Børnegården Vinterslev Bavnehøj Hadsten Området

Transkript

1 Børnegården Vinterslev Bavnehøj Hadsten Området Børnegården Vinterslev Børnehuset Bavnehøj Børnehuset Ellebo Idrætsbørnehaven Hovvej Pædagogisk læreplan 0-6 år

2 INDLEDNING... 3 Dagtilbuddets værdier... 4 Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse... 4 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANS- TEMAER... 5 Overordnede læringsmål... 6 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov... 6 Sprogindsatsen... 6 Arbejdet med overgange og sammenhæng... 7 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge... 7 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER... 8 Fakta om institutionen... 8 Prioritering... 8 Evaluering... 9 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne?... 9 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne?... 9 Refleksion... 9 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING... 9 Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse Refleksion AFSLUTNING

3 INDLEDNING Velkommen til læsning af Bavnehøj Hadsten områdets første fælles pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan for området er udarbejdet i et tæt samarbejde med områdets forældrebestyrelse, de daglige ledere og områdeleder. Bavnehøj Hadsten områdets forældrebestyrelse arbejdede på et møde i efteråret med at vedtage de værdier, pædagogiske principper og læringsforståelse, som beskriver de grundsten, som skal kendetegne det pædagogiske læringsmiljø, som alle børn tilbydes i vores område. Områdets inklusionshandleplan danner i høj grad rammen for de værdier, principper og læringsmål, som bestyrelsen har fundet betydningsfulde for at alle børn og forældre skal opleve sig som betydningsfulde medlemmer af områdets og det enkelte dagtilbuds fællesskab. I den fælles pædagogiske læreplan beskrives de mål, vi sammen med områdets bestyrelse har sat for området de næste to år. Den pædagogiske læreplanen beskriver desuden, hvilke tiltag vi arbejder med for, at de opstillede mål opfyldes og hvilke tegn, der undervejs viser, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab, da den beskriver arbejdet med de seks læreplanstemaer, børnemiljøet, den pædagogiske praksis og de metoder vi vil anvende i vores pædagogiske praksis. God læselyst Byrådet i Favrskov Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik og den bagvedliggende strategi: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Favrskov Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i kommunen, som den udfoldes i de fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Strategidelen af børne- og ungepolitikken er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Favrskov Byråds intentioner overfor børn og unge i kommunen. 3

4 Dagtilbuddets værdier I Bavnehøj/Hadsten området er det værdifuldt at: - Børn mødes omsorgsfuldt og empatisk - Vi har fokus på børns relationer og venskaber - Vi møder børn anerkendende og inkluderende - Vi arbejder ud fra et børneperspektiv, hvor fokus er barnets kompetencer og ressourcer - Børn møder engagerede voksne, der kan, vil og tør - Vi som fagprofessionelle forholder os reflekterende og undersøgende til egen, hinandens og barnets praksis. - Børn tilbydes et børnemiljø, der fremmer læring og trivsel - Vi møder forældrene, som aktive samarbejdspartnere. Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Børnene tilbydes læring og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. 2. Princip: Bevægelsesglæden danner fundamentet for barnets læring, hvor vi understøtter og stimulerer barnets motoriske, sansemotoriske, sociale og kognitive udvikling. 3. Princip: Fokus på mangfoldighed og rummelighed, hvor vi viser respekt for hinanden og giver plads til forskelligheder 4. Princip: Børn tilbydes deltagelse i et inkluderende fællesskab, hvor vi lærer at tage hensyn og skabe rum til alle. 5. Princip: Vi har fokus på børneperspektivet og skaber et rum, hvor børn får rum til fordybelse og plads til at gøre sig egne erfaringer. 6. Princip: Ansvarsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der er bevidste om deres opgave som rollemodel for børnene. 7. Princip: Et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø danner rammen for læringsmiljøet i vores dagtilbud Dagtilbuddets læringsforståelse Ethvert barn er unikt og kompetent og skal mødes som sådan. Uanset børns forskellighed, så har alle lige stor værdi, og vores dagtilbud skal sikre gode rammer for børns trivsel, udvikling og læring. Overordnet skal barnet mødes med anerkendelse, og barnets egen forståelse, erfaringer og ønsker skal have en central plads i indsatsen omkring barnet. Læringsforståelse: Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Læring sker både gennem spontane oplevelser, leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og erhverve ny erfaring. Derfor har hele læringsmiljøet en betydning for børnenes udvikling og læring. 4

5 Læringsmiljøet skal forstås bredt som vores kultur og atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de pædagogiske metoder, vi bruger for at fremme børnenes læring. Planlægning af læringsmiljøet indeholder overvejelser om vores syn på børn, vores daglige rutiner, rammer, normer og planlægning af vores hverdag for børnene. Eksempelvis hvilke muligheder børnene har for leg, fordybelse, for at eksperimentere og for kropslig udfoldelse. Børn lærer på forskellige måder. Der er forskel på hvilke aktiviteter, oplevelser m.v. der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. De voksne omkring barnet og de fysiske rammer, har betydning for barnets muligheder for læring. De voksne skal derfor forstå at indtage forskellige positioner i forhold til barnets læring. Begreberne udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig, og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også forstås som synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handling og identitet. Barnet lærer gennem deltagelse i: Pædagogiske planlagte tiltag og aktiviteter, hvor de voksne arbejder bevidst med at sætte læringsprocesser i gang. De voksne går så at sige forrest i processen. Spontane pædagogiske tiltag og aktiviteter, hvor læringsprocessen inspireres af det, der er meningsfuldt lige nu. I disse typer af læringsprocesser går børn og voksne billedligt talt ved siden af hinanden. Leg og samvær med børn og voksne, hvor læringsprocesserne inspireres af børnemiljøet, børnene og det de er optaget af med hinanden. Her går børnene forrest og sætter dagsordenen for deres læring. De voksne har her en mere iagttagende rolle og træder til, hvis der er brug for støtte eller inspiration til børnenes leg. 5

6 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANS- TEMAER Overordnede læringsmål Vi har i området udarbejdet en overordnet læreplan, som er gældende for aldersgruppen 0-6 år. En fælles læreplan for aldersgruppen 0-6 år fordrer, at vi i tilrettelæggelsen af vores læringsmiljøer har fokus på mål, tegn og tiltag, som tilpasses i forhold til børnegruppens kompetencer og forudsætninger. Vi arbejder i vores pædagogiske praksis ud fra børneperspektivet og barnets nærmeste udviklingszone, hvor vi møder barnet med udfordringer og læring tilpasset barnets aktuelle udviklingsniveau. Vores læreplansarbejde planlægges ud fra et overordnet læreplanstema, som er gældende for et helt dagtilbud i en periode på 1-2 mdr. De pædagogiske tiltag tilpasses den aktuelle børnegruppe og muliggør, at vuggestuebørn, børnehavebørn og børn med særlige behov kan arbejde med samme tema. Børn med særlige behov: Vi har i vores pædagogiske praksis fokus på, at alle børn skal føle sig inkluderet og værdifulde deltagere i vores børnefællesskaber. Det betyder, at vi i vores pædagogiske praksis arbejder ud fra et læringsmiljø, som kan rumme og tilgodese alle børn og som formår at invitere alle børn til ligeværdig deltagelse i de aktiviteter som foregår i den pædagogiske hverdag. Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi arbejder i mindre grupper, hvor vi muligheden for at tilgodese det enkelte barn øges. Vi anvender metoder fra den pædagogiske idræt bl.a. begrebet " pædagogisk bagdør" som gør det muligt at justere op og ned i de aktiviteter, vi har gang i. Det giver os netop mulighed for, at børn med særlige behov kan tilgodeses og derved får en oplevelse af deltagelse og succes. Omlægningen af de specialpædagogiske timer ud i området, giver os rigtig gode muligheder for at arbejde med de børn, som har brug for særlig støtte. Vi har her særlig fokus på, at barnet ikke tages ud af fællesskabet, men der arbejdes med barnet i mindre grupper af børn, eller med støtte til at indgå i det store fællesskab. Vi arbejder med LP analyser - Video status/udviklingsskemaer og vejledning fra ressource pædagogerne. Sprogindsatsen Vi har uddannede sprogansvarlige i alle 4 dagtilbud, som sprogscreener de børn, som har behov for det. De sprogansvarlige deltager i netværksmøder med andre sprogpædagoger i Favrskov, hvor de sammen med talepædagoger præsenteres for ny viden om sprogudvikling og hvad der giver god effekt. To af vores dagtilbud i området har deltaget i SPELL, der er et forskningsprojekt, hvor der arbejdes med legebaseret læsning. Projektet er meget struktureret - der arbejdes ud fra bestemte bøger, Ipads og børnene samles 2 gange pr. uge i små grupper. Undervejs i forløbet skal der udarbejdes sprogtest af børnene, samtidig som pædagogerne skal videofilmes for at se på egen praksis. Forældrene er i høj grad involveret i projektet, da de i det ene dagtilbud skal læse de samme bøger med børnene hjemme. Vi arbejder med dialogisk læsning i vores børnegrupper. Vi har fokus på det skriftsproglige i både vuggestuer og børnehaver. Vi præsenterer børn for sammenhængen mellem ord og bogstaver - vi har legeskrivning osv. Vores legemiljøer udsmykkes med 6

7 bogstaver og ordbilleder, så børnenes nysgerrighed på ord og bogstaver stimuleres. Vuggestuerne er med i et to årigt sprogprojekt i Favrskov, hvor de enkelte vuggestuer samarbejder med en talepædagog for at få et øget fokus på, hvad som virker og hvilke materialer, det er godt at anvende. Vi vejleder/samtaler med forældrene om, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling frem mod en kommende skolestart. Vi har to ressourcepædagoger ansat i området, som arbejder med børn, som har brug for en særlig indsats. De to pædagoger tilbyder desuden vejledning til personalet. Arbejdet med overgange og sammenhæng Vi har i alle 4 dagtilbud et samarbejde med dagplejen, hvor dagplejemødre kommer og leger på vores legepladser. Det har stor betydning for børnene, da en del af de børn vi senere modtager i børnehave, allerede har et lille kendskab til børnehaven, når de starter hos os. Når barnet starter i børnehave, holder vi overleveringssamtale sammen med forældre og dagplejepædagogen, hvis det vurderes nødvendigt for at lette barnets start hos os. Intern overlevering fra vuggestue til børnehave sker via barnets kontaktperson i vuggestuen. Vi holder en afsluttende forældresamtale i vuggestuen, hvor barnets nye kontaktpædagog fra børnehaven deltager. Vuggestuen "besøger" i den sidste tid inden børnehavestart barnets nye børnegruppe, for at lette barnets overgang til det nye. Vi sender velkomstbrev til alle nye børn, som skal starte hos os, hvor vi inviterer barn og familie på besøg. Ved det første besøg afsættes god tid, så forældre får mulighed for at høre om, hvad vi som dagtilbud tilbyder dem og deres barn. Samtidig giver det mulighed for, at forældrene får mulighed for at få fortalt os om deres barn og vi kan afklare forventninger til hinanden. I vores område sender vi 1. marts børn i skole/før SFO. I januar og februar måned er der arrangeret besøg fra SFO i vores storbørns grupper og de kommende skolebørn går på besøg i den SFO, hvor de skal gå i skole. Vi kan, når der er givet samtykke fra forældrene og det skønnes værdifuldt for barnets start i skoleregi, deltage i overleveringsmøder på skolen. Mødet kan også foregå i et samarbejde med PPR og med deltagelse af barnets forældre. Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Vi har i vores samarbejde med dagplejepædagogerne bl.a. har drøftet, hvordan vi får mere viden om, hvad der arbejdes med i dagplejen og særlig fokus på deres arbejde med læreplaner. Kendskabet til hinandens praksis, børnehave og dagpleje, er pt. ikke stor. Et tættere samarbejde vil betyde, at vi nemmere kan få afstemt forventninger om, hvad børnene har med sig fra dagplejen og hvad vi arbejder med i vores børnehaver. I forhold til skolestart er det et tema, som både forældre og pædagoger er meget optaget af. I netværksgruppen i området er vi småt i gang med at sætte fokus på den gode overgang fra børnehave til Før/SFO. Hvordan får vi mere åbenhed og nysgerrighed om det, som venter børnene i skolen, og samtidig en viden i skoleregi om det pædagogiske arbejder, vi har med børnene frem mod skolestart. Kan vi sammen finde et fælles mål for det, som vi skal arbejde med i børnehaven, og som der så vil blive arbejdet videre med, når barnet er startet i Før SFO? Det vil give et fælles sprog, større kendskab til hinandens pædagogiske praksis og dermed en større sammenhæng i overlevering af børnehavebørn til skoleregi. 7

8 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Vi er 4 dagtilbud i Bavnehøj Hadsten området: Bavnehøj: 15 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Børnehaven er inddelt i 3 grupper Ansatte: 7 pædagoger, 4 pædagogmedhjælpere og studerende. Vinterslev: 29 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn. Børnene er fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Ansatte: 10 pædagoger, 7 pædagogmedhjælpere og studerende. Ellebo: 12 vuggestuebørn, 36 børnehavebørn og 4 børn i en specialgruppe. Børnehaven er funktionsopdelt og børnene inddelt i to grupper. Ansatte: 7 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere og studerende. Idrætsbørnehaven Hovvej: 40 børnehavebørn. Børnene er inddelt i små grupper med en primærvoksen, som ansvarlig for gruppen. Ansatte: 3 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere og studerende. Beskrivelse: Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. Vi planlægger hen over en to årig periode at nå igennem alle 6 læreplanstemaer. Vi arbejder som udgangspunkt med et overordnet læreplanstema i 2-3 mdr., og det er dette tema, som danner baggrund for planlægning af vores pædagogiske praksis og læringsmiljø. Vi bruger SMMTE modellen i planlægningen af læreplanstemaerne, hvor der opstilles mål, tegn og tiltag i forhold til det valgte tema. Når der arbejdes med et bestemt læreplanstema, så vil flere af de øvrige temaer spille en aktiv rolle ind i planlægningen, da de 6 temaer hænger tæt sammen. Vores fokus når der skal evalueres og dokumenteres efter afslutningen af forløbet vil dog altid tage afsæt i et af de 6 læreplanstemaer. 8

9 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Børneinterview, Foto, Iagttagelser/observationer, Video Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS, status/udviklingsskemaer. Refleksion Dokumentation og evalueringer giver os vigtig viden om, vi når den ønskede effekt af de tiltag, vi sætter i gang i vores pædagogiske praksis. Vi bruger SMTTE modellen som planlægningsredskab for vores pædagogiske aktiviteter, hvor vi arbejder ud fra mål, tegn, tiltag og sammenhæng for valg af pædagogisk aktivitet. I processen og brugen af SMTTE modellen er det vigtigt, at der løbende sker fælles refleksion om de opsatte mål og tiltag fører frem mod de ønskede tegn. Hvor er det nødvendigt, at vi justerer i den pædagogiske praksis for at nå de opstillede mål og se de ønskede tegn hos børnene? Vi bruger i vores praksis også video til at blive klogere på sammenspillet mellem børn og pædagoger. Video giver et unikt blik ind i, hvad det er der fungerer godt i samspillet barn/voksen, og samtidig en mulighed for at få forståelse for, hvor det er pædagogen skal justere sig i samspillet med barnet. LP modellen bruger vi til at sætte fokus på praksis og i samspil med kolleger få øje på, hvilke opretholdende faktorer, der kan være medvirkende til, at et barn eller en gruppe af børn har særlige udfordringer i hverdagen. 9

10 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Sammenhæng: Børnenes personlige udvikling er en dannelsesproces, som sker i en omverden, der er lydhør og medlevende. Børn skal opleve sig som værdifulde og ligeværdige deltagere i og med skabere af et socialt fællesskab. Det er vigtigt, at vi støtter børnene i at få et mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre og at barnet i denne dannelsesproces lærer at "mærke" sig selv. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At børnene møder et anerkendende og inkluderende miljø, hvor de trives og føler sig trygge. - At børnene får en bevidsthed om, hvem de selv er og hvad de kan. - At børn lærer rummelighed og respekt for hinandens forskelligheder. - At børnene bliver udfordret, for på den måde at udvikle selvstændighed og selvhjulpenhed. - At dagtilbuddet indrettes med tydelige rammer og fokus er på børneperspektivet. Tiltag 1. Tiltag: Alle børn udfordres ud fra et fokus på barnets nærmeste udviklingszone 2. Tiltag: Alle børn skal opleve sig set, mødt og forstået 3. Tiltag: Voksne møder børnene nærværende, respektfuld og i børnehøjde 4. Tiltag: Give børnene plads til at indgå i dialog og kunne give udtryk for egne meninger og oplevelser. 5. Tiltag: Give børnene plads og muligheder til at øve sig, eksperimentere for at lære at mestre udfordringer. Tegn 1. Tegn: Børnene tager initiativer og viser at de kan og vil selv 2. Tegn: Børnene indgår i relationer og oplever sig inkluderet i fællesskabet. 3. Tegn: Børnene viser omsorg for hinanden, og øver sig i at håndtere hinandens forskelligheder 4. Tegn: Børnene viser tillid til de voksne. De søger hjælp og stoler på, at vi vil hjælpe og støtte dem. 5. Tegn: Børnene giver udtryk for følelser, meninger og står ved dem. 10

11 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Sammenhæng: Børn har brug for at føle sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet i den kontekst, de befinder sig i. Det er gennem deltagelse i fællesskabet, at barnet får mulighed for at afstemme egne handlemuligheder ud fra de gældende normer for samvær og deltagelse. Samtidig får børnene en oplevelse af aktivt at påvirke de sociale processer, der er i spil i en given kontekst. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At alle børn indgår i et forpligtigende og inkluderende fællesskab med socialt ansvar. - At børnene lærer at have en social adfærd, uden mobning og ingen holdes ude af fællesskabet - At børnene lærer de sociale spilleregler gennem medinddragelse - At børnene kan etablere og vedligeholde venskaber - At børnene lærer at begå sig i både større og mindre fællesskaber - At børnene har medindflydelse på deres dagligdag i dagtilbuddet. Tiltag 1. Tiltag: De voksne ser sig som vigtige rollemodeller børn har brug for voksne, de kan spejle sig i 2. Tiltag: At vi sikrer at vores dagtilbud skaber rammen for et inkluderende børnefælleskab 3. Tiltag: At vores dagtilbud indbyder til inspirerende og meningsfyldte legemiljøer 4. Tiltag: At børnene får mulighed for at lære at vente på tur, lytte til hinanden og kunne indgå i en dialog. 5. Tiltag: At børnene lærer at forstå andres signaler og kende andres grænser. Tegn 1. Tegn: At børn og voksne har en ordentlig og acceptabel omgangstone. 2. Tegn: Børn viser omsorg og hensyn og får fornemmelse for egne og andres grænser og respekterer dem. 3. Tegn: At børnene viser glæde og respekt for at være en del af fællesskabet. 4. Tegn: At børnene udvikler gode legerelationer med et eller flere børn. 5. Tegn: At børnene viser trivsel og tillid til hinanden og de voksne. 11

12 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Sammenhæng: Vi ønsker at alle børn har et grundlæggende nuanceret sprog, som kan give dem en god sproglig start på livet. Et varieret og godt udviklet sprog og evnen til at bruge det øger børnenes mulighed for at blive forstået i relationen. En tidlig stimulering af barnets ordforråd og begrebsforståelse er en vigtig del af den sproglige udvikling. Vi skal arbejde med at styrke barnets evne til at tænke, skabe meninger og kunne udtrykke sig. Sproglig udvikling rummer både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og babytegn. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At børnene udvikler deres sproglige kompetencer - At børnene gøres nysgerrige på skrift og billedsprog - At børnene udvikler deres begrebsverden og ordforråd - At børnene får en bevidsthed om tal, bogstaver og mængder - At den voksne kommunikerer anerkendende og respektfuld overfor det enkelte barn og dermed er en god sproglig rollemodel - At børnene støttes i at sætte ord på sine behov, meninger, følelser og tanker Tiltag 1. Tiltag: Sprogscreening af alle 3 og 5 årige, hvor det skønnes nødvendigt. 2. Tiltag: At børnene præsenteres for rim, remser, sang og historiefortælling. 3. Tiltag: At fagpersonalet har kendskab til, hvad der er virkningsfuld i forhold til sprogstimulering. 4. Tiltag: At dialogisk læsning indgår som en del af hverdagen. 5. Tiltag: At barnet støttes i dialogen og øver sig i at lytte og tale om oplevelser i fællesskabet Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde og lyst til at bruge sproget som kommunikationsform i sociale relationer 2. Tegn: At børnene forstår sammenhængen mellem ord og billeder 3. Tegn: At børnene eksperimenterer med skriftsproget og forsøger at skrive bogstaver og tal. 4. Tegn: At børnene bruger babytegn i vuggestuen. 5. Tegn: At børnene leger med rim, remser, vrøvlevers og er sprogligt nysgerrige. 12

13 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Sammenhæng: Vi skal skabe et legemiljø, hvor børnene oplever bevægelsesglæde. Igennem bevægelse skabes fundamentet for barnets sociale relationer, selvværd og kognitiv bevidsthed. Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og støtter barnet i mødet med nye erfaringer. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktiv og øver sig i at koordinere sine bevægelser. På den måde skaber vi grundlaget for det robuste og hele barn. Igennem sanseoplevelser dannes basis for tilegnelse af erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige processer. Børnene skal være deltagere i et børnemiljø, hvor vi sammen med forældrene har fokus på det sunde liv, hygiejne og fysiske aktiviteter. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At udvikle børnenes bevægelsesglæde - At støtte børnenes motoriske udvikling - At udvikle og styrke børnenes kropsbevidsthed. - At børnene bliver så selvhjulpne som muligt - At børn får grundlagt en god sund og aktiv livsstil - At skabe et miljø hvor barnet føler sig værdifuld og tryg Tiltag 1. Tiltag: De voksne er gode rollemodeller for børns bevægeglæde 2. Tiltag: Personalet skaber fysiske rammer, der medvirker til at give børnene gode bevægelsesmuligheder 3. Tiltag: Pædagoger igangsætter forskellige former for leg og bevægelse (det formelle rum) 4. Tiltag: Børnene præsenteres for sunde vaner og betydningen af god hygiejne 5. Tiltag: Børnene udfordres gennem sanser og brug af kroppen Tegn 1. Tegn: Børnene viser, at de er glade for at udfolde sig og bruge kroppen 2. Tegn: De børn, som er tilbageholdne viser også lyst og glæde ved at udfolde sig 3. Tegn: Børnene griber aktivt de ideer vi voksne sætter i gang og leger selv videre 4. Tegn: Børnene tør indgå aktivt i nye udfordringer 5. Tegn: Børnene bliver mere selvhjulpne og får en forståelse for hvorfor hygiejne er vigtig. 13

14 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Sammenhæng: Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i al slags vejr. Natur og naturoplevelser skal bidrage til, at børn får kendskab til og en forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene skal have mulighed for at opleve og erfare, mulighed for at eksperimentere, tid til fordybelse og hente viden om naturfænomener. Når barnet oplever naturfænomener som f.eks. skiftende årstider på egen krop, udvikles barnets kropsbevidsthed, sanserne og dermed udvikles barnets omverdensforståelse. Inddragelse af naturen i barnets hverdag danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At børnene bliver glade for at opholde sig i naturen med respekt, ansvarlighed og forståelse for planter og dyr - At barnet lærer de særlige kendetegn for de 4 årstider - At barnet i sit møde med naturen oplever glæde og nysgerrighed og at ny viden medvirker til at flere spørgsmål ønskes besvaret - At barnet får kendskab til naturens cyklus og sammenhæng (f.eks. fra jord til bord, mælken kommer fra koen, kendskab til begreberne ild, luft. vand og jord) - At børnene eksperimenterer og udforsker jordens materialer Tiltag 1. Tiltag: Vi bruger naturen som legerum og eksperimentarium 2. Tiltag: Børnene oplever og sanser naturen på alle årstider med de forskelligheder og oplevelser, det giver 3. Tiltag: Børnene får sammen med voksne mulighed for at få viden om dyr og planters livsbetingelser 4. Tiltag: Børnene får mulighed for at afprøve, hvad naturens materialer kan bruges til. 5. Tiltag: Børnene møder voksne, der viser glæder, interesse og ansvarlighed for natur og miljø Tegn 1. Tegn: Børnene er optagede af, genkender og kan benævne nogen af de dyr og planter, vi finder 2. Tegn: Børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål til de ting, vi møder i naturen. 3. Tegn: Børnene har kendskab til de forskellige årstider og gør brug af naturen og ved mere om hvad der er spiseligt 4. Tegn: Børnene viser glæde ved at være i naturen og på legepladsen 5. Tegn: Børnene får viden om, hvordan vi skal passe på naturen. Passe på dyr, træer og ikke smide affald i naturen. 14

15 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Sammenhæng: Det er vigtigt, at vi præsenterer børnene for forskellige kulturer og videreformidler børnekultur og traditioner gennem kunst, bøger, sange og andre medier. Gennem kreativ udfoldelse og kulturelle indtryk, kan vi gøre børnene til aktive medspillere i mødet med kulturel mangfoldighed. Børnene skaber deres egen kulturelle udtryksformer i børnefællesskabet. De får i deres leg kendskab til lyd, skrift og elektroniske medier og får mulighed for at aktivt at bruge det. Når børnene møder voksenkulturen, dens udtryksformer og æstetik, udfordres barnets erfaringer. Deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet er aktiviteter, som kan bidrage til barnets møde med kulturelle udfoldelser. Samtidig er det betydningsfuldt, at vi har fokus på det æstetiske miljø i vores dagtilbud. Mål Det pædagogiske personale skaber muligheden for: - At børnene får kendskab til danske og udenlandske traditioner. - At børnene arbejder med forskellige udtryksformer som tegne/male, sang/musik og teater. - At børnene respekterer og accepterer forskellighed i udseende, sprog, påklædning og madvaner - At børnene afprøver sig selv i forhold i forskellige udtryksformer som rolleleg, sang, og bevægelse - At vi bruger og udforsker lokalområdets muligheder - At børnene får viden, forståelse og respekt for børn og voksne med anden etnisk baggrund Tiltag 1. Tiltag: Vi leger rollelege, regel lege og gamle børnelege med børnene 2. Tiltag: Vi fortæller rim, remser og eventyr for børnene -giver en forståelse for hvad er godt/ondt, liv/død 3. Tiltag: Børn skal have adgang til computer/ipads/kamera/musik 4. Tiltag: Vi følger årstidens traditioner 5. Tiltag: Vi arbejder med temaer om andre kulturer og deres traditioner og vaner Tegn 1. Tegn: Vi fejrer forskellige traditioner/fester i dagtilbuddet 2. Tegn: Børnene anerkender de andre børns kreative udtryksformer 3. Tegn: Børn bruger computer/ipads som læringsredskab 4. Tegn: Børn og voksne viser forståelse og respekt for hinandens forskellige baggrund og traditioner 5. Tegn: Børnene kan fordybe sig i kreative aktiviteter 15

16 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse Børnemiljøet rummer tre perspektiver, det fysiske, psykiske og æstetiske miljø og alle tre perspektiver er vigtige at holde fokus på, når vi i vores pædagogiske hverdag arbejder med barnets relationer, udvikling og læring. Et godt børnemiljø betyder fokus på: - Hvordan børn og voksne trives med hinanden - Hvordan vores fysiske rammer fungerer inde og ude - Et miljø som fremmer børns trivsel, læring og udvikling - At børnene får indflydelse på indretning af vores fysiske rammer Refleksion Vi har fokus på indretningen af vores dagtilbud og dermed de legemiljøer børnene tilbydes. Hvad er vigtigt for os at arbejde med og udvikle mere på, for at vi får skabt mange små rum i det store rum. Det vil give børnene bedre muligheder for at fordybe sig i leg, læring og dermed et bedre grundlag for at indgå i tætte relationer med børn og voksne. Vi skal desuden have mere fokus på, hvordan vi som medarbejdere fordeler os i huset, for netop bedre at kunne følge børnenes initiativer og støtte børnene i den proces. AFSLUTNING Denne læreplan er den første fælles overordnede læreplan, der er udarbejdet i vores område. Læreplanen skal nu implementeres i de enkelte enheder, og her vil arbejdet med de enkelte læreplanstemaer være et vigtigt arbejdsredskab i den pædagogiske praksis for at nå de opstillede mål, tiltag og tegn, som er beskrevet i læreplanen. I de enkelte enheder vil arbejdet med læreplanstemaerne få forskelligt udtryk i hverdags praksis, men det vil altid være den overordnede fælles læreplan, som danner grundlaget og retningen for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Den fælles læreplan er udarbejdet i et samarbejde mellem områdets bestyrelse, de daglige ledere og medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Læreplanen er lagt ud på de 4 dagtilbuds hjemmesider. Læreplanen skal revideres igen i