Forfatteransvar Resumé/Abstract Resumé Titel Problembaggrund Formål... 5

Transkript

1 Bachelorprojekt En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde. Forfatter(e): Mia Malene Lundgaard og Vibeke Louise Findal Jensen Hold: EA10V, Modul 14 Vejleder(e): Kirsten Schultz Petersen Dato: kl Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

2 Indhold Forfatteransvar Resumé/Abstract Resumé Titel Problembaggrund Formål Problemstilling Design, materiale og metode Resultater Konklusion Søgeord Abstract Title Background Purpose Problem Method Results Conclusion Mesh terms Problembaggrund Problemstilling Nøgleord Ergoterapifaglige perspektiver og teori MOHO Recovery Side 1 af 67

3 5.0 Design, materiale og metode Design, herunder videnskabsteoretisk grundlag Materiale Udvælgelse af interviewpersoner Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Etablering af kontakt til interviewpersoner Metode Dataindsamling Databearbejdning Litteratursøgning Forskningsetik Resultater Præsentation af brugerne af på de kommunale beskæftigelsestilbud Præsentation af resultater ud fra analyse Oplevelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Oplevede begrænsninger i aktivitetsdeltagelsen Præsentation af resultater ud fra fortolkning Fortolkning af oplevelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Fortolkning af oplevede begrænsninger i aktivitetsdeltagelsen Diskussion Diskussion af resultater fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Hæmmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Diskussion af design, materiale og metode Betydning af valget af et kvalitativt design Diskussion af valg af materiale Side 2 af 67

4 7.2.3 Diskussion af metode Konklusion Fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Hæmmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Perspektivering Resultaters betydning for ergoterapeutisk praksis Perspektiver til udvikling af det ergoterapeutfaglige felt samt forslag til yderligere studier Referenceliste: Bilag Bilag 1 - Interviewguide Bilag 2 - Samtykkeerklæring Bilag 3 - Transskriptioner Bilag 4 Retningslinjer for transskription Bilag 5 Matrice Antal anslag: Side 3 af 67

5 Forfatteransvar Vi har været fælles om at udarbejde projektet, så vi har svært ved at skrive på for hvert afsnit, hvem der har skrevet det, men vi fordelte os som hovedforfatter på de forskellige afsnit, så vi delte ansvaret for at de forskellige afsnit blev færdiggjort. Afsnit Hovedforfatter Resumé og abstract Vibeke Problembaggrund Mia Teori Vibeke Design, materiale og metode Mia Resultater Vibeke Diskussion Mia Konklusion Vibeke Perspektivering Mia Side 4 af 67

6 1.0 Resumé/Abstract 1.1 Resumé Titel En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde Problembaggrund Ifølge den nye reform om pension(2013), skal det være, sværere at blive berettiget til førtidspension. Statistikker viser, et flertal inden for personer med psykisk lidelse der søger eller modtager førtidspension. Inden for ergoterapeutisk regi, er der anvendt teori der begrunder, hvorfor det er vigtigt for mennesker at have en aktivitet at beskæftige sig med Formål At undersøge unge voksne personer med psykisk lidelses subjektive oplevelse af, hvilke faktorer de oplever som fremmende for deres motivation og engagement for at kunne deltage i arbejde samt hvilke begrænsninger de ser som hæmmende for at de kan have et arbejde Problemstilling Hvilke faktorer oplever unge voksne med psykisk lidelse, som hhv. fremmende og hæmmende for deres aktivitetsdeltagelse i arbejdet i et beskæftigelsestilbud? Design, materiale og metode Undersøgelsen er foretaget på baggrund af et kvalitativt design. Der blev udført 3 individuelle interviews med unge voksne med psykisk lidelse. Den teoretiske referenceramme tager udgangspunkt i aktivitetsdeltagelse ud fra MOHO og recovery orienteret rehabilitering Resultater Ud fra resultaterne viste det sig, at unge voksne med psykisk lidelse har begrænsninger i forhold til samfundets opfattelse af dem, når de har en psykisk lidelse. Resultaterne viste også, at brugerne oplever behov for at have noget at stå op til, der kan give en struktur på hverdagen. Den struktur skulle endvidere understøttes af de tillærte vaner og rutiner, de havde behov for at skulle udvikle i beskæftigelsestilbuddene. Resultaterne viste endvidere, Side 5 af 67

7 at brugerne opnår autonomi i forhold til selvstændigt, at mestre ansvar og opgavernes omfang Konklusion Det kan konkluderes, at unge voksne med psykisk lidelse, har brug for fællesskab med andre brugere og en faglig dygtig leder. Brugerne oplever ligeledes et behov for mere tid til at indlære nye vaner og færdigheder. Samtidig med mentale dysfunktioner, oplever brugerne stigmatisering fra samfundet og dertil en selvstigmatisering på grund af deres psykiske lidelse. Begrænsninger i stigmatisering, ses minimeret i beskæftigelsestilbuddene ved, at brugerne oplever accept og respekt, fra fællesskaber med andre brugere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, samt andre støttende fællesskaber Søgeord Unge voksne, psykisk lidelse, arbejde 1.2 Abstract Title A qualitative study of the subjective experience of factors which affect young adults with mental illness related to work Background According to the new reform of pension (2013), the difficulty increase is needed for eligibility. Statistics shows a majority of people suffering from mental illness that seeks or receives early retirement pension. Within occupational therapy, organized theory application is used to justify the necessity of activities for self occupation Purpose To study young adults suffering from mental illness and their subjective experience of factors that they find motivational and enforce their drive for participation in work relations plus which inhibitory limitations stands in the way of them sustaining a job Problem Which factors does the young adult with mental illness experience as conducive or inhibiting for their occupational participation in the employment programs given work. Side 6 af 67

8 1.2.5 Method The study is based on a qualitative design. There were preformed 3 individual semistructured interviews with young adults with mental illness. The theoretical frame is constituted by MOHO and by recovery oriented rehabilitation Results From the result it was found that young adult with mental illness has limitations connected to the society's perception of them, when they suffer from mental illness. Results also showed that users needed to have a reason to get out of bed and to have structural sense in everyday life. That structure should also be supported by internalized habits and routines they needed to develop in the employment program. Results also showed that the users achieve autonomy related to independently to master responsibility and the extent of the task Conclusion It can be concluded that young adult with mental illness needs a community, with other users of the program and a professional and capable leader. The users experience a need for more valiant effort for learning new habits and skills. At the same time of their mental dysfunctions, they experience stigmatization from the society and additional self-stigma due to their mental illness. Limitations in stigmatization are minimized in the employment programs by experienced acceptance and respect from the community with other users with mental and physical disabilities and in other supportive communities Mesh terms Young adult, mental illness, work. Side 7 af 67

9 2.0 Problembaggrund Ifølge Townsend og Polatajko beror ergoterapi på grundlæggende antagelser om menneskets betydningsfulde aktiviteter(1). Dunton(1919) bekendtgjorde, at mennesket er et aktivitetsorienteret væsen, som for hvem betydningsfulde aktiviteter er et grundlæggende behov(1). Alle mennesker bør have adgang til muligheder for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter(wilcock 1993), fordi de er nødvendige for at overleve, for sundhed og for trivsel(fider & Fider; Polatajko1992; Wilcock 2006)(1). Kielhofner beskriver ligeledes, at mennesker kendetegnes af et intenst behov for at udøve ting. Han mener tillige, at når man udfører aktiviteter, skaber man sig en plads i den sociale verden, igennem det man foretager sig(2). Arbejde påvirkes både på samfunds-, gruppe- og individplan, idet at vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet påvirkes. Arbejde kan endvidere bidrage til at øge den sociale inklusion i samfundet, hvilket kan føre til øget selvkompetence og selvfølelse(3). Ifølge et humanistisk princip har alle medlemmer af et samfund lige ret og mulighed for aktivitet og deltagelse i meningsfulde aktiviteter da det er et menneskeligt behov. Dette kaldes også for Occupational Justice. Modsat Occupational Justice er Occupational Injustice. Det dækker over, at det kan føles uretfærdigt, hvis man forhindres deltagelse i meningsfuld aktivitet, det kan være sig på henholdsvis individ- omgivelses- og/eller samfundsniveau(4). Indtil for nyligt kunne man få tilkendt førtidspension, hvis man havde en svær psykisk lidelse eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Ifølge Wilken & Hollander skal der være mere fokus på medborgerskab og deltagelse i lokalsamfundet i årene fremover. Dermed bliver der også sat fokus på, at et mennesker med sygdom eller funktionsnedsættelse ikke udelukkende eller hovedsagligt er patient eller psykiatribruger, men først og fremmest medborger. Dermed mener man, at mennesker med funktionsnedsættelser har de samme rettigheder som alle andre borgere og dermed også de samme forpligtelser(3). Der ligges med en ny reform om Lov om pension, 2013 op til, at der skal tilkendes færre førtidspensioner end tidligere. Derfor vil der være grupper, der har brug for koordinerede indsatser for, hvordan de skal udvikle kompetencer for, at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Til dette oprettes der ifølge reformen, rehabiliteringsteams og kliniske funktioner(5). Målet med ressourceforløbene er, at få flere i arbejde eller få dem ført et skridt videre mod selvstændighed. Målgruppen for de rehabiliterende teams består af Side 8 af 67

10 borgere, der uden særlig indsats vil være i stor risiko for, at skulle tilkendes førtidspension og de borgere, der med stor sandsynlighed under alle omstændigheder skal tilkendes førtidspension(5). Ergoterapeuter arbejder ud fra en holistisk og klientcentreret tilgang, der netop tilsigtes i disse ressourceforløb. Ergoterapeuters kernekompetencer aktivitet og deltagelse er vigtige aspekter i disse forløb. Derudover har ergoterapeuter i samarbejde med den enkelte, kompetence til at graduere og dermed sikres større adaptation af de opnåede færdigheder(2). Ergoterapeuter kan indgå som en styrke i rehabiliteringsteamene, da ergoterapi kan bidrage med støtte i den individuelle proces med, at opnå kompetencer til at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Størstedelen der får tilkendt førtidspension er unge voksne under 40 år med psykisk lidelse. I 2011 var tilkendelsen til personer med psykisk lidelse under 40 år på 75 % mens kun 25 % var tilkendt gruppen over 40 år(6). Ergoterapeuter har en grundlæggende og relevant viden inden for psykiatri og kompetencer til, at støtte personer med problematikker i deres meningsfulde aktiviteter og dermed deres aktivitetsdeltagelse. Kielhofner understreger at, ungdommen typisk er en periode med stress og uro, der både skyldes indre og sociokulturelle faktorer. Unge mennesker må lære at træffe vellykkede korte og langsigtede aktivitetsvalg, der giver personlig tilfredsstillelse og mening. Samtidig skal de lære at imødekomme de voksende forventninger der er fra omgivelserne(2). De forventninger der foreligger, er at påbegynde og følge en uddannelse, finde et arbejde og skabe et socialt netværk og herunder etablere en familie. Det mest presserende langsigtede aktivitetsvalg i ungdommen er ud fra Kielhofner, valg af uddannelse eller arbejde. Unge begynder i denne fase for alvor, at se sig selv som ophavsmænd til deres eget liv og at forbinde handlinger i nutiden med resultater og muligheder i fremtiden(2). Menneskets egen udvikling sker igennem det de foretager sig, så når mennesker arbejder, leger og udfører dagligdags aktiviteter, former de deres evner, handlemønstre, selvforståelse og forståelse af deres verden og det bidrager til deres livslange forandring. Personer med psykisk funktionsnedsættelse kan have problematikker i udviklingen inden for forventningerne fra omgivelserne(2). Fra en undersøgelse fra Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats(CABI), ved vi, at unge mennesker med psykiske lidelser har brug for flere og andre indsatser end dem der tilbydes Side 9 af 67

11 i kommunale jobcentre, da de ofte har mere end en problematik. Det kan blandt andet være behovet for både behandlingsindsats, personlig støtte og/eller beskæftigelsesindsats. Undersøgelserne fra CABI viser, at unge med psykiske lidelser, ofte har brug for både koordinering, tværfaglighed og kontinuitet i indsatsen. Undersøgelserne siger endvidere, at deres erfaringer er, at en meningsfuld organisering af indsatsen og et konstruktivt samarbejde, skaber bæredygtige løsninger og giver den unge mening og sammenhæng i forløbet. Det er en udfordring når der bruges andre aktører i indsatsen, da landskabet for interne og eksterne samarbejdsparter er kompleks(7). I en undersøgelse af effektiviteten af veletablerede ergoterapeutiske indsatser fra 2009 af Sarah Cook, kan veletablerede ergoterapeutiske indsatser gøre en forskel for personer med psykisk lidelse i forhold til at komme til at deltage på arbejdsmarkedet. Denne indsats bestod i at udvælge og adaptere aktiviteter, så de møder klientens individuelle mål(8). Side 10 af 67

12 3.0 Problemstilling Hvilke faktorer oplever unge voksne med psykisk lidelse, som fremmende eller hæmmende for deres aktivitetsdeltagelse i arbejdet som medarbejder i et beskæftigelsestilbud? 3.1 Nøgleord Unge voksne: Personer i alderen år. Psykisk lidelse: Personer der er konstateret med en svag, moderat eller svær psykisk lidelse, der har varet mere end 6 måneder. Arbejde: aktiviteter (både lønnede og ulønnede), der skaffer andre mennesker tjenester eller varer såsom ideer, viden, hjælp, uddeling af oplysninger, underholdning, nyttegenstande, kunst og beskyttelse(2). Beskæftigelsestilbud: Tilbud til personer med psykisk lidelse for at, fremme deres sociale kompetencer og for at styrke deres færdigheder i forhold til at varetage et arbejde. Aktivitetsdeltagelse: engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel(2). Side 11 af 67

13 4.0 Ergoterapifaglige perspektiver og teori Med Model of Human Occupation(MOHO) som referenceramme har vi valgt at undersøge aktivitetsdeltagelsen, ud fra begreberne vilje, vanedannelse, udøvelse og omgivelser, som vi bruger til interviewguide og meningsfortolkning. Vi vil beskrive recovery, som er en individuel proces, samt som en indsats i rehabiliteringen med unge voksne med psykisk lidelse, som grundlag for meningsfortolkningen. 4.1 MOHO Den ergoterapeutiske model MOHO beskriver, at komplekse forandringsprocesser for vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet er forudsat af aktivitetsudviklingen. Ændringer i ydre eller indre komponenter, bidrager til noget nyt i den totale dynamik, som medfører, at der opstår nye tanker, følelser og handlinger. Gentages disse tre faktorer tilstrækkeligt ofte, sker der en sammensmeltning af vilje, vanedannelse og udøvelseskapaciteten for det enkelte individ og der opnås en ny indre organisering(2). En vedvarende kontinuitet i påvirkningen fra omgivelserne og den nye indre organisations interaktion med denne medfører, at der efterfølgende sker en fastholdelse af et nyt stabilt tanke-, følelses- og handlemønster. Kielhofner mente, at vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet ændres almindeligvis afhængigt af hinanden. Samtidig mente han at forøgelser i kapacitet ofte betinger udløsning af en stærk følelse af handleevne. Kielhofner sagde, at handleevnen gør, at man får lyst til at udføre ting, der yderligere udvikler kapaciteten, samtidig kan ændringer i de omgivelser personen interagere med også bidrage til forandringer(2). Kielhofner mente, at omgivelser kan være forandringsskabende, da man almindeligvis interagere med forskellige sider af omgivelserne, tillemper omgivelserne, opsøger nye omgivelser eller undgår tidligere omgivelser. Indvirkningen fra ændrede personomgivelser er altså afgørende for forandringsprocessen og dermed i sidste ende afgørende for at kunne opretholde nye mønstre for tænkning, følelse og aktivitet der er nye resultater af forandringen(2). Aktivitetsdeltagelse bruges i MOHO til at betegne engagement i aktiviteter så som arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, som er en del af personens sociokulturelle sammenhæng og som er ønskede og/eller nødvendige for personens egen trivsel. Dette engagement Side 12 af 67

14 indebærer ikke kun udøvelse, men også en subjektiv oplevelse. Aktivitetsdeltagelsen indebærer således, at personen foretager sig noget af personlig og social betydning(2). Aktivitetsdeltagelsen er både personlig og kontekstbestemt. Den er personlig, idet personens unikke motiver, roller, vaner, evner og begrænsninger påvirker, hvilke former for deltagelse, som personen vil involvere og engagere sig i. Derudover kan omgivelserne være enten muliggørende eller begrænsende for aktivitetsdeltagelsen, hvilket gør aktivitetsdeltagelsen kontekstbestemt(2) Aktivitetsdeltagelse påvirkes ifølge Kielhofner af fire komponenter, som er: vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og forhold i omgivelserne(2). Ifølge MOHO består mennesket af de tre første nævnte komponenter og påvirkes af den fjerde som er omgivelserne(2). 4.2 Recovery Recovery består dels af en personlig recovery og en social eller samfundsmæssig recovery. Personlig recovery er en indre proces, hvor personen kommer sig fra sygdommen, opnår færdigheder til at mestre funktionsnedsættelse og lærer at opnå ønskede sociale roller. Den sociale eller samfundsmæssige recovery har henblik på medborgerskab og reintegration(3). Yderligere bruges begrebet recovery i forbindelse med professionelles indsats over for individet og kaldes recovery-orienteret rehabilitering. Rehabilitering er en støtte, der har det formål, at hjælpe personer med psykisk lidelse til at komme sig(3). Hvor recovery er den indre proces, er recovery-orienteret rehabilitering en aktiv proces fra andres side, der har til formål at hjælpe brugeren med at virkeliggøre et optimalt personligt funktionsniveau og samtidig støtte den enkelte i at mestre sin egen sårbarhed og være en del af verden. Rehabiliteringen har til formål at forbedre personens funktionsniveau og hermed færdigheder til at deltage i arbejde, liv og samfund(3). Wilken og Hollander beskriver det som vigtigt at indsamle oplysninger om den støtte brugeren har brug for, med henblik på at nå de ønskede mål. Ud fra denne tilgang ser man på de begrænsninger og muligheder der ligger i omgivelserne og man kan derved indsamle informationer om, det livsområde, som i denne forbindelse er arbejde, der er relateret til behovet. Yderligere er det vigtigt at have kendskab til de ressourcer der ligger i tilbuddene Side 13 af 67

15 der gives til den unge. Når brugeren har valgt at bo, arbejde, lære eller rekreere sig i et nyt miljø, retter vurderingen sig mod disse omgivelser(3) Side 14 af 67

16 5.0 Design, materiale og metode Vi vil i dette afsnit beskrive hvilket design, materiale og hvilke metoder vi har gjort brug af i projektets udarbejdelse. 5.1Design, herunder videnskabsteoretisk grundlag Projektet er en kvalitativ undersøgelse af, hvilke faktorer unge voksne med psykisk lidelse oplever som fremmende eller hæmmende for aktivitetsdeltagelsen i et kommunalt beskæftigelsestilbud. Vi besluttede os for at arbejde med en induktiv begrundelsesform i projektet, idet at der ikke var megen videnskabelig viden på området i forvejen og at vi derfor gerne ville skabe ny viden gennem vores erfaring med projektet(9). Vi har valgt at bruge det kvalitative forskningsdesign, for at forstå og fortolke informanternes individuelle oplevelser og dermed opnå dybere indsigt i oplevelsen af deres hverdag. Dette forskningsdesign gør det muligt at fortolke på mere nuancerede og subjektive oplevelser ud fra informanternes livsverden og dette tilvejebringes ved at interviewpersonerne beskriver egne oplevelser gennem specifikke situationer(10). Vi har med udgangspunkt i vores problemstilling valgt, at anlægge en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, som stemmer overens med formålet for det kvalitative forskningsinterview; at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra informanternes eget perspektiv, som dertil indebærer en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang til interviewsituationen, samt den efterfølgende analyse, set ud fra en videnskabsteoretisk forståelse(10). Vi vil senere, under de forskellige afsnit, komme yderligere omkring, hvilke valg vi har taget i forhold til det videnskabsteoretiske grundlag. 5.2 Materiale I dette afsnit beskrives udvælgelsen og indhentningen af informanter Udvælgelse af interviewpersoner Vi foretog en strategisk udvælgelse af vores informanter, da vi fra projektets start havde nogle forestillinger om, hvem vi var interesserede i at undersøgelserne skulle baseres på. Denne metode krævede at vi havde sat os grundigt ind i det materiale, som skulle belyse problemstillingen (11). For at opnå en dybere forståelse af unge voksne med psykisk lidelses oplevelse af, hvilke faktorer der var fremmende og hæmmende for deres aktivitetsdeltagelse i beskæftigelsestilbuddene planlagde vi, at udføre interview med 4 personer. Det var et bevidst valg fra vores side, ikke at inddrage for mange Side 15 af 67

17 interviewpersoner, da et relativt lille antal informanter ifølge Kvale giver mulighed for, at udføre en mere dybtgående fortolkning af interviewene og vi på grund af en begrænset tidsperiode til at udarbejde hele projektet i, var nødt til at prioritere vores tid(10). Vi opstillede en række inklusions og eksklusionskriterier til udvælgelse af interviewpersoner Inklusionskriterier Unge-voksne. Alder mellem 18 og 39 år Diagnosticeret med psykisk lidelse Bruger af et kommunalt beskæftigelsestilbud. Modtager kontakthjælp, revalidering, eller førtidspension Eksklusionskriterier Yngre end 18 år og ældre end 39 år Vi valgte en aldersgrænse på år, da den grænse svarer til den alder, hvorfra man kan modtage førtidspension og op til den alder, hvor der ud fra den nye reform om pension, skal sættes ind med en nye lov om tildeling af førtidspension, og det som følge deraf primært er den gruppe af unge voksne med psykisk lidelse, som rehabiliteringsteamene kommer til at fokusere på, som målgruppe for ressourceforløbene(5) Etablering af kontakt til interviewpersoner Interviewpersonerne blev fundet ved, at vi rettede telefonisk henvendelse til kommunale beskæftigelsestilbud, vi havde fundet oplysninger om på kommunens hjemmeside. Vi besluttede at være progressive i sagen, da vi ikke fik svar på mails eller telefonopringninger og besøgte beskæftigelsestilbuddene personligt, for at komme i kontakt med den daglige leder eller brugerne af tilbuddene. Vi besøgte tre steder før vi havde opnået det antal interviewpersoner vi havde planlagt. Det lykkedes os at indhente interviewpersoner på 2 af stederne. Dertil var det svært at få brugere af tilbuddene til at melde sig og dernæst, at overholde aftalerne om møder for interviews. Der var én person der ikke mødte op til vores interview og denne har efterfølgende ikke været mulig at komme i kontakt med. Derfor har vi kun kunnet udføre tre interviews og der var på daværende tidspunkt ikke tid til, at forsøge at etablere en ny kontakt(10). Side 16 af 67

18 5.3 Metode Vi vil i de følgende afsnit beskrive hvilke metoder vi har benyttet os af i projektet Dataindsamling I dette afsnit redegøres for dataindsamlingen; interviewguide, udførelse af interview og pilotinterview Interviewguide Vi valgte, at lave semistrukturerede interviews til indsamling af empiri. Det var vigtigt for os at skabe en god kontakt så hurtigt som muligt i håb om at interviewpersonerne ville åbne sig op for os. Derfor gjorde vi en indsats for at lytte opmærksomt, vise interesse, forståelse og respekt for, hvad den enkelte interviewperson sagde og ved, at vi virkede afslappede og klare om hvad vi gerne ville vide(10). Det semistrukturerede interview gav os mulighed for, at stille indledende spørgsmål og derefter om nødvendigt opfølgende spørgsmål. Med udgangspunkt i vores forforståelse, der var dannet ud fra viden fra søgt litteratur og vores viden brugt i vores problembaggrund valgte vi, at bruge MOHO, som grundlag for vores interviewguide. Vi valgte at tage udgangspunkt i aktivitetsdeltagelsen, ved at se på vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser, da vi vurderede, at vi således kunne undersøge på de områder vi mente var relevante for vores problemstilling. Endvidere udformede vi interviewguiden, så forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål var stillet overskueligt op(bilag 1)(10) Udførelse af interview Vi startede interviewet med at præsentere os selv, samt spørge om tilladelse til at optage interviewet. Vi startede vores briefing med at informere om projekteks emne og kort om formålet med undersøgelsen. Vi havde på forhånd udarbejdet en samtykkeerklæring, som begge parter skulle underskrive inden vi kunne gå i gang. Derpå stod, at der var tavshedspligt, de interviewede forblev anonyme i hele projektets udarbejdelse og i offentliggørelsen, samt at de havde ret til at stoppe interviewet eller trække sig helt ud af det og de har ret til indsigt i det endelige projekt(10) (Bilag 2). Udførelsen af alle interview, vurderede vi var bedst at udføre på de forskellige arbejdspladser i beskæftigelsestilbuddene. Dette valgte vi for, at det skulle skabe en tryghed for interviewpersonerne og for, at de ikke skulle have en udgift i forbindelse med interviewene. Vi valgte at dele interviewene imellem os, så vi begge fik mulighed for at Side 17 af 67

19 være interviewer og co.-interviewer. Vi brugte muligheden for co.-interviewer for at sikre, at tiden ikke blev overskredet og for at der var mulighed for løbende og slutligt at stille opfølgende spørgsmål, der var opstået undervejs. Dette for at sikre en mere detaljeret og nuanceret besvarelse fra informanterne og dermed validere svarene, således at kvaliteten af interviewet blev højnet og der af også sikre validering i forhold til fortolkning og analyse af transskriberingerne(10). Undervejs i interviewet gjorde vi brug af anerkendende færdigheder, aktiv lytning, nonverbale færdigheder og verbalt bekræftende færdigheder(12). Under interviewene prøvede vi som interviewer ikke, at fremstå kold og distanceret, idet at det var vores opgave i rollen som forsker, at virke oprigtigt interesseret i interviewpersonens livsverden. Dog var det vigtigt for os at virke professionelle, da vi kom i rollen som forsker for at indhente viden. Vi var klar over at der ville være et asymmetrisk magtforhold og det var vigtigt for os, at interviewpersonerne var klar over dette(10). Derfor havde vi valgt det semistrukturerede interview, for, at det var os der i store træk styrede i, hvilken retning interviewet udviklede sig og at vi derved viste, at vi hentede den viden, som de ville dele med os(10). Interviewet afsluttedes med en debriefing, hvor vi spurgte om der var mere fra cointerviewer og om interviewpersonen havde mere at tilføje. Dette blev gjort, for at sikre at interviewpersonen ikke sad tilbage med en undren og for at sikre, at vi havde hentet så megen relevant viden som muligt. Derudover fortalte vi, at dele af interviewet kunne blive offentliggjort og at de havde ret til indsigt i transskriptionen, hvis de ønskede dette. Dette var der dog ingen af informanterne, der gav udtryk for at de ville. Der blev forklaret hvad det mere specifikke formål med undersøgelsen var, da vi som start havde begrænset informationen, for at kunne indhente interviewpersonernes spontane opfattelser af emnet og vi ikke kom til at lede dem frem mod specifikke svar. Til slut blev der sagt tak for deltagelsen med en lille gave(10) Pilotinterview Det første interview vi udførte var et pilotinterview. Formålet var at sikre os, at interviewet ikke ville blive for langt og at vi kunne afprøve guiden inden de endelige interviews, for at have mulighed for at rette guiden til, hvis vi oplevede mangler eller vi havde nogle overflødige spørgsmål. Side 18 af 67

20 Da vi ikke havde mulighed for at fremskaffe flere informanter end tre og interviewguiden efter den første udførelse ikke var vurderet til at skulle ændres, vurderede vi interviewet var af god kvalitet og vi inddrog derfor pilotinterviewet som en del af vores datamateriale(bilag 3) Databearbejdning I dette afsnit vil det blive beskrevet hvordan data blev bearbejdet og analyseret. Dette gøres for at tydeliggøre hvordan hovedtemaer og subgrupper er opstået Transskribering Vi valgte at dele interviewene op imellem os. Vi valgte at transskriberede de interviews vi selv havde udført fordi vi mente, at man så havde en bedre indlevelse i interviewet. Ud fra lydoptagelserne skrev vi ord for ord ned for at leve op til autencitetsreglen, idet at vi så vidt muligt baserede transskriptionerne på data i deres oprindelige form. Derved transformerede vi det mundtlige materiale til skriftelig materiale(13). Vi var begge tilstede ved alle tre interviews og kunne derved memorere det nonverbale sprog bedre, idet at vi var to til at være opmærksomme herpå. Det nonverbale sprog skrev vi løbende ned som en del af transskriptionen, samtidig med at pauser under interviewet blev noteret i transskriptionen(10). Vi startede den første transskription med linjenummeret 1000 og anden transskription med 2000, for at vi lettere kunne finde rundt i citaterne senere i arbejdet med analyse og fortolkning. Dermed ved vi, at første informants citater ligger mellem 1000 og 1999, anden informants mellem 2000 og 2999 og den tredje mellem 3000 og For at højne kvaliteten og validiteten af vores transskription, valgte vi at bytte lydoptagelser og transskriptioner, så vi nu fik det interview til gennemgang, hvorved vi var co-interviewer. Derefter skulle vi høre hinandens lydoptagelser igennem samtidig med, at vi læste med i den allerede foreliggende transskription. Derved kunne vi skrive ind i transskriptionen, hvis der var noget nyt der kom frem, ud fra lydfilen eller hvis vi mindes noget angående det nonverbale sprog(12). For at ensarte vores transskribering, valgte vi at udarbejde et skema med retningslinjer for, at højne validiteten(10)(bilag 4). Side 19 af 67

21 Analyse Vi har valgt at analysere ud fra Malteruds beskrivelse af Giorgis fænomenologiske dataanalyse. Dette har vi valgt at gøre, da der her lå klare retningslinjer for, hvordan vi systematisk kunne gå frem i vores analyse af det omfattende tekstmateriale(11). Mere præcist, er analysemetoden beskrevet som systematisk tekstkondensering(stc) og er inspireret af Giorgi og modificeret af Malterud(11). Vi valgte metoden, da den er godt egnet til deskriptiv tværgående analyse af fænomener, der beskrives i et materiale baseret på flere informanter, for at udvikle nye beskrivelser og begreber. Analysen i form af 4 trin herunder kategorisering og kondensering blev udført for at organisere materialet og for at koncentrere meningsindholdet(11). 1. Helhedsindtryk Vi startede analysen med at læse materialet igennem(bilag 3). Vi prøvede i denne fase af analysen aktivt at lægge vores forforståelse og referenceramme til side for et øjeblik, for virkelig at se materialet som dens helhed. Til slut i denne fase, tænkte vi over hvilke temaer, der repræsenterede meningsbærende enheder i materialet. Disse temaer tog vi med videre til næste fase(11). 2. Identificere meningsbærende enheder herunder kodning/kategorisering I denne fase forsøgte vi at organisere den del af materialet, som vi gerne ville se nærmere på. Derfor startede vi med at identificere de meningsbærende enheder. Vi udførte så en dekontekstualisering ved at give de meningsbærende enheder hver deres farvekode, så vi derefter lettere kunne skelne dem fra hinanden og senere placere dem under hver deres tema og subgruppe i det videre arbejde med analysen(11). Denne proces tog lang tid, idet at temaerne i flere omgange måtte ændres, for at nå et bedre resultat. Det var vigtigt for os, at alle temaerne hørte ind under samme klasse, så de alle var med til at besvare vores problemstilling. Derfor så vi også på temaerne ud fra den teoretiske referenceramme, for at sikre os, at de temaer vi endte ud med var relevante i forhold til besvarelse af problemstillingen(11). Det var vigtigt for os, at få alt den meningsbærende tekst med, for at leve op til inklusionsreglen(13). Alle de meningsbærende enheder blev noteret i vores matrice i form af linjenumre(bilag 5). Side 20 af 67

22 3. Meningskondensering I denne tredje fase af analysen forsøgte vi nu at hente den viden, der var i de meningsbærende enheder under de forskellige temaer ud og sammenfatte den. Det gjorde vi ved at reducere materialet til et dekontekstualiseret udvalg af meningsbærende enheder. Det vil sige, at vi konstruerede en samlet tekst, der beskrev udsagnene fra informanterne på tværs af materialet(11). Meningskondenseringen blev også sat ind i vores matrice, for at skabe et overblik over vores fund, idet at vi tænkte over transparensreglen og autencitetsreglen. For at følge transparensreglen prøvede vi at gøre matricen let gennemskuelig, så man let kun danne sig et overblik over vores resultater af analysen. Autencitetsreglen benyttede vi idet, at vi så vidt muligt baserede matricen på data i dets oprindelige form. Det gjorde vi ved at indskrive linjetallene for, hvor man kunne finde citaterne og ved så vidt muligt i vores kondensering at benytte informanternes ord og udtalelser til at sammenstykke vores tekst ud fra(13)(bilag 5). Vi arbejdede med en kode-/kategorigruppe af gangen. Der blev udarbejdet subgrupper, der under hvert af de 2 hovedtemaer, nærmere beskrev forskellige kategorier. Vi kondenserede nu ud fra hver subgruppe, ved at danne en samlet tekst, hvor deres udsagn var samlede på tværs af informanternes udtalelser, så vi fik et bedre helhedsindtryk af, hvad vores undersøgelse havde resulteret i. Dermed havde vi en kondenseret tekst, der kunne hjælpe os til at besvare vores problemstilling(11). 4. Sammenfatning I den fjerde og sidste fase af analysen gik vi i gang med at rekontekstualisere. Det gjorde vi ved, at vi så på gyldigheden af vores udvalgte meningsbærende enheder op mod hele materialet. Vi gjorde det, at vi først så på resultaterne horisontalt og derefter vertikalt. Det vil sige, at vi først holdte vores resultater op mod materialet på tværs af informanterne og derefter så vi på dem i forhold til hver enkelt informant. Dette gjorde vi for at sikre os, at vi havde frembragt deres svar og ikke under processen var gået væk fra deres udtalelser(11). Derefter gennemgik vi systematisk materialet, for at se om, der var nogle modsigelser til de konklusioner vi var nået frem til. Og til slut vurderede vi vores fund op mod det foreliggende empiri og teori vi tidligere har beskrevet her i opgaven(11). Side 21 af 67

23 Fortolkning Til vores fortolkning benytter vi Kvale og Brinkmanns teoretisk forståelse, der er en metode til hermeneutisk meningsfortolkning(10). Vi gik i fortolkningen ud over det, der direkte blev sagt i teksten og fandt frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der umiddelbart ikke fremstod i teksten(10). Teksten blev ved fortolkningen rekontekstualiseret, idet at vi igen udfoldede enkelte dele af teksten, for at finde den bagvedliggende mening med det sagte(10). De to hovedtemaer fra vores resultater af analysen blev gennemgået og ud fra vores faglige viden vurderede vi, hvilke forskellige teorier vi ville benytte til at belyse vores temaer. Vi valgte MOHO ud fra begreberne om aktivitetsdeltagelsen og recovery-orienteret rehabilitering med fokus på social inklusion. Vi har valgt at tage udgangspunkt i anden teori, for at højne validiteten af resultaterne. Recovery-orienteret rehabilitering blev valgt for at anlægge en vinkel, til hvad ergoterapeuter ansat i rehabiliteringsteams, skal være opmærksomme på i arbejdet med unge voksne med psykisk lidelse for at søge at imødekomme hensigten med den nye pensionsreform, der tilsigter at der skal tildeles færre førtidspensioner fremover. MOHOs begreber om aktivitetsdeltagelsen, bruges for at fremme en forståelse af omgivelsernes betydning for brugerne og brugernes engagement for at deltage i arbejde. 5.4 Litteratursøgning Til baggrunden søgte vi meget bredt i hele projektforløbets periode, der forløb fra foråret til sommerens start 2013, for at finde litteratur der kunne hjælpe os med at indsnævre vores problembaggrund. Her brugte vi søgeord som psykisk lidelse, unge voksne og arbejde samt yderligere indskrænkning ved at bruge ord som fastholdelse. Vi søgte i databaser så som OTseeker, AMED, CINAHL Plus, PubMed, Rehabilitation and Sport Medicine Source og Psychology & Behavioral Science Collection. Hvorefter vi læste overskrifter og abstracts for at udvælge de mest relevante artikler. Først derefter læste vi længere ned i artiklen. Derudover fandt vi det litteratur fra vores studie, som vi synes var relevant for besvarelsen af projektets problemstilling. Vi forsøgte så vidt muligt, at basere vores projekt på primære kilder for at øge validiteten af projektet. Side 22 af 67

24 5.5 Forskningsetik Etiske overvejelser har præget hele forløbet, hvor projektet er blevet udarbejdet. Ud fra vores kendskab til moralske spørgsmål, der typisk opstår i forskellige undersøgelser, kunne vi træffe reflekterende valg da undersøgelsen blev designet og vi var opmærksomme på de kritiske og følsomme spørgsmål, der kunne dukke op i løbet af undersøgelsen(10). For at sikre, at vi også brugte vores etiske overvejelser, udarbejdede vi en skriftlig erklæring til underskrivning inden interviewene startede, med erklæring fra både interviewer og bruger. Erklæringen indeholdt tavshedspligterklæring, information om tavshedspligt og anonymisering samt erklæring om, at de deltog frivilligt til interviewet og deres ret til at sige nej i hele forløbet(10). Ud fra Helsinki-deklarationens principper gjorde vi brug af vores viden om, at der foreligger en forpligtelse til at indhente informeret samtykke om alle dele, der vedrørte undersøgelsens overordnede mål og hovedtrækkene i designet. Vi informerede om retten til at trække sig ud af undersøgelsen, at vi havde tavshedspligt og at de forbliver anonyme i hele processen(14). Vi sikrede at informanterne var frivillige ved, at spørge dem om de var, der af fri vilje og om de på nogen måde følte sig presset til deltagelse(10, 14). Vi informerede dernæst om fortrolighed og hvem der får adgang til interviewene, vores ret til at offentliggøre hele eller dele af interviewet, samt de interviewedes ret til adgang til transskriptionen og analyse af de kvalitative data(10). Andre etiske overvejelser var, hvordan vi opbevarede data, så interviewpersonerne forblev anonyme, dette gjorde vi ved at have kodelås på vores computere, hvor tekstmaterialet og interviewoptagelserne blev opbevaret så længe projektet stod på og data slettes efter projektets afslutning. Som hovedregel skal behandling af personfølsomme oplysninger anmeldes til datatilsynet ifølge persondataloven, men idet at dette er et bachelorprojekt, var vi undtaget for at skulle anmelde projektet(15, 16, 17). Side 23 af 67

25 6.0 Resultater Ud fra vores kvalitative undersøgelse, har vi gennem analyse og fortolkning af interviewteksterne fundet temaer, der beskriver, oplevelsen af hhv. fremmende og hæmmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen i beskæftigelsestilbuddene. Først i afsnittet præsenteres interviewpersonerne derefter resultaterne af analysen og til sidst resultaterne af fortolkningen. 6.1 Præsentation af brugerne af på de kommunale beskæftigelsestilbud A: kvinde på 35 år. Hun er førtidspensionist og har tidligere arbejdserfaring som bagerekspedient. Hun arbejder i skånejob i et beskæftigelsestilbud, hvor bruger bor hjemme og har 2-4 timer ugentligt i tilbuddet. Arbejdet består af hverdagsopgaver for, at holde en cafe i gang, med hensyn til mad, drikkevarer og rengøring af cafeen. Derudover holder hun foredrag om sit sygdomsforløb. B: kvinde på 39 år. Hun er førtidspensionist og har tidligere arbejdet på kontor. Hun arbejder nu i skånejob i et beskæftigelsestilbud, hvor hun bor hjemme og har ca. 8 timer ugentligt i tilbuddet. Hun laver forefaldende kontoropgaver, så som bogholderi og hjælper i cafeen, hvis der er travlt. Derudover holder hun foredrag om sit sygdomsforløb. C: kvinde på 26 år. Hun får kontanthjælp og er uddannet skrædder og har arbejdet som sådan. Hun er ved at tage en 7. klasse og er samtidig tilknyttet beskæftigelsestilbuddet med henblik på skånejob. Hendes arbejde består af skrædderopgaver på en systue, nogle timer om ugen. 6.2 Præsentation af resultater ud fra analyse I de følgende afsnit præsenteres analysens resultater ud fra 2 hovedtemaer med derunder hørende subgrupper Oplevelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Brugerne oplevede et behov for en identitet som arbejdende på lige fod med personer på det ordinære arbejdsmarked, i kraft af deres færdigheder samt at de får løn. Brugerne ville gerne deltage i arbejde, hvor deres kompetencer anerkendes. Brugerne deltager ikke i arbejdet af økonomiske årsager, da det var begrænset, hvor meget de tjente. Brugerne kom på arbejde for, at vise omverden og dem selv, at de var kompetente til, at varetage et arbejde. Dertil kom brugerne på arbejde for, at være en del af et arbejdende fællesskab med Side 24 af 67

26 kollegaer og en fælles interesse i, at opretholde arbejdsrutiner med opgaver der skulle udføres. De oplever, at beskæftigelsestilbuddene giver dem muligheder, der beskytter dem fra at opleve, at de er mindre kompetente, da der ikke ses ned på dem samt, at det accepteres, at de siger fra og de viser sig selv hensyn. Lederens rolle havde betydning for brugerne i hverdagen, da det var vigtigt for dem, at de havde mulighed for kunne snakke om problematikker, i hverdagen og i deres arbejde for at kunne løse det. Brugernes kolleger, spillede også en væsentlig rolle i forhold til, at føle sig accepteret med en psykisk lidelse. De følgende 6 subgrupper beskriver de oplevede fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelsen Oplevelse af behov for at have et arbejde det er ikke for lønnens skyld at vi arbejder Brugerne af tilbuddene mente alle at de ikke fik noget økonomisk ud af, at arbejde i tilbuddene, så det var ikke på grund af lønnen de kom( , , 3155). Årsagen til at brugerne kom på arbejde var for at føle, at de var en del af samfundet og at de tjente penge ved at arbejde. Lønnen ville også være en del af den motiverende faktor for, at komme på det ordinære arbejdsmarked i fremtiden( ). det er lidt vigtigt for mig at jeg tjener bare lidt. At jeg føler, at jeg har et arbejde ( , ). Det fremgik ligeledes den holdning, at brugeren ikke ville arbejde med, hvad som helst og inden for hvilke som helst område, når lønnen ikke var bedre. De ville arbejde med noget, der var tilfredsstillende for dem selv, når det ikke var bedre betalt( , ). Alle brugerne informerede om, at de selv havde et behov for, at arbejde og havde brug for, at lave noget i hverdagen( , , 3139). Brugerne blev motiveret af at kollegaerne og at de andre brugere af tilbuddene, havde behov for, at de kom på arbejde og varetog deres opgaver. Modsat var der en enkelt der ikke kom for det sociales skyld, men for hendes egen, for at komme hjemme fra( , ). En anden holdning fra en bruger var, at hun oplevede det som vigtigt, over for det normale samfund samt for hendes egen skyld, at hendes arbejde også skulle anses og fungere som et rigtigt arbejde udadtil. Side 25 af 67

27 altså jeg gider ikke være hernede og så ikke lave noget. Vi går meget op i, at det ikke er et værested. Og når det er et arbejde, så synes jeg egentlig også at man skal lave noget ( ) Oplevelsen af at være værdifuld Brugerne oplevede, at de havde fået positiv respons efter, at de selv havde været i kontakt med tilbuddenes leder inden de startede op. Alle oplevede det som positivt og bekræftende, at de var blevet ansat ud fra en samtale og fordi de havde de nødvendige kvalifikationer til, at indgå i et samarbejde. Det skabte en oplevelse og følelse af, at der var brug for dem og at de ikke var uden evner i forhold til at varetage et arbejde. ( , 2015, ,3071). Alle tre gav udtryk for at de havde brug for, at bruge deres kompetencer fra tidligere arbejde for, at føle sig værdifuld og det var tilfredsstillende for dem at arbejde med noget de kunne i forvejen( , 2066,1023,1084, ). det er omforandring af tøj, jeg kan lidt vejlede vores pædagog eller hvad, det er hun hedder. I de ting som kommer af opgaver. Og det bekræfter også lidt synes jeg. At jeg har kompetencerne. Man kan jo godt føle at man bare er uduelig ( ). Alle tre gav udtryk for at arbejdet havde betydning, for deres selvopfattelse i en positiv forstand og de havde oplevelsen af at have et rigtigt arbejde. Ros og anerkendelse for at deres kompetencer var noget andre havde brug for, var en vigtig del af brugerenes selvopfattelse som kompetent medarbejder og det var medvirkende til at arbejdet var appellerende( ,3071, ). En enkelt bruger gav også udtryk for at det ikke kun var interessen fra lederen, hun havde brug for, for at føle anerkendelse af hendes rolle som en værdifuld medarbejder. Jeg havde brug for at der var nogle der havde brug for og regnede med at jeg kom. Så jeg ikke bare kan blive væk og så tænkte jeg at jeg kan jo prøve det, for jeg er meget servicemindet fordi jeg har arbejdet i et bageri ( ) Oplevelse af behov for struktur og rutiner. Brugerne udtrykte alle, at de oplevede et behov for, at have rutiner i hverdagen. Disse rutiner brugte de til at skabe en fast ramme i hverdagen.( ). Dertil var der Side 26 af 67

28 forskellige opfattelser af, hvordan de oplevede en struktur skaber rammer for dem som individer. Man skal op om morgenen, man skal i bad nogle gange, man skal gøre rent nogle gange og så skal man indrette sin dag efter det ( ), jeg har det bedst med rutiner. Det mindste kan slå min uge ud. Så jeg skal helst have noget fast. (3176). Forskellighederne udtryktes også ved at rutinerne skulle foregår i et stille og roligt tempo efter egen formåen (3194). Dertil var det også mere trygt og strukturskabende at vide, hvilke dage de skulle op og på arbejde i løbet af ugen, samt at de kunne få nogle faste rammer på arbejdspladsen med bestemte pladser. To af brugerne mente at det var godt for deres psyke med en form for struktur på hverdagen, for at kunne udføre deres arbejde. En enkelt bruger sagde, at hun oplevede, at rutiner hvor de informerede om morgenen og i løbet af dagen, om hvad der skulle ske, gav hende en tryghed og skabte overblik for hende over hendes opgaver( , , , ) Acceptabelt at sige fra, når det bliver for meget Resultaterne viste, at brugerne oplevede det som acceptabelt at sige fra, når det blev for meget i beskæftigelsestilbuddene, uden at skulle forklare og forsvare det. Hvis dette ikke var muligt, kunne det resultere i en oplevelse af, at gå psykisk ned, da de ikke kunne overskue det( , , 3073, 3079, 3080, 3081, 3097, ). Det kunne fx være at sige fra over for meget ansvar, opgaver man ikke magtede eller helt eller delvist at sige fra til arbejdet, hvis man havde en dårlig dag...det er okay at sige fra til en opgave og man gør det i det tempo, som man kan ( ). Accepten for at bede om hjælp, tage længere tid om opgaven eller helt eller delvist at sige fra til arbejdet muliggjorde deltagelsen i arbejdet. De udtrykte, at de havde brug for, at tage det stille og roligt hen ad vejen for, at kunne klare deres arbejde. Det kunne være på grund af tidspres, opgaverne var for svære eller for store, så de ikke kunne overskue det i længden. Modsat oplevedes det som positivt og muligt at gennemføre, hvis de havde tid til at udføre opgaverne, med den tid de havde brug for( ). Brugerne sagde, at det var godt, at der blev taget hensyn til deres niveau i forhold til deres psykiske lidelse og hvad de kunne klare i forhold til arbejdet i tilbuddet så de kunne bevare deres fokus, samt ikke opleve overanstrengelse og stress. Det at de var medansvarlige for deres tempo og opgaver Side 27 af 67