ændringer i medierne på flere områder. Monopolet på radio og tv brydes, og fra midten af 1990`erne begynder internettet at blive udbredt. De næste 10 år revolutionerer internettet kommunikationen i alle samfundets institutioner både de private og offentlige. Samtidig med internettets udbredelse skabes flere nye medier som f.eks. mobiltelefonen, - et mediesystem præget af en høj grad af interaktivitet og brugerorientering. Medierne får en kolossal påvirkning af privatlivet, arbejdslivet herunder uddannelsessystemet og det politiske system, som ikke er set tidligere. Digitaliseringen gør det teknisk muligt at bygge bro mellem massemedier som tv, radio og personlige medier som internet, mobiltelefon og musikafspiller. Det er i dette informations- eller netværkssamfund at de unge i dag vokser op og uddanner sig. De nuværende elever i folkeskolen er alle vokset op efter 1990, altså i en tid hvor internettet og mobiltelefonen for alvor gjorde sit indtog. En generation som har fået deres helt egen mediehabitus. Denne generation har fået betegnelsen: Generation Netværk. 2 Men hvor adskiller denne generation sig fra tidligere generationer? Generation Netværk: I midten af forrige århundrede var tekst noget, der kunne stå i en bog eller en avis. Kommunikation var noget der foregik mellem enkelte mennesker og derfor behøvede børn ikke at kende til mærkelige ord som kommunikation. I dag står vores unge i en helt anden situation. Kommunikation er overalt. Der bliver konstant talt og skrevet til dem i alle medier. I aviser, blade, reklamer beskrives det sidste nye. Ungdomsliv filmatiseres og på internettet kan de unge finde hjemmesider om de fleste aspekter af deres liv. De er opvokset i en digitaliseret og mobil verden, hvor familie, venner og medier er væsentlige socialiceringsfaktorer. Medierne er med til at definere virkeligheden omkring os, og dermed er de med til at definere os. De demonstrerer måder at forstå verden på, måder at fremstille verden på, i billeder, lyd og på skrift, og de præsenterer ideer om hvad der er vigtigt og uvigtigt, godt og dårligt, morsomt og kedeligt. Som modtager af alt dette bliver vi nødt til at danne os en eller anden opfattelse af hvor vi selv befinder os, hvem vi selv er, hvem vi gerne vil være eller blive 3 Thomas Ziehe 4 taler om uoverskueligheden i samfundet, at samfundet forandrer sig med stor hastighed. Her skal de unge agere og derfor kalder han nutidens generation for kulturelt frisatte. Hvor de tidligere var styret af den sociale arv er de i dag, i langt højere 1 Stig Hjarvvard: En verden af medier. Medialisering af politik, sprog, religion og leg. Side 28 2 Bay Morten og Julie Schytte Ralund: Generation netværk Version 1,5 3 Jostein Gripsrud: Mediekultur, mediesamfund. Side 15 4 Jostein Gripsrud: Mediekultur, mediesamfund. Side 32 2

5 grad, overladt til egne søge og beslutningsprocesser. De har ikke en fælles virkelighed og referenceramme som tidligere generationer. Hvad betyder det for en generation af unge, som er vokset op i en verden, der er baseret på netværk? Hvordan ser man på livet, uddannelse, socialisering m.m. når man aldrig har oplevet en verden uden internet, og mobiltelefoner? Ser de verden på en anden måde end ældre medborgere? For Generation Netværk er det vigtigt at venskabskredsen ikke bare er nogen man kender, men et netværk der konstant skal vedligeholdes. At job og uddannelse også er en del i et netværk, hvorfra der er mange muligheder. Man behøver ikke arbejde samme sted, som man er uddannet, eller blive på samme arbejdsplads i længere tid. De har en stor mobilitet hvilket også er medvirkende til at Generations Netværks primære medie er mobiltelefonen. de,der er født omkring 1990 og efter, og som dermed ikke kan huske en verden, der ikke er netværksbaseret, er præget af denne opvækst. At de ser verden på en anden måde, end vi gør. At netværk ikke bare er en praktisk foranstaltning i deres liv men et livsvilkår. Hvor vi andre har et hverdagsliv med netværk i, har den nye generation et netværk med et hverdagsliv i Digitale immigranter eller indfødte: Marc Prensky skelner mellem begreberne digitale immigranter og digitale indfødte. Alle elever i folkeskolen i dag er digitale indfødte. De er opvokset i en trådløs digital verden, og de betragtes som om de mestrer den digitale verden til fulde, mens vi andre - de digitale immigranter - er dømt til en evig kamp med noget som vi ikke helt forstår. Men er det rigtigt at Generation Netværk de digitale indfødte også er eksperter i hvert fald når det drejer sig om at bruge de forskellige medier? En stor del af de unges fritid går med at kommunikere på alle mulige måder via mobil, Facebook, osv. De producerer, remedierer og netværker. Her boltrer de sig og er tydeligt indfødte. Der hvor problemet opstår, er når de unge i skolen eller hjemme skal bruge deres kompetencer til at søge på nettet efter vidensmateriale til f.eks. en opgave. En stor del af eleverne besidder stærkt svingende kvalifikationer som mediebrugere. Mange unge har kun en indsigt i brugen af computer, der rækker til det operationelle niveau. Der skabes ofte en fejlagtig slutning fra evnen til at bruge en computer, og evnen til at reflektere over og forstå dens betydning. De unge i folkeskolen har store problemer med at orientere sig på internettet og samtidig være kildekritiske. Dette vil vi senere se nærmere på i forbindelse med vores undersøgelse. Generation Netværk, digitale indfødte, generation 2,0 den unge generation har mange navne, men bag dem gemmer sig desværre også det fakta, at mange unge mangler viden og erfaring med medierne og her har folkeskolen en stor opgave foran sig. 1 Morten Bay og Julie Schytte Ralund: Generation netværk Version 1,5. Side 16 3

6 3.2 Dannelse: I afsnittene om lærings- og mediekompetencer beskriver vi hvordan samfundskulturen er blevet præget af en voldsom udbygget medialisering. Selvsagt vil denne udvikling påvirke identitetsdannelsen markant. Gripsrud taler om identitet som et kludetæppe af identiteter, et netværk af ligheder med og forskelle fra andre mennesker. 1 Set i relation til ovennævnte udvikling i samfundet, vil dette kludetæppe være endnu mere omfattende end tidligere. En lang række faktorer påvirker således vores dannelse. Opfattelsen af dannelse har ændret sig gennem tiderne. I dag har man besluttet at udgive kanons inden for forskellige områder. En af repræsentanterne for kanontænkningen eller den amerikanske cultural literacy bevægelse var E.D. Hirsch. Han udgav bogen: Cultural Literacy med undertitlen: What Every American Needs to Know (1987). Titlen siger i sig selv, at man for at være dannet må være fortrolig med nogle nøje udvalgte områder, - en almen gyldig viden, som er vigtig for at opbygge en national identitet. Vi skal have opbygget en fælles forståelse og referenceramme. Dette syn er baggrunden for at man indførte kanontanken, hvor forskellige personer har udpeget særlige kulturskatte, der skal formidles i undervisningen. Den svenske litteraturforsker og dannelsesteoretiker Jan Thavenius 2 sætter spørgsmålstegn ved om dette dannelsesbegreb fortsat giver mening i en postmoderne mediekultur. Han taler om hegemonisk dannelse, - en dannelse, som kræver, at alt væsentligt bør være fælles. Modsætningen er den egalitære dannelse, som kun vil gøre enkelte grundlæggende komponenter fælles. Tavenius hævder, at et samfund som vort, der er blevet flerkulturelt og som er så præget af digitale teknologier, ikke kan bruge kanontænkningen. Den er for hegemonistisk. Enhver dannelsesopfattelse er blevet til i en bestemt kulturel og samfundsmæssig sammenhæng for at møde bestemte gruppers behov. Dette betyder også, at dannelsesprocessen er mere dynamisk. Dannelse bliver således ikke kun til et spørgsmål om at samle kundskaber (kanontanken) men også et spørgsmål om aktivt at danne sig selv i dialog med ens sociale og kulturelle omgivelser. Den engelske filosof Gilbert Ryle skelner mellem knowing that og knowing how. Dette præciserer Thavenius opfattelse af dannelse som en aktiv proces hvor formidlingen af kompetencer bliver mere central end formidlingen af kundskaber. Dette flytter fokus fra lærerens undervisning til elevernes læring. 3 En interessant indfaldsvinkel til hvordan den teknologiske udvikling påvirker dannelsesprocessen finder vi i Thavenius definition på menneskets selvdannelse. Han mener, at menneskets selvdannelse kan defineres som et forhold mellem selvet, dets sociokulturelle miljø og verden. 4 Udgangspunktet er Vygotskys medieringsbegreb. Dette indebærer, at vor læring sker gennem en eller anden form for samspil med personer i omgivelserne, og hvor objeketet eller omgivelserne bliver medieret gennem 1 Jostein Gripsrud: Mediekultur, mediesamfund. Side 17 2 Svein Østerud: Krever medieutviklingen en ny dannelsestenkning? Side 39 3 Svein Østerud: Krever medieutviklingen en ny dannelsestenkning? Side 43 4 Svein Østerud: Krever medieutviklingen en ny dannelsestenkning? Side 46 4

7 kulturbestemte redskaber (artefakterne). Subjektet er både direkte forbundet med objektet og indirekte gennem artefakterne. Herunder ses Vygotskys medieringstriangel. Artefakt Subjekt Objekt Artefakterne er de kulturbestemte redskaber vi skaber, for at få hjælp til at klare tilværelsen. Der kan være tale om både fysiske (biler, fjernsyn, musikafspillere, computere m.v.) og psykologiske (sprog og andre tegnsystemer) redskaber. På denne måde kan vi se, at vore handlinger ofte er kædet sammen med brug af forskellige redskaber. Dette er ikke nyt. Platon beskriver hvordan Sokrates tegner geometriske figurer i sandet, da han skal indføre en elev i den pytagoræiske læresætning. Platon mener også, at opfindelsen af alfabetet vil åbne nye mentale rum og skabe nye pædagogiske udfordringer. Når man sammenholder dette med den eksplosive teknologiske udvikling vi er midt i, siger det sig selv, at disse nye redskaber (artefakter) er en stor udfordring i den dynamiske dannelsesproces, som Thavenius beskriver. En anden spændende indfaldsvinkel til dannelse er sociologen Bourdieus beskrivelse af habitus, felt og kapital. Vi vil i det følgende beskrive nogle af hans tanker Habitus og Kapital: Habitusbegrebet: Vi tager udgangspunkt i Bourdieus analyse af menneskets handlemønstre og muligheder. Bourdieus udgangspunkt for at beskrive hvordan vi påvirkes af vore omgivelser finder han i begreberne habitus, felt og kapital. Han siger, at vi har fået indbygget en habitus gennem vort liv, bl.a. ud fra de sociale betingelser vi er vokset op under. Vi har internaliseret en række sociale regler i vores krop. En række hypoteser om den sociale virkelighed er grundlaget for vore handlinger. Alt dette er med til at danne vores habitus. Denne habitus er ikke absolut determineret og den er aldrig helt færdigdannet. Dette betyder, at der konstant er mulighed for påvirkning (f.eks. gennem uddannelse). Ens habitus, - ens baggrund spiller meget ind ved vore valg. Hvis man er vokset op i et miljø omkring musik, vil ens mulighed for at vælge musikervejen øges væsentligt. Habitus er med andre ord et resultat af hvordan vi møder verden, - hvordan vi socialiseres og dannes. Vore bevidste - og ubevidste handlinger i forskellige sammenhænge er styret af vores habitus. 5

8 Vores individuelle habitus står over for samfundets komplekse, hierarkiske struktur. Den habitus vi har, er med til at bestemme hvilke samfundsmæssige områder (sociale felter) vi bliver knyttet til. Det kan f.eks. være litterære felter, kulturelle felter, uddannelsesfelter med videre. Felter er samfundsområder, hvor der foregår bestemte aktiviteter efter bestemte regler. Der kan være stridigheder og meningsudvekslinger inden for felterne, men man er enige om nogle grundlæggende værdier og holdninger. Dette kalder Bourdieu for doxa. Kapitalbegrebet: Vores kulturelle kapital har en afgørende indflydelse på hvordan vi placerer os i samfundet. Ved kulturel kapital forstås den mængde af socialt anerkendte, og derfor værdifulde kundskaber og færdigheder, som en person har. 1 Det officielle udtryk for dette ses i akademiske grader, stillingsbetegnelser m.v.. Uddannelseskapitalen er knyttet til dette område. Ved den sociale kapital forstås forskellige sociale netværk, som støtter én. Det kan være familie, venner og forskellige faglige netværk. Den økonomiske kapital vedrører materiel rigdom og styrer mange medier og interesser i samfundet. Bourdieus kapitalbegreb er altså ikke udelukkende økonomisk. Dette giver et fundamentalt andet syn på samfundet end marxismen. Der er andre aspekter som kulturel, social og uddannelsesmæssig kapital, der er afgørende for vores sociale placering i samfundet. Skolen og habitusbegrebet: Den dannelse vi har opbygget hænger således tæt sammen med vores habitus. Når vi taler om, at de digitale indfødte (generationen født omkring 1990 og senere) er vokset op med de digitale medier som et integreret vilkår i deres opfattelse af verden, er det væsentligt, at relatere dette til Bourdieus teorier om habitus. Denne generation har i deres kulturelle habitus indbygget deres erfaring med web 2,0 og brugergenereret interaktion. Dog mener vi, at der også i denne gruppe er en del, der ikke har den samme erfaring med medierne. Dette kan ses ud fra deres sociale habitus. I nogle samfundslag, er brugen af medierne ikke så omfattende som andre. Vi ser det i skolen, hvor vi møder elever, der står famlende over for brugen af medier. De har ikke disse ting indbygget i deres personlige dannelse og habitus. Deres sociale kapital har ikke givet dem disse kompetencer. Ikke alle elever i vores lille undersøgelse var sikre i at bruge nettet. Dette kan antyde, at der er stor forskel på børn og unges kompetencer. Som undervisere må vi fokusere på at habitus ikke er noget stationært. Dannelse er en livslang proces. Vi har mulighed for at påvirke børnenes uddannelsesmæssige kapital. Vi kan være med til at give dem nogle redskaber, de kan bruge i et stadigt mere digitaliseret samfund. Vi mener, at hvis ikke vi i skolerne fokuserer på dette, kan det bevirke at en gruppe ikke bliver vænnet til at bruge digitale medier og at der på den måde kan blive et stort skel. Uddannelse kan gøre en forskel! 1 Jostein Gripsrud: Mediekultur, mediesamfund. Side 85 6

9 3.3 Lærings- og informationskompetencer: I de tidligere generationer var udbuddet af medier begrænset. Man havde den trykte tekst i bøgerne og aviserne.. Man kendte relationerne i nærsamfundet. Den amerikanske forsker Barry Wellman 1 taler om et dør til dør samfund, hvor man bor sammen med den, man kommunikerer med. Senere kom telefonen, som bevirkede, at man kunne kommunikere over større afstande, hvis man var hjemme (fastnettelefonen). Wellman taler her om et sted til sted samfund. I dag har børn, der vokser op adgang til mobiltelefoner, sociale netværk gennem forskellige elektroniske platforme og mulighed for at søge viden ved at anvende computeren. Dette omtaler Wellman som et person til person samfund, - andre taler om at vi er på vej mod et netværkssamfund, hvor vi dels kan være i kontakt med mange forskellige gennem elektronisk kommunikation, og vi kan opsøge viden gennem internettet. Dette stiller nye krav til måden at lære på og måden at indsamle informationer på. Børn skal lære, at navigere i et nyt samfund. Tidligere udgjorde læreren centrum for undervisningen, idet han var den, der havde en viden, der skulle formidles. Fremtiden var forudsigelig og den viden, man skulle formidle var almen gyldig. Børnenes rolle var mere passiv. De var blanke ubeskrevne blade, der skulle fyldes med en almen gyldig viden. I informations- og netværkssamfundet er disse vilkår ændrede. Mængden af tilgængelig viden er eksploderet og eleverne kan gennem internettet, T.V. og andre medier selv opsøge den. Læreren og skolen har ikke længere monopol på viden. Skolens nye opgave bliver nu snarere at sætte elevernes nogle gange fragmenterede viden ind i større helheder og give dem nye redskaber til at navigere i dette landskab af uoverskuelige informationer. Skolens opgave bliver nu snarere at give eleverne nogle redskaber til selv at opsøge og vurdere den viden, de har behov for. Karsten Gynter beskriver, hvordan nye netbaserede web 2,0 - læremidler stiller nye krav til både lærer og elev. Læreren er ikke centrum for undervisningen på samme måde, som tidligere idet eleven selv bliver i stand til at opsøge viden gennem nettet. Videnstilegnelse er ikke begrænset til en bestemt periode, men skulle gerne fortsætte hele livet. Hvis man i skolen kan skabe en situation, hvor eleverne indgår i en social relation, hvor eleverne har et eget mål med at være med, vil dette give en indre motivation for at tilegne sig viden. Dette er en fundamental anden måde, at tilegne sig viden på end ved den lærerstyrede model. Grundideen er, at børnene selv konstruerer deres egen indre model ud fra den situation, de står i. Her er det vigtigt, at de opgaver eleven skal lave. ligger i et område, hvor der stilles udfordring således eleven kommer ind i en ny udvikling (jvnf. Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling). 2 Imidlertid er selve informationssøgningen helt central i læringssituationen. Den viden, man opsøger, er foranderlig, og der kommer hele tiden nyt til. Det helt centrale er derfor selve processen, hvor man søger viden. 1 Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik. Side 10 2 Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik. Side 14 7

10 Udviklingen af informations- og læringskompetencer bliver derfor en af skolens vigtigste opgaver. Det er væsentligt at eleverne udvikler evnen til at vurdere om den information, man søger og finder er brugbar. Kan eleverne udvælge og vurdere den information, de søger i en given kontekst? Her står læsning som noget helt centralt. Lige meget om man bruger surfing, surfsøgning eller fuldtekstsøgning, er læsestrategier det centrale element. 1 Den mest enkle form at bruge internettet på er surfing. Her klikker man sig rundt på hjemmesiderne uden at ville undersøge et specifikt emne. Selv små børn er i stand til at bruge denne form for søgning, og allerede fra dette stadium kan man begynde at udvikle en fornemmelse for internetsidernes struktur og design, og man kan meget tidligt få en fornemmelse for, hvad der sker, når man klikker på forskellige links. Når man surfsøger på nettet, har man et specifikt emne eller specifikke oplysninger man leder efter. Ens forforståelse af emnet man skal belyse er vigtig. Jo mere man ved om emnet, jo bedre vil man være i stand til at finde relevante links og menuer om emnet. Når man kommer ind på hjemmesiderne må man bruge forskellige læsestrategier, der kan kvalificere ens søgning. Når vi taler om hjemmesider, er det væsentlig at være bevidst om at der ikke kun er tale om tekst men også billeder, film og ikoner m.m. (multimodalitet). I første omgang er det væsentligt at bruge forskellige orienteringslæsestrategier. Ofte sker det næsten automatisk, at blikket rettes mod midten af skærmen (centrallæsning), hvor producenterne af hjemmesiderne i mange tilfælde har placeret vigtige budskaber eller links. Når man retter blikket mod periferien af skærmen (periferilæsning) vil man ofte se forskellige menuer eller linkssamlinger. Endelig kan man også lade blikket glide fra skærmens øverste venstre hjørne ned over siden mod højre hjørne. (lineær læsning). Når man har valgt, at følge et link og kommer ind og skal vurdere sidens indhold, skal man læse efter det, man søger (fokuslæsning), overblikslæse, skimme teksten og endelig nærlæse det, der er relevant for ens opgave. Alt i alt er kræves der mange læsestrategier, for at kunne orientere sig hurtigt og sikkert på nettet. Fuldtekstsøgning kræver endnu et trin af viden om nettet. Man skal vide, hvordan en søgemaskine, der bruger fuldtekstsøgning er bygget op, og hvordan man kan udvide og indskrænke sine søgninger ved hjælp af søgeoperatorer. Det er væsentligt, at man har en kildekritisk indstilling til vurdering af hjemmesiden og dens tekster. Hvem har lavet hjemmesiden? Hvilke interesser står bag? Er den troværdig er nogle centrale spørgsmål. Kommercialisering og kommunikationskontrol af en række medier bevirker at kildekritik er ekstra vigtig. Kildekritisk læsning stiller store krav til læseren. Man skal kunne læse ind bag teksten, for at få en fornemmelse af tendenser i teksten. Samlende kan man konkludere, at der bliver stillet nye og omfattende krav til eleverne i skolen og at undervisningen nødvendigvis må omstilles til de nye krav. 1 Jeppe Bundsgaard og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik. Side 80 8

11 4.0 Metodiske overvejelser: For at belyse vore antagelser har vi valgt at lave en undersøgelse i en 6. klasse Vi har lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse for at belyse elevernes søgestrategier. Eleverne har gennemgået undervisningsmateriale fra Netpiloterne ( hvor de har lært om forskellige søgestrategier. Efterfølgende har vi lavet en kvalitativ undersøgelse hvor vi har interviewet 4 elever fra klassen. Vi vil desuden ud fra teorier og undersøgelser belyse forskellige søge- og læsestrategier på nettet. Som udgangspunkt lavede vi en kvantitativ undersøgelse i klassen, for at få et overblik over hvordan børnene besvarede nogle centrale spørgsmål vedrørende netsøgning. Besvarelserne var begrænset til simple ja/nej/ved ikke svar. Derefter lavede vi en setting. Vi brugte de 3 første moduler fra Netpiloterne ( Se afsnittet om undersøgelsesdesign side 10. Efterfølgende valgte vi 4 informanter fra klassen, som blev interviewet. Vort sigte var dobbelt. Vi ønskede dels at informanterne fik lejlighed til at uddybe aspekter fra spørgeskemaundersøgelsen, for at få en større forståelse af og baggrund for informanternes netsøgning, og dels at undersøge om vores setting havde haft nogen betydning for børnenes måde at søge på. Interviewene var semistrukturerede og vi udarbejdede en retningsgivende spørgemanual for at være sikre på at få besvaret alle relevante spørgsmål (se bilag om spørgemanual side 20). Vi valgte informanterne ud fra deres besvarelse af spørgeskemaet. To af dem viste fortrolighed med søgning på nettet og to viste stor usikkerhed. Vi ønskede at belyse dette grundigere gennem en kvalitativ undersøgelse. Vores metode kan betegnes som triangulering, idet vi har brugt både den kvantitative og kvalitative tilgang til at belyse feltet. Vi har vedlagt spørgeskemaundersøgelsens resultat (side 21) og vores vejledende spørgemanual som bilag (side 20). Fordelen ved anvendelse af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er, at man hurtigt kan indsamle oplysninger om mange personer. Man ved endvidere nøjagtigt hvad hver person er blevet udsat for og hvilke variabel- værdier svarene falder inden for. 1 1 Laila Launsø & Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker. Forskninstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. Side 106 9

12 Svagheden ved den høje grad af styring og strukturering er, at svarpersonernes perspektiv kan række ud over de spørgsmål, der er formuleret i spørgeskemaet. Det er heller ikke muligt, at gå ind i en uddybende dialog med informanten. Når man udformer spørgsmålene, må man sikre sig at bedst mulig overensstemmelse mellem den betydning vi tillægger spørgsmålene og den opfattelse svarpersonen har. 1 I vores tilfælde har det været vigtigt, at være bevidst om at sprogvalget passer til børnegruppen. Fordelen ved det kvalitative interview er at der kan indsamles kvalitativ data, hvor man har mulighed for at trænge mere i dybden med de emner, man ønsker belyst. Emnet bliver forankret i en kontekst. Ulempen er at metoden er meget tidskrævende. Endvidere stiller det store krav til forskeren, som skal være i stand til at skabe en tillidsskabende og åben atmosfære, der indbyder informanten til at fremsætte sine egne synspunkter om emnet. 2 Når vi i vores undersøgelse bruger begge metoder, får vi feltet belyst på flere måder og det vil på den måde være med til at kvalificere vores undersøgelse. Dog må vi påpege, at materialets størrelse er meget lille, hvad man afgjort må have in mente, når man tolker på resultatet. 4.1 Interview: Beskrivelse af informanter: Til vore interviews havde vi, på baggrund af elevernes svar i spørgeskemaet, udvalgt fire elever: Bertil og Christian: Blev udvalgt, fordi de virkede fortrolige med at søge på internettet, men samtidigt viste deres svar også, at de ikke stillede sig kritisk over for de hjemmesider hvorfra de fik information. De reflekterede ikke over hvem afsender var, og hvilken betydning det kunne have for det stof som hjemmesiden formidlede. Kristin og Ida: Blev udvalgt fordi de ikke virkede fortrolige med at søge på internettet. De brugte ikke computeren meget, og havde svært ved at finde gode søgeord. Deres svar afslørede også, at de tit havde brug for hjælp, og de forholdt sig ikke kritiske over for de hjemmesider, hvorfra de hentede viden. 5.0 Undersøgelsesdesign: Vi har valgt at gennemføre vores undersøgelse i en lille landskole med 180 elever. Der var 22 elever i den klasse vi valgte. Vi var interesserede i at få belyst en række spørgsmål 1 Laila Launsø & Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker. Forskninstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. Side Laila Launsø & Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker. Forskninstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. Side

13 vedrørende børnenes søgestrategi på nettet (se bilag "Spørgeskema ). Som det første gennemførte vi spørgeskemaundersøgelsen. I udformningen af spørgeskemaet lagde vi vægt på at flere spørgsmål skulle vedrøre samme emne (se eksemplet nedenunder). Dette gjorde vi for at få flere vinkler på spørgsmålene og for at se om der var overensstemmelse i svarene. Sammenligning af spørgsmål Antal Spørgsmål Ja Nej Ved ikke 1. Ved du, hvem der har lavet de hjemmesider, du besøger? 2. Lægger du altid mærke til, hvem der har lavet den hjemmeside, du vælger at bruge? Efter spørgeskemaundersøgelsen gennemførte vi 6 timers undervisning i søgestrategier på nettet. Som udgangspunkt brugte vi modul 1, 2, og 3 fra Netpiloterne ( Dog installerede vi ikke netpilot-pluginet til Internet Explorer, da vi ikke kunne installere det på skolens computere (skulle foretages af en IT-tekniker fra den centrale IT-afdeling). Vores primære interesse var også at gennemgå søgestrategier, så eleverne kan søge mere kvalificeret. Vores ide med forløbet var at: Eleverne skal lære, hvad fuldtekstsøgning er. Eleverne skal introduceres til navn og funktion på de grundlæggende elementer, der bruges når der søges information på Internettet. Eleverne skal lære at bruge en strategi når de søger på nettet. Eleverne skal lære at vurdere forskellige hjemmesiders motiv og pålidelighed. Disse punkter er væsentlige i forhold til at kunne søge kvalificeret. Endelig lavede vi de kvalitative interviews, som beskrevet i afsnittet om metodiske overvejelser. 11

14 6.0 Analyse: 6.1 Spørgeskemaundersøgelse: Ud fra svarene på spørgeskemaundersøgelsen (spørgsmål 4, 7 og 9) kan man se, at alle med undtagelse af en mener, at de har lært at søge på nettet. Dog er det uklart hvem, der har lært dem at søge. Flertallet mener ikke, at de har modtaget undervisning i emnet, men de fleste (15) mener, at de har lært at søge af nogen. Børnene bruger ikke lang tid til at finde deres søgeord (spørgsmål 8) og de fleste synes ikke, at det er svært at finde gode søgeord. Dog er der her en gruppe på 5, der svarer Ved ikke. De fleste ved ikke hvem, der har lavet de hjemmesider, de besøger (spørgsmål 6 og 12). En stor gruppe ved ikke, om de finder den viden, de søger i de første 4 hits, mens lidt under halvdelen svarer ja til spørgsmålet. De fleste (17) giver ikke op, når de søger viden på nettet. 5 børn svarer, at de ved hvordan søgemakinen Google er bygget op. 6.2 Interviews: Vores interview af de fire informanter viste tydeligt, at der var stor forskel på hvor fortrolige de var med brugen af computer generelt og indhentning af viden fra nettet. De havde alle adgang til computere hjemme, og alle brugte computeren til at søge viden når de skulle lave opgaver til skolen. Det viste sig, at en af eleverne adskilte sig markant fra de andre tre. Han brugte computeren langt mere end de andre, og var meget fortrolig med at søge på internettet. Han forsøgte at finde gode søgeord, kendte til at begrænse eller udvide sin søgning og vidste også hvad de tekniske betegnelser som hits og cached betød. Han læste næsten altid anmeldelsen af de forskellige hits, så han hurtigt kunne finde frem til den side han søgte. Han havde en storebror, som havde lært ham hvordan man søgte på nettet, men han havde også modtaget undervisning i det. Som den eneste af de tre elever mente han ikke at undervisningsmaterialet fra Netpilot havde lært ham noget nyt. De tre andre elever var langt mindre fortrolige med internettet. De brugte ikke computeren meget, for det meste kun i forbindelse med opgaver på skolen. De havde nogle gange svært ved at finde gode søgeord og internettet virkede tit uoverskueligt. De brugte tit de første hits der dukkede op, og måtte tit søge hjælp for at finde den viden de skulle bruge. De havde alle modtaget undervisning i at søge på nettet, men fik også hjælp af deres forældre. De mente klart at de var blevet mere fortrolige med at søge på internettet, efter at de havde været igennem Netpilot. 12

15 På et område var alle fire elever dog ens i deres søgning efter viden på nettet. Ingen af eleverne læste hvem der havde fremstillet de hjemmesider, hvorfra de hentede viden, og de var alle overraskede over hvor let det var at blive snydt af de informationer som lå på en hjemmeside. 7.0 Tolkning: På baggrund af vores analyse er vi kommet frem til en række udsagn. som vi vil tage udgangspunkt i i vores fortolkning: Eleverne bruger meget forskellige måder at søge på Eleverne mangler søgestrategier på nettet Eleverne kan gennem undervisning lære forskellige søgestrategier Eleverne har meget forskellige forudsætninger - habitus- når de søger på nettet Eleverne forholder sig ikke kildekritisk til hvem der er afsender af en hjemmeside Eleverne forholder sig ikke kritisk til den information de får fra en hjemmeside. Eleverne føler at nettet er uoverskueligt Digitale indfødte er ikke altid digitale kompetente. I vores antagelse siger vi, at børns informationssøgning ikke er kvalificeret nok. Denne antagelse fik vi styrket gennem undersøgelsen. Naturligvis kan vi ikke uddrage sikre konklusioner på baggrund af undersøgelsens ringe omfang. Antallet af informanter var begrænset og vi lavede ganske få interviews. Det er dog tankevækkende, at man i en svensk undersøgelse 1 med et noget bredere materiale, når frem til samme antagelser. 11 forskellige klasser på 7 skoler i 5 kommuner ligger til grund for undersøgelsen. 2 Det absolut vanligasta sättet för elever att söka på är ett ord eller namn. När et ord inte ger önskat resultat byter de ut det mot ett annat i stället för at förfine sökningen. 3 Den sammantagna bilden i våra resultat visar att det är uppenbart att många elever saknar nödvendiga baskundskaper/förkundskaper för att på ett rationellt sätt att kunna söka 1 Limberg Louise m.fl.: Textflytt och sökslump. Informationssökning via skolbibliotek. 2 Limberg Louise m.fl.: Textflytt och sökslump. Informationssökning via skolbibliotek. Side 35 3 Limberg Louise m.fl.: Textflytt och sökslump. Informationssökning via skolbibliotek. Side 85 13

16 information som leder till en kundskapsutveckling. 1 Disse citater fra undersøgelsen peger præcist på de problemer vi har fremsat. Vores setting viste tydeligt at eleverne havde forskellige måder at søge på. I starten af det første modul fra Netpilot fik eleverne en opgave, hvor de skulle søge og finde svar på udvalgte spørgsmål. Her viste det sig hurtigt, at der var stor forskel på hvordan de søgte, hvilke svar de fik og hvilke spørgsmål de faktisk nåede at besvare. Langt størstedelen af eleverne brugte tilfældige søgeord, klikkede ind på de første hits, hvor de håbede at finde svaret, og fandt de det ikke, gik de videre til næste spørgsmål. De manglede søgestrategier og gav nemt op, hvis nettet ikke leverede de svar de søgte. De resterende elever viste en større fortrolighed med nettet, og havde efterfølgende også flere rigtige svar på de stillede spørgsmål. Men ingen af eleverne fremviste en klar søgestrategi så de nemt og hurtigt kunne nå deres mål. Dette ligger på linje med vores antagelser. Under interviewet med de fire informanter gav de tre klart udtryk for, at de havde lært nye søgeteknikker gennem arbejdet med Netpilot. Den sidste elev (Bertil) mente ikke at han havde lært væsentligt nyt. Han skilte sig også markant ud fra de andre i klassen, da hans svar i spørgeskemaet kunne tolkes derhen, at han brugte nettet markant mere end resten af klassen. Under interviewet viste det sig, at han tit hentede information fra nettet, og derfor havde arbejdet med Netpilot ikke lært ham noget nyt. Undervisningen fra Netpilot havde tilsyneladende haft en gavnlig effekt på deres måde at søge på specielt for de mindre erfarne elever. Noget kunne således tyde på, at gennem undervisning i søgeteknikker og læsestrategier kan børnenes informationssøgning og kildekritik kvalificeres. På baggrund af spørgeskemaet og det efterfølgende interview stod det meget klart, at informanterne havde meget forskellige forudsætninger når de arbejdede med informationssøgning på nettet. De mødte med hver deres habitus, som havde en afgørende betydning for deres måde at søge information på. Bortset fra Bertil brugte de tre andre sjældent internettet hjemme for at søge viden til en opgave. En brugte computeren til Facebook, en brugte sjældent computeren hjemme. Vedkommende gav tit op, når hun skulle søge, fordi hun var nervøs for at åbne hjemmesiderne. Den sidste fik hjælp når han en sjælden gang brugte internettet, for computere interesserede ham egentlig ikke. To af vores informanter gav udtryk for, at de ikke altid kunne få den hjælp derhjemme, som de havde brug for. Ud fra spørgeskemaerne kunne vi hurtigt se, at ingen af eleverne undersøgte hvem der var den egentlige afsender af en hjemmeside. Under interviewet kom det dog frem, at Bertil en sjælden gang så efter hvem der var afsender. Ingen af eleverne forholdt sig kritisk til de informationer de fik fra nettet. 1 Limberg Louise m.fl.: Textflytt och sökslump. Informatiossökning via skolbibliotek. Side 90 14

17 I en af opgaverne i Netpilot skulle eleverne ind på en bestemt hjemmeside for at uddrage information om atomkraft i Danmark. Hjemmesiden fortalte, at der var a-kraft i Danmark og på trods af, at flere elever godt vidste, at der ikke var a-kraft i Danmark, blev alle elever snydt og svarede ja til at det fandtes i landet. Vores informanter var alle meget overraskede over, hvor let det havde været at snyde dem. Bortset fra Bertil gav alle tre informanter udtryk for at nettet virker uoverskueligt. Det var svært at finde de rigtige søgeord. Hvis søgningen ikke gav bonus efter de første 5-6 hits gav de op. Nogle gange havde de brug for hjælp derhjemme, men det var ikke alle der kunne få det. Selvom vores undersøgelse rent statistisk ikke var repræsentativ, er vi alligevel overraskede over, at resultaterne rent faktisk er sammenfaldende med lignende undersøgelser og forskningsresultater, som beskriver elevernes manglende forudsætninger ved informationssøgning. I en undersøgelse fra Danmarks evalueringsinstitut peger man på problemerne med elevernes manglende kildekritik. 1 At lære eleverne at udøve kildekritik bliver derfor en af skolens store udfordringer i kraft af elevernes lette adgang til information på internettet. Opgaven består i, fortæller lærerne, at gøre eleverne til kritiske brugere af internettet og at fastholde deres opmærksomhed så de ikke bare anvender internettet til ukritisk at zappe rundt., men samtidig oplever lærerne også, at nogle af eleverne let overvældes af den store mængde information. Eleverne kan have svært ved at håndtere informationsmængden og spilder derfor en masse tid... 2 Vi ser frem til at emnet bliver grundigere belyst gennem flere undersøgelser, idet vi mener det er et helt centralt område i det fremtidige mediesamfund, hvor læringsprocessen vil stå centralt. Vi afventer et større udviklingsprojekt, der strækker sig over ca.2 år fra Det Nationale Videnscenter for læremidler. Projekter gennemføres på en række udviklingsskoler med henblik på at udvikle en didaktik 2, Konklusion og perspektivering: Anna i 6.klasse skal skrive en opgave i historie. Hendes lærer finder relevante artikler og titler og Anna begynder sin faglige læsning, for at hente information ud af teksten, som så fører til tekster som hun formidler videre til de andre elever. Sådan har danske klasser arbejdet med emner i mange år. Men noget har forandret sig det nye er, at eleverne ikke kun bruger det stof de har fået af deres lærer, de går også på internettet for at finde mere stof om emnet. Elever i dag søger på internettet. Man kan præsentere eleverne for nok så mange flotte fagbøger, men de vil til enhver tid foretrække at bruge nettet. Men har Anna og resten af eleverne i folkeskolen de 1 Danmarks Evalueringsinstitut: It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver Side 35 2 Danmarks Evalueringsinstitut: It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver Side

18 kommunikationskritiske kompetencer, når de skal finde viden på nettet. Det tror vi ikke de besidder og vores lille undersøgelse, samt andre forskningsresultater viser det samme. Vi (lærerne) kræver at ungerne som er på internettet i dag kan forholde sig til hvad det er for en tekst de møder og det er en opgave af dimensioner 1 Som vi tidligere har beskrevet, har medialiseringen betydet, at de unges kommunikation især på nettet, er meget mere kompleks og fyldt med tekster, som ofte ikke har nogen tydelig afsender. På internettet flyder informationerne rundt som løsrevne tegn. De kan først blive til viden, når eleverne har et vidensfundament at hænge disse tegn op på. Kun hvis eleverne har tilstrækkelig med kommunikationskritiske kompetencer, kan de sortere i de voksende mængder af information og vurdere, hvad der må betragtes som affald. Det kræver stor viden om kommunikation at kunne se bag om de tekster, udrede sammenhænge, vurdere deres betydning og undersøge og begrunde hvorfor de ser ud som de gør. De tekster som eleverne møder på nettet har ingen valgt ud, eller måske har nogen, men det er ikke nødvendigvis tekster som er udvalgt for eleverne. I virkeligheden skal eleverne her fungere som alle de gatekeepers der bedømmer en lærerbogs kvalitet. De to centrale problemer i skolen i dag er en manglende grad af informationskompetence hos såvel lærere som elever. Kan eleverne vælge de rigtige informationskilder?- kan de finde den information, de har brug for?- kan de vurdere troværdigheden og nytteværdien af den fundne information?...eller kort sagt er de så informationskompetente, at de kan få det fulde udbytte af den nye lærermiddelkultur web 2,0 eller sejler de blot rundt på nettet- vælger første link, når de Googler og plagierer ukritisk- hvad en del forskning tyder på 2 De observationer vi gjorde under vores undersøgelse bekræfter at de unge mangler søgeredskaber og kritisk sans når de henter viden på nettet. Det er nemt at finde noget om de fleste emner på internettet, men i virkeligheden er det vanskeligt at anvende fornuftigt. Når elever læser søgemaskinens hits bliver de passive ofre. Det går for stærkt til, at noget kan lejre sig, og mængden fører til at de ofte læser mere links end indhold. Derfor er det yderst vigtigt at der undervises i søgeteknikker i folkeskolen. Det er en forkert slutning, at dette nye medie skulle overflødiggøre læreren. Internettets tilstedeværelse betyder, at en ansvarlig skole må undervise med, i og om det. Ligesom vi også underviser om bøger, film om medier. For at undgå at søgning på nettet bliver spild af tid for eleverne, er det skolens opgave at hjælpe dem med at forenkle denne komplicerede kommunikationssituation og vise løsninger på de vanskelige udfordringer der venter dem. Vi mener som sagt at det er muligt at undervise eleverne i forskellige søgeteknikker, så de bliver bedre til at søge på nettet. Det, der efter vores og andre forskeres mening (Jeppe Bundsgaard, Lisbeth Kühn m.fl.) bliver svært, er at gøre eleverne til kritiske læsere af tekster på nettet. At få eleverne til at forstå, at det faktisk er vigtigt at læse teksten, forstå den, og forholde sig kritisk og kildekritisk til den. 1 Citat fra videooptagelser fra et seminar holdt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole den 25. februar 2009 i anledning af udgivelse af Kompetencer i dansk. 2 Gynther Karsten: Ny læremiddelkultur 2,0 i skolen. Side 3 16

19 Tekster på nettet er faglig læsning. De er multimodale kan indeholde både billeder, film, lyd og tekst- og derfor kan de ofte være svære at overskue. For mange læsere og specielt de svage betyder det, at de har vanskeligt ved at uddrage brugbar information fra netsider. De har nemt ved at finde noget og få det til at se indbydende ud. Ofte forstår disse elever ikke, hvorfor de ikke får højere karakterer, da deres produkter ser ganske professionelle ud med billeder og flot lay-out men meget lidt information. Det står klart, at lærerrollen har ændret sig. Fra at fokusere på at læreren står som formidler af en viden, skal man fokusere mere på elevernes tilegnelse af viden. Denne opfattelse fører til et andet dannelsessyn, som vi beskrev tidligere (Side 4). Dannelse bliver således ikke kun til et spørgsmål om at samle kundskaber (kanontanken) men også et spørgsmål om aktivt at danne sig selv i dialog med ens sociale og kulturelle omgivelser. Børnene møder med deres egen personlige habitus og derfor vil de også have forskellige tilgange til læring. Dette er meget udfordrende for skolen netop fordi fokus må rettes mere mod hvordan børnene lærer end hvad de lærer. Naturligvis er indholdet ikke ligegyldigt men selve processen er central set i perspektiv til mediesamfundets videnseksplosion. Livslang læring skulle gerne blive et resultat af dette og dannelsen vil ud fra dette. synspunkt også være en livslang proces. Kirsten Drotner udtrykker det ganske godt: internettet og nu også mobile medier giver hidtil usete muligheder for at bryde med klasserummets fysiske rammer og traditioner for en klar fordeling af viden og roller. Helt overordnet flyttes fokus i disse år fra læreren som afsender af undervisningen til eleven eller den studerende som modtager af viden og skaber af læring 1 nye teknologier lægger op til andre læreprocesser end lærerbogen: Hvorledes understøtter de enkelte teknologier læringsprocesser? Hvilke læringsformer næres bedst af hvilke læremidler? Hvad sker der, når brugerne selv skaber læringsressourcerne. 2 Disse citater præciserer lærerens nye rolle og opridser også nogle af de problemer hver enkelt lærer må tage stilling til. Interessant bliver det, at se om det lykkes at få udviklet en ny didaktik 2,0. Det er i al fald givet, at læreren bliver tvunget til at revurdere sin rolle i det nye mediesamfund. Der ligger et kæmpe arbejde i at gøre folkeskolens elever til kommunikationskritiske medborgere i samfundet, og give dem den uddannelsesmæssige habitus, så de både i skolen og videre i samfundet har de kommunikationskritiske kompetencer de behøver i vores medialiserede samfund. I arbejdet med vores opgave har vi opdaget, at vi har bevæget os ind på områder, som der er forsket meget lidt i. Det store spørgsmål er : Hvordan gør vi vores elever til kritiske brugere af tekster på nettet. Vi kan passende slutte af med titlen på vores opgave - Søg og du skal finde tænk lidt over den, vi lader den stå et øjeblik!!! 1 Kirsten Drotner: Bøger og Bits: læremidler og andethedens dannelse. Side Kirsten Drotner: Bøger og Bits: læremidler og andethedens dannelse. Side 7 17

20 Litteraturliste: Bay Morten og Julie Schytte Ralund: Generation netværk Version 1,5, DR 2006, 2. udgave 2008 Bundsgaard Jeppe og Lisbet Kühn: Danskfagets it-didaktik, Gyldendal 2007 Bundsgaard Jeppe: Christensen Ole: Danmarks Evalueringsinstitut: Drotner Kirsten: Søgning er læsning, Tidsskriftet Viden Om Læsning, nr. 3, april 2008 Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis. Designværkstedet 2008 It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver Fra skolebog til læringsressource: didaktikkens medialicering. Artiklen er optrykt oi Flemming B. Olsen (red.) (2006) Gymnasiepædagogik nr. 59. Tema læremidler i didaktisk sammenhæng. Bøger og Bits: læremidler og andethedens dannelse. Artiklen er optrykt i Erik Damberg m.fl. (red.), Litteratur på eventyr. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Gripsrud Jostein: Gynther Karsten: Hjarvvard Stig: Launsø Laila & Olaf Rieper: Mediekultur, mediesamfund, Hans Reitzels Forlag 2005 Ny læremiddelkultur 2,0 i skolen En verden af medier. Medialisering af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteratur Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samtidsforskningen. Nyt Nordisk Forlag.Arnold Busck. 18

21 Limberg Louise m.fl.: Textflytt och sökslump. Informationssökning via skolbibliotek. Forskning i fokus, nr. 36. Mydigheten för skolutvikling. 2. reviderede oplag Mirland John R. Web 2,0: Hvad er det? Designværkstedet 2007 Rattleff Pernille, Pia Hvid Tønnesen: Børn og unges brug af internettet i fritiden, Danmarks pædagogiske universitet Østerud Svein: Netadresser: Kræver medieudviklingen en ny dannelsestænkning? In: Vettenranta, S. (2007): Mediedanning og mediepedagogikk. Gyldendal Akademisk

22 Bilag 1. Spørgemanual til interview: Interviewet har karakter af en samtale med børnene. Vi stiller også spørgsmål, der ikke har direkte tilknytning til vores undersøgelse. Dette gør vi for at børnene kan fortælle åbent om deres opfattelse af emnet. Vi har kategoriseret vore spørgsmål på følgende måde, for at dække emnet i vores undersøgelse, men vi har ikke brugt dem i nedenstående rækkefølge og ordlyd på grund af interviewets samtalekarakter. Søgestrategier: Før søgningen: Skriver du dine søgeord ned før du søger? Bruger du tid på at overveje hvordan du finder de bedste søgeord? Har du lært, at begrænse eller udvide din søgning? Hvor har du lært at begrænse eller udvide din søgning? Synes du, det er en god ide at bruge tid på at finde de bedste søgeord? Når du søger: Har du en bestemt måde, du sorterer i de hits du får? Hvordan prøver du at finde viden, når du skal lave månedsopgave? Hvad er det sværeste/letteste ved at opsøge ny viden? Laver du en strategi? Bruger du oftest det første hit, der kommer frem? Hvordan sorterer du dine hits? Læser du den korte tekst, der står under linket til hjemmesiden? Hvor mange hits plejer du at kigge igennem, før du vælger at følge et link? Har du lært at sortere i dine hits (i bekræftende fald: Hvor? ) Kildekritik: Lægger du mærke til, hvem der har lavet hjemmesiderne, du finder? Prøver du at finde ud af hvad hensigten med hjemmesiden er? Lykkes det dig ofte at finde ud af det? Var der noget, der overraskede dig ved nogle af de hjemmesider vi besøgte i undervisningsforløbet? Har du let ved at finde ud af om man kan stole på de sider man besøger? Beder du nogen om hjælp, hvis du er usikker på en hjemmeside? Har nogen lært dig hvordan man kan se om en hjemmeside er pålidelig eller ej? Søgemaskiner: Kender du navnene på nogle søgemaskiner? Hvilken søgemaskine bruger du mest? Ved du hvad fuldtekstsøgning betyder? Ved du hvad en søgerobot er? Ved du hvordan Google er bygget op? Kan du forklare lidt om hvordan den fungerer? 20