OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER
|
|
- Augusta Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER Dette er en sammenskrivning af rapporten Oplevelser og erfaringer med højskoleophold højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer, som er gennemført af Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Der er hovedsagligt tale om en sammenklipning af forskellige udpluk i rapporten. Alligevel har det, med henblik på læseværdighed, været nødvendigt at ændre i sætningskonstruktioner hist og her. Det er vigtigt at understrege, at der med en sammenskrivning forsvinder mange nuancer. Alligevel er det håbet, at en kondenseret fremstilling af de væsentligste og mest udviklingsorienterede pointer skaber et bedre og mere tilgængeligt fundament for diskussionen af den højskolepædagogiske udvikling fremover. For yderligere oplysninger og videre læsning henvises til den samlede rapport. Introduktion Projektet, Oplevelser og erfaringer med højskoleophold højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer, er gennemført af Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) på foranledning af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). Rapporten offentliggør resultaterne fra en elevundersøgelse gennemført i foråret Undersøgelsen hviler på ni fokusgruppeinterviews med i alt 52 tidligere og nuværende elever og på en spørgeskemaundersøgelse med i alt 743 deltagere, bestående af nuværende elever fra 30 af projektets 31 deltagende højskoler. En nærmere beskrivelse af metodiske valg i forbindelse med undersøgelsen findes i rapporten. Formålet med elevundersøgelsen Formålet med undersøgelsen har været at kigge nærmere på højskoleelevernes møde med højskolernes pædagogik. Sigtet har været at afdække elevernes oplevelser af højskoleformens særkender, og ikke mindst hvordan disse præsenteres, giver sig til udtryk og får betydning for elevernes oplevelse og udbytte af deres højskoleophold. Væsentlige resultater og konklusioner I det følgende gennemgås rapportens konklusioner inden for temaerne faglighed, pædagogik, samvær og livsoplysning. Af hensyn til omfang bringes der her ikke udpluk fra den ellers omfattende mængde af interviewcitater, som findes i både rapport og bilag. Der lægges i de følgende afsnit især vægt på de tendenser, som rummer mulighed for udvikling, og som er behandlet i rapportens arbejdspapirer, hvor ovenstående temaer reflekteres i forhold til elevernes oplevelser. Her nogle væsentlige opsamlende konklusioner inden for de fire temaer. Det faglige indhold i et højskoleophold kan bruges som et samlingspunkt i etableringen af de trygge relationelle rammer, der gør, at den enkelte elev kan vokse ind i og ud af fællesskabet. Det vedkommende og nærværende kontinuerlige fællesskab er det, der skaber grobund for det mod og den udforskning, der giver det faglige indhold dybde og relevans for den enkelte.
2 I elevernes øjne skal højskoleopholdet sikre elevers bevægelse væk fra at skulle være noget bestemt, mens læreren helst skal bevæge sig væk fra at være for meget lærer (dvs. en lærer der ud fra fast pensum forventer ét svar, som eleverne forsøger at gætte). Det afgørende er ikke at f.eks. tavleundervisning i sig selv er negativt. Det afgørende er, hvilken betydning tavleundervisningen har i den givne situation - for elevernes relation til læreren og til hinanden. Relationer, sammenhold, accept, flow og inklusion udspringer af et vi ser hinanden -princip, der involverer plads til morgenhår, fuldskab, forskellighed og privatliv. Ikke kun i forholdet mellem elever, men også lærere og elever imellem. Enhedsfølelsen og de familiære referencer synes tydelige på de højskoler, hvor denne særegenhed markerer sig. Relationerne vokser ikke mindst ud af lærernes tilgængelighed, deres mentor- og inspiratorrolle samt elevernes medindflydelse på, hvad der foregår i højskoleaktiviteterne. Værdsættelsen, tilliden og troen på eleverne, hjælper dem til at perspektivere oplevelserne på højskolen, og det styrker deres lyst og mod til at tage stilling til det videre liv. 1. Fællesskab på godt og ondt om faglighed på højskolen Fællesskabet på højskolen er ofte med til at disciplinere eleverne til deltagelse i undervisningen. Eleverne vil ikke gå glip af hverken undervisningen og hinanden, og det stærke bånd mellem eleverne får hermed betydning for lysten til at deltage og lære. Fællesskabet har derfor enorm betydning for elevernes oplevelse af faglig udvikling. Det er tydeligt, at fagligheden opstår i og defineres af et fællesskab, og at fællesskabet på godt og ondt disciplinerer den enkelte elev i forhold til undervisningen. Fællesskabet kan være med til at skærpe den enkeltes refleksion om egne faglige ønsker, f.eks. når en elev oplever, at det er muligt at påvirke undervisningens retning i forhold til sine interesser. Det kan også igangsætte processer, der er med til at synliggøre egne kompetencer, muligheder og relationer til andre. Det faglige indhold er hermed ikke kun det, der skal læres, men i høj grad også det, der bruges til at lære noget med. Dette noget er alt lige fra tolerance, klarhed om sig selv og indsigt i andre. Et fællesskab, som understøtter noget sådan, etableres ikke af sig selv. Det hænger uløseligt sammen med den måde, hvorpå eleverne gennem lærere og strukturer mødes af højskolen. Fællesskabet i undervisningslokalet etableres ikke lige så naturligt som det forpligtende fællesskab på gangene, hvor eleverne bor. Det kræver de samme elementer af højskoleånd, frivillighed og ansvar, men disse elementer er nu kun til stede, hvis den enkelte lærer udlever og formidler dem på passende vis. Formidles disse kun som idé og ikke som praksis, så rummer undervisningen ikke samme udviklingsmuligheder og fagtransformerende potentiale, som det mange steder forventes. Alt dette skal udfoldes i en relationel kontekst og i et fællesskab, der hele tiden kalder på den enkeltes opmærksomhed og deltagelse. Nogle elever finder det derfor også svært at finde tid og rum til at reflektere over sådanne processer. Det kan derfor være vigtigt at diskutere, hvordan de relationer, der skal bære intentionerne ind i praksis bedst muligt etableres og sikres.
3 2. Det hele menneske om den pædagogiske relation mellem lærere og elever For mange elever er det vigtigt at blive set. Det handler i elevernes øjne ikke kun om at blive registreret. For at føle sig set skal der være en vis sammenlignelighed mellem det, man ses som, og den måde hvorpå man ser sig selv. Er der overensstemmelse mellem det, der forventes af én, og det man ønsker at kunne, er det også lettere at udvide eller lege lidt med grænserne for, hvad man kan lære og i sidste ende, hvem man kan være. At eleverne føler sig set af hinanden har stor betydning for deres syn på sig selv og andre. Det ligger i højskolestrukturen, at det kan være lidt svært at gemme sig. Det indebærer selvsagt både muligheder og udfordringer. Det at blive og føle sig set er ikke kun noget, der sker imellem eleverne. Det at føle sig set af læreren er også tæt forbundet med elevernes syn på læreren. Er de tydelige og synlige som hele mennesker? Eller blot som lærere? I et rum, hvori ingen skal gøre sig synlige på bestemte måder, men blot bliver set, som de er, opstår der et skifte i fokus og retning på de blikke, der ser, og noget nyt kan hermed få mulighed for at vise sit ansigt. Den pædagogiske tilgang til eleverne er uløseligt knyttet til den føromtalte etablering af faglighed både som det der læres, og det der læres igennem. Det er i elevernes øjne essentielt, at det er lysten, der driver værket, og at der i undervisningen (såvel som fritiden) foreligger rammer til at tage udgangspunkt i denne lyst og frivillighed for alle parter. Højskolen tales hermed frem som noget muligt forbilledligt, hvor der eksperimenteres med læringstilgange. Et muligt rum til pædagogisk udvikling, der af nogle højskoler er en grundlæggende præmis for undervisning og samvær, mens det på andre skoler ikke udnyttes optimalt. Der, hvor faget ikke bruges til at få eleverne til at blomstre og gå på opdagelse som mennesker, hvor undervisningen gøres til en gætteleg, dannes et demotiverende og usikkert miljø. Dette får eleverne til at føle sig talt ned til og kan føre til, at fællesskabet eleverne imellem bygger mere på modstand til undervisningen end kærlighed og interesse til faget. Eleverne forventer at blive mødt som voksne og ligeværdige. Skævvrides dette forhold for meget, forvandles lyst og interesse til mismod og modstand. Der er mange faktorer, der kan være med til at trække læreren ind i en ugunstig rolle som denne. Skal læreren sættes fri til at være i undervisningen som et såkaldt helt menneske, må også faget sættes frit. Pensumstyret undervisning og eksamenslignende resultatmålinger er med til at disciplinere lærere såvel som elever væk fra proces, udforskning og skabelse og ind i en mere traditionel tilgang til indhold og autoritet. Etableringen og prioriteringen af en social kontinuitet for eleverne kan have afgørende betydning for den tryghed og samhørighed, der kan løfte det faglige engagement. Både for den enkelte i form af mod og lyst til at kaste sig ud i noget nyt, men også generelt i form af den dynamiske og afslappede stemning, der er blandt venner. Her peger datamaterialet på, at fællesundervisning og fællesaktiviteter er vigtige elementer i etableringen af denne sociale kontinuitet. 3. Det voksne menneske om det ligeværdige samværs betydning En vigtig forudsætning for at kunne tage ansvar for fællesskabet (og sig selv i dette) er følelsen af tryghed. Den faglige fordybelse, eleverne oplever, vokser ud af og er afhængig af den tillid, de møder fra sig selv,
4 andre elever, lærerne og den funktionelle struktur. Alle disse faktorer er endvidere betydningssættende for, hvilken værdi eleven oplever at have for fællesskabet. Værdsættelse af eleven kommer bl.a. til udtryk ved, at denne i tillid tildrages ansvar et ansvar, der dog skal overlades til eleverne med en vis omsorg i tonen. Det virker nærmest som om, lysten til at tage ansvar forsvinder med pligten til at deltage. Når det derimod er nysgerrigheden, interessen og fællesskabet, der kalder, vokser ansvaret og pligtfølelsen sammen. Eleverne taler om frivilligheden som afgørende for deres lyst og motivation til at deltage i højskoleaktiviteterne. Frivillighed handler for eleverne grundlæggende om at opleve, at de har et valg. At de er voksne mennesker, der kan vælge til og fra baseret på egne interesser, lyst og følelse af forpligtelse og ansvar. Frivilligheden giver det mod, der ofte hører til det uforpligtende, og det giver dem en synlighed omkring deres egne valg, der bekræfter dem i deres ansvarlighed og betydning for læringsprocesserne. Elevernes ansvarsfølelse hænger ikke mindst sammen med det samvær, de oplever i og uden for undervisningen. De har ansvar for egen og andres læring, og de har ansvar for egen og andres velvære. Etableringen af et fællesskab, der virker gavnligt på undervisningen og den enkeltes mod, tryghed, tillid og ansvar heri, sker altså ikke mindst ved dyrkelsen af de private og sociale relationer på tværs af undervisning og øvrige aktiviteter. En evt. manglende social kontinuitet kan hermed nemt få negative konsekvenser for elevernes engagement. Social kontinuitet betyder ikke, at eleverne nødvendigvis skal bo sammen med dem, de også har undervisning med. Det betyder, at der er etableret samme ligeværdighed, respekt, medbestemmelse, ansvar, tillid, omsorg etc. på tværs af undervisning og samvær. Lærernes mulighed for at etablere denne kontinuitet afhænger af, om de af eleverne betragtes som en del af det sociale fællesskab. Dette kan kun lade sig gøre, hvis lærerne i undervisningen ikke sætter sig selv uden for det sociale felt gennem en traditionel tilgang til lærer-elevrelationen. Hvis det stærke fællesskab, eleverne oplever i samværet uden for undervisningen, skal bevæge sig ind i undervisningslokalet, skal læreren altså være toneangivende og eksemplarisk for denne i sin tilgang til eleverne. Hvis eleven af den ene eller anden grund føler sig afmægtig i relationen til højskolen, så kan selv en appellerende stemme virke umyndiggørende. Det, der kalder på ansvar, mod og deltagerlyst, er den tiltro og tryghed, eleven finder i samværet med ligeværdige, der siger til og fra som voksne mennesker. Den højskolepædagogiske praksis, når den er mest højskoleagtig, kan netop dette. Den højskolepædagogiske styrke ligger nemlig i etableringen af de stærke fællesskaber, der disciplinerer og inspirerer og i de nære relationer, der vokser ud af dette ligeværdige og omsorgsfulde samvær. 4. Højskolen - fra fagretning til livsretning Flere af eleverne sammenligner højskoleopholdet med det at rejse ud og blive klogere på andre kulturer og samfundsmæssige forhold. Her bliver det dog for mange en meget intens og måske også mere permanent eller integreret refleksion, der bliver sat i gang, fordi den kultur og det samfund, som de først og fremmest bliver klogere på, er deres egen og ikke mindst på hvordan, de selv indgår i denne. Det er ikke deres rolle i en Kibbutz i Israel eller i en jungle i Nepal, der skal perspektiveres ind i en dansk kontekst, hvor vilkårene for og kravene til deres handlinger og fortolkninger givetvis er nogle helt andre. Perspektiveringerne er derfor
5 mindre abstrakte og referencerne mere familiære, idet forandringen sker, mens de står midt i det, de oplever som det velkendte. Højskolepædagogikken som et struktureret frirum er tydelig, og den hjælper eleverne med at sætte sig selv fri i forhold til fortidens (og fremtidens) forventninger og krav til deres præstationer og præferencer. På højskolen har de mulighed for at gå på opdagelse i og med dem selv og andre og dermed slippe nogle af fordommene om, hvad man bør og skal for at passe ind og være god nok. Eleverne knytter den øgede rummelighed og accept over for andre an til den indsigt, de har fået i de andre elevers historier og liv i løbet af opholdet. De udtrykker, at erfaringen med at førstegangsindtryk og fortolkninger af andre kan ændre sig drastisk ved større kendskab til deres baggrund. Flere af eleverne udtrykker, at fagene på højskolen har hjulpet dem i ansøgningen til konkrete uddannelser i form af produktion af materiale, og andre fortæller, at de er blevet afklaret i forhold til, hvorvidt de valgte fag skal føre til en uddannelses-/karrierevej eller blot forblive en fritidsinteresse. Mange sidder altså med en fornemmelse af at have skiftet spor, fordi højskoleopholdet har sat nye ting i gang eller direkte forandret dem som mennesker. Fællesskabet har, som de foregående kapitler har vist, en potentielt transformerende effekt på faglighed og læringsprocesser i relation til personlig og faglig udvikling såvel som livsoplysning. Eleverne kan blive klogere på sig selv og hinanden som resultat af måden at blive mødt på i undervisningen og de fordelagtige udfordringer, de oplever ved at bo sammen. Kontinuiteten i tonen, aktiviteterne og det sociale fællesskab danner fundamentet for, at disse tråde kan trækkes på tværs af tid og rum og reflekteres ud i det levede liv, der venter dem efter højskoleopholdet. Tydeliggøres præmisserne for disse processer såsom eget-ansvar, omgangstone og tillid, så kan læringsrigdommen strække sig langt udover det faglige indhold og og langt ind i de fremtidige relationer, der venter eleverne. Et vigtigt redskab til at forstærke dette, er elevens mulighed for at reflektere over eget ophold i perspektiverende samtale om emnet. For nogle højskoler er dette bygget ind i den pædagogiske praksis som et procesredskab, men for mange er det et u-opdaget eller blot ikke-struktureret redskab, der potentielt kan give eleverne et fornyet syn på, hvor meget de har fået og fortsat kan få ud af deres ophold. Afsluttende bemærkninger Højskolens pædagogik kan ikke reduceres til at handle om didaktik og læreplaner. Det handler om mennesker, og det handler om, hvordan mennesker møder hinanden. De bærende elementer i fællesskabets etablering og virkning er ikke blot udgjort af rammer og mål. Interesse og lyst skal både vækkes og rummes gennem tillid og frivillighed. For de få elever, der af den ene eller den anden grund allerede fra starten er i risiko for at opleve sig selv som forbedringsobjekter, skal de nære relationer til dem og det, der repræsenterer højskoleånden og dens muligheder prioriteres og vægtes meget højt. Hvis det stærke bånd til højskoleånden og lærerne som repræsentanter for denne ikke knyttes, vil de nære relationer, disse elever indgår i, nemlig højst sandsynligt være i opposition til højskolen og dens aktiviteter.
6 Højskolelæreren er gennemgående helt central i disse processer, da det er denne, der sætter den afgørende stemning for, hvilken højskoleånd eleverne lever ud, og hvorvidt denne får mulighed for at transformere fagligheden og læringsrummet på en måde, der skaber varig oplysning og dannelse. Elevernes oplevelser og erfaringer handler fra alle vinkler og perspektiver om, hvilke mennesker der mødes, og hvad de gør ved og for hinanden. Højskolepædagogikkens formidling af rammerne for dens fokus i dette relationelle rum er grundlæggende styret af lærernes tilgang og tilstedeværelse.
Oplevelser og erfaringer med højskoleophold - højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer
Oplevelser og erfaringer med højskoleophold - højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer ved Sidsel Norman Væhrens Oplæg ;l midtvejsseminar for højskolepædagogisk udviklingsprojekt (HUP) på Brandbjerg
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFaglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus
Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereHøjskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE
Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBrumbassens - Pædagogiske læreplaner
Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013
Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan 2011-2012 & fokuspunkt for 2013 Indledning for læringsmål 2011-2012 Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM
VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM Dragør Kommune 40 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER.
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereSkole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mere