Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2017 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sags materiale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden. Begge sager omhandler driftsorienterede tilsyn med børn og unge tilbud. Temaet for auditeringen var socialtilsynenes vurdering af kvaliteten af tilbuddenes resultatdokumentation, som det fremgår af første del af tema 3: Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.. Herunder var der særligt fokus på socialtilsynenes vurdering af kriterium 3: Tilbuddet arbejder, med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, 3

4 systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater til borgeren samt tilhørende indikatorer, henholdsvis indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen og indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold På auditmødet deltog tilsynskonsulenter og mellemledere fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet således, at en vidensperson fra Socialstyrelsens Center for Data, Analyse og Metode med særlig viden om resultatdokumentation deltog. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet 1 anbefaling og tre fokuspunkter. Anbefalingen er en præcisering af tidligere anbefalinger i Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger Øget fokus på tilbuddenes anvendelse af resultatdokumentation med henblik på læring Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på, om og hvordan tilbuddene anvender resultatdokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. Dette er vigtigt i forhold til at understøtte en udvikling i tilbuddene hen imod, at resultatdokumentation indarbejdes som en integreret og meningsfuld del af tilbuddenes faglige praksis, således at tilbuddene systematisk indsamler 4

5 oplysninger, som understøtter en beskrivelse, evaluering og udvikling af egen indsats. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af arbejdet med resultatdokumentation i socialtilsynene, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: 1. At socialtilsynet forholder sig til og lægger vægt på kvaliteten af tilbuddenes resultatdokumentation, herunder tilbuddenes tilgange til at følge op. Socialtilsynet kan blandt andet med fordel have fokus på, i hvilken grad tilbuddenes optegnelser, fx dagbogsnotater, er brugbare dokumentationsmåder. Socialtilsynet kan også med fordel have fokus på, i hvilken grad tilbuddene anvender dokumentation om borgernes udvikling i deres opfølgning, fx når tilbuddene følger op i form af statusskrivelser eller ved faglige refleksioner på personalemøder ol. 2. At socialtilsynet i sin vurdering af, om tilbuddene kan dokumentere at de opnår positive resultater lægger vægt på, i hvilken grad tilbuddene formår at omsætte de kommunale mål til konkrete mål for borgernes udvikling under opholdet i tilbuddet. Herunder at socialtilsynet opfodrer tilbuddene til at indgå i dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de kommunale mål i de tilfælde, hvor målene ikke er konkrete og målbare. 3. At socialtilsynet i vurderingen af et tilbuds faglige tilgange og metoder foretager en faglig vurdering af, om de faglige tilgange og metoder er relevante i forhold til det konkrete tilbuds målgrupper. I den forbindelse er det væsentligt, at socialtilsynet lægger vægt på, i hvilken grad tilbuddene kan udfolde og redegøre for målgruppens/målgruppernes specifikke behov, samt i hvilken grad tilbuddene kan redegøre for, hvordan deres faglige tilgange og metoder i praksis imødekommer disse behov. 5

6 Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge to driftsorienterede tilsyn med tilbud til børn og unge. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række spørgsmål, hvor deltagerne skulle vurdere, i hvor høj grad de var enige i socialtilsynets faglige begrundelser, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad enig til slet ikke enig/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderede/auditerede på baggrund af tilsynsrapporterne og andet skriftligt materiale, som har indgået i vurderingen af tilbuddets resultatdokumentation. På auditmødet deltog i alt 6 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra børn og unge området: - Fra Socialtilsyn Nord deltog 2 tilsynskonsulenter og en faglig leder - Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog 2 tilsynskonsulenter (og en faglig leder). Derudover deltog en vidensperson med særlig viden om resultatdokumentation fra Socialstyrelsens Center for Dokumentation og Metode. Anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Begge de sager, der var genstand for auditforløbet, omhandlede driftsorienteret tilsyn med et tilbud til børn og unge. Der var store forskelle i tilbuddenes dokumentationspraksis, idet det ene tilbud havde en relativ omfattende dokumentation og mere systematisk, mens det andet tilbud kun i lille omfang dokumenterede. Den første drøftelse på auditmødet tog udgangspunkt i indikator 3b, som lyder således: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 6

7 Auditpanelet drøftede socialtilsynets vurderinger, herunder blev det drøftet, om de forhold, der var lagt til grund for bedømmelse af indikatoren var relevante, hvorvidt der var inddraget relevante datakilder, om der var lagt tilstrækkeligt vægt på kvaliteten af tilbuddets dokumentation, om det var belyst, i hvilken grad målene er konkrete og klare, samt om det var belyst, hvordan tilbuddet i praksis anvender dokumentationen til løbende læring og udvikling af indsatsen. Auditpanelet var enigt om, at socialtilsynet i begge havde vurderet, om og i hvilken udstrækning tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne. Der var samtidig enighed om, at socialtilsynet ikke havde haft fokus på, om resultatdokumentationen bruges til egen læring og forbedring af indsatsen. Tilbuddenes resultatdokumentation med udgangspunkt i konkrete, klare mål Auditdeltagerne var i begge sager enige i socialtilsynets bedømmelse af indikatoren for så vidt angår tilbuddenes arbejde med mål (eller mangel på samme). Der var enighed om, at socialtilsynet på relevant vis havde taget stilling til, hvorvidt tilbuddet opstiller mål, og herunder haft fokus på, om målene var konkrete og klare. Socialtilsynet havde til brug for vurderingen indhentet stikprøver af dagbogsnotater, handleplaner, statusrapporter og referater af personalemøder. Vurderingen var også baseret på samtaler med leder og medarbejdere samt i den ene sag baseret på observationer. Der var enighed om, at socialtilsynet i begge sager havde indhentet relevant datamateriale fra forskellige relevante kilder. Brug af resultatdokumentation til læring Auditpanelet var samtidigt enigt om, at der i bedømmelsen ikke var taget stilling til og ikke lagt vægt på, om tilbuddene bruger resultatdokumentationen til egen læring og forbedring af indsatsen. Det blev diskuteret, at det har at gøre med, at det umiddelbart er enklere at indhente data i forhold til at bedømme, om tilbuddene opstiller mål, om målene er konkrete og klare, og om de er sammenhængende med de kommunale mål. Dette kan bl.a. dokumenteres (og konstateres) ud fra dokumenter så som dagbogsnotater, statusbeskrivelser, tilbuddenes udviklingsplaner for de unge ol. 7

8 Det er umiddelbart sværere at undersøge, hvordan et tilbud følger op og sværere at vurdere, om de bruger resultatdokumentationen til læring. Auditpanelet diskuterede i den forbindelse hvad henholdsvis dagbogsnotater, statusrapporter (hvis de foreligger) og referater fra personalemøder kan bruges til. Dagbogsnotater I begge sager var der indhentet dagbogsnotater. Der var enighed om, at dagbogsnotaterne i sig selv var utilstrækkelige til at dokumentere progression for de unge. Desuden kunne man ikke se ud af dagbogsnotaterne, om tilbuddet havde fået fulgt op og uddraget læring af det, de havde skrevet ned. Det blev fremført, at dagbogsnotater kan give et godt billede af de unge og give et vist indtryk af de unges udvikling. Dagbogsnotater giver imidlertid ikke et systematisk udgangspunkt for at følge op, hvis de alene har karakter af daglige beskrivelser af adfærd, hvilket de havde, i sær i den ene sag, og hvis dagbogsnotaterne ikke forholder sig systematisk til de mål, der er for de unge. Det blev endvidere fremført, at manglende systematik i dagbogsnotater også kan hænge sammen med og måske netop afspejle, at tilbuddet i udgangspunktet ikke arbejder ud fra konkrete klare mål for de unges udvikling. Det blev i den forbindelse drøftet, at det i dialogen med tilbuddene er vigtigt at sætte fokus på, at formålet med at dokumentere er løbende læring og forbedring af indsatsen. Det er derfor vigtigt, at dokumentationen kan anvendes til at følge systematisk op og herunder bidrager til at synliggøre, for både borgerne og medarbejderne, om de iværksatte indsatser bidrager til de forventede resultater. Ellers er der risiko for, at det at dokumentere ikke opleves som værdigskabende, som noget der bidrager til faglig udvikling, men som et meningsløst udefrakommende krav, der tager tiden fra vigtigere opgaver. Referater fra personalemøder (og statusrapporter) En almindelig måde at følge løbende op på borgernes udvikling er, at tilbuddene afholder personalemøder, behandlingskonferencer, halvårlige status konferencer ol, hvor de enkelte borgeres udvikling diskuteres. I begge socialtilsyn er det praksis at indhente referater fra sådanne møder, hvilket også var tilfældet i de to auditerede sager. I den ene af sagerne havde tilbuddet imidlertid ikke sådanne referater. For en af sagerne var der desuden indhentet statusrapporter fra tilbuddet. 8

9 Auditpanelet diskuterede, i hvilken grad denne type dokumentation bidrager til læring og udvikling af tilbuddet. Det blev i den forbindelse fremført, at noterne fra personalemødet i den pågældende sag vidnede om faglig refleksion og relevante diskussioner om de unges udvikling. Derimod vidnede referatet ikke om tilbuddets brug af dokumentation til læring og forbedring. Den vurdering, medarbejderne foretog af de unges udvikling, synes at være baseret på hukommelse og historiefortælling, men ikke dokumentation af progressionen. På den ene side bør historiefortælling evt. struktureret som pædagogiske praksisfortællinger anerkendes som en metode til opsamling og deling af erfaringer. På den anden side er dette ikke nok i forhold til at opnå det fulde udbytte af resultatdokumentation, eftersom der ikke er systematisk opgjorte specifikke resultater, så man kan følge udviklingen for en borger eller sammenligne på tværs mellem borgere. Der forekom endvidere at være et stort gab mellem den daglige dokumentation i form af dagbogsnotater og så den vurdering af progressionen, som fremgik af referaterne og status udtalelserne. Er det dagbogsnotaterne, der er dokumentationen? Det fremgår ikke, hvad vurderingen af den unges udvikling er baseret på. Når der fx bruges formuleringer á la i de seneste måneder / siden sidste status har den unge udviklet sig sådan og sådan - er det så en vurdering ud fra hukommelsen? Eller er vurderingen baseret på dokumentation for udviklingen? I den forstand dokumenterer referaterne og statusudtalelserne således alene personalets vurdering af den unges udvikling, og kan siges at være dokumentation for, at der følges løbende op, om end ikke systematisk.. Auditpanelet drøftede, hvad socialtilsynet ud over referater, statusrapporter og dagbogsnotater kan se efter i forhold til at vurdere, om et tilbud følger systematisk op. Socialtilsynet kan fx: Se efter og spørge ind til, hvad tilbuddene gør i praksis, når de justerer borgernes mål. Bede tilbuddet om at komme med eksempler på, hvordan de systematisk har justeret på indsatsen. Bede tilbuddet om at give eksempler på beslutninger om forandringer, der er taget på baggrund af opfølgning på mål og resultater. Bede medarbejdere om at give eksempler på, at deres indsats ikke har virket, og hvorfor. 9

10 Spørge tilbuddet om, hvorvidt og hvordan de bruger dokumentation i dialogen med de unge. For eksempel spørge til, om de taler med borgerne selv om de opnåede resultater og udviklingen mod de opstillede mål for at lære om, hvordan mål og indsats evt. kan justeres/forbedres Spørge de unge selv, om hvorvidt de unge er bekendt med dokumentationsarbejdet, om de har ejerskab til de opstillede mål, og om de indgår i dialoger om arbejdet for at opnå dem. Det blev endvidere fremført, at det er relevant at inddrage børnene/de unge som kilde og eventuelt forældre i forhold til at belyse trivsel, udvikling og resultater. På baggrund af ovenstående opstiller Socialstyrelsen følgende anbefalinger og fokuspunkt/fokuspunkter: Anbefalinger Øget fokus på tilbuddenes anvendelse af resultatdokumentation med henblik på læring Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på, om og hvordan tilbuddene anvender resultatdokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. Dette er vigtigt i forhold til at understøtte en udvikling i tilbuddene hen imod, at resultatdokumentation indarbejdes som en integreret og meningsfuld del af tilbuddenes faglige praksis, således at tilbuddene systematisk indsamler oplysninger, som understøtter en beskrivelse, evaluering og udvikling af egen indsats.. Fokuspunkt: I den videre udvikling af arbejdet med resultatdokumentation i socialtilsynene vil det være relevant at sætte fokus på: 1. At socialtilsynet forholder sig til og lægger vægt på kvaliteten af tilbuddenes resultatdokumentation, herunder tilbuddenes tilgange til at følge op. Socialtilsynet kan blandt andet med fordel have fokus på, i hvilken grad tilbuddenes optegnelser, fx dagbogsnotater er brugbare dokumentationsmåder og have 10

11 fokus på i hvordan tilbuddene anvender dokumentation om borgernes udvikling i deres opfølgning, fx når tilbuddene følger op i form af statusskrivelser eller ved faglige refleksioner på personalemøder el. Udgangspunktet for den anden del af drøftelserne var indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold Auditpanelet drøftede, hvordan socialtilsynet kan vurdere, om tilbuddet kan dokumentere positive resultater i opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. For begge sager var der indhentet omfattende materiale, blandt andet handleplaner, dagbogsnotater og statusbeskrivelser, på udvalgte unge. Socialtilsynene havde forholdt sig til, om målene i handleplanerne var klare og konkrete, og til hvorvidt der var sammenhæng mellem målene i de kommunale handleplaner og tilbuddets mål/pædagogiske plan/fokusområder. Der var enighed om, at socialtilsynet havde bedømt på denne baggrund, men at der i bedømmelsen manglede et fokus på resultater og særligt på, om resultaterne er positive. Handleplaner I begge sager var der indhentet kommunale handleplaner på de unge, og socialtilsynet havde taget stilling til og tillagt det vægt, hvorvidt målene var opnået. I den ene sag var det socialtilsynets vurdering, at målene delvist var opnået, i den anden sag var det vurderingen, at målene ikke var opnået. I den ene sag var der desuden lagt vægt på, om der var udarbejdet kommunale handleplaner. Auditpanelet diskuterede i den forbindelse, at det vigtige ikke er handleplanerne i sig selv, men de mål der er opstillet, og om tilbuddene formår at omsætte de kommunale mål til konkrete mål for børnenes/de unges udvikling under anbringelsen i tilbuddet, da tilbuddene ellers ikke kan dokumentere, om de opnår positive resultater. Det blev fremført, at handleplaner fra visiterende kommuner ofte har meget overordnede opsatte mål, hvilket ikke er retningsgivende for tilbuddenes arbejde, 11

12 eller at målene er formuleret som en aktivitet, fx at give kompenserende støtte, hvilket ikke er et mål, der kan opnås. Auditpanelet var enigt om, at det er vigtigt, at tilbuddene indgår i dialog med kommunerne om at kvalificere bestillingen forstået som den udvikling, børnene/de unge forventes at gennemgå under anbringelsen i tilbuddet. På baggrund af ovenstående opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt: 2. De faglige ledelser kan med fordel have særligt fokus på, at socialtilsynet, i sin vurdering af, om tilbuddene kan dokumentere, at de opnår positive resultater, lægger vægt på, i hvilken grad tilbuddene formår at omsætte de kommunale mål til konkrete mål for borgernes udvikling under opholdet i tilbuddet. Herunder at socialtilsynet opfodrer tilbuddene til at indgå i dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de kommunale mål i de tilfælde, hvor målene ikke er konkrete og målbare. Det tredje punkt, som panelet drøftede, tog udgangspunkt i kriterium 3 i kvalitetsmodellen Tilbuddet arbejder, med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne I begge sager havde socialtilsynet vurderet, at tilbuddet har en klar målgruppebeskrivelse, men at tilbuddene kun i et vist omfang arbejder med relevante metoder i forhold til målgruppen. I vurderingen af, om metoderne er relevante, var der lagt vægt på tilbuddets resultater for borgerne, som i begge tilbud for nogle af borgerne var mangelfulde. I vurderingen af, om tilbuddets målgruppebeskrivelse er klar, var der taget udgangspunkt i tilbuddenes beskrivelse af deres målgruppe, som den angives i overordnede kategorier på Tilbudsportalen. Auditdeltagerne drøftede med udgangspunkt i begge sager de udfordringer, som de møder i opgaven med at bedømme, hvorvidt tilbuddene arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse og med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater til borgeren. Mange tilbud har en målgruppe, der er meget bredt defineret. Desuden oplever socialtilsynet ofte, at tilbuddene har borgere der falder uden for 12

13 målgruppen. Auditpanelet drøftede, hvordan tilsynene kan afdække, hvorvidt tilbuddets målgruppebeskrivelse er klar, og hvorvidt de anvendte metoder er relevante i forhold til målgruppen. Klar målgruppebeskrivelse og metoder Auditpanelet drøftede i den forbindelse, hvad en klar målgruppebeskrivelse kan defineres som. Det blev i den forbindelse fremført, at tilbuddenes målgruppebeskrivelser alene er overordnede klassifikationer, som ikke rummer ikke en faglig beskrivelse af, hvad der mere specifikt kendetegner målgruppen og dens behov. I det ene tilbud er målgruppen bl.a. børn med autisme som gennemgribende udviklingsforstyrrelse og i det andet tilbud unge med bl.a. afhængighed af cannabis og tilknytningsforstyrrelser. Der var enighed om, at socialtilsynene kan udfordre tilbuddene noget mere i forhold til deres målgruppebeskrivelser, så det bliver tydeligt, hvilken målgruppe(r) tilbuddet er gode til at skabe udvikling for, og hvilke målgruppe(r) de ikke kan yde en kvalificeret indsats over for, som understøtter progression for borgerne. Hvis tilbuddets målgruppebeskrivelse omfatter overvejelser over målgruppens problemstillinger og behov, fx unge med misbrug, så vil tilbuddet kunne tydeliggøre, hvorfor de har valgt at arbejde med de metoder, de angiver. Eksempelvis hvad er det for nogle kendetegn ved målgruppen som gør, at en anerkendende og relations orienteret pædagogik er relevant og fører til positive resultater for netop denne målgruppe? Det er også vigtigt for at tilbuddet kan identificere, hvilke metoder der ikke virker og med hvilken begrundelse. Med udgangspunkt i ovenstående opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt: 3. De faglige ledelser i socialtilsynene kan med fordel have øget opmærksomhed på at sikre at socialtilsynet i vurderingen af et tilbuds faglige tilgange og metoder foretager en faglig vurdering af, om de faglige tilgange og metoder er relevante. I den forbindelse er det væsentligt, at socialtilsynet lægger vægt på, i hvilken grad tilbuddene kan udfolde og redegøre for målgruppens/målgruppernes specifikke behov, og i hvilken 13

14 grad tilbuddene kan redegøre for, hvordan deres faglige tilgange og metoder i praksis imødekommer disse behov. Afslutningsvist diskuterede panelet de faglige begrundelser for vurderingen af den del af tema 3, der vedrører resultatdokumentation. Panelet diskuterede herunder socialtilsynets vurdering af, om der et klart formål med indsatsen, om metoderne sikrer borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling samt om tilbuddet kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. I forhold til temavurderingen blev det blandt andet drøftet, at det er godt, når den både forholder sig til tilbuddets styrker og svagheder, og at der bliver samlet op på de mangler, der er i tilbuddet. Samtidigt er det vigtigt, at det fremstår klart, hvordan mangler og styrker vægtes i forhold til hinanden, så det er tydeligt, hvad den samlede konklusion er. Det blev også drøftet, at det er vigtigt, at socialtilsynet forholder sig til tilbuddets kvalitet på et generelt plan. Socialtilsynets vurderinger hviler ofte på stikprøver, og forholder sig således til et udsnit af borgere, men det er vigtigt også at forholde sig til den generelle kvalitet, som kendetegner tilbuddet. 14