Kristrup Børnehus. Pædagogiske læreplaner Status på det løbende arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Kristrup Børnehus Pædagogiske læreplaner Status på det løbende arbejde med pædagogiske læreplaner Organisering: Pædagogiske læreplaner er en del af vores daglige pædagogiske praksis og anvendes som et redskab til at arbejde målrettet og bevidst med leg, læring og udvikling. - Hverdagen: pædagogiske læreplaner er den metode vi tænker ind i hverdagen for at blive bevidste om målet og læringen, med de daglige aktiviteter vi har. Garderoben, samling, vente på tur osv. - Aktiviteter: er bygget op omkring læreplaner. Alle personale er ansvarlige for at arbejde bevidst med læreplaner. I hverdagen er læreplaner på som emner på stuemøder. I planlægning af aktiviteter melder folk sig til at planlægge og udforme læreplaner på aktiviteten. Struktur: Vi har i Kristrup Børnehus en struktur, hvor vi arbejder ud fra et årshjul og derigennem sikre at vi arbejder med alle læreplanstemaer. I årshjulet planlægger vi temadage og temauger, samt løbende aktiviteter som f.eks. svømning og alders opdelte grupper på tværs af stuerne. Der foruden arbejder og leger vi dagligt i små grupper og organisere os så der skabes rum og ro til fordybelse, nysgerrighed, relationer i mindre og større grupper. Udfordring: Vi har i januar 2012 valgt en sammenlægning, hvilket betyder at vi skal have smeltet 2 kultur sammen og finde en fælles retning for tilgangen til det pædagogiske arbejde. Vores udfordring er at vaner og tidlig pædagogisk praksis ofte bliver en forhindring for innovation og nye muligheder. Samtidig er det også en meget givende proces at gennemgå, da vi får stillet spørgsmål ved vores pædagogiske praksis. Børnesammensætning: Vores børnegrupper er med børn fra 3 6 år og i alle grupper har vi børn som har særlige udfordringer, hvilket kræver en fælles indsats og kompetencer af den enkelte medarbejder. At inkludere og skabe rum for den enkelte. Alle pædagoger har været på ICDP. Hvilket skaber et fælles fundament og sprog for at arbejde med relationer og den anerkende tilgang, men børn forældre og andre samarbejdspartner. Kristrup Børnehus pædagogiske værdier I vores daglige arbejde tager vi afsæt i Randers kommunes børn og ungepolitikken. Kristrup Børnehus arbejder ud fra den systemiske metode. Det betyder i praksis, at vi ser det enkelte menneske både som individ, og som en del af en større sammenhæng. Vi har fokus på kommunikationen og relationens betydning, og tænker at enhver altid gør sit bedste. Både børn og voksne. Pædagogiske værdier: I Kristrup Børnehus sætter vi værdier som åbenhed, udvikling, anerkendelse, gensidig respekt og medansvar meget højt. Værdier som vi ønsker, skal smitte af i vores måde at være sammen og møde børnene på.

2 Følgende værdier opprioriterer vi: Trivsel: glæde, fællesskab/venskab, inklusion, tryghed, Børn skal føle sig værdifulde og være omgivet af nærværende og omsorgsfulde voksne. I trivsel ligger også værdien åbenhed og gensidig respekt.( medbestemmelse, plads og mulighed for at sige det vi mener og gennem kommunikationen bringe flere perspektiver ind som gør at vi bliver klogere og beriget på hinanden og vores forskellighed. Inklusion: Alle skal være en del af fællesskabet, som Kristrup Børnehus er en ramme for Leg: Vis glæde sammen med barnet, varm atmosfære, glade voksne giver glade børn. Tryghed: kendt dagsrytme, Kendte voksne, støttende voksne, God forældrekontakt. Læring: Læring og udvikling sker konstant gennem kommunikation og relationer i større og mindre grupper, børn og voksne. I sparring og samspil med hinanden udvikler vi os og bliver nysgerrige på nye muligheder, ny læring. Leg: Børnene skal have mulighed for at skifte mellem fri leg, hvor børn leger og lære af hinanden og rammeleg, hvor den voksne, skaber rammen for legen/ aktiviteten. Det er de voksnes ansvar at skabe et børnemiljø, hvor der er en positiv ramme til leg, læring, udvikling og fordybelse. Anerkendelse: Udvikle selvfølelse, selvværd og selvtillid. Accept, respekt og plads til forskellighed. Lytte til det enkelte barns behov. Anerkende barnet for den det er. I vores samarbejde arbejder vi på at anvende et anerkendende sprog og opfattelse af hinanden indsats. De pædagogiske principper for læreplans temaerne: I vores daglige arbejder tager vi udgangspunkt i princippet omkring ICDP. Vi arbejder med udgangspunkt i at al læring foregår i relationer og at det at kunne indgå i relationer med andre, er grundlaget for al læring. Vores holdning er at, hvis børnene kan skabe relationer til andre, lege og etablere sig venskaber, kommer læring som bonus til dette. Institutionen dagligdag er tilrettelagt således, at børnene selvstændig og i grupper hver dag indgår i planlagte læringsforløb. Vi organisere os så der arbejdes i større og mindre grupper en gang om ugen har vi aldersopdelte gruppe på tværs med planlagte temaer som passer til børnenes alder. Vi har det princip at alle skal være en del af fællesskabet og inkluderet med de voksne som rollemodeller. Det er den voksnes opgave at støtte, guide, lære børnene at lege samt give dem metoder til at kunne indgå i relationer og samspil med andre. Vi arbejder med skift mellem planlagte aktiviteter styret af voksne og aktiviteter som opstår gennem iagttagelser af det der foregår i børnegruppen lige her og nu. Vi arbejder målbevidst med at alle børn har ret til flere venner, ved hele tiden at se på gruppesammensætning og muligheden for at støtte dannelsen af venskaber. Vi arbejder målbevidst med at der i personale gruppen er kompetencer indenfor alle læreplantemaer Vi indretter stuerne og fællesrummene så det skaber rum og lyst til leg i mindre grupper. Vi har det princip at der efter legen sorteres og ryddes op, så også de næste har lyst til at lege med det. Vores dagligdag er indrettet således at børnene hver dag, får serveret et sundt måltid, er ude og har mulighed samt opfordres til at bevæge sig.

3 Vores syn på læringsforståelse Læring er en proces, hvori barnet aktiv udvikler sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Der er sket læring, når barnet kan noget, som det ikke kunne før. Barnet lære hele tiden uanset om vi er bevidste om det eller ej. Al læring sker i relationer, som finder sted direkte og indirekte gennem, leg, samspil, som gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter og situationer. Det er de voksnes opgave at give alle børnene rammer og udfordringer på såvel det følelsesmæssige, det sociale, det kropslige og intellektuelle område. Med udgangspunkt i det enkelte barns individuelle formåen og ressourcer. Børnemiljø: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang samt metoder, der gør at Kristrup Børnehus er et sted hvor børnene føler sig godt tilpas i hverdagen. I den pædagogiske tilgang og indsats, skal den professionelle faglighed være tydelig og ses i den måde vi styrke det enkelte barn til at tage styring på egen udvikling. Alle har ret til et godt børnemiljø, med trivsel, sundhed, udvikling og læring. Trivsel er kerne området for det fysiske psykiske æstetiske børnemiljø. Fysisk: skabe rum og plads for leg og læring, så alle trives med det. F.eks. behov for motoriske udfoldelse, er der plads til udenfor gymnastik salen og i vores kælder, uden det forstyrrer andres leg. Psykisk: Vi voksne er synlige i institutionen og med til at skabe et miljø hvor der er trivsel og respekt for at barnet er i centrum. Det enkelte barn har behov for at bliver mødt, set og hørt. Som voksne skal vi skabe en atmosfære som bærer præg af glæde, humor samt fokus på barnet positive kompetencer. Det styrker barnets selvværd, trivsel og evne til at møde andre med et positiv syn. Æstetisk: Vi arbejder målbevidst med vores indretning som skal være med til at skabe overblik, så miljøet giver lyst til leg, læring og udvikling. Vi lære børnene at rydder op og være med til at holde orden. De pædagogiske læringsmål Gennem læringsmålene sikre vi at der bliver sat mål for alle 6 temaer som giver læring for børnene 3 6 år. Sociale kompetencer: Målet er at alle børn kan: Lege Danne relationer og indgå i samspil Konkrete mål: Kan udvise nysgerrighed for legen Kan imitere Kan sige til og fra Legen har stor prioritet i børnehaven pædagogiske profil. Gennem legen udvikler børnene sociale kompetencer. Gennem legen bliver barnet bevidst om sig selv og styrker relationerne, der giver venskab og fællesskab.

4 Børnene har via vores indretning, mulighed for lege tæt på voksne og lege ugeneret uden konstant voksen opsyn. Børnene går ind i legen på deres egne præmisser/eller med hjælp fra voksne og lærer herigennem at sige til og fra i det sociale samvær. Sprog: Målet er at alle børn kan: Give udtryk for behov og ønsker overfor andre. Eksperimentere med sproget Anvende sproget til at kommunikere og være i dialog Fortælle historie. Konkrete mål: Kan kommunikere, verbal, mimik eller ved tegn. Kan kende forskel på farver Kan aldersvarende begreber Kan sortere i begreber og farver, antal. Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med omverden. Der findes mange former for sprog. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. I hverdagen er de voksne vigtige rolleformidlere og rollemodeller, der via deres sprog skaber dialog og kommunikation med det enkelte barn, hvor vi lytter med forståelse og anerkendelse og skaber et stimulerende sproglig miljø. Bl.a. i samling har vi meget fokus på sprog, da der læses, synges, rim/remser, fortælles og meget mere. I spise situationer foregår dialogen omkring bordet. Vi er bevidste om vores sprog og italesætter det vi gør. Krop og bevægelse: Målet er at alle børn kan: Har glæde ved at bevæge sig Kender kropsdele Konkrete mål: Kan benævne kropsdele Kender sanserne Kan og vil udfordre sig selv grov og fin motorisk Børn kropslighed er både en forudsætning og et udtryk for deres udvikling og læring. Vi ved at børn udvikler og lære gennem bevægelse. Derfor er det vigtig at vi giver mulighed for at færdes i et varieret og inspirerende børnehavemiljø, der tilgodeser barnets behov for at blive udfordret på det motoriske plan både grov/fin og sansemotorisk. Bevægelsesmiljøer, inde og ude. Børnehavens kælderrum, med gynge, madrasser og puder. Bolde og tæpper. Musik anlæg og plads til dans. Høje borde, huler på stuerne, hvor der skal kravles op og ned. Svømning med de store børn på Tirsdalens skole. Gymnastik på Tirsdalens skole. Stor cykel areal. Kæmpe legeplads med mulighed for boldt spil, løb og klatreren i træer. Kuperet legeplads med mulighed for motorisk udfordringer. I nærmiljøet, fodboldbaner, parkområde med bakker, skov. Alsidig personlig udvikling:

5 Målet er at alle børn kan: Sige deres navn Kan beskrive deres familie Kende forskel på drenge og piger Konkrete mål: Børnene lærer at kende forskel på alder Børnene lærer at kende forskel på udseende Børnene lærer at bruge sanserne Lære børnene om kroppen og dens funktioner Gennem temaer som, Kend dig selv. Styrke børnenes selvtillid og selvværd ved at lytte til dem og give dem medbestemmelse, samt lære dem sociale spilleregler. Skærper børnenes opmærksomhed sanser. ( se, føle, lugte, smage, lytte). Skærpe børnenes opmærksomhed omkring egne og andres kropslige udtryk og reaktioner. Fokus på sundhed og trivsel: hvad er det vi spiser, hvorfor er det sundt, frisk luft og motion hverdag. Hygiejne vigtigheden af vaske hænde og bevidstheden omkring toiletbesøg. Natur og naturfænomener: Målet er at alle børnene kan: Udvikle, deres sansning og nysgerrighed i naturen. Anvende naturen som legeplads og læringsrum. Beskrive elementer fra naturen. Konkrete mål: Børnene lærer at kende forskel på biller, træer, fugle, vejr og vind osv. Børnene lærer at bruge naturen til motorisk udfoldelser. Børnene bliver bevidst om deres sansninger. Naturen indgår i vores daglige arbejde og fungere som et rum med mulighed for mangfoldige muligheder for sanseoplevelser og bevægelse i bred forstand. Vi ønsker at børnene oplever glæde ved at færdes i og bruge naturen på naturens præmisser, gennem en forståelse og respekt for naturens væsen sammen med andre og alene. Derfor vægter vi at legepladsen giver mulighed for skjulesteder i træer og buske. At der kan findes små dyr, blomster, vandpytter og andet på legepladsen. Vi ønsker en vekslen mellem at give børnene frihed til at lege, udforske og undersøge naturen på egen hånd uden voksen styring, og være voksne på sidelinjen, som inspiration til naturens mangfoldigheder, planlagte natur dage osv. Vi har aktiviteter i bålhuset og bål på legepladsen. Vi bruger nærmiljøet og vores naturhus ved Brusgård. Vi prioriterer at have tid til fordybelse og nysgerrighed på naturen sammen med børnene. Kulturelle værdier og udtryksformer: Målet er at alle børn kan: Tegne og se på billeder Bliver optaget af deres opgivelser og forbyde sig i det. Udvise nysgerrighed og lyst til kreativitet. Konkrete mål: Børnene lærer traditioner at kende Børnene lærer forskelligt materiale at kende og udvikle deres kreative kompetencer.

6 Børnene lærer at sætte ord på det de ser og oplever, sanser. I Randers har vi gode muligheder for teater oplevelser og en gang om året er hele børnehaven i teater. Vi benytter os af alle de muligheder vi har for kulturelle teater og musik oplevelser vi har i nærmiljøet, f.eks. på biblioteket. Kulturelle værdier og udtryksformer viser sig på mange måder i Kristrup Børnehus. Bl.a. i vores traditioner omkring bedsteforældredage, Sankt Hans, gennem projekter, værksteds aktiviteter, ture ud af huset og fortællinger. Kulturelle udtryksformer bruges ofte som dokumentation i arbejdet med læreplanstemaerne, hvor barnet får mulighed for at arbejdet med oplevelser på flere niveauer. Metoder og aktiviteter Det der virker godt, vil vi gerne gøre mere af. Værdsætte mennesket og respektere forskelligheden og derved fremmer trivsel. Vi ønsker at være nysgerrige, imødekommende og inkluderende. Vi vil gerne, at de mennesker der færdes I Kristrup Børnehus har øje for hinandens forskellighed og er med til at skabe en glad og tryg atmosfære. Vi har et årshjul med vores overordnede aktiviteter, som i 2012 var OL, Natur dage, Fra jord til bord, svømning, samfundsuge som var brygget op om de 6 læreplanstemaer. Til alle aktiviteter er der lavet mål metoder, dokumentation og evaluering ud fra EVA materialet. Stuerne laver hver måned en månedesplan, over aktiviteter og gruppearbejde, som de kobler med Læringsmål, inklusionsmål og handlingsplaner. Pædagogerne har alle opgaver i forhold til børn med særlig behov, og udarbejder læringsmål for de grupper dannelser de laver for at følge barnets spor, imødekomme børnenes behov og nærmeste udviklings zone. Børn med særlig behov: I børnehaven har hele personalegruppen beskæftiget sig med anerkendende metoder, som vi anvender især til børn med særlig behov. Vi er nysgerrige på barnet verdensbillede hvad det formår og hvilke ressourcer det indeholder. Vi er nysgerrige og reflekterende over, hvilke tilgange vi skal bruge til inkludere barnet og møde barnet bedst muligt. Vi er af den overbevisning, at det er den voksnes ansvar, at få dagen og aktiviteten til at lykkes, for barnet med særlig behov ved at tage udgangspunkt i det, der virker for det enkelte barn. Vi ønsker bedste muligt at inkludere alle børn at der er plads til den enkelte med dens behov. Derfor har vi i vores planlægning af aktiviteter også en særlig plan, for børn med særlig behov. F.eks. at barnet måske skal have en fast sidde plads, har brug for picturgram, behov for pauser i løbet af dagen. Vi lægger meget vægt på forældrenes beskrivelse samt samarbejde om barnet. Forældrene kender barnet bedst og i et samarbejde, hvor barnet oplever at hjemmet og institutionen har et fælles mål for barnet sker der størst udvikling. I fællesskab udvikler vi handler planer for barnet. Til at skabe bevidsthed om barnet behov, benytter vi følgende samarbejdspartner. Tvær faglige møder, med talepædagog, rådgiver, psykolog. Fysioterapeut. To sprogs konsulenter.

7 Temaer. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har i børnehaven for en periode valgt at have særlig fokus få følgende emne. Tema: Sproglig udvikling Temaer Sprog arbejde i hverdagen som inkluderende redskab. Tidsperiode: Januar december 2013 Børnegruppe: Alle Læringsmål Når vi arbejder med temaet, vil vi sætte fokus på at - Børnene kan kommunikere og være i en relation. - Børnene bruger sproget til at inviterer til fællesskab og fælles oplevelser - Børnene udvikler et nuanceret ordforråd. - Børnene kan modtage en besked og handle på den. - Børnene kan opnå sproglig udvikling og give udtryk for egne behov og følelser. Tegn på læring 3år - være i stand til at stille spørgsmål. - sige til og fra. - Spørge inviterende som f.eks. skal vi lege, må jeg låne, kom vil du med. - kunne modtage/handle på en direkte, kort besked. 4 år - Være i stand til at beskrive, hvem er jeg, hvor gammel er jeg, hvad kan jeg li, hvordan ser jeg ud osv. - Kunne give udtryk for, hvad og hvem en bedste ven er. - kunne modtage en kollektiv besked og handle på den. - øver sig, via sproget at udvise hensyn og vente på tur. 5 år - kunne modtage en kollektiv besked formidle den videre til et andet barn og handle på den. - anvender de sociale samspilsregler, med sproget som hjælpemiddel. - Udvise hensyn og hjælpe dem der er yngre. - Invitere og beskrive den leg der skal være. Metoder & aktiviteter Hvad gør vi? Sådan forholder vi os - Vi understøtter børnenes sproglige udvikling ved at sætte ord på vores og børnenes handlinger og de ting, vi omgiver os med. - Vi understøtter det talte ord ved at vise, hvad vi siger med kroppen. - Vi fortæller forældrene om vores fokus på sprog og giver eksempler på og udveksler ideer til hvordan børnenes sproglige Hvem gør hvad? Alle tager del i fokusområdet. - Vi har en logbog til indsamling. - Pædagogerne tovholder på at der arbejdes med sprog og inklusion - Vi bruger foto som

8 udvikling kan støttes. - I samarbejde med forældrene, samtales der om de gode legerelationer og venskaber ud over institutionen. - Vi skabe interesse for det fælles tredje. - Aktiviteter - Aktiviteter som også forældrene er en del af, da de sammen med barnet kommer med Vi laver rim og remser, sang/sanglege, gåder til samling hver dag. et rim. - Vi læser højt, bruge dialogisk læsning og bruger fortælling, hver dag. - Vi bruger egen fortælling hvor barnet har fokus på sig selv venner, familien og omgivelserne. - Vi fjoller med sproget dokumentation. - I samling sætter vi et særligt fokus på emnet. - I hverdagsrutinen. - I måden vi møder barnet. - Vi offentliggør til forældre den gode historie. - Vi laver relationsblomsten - Vi bruger digitalt spørgeskema til de store i forhold til venskaber og trivsel - I spiser situationer, deles børnene op og spiser med en voksen og der samtales kun med dem, der sidder ved bordet og ofte laves der legeaftaler. - Vi guider barnet sprogligt og med fagter til at kunne handle på korte beskeder og indgå i sociale relationer. - Vi bruger trin for trin som et værktøj til at sætte ord på følelser - Vi bruger samspilstemaerne som fundament for det pædagogiske arbejde vi udøver. Evalueringsspørgsmål Kan vi se at: - Børnene tager kontakt til andre børn på en konstruktiv måde. - Børnene udvikler selvfølelsen hvem er jeg - Børnene gennem sprogforståelse øger ord udvikling. - Børn skaber fortælling Børn med særlige behov. Metoder og aktiviteter. Dokumentation Metode - Videoanalyse. - Foto - Relation/voksen/barn. - Relationsblomst. - Trin for trin. - Måle på ord. - Børneprodukter. - Koble sprog/visuel Hvad gør vi i forhold til børn med særlige behov: Hvilke metoder og aktiviteter skal vi bringe i spil med et inklusionsperspektiv. Vi anvender skema med billeder af dagsrytmer/aktiviteter og gennemgår dem med barnet. - Barnet deltager i gruppen, så længe det formår det, og får et andet tilbud, når opmærksomheden er brugt, ofte sammen med et andet barn eller en lille gruppe. - Vi guider/støtter barnet sprogligt og med gestus til at opleve succes og mulighed for at gennemføre aktiviteter sociale samspil, som fx spisning. - Barnet har en strukturel dag med en kendt dagsrytme og voksne som kender det og kan være på forkant med de særlige behov. - Med den voksne skabes der mulighed for at barnet kan lege i mindre afskærmede grupper, med børn som det kan spejle sig i.

9 - Barnet får pauser med et motiverende indhold, i løbet af dagen, hvis det har behov for det Vi anvender sproglige anvisninger ud fra en anerkendemetode der er motiverende for barnet til at deltage. Dokumentation indsamling Vi har drøftet hvordan indsamling af dokumentation kan gøres mest håndgribeligt. Vi har aftalt, at indsamling af dokumentation gennem månederne skal være mere koncentreret på nogle tidspunkter og mindre på andre tidspunkter. Dokumentation af praksis kan være vanskelig at få passet ind i vores praksis med en travl hverdag, derfor må det ske via logbog og stuemøder, dialog grupper og p. møder. Vi vil være nysgerrig i indsamlingen på følgende spørgsmål - I hvilke situationer mener vi, at de tegn vi er på udkig efter, kommer til udtryk. - Hvilken dokumentation vil være god til at indfange netop disse tegn og hvorfor. - Hvem skal gennemføre indsamling og hvornår. - Hvordan kan hverdagen tilrettelægges så der er plads til at gennemføre indsamling af dokumentation i perioden? - Vi har en logbog, som vi skriver i og hvilken information eller gode historier skriver vi i den. - Vi har en særlig fokus på det i samling garderobe/toilet, leg, spisning/legeplads Hvem gør hvad? - Vi laver en årsplan for aktiviteter med sprog og inklusion - De 3 som er uddannet i sprogpakken, sætter 1 gang om måneden fokus på sprogarbjdet på mandagsmøderne. - Alle skriver i logbogen og opsamler dokumentation. - Der skrives daglig på tavlen og i bøgerne om aktiviteterne i forhold til sprog og inklusion. - Forældrene inddrages med inspirationsfolder til sprogarbejde og inklusion. - Forældrene inddrages konkret i sprogarbejdet og styrkelse af venskaber i fritiden. - Forældrekaffe og andre arrangementer, hvor forældre og børn er sammen. Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål

10 Hvad har vi lært af forløbet Hvad tager vi med os fremover Temaer. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Sociale kompetencer Tidsperiode Januar december 2013 Temaer. Sociale kompetencer med et inklusionsperspektiv. Børnegruppe Alle børn Læringsmål Målet er at alle børn udvikler sociale kompetencer gennem samvær i bevægelser/aktiviteter/leg/fordybelse og udfoldelser ude og inde. Målet er børnene gennem spontane og planlagte aktiviteter, som foregår i mindre og større grupper inkludere hinanden og får fælles oplevelser og erfaringer. Målet er at vi som voksne guider og styrker børnene til at se hinanden, lære af hinanden og lytte til hinanden samt knytter venskaber og rumme hinandens forskelligheder. Målet er at alle børn lærer at lege. Tegn på læring - Børnene hjælper hinanden og kan vente på tur. - Børnene inviterer hinanden med i legen - Børnene bruger de voksne til at få aktiviteten/ legen til at fungere. - Børnene kan konstruktiv, sige til og fra. - Børnene udvikler og deler oplevelser med hinanden. Metoder & aktiviteter Hvad gør vi? - Årsplan med fælles aktiviteter/temaer - Gruppe arbejde - Aktiviteter på legepladsen og i naturen og nærmiljøet - Fokus på leg, på stuen, fællesrummet og Hvem gør hvad? - Årsplanen laves på mandagsmødet med en repræsentant fra hver stue og sættes ind i kalenderen. - Der er tovholder på tema projekterne som sætter læringsmål og tegn på læring

11 uderummet - Hjælp fra den voksne i legen. - Skaber rum, med legetøj som motiverer og udvikler fantasien. - Der arbejdes og leges i mindre grupper. - Der er planlagte aktiviteter i aldersopdelte grupper på af stuerne - Der er svømning for de store - Den voksne indgår og er formidler i legen. på. - Vi har på skift ansvaret for at sætter aktiviteter i gang på legepladsen og nærmiljøet. - Der aftales på stuen, hvem der har grupper og indgår i legen - På mandagsmødet, har vi et særlig fokus på leg og venskaber. Og aftaler hvem og hvordan børnene tilbydes nye lege relationer og støttes i det. Evalueringsspørgsmål Kan vi se at: - Børnene tager kontakt til andre børn på en konstruktiv måde. - Alle børn har en ven - Børnene gennem legen knytter flere venskaber - Børn sammen udvikle lege og hinanden. - Børn med særlige behov inkluderes med de kompetencer de besidder. - Alle børn trives. - Forældre tager aktiv del i barnets venskaber og sociale kompetence udvikling. - Metoder og aktiviteter. Dokumentation Metode - Videoanalyse. - Foto - Relation/voksen/barn. - Relationsblomst. - Trin for trin. - Måle på ord. - Børneprodukter. - Koble sprog/visuel - Logbog - Gode historie Hvad gør vi i forhold til børn med særlige behov: Hvilke metoder og aktiviteter skal vi bringe i spil med et inklusionsperspektiv. Vi anvender skema med billeder af dagsrytmer/aktiviteter og gennemgår dem med barnet. - Barnet deltager i gruppen, så længe det formår det, og får et andet tilbud, når opmærksomheden er brugt, ofte sammen med et andet barn eller en lille gruppe. - Vi guider/støtter barnet sprogligt og med gestus til at opleve succes og mulighed for at gennemføre aktiviteter sociale samspil, som fx spisning. - Barnet har en strukturel dag med en kendt dagsrytme og voksne som kender det og kan være på forkant med de særlige behov. - Med den voksne skabes der mulighed for at barnet kan lege i mindre afskærmede grupper, med børn som det kan spejle sig i. - Barnet får pauser med et motiverende indhold, i løbet af dagen, hvis det har behov for det Vi anvender sproglige anvisninger ud fra en

12 anerkendemetode der er motiverende for barnet til at deltage. Dokumentation indsamling Vi har drøftet, hvordan indsamling af dokumentation kan gøres mest håndgribeligt. Vi har aftalt, at indsamling af dokumentation gennem månederne skal være mere koncentreret på nogle tidspunkter og mindre på andre tidspunkter. Dokumentation af praksis kan være vanskelig at få passet ind i vores praksis med en travl hverdag, derfor må det ske via logbog og stuemøder, mandagsmøder, dialog grupper og p. møder. Vi vil være nysgerrig i indsamlingen på følgende spørgsmål - I hvilke situationer mener vi, at de tegn vi er på udkig efter, kommer til udtryk. - Hvilken dokumentation vil være god til at indfange netop disse tegn og hvorfor. (relationsblomsten, den varme stol, video, billeder, spørgeskema) - Hvem skal gennemføre indsamling og hvornår. - Hvordan kan hverdagen tilrettelægges så der er plads til at gennemføre indsamling af dokumentation i perioden? - Vi har en logbog, som vi skriver i og information om dagen og de gode historier skriver vi i den. - Vi har et særligt fokus på legen. Hvem gør hvad? - På hver stue udarbejdes der en relations blomst og deraf små grupper som fordeles mellem personalet på stuen. I grupperne arbejdes der ud fra forskellige kompetencer områder men med fokus på samarbejde. ( det kan være at spille spil sammen, vente på tur og fælles opmærksomhed) - På mandagsmøderne, snakkes der børn og venskaber på tværs af stuerne og der laves et samarbejde og fordeling af opgaverne. - På stuemøderne besluttes det hvem der skal have ekstra hjælp til at lege og hvem at de voksne der ingår i legen og hvordan og hvad der skal leges. - Der optages video en gang om måneden, som gennem analyseres på stuemøderne. - Alle skriver i logbogen og opsamler dokumentation. - Der skrives dagligt på tavlen og i bøgerne om aktiviteterne i forhold til leg og inklusion. - Forældrene inddrages med inspirationsfolder til sprogarbejde og inklusion. - Forældrene inddrages konkret i styrkelse af venskaber i fritiden. - Forældrekaffe og andre arrangementer, hvor forældre og børn er sammen. - Forældrene tilbyder hjælp fra det tværfaglige team. Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål Hvad har vi lært af forløbet Hvad tager vi med os fremover

13