Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis"

Transkript

1 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august Kontakt: Denne artikel handler om, hvordan vejledning af forældre og pædagoger kan forstås som en betydningsfuld del af musikterapeuters arbejde i forbindelse med individuel musikterapi med børn med varige og betydelige funktionsnedsættelser. Artiklen er baseret på mit kandidatspeciale (Larsen 2011). Her foretog jeg fænomenologiske interviews med henholdsvis en forælder og en støttepædagog omkring deres oplevelse af at være med i lokalet, når det barn, de hver især ledsagede, var til musikterapi. Efterfølgende undersøgte jeg via hermeneutiske principper, hvordan disse oplevelser kunne belyse mit specialeemne musikterapeutisk vejledning. Min interesse i vejledning er udsprunget af overvejelser omkring omgivelsernes betydning for et individs udvikling, og hvilken plads dette skal have i terapi. I behandlingsregi har netop sådanne overvejelser i den senere tid fået stigende opmærksomhed, og det har medført et fokus på klienters kontekst og relationsbehandling (Hesketh 2008). Indenfor musikterapien afspejles dette i nogle af de relativt nyere retninger med en mere systemisk orienteret praksis, f.eks. community music therapy (Stige 2002) og familiemusikterapi (Oldfield 2008). Et systemisk orienteret fokus finder jeg vigtigt, men samtidig kan jeg ikke afvise betydningen af den individuelle musikterapi. Derfor gik mine overvejelser på, hvordan det er muligt at forene disse behandlingsaspekter. I den forbindelse fik jeg interesse for vejledning som et musikterapeutisk arbejdsfelt, hvor terapeuten har særligt øje for de kontekstuelle faktorers betydning for barnets udvikling, men uden dermed at gå på kompromis med individuel behandling. Hvad er vejledning? Begrebet vejledning bruges i mange sammenhænge og kan derfor tillægges flere forskellige betydninger. I denne sammenhæng defineres vejledning som det, at musikterapeuten bevidst inddrager en støtteperson i forbindelse med behandlingsforløbet med det formål at styrke barnets udvikling og udbytte af terapien. ( Støtteperson betegner en voksen, der bruger tid med barnet i hverdagen. I mit speciale var dette henholdsvis en forælder og en støttepædagog). Af definitionen fremgår det, at vejledning har et decideret terapeutisk sigte at styrke det enkelte barns udvikling. Dermed kan vejledning anskues som en del af selve det kliniske arbejde. I litteraturen om emnet fremhæves det, at vejledning med 59

2 Anne Rauff Larsen fordel kan være en kombination af støttepersonens observation af musikterapien og samtale med terapeuten (f.eks. Frisk 2008; Fearn & O Connor 2003). I praksis er dette dog ikke altid muligt, da nogle musikterapeuter kun har sparsom kontakt med barnets støtteperson. Med en forholdsvist bred definition af vejledning lægges der op til, at dens konkrete udformning kan afstemmes i forhold til, hvad der er muligt i den givne situation. Twyford & Watson (2008) finder det afgørende, at musikterapeuten (uanset vejledningens udformning) får etableret en arbejdsalliance med støttepersonen, som indebærer åbenhed og en klar fornemmelse af roller og forventninger parterne imellem. Også i denne relation kan musikterapeutens terapeutiske kompetencer vise sig at være betydningsfulde, f.eks. i form af bevidsthed om de interpersonelle komplikationer en sådan relation evt. kan medføre. Hvorfor vejlede? Når musikterapeuten inddrager en støtteperson i forløbet, kan det betyde, at barnet i højere grad kan generalisere sin udvikling i musikterapilokalet til hverdagen (Fearn & O Connor 2003; Woodward 2004). Vejledning behøver ikke dermed at betyde en underkendelse af den overføringsværdi, der ligger i musikterapeutens direkte arbejde med barnet. Derimod er det en mulighed for netop at forstærke barnets udbytte heraf. Iflg. Skrudland (2009) har især børn med betydelige funktionsnedsættelser svært ved at omsætte deres udvikling i musikterapien til hverdagen. Dette fordi de ikke, som f.eks. voksne klienter med verbalsprog, kan bruge reflekterende samtale med terapeuten som en del af sessionen. Netop derfor bliver et samarbejde med støttepersoner særligt aktuelt. Skrudland (2009) mener, at musikterapi i princippet kan indeholde de samme elementer for begge klientgrupper; forskellen ligger i, om arbejdet primært foregår indenfor rammerne af en session og terapeut-klient-relationen, eller om musikterapeuten også inddrager andre rammer og relationer i det kliniske arbejde, f.eks. ved at vejlede støttepersoner. Det kan variere meget, hvilken konkret indflydelse vejledningen har på støttepersonens daglige samspil med barnet. I litteraturen om emnet er der dog tre gennemgående formål: 1) at støttepersonen bliver mere opmærksom på barnets kommunikative ressourcer, 2) får nye interaktionsmuligheder i sit eget samspil med barnet og 3) herved oplever fornyet selvtillid i relationen (f.eks. Frisk 2008; Allgood 2005). Disse delmål for vejledningen har tilsammen betydning for, i hvor høj grad barnets udbytte af musikterapien styrkes. Tre vejledningsformer Gennem mit speciale fik jeg bl.a. indblik i de forskellige former og niveauer, musikterapeutisk vejledning kan bestå i. Mine interviews med de to støttepersoner pegede overordnet på tre former for vejledning: Observerende vejledning Musikalsk vejledning Verbal vejledning De to første vejledningsformer er afhængige af støttepersonens tilstedeværelse i lokalet under musikterapeutens arbejde med barnet. Observerende vejledning er, når støttepersonen aktivt overværer musikterapeutens interventioner og barnets reaktioner herpå. Muligheden for netop at observere 60

3 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis musikterapien var af stor betydning for de støttepersoner, jeg interviewede. I begge tilfælde havde observationerne en klar vejledende karakter, fordi de fik indflydelse på støttepersonernes forståelse af børnene og samspil med dem i hverdagen. Herved adskiller observerende vejledning sig markant fra en mere passiv overværelse af musikterapien. Det er afgørende, at støttepersonen er i stand til at reflektere over sine observationer, og her kan musikterapeuten evt. igangsætte eller støtte en sådan proces gennem samtale med støttepersonen. Musikalsk vejledning sker ved, at støttepersonen deltager aktivt i musikterapien. Ved at være opmærksom på egne reaktioner på musikken, kan støttepersonen få større indblik i barnets situation, fordi han/hun nu oplever musikterapien fra klientperspektivet. Én af de interviewede støttepersoner beskrev, hvordan hun oplevede, at det begyndte at summe og krible i hendes krop, når hun, som led i en bestemt aktivitet, skulle spille alene med musikterapeuten. I hverdagen havde hun endvidere af og til en fornemmelse af, at barnets krop var forud for hans tanker. Den personlige musikalske oplevelse fra barnets session gav hende en dybere forståelse for, hvordan han måtte opleve denne tilstand. Oplevelsen fik også direkte betydning for støttepersonens samspil med barnet, idet hun f.eks. blev mere bevidst om ikke at stille for høje krav til ham i de pågældende situationer. Ligesom med observation er det altafgørende, at støttepersonen er i stand til at reflektere over sine musikalske oplevelser i vejledningsøjemed, evt. støttet af samtale med musikterapeuten. Verbal vejledning foregår som samtale mellem musikterapeut og støtteperson i eller udenfor sessionens rammer. Vejledningen kan tage udgangspunkt i hændelser fra musikterapien eller være en mere direkte fælles refleksion over konkrete situationer fra støttepersonens daglige samspil med barnet. Med det verbale medium er der således god mulighed for at målrette vejledningen, så den modsvarer den enkelte støttepersons behov. Dette vil fremgå tydeligere i det nedenstående. Implicitte og eksplicitte aspekter De beskrevne vejledningsformer kan kombineres på forskellige måder, og i den forbindelse kan det være en hjælp at skelne mellem implicitte og eksplicitte aspekter. I figur 1 er den observerende og musikalske form kategoriseret som implicit vejledning. Dette skyldes at disse vejledningsformer kræver, at støttepersonen formår at bruge sine oplevelser fra sessionen (eller alternativt videooptagelser heraf) i vejledningsøjemed. Vurderer musikterapeuten, at støttepersonen har svært ved dette, kan det være oplagt at lægge vægt på en mere eksplicit vejledning. Dette foregår i samtalen med støttepersonen. Med baggrund i sin faglige forståelse og sit arbejde med barnet ekspliciterer musikterapeuten på en håndgribelig måde sine tanker om, hvordan støttepersonen kan styrke barnets udvikling, f.eks. via konkrete anvisninger til det daglige samspil med barnet. I min undersøgelse blev det tydeligt, at de to implicitte vejledningsformer den observerende og musikalske var særligt anvendelige for støttepersonerne. Det kan derfor være relevant at se på, hvordan man i samtalen med en støtteperson kan bibeholde implicitte aspekter. En verbal-observerende vejledningsform (midterste felt i figur 1) kan f.eks. bestå i, at musikterapeuten udelukkende beskriver sine interventioner i 61

4 Anne Rauff Larsen Implicit vejledning Observerende eller musikalsk form Implicit, verbal vejledning Verbal-observerende eller verbalmusikalsk form Eksplicit vejledning Verbal form Figur 1 Vejledningens implicitte og eksplicitte aspekter arbejdet og barnets reaktioner herpå, gerne på et konkret detaljeplan. Er støttepersonen med i sessionen (eller ser videooptagelser herfra), kan samtalen dreje sig om støttepersonens egen forståelse af barnet i terapien. Det essentielle i den verbal-observerende vejledning er, at musikterapeuten har tillid til, at støttepersonen selv overfører det, som han/hun via samtalen med musikterapeuten ser og hører til sit eget samspil med barnet i hverdagen. Én af de interviewede støttepersoner fortalte, hvordan musikterapeuten ganske enkelt havde beskrevet, hvordan hun spejlede barnet i deres musikalske samspil i terapien. Alene dette var nok til, at støttepersonen efterfølgende blev opmærksom på, hvordan hun selv kunne spejle barnet ved hjælp af musikalske elementer. I den verbal-musikalske vejledningsform kan musikterapeuten gennem samtale hjælpe støttepersonen til at blive opmærksom på sine personlige reaktioner på musikken i sessionen. Pointen er igen, at musikterapeuten ikke ekspliciterer, hvordan støttepersonen kan drage nytte af disse erfaringer i vejledningsøjemed, men derimod lader det være op til vedkommende selv. En helt anden form for verbal-musikalsk vejledning kan være, at samtalen tager udgangspunkt i én af støttepersonens private musikoplevelser fra en anden sammenhæng. På den baggrund fremstår barnets reaktioner i musikterapien muligvis mere meningsfulde for støttepersonen, fordi de således vækker genklang fra vedkommendes eget følelsesliv. Hermed skabes mulighed for, at støttepersonen på et generelt plan oplever barnet som en mere forståelig interaktionspartner. Klinisk anvendelighed Afslutningsvis vil jeg appellere til læserens egen kreativitet i forhold til at integrere vejledning som et element i egen musikterapeutisk praksis. For det første må vejledningen muliggøres i ydre rammer: Måske må der arbejdes på at ændre institutionelle traditioner, så vejledning efterhånden bliver mere tilgængeligt på musikterapeutens arbejdsplads. Dernæst er det afgørende at gøre potentielle støttepersoner opmærksom 62

5 Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis på deres mulighed for at styrke barnets udbytte af terapien. I den forbindelse må musikterapeuten være åben om vejledningsforholdet frem for mere skjult at søge at påvirke vedkommendes interaktion med barnet (Twyford & Watson 2008). Når disse ydre rammer er mere eller mindre på plads, er det igen musikterapeutens ansvar at være kreativ i forhold til at tilpasse vejledningen til den enkelte støtteperson. Her ligger der store muligheder i netop tanken om at kombinere de implicitte og eksplicitte aspekter af vejledning, særligt hvis den verbale vejledningsform er musikterapeutens eneste reelle mulighed. Litteratur Allgood, N. (2005): Parents perception of family-based group music therapy for children with autism spectrum disorders. I: Music Therapy Perspectives, 23(2). Fearn, M. & O Connor, R. (2003): The whole is greater than the sum of its parts: experiences of co-working as music therapists. I: British Journal of Music Therapy, 17(2). Frisk, R. S. (2008): Musikkterapeutisk rådgivning i et statlig kompetansesenter. I: Trondalen, G. & Ruud, E. (eds, 2008): Perspektiver på musikk og helse 30 år med norsk musikkterapi. Norges Musikkhøgskole, Oslo. Hesketh, V. (2008): Foreword. I: Oldfield, A. & Flower, C. (eds. 2008): Music Therapy with Children and their Families. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Larsen, A. R. (2011): Musikterapeutisk vejledning: Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med betydelig funktionsnedsættelse får musikterapi. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Specialet kan også læses på Oldfield (2008): Working in Partnership and Supporting Parents: Music Therapy for Pre-school Children and their Parents at a Child Development Centre. I: Oldfield, A. & Flower, C. (eds. 2008): Music Therapy with Children and their Families. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Skrudland, H. (2009): Personlig kommunikation i forbindelse med udarbejdelsen af Larsen, A.R. (2009): Musikterapeutisk vejledning: En empirisk undersøgelse af vejledning af forældre i forbindelse med musikterapi med børn med betydelige funktionsnedsættelser. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Stige, B. (2002): Culture-Centered Music Therapy. Barcelona Publishers, London og Philadelphia. Twyford, K. & Watson, T. (eds. 2008): Integrated Team Working. Music Therapy as part of Transdisciplinary and Collaborative Approaches. Jessica Kingsley Publishers, London og Philadelphia. Woodvard, A. (2004): Music Therapy for autistic children and their families: a creative approach. I: British Journal of Music Therapy, 18(1). 63

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

GRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice)

GRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice) GRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice) SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS

Læs mere

Musikterapi, demens og agiteret adfrd

Musikterapi, demens og agiteret adfrd Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet

Læs mere

Forskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl

Forskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl Aalborg Universitet Forskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2013 Document Version Tidlig

Læs mere

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 2 (KGMF 2) (Clinical Group Music Therapy Skills 2) 5 ECTS, HIA660002I SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER 1 (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) 5 ECTS, HIA550002J SEMESTER: 5. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"

\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills)

KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) SEMESTER: 5. og 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 28 Modulet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde

Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomr adet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astrid.faaborg@gmail.com I Senior

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group)

KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) SEMESTER: 9. semester KA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2010-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet

Læs mere

Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation

Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 45 Stine Lindahl Jacobsen Aalborg Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

BILAG - INDHOLD CV............................................................................................... Udtalelser

BILAG - INDHOLD CV............................................................................................... Udtalelser BILAG - INDHOLD CV...... s. 2 Udtalelser Børneafdelingen Roskilde sygehus, praktik og løntilskudsstilling... s. 5 Gug Plejehjem, Aalborg... s. 8 Kærbyskolen, Aalborg... s. 9 Eksamenspapir... s. 10 Eksamenskarakterer,

Læs mere

Tavs viden i praktik. Randi Andersen

Tavs viden i praktik. Randi Andersen Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Networking Af Jytte Mielcke DET GLOBALE

Networking Af Jytte Mielcke DET GLOBALE Networking Af Jytte Mielcke DET GLOBALE 8 Nr. 18. 2003 En psykolog med speciale i legeterapi henter inspiration og viden i et internationalt netværk. Her fortæller hun, hvordan hun kom i gang og giver

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Specialkonsulenterne VISO

Specialkonsulenterne VISO Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes

Læs mere

Community Music Therapy med brugerbands

Community Music Therapy med brugerbands Community Music Therapy med brugerbands Julie Krøier og Kirsten Saurus Mehlsen begge 6. semesters studerende på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: jukso@hum.aau.dk og saurus@hum.aau.dk

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Litteraturliste Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Brooks., T. LEDA VMV-Final. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/vmv-final.pdf

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 3, (Training Therapy: Group Therapy 3) 5 ECTS, HIA330003D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 3, (Training Therapy: Group Therapy 3) 5 ECTS, HIA330003D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 3, (Training Therapy: Group Therapy 3) 5 ECTS, HIA330003D SEMESTER: 3. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 18 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

At gøre sig parat til det mulige møde

At gøre sig parat til det mulige møde Peer Reviewed artikel At gøre sig parat til det mulige møde Charlotte Lindvang musikterapeut, ph.d., adjunkt ved musikterapiuddannelsen Aalborg Universitet, samt privatpraktiserende. Kontakt: chli@hum.aau.dk

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"

Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sanne Storm Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet, ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser

Læs mere

Aktivitets-understøttende musikterapi musikterapi i tværfagligt samarbejde i en neurorehabiliteringsenhed

Aktivitets-understøttende musikterapi musikterapi i tværfagligt samarbejde i en neurorehabiliteringsenhed Aktivitets-understøttende musikterapi musikterapi i tværfagligt samarbejde i en neurorehabiliteringsenhed Maja Frommelt, musikterapeut, cand. mag. Privatpraktiserende inden for erhvervet hjerneskade området

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Information i vejledningen mellem fakta og fortolkning. V/ Miriam Dimsits Vejleder i Studievalg Østjylland

Information i vejledningen mellem fakta og fortolkning. V/ Miriam Dimsits Vejleder i Studievalg Østjylland Information i vejledningen mellem fakta og fortolkning V/ Miriam Dimsits Vejleder i Studievalg Østjylland Hej! Uddannet cand. mag. i religionsvidenskab og æstetik og kultur, AU Master i Vejledning, AU

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere