ØFM654 Nyborg Slot - boringer, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 129.

Transkript

1 ØFM654 Nyborg Slot - boringer, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr KUAS nr. Beretning for gennemførelse af boringer på Nyborg Slot, med henblik på oplysninger om bankens oprindelige topografi og udstrækning af påførte lag. Desuden kombineret med Geoteke boringer som del af byggeplaner på holmen. Udført af Claus Frederik Sørensen (leder) og Claus Feveile for Østfyns Museer juni Kortudsnit med Slottets nuværende bygninger, udgravninger , samt placeringen af de gennemførte boringer.

2 Abstract Ved undersøgelsen blev der foretaget ialt 21 boringer (A1-A12 og B1-B7). Undersøgelsen påviste undergrundsniveauet i alle boringer, overfladen af muldlaget i enkelte, samt den bevarede kulturlagsmægtighed i en del af boringerne. Der fremkom ingen fund. Undersøgelsens forhistorie Som en del af de senere års forskningsudgravninger på Slotsholmen (jf. ØFM 344, 520 og 576), kombineret med planerne om at genopføre nordfløjen m.m., var der ønske om en række boringer til afklaring af de geoteke forhold i forbindelse med nybyggeri. Desuden ønskede vi at supplerede udgravningsfelternes topografiske oplysninger med yderligere boringer, primært til en belysning af holmens udseende før borgens opførelse, sekundæt i det omfang det var muligt i borehuller, at konstatere omfanget og udstrækningen af de påførte, massive lerlag i bankens nordøstlige del. Administrative data Topografi, terræn og undergrund Boringerne blev gennemført fra den eksisterende overflade, der i langt de fleste tilfælde var græsdækket. Målesystem Boringerne blev indmålt med Trimple totalstation i Euref89 og med koter angivet i DVR90. Opmålingen blev foretaget af Villy Nielsen, Arkæologi Sydfyn. Øvrige data

3 Boringerne blev gennemført af firmaet: Grontmij Granskoven Glostrup Kontaktperson: Jens Kurt Jensen Udgravningsmetode Der blev gennemført ialt 22 boringer, benævnt A1-A12 og B1-B7. B5 og B6 blev suppleret med en ekstra boring, B5a og B6a, da forskellige forhold gjorde, at vi ikke kunne bore tilstrækkeligt dybt i det primære hul. A-rækken består af boringer med henblik på afklaring af de arkæologiske forhold, topografi og opfylding. De stoppede ca. 1 meter under toppen af undergrundsmateriale, dog i mindst 2 meters dybde under terræn. B-rækken består af Geoteke boringer, der blev ført til mindst 5 meters dybde uanset om undergrunden blev påvist i et meget højere niveau. Boringerne blev gennemført af Grontmij A/S med et sneglebor på 15cm diameter, monteret på en maskindreven platform. Boret blev ført enten ½ eller 1 meter ned af gangen og herefter hejst op. Boresøjlen blev derefter afrenset, markante fyldskift indmålt og beskrevet, ligesom Grontmij udtog jordprøver for hvert lag eller hver halve meter til nærmere beskivelse. Der blev indledningsvis må i cm ned fra udgangspunktet. På måleskemaerne er det skrevet med blyant. Efterfølgende er disse tal omregnet til cm i DVR90 på baggrund af de målte udgangsniveauer. Disse omregnede tal er påført måleskemaerne med rød farveblyant. Boringerne B1 og B2 inde i kælderen på vestfløjen blev gennemført med "pælegrab" hvor fylden løftedes op for hver ca cm. Det opborede fyld blev efterfølgende skovlet tilbage i borehullet.

4 Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev undergrunden med sikkerhed eller stor sandsynlighed, påvist i 18 tilfælde. Kun i to huller (B5 og B6) ramtes sten så hullerne måtte erstattes af B5a og B6a. Et hul (B3) blev ikke overvåget, idet det lå i et tidligere udgravningsfelt. Det omrindelige muldlag (i daglig tale "neo-laget", på grund af dets indhold af neolitisk flint) blev kun påvist i to borehuller, A2 og A8. Sikre påførte lerlag, som en del af borgbankens opbygning blev erkendt med stor sikkerhed i B4, B6a og A8. Et formodet dødishul blev erkendt i området omkring B4, hvor mulig undergrund først blev nået i kote Opnåede koter. Med grønt: overkant af muldlag før borgen. Understreget: Sikker overkant på undergrund. I parentes: højeste registrerede kote for undergrund. I en række tilfælde nok tæt op oprindelig top af undergrund, i andre tilfælde markant afgravet. En rekonstruktion af terrænet før påbegyndelsen af borgen, må således i høj grad tage udgangspunkt i "højeste, bevarede undergrundskoter", f.eks. i A5, hvor den er i kote 677. For alle tilsvarende gælder, at vi ikke ved hvor meget

5 undergrund der evt er fjernet/afgravet enten i forbindelse med planering af terrænet omkring 1200, eller langt senere i forbindelse med de omfattende afgravninger der finder sted i årene. Kun et par af boringerne, A2 og A8, gav sikre topkoter for undergrunden og for muldtaget herover. Det er altså kun i disse boringer, at overfladen før borgen med sikkerhed kan bestemmes (hertil kommer flere profiler i udgravningerne, især i borgens nordlige og nordøstlige del, hvor muldlaget også er bevaret) Hvis man kombinerer oplysninger fra udgravningen på Torvet (ØFM 562), samt udgravninger på Slottet siden 2009 (ØFM 344, 520 og 576), kan der delvist genskabes en terrænudformning, der dog ikke tager hensyn til forholdene syd, nord og vest for Slottet. Forsøg på en rekonstruktion af landskabets overfladekoter før opførelsen af borgen. Der taget udgangspunkt i ekente topkoter for muldlaget, eller højeste bevarede undergrund + 30 cm (0 opr. Muld). Understreget: topkote for muldlaget. I parentes: undergrundskote, uden væsentlig afgravning + 30 cm. Større end > : Markeret bevaret kote for undergrund, der opfattes som væsentligt afgravet og derfor ikke direkte anvendelig. Som det fremgår er overfladen under slottet, set i relation til et almindeligt østfynsk morænelandskab, ikke ret markant i forhold til fladen længere mod øst, under Torvet. Her har den oprindelige overflade antagelig ligget omkring kote , stigende mod syd og vest, mens store dele af overfladen under det nuværende Slot har ligget omkring

6 korte , dog med et markant fald i det nordøstlige hjørne, med formodede terrænhøjder omkring meter. Fremtidigt arbejde på stedet For at opnå en bedre forståelse af terrænforholdene omkring Slottet, bl.a. ud mod Nyborg Fjord, bør der fremover være fokus på terrænoplysninger både nord, vest og syd for Slotsholmen. Claus Feveile Ladby

7 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 B1 B2 B3 B4 B5

8 B6 B7

9 Anlægsbeskrivelse Alle tal er koter i cm over havet, angivet i DVR90. Højeste tal svarer til terrænkoten ved boringens påbegyndelse, mens laveste tal er den kote hvori boreprøven blev standset. A Muld, enkelte teglbrokker Sandet med teglstykker Gult moræneler - undergrund. A Muld med tegl Heterogent muld med masser af tegl, iblandetl idt gult ler Gråligt sandet muld - "neolaget", dvs. oprindelig muld inden borgen Leret sand, tiltagende leret nedaf. Undergrund. A Muld med lidt mørtel Gult ler, fyld med tegl Mørkegråt sand med meget mørtel, tagl og lidt formuldet træ Homogent gult, leret sand med enkelte små sten. Mere og mere leret mod bunden. Undegrgrund. Ingen spor efter vækst/muldlag mellem 3. og 4. lag fra oven. A Muld med lidt mørtel- og teglstumper Meget muldet, heterogent med lidt tegl og ler Velskende sand og ler. Undergrund. A Muld Teglbrokker, ret kompakt Let leret, sand. Undergrund.

10 A Muld Heterogent ler og muld med mørtel- og teglstumper Lyst gult, let siltet sand. Undergrund. A Muld Gruset, lyst sand. Undergrund A Muld Gulligt moræneler. Tolk: Borgfyld Brunt, homogent muld Tolk: Antagelig "neo-laget", dvs. oprindelig muld før borgen Sandet grus med lidt småsten. Undergrund. A Muld Opfyld med heterogent mørkt brunt jord med tegl Sort tørvemuld iblandt tegl og knogler Gulligt lheterogent ler med teglnistre og brokker Grågul ler (ingen tegl) CF: Undergrund? Rent gult ler CF: Undergrund? A Muld med lidt mørtel og tegl + lidt knogler og iblandt gulligt ler Lyst gult let siltet sand. Undergrund. A Muld Gulligt, let leret sand. Undergrund.

11 Tegninger: A Muldoverflade, slagger, tegl Gulligt ler/moræneler. Undergrund. B Fyld Undergrund B Fyld Undergrund B3 Ikke overvåget da den er placeret i udgravningsfelt fra 2013 (se ØFM 576). B Muld med tegl Heterogent mørkegråt grågult leret fyld med lidt tegl og mørtel. Tolk: Formodet borgfyld Mere homogent gråguld ler. Tolk: Borgfyld! Blandet fyld med tegl 350- minus 450 Gråt homogent sandet ler/gytje med trækulsstykker. Antagelig vandafsat. Flere typer underlag, mere eller mindre lerede. Dødishul (?) Vi nåede ikke med sikkerhed reelt undergrund i kote minus 450. B5 B5 og B5a (da MUD som sædvanligt ikke kan håndtere virkeligheden!) B Muld

12 Kompakte teglbrokker og mørtel. Tolk: Fundament ud vest for Krudttårnet? Undergrund ikke nået. B5a Muld Kompakte teglbrokker og mørtel Lyst gult homogent sand med list småsten ø3-5cm. Undergrund. fra 400 meget vandførende og skift til grågult homogent ler. B6 B6 og B6a (da MUD som sædvanligt ikke kan håndtere virkeligheden!) B Muld Heterogent brunt leret sand, brokkelag Heterogent guligt ler med tegl Heterogent gråt ler, stærkt orga Blandet fyld, tørverester, tagl, mørkt gråbrunt, sandet ler. Rammer sten i kote 060. B Muld, homogent, en del tegl i bunden ved overgang til næste lag Lyst, fint gult homogent sand.

13 Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 654/1 Boring af punkt A06 er igang 654/2 Boring af punkt A06 er igang 654/3 Boring af punkt A06 er igang 654/4 Boring af punkt A06 er igang digitalt foto Claus Frederik Sørensen digitalt foto Claus Frederik Sørensen digitalt foto Claus Frederik Sørensen digitalt foto Claus Frederik Sørensen